Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder (omarbejdning)

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.2.2017
COM(2016) 767 final
2016/0382 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder (omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2016) 416 final}
{SWD(2016) 417 final}
{SWD(2016) 418 final}
{SWD(2016) 419 final}
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0767
Offentligt
DA 2 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
•1.1 Forslagets begrundelse og formål
Vedvarende energikilder (VEK) bidrager til at modvirke klimaændringer ved at reducere
drivhusgasemissioner, opnå bæredygtig udvikling, beskytte miljøet og forbedre borgernes
sundhed. Endvidere udvikler vedvarende energi sig i stigende grad til at være en drivkraft for
en inklusiv økonomisk vækst, der skaber arbejdspladser og styrker energisikkerheden i hele
Europa.
Disse aspekter er nedfældet i artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, hvorved Unionen har fået overdraget kompetencer med henblik på at fremme
vedvarende energi.
Den Europæiske Union (EU) har længe været globalt førende inden for fremme og udvikling
af vedvarende energi og sat kursen for indsatsen til bekæmpelse af klimaændringer, fremme
af overgangen til en lavemissionsøkonomi og stimulering af økonomisk vækst med et
betydeligt potentiale. Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har allerede fastsat, at
EU har en ambition om at blive globalt førende inden for vedvarende energikilder som en af
Kommissionens politiske hovedprioriteter. Denne ambition bør ikke alene omfatte målet om
at øge udnyttelsen af vedvarende energi, men også at europæiske virksomheders kan levere
nøglekomponenter hertil i og uden for EU.
I den nuværende 2020-ramme fastsættes et EU-mål på 20 % for energiforbrug, som bygger på
retligt bindende nationale mål frem til 2020. De nationale handlingsplaner for vedvarende
energi og den toårige overvågning, der er omhandlet i direktiv 2009/28/EF om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende kilder, har været et effektivt middel til at fremme
gennemsigtigheden for investorer og andre økonomiske aktører og dermed fremmet en hastigt
stigende udnyttelse af vedvarende energikilder fra en andel på 10,4 % i 2007 til 17 % i 2015.
I oktober 2014 nåede Det Europæiske Råd til enighed om 2030-rammen for klima- og
energipolitikken og bekræftede på ny Unionens langsigtede engagement i EU's ambitiøse
strategi for vedvarende energi. Den nye ramme opstiller et mål for Unionen om, at mindst
27 % af den energi, der forbruges i EU i 2030, skal komme fra vedvarende energikilder. Dette
mål er bindende på EU-plan og vil blive opfyldt gennem medlemsstaternes bidrag baseret på
behovet for i fællesskab at nå EU-målet. Dertil kommer, at den nye ramme også åbner
mulighed for kollektiv levering, uden at medlemsstaterne hindres i at fastsætte deres egne, og
herunder mere ambitiøse, nationale mål. Medlemsstaterne kan yde støtte til vedvarende
energi, når blot statsstøttereglerne overholdes.
Det Europæiske Råd1
opfordrede ved flere lejligheder Kommissionen til at revidere og
udvikle lovgivning om bl.a. vedvarende energi for at underbygge de aftalte 2030-mål.
Ligeledes opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at fremlægge lovgivningen om
vedvarende energi og endog at forhøje ambitionsniveauet yderligere til mindst 30 %.
Fremskrivninger af EU's energisystem viser imidlertid, at hvis der ikke træffes nye
foranstaltninger, vil medlemsstaternes og EU's nuværende politikker medføre, at den
vedvarende energis andel af energiforbruget i 2030 vil udgøre ca. 24,3 %. Dette niveau vil
ligge et godt stykke under de mindst 27 %, der skal til for at opfylde det bindende EU-mål,
som Det Europæiske Råd nåede til enighed om, og hindre Unionen i i fællesskab at opfylde
1
Det Europæiske Råds konklusioner af 19.-20. marts 2015, af 17.-18. december 2015 og af 17.-18. marts
2016.
DA 3 DA
tilsagnene i Parisaftalen af 2015. Opretholdelsen af uændrede politikker vil udgøre en alvorlig
risiko for at undergrave virkeliggørelsen af Unionens politiske ambitioner om en global
førerposition inden for vedvarende energi. Desuden vil det indebære, at der gives afkald på de
sikkerhedsrelaterede fordele, som en øget energiforsyning fra indenlandske kilder frembyder,
og forbrugernes deltagelse i energisystemet reduceres.
Af den analyse, der ligger til grund for dette forslag til omarbejdning af direktivet om
vedvarende energi (forslaget) fremgår det således, at opfyldelsen af EU-målet på mindst 27 %
forudsætter en ændring af politikker i form af en EU-ramme, der fører til EU-foranstaltninger
såvel som nationale og regionale foranstaltninger. Dette er så meget desto mere tilfældet, når
det tages i betragtning, at den nøjagtige størrelse af underopfyldelsen af målet er forbundet
med en uundgåelig usikkerhed som følge af de antagelser, der ligger til grund for skønnet, at
vedvarende energikilders andel i EU på mere end 27 % er det minimumsniveau, der skal nås,
og at de betydelige investeringer, der er nødvendige for at sikre målopfyldelsen i EU (f.eks.
254 mia. EUR til vedvarende energi i elproduktionen), nødvendiggør tidlige, klare og stabile
politiske signaler.
Samtidig og i fraværet af et ajourført regelsæt er der en risiko for, at forskellene inden for EU
vil blive større, idet alene de højst præsterende medlemsstater fortsat vil opleve vækst i de
vedvarende energikilders andel af forbruget, mens andre, der halter bagefter, ikke vil finde
noget incitament til at øge deres produktion og forbrug af vedvarende energi. Desuden vil
denne koncentration af indsatsen i nogle få medlemsstater blive dyrere og yderligere forvride
det indre marked for energi.
Desuden er en indsats på EU-plan et særlig velegnet redskab grundet den grundlæggende
forskel mellem 2020-rammen og 2030-rammen. Målopfyldelsen i henhold til førstnævnte kan
i høj grad afhænge af de nationale bindende måls soliditet og dermed overlade
medlemsstaterne en vid skønsmargin med hensyn til valget af nationale foranstaltninger;
2030-rammen er derimod udelukkende baseret på et EU-dækkende bindende mål, som ikke er
omsat til nationale mål.
EU's 2030-mål kan således bedst opfyldes ved i et partnerskab med medlemsstaterne at
kombinere deres nationale foranstaltninger med støtte fra et sæt foranstaltninger, der er
skitseret i dette forslag. I elsektoren vil medlemsstaterne kunne fremme vedvarende
elektricitet ved hjælp af omkostningseffektive nationale støtteordninger med forbehold af
statsstøttereglerne og de rammebetingelser, der er fastlagt på EU-plan, herunder regler for
deltagelse på tværs af landegrænser. I sektoren for opvarmning og køling vil det uudnyttede
potentiale blive udnyttet i kraft af en større udbredelse af vedvarende energi. Dette skal opnås
på en fleksibel måde via medlemsstaternes bestræbelser. På transportområdet er en
harmoniseret tilgang påkrævet grundet handelen med biobrændstoffer på tværs af
landegrænser.
Et vigtigt koordinerende element i den samlede energi- og klimaramme for 2030 i den
forbindelse er forslaget om forvaltning af energiunionen, der omfatter: i) planlægning,
hvorved medlemsstaterne udarbejder nationale planer på energi- og klimaområdet; ii)
rapportering og overvågning, hvorved medlemsstaterne rapporterer om fremskridt med
gennemførelsen af deres nationale planer; og iii) indhentning af efterslæb og korrigerende
foranstaltninger, hvorved Kommissionen i 2025 vil foretage en mere dybdeborende
gennemgang af fremskridt på området vedvarende energi.
DA 4 DA
For EU anslås investeringsbehovene fra 2015 til 2030 at udgøre 1 billion EUR eller derover
for så vidt angår VEK-E-produktion alene2
. På den baggrund er det afgørende at give
investorerne større vished, og det er derfor et af forslagets specifikke målsætninger. Dette må
ses i en større sammenhæng ved at understrege, at med 48,8 billioner USD i 2015 er EU's
investeringer i vedvarende energikilder faldet med ca. 60 % i forhold til 2011, et fald, som
ikke blot følger af faldende teknologiomkostninger. Dermed fastholder Unionen stadig den
førende position for så vidt angår investeringer i vedvarende energi pr. indbygger, men
Unionens andel af de samlede investeringer i vedvarende energi har været hastigt aftagende
fra næsten halvdelen i 2010 til mindre end en femtedel i 2015.
I en ajourført ramme må der også tages hensyn til de nye elementer, der allerede er indført på
investeringsområdet. 2030-rammen giver Den Europæiske Union muligheder for så vidt angår
investeringer, vækst og jobskabelse. EU må sikre, at de rette forudsætninger for investeringer
er på plads. Derfor har Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) som led i
investeringsplanen for Europa og de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) vist sig
at være en vigtig bidragyder til investeringer i sektoren for vedvarende energi. Af de 42 EFSI-
transaktioner, som den Europæiske Investeringsbank (EIB) har godkendt, er 23 % i
energisektoren. Næsten halvdelen af projekterne i denne sektor vedrører investeringer i
vedvarende energi. Dette viser, at private investorer har en reel interesse i at iværksætte
konkrete projekter i hele EU, da vedvarende energi betragtes som en central sektor for Den
Europæiske Unions energiomstilling og som strategisk investeringssektor. ESIF er stærkt
fokuseret på investeringer i lavemissionsteknologier, herunder vedvarende energi, i perioden
2014-2020.
Hertil kommer, at forslaget om at fordoble varigheden af EFSI og dennes finansielle styrke
også kan betragtes som en lejlighed til at øge investeringerne i vedvarende energi. Forslaget
om videreførelse af EFSI frem til 2020 rummer målsætningen om at mobilisere op til 40 % af
investeringerne i infrastrukturerne og et innovationsvindue til COP21-relaterede projekter.
For at virkeliggøre dette skal projekter vedrørende vedvarende energi og energieffektivitet
fortsat udgøre en stor del af investeringerne i energisektoren. Derfor er det vigtigt, at de
rigtige signaler fastholdes, således at EU's private og offentlige sektor får et klart indtryk af
fremtidige EU-politikker. I den forbindelse fastsættes det rette regelsæt i dette forslag.
Investeringer i vedvarende energi og energieffektivitet samt modernisering og integration af
energimarkederne er afgørende for dekarboniseringen af EU's økonomi. Men investeringerne
får størst betydning for væksten og beskæftigelsen i hele EU, og for EU's globale
konkurrenceevne, fordi de teknologiske fordele, som disse investeringer fører med sig, vil få
afgørende betydning for den europæiske industri.
Sidst, men ikke mindst, vil en revision af den nuværende ramme for vedvarende energi også
være nødvendig for at afspejle den globale forandring, der har fundet sted siden 2009, hvor
konkurrenter står stærkere på verdensplan som følge af deres tiltagende investeringer i
vedvarende energi. Hvis EU ønsker at fastholde sin ledende rolle, er der behov for en solid
ramme for vedvarende energi, som skal støtte udnyttelsen af vedvarende energi i alle sektorer.
Det vil også medføre betydelige gavnlige virkninger i form af konkurrencefordele for den
europæiske industri.
Forslaget fastsætter principperne for, hvordan medlemsstaterne i fællesskab og løbende kan
sikre, at andelen af energi fra vedvarende energikilder i EU's endelige energiforbrug på en
omkostningseffektiv måde når op på mindst 27 % frem til 2030 inden for de tre sektorer
2
Kilde: Bloomberg New Energy Finance (2014). 2030 Market Outlook; International Energy Agency
(2014). World Energy Investment Outlook.
DA 5 DA
elektricitet (VEK-E), opvarmning og køling (VEK-H&C) og transport (VEK-T) under
hensyntagen til følgende specifikke mål:
• der tages fat på usikkerheden med hensyn til investeringer på en måde, der
tager højde for mellem- og langsigtede dekarboniseringsmål
• omkostningseffektiv udnyttelse og markedsintegration af elektricitet fra
vedvarende energikilder sikres
• opfyldelsen i fællesskab af EU-målet for vedvarende energi i 2030 sikres, idet
der fastlægges en politisk ramme i samarbejde med forvaltningen af
energiunionen, og ethvert potentielt efterslæb undgås
• avancerede biobrændstoffers dekarboniseringspotentiale udvikles, og
fødevarebaserede biobrændstoffers rolle efter 2020 afklares
• vedvarende energis potentiale i opvarmnings- og kølingssektoren udvikles.
Derfor tilstræbes det med foranstaltningerne i forslaget på en måde, der er i overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet, at imødegå de eksisterende hindringer for udnyttelse af
vedvarende energi såsom uvished blandt investorerne, administrative barrierer, behovet for at
forbedre vedvarende energikilders omkostningseffektivitet, behovet for at ajourføre den
politiske ramme og risikoen for at miste borgerengagementet i overgangsperioden frem til
2030.
1.2.• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Forslaget er i overensstemmelse med forslaget om udformning af markedet og forvaltning af
energiunionen, forslaget om revision af direktivet om energieffektivitet og direktiv om
bygningers energimæssige ydeevne, EU ETS-forslaget af juli 2015 og den foreslåede
forordning om indsatsfordeling samt forordningen om arealanvendelse, ændringer i
arealanvendelse og skovbrug (LULUCF) af juli 2016.
Forslaget må ses i sammenhæng med ovennævnte initiativer, som ikke i sig selv er
tilstrækkelige til, at EU i fællesskab kan sikre, at andelen af energi fra vedvarende
energikilder i det endelige energiforbrug på en omkostningseffektiv måde når op på mindst
27 % frem til 2030.
Forslaget bygger på udviklingen af et marked for elektricitet, der er egnet til vedvarende
energi i henhold til initiativet om markedets udformning, hvor korttidsmarkeder er fuldt
udviklede og integrerede – her spiller fleksibilitet en central rolle i at øge vedvarende energis
markedsværdi, således at producenter af vedvarende energi kan opnå en højere andel af deres
indtægter fra energimarkederne, og behovet for offentlig støtte reduceres. Desuden supplerer
forslaget initiativet om markedets udformning ved at indføre forskellige foranstaltninger, som
tilsigter at tiltrække de nødvendige investeringer på omkostningseffektiv vis og rettidigt og
ved yderligere at reducere den administrative byrde for producenter af vedvarende energi,
herunder forbrugere, der producerer deres egne vedvarende varme og elektricitet.
Forslaget supplerer de forvaltningen af energiunionen ved at skabe betingelser på tværs de
tre sektorer (elektricitet, opvarmning og køling samt transport) for at lette EU's målopfyldelse
i fællesskab. Samtidig vil forvaltningsinitiativet strømline og integrere de eksisterende
planlægnings-, rapporterings- og tilsynsforpligtelser ifølge den gældende EU-ret på
energiområdet, herunder forpligtelser i relation til vedvarende energi efter 2020, hvilket vil
bidrage til at spore fremskridt hen imod en målopfyldelse i fællesskab, give mulighed for at
revidere ambitionsniveauet i de nationale planer og aktivere elementer som reaktion på et
efterslæb i den kollektive ambition eller et efterslæb mht. resultaterne.
DA 6 DA
Energieffektivitetsdirektivet (EED) og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne
(EPBD) har til formål henholdsvis at lette opfyldelsen af energieffektivitetsmålet og forbedre
bygningers energimæssige ydeevne. Bestemmelserne om opvarmning og køling i den
foreslåede EED og EPBD vil supplere medlemsstaternes bestræbelser på at fremme
anvendelsen af vedvarende energi i sektoren for opvarmning og køling under de
sammenhængende tiltag i form af bestemmelserne i dette forslag og forvaltningsforordningen.
Derved bevares størst mulig fleksibilitet til at afspejle nationale forskelle i sådanne allerede
indførte systemer, samtidig med at det nødvendige bidrag til opfyldelsen af det overordnede
mål for 2030 sikres.
I forbindelse med reformen af EU's emissionshandelssystem (EU ETS) for perioden efter
2020 vil et styrket EU ETS spille en stadig større rolle med hensyn til at skabe et stærkere
signal om at investere i lavemissionsteknologier, herunder vedvarende energikilder, og
dermed sikres en bedre udnyttelse af synergier mellem politikker for vedvarende energi og
klima. ETS-priserne inden for rammerne af det reviderede EU ETS vil imidlertid ikke være
tilstrækkelige til at opfylde det bindende EU-mål for vedvarende energi på mindst 27 %.
Bestemmelserne om støtte til vedvarende energi i elsektoren vil sikre, at sådanne mekanismer
vil være fuldt komplementære med ETS, og minimere enhver potentiel negativ indvirkning på
kulstofprisen.
Desuden fastsætter den foreslåede forordning om indsatsfordeling bindende nationale
emissionsreduktionsmål for drivhusgasser i sektorer uden for EU's emissionshandelssystem
og for LULUCF uden at angive, hvordan disse kan opfyldes på den mest
omkostningseffektive måde. Af fremskrivninger af EU's energisystem fremgår det, at VE-
politikker på tværs af el-, opvarmnings- og kølings- samt transportsektoren er nødvendige for
at nå målet for de ikke-kvotebelagte sektorer på en omkostningseffektiv måde.
