ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning)

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.11.2016
SWD(2016) 419 final
PART 1/2
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Ledsagedokument til
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder
(omarbejdning)
{COM(2016) 767 final}
{SWD(2016) 416 final}
{SWD(2016) 417 final}
{SWD(2016) 418 final}
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0767
Offentligt
2
Resumé
Konsekvensanalyse af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
A. Behov for handling
Hvad er problemstillingen, og hvorfor er det en problemstilling på EU-plan?
Ved direktiv 2009/28/EF ("direktivet om vedvarende energikilder") opstilles en europæisk
ramme til fremme af vedvarende energi (VE) med bindende nationale mål for andelen af
vedvarende energi i det udvidede endelige energiforbrug i 2020 for hver medlemsstat. I oktober
2014 vedtog Det Europæiske Råd et bindende EU-mål om, at vedvarende energi skal udgøre
en andel på mindst 27 % af forbruget i EU i 2030, og dette skal opfyldes uden bindende
nationale mål. Kombinationen af de nuværende politikkers langtidsvirkninger, forbedret
omkostningskonkurrenceevne i kraft af teknologiske fremskridt, initiativer inden for
emissionshandelssystemet (ETS) og sektorerne uden for ETS, udformning af
elektricitetsmarkedet samt styring og energieffektivitet forventes at medføre en stigning i de
vedvarende energikilders andel. Men uden yderligere EU-politikker er denne stigning ikke
omkostningseffektiv og lever stadig ikke op til den aftalte andel af vedvarende energi på EU-
plan.
Hvad skal der opnås?
Inden for rammerne af strategien for energiunionen har revisionen af direktivet om vedvarende
energi fire hovedmål: i) at bidrage til at begrænse den globale gennemsnitlige
temperaturstigning til højst 2 °C med henblik på at opnå 1,5 °C i overensstemmelse med EU's
tilsagn i relation til Paris COP21-målene; ii) på en omkostningseffektiv måde sikre, at
vedvarende energi udgør en andel på mindst 27 % i EU i 2030; iii) at styrke
energiforsyningssikkerheden i EU's økonomi ved at mindske afhængigheden af import; iv)
bidrage til at blive verdens førende inden for vedvarende energi og et globalt centrum for
udvikling af avancerede og konkurrencedygtige teknologier baseret på vedvarende energi.
Hvad er merværdien ved tiltag på EU-plan (nærhedsprincippet)?
Da specifikke markedssvigt og hindringer forekommer, er der behov for en politik på EU-plan for
at sikre, at medlemsstaterne i fællesskab opfylder det bindende mål om mindst 27 %
vedvarende energi på EU-plan, og at det opfyldes på den mest omkostningseffektive og mindst
forvridende måde. EU's indsats vil give investorer vished med et EU-dækkende regelsæt, en
sammenhængende og omkostningseffektiv indførelse af vedvarende energi i hele EU og en
produktiv drift af det indre energimarked, samtidig med at der tages hensyn til
medlemsstaternes potentiale til at producere forskellige former for vedvarende energi i
energimiks efter deres valg.
B. Løsninger
Hvilke forskellige muligheder er der for at nå målene? Foretrækkes én løsning frem for
andre? Hvis ikke, angives det hvorfor.
Lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige politiske løsninger for at fremme udbredelsen
af vedvarende energi er taget i betragtning. I forbindelse med konsekvensanalysen er der
foretaget en udførlig analyse af hver politisk løsning med en gradvis tilgang fra et
3
referencescenarie (løsning 0) til mere omfattende EU-foranstaltninger. Der er ikke udvalgt
foretrukne løsninger, for at Kommissionen kan bevare sin politiske skønsbeføjelse til at vælge
blandt løsningerne på følgende fem områder:
i) Løsninger med henblik på at øge VE i elsektoren (VEK-E)
Fælles europæisk ramme for støtteordninger: 1 udelukkende med anvendelse af
markedsmekanismer; 2 præcisering af reglerne ved hjælp af en værktøjskasse; 3 obligatorisk
overgang til investeringsstøtte.