Den foreslåede LULUCF-forordning har til formål at medtage kulstofemissioner og -optag
fra landbrug og skovbrug i EU's klima- og energiramme for 2030. EU's styrkede
bæredygtighedskriterier for bioenergi tilsigter fortsat at sikre bæredygtighed for den
skovbiomasse, som anvendes i energisektoren, bl.a. via et LULUCF-krav om at sikre en
korrekt kulstofopgørelse af kulstofpåvirkninger fra skovbiomasse anvendt til
energiproduktion.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•2.1. Retsgrundlag
Forslaget bygger på artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
som er retsgrundlaget for foranstaltninger på energiområdet. Da traktaten indeholder et
specifikt retsgrundlag for energi, bør det anvendes.
•2.2. Nærhedsprincippet
Der er taget højde for nærhedsprincippet i dette forslag, idet Unionen ikke har enekompetence
for politikken for vedvarende energi. Forslaget bygger på energiforbrugets stigende betydning
som en politisk og økonomisk udfordring og dets tætte sammenhæng med politikområder som
energiforsyningssikkerhed, klimaændringer, det indre marked og den økonomiske og sociale
udvikling.
Behov for EU-tiltag
En indsats på EU-plan er nødvendig for at sikre, at medlemsstaterne bidrager til opfyldelsen
af det bindende EU-mål om mindst 27 % vedvarende energi, og at det opfyldes i fællesskab
DA 7 DA
og på en omkostningseffektiv måde. Medlemsstaterne anmodes om at fastlægge deres eget
ambitionsniveau, herunder udviklingsforløb, der svarer til deres nationale forhold og
præferencer. Et lineært, EU-dækkende udviklingsforløb vil bidrage til at spore fremskridt i
relation til opfyldelsen af EU-målet uden at være bindende for medlemsstaterne hver for sig.
Den gradvise åbning for støtte af elektricitet fra vedvarende energikilder er nødvendig for at
løse problemet med fragmenteringen af det indre marked og sikre handel på tværs af
grænserne, og dette gælder navnlig fælles regler om transportbrændstoffer.
For så vidt angår elsektoren har EU oprettet et integreret indre marked for elektricitet, hvis
hovedprincipper, regler til løsning af fælles problemer og regler for grænseoverskridende
aspekter er ved at blive fastsat på EU-niveau. Det følger heraf, at det grænseoverskridende
aspekt også bør behandles for vedvarende energi på EU-niveau med specifikke regler.
Nogle af de bæredygtighedsrisici, der er knyttet til udviklingen af bioenergi, har en
grænseoverskridende dimension og kan derfor bedre afhjælpes på EU-niveau. Dette er
navnlig tilfældet for miljøpåvirkninger såsom klimaændringer og tab af biodiversitet. Der er
desuden behov for en harmoniseret EU-bæredygtighedsramme for biomasse anvendt i
kraftvarmeproduktion for at lette handel med biomasse og fremme det indre marked for
biomassebrændsel.
Ifølge analyser vil tiltag på medlemsstatsplan alene sandsynligvis føre til forvridninger i og
opsplitning af det indre marked for energi, hvilket medfører generelt højere omkostninger og
lavere udnyttelse af vedvarende energi i hele Unionen.
EU-merværdi
Sektoren for opvarmning og køling forbruger omkring 50 % af EU's energiproduktion, og
75 % af EU's forbrug i sektoren dækkes stadig af fossil energi. Manglen på en EU-dækkende
strategi har forstærket investorernes usikkerhed og fragmenteringen af de lokale markeder,
hvor forbrugerne har svært ved at vælge i overensstemmelse med deres præferencer, og der
mangler reguleringspolitikker, som skaber incitamenter for decentraliseret energi. EU-
vejledning i denne sektor vil kunne bidrage til at skabe et integreret EU-marked for
vedvarende energi til opvarmning og køling. Medlemsstaterne gives derfor mulighed for at
tage fat på det uudnyttede potentiale i sektoren for opvarmning og køling.
I betragtning af opvarmnings og kølings lokale dimension fastlægger forslaget en overordnet
ramme for at fremme vedvarende energikilder i denne sektor, samtidig med at
medlemsstaterne får mulighed for at tilpasse rammen til de lokale forhold på den mest
omkostningseffektive måde.
Ca. en tredjedel af EU's samlede energiefterspørgsel går til transport, og denne efterspørgsel
dækkes næsten udelukkende af olie. Selv om omstillingen til alternativ energi med lave
emissioner på transportområdet allerede er begyndt – også ansporet af det aktuelle direktiv
om vedvarende energikilder – halter sektoren betydeligt bagefter de andre sektorer af en
række årsager, herunder manglen på stærke incitamenter til at innovere inden for de
energiformer og teknologier, der er nødvendige af hensyn til den langsigtede dekarbonisering
og energimæssige diversificering af transport samt infrastrukturspørgsmål vedrørende
elektrificering (som der tages fat på via gennemførelsen af direktivet om alternative
motorbrændstoffer og de foreslåede foranstaltninger i forbindelse med revisionen af direktivet
om bygningers energimæssige ydeevne).
Med en fælles EU-indsats vil det sikres, at politikkens målsætninger (f.eks. udvikling af
avancerede biobrændstoffers dekarboniseringspotentiale) nås i fællesskab med færrest mulige
omkostninger.
DA 8 DA
En EU-dækkende energi- og klimaramme for vedvarende energi i 2030 vil ligeledes medvirke
til at overvåge og støtte medlemsstaternes energipolitikker for at nå frem til bæredygtig,
sikker og prisoverkommelig energi til EU's borgere. Med en forudsigelig rammelovgivning på
EU-plan, som fører sektoren for vedvarende energi frem til 2030, støtter en europæisk politik
for vedvarende energi bl.a med en styrkelse af den markedsbaserede tilgang til vedvarende
energi og fremmer åbningen af støtte på tværs af landegrænser, forbedres medlemsstaternes
muligheder for at udforme nationale politikker med sigte på 2020-målet, hvormed det sikres,
at VE-politikkerne hænger sammen med andre energi- og klimamål, dvs.
emissionshandelssystemet, forordningen om indsatsfordeling og EU's mål for
energieffektivitet for 2030. En EU-ramme, hvori der fastsættes principper på højt niveau for
støtteordninger, vil også give investorerne en vished, som kan have været undergravet førhen
af en "stop-go"-politik – og undertiden foranstaltninger med tilbagevirkende kraft – truffet af
visse medlemsstater.
Ved at handle på EU-plan kan flere hindringer for offentlige og private investeringer (f.eks. i
forbindelse med godkendelsesprocedurer) afhjælpes, så der rådes bod på den manglende
samordning mellem de forskellige godkendelsesberettigede organer på nationalt plan, og den
administrative kapacitet til at gennemføre projekter og støtteordninger på tværs af
landegrænser øges.
En indsats på EU-plan vil give investorer vished med et EU-dækkende regelsæt, en
sammenhængende og omkostningseffektiv udnyttelse af vedvarende energi i hele EU og en
effektiv drift af det indre marked for energi, samtidig med at medlemsstaternes potentiale til
at producere forskellige former for vedvarende energi ifølge det valgte energimiks
respekteres.
I denne forbindelse bevarer medlemsstaterne en vid skønsbeføjelse og fleksibilitet til at
fremme udviklingen af vedvarende energi i enhver sektor i deres økonomi på den måde, der
bedst passer til deres nationale potentiale og vilkår, bl.a. er det muligt at opfylde målet på EU-
plan ved at støtte udnyttelsen af vedvarende energi i andre medlemsstater i overensstemmelse
med forslagene om udformning af markedet.
Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
2.3. Proportionalitetsprincippet og valg af retsakt
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, da det fastlægger EU-
foranstaltninger, hvormed det sikres, at Unionen opfylder målet om mindst 27 % vedvarende
energi, men overlader medlemsstaterne fleksibilitet til at gennemføre de påtænkte tiltag og
udvikle sektoren for vedvarende energi på den måde, som stemmer bedst overens med deres
nationale situation, præferencer og potentiale, forudsat at de i fællesskab som minimum
opfylder 27 %-målet.
EU-målet medfører en grundlæggende forandring af den politiske ramme for 2030 fra retligt
bindende nationale mål, idet medlemsstaterne overlades et stort spillerum, til et retligt
bindende mål for EU som helhed. I den forbindelse vil rent nationale foranstaltninger føre til
en omkostningsineffektiv og ujævnt fordelt indsats i EU og derigennem til en utilstrækkelig
udnyttelse af vedvarende energi i EU's indre marked for energi, hvilket potentielt kan medføre
underopfyldelse af det aftalte mål. I den sammenhæng vil det udelukkende at have nationale
foranstaltninger, der er koordineret i henhold til de foreslåede forvaltningsmekanismer, ikke
give tilstrækkelige garantier for opfyldelsen af målet, endsige at opfylde det på den mest
omkostningseffektive måde, undgå frihjulsproblemet mellem medlemsstaterne og mindske
markedsfragmenteringen. En indsats på EU-plan kan derfor skabe en solid og stabil ramme,
som muliggør en fælles og omkostningseffektiv opfyldelse af EU's bindende mål på mindst
DA 9 DA
27 % vedvarende energi i 2030 med en retfærdig fordeling af indsatsen på medlemsstaterne
uden at gå videre end de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at omkostningerne
ved den fælles indsats optimeres.
I henseende til sektorspecifikke bestemmelser forbruges næsten 50 % af EU's
energiproduktion på opvarmning og køling, og 75 % af EU's brændselsbehov til opvarmning
og køling dækkes stadig af fossile brændsler. Dekarboniseringen af sektoren for opvarmning
og køling er i sig selv afgørende, hvis EU skal holde kursen mod den langsigtede
dekarboniseringsmålsætning og forbedre forsyningssikkerheden. I 2030 bør næsten
halvdelen3
af bidraget til EU's mål for vedvarende energi hidrøre fra opvarmning og køling.
Selve omfanget heraf viser, at der er behov for foranstaltninger på dette specifikke område.
Med de foreslåede opvarmnings- og kølingsalternativer vejledes medlemsstaterne i valget af
tilgang for at lette udbredelsen af vedvarende energi i sektoren og derved bidrage til at nå
denne andel på omkostningseffektiv vis, samtidig med at de overlades fuld fleksibilitet mht.
udformningen af deres integrerede klima- og energiplaner. Vedtager alle medlemsstater den
foreslåede foranstaltning, vil dette dække ca. en fjerdedel af afstanden mellem resultatet af en
uændret politik og EU-målet på mindst 27 %.
Vigtige nationale reguleringsprivilegier, såsom en medlemsstats ret til at fastsætte
betingelserne for udnyttelsen af deres energiressourcer, deres valg mellem forskellige
energiteknologier og deres energiforsynings generelle struktur, berøres ikke. Desuden
omfatter EU's bæredygtighedspolitik for bioenergi minimumskriterier for at påvise en
bæredygtig produktion og effektiv anvendelse af biomasse til transport og
kraftvarmeproduktion. De nye bæredygtighedsbestemmelser følger en risikobaseret tilgang og
gælder alene for store kraftvarmeproducenter.
Endelig sikres proportionaliteten ved at skabe balance mellem målene om konkurrenceevne,
forsyningssikkerhed og bæredygtighed og inddrage de langsigtede fordele efter 2030 ved den
foreslåede fremgangsmåde – og ikke kun basere den på virkningerne på kort til mellemlang
sigt.
De pålagte begrænsninger står således i et rimeligt forhold til målet.
2.4. Valg af retsakt
Som reguleringsmiddel er valgt et direktiv, som medlemsstaterne skal gennemføre. Et direktiv
er et hensigtsmæssigt middel til at fremme vedvarende energi, idet det klart definerer de mål,
der skal opfyldes, men samtidig overlader medlemsstaterne tilstrækkeligt råderum til at
gennemføre direktivet på den måde, der passer deres særlige nationale forhold bedst. Der
pålægges derfor kun begrænsede bestemmelser om obligatorisk indsats og udelukkende for at
styrke den nødvendige omkostningsoptimale udnyttelse i hele Unionen (f.eks. forslagets
artikel 5 om delvis obligatorisk åbning af støtteordninger).
Forslaget indebærer en betydelig ændring af direktivet om vedvarende energi, og
omarbejdningsteknikken gør det muligt at vedtage en enkelt retsakt, som på én gang foretager
den ønskede ændring, kodificerer ændringen sammen med de uændrede bestemmelser i den
tidligere retsakt og ophæver denne retsakt. Et omarbejdet direktiv er derfor det rette
instrument og er i tråd med Kommissionens forpligtelse i henhold til den interinstitutionelle
aftale om bedre lovgivning4
.
3
40 % af det endelige energiforbrug ifølge PRIMES EUCO27 scenario.
4
EUT L 123 af 12. maj 2016, s. 1.
DA 10 DA
3. RESULTATERNE AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER
AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
3.1. REFIT-evaluering
Inden for rammerne af programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT) blev der
foretaget en evaluering af direktivet om vedvarende energi mellem 2014 og 2016.
Resultaterne af denne evaluering er forelagt i et særskilt REFIT-evalueringsarbejdsdokument,
som præsenteres sammen med den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget.
I forbindelse med REFIT-evalueringen blev det konkluderet, at målsætningen om en
bæredygtig forøgelse af de vedvarende energikilders andel i det endelige energiforbrug i EU
har været en succes. De bindende nationale mål, de nationale handlingsplaner for vedvarende
energi og den toårige overvågning i henhold til direktivet om vedvarende energi har været et
særligt effektivt redskab til at fremme gennemsigtigheden for investorer og andre økonomiske
aktører og har sikret information af høj kvalitet om markeder for vedvarende energi og
politikker i medlemsstaterne. Dette illustreres af den hurtige vækst i udnyttelsen efter
vedtagelsen af direktivet fra en andel på 10,4 % vedvarende energi i 2007 til 17 % i 2015.
Disse lovbestemmelser har sammen med yderligere nationale politikker og andre ikke-
lovgivningsmæssige foranstaltninger bidraget til den samlede opfyldelse af EU's energi- og
klimapolitiske mål, som resulterer i drivhusgasemissionsbesparelser, øget
energiforsyningssikkerhed, lederskab inden for innovation, jobskabelse, offentlig accept og
regional udvikling. De har bevist deres relevans, sammenhæng, effektivitet og merværdi for
EU's overordnede energi- og klimamål. Vedvarende energi udgør for øjeblikket det eneste
middel til at dekarbonisere elsektoren i en grad, der kommer i nærheden af, hvad der kræves
ifølge scenarier opstillet af Det Internationale Energiagentur (IEA) for at begrænse den
globale temperaturstigning til 2 °C i forhold til det førindustrielle niveau.
Selv om EU som helhed og alle medlemsstater på nær én i øjeblikket er på vej til at nå det
samlede mål for vedvarende energi for 2020, vil målopfyldelsen i 2020 kun sikres, hvis
medlemsstaterne fortsat fremmer udnyttelsen af vedvarende energi med henblik på at følge
deres stadig stejlere udviklingsforløb. Endvidere er der behov for yderligere tiltag for at øge
tempoet i de nuværende fremskridt mht. udnyttelsen af vedvarende energi til transport for at
sikre, at det sektorspecifikke mål på 10 % opfyldes. Den lovgivningsmæssige usikkerhed som
følge af den langvarige politiske debat om, hvordan risikoen for indirekte ændringer i
arealanvendelsen (ILUC) relateret til fødevarebaserede biobrændstoffer imødegås, har i særlig
grad påvirket udnyttelsen af vedvarende energi i transportsektoren negativt.
3.2. Høringer af interesserede parter
3.2.1. Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil
En bred vifte af interessenter, herunder medlemsstaterne, og de nationale tilsynsmyndigheder
har været inddraget i udarbejdelsen af forslaget. Dette har omfattet en 12-ugers offentlig
høring, en workshop for interessenter afholdt den 5. februar 2016, en særlig drøftelse i Det
Europæiske Elektricitetsreguleringsforum i Firenze og talrige bilaterale drøftelser.
En offentlig høring blev indledt den 18. november 2015 og forblev åben indtil den 10. februar
2016. Kommissionen modtog i alt 614 svar. 340 svar (58 % af svarene) kom fra nationale og
europæiske sammenslutninger. 110 af disse kom fra erhvervsorganisationer (18 % af
svarene), og 90 blev forelagt af industrien for vedvarende energi (15 %). Desuden indkom der
186 besvarelser direkte fra virksomheder (30 %). I alt 19 nationale og 22 regionale regeringer
eller lokale myndigheder deltog også i denne høring. Det er vigtigt at bemærke, at
enkeltpersoner, energikooperativer og ikke-statslige organisationer ligeledes deltog i et
betydeligt omfang.
DA 11 DA
Kommissionen har også gennemført en offentlig onlinehøring om bæredygtig bioenergi, der
fandt sted fra den 10. februar til den 10. maj 2016, og hvor der indkom over 950 svar. Dette
blev fulgt op af en temakonference for interessenter, der fandt sted den 12. maj 2016.
3.2.2 Sammenfatning af interessenternes synspunkter
Den detaljerede vurdering af svarene fra den offentlige høring har bekræftet, at der er bred
enighed blandt respondenterne om en række af de aspekter, der er lagt ud til offentlig høring,
herunder bl.a. behovet for en stabil og forudsigelig retlig ramme på EU-plan for vedvarende
energi, det væsentlige i at fastlægge supplerende foranstaltninger i det omarbejdede direktiv
for at sikre opfyldelsen af det bindende mål på EU-plan på mindst 27 % og relevansen af at
udvikle et marked, der er velegnet til vedvarende energi. Interessenternes holdninger er
imidlertid delte om andre spørgsmål, f.eks. om det geografiske anvendelsesområde for
støtteordninger for vedvarende energi og de vedvarende energikilders eksponering for
markedsvilkår (f.eks. opgaver i relation til prioriteret lastfordeling og balancering).
Med hensyn til offentlige og private enheders rolle i elmarkedet er der en udtalt opbakning til
yderligere tiltag på EU-plan for at styrke energiforbrugeres og lokale myndigheders stilling.
Størstedelen af svarene støtter strengere EU-regler, hvormed det sikres, at forbrugerne kan
producere og lagre deres egen vedvarende varme og elektricitet og deltage i alle relevante
energimarkeder på en ikke-diskriminerende og enkel måde, herunder via aggregatorer. Mange
af respondenterne ser med tilfredshed på, at korttidsmarkedet i stigende grad eksponeres for
selvforsyningssystemer ved at værdiansætte overskudselektricitet, der tilføres nettet, til
engrosmarkedsprisen. En række producenter af vedvarende energi påpeger, at mindre
selvforsyningssystemer fortsat har behov for markedsbaserede støtteordninger i forbindelse
med omstillingen til den reformerede markedsudformning. Flere respondenter ser velvilligt på
en lettere adgang til finansiering for lokale initiativer om vedvarende energi.
Interessenterne understreger, at ændringer af støtteordninger med tilbagevirkende kraft bør
undgås. Der peges på andre aspekter af betydning for stabiliteten i investeringerne, bl.a.
fjernelse af administrative hindringer, yderligere markedsintegration og en styrket
investeringsbeskyttelsesordning, der rækker ud over traktaten om det europæiske
energicharter. Adskillige respondenter insisterer endvidere på nødvendigheden af at sikre en
hurtig gennemførelse af det omarbejdede direktiv i god tid forud for 2021 for at afgive
politiske signaler rettidigt og oplyse investorerne om perspektiverne.
Flere medlemsstater har navnlig understreget, at medlemsstaternes ret til at vælge deres eget
energimiks og udvikle de vedvarende teknologier, som de har udvalgt, f.eks. til
diversificering, skal garanteres, og dette gælder især ved udformningen af støtteordninger. De
understregede også, at markedsintegration af vedvarende energi skal tilrettelægges på en
koordineret måde og ikke udelukkende kan bero på opsplittede procedurer afhængigt af
medlemsstaternes individuelle tidsplaner for underretning.
Sidst, men ikke mindst, betragtes det som afgørende for at nå EU-målet om mindst 27 %
vedvarende energi i 2030, at der findes en solid retlig ramme, som er fastsat i direktivet om
vedvarende energi. De fleste af respondenterne går ind for forebyggende foranstaltninger for
at undgå et efterslæb med hensyn til målopfyldelsen, men ser også et behov for at gennemføre
korrigerende foranstaltninger, hvis dette bliver aktuelt. Nogle interessenter, f.eks.
energireguleringsmyndigheder, understreger behovet for at sikre, at eventuelle supplerende
foranstaltninger hænger sammen med nationale støtteordninger.
Af den offentlige høring fremgik det, at blandt de vigtigste hindringer for øget anvendelse af
vedvarende energi til transport er manglen på en stabil politisk ramme for perioden efter
2020, de langvarige drøftelser om biobrændstoffers bæredygtighed og den høje pris for
DA 12 DA
eldrevne køretøjer. Langt størstedelen af respondenterne tilkendegav desuden, at en EU-
dækkende forpligtelse til at integrere brændstof ville være et effektivt eller meget effektivt
middel til at fremme forbruget af bæredygtige brændstoffer fra vedvarende kilder i EU's
transportsektor og mere udbredt ibrugtagning af eldrevne køretøjer.
Desuden blev konklusionen af Det Europæiske Elektricitetsreguleringsforum i Firenze den
13.-14. juni 2016 med deltagelse af medlemsstaterne, de nationale tilsynsmyndigheder og
hovedinteressenter, at rammerne for vedvarende energi for perioden efter 2020 bør bygge på
en forbedret markedsudformning, som er egnet til fuldstændigt at integrere vedvarende
energikilder, et solidt kulstofprissignal i kraft af et styrket EU-emissionshandelssystem, og at
specifik støtte til vedvarende energi, når og hvis dette måtte være nødvendigt, skal være
markedsbaseret og minimere markedsforvridninger. Til dette formål opfordrede forummet
Kommissionen til som led i revisionen af direktivet om vedvarende energi at opstille fælles
regler for støtteordninger, hvormed en markedsbaseret og mere regionaliseret tilgang til
vedvarende energi fremmes.
Den offentlige høring om en bæredygtig bioenergi har blotlagt en divergerende opfattelse af
fordele og risici ved bioenergi og afdækket behovet for en ny EU-politik. Et overvældende
flertal af respondenterne understregede, at bekæmpelse af klimaændringerne er hovedformålet
med en bæredygtighedspolitik for bioenergi.
En række offentlige myndigheder og offentlige virksomheder, producenter af biobrændstoffer
og flydende biobrændsler og skovbrugsvirksomheder samt flere medlemsstater har
tilkendegivet, at de foretrækker referencescenariet, dvs. ingen yderligere EU-krav om
bæredygtighed. En af hovedårsagerne er, at anden lovgivning dækker de potentielle risici i
forbindelse med biomasse anvendt til energiproduktion, og der er risiko for uforholdsmæssigt
store administrative byrder.
På den anden side går mange af EU's bioenergiproducenter og -brugere tillige med en række
medlemsstater ind for yderligere EU-tiltag med henblik på at udvide EU's
bæredygtighedskriterier til biomasse anvendt til opvarmning/køling og elektricitet. I en nylig
udtalelse fra Den Stående Skovbrugskomité tilsluttede Den Rådgivende Gruppe for
skovbruget sig muligheden for at indføre et risikobaseret bæredygtighedskriterium for
skovbiomasse.
Krav om en effektiv konvertering af biomasse til energi støttes af en bred vifte af
interessenter, herunder navnlig træforarbejdningsindustrien, herunder producenter af
papirmasse og papir, og ikke-statslige miljøorganisationer. Ngo'erne støtter også et loft over
den samlede anvendelse af bioenergi, restriktioner for visse råprodukter eller kilder samt at
der indføres miljømæssige og sociale kriterier for produktion af biomasse.
Generelt har interessenterne anmodet om en konsekvent behandling, når der pålægges
foranstaltninger vedrørende specifikke råprodukter – uanset disses endelige anvendelse: dette
indebærer eksempelvis, at reglerne bør være ens for biomasse fra landbruget, der anvendes til
fremstilling af biobrændstoffer eller biogas til el- og varmeproduktion.
3.3. Indhentning og brug af ekspertbistand
Følgende større undersøgelser blev bestilt hos eksterne kontrahenter:
• En undersøgelse med henblik på konsekvensanalysen for et nyt direktiv om
integration af udnyttelsen af vedvarende energi og sikring af, at EU opfylder sit
2030-mål for vedvarende energi – ECN, Oeko Institute, Eclareon, REBEL,
SUER og BBH.
DA 13 DA
• En undersøgelse angående teknisk bistand til gennemførelsen af rapporten fra
2016 om vedvarende energi som led i forberedelsen af pakken om vedvarende
energi for perioden 2020-2030 i Den Europæiske Union – Öko-Institut, E3-
Modelling, Observ’ER og COWI.
• Støtte til investeringer i vedvarende elektricitet i forbindelse med en vidtgående
integration på markedet af VEK-E efter 2020: En undersøgelse af
valgmuligheder på EU-niveau, regionalt niveau og nationalt niveau –
Cambridge Economic Policy Associates (CEPA).
• En undersøgelse om bæredygtig og optimal udnyttelse af biomasse til
energiformål i EU efter 2020 – PricewaterhouseCoopers, Vito, TU Wien,
Utrecht University, INFRO og Rutter Soceco.
• Kulstofpåvirkninger af den biomasse, der forbruges i EU – Forest Research
UK, VTT, North Energy og Alterra.
• En undersøgelse af virkninger for ressourceeffektiviteten af EU's fremtidige
efterspørgsel efter bioenergi, IISA, Idufor, EFI, Oeko Institute og IEEP.
3.4. Konsekvensanalyse
I konsekvensanalysen, der ledsager forslaget, er der ikke udpeget en række foretrukne
løsninger, men der er foretaget en udførlig analyse af hver enkelt politisk løsning med en
gradvis tilgang fra et referencescenario (løsning 0) med en videreførelse af eksisterende
nationale foranstaltninger, men uden yderligere tiltag på EU-plan, til alternative scenarier og
herunder mere omfattende EU-foranstaltninger på nedenstående fem områder.
Den 16. september 20165
afgav Udvalget for Forskriftskontrol sin første udtalelse om
konsekvensanalysen og anmodede om, at den blev forelagt på ny. Analysen blev
efterfølgende revideret og den 17. oktober 2016 forelagt på ny for Udvalget for
Forskriftskontrol, som afgav sin anden negative udtalelse den 4. november 2016 uden at
anmode om, at konsekvensanalysen skulle revideres yderligere og forelægges endnu en gang.
Kommissionen fandt det på denne baggrund hensigtsmæssigt at arbejde videre med et forslag
til omarbejdning af direktivet om vedvarende energi, samtidig med at der tages behørigt
hensyn til de forbehold, som Udvalget for Forskriftskontrol gav udtryk for i sin anden
udtalelse. Navnlig er der valgt mere forholdsmæssige og mindre belastende bestemmelser for
sektoren for opvarmning og køling i kombination med strengere bestemmelser i
forvaltningsrammen for at sikre opfyldelsen af 2030-målene. Det er også sikret, at
bestemmelserne i forslaget er fuldt ud forenelige med og supplerer statsstøttereglerne og ikke
griber ind i Kommissionens beføjelser på statsstøtteområdet. De foreslåede bestemmelser er
generelle principper, der kræver anvendelse (om nødvendigt) af markedsbaserede og
omkostningseffektive ordninger. Dette er i fuld overensstemmelse med den nye
markedsudformning og medvirker til at minimere omkostningerne for skatteyderne og
elforbrugerne. Bestemmelserne giver derudover investorerne vished for perioden 2021-2030.
Kommissionen har taget højde for alle energiunionens mål. Endelig bemærkes det i forslaget,
at der er uundgåelige usikkerhedsfaktorer forbundet med overslaget over det efterslæb, der
skal indhentes, at det bindende EU-mål på 27 % er et minimumsmål, og at der er behov for at
sikre stabile og rettidige incitamenter til langsigtede investeringer. I betragtning af
5
Udtalelsen findes på: http://ec.europa.eu/smart-regulation/impact/ia_carried_out/cia_2016_en.htm.
Mere specifikke bemærkninger til udvalgets kommentarer findes i bilag I til konsekvensanalysen, som
ledsager dette forslag.
DA 14 DA
ovenstående finder Kommissionen, at den samlede pakke af foranstaltninger står i et rimeligt
forhold til de problemer, der søges løst. Pakken præsenteres mere udførligt i dette kapitel.
i) Muligheder for at øge andelen af vedvarende energi i elsektoren (VEK-E)
a) En fælles europæisk ramme for støtteordninger: 1) udelukkende med markedsmekanismer,
2) EU-ramme for markedsbaseret og omkostningseffektiv støtte, 3) obligatorisk overgang til
investeringsstøtte.
Direktivet om vedvarende energi åbner mulighed for støtteordninger, men overlader valget af
støtteordninger til medlemsstaterne. Dette har ført til en ikke-optimal situation, hvor
medlemsstater har indført støtteordninger, som efterfølgende i mange tilfælde blev ændret
eller tilbagekaldt med tilbagevirkende kraft. Dette havde til følge, at investorernes tillid blev
påvirket negativt. Der er derfor behov for klarere regler i det omarbejdede direktiv om
vedvarende energi for at styrke investorernes tillid.
På denne baggrund indebærer løsning 2, at der indføres principper for støtteordninger, som
medlemsstaterne kan indføre, og som stadig er nødvendige for at tiltrække tilstrækkelige
investeringer til, at EU-målet for 2030 opfyldes. Denne løsning omfatter principper for
udformningen, som medlemsstaterne kan bruge i forbindelse med støtteordninger, og
investorer beskyttes mod ændringer med tilbagevirkende kraft. Disse principper gælder,
medmindre andet fremgår af statsstøttereglerne.
I relation til denne sektor fandt Udvalget for Forskriftskontrol, at de eksisterende
retningslinjer for statsstøtte allerede tager højde for de fleste af de emner, der indgår i
konsekvensanalysen, og allerede anerkender klima- og energimålene for 2030.
Det er et politisk valg at forankre disse principper i lovgivningen. Disse bestemmelser vil
således støtte europæiseringen af VE-politikken og tilpasse vedvarende energi til markedet,
samtidig med at investorerne sikres retssikkerhed frem til 2030. Der findes yderligere
oplysninger i konsekvensanalysens bilag 1. I denne sammenhæng fastlægges der inden for
den foreslåede ramme principper for udformningen, som i) sikrer investorerne tilstrækkelig
vished i perioden 2021-2030, og som ii) kræver anvendelse (om nødvendigt) af
markedsbaserede og omkostningseffektive ordninger baseret på udformningen af nye former
for bedste praksis. Principperne i dette forslag er i fuld overensstemmelse med de
retningslinjer, Kommissionen allerede har indført for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi
(EEAG), og de er videreudviklet på en række områder – navnlig angående deltagelse på tværs
af landegrænser.
Rammen er et effektivt middel til at give investorerne tilstrækkelig vished, ved at der
fastlægges overordnede principper for udformningen i overensstemmelse med
markedsbaserede principper og baseret på bedste praksis, som gælder i perioden 2021-2030.
Samtidig er rammen i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og er ikke
overdrevent præskriptiv, da der er tale om bestemmelser af generel karakter, og den
respekterer ligeledes nærhedsprincippet, da der fuldt ud tages hensyn til medlemsstaternes ret
til at fastlægge deres energimiks. Det er til dette formål nødvendigt i den nuværende
lovramme at fastlægge forholdet mellem på den ene side medlemsstaternes ret til at vælge
deres eget energimiks og udvikle de vedvarende teknologier, som de har valgt, f.eks. af
hensyn til diversificering, og på den anden side målet om at sikre en vis konkurrence mellem
teknologier. Ved at forelægge disse grundlæggende principper for EU's energipolitiske ramme
med henblik på Rådets og Europa-Parlamentets vedtagelse opbygges legitimitet og
offentlighedens accept af dagsordenen for markedsintegration.
DA 15 DA
Forskellige interessenter, herunder tilsynsmyndigheder6
, samt en række medlemsstater har
endvidere slået til lyd for, at en sådan ramme indføres i forslaget som supplement til de
gældende statsstøtteregler.
b) En mere koordineret regional tilgang: 1) obligatorisk regional støtte, 2) obligatorisk delvis
åbning af støtteordninger for deltagelse på tværs af landegrænser.
Dette forslag afspejler den anden løsning (løsning 1 i konsekvensanalysen) med henblik på at
gøre en delvis åbning af VEK-E-støtteordninger for deltagelse på tværs af landegrænser
obligatorisk. Denne løsning gør det muligt at mindske de samlede systemomkostninger og
omkostningerne til støtten, idet det sikres, at investeringer i stigende grad foretages dér, hvor
potentialet og øvrige betingelser er mest gunstige. Resultaterne af konsekvensanalysen viser,
at denne foranstaltning vil mindske omkostningerne til energisystemet med 1,0 mia. EUR
årligt for perioden 2021-2030, samtidig med at den forbrugerbetalte støtte til vedvarende
energi reduceres med 3 %.
Denne løsning er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, fordi den alene foreslår
en gradvis og delvis åbning, der afspejler kapaciteten på samkøringslinjer. Foranstaltningen
respekterer nærhedsprincippet, da den ikke begrænser medlemsstaternes evne til at udforme
deres støtteordning og dermed ikke griber ind i deres ret til at fastsætte deres energimiks.
c) Et finansieringsinstrument med fokus på vedvarende energi: 1) et finansielt EU-instrument
med brede kriterier for støtteberettigelse, 2) et finansielt EU-instrument til støtte for mere
risikobetonede VEK-projekter.