Mere koordineret regional tilgang: 1 obligatorisk regional støtte; 2 obligatorisk delvis åbning af
støtteordninger med henblik på deltagelse på tværs af landegrænser.
Finansieringsinstrument, der er målrettet vedvarende energi: 1 finansielt instrument på EU-
niveau med bredt anlagte kriterier for støtteberettigelse; 2 finansielt instrument på EU-niveau til
støtte for risikobetonede VEK-projekter.
Administrativ forenkling: 1 skærpede bestemmelser med "kvikskranke", fastsatte
tidsintervaller og forenklede opgraderingsprocedurer; 2 tilladelsesprocedurer vil være
tidsbegrænsede, og små projekter godkendes automatisk efter en simpel underretning.
ii) Løsninger med henblik på at øge VE i opvarmnings- og kølingssektoren (VEK-H&C):
Integration af vedvarende energi i opvarmnings- og kølingsforsyningen: 1 VEK-H&C-
forpligtelse for leverandører af fossile brændsler; 2 samme forpligtelse, men for alle
leverandører af brændsler.
Fremme udbredelsen af vedvarende energi og overskudsvarme i fjernvarme-
/fjernkølesystemer: 1 udveksling af bedste praksis; 2 energiattester og åbning for adgang til
lokal H&C; 3 foranstaltninger i 2 + en styrket ramme for forbrugerrettigheder.
iii) Løsninger med henblik på at øge VE i transportsektoren (VEK-T)
Integration af vedvarende energi i transportsektoren: 1 EU-forpligtelse til at inddrage
avancerede brændstoffer fra vedvarende energikilder; 2 EU-forpligtelse til at inddrage alle
brændstoffer fra vedvarende kilder, der forbruges i transportsektoren + udfasning af
fødevarebaserede biobrændstoffer (delløsninger: 2A en delvis udfasning af fødevarebaserede
biobrændstoffer senest i 2030; 2B en fuldstændig udfasning af sådanne biobrændstoffer senest
i 2030; 2C en hurtigere udfasning af fødevarebaseret biodiesel og større besparelser i
drivhusgasser senest i 2030); 3 de førnævnte løsninger samt en specifik EU-forpligtelse
angående brændstoffer fra vedvarende kilder, der forbruges inden for luft- og søfart; 4 en
forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne (direktivet om brændstofkvalitet)
(delløsninger: 4B en forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne for alle brændstoffer og
elektricitet; 4C en forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne for avancerede
brændstoffer og elektricitet; 4D avancerede brændstoffer, elektricitet og konventionelle
brændstoffer med reducerede drivhusgasemissioner).
iv) Løsninger med henblik på at styrke forbrugernes stilling og oplyse dem om VE:
Forbrugerne sættes i stand til at producere, forbruge og lagre egen elektricitet fra
vedvarende energikilder: 1 EU-vejledning om selvforsyning; 2 borgerne sættes i stand til at
forbruge og lagre egen elektricitet fra vedvarende energikilder; 3 fjernselvforsyning for
kommuner.
Offentliggørelse af oplysninger om elektricitet fra vedvarende energikilder: 1 styrkelse af
systemet for oprindelsesgarantier; 2 foranstaltninger i 1 + forpligtelse med henblik på
offentliggørelse af oprindelsesgarantier; 3 foranstaltninger i 2 + udbredelse af
oprindelsesgarantier til alle elproduktionskilder.
Sporing af brændsler og brændstoffer fra vedvarende kilder, der anvendes til
opvarmning, køling og transport: 1 udvidede oprindelsesgarantier for vedvarende gasformige
brændsler og brændstoffer; 2 udvidede oprindelsesgarantier for vedvarende flydende og
4
gasformige brændsler og brændstoffer; 3 udvikling af et alternativt sporingssystem for
vedvarende flydende og gasformige brændsler og brændstoffer.
v) Løsninger, der skal sikre opfyldelsen af målet om mindst 27 % VE i 2030:
Nationale mål i 2020: nationale 2020-mål som udgangspunkt i forhold til referencescenariet.