Målet her er at forbedre udnyttelsen af midlerne i de eksisterende eller nye finansielle
instrumenter for at støtte medlemsstaternes høje ambitionsniveau for udnyttelse af vedvarende
energi. De nærmere bestemmelser for en sådan ramme bør fastlægges i forbindelse med
udarbejdelsen af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027.
d) Administrativ forenkling: 1) skærpede bestemmelser med en "kvikskranke", tidsintervaller
og lettere procedurer vedrørende opgradering, 2) godkendelsesprocedurer afkortes
tidsmæssigt med automatisk godkendelse og simpel underretning for små projekter.
En kombination af løsning 1 og 2 foretrækkes i dette forslag for at etablere en
tilladelsesproces for VE-projekter med én udpeget myndighed ("kvikskranke"), en maksimal
frist for tilladelsesproceduren, en simpel underretning af distributionssystemoperatører, når
det drejer sig om små projekter, og en særlig bestemmelse om at fremskynde
tilladelsesproceduren for opgradering af eksisterende VE-anlæg. Denne løsning åbner også
mulighed for, at ansøgere kan opnå klarere, mere gennemsigtige, forudsigelige og mindre
tidskrævende godkendelsesprocedurer.
Denne løsning er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, da den i vid
udstrækning gennemfører bedste praksis, som allerede findes i nogle medlemsstater. Den
indebærer ikke høje omkostninger. Den respekterer nærhedsprincippet, da det overlades til
medlemsstaterne at vælge, hvordan kvikskrankerne tilrettelægges. Den griber heller ikke ind i
indholdet af godkendelsesprocedurer.
ii) Muligheder for at øge andelen af vedvarende energi i opvarmnings- og kølingssektoren
(VEK-H&C):
6
Se f.eks. konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Elektricitetsreguleringsforum den 13.-14. juni
2016, hvori forummet opfordrede Kommissionen til som led i revisionen af direktivet om vedvarende
energi at opstille fælles regler for støtteordninger, hvormed en markedsbaseret og mere regionaliseret
tilgang til vedvarende energi fremmes.
DA 16 DA
a) Integration af vedvarende energi i forsyningen med opvarmning og køling: 0) videreførelse
af de nuværende nationale foranstaltninger uden indsats på EU-niveau, 1) indførelse af en
VEK-H&C-forpligtelse for leverandører af fossile brændsler, 2) samme forpligtelse, men for
alle brændselsleverandører.
Løsning 2 blev foretrukket, hvorved leverandører, som udpeges af medlemsstaterne, og som
står for mindst 50 % af energiforsyningen, ville være blevet pålagt gradvist at integrere
vedvarende energi i deres samlede årlige salg frem til 2030 (med 1 procentpoint om året).
For denne sektors vedkommende har Udvalget for Forskriftskontrol rejst tvivl om, hvorvidt
det at pålægge leverandører af energi til opvarmning og køling en forpligtelse står i et rimeligt
forhold til målet. For at tage højde for disse betænkeligheder vil det aktuelle forslag i stedet
for forpligtelsen give medlemsstaterne alternative løsninger og således indrømme dem
fleksibilitet i henseende til gennemførelsen på nationalt plan.
I betragtning af, at opvarmning og køling tegner sig for næsten halvdelen af EU's endelige
energiforbrug7
, og at andelen af vedvarende energi til elektricitet er steget med mere end 8
procentpoint mellem 2009 og 2015, medens vedvarende energikilders andel i sektoren for
opvarmning og køling kun steg med mindre end 3 procentpoint i samme periode, er der behov
for en ambitiøs, men fleksibel foranstaltning i sektoren.
Denne løsning er ligeledes i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet den ikke
går videre, end hvad der er nødvendigt for at øge udnyttelsen af vedvarende energi i VEK-
H&C-sektoren på EU-niveau, og ikke lægger en stor byrde på SMV'er.
Denne løsning stemmer overens med og supplerer energieffektivitetsdirektivet og direktivet
om bygningers energimæssige ydeevne. Energieffektiviteten i sektoren for opvarmning og
køling fremmes gennem energibesparelser og renovering, især i byggesektoren. Sideløbende
hermed vil løsningerne angående opvarmning og køling fremskynde et brændselsskift fra
fossile brændsler til vedvarende energi i sektoren for opvarmning og køling og ligeledes tage
fat på den eksisterende bygningsmasse. Særlige foranstaltninger i relation til vedvarende
energi inden for forsyningen med opvarmning og køling samt energiforbrug på
ejendomsniveau vil mindske risikoen for teknologisk fastlåsning, dvs. hvor en
energieffektivitetsorienteret tilgang alene giver anledning til, at teknologier for fossile
brændsler erstattes af mere produktive løsninger, der imidlertid stadig beror på fossilt
brændsel.
b) fremme ibrugtagningen af vedvarende energi og spildvarme i fjernvarme- og
fjernkølingssystemer 1) udveksling af bedste praksis, 2) energiattester og åbning for adgang
til lokal opvarmning og køling, 3) foranstaltningerne punkt 1) og 2) sammen med en
yderligere styrket ramme for forbrugerrettigheder.
Løsning 3 foretrækkes i dette forslag. Denne løsning sætter forbrugerne i stand til at
producere varme fra vedvarende energikilder på lokalt plan og anvende et VE-system til
fjernvarme og fjernkøling med henblik på at skabe lokale synergier med andre brugere, og
den indebærer derfor en favorabel social virkning. Muligheden for frakobling vil give
mulighed for yderligere produktion af varme fra vedvarende kilder mellem 2020 og 2030,
hvilket yderligere vil bidrage til at modvirke klimaændringer. Selv om mulighederne for
frakobling kan få negative konsekvenser for lokale fjernvarme- og fjernkølingsvirksomheders
indtægter, vil disse virkninger opvejes af de favorable sociale og miljømæssige virkninger.
Denne løsning er ligeledes i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet den
administrative byrde vil hænge direkte sammen med fjernvarmesystemernes udbredelse på
7
"En EU-strategi for opvarmning og køling" (COM (2016) 51 final).
DA 17 DA
nationalt plan. Medlemsstater med en lav andel af fjernvarme vil navnlig udsættes for en
begrænset certificeringsbyrde og sandsynligvis moderat efterspørgsel efter frakobling.
Fjernvarme og fjernkøling udgør ca. 10 % af energiforsyningen i EU. Fjernvarme- og
fjernkølingssystemer er en af forudsætningerne for, at vedvarende energikilder kan opnå en
højere andel i EU's energisystem. For eksempel findes der et stort uudnyttet potentiale i at
udnytte varmepumper i industriel målestok til fjernvarme, og det anslås, at mere end 25 % af
EU's befolkning bor i områder, som egner sig til geotermiske fjernvarmeanlæg. Desuden
udgør fjernvarmesystemer en vigtig infrastrukturteknologi med henblik på at fremme en
forøgelse af den samlede konverteringseffektivitet af anlæg, der omdanner affald til energi8
.
Ældre fjernvarme- og fjernkølingssystemer skal videreudvikles for at sikre kapacitet til den
voksende mængde vedvarende energi. Den aktuelle investering i fjernvarme og fjernkøling
muliggør ikke en omstilling til en produktiv forsyning med vedvarende energi.
Foranstaltninger vedrørende den energimæssige ydeevne kræver blot en forholdsvis enkel
administrativ støtte, men kan potentielt føre til en betydeligt større udnyttelse af vedvarende
energi, hvilket bidrager til foranstaltningens produktivitet.
Denne løsning er ligeledes i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet (for så vidt
som den skaber lige konkurrencevilkår mellem lokale fjernvarme- og fjernkølingsoperatører
og varmeudbydere og -forbrugere ved hjælp af et gennemsigtigt, men stadig sammenligneligt
system), og nærhedsprincippet respekteres (idet den fastsætter principperne for, men
respekterer nationale og lokale myndigheders rolle i henseende til at etablere fjernvarme- og
fjernkølingssystemer).
iii) løsninger med henblik på at øge lavemissionsenergi og vedvarende energi i
transportsektoren (VEK-T):
1) EU-forpligtelse til at integrere avancerede brændstoffer fra vedvarende energikilder, 2)
EU-forpligtelse til at integrere avancerede VE-transportbrændstoffer (inklusive avancerede
biobrændstoffer) sideløbende med en reduktion af fødevarebaserede biobrændstoffer med en
række varianter, der dækker reduktionens hastighed og omfang, 3) løsning 2 samt en specifik
EU-forpligtelse til at integrere brændstoffer fra vedvarende kilder, der forbruges inden for
luft- og søfart, 4) en forpligtelse til at reducere drivhusgasemissioner (direktivet om
brændstofkvalitet videreføres).
Udvalget for Forskriftskontrol fandt, at biobrændstoffers bæredygtighed og deres potentielle
bidrag til Unionens mål bør angives tydeligt og vurderes på samme måde som andre former
for bioenergi. Det opfordrede også til at overveje en yderligere løsning, hvori der anvendes
forbedrede bæredygtighedskriterier for alle biobrændstoffer.
I konsekvensanalysen blev disse fire løsninger analyseret med henblik på en EU-indsats for at
fremme dekarbonisering og energimæssig diversificering af transportbrændstoffer, idet der
samtidig tages fat på indirekte ændringer i arealanvendelse (ILUC) relateret til
fødevarebaserede biobrændstoffer. I den forbindelse bygges der videre på analysen i
konsekvensanalysen tilknyttet ILUC-direktivet, og i konsekvensanalysen vurderes en række
løsninger for at styrke de eksisterende bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer, bl.a. ved
at udvide anvendelsesområdet og yderligere nedsætte det eksisterende loft for
fødevarebaserede biobrændstoffer i perioden efter 2020 for at begrænse emissioner som følge
af indirekte ændringer i arealanvendelsen. I konsekvensanalysen om bioenergi vurderedes
mulighederne for at styrke de overordnede bæredygtighedskriterier for bioenergi, herunder et
8
Persson & Muenster (2016). Current and future prospects for heat recovery from waste in European
district heating systems: A literature and data review. Energy. September 2016.
DA 18 DA
nyt bæredygtighedskriterium for skovbiomasse (der også anvendes til produktion af
biobrændstoffer) og en udvidelse af bæredygtighedskriterierne til at omfatte biomasse, der
anvendes til varme- og elproduktion.
Løsning 2 foretrækkes til dette forslag, da den bygger på praksis i 25 medlemsstater, der har
indført bestemmelser om iblanding af biobrændstoffer, og giver erhvervslivet større vished for
den fremtidige markedsefterspørgsel/mængder for avancerede biobrændstoffers
vedkommende, hvilket er nødvendigt for at sikre investeringer og innovation i stor målestok i
sektoren. Denne løsning vil også åbne mulighed for en gradvis reduktion af fødevarebaserede
biobrændstoffer som angivet i strategien fra juli 2016 om en strategi om
lavemissionsmobilitet9
.
Det foreslåede udviklingsforløb for emissionsreduktion tager hensyn til de væsentlige
hidtidige investeringer, som indtil videre er foretaget, og det er i tråd med et realistisk tempo
mht. udbredelsen af avancerede biobrændstoffer på markedet. Løsningen er lettere og enklere
at gennemføre, da den bygger på de omfattende politiske og administrative erfaringer, der
opnået på nationalt plan.
Den foretrukne løsning omfatter emissioner fra indirekte ændringer i arealanvendelsen og
fremmer avancerede biobrændstoffer med høje drivhusgasværdier. ILUC kan reduceres
betydeligt ved en gradvis reduktion af konventionelle biobrændstoffer frem til 2030 – med
hovedfokus på olieholdige afgrøder, der forårsager højere ILUC-påvirkninger. Desuden vil
mindstekrav til drivhusgasbesparelser fremme optimale kulstofpræstationer for nye
biobrændselsanlæg.
I sin strategi for lavemissionsmobilitet angav Kommissionen, at fødevarebaserede
biobrændstoffer spiller en begrænset rolle i dekarboniseringen af transportsektoren på grund
af betænkelighederne ved deres reelle bidrag til dekarboniseringen af transportsektoren. I
forslaget til ILUC-direktivet blev et forsigtighedsprincip foreslået og godkendt af
medlovgiverne for at begrænse fødevarebaserede biobrændstoffers bidrag til 7 % senest i
2020. Den lovgivningsmæssige usikkerhed omkring udarbejdelsen og forhandlingen af ILUC-
direktivet modvirkede nye investeringer i denne sektor ud over, hvad der allerede var
iværksat.
En gradvis reduktion af fødevarebaserede biobrændstoffer og erstatning heraf med mere
avancerede biobrændstoffer vil virkeliggøre potentialet for dekarbonisering af
transportsektoren. Ved fastsættelsen af tempoet i reduktionen af konventionelle
biobrændstoffer er det dog vigtigt ikke med tilbagevirkende kraft at undergrave
forretningsmodeller, som blev fremmet ved hjælp af det eksisterende direktiv. Derfor tilsigter
det foreslåede udviklingsforløb med henblik på gradvist at reducere andelen af konventionelle
biobrændstoffer at undgå strandede aktiver og utilsigtet tab af arbejdspladser, samtidig med at
der tages hensyn til de væsentlige hidtidige investeringer, som indtil videre er foretaget, og
dette ligger også i tråd med en realistisk udbredelse af avancerede biobrændstoffer på
markedet. Det nøjagtige udviklingsforløb for den gradvise reduktion, der er fastsat i dette
forslag, afspejler en underbygget politisk vurdering af, hvad der udgør en afbalanceret tilgang
til investeringsstabiliteten og reduktionen af transportsektorens drivhusgasemissioner.
iv) Løsninger med henblik på at styrke forbrugernes stilling og oplyse dem om vedvarende
energi
a) Forbrugerne sættes i stand til at producere, forbruge og lagre egen elektricitet fra
vedvarende energikilder: 1) EU-vejledning om selvforsyning, 2) borgerne sættes i stand til at
9
"En europæisk strategi for lavemissionsmobilitet" (COM(2016) 501 final).
DA 19 DA
forbruge og lagre egen elektricitet fra vedvarende energikilder, 3) fjernselvforsyning for
kommuner.
Løsning 2 foretrækkes i dette forslag, da den styrker forbrugernes stilling og deres potentielle
deltagelse, mindsker omkostninger ved udnyttelsen af nettet og netomkostningerne,
distributionsproblemer og øger tagmonterede solcellepanelers bidrag til VE-målet.
Denne løsning er ligeledes i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet (fordi den
ikke indrømmer en universel ret til eget-forbrug), og nærhedsprincippet respekteres (da den
ikke foregriber medlemsstaternes frihed til at støtte en bestemt teknologi, men alene skaber
den rette favorable ramme for udbredelsen af decentraliseret produktion af vedvarende
energi).
b) Videregivelse af oplysninger om elektricitet fra vedvarende energikilder: 1) konsolidering
af oprindelsesgarantiordningen, 2) løsning 1, idet videregivelse af oplysninger om
oprindelsesgarantier gøres obligatorisk, 3) løsning 2 inklusive udbredelse af
oprindelsesgarantier til alle elproduktionskilder.
En kombination af løsning 1 og 2 foretrækkes i dette forslag for konsolidere ordningen og
gøre anvendelsen af oprindelsesgarantier obligatorisk med henblik på videregivelse af
oplysninger om elektricitet fra vedvarende energikilder. Derved skabes en god balance og
åbnes mulighed for at øge gennemsigtigheden af og tilliden til ordningen, samtidig med at
man undgår yderligere administrative omkostninger, som ville følge af at udvide ordningen til
at gælde for alle kilder til elproduktion.
Denne løsning er også i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, da den ikke
indebærer en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde for forvaltningen af ordningen
(navnlig for små producenter). Desuden respekteres nærhedsprincippet, da den giver
medlemsstaterne mulighed for at vælge deres foretrukne metode til forvaltning af ordningen.
c) Sporing af brændsler og brændstoffer fra vedvarende kilder, der anvendes til opvarmning,
afkøling og transport: 1) udvidede oprindelsesgarantier for vedvarende gasformige brændsler
og brændstoffer, 2) udvidede oprindelsesgarantier for vedvarende flydende og gasformige
brændsler og brændstoffer 3) udvikling af et alternativt sporingssystem for vedvarende
flydende og gasformige brændsler og brændstoffer.
I dette forslag foretrækkes løsning 1 for gasformige brændsler og brændstoffer og mulighed 3
for flydende brændsler og brændstoffer. Derved skabes fordele i form af en mere robust
sporing af brændsler og brændstoffer fra vedvarende kilder til gavn for forbrugerne, og
risikoen for svig reduceres navnlig i relation til flydende biobrændstoffer. Desuden bør handel
på tværs af landegrænser med brændsler og brændstoffer fra vedvarende kilder ligeledes lettes
med sådanne ordninger. Endelig foretrækkes løsning 3 frem for løsning 2 for flydende
brændsler og brændstoffer, da den passer bedre til de nuværende administrative ordninger, der
allerede er indført med henblik på at spore disse brændslers og brændstoffers bæredygtighed.
Denne løsning er ligeledes i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet (idet den
bygger på eksisterende systemer, der er indført for biobrændstoffer, og underbygger den
enkleste metode til at lette handel på tværs af landegrænser med gasformige brændsler og
brændstoffer fra vedvarende kilder), og nærhedsprincippet respekteres (fordi den supplerer
eksisterende registreringsordninger for vedvarende flydende og gasformige brændsler og
brændstoffer på nationalt plan).
v) Løsninger, der skal sikre opfyldelsen af målet om mindst 27 % vedvarende energi i 2030:
a) Nationale mål i 2020: nationale 2020-mål som udgangspunkt i forhold til
referencescenariet.
DA 20 DA
Løsning 1, dvs. at sikre, at 2020-målene fungerer som udgangspunkt for perioden efter 2020,
blev foretrukket i dette forslag. Løsningen, som går ud på at fastholde målet for 2020,
tilvejebringer et sikkerhedsnet og forventes ikke at kræve en ekstra indsats, forudsat at
medlemsstaterne opfylder målet i første omgang.
Denne løsning er ligeledes i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet (den kræver
ingen yderligere indsats, hvis medlemsstaterne opfylder målet i første omgang), og
nærhedsprincippet respekteres (idet det alene er en tidsmæssig videreførelse af mål, som
medlemsstaterne allerede har fastsat).
Det er vigtigt at bemærke, at alle andre løsninger i relation til opfyldelsen af målet om mindst
27 % vedvarende energi i 2030 behandles i forordningen om forvaltning af energiunionen,
men forpligtelsen til at opfylde EU-målet om mindst 27 % forbliver forankret i forslaget.
b) Udviklingsforløb: Lineært i forhold til ikke-lineært.
Løsning 1, som indebærer, at der fastsættes et lineært forløb fra 2020 til 2030, blev
foretrukket i dette forslag. Det giver større vished og forventes at bidrage til at mindske
omkostningerne og undgå de risici, der er forbundet med at nå 2030-målet.
Denne løsning er ligeledes i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet (fordi den kun
i begrænset omfang påvirker omkostningerne ved udnyttelsen, da erfaringerne med
teknologien nu stort set er høstet for de mest modne teknologiers vedkommende), og
nærhedsprincippet respekteres (løsningen er blot en metode til at måle fremskridt mod
opfyldelsen af det EU-mål, som er fastsat af medlemsstaterne).
c) Mekanismer, der skal forebygge et efterslæb i forhold til ambitionen i EU-målet for
vedvarende energi: 1) nationale planers ambitioner revideres, 2) om nødvendigt indføjes en
revisionsklausul for at foreslå yderligere gennemførelsesmekanismer på EU-niveau i en
senere fase, 3) ambitionen i EU-dækkende foranstaltninger øges, 4) bindende nationale mål
indføres.
En kombination af løsning 1 og 2, som bygger på forvaltningsprocessen for som minimum at
opfylde 27 %-målet og efterfølgende en revisionsklausul med henblik på at overveje forslag
til yderligere EU-dækkende foranstaltninger, blev foretrukket med henblik på forslaget om
forvaltning af energiunionen. De andre løsninger anses ikke for at være politisk
gennemførlige, og det vil måske ikke være muligt at nå til enighed herom uden at foregribe
den næste mellemfristede budgetramme.
Denne tilgang er ligeledes i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet (idet den ikke
automatisk udløser yderligere foranstaltninger, som kræver finansiering på EU-plan), og
nærhedsprincippet respekteres (det overlades til medlemsstaterne at vælge, hvordan en
yderligere indsats tilvejebringes).
d) Mekanismer til forebyggelse og indhentning af et efterslæb mht. resultaterne: 1) nationale
planer revideres, 2) om nødvendigt indføjes en revisionsklausul for at foreslå yderligere
gennemførelsesmekanismer på EU-niveau i en senere fase, 3) ambitionen i EU-dækkende
foranstaltninger øges, 4) bindende nationale mål indføres.
En variant af løsning 3 blev foretrukket med henblik på forslaget om forvaltningen af
energiunionen, idet denne anses for det mest hensigtsmæssige middel til at rette op på et
eventuelt efterslæb mht. resultaterne. Dette kunne underbygges af løsning 1 (revision af
nationale planer) som også bør træde i kraft med energiunionens forvaltningsproces.
Denne løsning er ligeledes i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet (idet den ikke
udløser yderligere foranstaltninger, som kræver finansiering på EU-plan), og
DA 21 DA
nærhedsprincippet respekteres (det overlades til medlemsstaterne at vælge, hvordan en
yderligere indsats tilvejebringes).
vi) Løsninger med henblik på at styrke EU's bæredygtighedsordninger for bioenergi:
Med en yderligere konsekvensanalyse af bæredygtigheden af bioenergi er løsningerne
undersøgt mht. bæredygtigheden af biomasse, der anvendes til varme- og elproduktion: 1)
Referencescenarie: der bygges på andre elementer af klima- og energirammen for 2030 og på
nationale politikker for at sikre bæredygtigheden af biomasse, der anvendes til varme- og
elproduktion, 2) de eksisterende bæredygtigheds- og drivhusgasbesparelseskriterier for
biobrændstoffer i transportsektoren udvides til at omfatte fast og gasformig biomasse anvendt
til produktion af varme og elektricitet, 3) med udgangspunkt i løsning 2 videreudvikles
bæredygtighedskriterier for skovbiomasse sideløbende med et krav om at inddrage LULUCF-
emissioner i nationale forpligtelser i henhold til Parisaftalen, 4) med udgangspunkt i løsning 2
og 3 tilføjes et krav om energieffektivitet for varme- og kraftanlæg, 5) med udgangspunkt i
løsning 2 eller 3 tilføjes et loft over anvendelsen af visse råprodukter (f.eks. rundtømmer) til
energiproduktion.
Løsning 3 blev foretrukket i dette forslag, da den betragtes som den mest
omkostningseffektive tilgang til fortsat at sikre, at anvendelsen af bioenergi i EU efter 2020
fører til optimale besparelser i drivhusgasemissioner og samtidig minimerer risiciene for
miljøskadelige virkninger i tilknytning til øget hugst af skovbiomasse. Denne løsning
respekterer nærhedsprincippet, fordi den i kraft af en risikobaseret tilgang primært bygger på
den nationale lovgivning og standarder for bæredygtig produktion af biomasse til
energiformål. Den er ligeledes i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, fordi den
kun finder anvendelse på producenter i stor målestok af varme og elektricitet fra biomasse.
3.5. Anvendte modeller
Forslaget bygger på løsninger, som er vurderet i forhold til resultaterne af modelscenarier af
energisystemet. Nærmere bestemt er udgangspunktet, der er anvendt i den
konsekvensvurdering, der ledsager forslaget, EU-referencescenariet 2016 (REF2016), som
indeholder fremskrivninger af energisystemet frem til 2030 på grundlag af de nuværende
tendenser og politikker.
3.5.1. Referencescenarier
På grundlag af REF2016 og EUCO27 (se nedenfor under 3.5.2.) er der efterfølgende anvendt
specifikke referencescenarier, som fremhæver de forventede konsekvenser af at videreføre
den nuværende politik og praksis for udviklingen i de specifikke sektorer, der er genstand for
politiske indgreb, idet det antages, at alle øvrige sektorer og politikker er i tråd med det
centrale politiske scenarie.
3.5.2. Politikscenarierne
Der blev også anvendt et centralt politisk scenario, som er opstillet i forbindelse med de
konsekvensanalyser, der ledsager forslaget til revision af direktivet om energieffektivitet hhv.
forslaget til forordning om indsatsfordeling. Dette scenario (kaldet "EUCO27") indeholder en
prognose af den forventede udvikling på tværs af sektorer med sigte på at nå 2030-målene og
lette påvisningen af omfanget af de økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer på en
omkostningseffektiv måde, som er forbundet med at nå frem til en andel af vedvarende energi
på mindst 27 %.
Denne tilgang, der bygger på et fælles politisk scenario og efterfølgende fokuserer på "ét
problem ad gangen", blev anset for den eneste praktisk gennemførlige måde at vurdere
DA 22 DA
virkningerne af de specifikke løsninger inden for rammerne af forskellige vidtrækkende
initiativer, som Kommissionen forelagde som led i 2016-initiativerne under energiunionen.
3.5.3. Anvendte modeller
Den modelsamling, som er anvendt til at vurdere flere løsninger, der ligger til grund for
forslaget, er den samme modelsamling som den, der blev anvendt til klima- og energipakken
for 2020 og 2030-rammen for klima- og energipolitikken.
Modelsamlingen indeholder flere modeller (PRIMES, PRIMES- TAPEM & PRIMES-
TREMOVE, PRIMES Biomass Supply, GAINS, GLOBIOM-G4M, Prometheus og CAPRI),
som er indbyrdes forbundet på formelt fastlagte måder for at sikre, at opstillingen af scenarier
hænger sammen. Disse forbindelser er nødvendige for at etablere kernen i analysen, som er
tendenser for energi, transport og drivhusgasemissioner og omfatter følgende:
• Det samlede energisystem (energiefterspørgsel, udbud, priser og fremtidige
investeringer) og alle emissioner og optag af drivhusgasser:
• Tidshorisont: 1990 til 2050 (5-årsintervaller)
• Geografi: alle individuelle EU-medlemsstater, EU-kandidatlande og, hvor det
er relevant, Norge, Schweiz og Bosnien-Hercegovina
• Virkninger: energi, transport og industri (PRIMES), landbrug, skovbrug og
arealanvendelse (GLOBIOM-G4M), atmosfærisk spredning, sundhed og
økosystemer (forsuring og eutrofiering) (GAINS); makroøkonomi med flere
sektorer, beskæftigelse og social velfærd.
Konsekvensanalysen om bæredygtigheden af bioenergi anvender EUCO27 som
referencescenarie og vurderer løsninger med de to følgende modelværktøjer:
• GLOBIOM (global økonomisk arealanvendelsesmodel) og G4M-
(skovbrugsmodel), der indeholder fremskrivninger af råvarepriser,
konsekvenser for arealanvendelse og drivhusgasemissioner som følge af
arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrugssektoren.
• Green-X (EU's model for vedvarende energi) kombineret med ArcGIS
Network (geospatial model for biomassetransportkæder) og MULTIREG
(input-output-model), som modellerer opdelingen af vedvarende energikilder
og bioenergiråprodukter tillige med drivhusgasemissioner fra energisektoren
og de økonomiske og sociale følgevirkninger såsom bruttoværditilvækst,
investeringer og beskæftigelse.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget er en omarbejdning af direktivet om vedvarende energi, og de nye foranstaltninger,
der er fastsat i artikel 23 og 25, forventes at få begrænsede yderligere budgetmæssige og
administrative konsekvenser for medlemsstaternes offentlige myndigheder for så vidt angår
de forvaltningsstrukturer, der skal oprettes. I de fleste tilfælde vil omkostningerne, der er
forbundet med foranstaltningerne, blive væltet over på de endelige forbrugere, som i sidste
ende vil drage fordel af dekarboniseringen. Forslaget har ingen virkninger for Unionens
budget.
DA 23 DA
5. NÆRMERE REDEGØRELSE FOR DE ENKELTE BESTEMMELSER I FORSLAGET
De vigtigste bestemmelser, der i væsentligt omfang ændrer eller tilføjer nye elementer til
direktiv 2009/28/EF, er følgende:
I artikel 1 angives anvendelsesområdet for dette forslag, og nye elementer for perioden efter
2020 omtales såsom det overordnede bindende EU-mål, VE-egetforbrug, forbedret
bæredygtighed for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler samt
drivhusgasemissionsbesparelseskriterier.
Med artikel 2 indføres nye definitioner i lyset af ændringerne af direktivet om vedvarende
energi.
I artikel 3 fastsættes EU-målet for 2030. De nationale mål for 2020 fastsættes som
udgangspunkt (dvs. at medlemsstaterne ikke kan gå under de nationale mål for 2020 fra og
med 2021). Artiklen indeholder desuden en henvisning til den mekanisme, hvormed det
sikres, at dette udgangspunkt opretholdes, og det undgås, at der opstår et efterslæb mht.
målopfyldelsen, idet begge dele er fastsat i forvaltningsforordningen. Endvidere ophæves
VEK-T-målet på 10 % efter 2020.
I artikel 4 fastlægges de generelle principper, som medlemsstaterne kan anvende ved
udformningen af omkostningseffektive støtteordninger for at fremme en markedsorienteret og
europæiseret tilgang under overholdelse af statsstøttereglerne.
I artikel 5 fastsættes en gradvis og delvis åbning af støtteordninger for deltagelse på tværs af
landegrænser i elsektoren.
I artikel 6 sikres det, at omfanget af og betingelserne for den støtte, der ydes til projekter for
vedvarende energi, når medlemsstaterne vælger at gøre dette, ikke revideres på en måde, som
får negative konsekvenser for de støttede projekter.
I artikel 7, som fastsætter reglerne for, hvordan andelen af energi fra vedvarende kilder
beregnes, tilføjes en bestemmelse om en aftagende maksimal andel af biobrændstoffer og
flydende biobrændsler, der produceres af fødevare- eller foderafgrøder, fra 2021 med henblik
på at imødegå emissioner fra indirekte ændringer i arealanvendelse. Medlemsstaterne må
fastsætte en lavere grænse og skelne mellem forskellige typer biobrændstoffer og flydende
biobrændsler produceret af fødevare- og foderafgrøder f.eks. ved at fastsætte en lavere grænse
for bidraget fra biobrændstoffer, der er produceret af olieholdige afgrøder, idet der tages
hensyn til indirekte ændringer i arealanvendelsen.
Ved artikel 15 tilføjes en ny metode (der bygger på direktivet om bygningers energimæssige
ydeevne) til beregning af minimumsniveauer af energi fra vedvarende kilder i nye bygninger
og eksisterende bygninger, der skal renoveres.
Ved artikel 16 etableres en tilladelsesproces for VE-projekter med én udpeget myndighed
("kvikskranke") og en maksimal frist for tilladelsesproceduren.
Ved artikel 17 indføres en simpel underretning af distributionssystemoperatører, når det drejer
sig om små projekter, og en særlig bestemmelse om at fremskynde tilladelsesproceduren for
opgradering af eksisterende VE-anlæg.
Ved artikel 19 tilføjes visse ændringer af oprindelsesgarantiordningen: i) for at udvide
oprindelsesgarantierne til at omfatte gas fra vedvarende kilder; ii) for at gøre udstedelsen af
oprindelsesgarantier for opvarmning og køling obligatorisk efter anmodning fra en producent;
iii) for at gøre anvendelsen af oprindelsesgarantier obligatorisk i forbindelse med
videregivelsen af oplysninger om VEK-E og gas fra vedvarende energikilder iv) for at åbne
mulighed for at udstede oprindelsesgarantier for VEK-E tildelt ved bortauktionering og
DA 24 DA
anvende indtægterne til at udligne omkostningerne ved støtteordninger for vedvarende energi;
og v) for at forbedre de administrative procedurer ved at anvende CEN-standarden.
Ved artikel 21 styrkes forbrugernes stilling, idet de kan drage fordel af VE-egetforbrug uden
unødige begrænsninger og opnå et vederlag for den elektricitet, de tilfører nettet.
I artikel 22 fastsættes nye bestemmelser om energifællesskaber for at sætte dem i stand til at
deltage på markedet.
Med artikel 23 tilsigtes det at udnytte potentialet for vedvarende energi i sektoren for
opvarmning og køling, sikre et omkostningseffektivt bidrag fra sektoren for at nå målet og
skabe et større marked for VEK-H&C i hele EU. Det følger heraf, at medlemsstaterne vil
bestræbe sig på at opnå en årlig forøgelse på 1 % i andelen af vedvarende energi inden for
opvarmning og køling. Det er op til medlemsstaterne at beslutte, hvordan dette
implementeres.
Ved artikel 24 styrkes energiforbrugeres stilling, ved at de oplyses om fjernvarmes
energimæssige ydeevne, og de sættes i stand til at afslå at købe opvarmning/køling fra et
fjernvarme/kølesystem på ejendomsniveau, hvis forbrugerne, eller en part eller på deres
vegne, kan opnå en betydeligt bedre energimæssig ydeevne i kraft af foranstaltninger på
ejendomsniveau. Den åbner desuden lokale opvarmnings- og kølingssystemer for producenter
af VE-opvarmning og -køling og for overskudsvarme eller -køling samt tredjemand, der
handler på deres vegne.
I artikel 25 fastsættes en forpligtelse for brændstofleverandører på EU-niveau til at levere en
vis andel (6,8 % i 2030) lavemissionsbrændstoffer og brændstoffer fra vedvarende kilder
(herunder vedvarende elektricitet og avancerede biobrændstoffer) med henblik på at fremme
dekarbonisering og energidiversificering og sikre et omkostningseffektivt bidrag fra sektoren
til opfyldelse af det overordnede mål. Spørgsmål vedrørende indirekte ændringer i
arealanvendelsen tages op i artikel 7, hvorved der fastsættes en aftagende maksimal andel af
biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der produceres af fødevare- eller foderafgrøder, fra
og med 2021. Omstillingen til avancerede biobrændstoffer fremmes ved et særligt delmandat,
hvorved deres bidrag øges hvert år med henblik på at nå op på mindst 3,6 % i 2030. Endelig
indeholder artiklen en bestemmelse om, at der indføres nationale databaser, hvormed
sporbarheden af brændstofferne sikres, og risikoen for svig mindskes.