Udviklingsforløb: Lineært i forhold til ikke-lineært.
Mekanismer, der skal forebygge et efterslæb i forhold til ambitionen i EU's VE-mål: 1
nationale planers ambitioner revideres; 2 om nødvendigt indføjes en revisionsklausul for at
foreslå yderligere gennemførelsesmekanismer på EU-niveau i en senere fase; 3 ambitionen i
EU-dækkende foranstaltninger øges; 4 bindende nationale mål indføres.
Forebyggelse og indhentning af et efterslæb mht. resultaterne: 1 nationale planer
revideres; 2 om nødvendigt indføjes en revisionsklausul for at foreslå yderligere
gennemførelsesmekanismer på EU-niveau i en senere fase; 3 ambitionen i EU-dækkende
foranstaltninger øges; 4 bindende nationale mål indføres.
Hvad er de forskellige interessenters holdning? Hvem støtter hvilken løsning?
En offentlig onlinehøring blev gennemført fra den 18. november 2015 til den 10. februar 2016.
Høringen bekræfter, at der er en bred enighed blandt medlemsstaterne, ngo’er og tænketanke,
investorer og sammenslutninger om behovet for en stabil og forudsigelig retlig ramme på EU-
plan for vedvarende energikilder, betydningen af at fastlægge foranstaltninger på områderne
VEK-E, VEK-H&C og VEK-T, en styrkelse af forbrugernes deltagelse i det indre marked for
energi, fjernelse af administrative hindringer og opfyldelse af det bindende EU-mål om mindst
27 % VE. Alle interessenter er generelt enige om, at der er behov for at styrke udviklingen af
infrastruktur – navnlig vedrørende intelligente net og intelligente energilagringssystemer.
Medlemsstaterne understregede tilsagnet om at reducere drivhusgasemissioner samt
nødvendigheden af at virkeliggøre afkoblingen fra den økonomiske vækst og gøre vedvarende
energi lønsom. Nogle medlemsstater understregede vedvarende energikilders betydning for
energiforsyningssikkerhed og mindsket importafhængighed. Erhvervslivet understregede
behovet for et marked, der egner sig til at optage vedvarende energi i kraft af
markedsintegration og en styrket investeringsbeskyttelsesordning på lang sigt, og det
anmodede om et stabilt regelsæt, der tilskynder til innovation, sikrer økonomisk rentabilitet og
øger konkurrenceevnen på EU-plan. Ngo’er understregede det væsentlige i at fastslå borgernes
ret til øget decentralisering, give lokale fællesskaber større medindflydelse og fremme
offentlighedens accept af fremtidige ordninger.
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes –
ellers fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Det er ikke muligt fuldt ud at kvantificere virkningen på nuværende tidspunkt, eftersom der ikke
er udvalgt foretrukne løsninger. I ovennævnte løsning 1-4 tages der højde for usikkerhed blandt
investorerne, omkostningseffektiviteten øges, der gribes ind over for markedssvigt, det
eksisterende regelsæt ajourføres, og borgernes opbakning øges.
Gennemførelsen af de vigtigste foranstaltninger vil medvirke til, at EU opfylder sin målsætning
om at reducere drivhusgasemissioner (ved at bidrage til den fornødne yderligere reduktion på
5 % af drivhusgasemissionerne i forhold til referencescenarierne). Gennemførelsen kan også
bidrage til at mindske udgifterne til energiimport (de kumulative virkninger af at gennemføre
2030-målene vil indebære en besparelse på 221 mia. EUR i perioden 2021-2030) og skabe
yderligere sidegevinster såsom at bidrage til en samlet nedbringelse af omkostninger til
5
forureningsbegrænsende foranstaltninger og omkostninger som følge af helbredsskader med
12,3-19,5 mia. EUR/år).
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning
foretrækkes – ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
De vigtigste opstillede løsninger kan indebære sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger
– også på medlemsstatsniveau. Disse virkninger er så vidt muligt kvantificeret.