Ved artikel 26 skærpes de eksisterende EU-bæredygtighedskriterier for bioenergi, herunder
ved at deres anvendelsesområde udvides til at omfatte biomasse og biogas, som anvendes til
opvarmning og køling samt elproduktion. Bæredygtighedskriteriet for biomasse fra
landbruget er strømlinet med henblik på at mindske den administrative byrde. Den nye tekst
strammer ligeledes op på kriteriet for beskyttelse af tørvemoser, og kontrollen forenkles. Der
indføres et nyt risikobaseret bæredygtighedskriterium for skovbiomasse og et LULUCF-krav
med henblik på at sikre en korrekt kulstofopgørelse af kulstofpåvirkninger fra skovbiomasse
anvendt til energiproduktion. Derudover øges kravet til drivhusgasbesparelser, der gælder for
biobrændstoffer, til 70 % for nye anlæg, og et krav om en besparelse på 80 % anvendes for
biomassebaseret opvarmning/køling og elektricitet. For at undgå uforholdsmæssigt store
administrative byrder, finder EU-kriterierne for bæredygtighed og drivhusgasbesparelser ikke
anvendelse på små biomassebaserede anlæg til opvarmning/køling og elektricitet med en
kapacitet på under 20 MW. Bilag V indeholder ajourførte standardværdier for biobrændstoffer
og flydende biobrændsler, og et nyt bilag VI er tilføjet for at indføre en fælles
drivhusgasopgørelsesmetode for biomassebrændsler til varme og elektricitet, inklusive
standardværdier.
DA 25 DA
I artikel 27 tydeliggøres massebalancesystemet, og det tilpasses således, at det omfatter
samudrådning af biogas og tilførsel af biometan til naturgasnettet. Den ændrede artikel
omfatter obligatorisk anerkendelse af dokumentation fra andre medlemsstaters nationale
ordninger, som Kommissionen har kontrolleret. For at strømline EU's bæredygtighedskriterier
ophæves en række ikke-operationelle bestemmelser, herunder muligheden for at indgå
bilaterale aftaler med tredjelande, og Kommissionens mulighed for at anerkende områder til
beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt
i internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer
eller Den Internationale Naturværnsunion. Derudover afklares det retsgrundlag, som giver
Kommissionen mulighed for at angive revisionsprincipper, som de frivillige ordninger skal
anvende, med større fokus på at begrænse den administrative byrde. Endelig forbedres
medlemsstaternes deltagelse i forvaltningen af frivillige ordninger ved at åbne mulighed for at
kontrollere certificeringsorganerne.
Artikel 28 indeholder et retsgrundlag, der giver Kommissionen mulighed for at ajourføre
metoden til beregning af drivhusgas. Ligeledes præciseres den fremtidige anvendelse af
medlemsstaternes rapporter om gennemsnitlige emissioner fra dyrkning.
Artikel 3, artikel 4, artikel 16, stk. 1-8, artikel 22 og 23 og artikel 24 og 26 i direktiv
2009/28/EF vil blive ophævet ved dette forslag. Artikel 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 14, 25, 25a, 27,
28, 29 i direktiv 2009/28/EF (artikel 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 18, 31, 32, 33, 35 og 36 i dette
forslag) har været genstand for redaktionelle ændringer (f.eks. tekniske aspekter eller
tilpasninger til nye ændringer og bestemmelser) eller blot omnummereret.
6. YDERLIGERE OPLYSNINGER
• Forenkling og lovmæssig egnethed
Fastsættelsen af EU-målet for 2030 åbner mulighed for at gennemføre en helhedsorienteret
tilgang til udnyttelsen af vedvarende energi. Dette indebærer et fælles overordnet mål for
vedvarende energi på mindst 27 % i Unionen frem til 2030, uden at det er nødvendigt at
fastholde et specifikt delmål for VEK-T. Endvidere omfatter forslaget foranstaltninger for
vedvarende energi på tværs af de tre sektorer, synligheden af investeringer i vedvarende
energi styrkes, de overordnede lovgivningsmæssige rammer forbedres, og potentialet udnyttes
i alle sektorer med henblik på at bidrage til den fælles indsats for at nå 2030-målet.
Beregningen af det endelige forbrug af energi fra vedvarende energikilder i transportsektoren
er flyttet til artikel 7 for at bringe den på linje med beregningen af det endelige forbrug af
energi fra vedvarende kilder inden for elektricitet samt opvarmning og køling.
Der er truffet foranstaltninger med henblik på at strømline den nuværende ramme for støtte til
elektricitet fra vedvarende energikilder (f.eks. artikel 4 i forslaget) og løse tværgående
problemer (f.eks. administrative hindringer i artikel 15, 16 og 17 i forslaget).
• Ophævelse af gældende retsforskrifter
Vedtagelse af forslaget vil indebære, at det nuværende direktiv om vedvarende energikilder
ophæves fra den 1. januar 2021.
• Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul
Forslaget indeholder en generel revisionsklausul i artikel 30.
• Omarbejdning
DA 26 DA
Denne begrundelse ledsager et forslag til omarbejdning af direktivet om vedvarende energi.
Denne særlige tilgang er valgt, fordi omarbejdning indebærer nye indholdsmæssige
ændringer, samtidig med at visse bestemmelser i den tidligere retsakt forbliver uændrede.
• Sammenligningstabel
Medlemsstaterne skal forelægge Kommissionen de nationale bestemmelser til gennemførelse
af direktivet og en sammenligningstabel mellem de pågældende bestemmelser og direktivet.
I betragtning af af dette forslags store rækkevidde og antallet af indførte retlige forpligtelser,
er denne sammenligningstabel nødvendig, for at Kommissionen på passende vis kan udføre
sin tilsynsopgave med gennemførelsen af direktivet.
• Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS)
Den foreslåede retsakt er EØS-relevant og bør derfor omfatte hele EØS-området.
DA 27 DA
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
2016/0382 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder (omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Europæiske Fællesskab, ⌦ traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, ⌫ særlig artikel 175, stk. 1, 194, stk. 2,  samt
artikel 95 med hensyn til artikel 17, 18 og 19 i dette direktiv,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg10
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget11
,
efter ⌦ den almindelige lovgivningsprocedure, og ⌫ proceduren i traktatens artikel 25112
,
og
ud fra følgende betragtninger:
nyt
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF13
er blevet ændret væsentligt flere
gange14
. Da der nu skal foretages yderligere ændringer i nævnte direktiv, bør det af
klarhedshensyn omarbejdes.
10
EUT C 77 af 31.3.2009, s. 43.
11
EUT C 325 af 19.12.2008, s. 12.
12
Europa-Parlamentets udtalelse af 17.12.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af
6.4.2009.
13
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og
2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).
14
Jf. bilag XI, del A.
DA 28 DA
2009/28/EF, betragtning 1
(tilpasset)
nyt
(2) Et af Unionens energipolitiske mål er at fremme vedvarende energiformer. 
Styring af det europæiske energiforbrug samt øget Den øgede anvendelse af energi fra
vedvarende energikilder udgør sammen med energibesparelser og øget
energieffektivitet vigtige elementer ⌦ et vigtigt element ⌫ i den pakke af
foranstaltninger, som er nødvendig for at reducere drivhusgasemissionerne og
efterkomme Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention
⌦ Parisaftalen af 2015 ⌫ om klimaændringer samt opfylde yderligere
fællesskabsforpligtelser og internationale forpligtelser om at reducere
drivhusgasemissionerne efter 2012 ⌦ Unionens 2030-ramme for klima- og
energipolitikkerne og herunder det bindende mål om at nedskære emissionerne i
Unionen med mindst 40 % set i forhold til 1990-niveauet frem til 2030 ⌫ . Disse
faktorer spiller også ⌦ Den spiller også ⌫ en vigtig rolle for med hensyn til at
fremme energiforsyningssikkerheden, den teknologiske udvikling og innovation, nye
beskæftigelsesmuligheder og regional udvikling, navnlig i landdistrikterne og
isolerede områder eller i regioner med lav befolkningstæthed  .
2009/28/EF, betragtning 2
(tilpasset)
nyt
(3) Navnlig flere teknologiske forbedringer, incitamenter til anvendelse og udbygning af
den offentlige transport samt anvendelse af energieffektiv teknologi og ⌦ fremme
af ⌫ anvendelse af energi fra vedvarende energikilder i elsektoren, opvarmnings-
og kølingssektoren  til ⌦ samt ⌫transport⌦ sektoren ⌫ er nogle af
Fællesskabets mest ⌦ meget ⌫ effektive midler , i lighed med
energieffektivitetsforanstaltninger,  ⌦ til at reducere ⌫ til at gøre sig mindre
drivhusgasemissioner i Unionen og  ⌦ gøre Unionen mindre ⌫ afhængigt af
importeret gas og  olie på transportområdet, hvor problemet med
energiforsyningssikkerhed er mest presserende, og få indflydelse på markedet for
brændstof til transport.
nyt
(4) Ved direktiv 2009/28/EF er der fastsat et regelsæt for fremme af anvendelsen af energi
fra vedvarende kilder, hvori der fastsættes bindende nationale mål, som skal opfyldes
frem til 2020, for den vedvarende energis andel af energiforbruget og for
transportsektoren. Ved Kommissionens meddelelse af 22. januar 201415
blev der
fastlagt en ramme for Unionens fremtidige energi- og klimapolitikker, og den
medvirkede til at udvikle fælles forståelse af, hvordan disse politikker skal
videreudvikles efter 2020. Kommissionen foreslog, at Unionens mål for andelen af
vedvarende energi, der forbruges i Unionen, skal være mindst 27 % i 2030.
(5) Det Europæiske Råd tilsluttede sig dette mål på mødet i oktober 2014 og gav udtryk
for, at medlemsstaterne kan fastsætte deres egne mere ambitiøse nationale mål.
15
"Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030" (COM(2014) 15 final).
DA 29 DA
(6) Europa-Parlamentet har i sine beslutninger om "Politikramme for klima- og
energipolitikken i perioden 2020-2030" og om "Statusrapport om vedvarende energi"
udtalt sig til fordel for et bindende EU 2030-mål om, at mindst 30 % af det samlede
endelige energiforbrug skal dækkes af vedvarende energikilder, og understreget, at
dette mål bør gennemføres ved hjælp af individuelle nationale mål under hensyntagen
til den enkelte medlemsstats situation og muligheder.
(7) Der bør derfor fastsættes et bindende EU-mål om, at vedvarende energi skal udgøre
mindst 27 %. Medlemsstaterne bør fastlægge deres bidrag til opfyldelsen af dette mål
som led i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i forbindelse med den
forvaltningsproces, der er fastlagt i forordning [forvaltning].
(8) Fastsættelsen af et bindende EU-mål for vedvarende energi frem til 2030 vil fortsat
tilskynde til udvikling af teknologier, der producerer vedvarende energi, og give
investorer vished. Et mål fastsat på EU-plan vil give medlemsstaterne større råderum
til at opfylde deres mål for reduktion af drivhusgasemissioner på den mest
omkostningseffektive måde i forhold til deres særlige forhold, energimiks og kapacitet
til at producere vedvarende energi.
(9) De nationale mål, der er fastsat for 2020, bør være medlemsstaternes mindstebidrag til
den nye ramme for 2030. Den nationale andel af vedvarende energikilder bør under
ingen omstændigheder falde til under dette bidrag og, hvis dette sker, bør den
pågældende medlemsstat træffe passende foranstaltninger til at sørge for, at denne
referenceværdi opretholdes, og bidrage til det finansielle instrument, der er omhandlet
i forordning [forvaltning].
(10) Medlemsstaterne bør træffe yderligere foranstaltninger, hvis den vedvarende energis
andel på EU-plan ikke holder kursen i retning af at opfylde EU-målet om, at
vedvarende energi skal udgøre mindst 27 %. Det gælder ifølge forordning
[forvaltning], at hvis Kommissionen i forbindelse med vurderingen af de integrerede
nationale energi- og klimaplaner konstaterer et efterslæb i forhold til ambitionen, kan
Kommissionen træffe foranstaltninger på EU-plan for at sikre, at målet opfyldes.
Konstaterer Kommissionen i forbindelse med vurderingen af de integrerede nationale
energi- og klimapolitiske statusrapporter et efterslæb i forhold til ambitionen, bør
medlemsstaterne anvende de foranstaltninger, der er fastsat i forordning [forvaltning],
som giver dem et tilstrækkeligt råderum til at vælge.
(11) For at støtte medlemsstaternes ambitiøse bidrag til EU-målet bør der fastsættes en
finansiel ramme med henblik på at fremme investeringer i projekter vedrørende for
energi i disse medlemsstater – også ved brug af finansielle instrumenter.
(12) Kommissionen bør målrette tildelingen af midlerne mod kapitalomkostningerne for
VE-projekter, som har en væsentlig indvirkning på omkostningerne ved VE-projekter
og deres konkurrenceevne.
(13) Kommissionen bør lette udvekslingen af bedste praksis mellem de kompetente
nationale eller regionale myndigheder eller organer, f.eks. via regelmæssige møder, for
at finde en fælles tilgang til ud fra gennemsigtige kriterier og pålidelige
markedsprissignaler at fremme udbredelsen af omkostningseffektive projekter for
vedvarende energi, fremme investeringer i nye, fleksible og rene teknologier og
fastlægge en passende strategi til at forvalte udfasningen af teknologier, som ikke
bidrager til at reducere emissionsniveauet eller ikke frembyder tilstrækkelig
fleksibilitet.
DA 30 DA
2009/28/EF, betragtning 7
(tilpasset)
nyt
(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om
fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre
marked for elektricitet og16
, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF af 8.
maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige
brændstoffer til transport 17,
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1099/200818
 fastlægger definitioner på forskellige former for energi fra vedvarende
energikilder. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF XXXX/XX/EU af
26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet ⌦ 19
⌫ fastlægger
definitioner for elsektoren generelt. For at sikre retssikkerhed og klarhed er det
hensigtsmæssigt at bruge ⌦disse⌫ de samme eller lignende definitioner med
henblik på dette direktiv.
nyt
(15) Støtteordninger for elektricitet fra vedvarende kilder har vist sig at være en effektiv
metode til at fremme udbredelsen af vedvarende elektricitet. Hvis og når
medlemsstaterne beslutter at gennemføre støtteordninger, bør en sådan støtte gives i en
form, der forvrider konkurrencen for velfungerende elmarkeder mindst muligt. Til
dette formål tildeler et stigende antal medlemsstater støtte på en måde, hvor støtten
tildeles som et tillæg til markedsindtægter.
(16) Elproduktion fra vedvarende energikilder bør udbredes til de lavest mulige
omkostninger for forbrugerne og skatteyderne. Ved udformningen af støtteordninger
og tildelingen af støtte bør medlemsstaterne forsøge at minimere de samlede
systemomkostninger ved udnyttelsen under fuld hensyntagen til nettets og systemets
udviklingsbehov, det deraf følgende energimiks og teknologiernes potentiale på lang
sigt.
(17) Åbningen af muligheden for støtteordninger for deltagelse på tværs af landegrænser
begrænser negative påvirkninger af det indre energimarked og kan under visse
omstændigheder bistå medlemsstaterne med at opfylde EU-målet mere
omkostningseffektivt. Deltagelse på tværs af landegrænser er også en naturlig følge af
udviklingen af en EU-politik for vedvarende energi med et bindende mål på EU-
niveau, der afløser nationale bindende mål. Medlemsstaterne bør derfor pålægges
gradvist og delvist at åbne for muligheden for støtte til projekter i andre medlemsstater
og fastlægge en række måder, hvorpå denne gradvise åbning kan gennemføres under
overholdelse af bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, navnlig artikel 30, 34 og 110.
16
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af elektricitet
produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet. (EFT L 283 af
27.10.2001, s. 33).
17
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af
biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport (EUT L 123 af 17.5.2003, s. 42).
18
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik
(EUT L 304 af 14.11.2008, s. 1).
19
⌦Europa-Parlamentets og Rådets direktiv XXXX/XX/EU af ... om fælles regler for det indre marked
for elektricitet (EUT L ...).⌫
DA 31 DA
(18) Uden at det berører tilpasninger af støtteordninger for at bringe dem i
overensstemmelse med statsstøttereglerne bør støttepolitikker til fordel for vedvarende
energikilder være stabile, og hyppige ændringer bør undgås. Sådanne ændringer har
direkte indvirkning på kapitalfinansieringsomkostningerne, udgifter til
projektudvikling og derfor på de samlede omkostninger ved at udnytte vedvarende
energikilder i Unionen. Medlemsstaterne bør undgå, at en revision af en eventuel støtte
til projekter for vedvarende energi påvirker projekternes økonomiske levedygtighed
negativt. Medlemsstaterne bør i den sammenhæng fremme omkostningseffektive
støttepolitikker og sikre deres finansielle holdbarhed.
(19) Medlemsstaternes forpligtelser til at udarbejde handlingsplaner vedrørende
vedvarende energikilder og statusrapporter og Kommissionens forpligtelse til at
aflægge rapport om medlemsstaternes fremskridt er afgørende for at øge
gennemsigtigheden, skabe klarhed for investorerne og forbrugerne samt muliggøre en
effektiv overvågning. Ved forordning [forvaltning] integreres disse forpligtelser i
forvaltningssystemet for energiunionen, hvori planlægnings- og rapporterings- og
overvågningsforpligtelser strømlines på energi- og klimaområdet.
Gennemsigtighedsplatformen for vedvarende energi er ligeledes integreret i den
bredere e-platform, der er fastsat ved forordning [forvaltning].
2009/28/EF, betragtning 11
(tilpasset)
(20) Det er nødvendigt at fastlægge gennemsigtige og utvetydige regler for beregningen af
andelen af energi fra vedvarende energikilder og for definitionen af disse energikilder.
I denne forbindelse bør energi, der findes i have og andre vandområder i form af
bølger, havstrømme, tidevand, termiske energigradienter eller saltgradienter,
medtages.
2009/28/EF, betragtning 5
For at reducere emissionen af drivhusgasser i Fællesskabet og mindske dens afhængighed af
energiimport bør udviklingen af energi fra vedvarende energikilder og øget energieffektivitet
hænge nøje sammen.
2009/28/EF, betragtning 8
Det fremgår af Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007»En køreplan for vedvarende
energi — Vedvarende energi i det 21. århundrede — vejen til en mere bæredygtig fremtid«, at
et mål på 20 % for andelen af energi fra vedvarende energikilder i det samlede energiforbrug
og et mål på 10 % for andelen af energi fra vedvarende energikilder på transportområdet ville
være passende og realistiske mål, og at en ramme med bindende mål vil give erhvervslivet
den langsigtede stabilitet, der er nødvendig for at foretage rationelle, bæredygtige
investeringer i sektoren for vedvarende energi, som kan begrænse afhængigheden af
importerede fossile brændstoffer og styrke anvendelsen af ny energiteknologi. Disse mål
indgår i målet om en forbedring af energieffektiviteten på 20 % senest i 2020, som
Kommissionen opstillede i sin meddelelse af 19. oktober 2006 om en handlingsplan for
energieffektivitet: udnyttelse af potentialet, som blev godkendt af Det Europæiske Råd i marts
2007 og af Europa-Parlamentet i beslutning af 31. januar 2008 om den nævnte handlingsplan.
DA 32 DA
2009/28/EF, betragtning 9
Det Europæiske Råd bekræftede på sit møde i marts 2007 Fællesskabets tilsagn om at udvikle
energi fra vedvarende energikilder efter 2010 i hele Fællesskabet. Det tilsluttede sig et
bindende mål om, at energi fra vedvarende energikilder skal udgøre 20 % af Fællesskabets
samlede energiforbrug senest i 2020, og et bindende mål, som alle medlemsstater skal
opfylde, om, at biobrændstoffer senest i 2020 skal udgøre minimum 10 % af forbruget af
benzin og diesel til transport på en omkostningseffektiv måde. Det erklærede, at den bindende
karakter af målsætningen for biobrændstoffer er hensigtsmæssig, under forudsætning af at
produktionen er bæredygtig, at det er muligt at få andengenerationsbiobrændstof i handlen, og
at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af
benzin og dieselolie20
ændres, så der tillades passende blandingsniveauer. Det Europæiske
Råd gentog i marts 2008, at det er vigtigt at formulere og opfylde effektive
bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og at sikre andengenerationsbiobrændstoffernes
tilgængelighed på markedet. Det Europæiske Råd henviste i juni 2008 igen til
bæredygtighedskriterierne og udviklingen af andengenerationsbiobrændstoffer og
understregede, at der er behov for en vurdering af den mulige virkning af produktionen af
biobrændstoffer på landbrugsfødevarer, og for om nødvendigt at tage skridt til at afhjælpe
mangler. Det konstaterede også, at der bør foretages yderligere vurderinger af de
miljømæssige og sociale konsekvenser af produktionen og forbruget af biobrændstoffer.
2009/28/EF, betragtning 10
I sin beslutning af 25. september 2007 om køreplanen for vedvarende energi i Europa21
opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til inden udgangen af 2007 at forelægge et
forslag til et regelsæt for energi fra vedvarende energikilder, idet det understregede
vigtigheden af at få sat mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder på
fællesskabsplan og i medlemsstaterne.
2009/28/EF, betragtning 12
Anvendelse af landbrugsmaterialer som f.eks. husdyrgødning, gylle og andre former for
animalsk og organisk affald til produktion af biogas giver mulighed for at opnå betydelige
miljøfordele på baggrund af de store muligheder for besparelse i drivhusgasemissionen, både i
forbindelse med produktion af varme og elektricitet og ved anvendelse som biobrændstof.
Biogasanlæg kan på grund af deres decentrale karakter og den regionale investeringsstruktur
bidrage afgørende til en bæredygtig udvikling i landdistrikterne og give landbrugerne nye
indtægtsmuligheder.
2009/28/EF, betragtning 13
I lyset af holdningen i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er det hensigtsmæssigt at
fastsætte bindende nationale mål, der er forenelige med en andel på 20 % af energi fra
vedvarende energikilder og en andel på 10 % af energi fra vedvarende energikilder på
transportområdet i Fællesskabets energiforbrug senest i 2020.
20
EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58.
21
EUT C 219 E af 28.8.2008, s. 82.
DA 33 DA
2009/28/EF, betragtning 14
Hovedformålet med bindende nationale mål er at give investorer sikkerhed og at fremme en
vedvarende udvikling af teknologier, der producerer energi på grundlag af alle former for
vedvarende energikilder. Det er således ikke hensigtsmæssigt at udsætte beslutningen om,
hvorvidt et mål skal være bindende til det tidspunkt, hvor en senere begivenhed indtræffer.
2009/28/EF, betragtning 15
Der er forskel på hver medlemsstats udgangspunkt, potentiale inden for vedvarende energi og
energimix. Det er derfor nødvendigt, at Fællesskabets mål på 20 % omsættes til individuelle
mål for de enkelte medlemsstater, idet man tilstræber en retfærdig og passende fordeling, hvor
der tages højde for medlemsstaternes forskellige udgangspunkter og potentiale, herunder
deres nuværende niveau af energi fra vedvarende energikilder og energimixet. Det er
hensigtsmæssigt at gøre dette ved at fordele den krævede totale stigning i anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder mellem medlemsstaterne på grundlag af en ensartet
stigning i hver medlemsstats andel vægtet i forhold til deres BNP og justeret, således at deres
udgangspunkter afspejles, og ved at foretage opgørelserne i udvidet endeligt energiforbrug,
idet der tages hensyn til medlemsstaternes hidtidige bestræbelser for så vidt angår
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.
2009/28/EF, betragtning 16
Med hensyn til målet på 10 % for energi fra vedvarende energikilder på transportområdet er
det derimod hensigtsmæssigt at fastsætte målet på samme niveau for alle medlemsstater for at
sikre sammenhæng i specifikationerne for og tilgængeligheden af brændstof til transport.
Fordi det er så let at forhandle transportbrændstoffer, vil medlemsstater med ringe
forekomster af de relevante ressourcer let kunne få biobrændstoffer andetstedsfra. Selv om
Fællesskabet teknisk set kunne opfylde sit mål for anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder på transportområdet alene fra indenlandsk produktion, er det både sandsynligt og
ønskeligt, at målet opfyldes ved en kombination af indenlandsk produktion og import.
Kommissionen bør med henblik herpå følge fællesskabsmarkedets forsyning af
biobrændstoffer og om nødvendigt foreslå relevante foranstaltninger til at opnå en
afbalanceret tilgang mellem indenlandsk produktion og import under hensyntagen til bl.a.
udviklingen af multilaterale og bilaterale handelsforhandlinger, miljømæssige, sociale og
økonomiske hensyn samt energiforsyningssikkerheden.
2009/28/EF, betragtning 17
Forbedring af energieffektiviteten er et centralt mål for Fællesskabet, og sigtet er at opnå en
forbedring af energieffektiviteten på 20 % senest i 2020. Dette sigte spiller sammen med
eksisterende og fremtidig lovgivning, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne22
, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af
krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter23
og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om
22
EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65.
23
EUT L 191 af 22.7.2005, s. 29.
DA 34 DA
energitjenester24
, en kritisk rolle med hensyn til at sikre, at klima- og energimålene nås med
de mindst mulige omkostninger og kan også give EU's økonomi nye muligheder.
Energieffektivitets- og energibesparelsespolitikker er nogle af de mest effektive metoder for
de enkelte medlemsstater til at øge procentandelen af energi fra vedvarende energikilder, og
medlemsstaterne vil dermed lettere nå de mål om energi fra vedvarende energikilder, der
fastlægges i dette direktiv, herunder både det overordnede nationale mål og målet for
transport.
2009/28/EF, betragtning 18
Medlemsstaterne vil skulle gennemføre væsentlige forbedringer af energieffektiviteten inden
for alle sektorer for lettere at kunne nå deres mål for energi fra vedvarende energikilder, der er
udtrykt som en procentdel af det udvidede endelige energiforbrug. Behovet for
energieffektivitet i transportsektoren er bydende nødvendigt, fordi det sandsynligvis vil blive
stadig vanskeligere at nå et bindende procentmål for energi fra vedvarende energikilder på en
bæredygtig måde, hvis den samlede efterspørgsel efter energi til transport forsætter med at
stige. Det bindende mål for transport på 10 %, som alle medlemsstater skal opfylde, bør
derfor defineres som den andel af det endelige energiforbrug til transport, som skal komme fra
vedvarende energikilder som helhed og ikke alene fra biobrændstoffer.
2009/28/EF, betragtning 19
For at sikre, at de bindende nationale overordnede mål nås, bør medlemsstaterne arbejde mod
et vejledende forløb for, hvordan deres endelige bindende mål skal opfyldes. De bør
udarbejde en national handlingsplan for vedvarende energi med oplysninger om målene for de
enkelte sektorer og samtidig tage højde for, at der er forskellige anvendelser for biomasse, og
at det derfor er vigtigt at skaffe nye biomasseressourcer. Desuden bør medlemsstaterne
anføre, hvilke foranstaltninger de agter at træffe for at nå disse mål. Hver medlemsstat bør,
når den anslår sit forventede udvidede endelige energiforbrug i sin nationale handlingsplan for
vedvarende energi, vurdere, i hvor høj grad energieffektivitets- og
energibesparelsesforanstaltninger kan bidrage til at opnå dens nationale mål. Medlemsstaterne
bør tage hensyn til den optimale kombination af energieffektivitetsteknologier med energi fra
vedvarende energikilder.
2009/28/EF, betragtning 20
For at kunne drage nytte af teknologiske fremskridt og stordriftsfordele bør det vejledende
forløb tage højde for muligheden for en hurtigere vækst i anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder i fremtiden. På den måde kan der gives særlig opmærksomhed til
sektorer, der lider uforholdsmæssigt under manglen på teknologiske fremskridt og
stordriftsfordele, og som derfor forbliver underudviklede, men som i fremtiden måske kan
bidrage væsentligt til at nå målene for 2020.
2009/28/EF, betragtning 21
Det vejledende forløb bør tage udgangspunkt i 2005, da det er det seneste år, for hvilket der
findes pålidelige data om andelen af energi fra vedvarende energikilder på nationalt plan.
24
EUT L 114 af 27.4.2006, s. 64.
DA 35 DA
2009/28/EF, betragtning 23
Medlemsstaterne kan tilskynde de lokale og regionale myndigheder til at fastsætte mål, der er
mere vidtgående end de nationale mål, og inddrage de lokale og regionale myndigheder i
udarbejdelsen af de nationale handlingsplaner for vedvarende energi og formidling af viden
om fordelene ved energi fra vedvarende energikilder.
2009/28/EF, betragtning 24
For at udnytte biomasses fulde potentiale bør Fællesskabet og medlemsstaterne fremme øget
anvendelse af eksisterende reserver af tømmer og udviklingen af nye skovbrugssystemer.
2009/28/EF, betragtning 25
Medlemsstaterne har forskelligt potentiale for vedvarende energi og forskellige
støtteordninger til energi fra vedvarende energikilder i nationalt regi. Flertallet af
medlemsstaterne anvender støtteordninger, der udelukkende giver tilskud til energi fra
vedvarende energikilder, som produceres på deres eget område. For at nationale
støtteordninger kan fungere, som de skal, er det af afgørende betydning, at medlemsstaterne
kan styre virkningerne af og omkostningerne ved deres nationale støtteordninger alt efter
deres forskellige potentiale. Et vigtigt middel til at nå målet med dette direktiv er at sikre, at
de nationale støtteordninger, som under direktiv 2001/77/EF, fungerer som de skal, således at
investorernes tillid bevares, og således at medlemsstaterne kan udforme effektive nationale
foranstaltninger til opfyldelse af målene. Nærværende direktiv tager sigte på at lette den
grænseoverskridende støtte til energi fra vedvarende energikilder, uden at de nationale
støtteordninger berøres. Det indfører fakultative samarbejdsmekanismer mellem
medlemsstaterne, som gør det muligt for dem at aftale, i hvilket omfang en medlemsstat
støtter energiproduktionen i en anden, og i hvilket omfang produktionen af energi fra
vedvarende energikilder bør tælle med til den ene eller den anden medlemsstats nationale
overordnede mål. For at sikre, at begge foranstaltninger til opfyldelse af mål, dvs. nationale
støtteordninger og samarbejdsordninger, fungerer effektivt, er det af afgørende betydning, at
medlemsstaterne er i stand til at afgøre, om og i hvilket omfang deres nationale
støtteordninger finder anvendelse på produktion af energi fra vedvarende energikilder i andre
medlemsstater, og at de kan aftale dette ved at anvende de samarbejdsmekanismer, der er
fastsat i dette direktiv.
2009/28/EF, betragtning 26
Energipriserne bør afspejle de eksterne omkostninger ved energiproduktion og energiforbrug,
herunder, alt efter omstændighederne, miljømæssige og sociale omkostninger samt
sundhedsomkostninger.
2009/28/EF, betragtning 27
Offentlig støtte er nødvendig for at nå Fællesskabets mål om at producere mere elektricitet fra
vedvarende energikilder, navnlig så længe elpriserne på det indre marked ikke afspejler alle
de miljømæssige og sociale omkostninger og fordele ved de anvendte energikilder.
DA 36 DA
2009/28/EF, betragtning 28
Fællesskabet og medlemsstaterne bør bestræbe sig på at reducere det samlede energiforbrug
på transportområdet og at øge energieffektiviteten på dette område. De vigtigste midler til
reduktion af det samlede energiforbrug på transportområdet er transportplanlægning, støtte til
offentlig transport, forøgelse af produktionen af el-biler og produktion af mere energieffektive
og mindre biler, både med hensyn til størrelse og motorslagvolumen.
2009/28/EF, betragtning 29
Medlemsstaterne bør sigte mod at diversificere deres mix af energi fra vedvarende
energikilder i alle transportsektorer. Kommissionen bør senest den 1. juni 2015 forelægge en
rapport for Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende mulighederne for at øge anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder i de enkelte transportsektorer.
2009/28/EF, betragtning 30
(21) Ved beregningen af vandkrafts og vindkrafts bidrag med henblik på dette direktiv bør
følgerne af klimavariationer udjævnes ved hjælp af en normaliseringsregel. Elektricitet
produceret i pumpekraftværker med vand, der tidligere har været pumpet op til et
højere niveau, bør endvidere ikke betragtes som elektricitet produceret på grundlag af
vedvarende energikilder.
2009/28/EF, betragtning 31
(22) Varmepumper, som gør det muligt at bruge aerotermisk, geotermisk eller
hydrotermisk varme på et nyttigt temperaturniveau, kræver elektricitet eller anden
hjælpeenergi for at fungere. Energi, som anvendes til at drive varmepumper, bør
derfor fratrækkes den samlede brugbare varme. Alene varmepumper, hvis produktion
klart overstiger den primærenergi, der er nødvendig for at drive dem, bør tages i
betragtning.
2009/28/EF, betragtning 32
(23) I passive energisystemer anvendes bygningskonstruktionen til at udnytte energi. Dette
betragtes som sparet energi. For at undgå dobbelttælling bør energi, der udnyttes på
denne måde, ikke tages i betragtning med henblik på dette direktiv.