Hvilke virkninger er der for SMV'er og konkurrenceevnen?
Konsekvensanalysen omfatter specifikke undtagelser for SMV'er for at sikre, at
foranstaltningerne til opfyldelse af EU's mål for vedvarende energi frem til 2030 fremmer disses
konkurrenceevne (f.eks. administrativ forenkling, specifikke bestemmelser om offentlig støtte og
bredere foranstaltninger vedrørende selvforsyning).
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og
myndigheder?
Medlemsstaterne vil blive anmodet om at bidrage til den fælles indsats for at opfylde de aftalte
mål for vedvarende energi på EU-plan frem til 2030 via en række foranstaltninger, som kan
påvirke de nationale budgetter og myndigheder.
D. Opfølgning
Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
Visse bestemmelser i direktivet om vedvarende energikilder, navnlig de bindende nationale mål,
udløber i december 2020. I konsekvensanalysen tilstræbes det at tage højde for de
foranstaltninger, der skal medtages i direktivet om vedvarende energikilder efter 2020. Nogle
løsninger skaber et behov for sikre, at revisionsklausuler fastlægges i det reviderede direktiv om
vedvarende energi for at sikre, at overgangen fra nationale bindende mål til et EU-mål for 2030
overvåges og gennemføres på korrekt vis.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.11.2016
SWD(2016) 419 final
PART 2/2
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE
RESUME AF KONSEKVENSANALYSEN
Bioenergis bæredygtighed
Ledsagedokument til
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder
(omarbejdning)
{COM(2016) 767 final}
{SWD(2016) 416 final}
{SWD(2016) 417 final}
{SWD(2016) 418 final}
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0767
Offentligt
2
Resumé
Konsekvensanalyse af bioenergis bæredygtighed
A. Behov for handling
Hvorfor? Hvad er problemstillingen?
En øget produktion af bioenergi spiller en central rolle i bestræbelserne på at opfylde EU's klima- og energimål,
men en række problemer og potentielle risici knytter sig til dens øgede anvendelse i kraftvarmesektoren. Af den
offentlige høring fremgår det endvidere, at offentlighedens holdning til bioenergis fordele og ulemper er blandet,
hvilket kan undergrave investeringer i sektoren, navnlig fordi der ikke findes en solid overordnet offentlig politik.
På grundlag af tilbagemeldinger fra interessenter, undersøgelser og anden videnskabelig dokumentation har
Kommissionen indkredset tre hovedproblemer eller potentielle risici ved anvendelsen af biomasse til kraftvarme:
i) Bioenergis klimapræstationer. ii) Miljøpåvirkningen af biodiversiteten samt jordbunds- og luftkvaliteten. iii) En
tiltagende forbrænding af store mængder biomasse i anlæg med lav produktivitet.
Denne konsekvensanalyse indeholder et supplement til konsekvensanalysen, der ledsagede den foreslåede
revision af VE-direktivet, som omhandler specifikke emner i relation til biobrændstoffer til transport og navnlig
emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen og udvikling af avancerede biobrændstoffer.
Hvad kan der forventes af initiativet?
Initiativets hovedformål er at sikre bæredygtighed i forbindelse med produktion af bioenergi og anvendelse til
kraftvarme. I den sammenhæng er det vigtigt at tage højde for ovennævnte problemer og risici med en klar
rammepolitik, hvor nye foranstaltninger effektivt supplerer allerede eksisterende politikker og foranstaltninger på
både EU-plan og nationalt plan.
Initiativet tilsigter at skabe fordele i henseende til klimaindsats, miljøbeskyttelse, ressourceeffektivitet og et
velfungerende indre marked, idet tiltaget holdes i et rimeligt forhold til de pågældende problemers og risicis
omfang. Initiativet bør også leve op til Kommissionens overordnede mål, navnlig ved at fremme i) vækst,
beskæftigelse og investeringer og ii) EU's førende rolle inden for vedvarende energi.
Hvad er merværdien ved at handle på EU-plan?
Målene for såvel afbødning af klimaændringer som vedvarende energimål er fastsat på EU-plan, og målet for
vedvarende energi har i særlig grad sat skub i forbruget af biomasse til energiformål i EU i det seneste årti. Det
er derfor nødvendigt på EU-plan at sikre, at anvendelsen af bioenergi til opfyldelse af målene for vedvarende
energi også støtter den overordnede klimamålsætning. Nogle af de bæredygtighedsrisici, der er knyttet til
udviklingen af bioenergi, har en grænseoverskridende dimension og kan derfor bedre afhjælpes på EU-plan.
Dette er navnlig tilfældet for miljøpåvirkninger såsom klimaændringer, biodiversitet eller luftforurening.
Markedsfremkaldte virkninger kan også forekomme på tværs af landegrænserne, således som det for eksempel
er tilfældet for konkurrencespørgsmål vedrørende biomasseråmaterialer.
B. Løsninger
Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en
bestemt løsning frem for andre? Hvorfor?
Følgende dilemma opstod under høringsprocessen og undersøgelsen af dokumentation:
– på den ene side giver mange interessenter udtryk for, at den fremtidige udvikling af bioenergi, som er vigtig
for at erstatte fossile brændsler, holdes tilbage, fordi befolkningen betvivler miljøfordelene ved visse
anvendelser af biomasse til energiproduktion
– samtidig er det videnskabeligt dokumenteret, at de samlede virkninger for drivhusgasemissioner og
biodiversitet af at anvende biomasse til energiproduktion bygger på alt for mange variabler og ikke kan
vurderes eller sikres med generelle forskrifter, men snarere må undersøges fra sag til sag og for specifikke
anlæg.
Det er derfor ikke muligt på pålidelig vis på EU-plan at skelne mellem "bæredygtige" og "ikke-bæredygtige"
bioenergikilder til kraftvarmesektoren og fastlægge denne sondring i lovgivningen. Derimod tilstræbes det med
én ikke-lovgivningsmæssig og fire lovgivningsmæssige løsninger at tage højde for årsagerne til de problemer og
risici, som er påpeget ovenfor. Referencescenariet (løsning 1) bygger på at integrere løsningerne i andre
elementer af klima- og energirammen for 2030 og i andre eksisterende politikker. De betydelige virkninger af
disse politikker uden yderligere specifik regulering ville gøre denne løsning til den mest produktive tilgang målt
på afvejningen mellem resultater og den administrative byrde, men den giver ikke yderligere
retssikkerhedsgarantier, hvis adfærd, som forværrer problemerne, vinder større udbredelse, end det forventes
3
ifølge modellerne. Dette er relevant i betragtning af usikkerheden om den fremtidige udvikling af biomasse,
herunder handelsmønstre og valg af råmaterialer. I yderligere fire løsninger foreslås en vifte af
beskyttelsesforanstaltninger mod de påviste risici, skønt det specifikke problem med biomassens
klimapåvirkninger ("biogent kulstof") er særligt vanskeligt at løse. På den baggrund har Kommissionen ikke
kunnet finde frem til en løsning, som klart ville være at foretrække frem for de andre.
Hvem støtter hvilken løsning?
I forbindelse med høringen gav 35 % af de adspurgte udtryk for, at de nuværende EU-politikker og nationale
politikker er tilstrækkelige til at tage højde for de pågældende problemer, medens 59 % opfordrede til at indføre
et nyt politisk instrument på EU-plan. Løsning 2, som ville formalisere bæredygtighedskrav, der for øjeblikket har
status af en henstilling fra Kommissionen, opnåede ingen klar støtte af betydning. Løsning 3 opnåede støtte fra
en række bioenergiproducenter og -brugere og af flere medlemsstater. En række træindustrier uden for
energisektoren og civilsamfundsorganisationer ville glædes, hvis der tages fat på konverteringsvirkningsgraden
(løsning 4). Sidstnævnte gruppe vil også i høj grad støtte en overgrænse for bioenergi.
C. Den foretrukne løsnings virkninger
Hvilke fordele er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes – ellers
fordelene ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Analysen tyder på, at under de vilkår, som forventes ifølge modellerne, får løsningerne kun en begrænset –
omend favorabel – virkning på de påviste problemer. Løsningerne vil snarere skulle fungere som
"beskyttelsesklausuler", hvis adfærd, som forværrer problemerne, vinder større udbredelse end ifølge
modelfremskrivningerne.
Bioenergi spiller en afgørende rolle i bestræbelserne på at nå målet om, at vedvarende energi skal udgøre 27 %
af EU's energimiks senest i 2030, men en marginalt højere andel af bioenergi i forhold til andre vedvarende
energikilder vil medføre et marginalt lavere incitament for fremspirende teknologier. De løsninger, der indeholder
begrænsninger for anvendelse af bioenergi (1, 3, 4 og 5), vil derfor indirekte gøre energisektoren mere målrettet
andre vedvarende energikilder og dermed udløse yderligere investeringer og arbejdspladser i sektoren for
vedvarende energi. Da alle løsningerne har en forholdsvis begrænset kvantitativ virkning for den fremtidige
mængde bioenergi, er virkningerne på vækst og beskæftigelse ligeledes begrænsede.
Hvilke omkostninger er der ved den foretrukne løsning (hvis en bestemt løsning foretrækkes –
ellers omkostningerne ved de vigtigste af de mulige løsninger)?
Der vil opstå yderligere administrative omkostninger for producenter af biomasse fra landbruget, skovejere og i
træværdikæden samt for bioenergianlæg som følge af de nye lovkrav i løsning 2-5. Ifølge overslagene vil disse
ligge i intervallet 63-150 mio. EUR i engangsomkostninger og 31-51 mio. EUR i løbende årlige omkostninger
(kumulativt for alle operatører). Disse yderligere omkostninger vil sandsynligvis blive væltet over på den endelige
forbruger (i fraværet af offentlig støtte) eller på samfundet som helhed (hvis der ydes støtte) eller en kombination
heraf. Som beskrevet ovenfor indebærer løsningerne generelt en mindre, økonomisk fordel i tilknytning til det
marginale skift til andre vedvarende energikilder.
Hvordan påvirker den foretrukne løsning virksomhederne, herunder de små og mellemstore
virksomheder og mikrovirksomhederne?
SMV'er og mikrovirksomheder er bredt repræsenteret i produktionen af bioenergi og anvendelseskæden; det
gælder navnlig små skovbrugsejere og små bioenergianlæg. Sidstnævnte gruppe berøres imidlertid kun
afhængigt af den mindste størrelse af anlæg, der vil blive omfattet af bæredygtighedskravet (1-5 MW, 5-10 MW,
10-20 MW eller mere end 20 MW). Små skovbrugsejere kan berøres af de overvejede løsninger, men i mindre
grad hvis den risikobaserede tilgang vælges (løsning 3).
Vil den foretrukne løsning få væsentlige virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?
De nationale myndigheder vil kun få begrænsede administrative omkostninger i forbindelse med
gennemførelsen af lovgivningen og de respektive rapporterings-, overvågnings- og kontrolopgaver. Disse
omkostninger omfatter engangsomkostninger i intervallet 60 000-200 000 EUR og tilbagevendende årlige
omkostninger i intervallet 400 000-1 mio. EUR.
Vil den foretrukne løsning få andre væsentlige virkninger?
Nej.
D. Opfølgning
Hvornår vil foranstaltningen blive taget op til fornyet overvejelse?
Politikken vil blive revideret regelmæssigt inden for energiunionens forvaltningsramme, hvor overvågningen af
4
de samlede mængder af biomasse, der anvendes til energiproduktion, samt hvilken type biomasse, typen af
råmaterialer, den geografiske oprindelse og endelige anvendelse især vil være væsentlig med henblik på at
vurdere udviklingen med hensyn til de problemer og risici, der er påvist i konsekvensanalysen. Der er ingen
særlig revisionsklausul.