2009/28/EF, betragtning 33
(tilpasset)
(24) Nogle medlemsstater har en stor andel af luftfart i deres udvidede endelige
energiforbrug. I betragtning af de nuværende teknologiske og lovgivningsmæssige
begrænsninger, der forhindrer kommerciel brug af biobrændstoffer inden for luftfart,
er det hensigtsmæssigt at indrømme sådanne medlemsstater en delvis undtagelse ved
ikke i beregningen af deres udvidede endelige energiforbrug inden for national
lufttransport at medtage den mængde, med hvilken de overstiger 150 % af fællesskabs
⌦ EU- ⌫gennemsnittet for udvidet endeligt energiforbrug inden for luftfart i 2005
som vurderet af Eurostat, dvs. 6,18 %. Cypern og Malta er på grund af deres perifere
DA 37 DA
og insulære karakter afhængige af luftfart som en transportform, der er af afgørende
betydning for deres borgere og deres økonomi. Cypern og Malta har som følge heraf
en uforholdsmæssig stor andel af luftfart i deres udvidede endelige energiforbrug, dvs.
mere end tre gange fællesskabs ⌦ EU- ⌫gennemsnittet i 2005 og er således
uforholdsmæssigt berørte af de nuværende teknologiske og lovgivningsmæssige
begrænsninger. Det er rimeligt i forhold til disse medlemsstater, at denne undtagelse
dækker den mængde, med hvilken de overstiger fællesskabs ⌦ EU- ⌫gennemsnittet
for udvidet endeligt energiforbrug inden for luftfart i 2005 som vurderet af Eurostat,
dvs. 4,12 %.
nyt
(25) For at sikre, at der i bilag IX tages behørigt hensyn til affaldshierarkiprincipperne som
opstillet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF25
, Unionens
bæredygtighedskriterier og behovet for at sikre, at der med bilaget ikke skabes et øget
arealbehov i forbindelse med tilskyndelsen til at anvende affald eller restprodukter, bør
Kommissionen ved sin regelmæssige evaluering af bilaget overveje at inddrage
yderligere råprodukter, som ikke medfører betydelige forvridende virkninger på
markeder for (bi)produkter, affald eller restprodukter.
2009/28/EF, betragtning 34
For at nå frem til en energimodel, der støtter energi fra vedvarende energikilder, er der behov
for at tilskynde til strategisk samarbejde mellem medlemsstaterne, eventuelt gennem
inddragelse af regioner og lokale myndigheder.
2009/28/EF, betragtning 35
Under iagttagelse af dette direktivs bestemmelser bør medlemsstaterne tilskyndes til at
samarbejde på enhver måde, der er hensigtsmæssig i forhold til målene i dette direktiv.
Samarbejde kan finde sted på alle niveauer, bilateralt eller multilateralt. Et sådant samarbejde
kan, med undtagelse af de mekanismer med indvirkning på beregning og overholdelse af
målene, der udelukkende er fastsat i dette direktiv, nemlig statistisk overførsel mellem
medlemsstater, fælles projekter og fælles støtteordninger, også tage form f.eks. af udveksling
af oplysninger og bedste praksis, som fastsat navnlig i den ved dette direktiv indførte
gennemsigtighedsplatform, og anden frivillig koordination mellem alle typer støtteordninger.
2009/28/EF, betragtning 36
(tilpasset)
nyt
(26) For at skabe muligheder for at mindske de omkostninger, der er forbundet med at
opfylde⌦ opfylde ⌫ dette direktivs ⌦ EU- ⌫ mål og overlade medlemsstaterne
råderum til at opfylde deres forpligtelse til ikke at underopfylde deres nationale 2020-
mål efter 2020  , er det hensigtsmæssigt både at gøre det lettere for medlemsstater at
forbruge energi, som er produceret fra vedvarende energikilder i andre medlemsstater,
og at lade medlemsstater medtage den energi fra vedvarende energikilder, som er
25
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse
af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
DA 38 DA
forbrugt i andre medlemsstater, i opgørelsen over deres egne egen andel af
vedvarende energikilder  nationale mål. Der er derfor behov for
fleksibilitetsforanstaltninger samarbejdsmekanismer  , som dog forbliver under
medlemsstaternes kontrol for ikke at berøre disses evne til at nå deres nationale mål
for at supplere forpligtelsen til at åbne for muligheden for støtte til projekter i andre
medlemsstater  . Disse fleksibilitetsforanstaltninger mekanismer 
⌦ omfatter ⌫ tager form af statistiske overførsler, fælles projekter mellem
medlemsstater eller fælles støtteordninger.
2009/28/EF, betragtning 35
(tilpasset)
nyt
(27) Under iagttagelse af dette direktivs bestemmelser bør medlemsstaterne
Medlemsstaterne bør tilskyndes til at samarbejde på enhver måde, der er
hensigtsmæssig i forhold til målene i dette direktiv. Samarbejde kan finde sted på alle
niveauer, bilateralt eller multilateralt. Et sådant samarbejde kan, med undtagelse af de
mekanismer med indvirkning på beregning og overholdelse af målene vedrørende
andelen af energi fra vedvarende energikilder , der udelukkende er fastsat i dette
direktiv, nemlig statistisk overførsel mellem medlemsstater, fælles projekter og fælles
støtteordninger, også tage form f.eks. af udveksling af oplysninger og bedste praksis,
som fastsat navnlig i den ved dette direktiv forordning [forvaltning]  indførte
gennemsigtighedsplatform, ⌦ e-platform ⌫ og anden frivillig koordination mellem
alle typer støtteordninger.
2009/28/EF, betragtning 37
(tilpasset)
nyt
(28) Det bør være muligt at medregne importeret elektricitet, som er produceret fra
vedvarende energikilder uden for ⌦ Unionen ⌫ Fællesskabet , i medlemsstaternes
andele af vedvarende energi.  mål. For at undgå, at der sker en nettostigning i
drivhusgasemissionerne ved, at de eksisterende vedvarende energikilder omledes og
helt eller delvist erstattes af konventionelle energikilder, bør dog kun elektricitet
produceret i anlæg til vedvarende energi, som er sat i drift efter dette direktivs
ikrafttræden, eller gennem øget kapacitet i et anlæg, som er blevet renoveret efter
denne dato, kunne medregnes. For at sikre en tilstrækkelig effekt af energi fra
vedvarende energikilder, der erstatter konventionel energi i Fællesskabet
⌦ Unionen ⌫ såvel som i tredjelande, bør der skabes sikkerhed for, at sådan import
kan spores og medregnes på pålidelig vis. Aftaler med tredjelande om tilrettelæggelse
af en sådan handel med elektricitet fra vedvarende energikilder vil blive overvejet.
Hvis de kontraherende parter i energifællesskabstraktaten26
, i overensstemmelse med
en afgørelse truffet under denne traktat med henblik herpå,bliver ⌦ er ⌫ bundet af
de relevante bestemmelser i dette direktiv, finder ⌦ bør ⌫ foranstaltningerne om
samarbejde mellem medlemsstater i dette direktiv finde anvendelse på dem.
26
EUT L 198 af 20.7.2006, s. 18.
DA 39 DA
2009/28/EF, betragtning 38
Når medlemsstaterne iværksætter fælles projekter med et eller flere tredjelande vedrørende
produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder, er det hensigtsmæssigt, at disse fælles
projekter kun vedrører nyopførte anlæg eller anlæg, hvis kapacitet for nylig er blevet udvidet.
Dette vil medvirke til at sikre, at andelen af energi fra vedvarende energikilder i tredjelandets
samlede energiforbrug ikke bliver mindre som følge af Fællesskabets import af energi fra
vedvarende energikilder. De berørte medlemsstater bør desuden gøre det lettere for det
pågældende tredjeland selv at anvende en del af produktionen af elektricitet fra de anlæg, der
er omfattet af det fælles projekt. Kommissionen og medlemsstaterne bør desuden tilskynde
det pågældende tredjeland til at udarbejde en politik for vedvarende energi med ambitiøse
mål.
2009/28/EF, betragtning 39
I betragtning af at projekter af stor europæisk interesse i tredjelande som f.eks.
Solenergiplanen for Middelhavsområdet kan kræve en lang gennemførelsestid, inden de i
fuldt omfang kobles til Fællesskabets område, bør deres udvikling lettes ved at give
medlemsstaterne mulighed for i deres nationale mål at tage højde for en begrænset andel af
elektricitet fra sådanne projekter under etableringen af sammenkoblingen.
2009/28/EF, betragtning 40
(tilpasset)
(29) Den procedure, der benyttes af den myndighed, der er ansvarlig for tilsynet med
godkendelse og certificering af og licensudstedelse til vedvarende energianlæg, bør
være objektiv, gennemsigtig, ikke-diskriminerende og forholdsmæssig for så vidt
angår anvendelsen af reglerne på de enkelte projekter. Det bør navnlig undgås, at der
opstår unødvendige byrder som følge af klassificeringen af projekter for vedvarende
energi under anlæg, der er forbundet med en høj sundhedsrisiko.
2009/28/EF, betragtning 42
(30) Af hensyn til hurtig udnyttelse af energi fra vedvarende energikilder og i betragtning
af disses overordnet set høje bæredygtighed og miljøvenlighed bør medlemsstaterne i
forbindelse med anvendelsen af administrative regler, planlægningsstrukturer og
lovgivning, der er udformet med henblik på udstedelse af licenser til anlæg for så vidt
angår begrænsning og kontrol af forurening fra industrianlæg samt med henblik på
bekæmpelse af luftforurening og forebyggelse eller mindskelse af udledningen af
farlige stoffer i miljøet, tage hensyn til vedvarende energikilders bidrag til opfyldelse
af miljø- og klimaændringsmålene, især når de sammenholdes med anlæg til ikke-
vedvarende energi.
2009/28/EF, betragtning 43
Med henblik på at tilskynde de enkelte borgere til at bidrage til opfyldelse af målene i dette
direktiv bør de relevante myndigheder overveje muligheden af at erstatte en godkendelse med
en simpel underretning af det kompetente organ, når der installeres mindre, decentrale anlæg
til produktion af energi fra vedvarende energikilder.
DA 40 DA
2009/28/EF, betragtning 44
(tilpasset)
(31) Det bør sikres, at der er sammenhæng mellem målene for dette direktiv og
Fællesskabets ⌦ Unionens ⌫anden miljølovgivning. Medlemsstaterne bør navnlig i
forbindelse med vurderings-, planlægnings- eller licensprocedurer for anlæg til
vedvarende energi tage hensyn til al fællesskabs ⌦ EU- ⌫miljølovgivning og til
vedvarende energikilders bidrag til opfyldelse af miljø- og klimaændringsmålene, især
når de sammenholdes med anlæg til ikke-vedvarende energi.
2009/28/EF, betragtning 45
(tilpasset)
(32) Nationale tekniske specifikationer og andre krav i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/34/EF (EU) 2015/1535⌦27
⌫ af 22. juni 1998 om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt
forskrifter for informationssamfundets tjenester 28
, som vedrører f.eks. kvalitetsniveau,
testmetoder eller betingelser for anvendelse, bør ikke skabe hindringer for handelen
med udstyr og systemer til vedvarende energi. Der bør derfor ikke i støtteordninger til
fordel for energi fra vedvarende energikilder være nationale tekniske specifikationer,
som afviger fra gældende fællesskabs ⌦ EU- ⌫standarder, eller være krav om, at
det udstyr eller de systemer, der skal have støtte, skal certificeres eller testes på et
bestemt sted eller af en bestemt enhed.
2009/28/EF, betragtning 46
Medlemsstaterne bør overveje mekanismer til fremme af fjernvarme og fjernkøling fra energi
fra vedvarende energikilder.
2009/28/EF, betragtning 47
(tilpasset)
(33) På nationalt og regionalt plan har regler og forpligtelser om minimumskrav til
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder i nyopførte og renoverede
bygninger ført til en betydelig stigning i brugen af energi fra vedvarende energikilder.
Disse foranstaltninger bør fremmes i en bredere fællesskabs ⌦ EU- ⌫sammenhæng,
samtidig med at mere energieffektive anvendelser af energi fra vedvarende
energikilder udbredes ved hjælp af byggeforskrifter og -reglementer.
2009/28/EF, betragtning 48
(tilpasset)
nyt
(34) For at lette og fremskynde fastsættelsen af minimumsniveauer for anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder i bygninger kan det være hensigtsmæssigt for
27
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en
informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets
tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).
28
EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.
DA 41 DA
medlemsstaterne at fastsætte, at sådanne niveauer skal nås gennem inkorporering af en
faktor for energi fra vedvarende energikilder med henblik på opfyldelse af
mindstekravene til energimæssig ydeevne i direktiv 2002/91/EF, der skal vedrøre en
omkostningsoptimal reduktion af CO2-emissioner pr. bygning. bør beregningen af
disse minimumsniveauer i nye bygninger og eksisterende bygninger, der skal
gennemgå omfattende renoveringsarbejder, være i overensstemmelse med den metode,
der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU29
. 
nyt
(35) For at sikre, at nationale foranstaltninger med henblik på udvikling af vedvarende
energi inden for opvarmning og bygger på en fyldestgørende kortlægning og analyse
af det nationale potentiale for vedvarende energi, overskudsvarme og varmedræn, bør
medlemsstaterne pålægges at foretage en vurdering af deres nationale potentiale for
vedvarende energikilder og udnyttelsen af overskudsvarme og varmedræn til
opvarmning og køling, navnlig for at fremme integration af vedvarende energikilder i
varme- og køleanlæg og fremme effektiv og konkurrencedygtig fjernvarme og
fjernkøling som defineret i artikel 2, nr. 41), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2012/27/EU30
. Af hensyn til sammenhængen med energieffektivitetskrav til
opvarmning og køling og for at mindske den administrative byrde bør denne vurdering
indgå i den omfattende vurdering, der foretages og meddeles i overensstemmelse med
artikel 14 i dette direktiv.
2009/28/EF, betragtning 41
nyt
(36) Det har vist sig, at fraværet af gennemsigtige regler og koordination mellem de
forskellige godkendelsesorganer står i vejen for udnyttelsen af energi fra vedvarende
energikilder. Etableringen af et fælles administrativt kontaktpunkt, som integrerer
eller samordner alle tilladelsesprocedurer, forventes at ville mindske kompleksiteten
og øge effektiviteten og gennemsigtigheden.  Der bør derfor tages hensyn til den
særlige struktur inden for sektoren for vedvarende energi, navnlig når de nationale,
regionale og lokale myndigheder reviderer deres administrative procedurer for
meddelelse af tilladelser til opførelse og drift af anlæg og tilhørende transmissions- og
distributionsnetinfrastrukturer til produktion af elektricitet, opvarmning og køling eller
transportbrændstoffer fra vedvarende energikilder. Administrative
godkendelsesprocedurer bør strømlines med gennemsigtige tidsplaner for anlæg, der
bruger energi fra vedvarende energikilder. Byplanlægningsregler og byggeanvisninger
bør tilpasses, således at der tages hensyn til omkostningseffektivt og miljøvenligt
opvarmnings-, kølings- og eludstyr drevet af vedvarende energi. Dette direktiv, især
bestemmelserne om tilrettelæggelse og varighed af tilladelsesproceduren, bør gælde
med forbehold af folkeretten og EU-retten, herunder bestemmelser vedrørende
beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed. 
29
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige
ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).
30
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om
ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og
2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
DA 42 DA
nyt
(37) Langtrukne administrative procedurer udgør en betydelig administrativ hindring og er
bekostelige. Forenklingen af tilladelsesprocedurer sammenholdt med en klar tidsfrist
for den afgørelse, som de respektive myndigheder skal træffe angående
byggeprojektet, bør tilskynde til en mere effektiv håndtering af procedurer, således at
administrationsomkostningerne reduceres.
(38) En anden hindring for en omkostningseffektiv udnyttelse af vedvarende energikilder er
uvisheden for investorer om, hvilken støtte fra medlemsstaterne der kan forventes.
Medlemsstaterne bør navnlig sikre, at investorer får tilstrækkelig vished for, hvilken
støtte medlemsstaterne påtænker at yde. Dermed gives industrien mulighed for at
planlægge og udvikle en forsyningskæde, hvilket fører til lavere samlede udgifter til
videre udnyttelse.
2009/28/EF, betragtning 43
(tilpasset)
nyt
(39) Med henblik på at tilskynde ⌦ gøre det lettere for ⌫ mikrovirksomheder, små og
mellemstore virksomheder (SMV'er) og  de enkelte borgere til at bidrage til
opfyldelse af målene i dette direktiv bør de relevante myndigheder overveje
muligheden af at erstatte en godkendelse erstattes  med en simpel underretning af
det kompetente organ , når der installeres mindre, for små projekter for vedvarende
energi og herunder  decentrale projekter såsom tagmonterede solcelleanlæg. I
betragtning af det voksende behov for at opgradere eksisterende anlæg, der producerer
vedvarende energi, bør der fastlægges hastetilladelsesprocedurer anlæg til
produktion af energi fra vedvarende energikilder.
2009/28/EF, betragtning 49
(40) Utilstrækkelig oplysning og uddannelse, navnlig i opvarmnings- og kølingssektoren,
bør afhjælpes for at tilskynde til anvendelse af energi fra vedvarende energikilder.
2009/28/EF, betragtning 50
(41) I det omfang adgangen til eller udøvelsen af erhvervet som installatør er et
lovreguleret erhverv, er betingelserne for anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.
september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer31
. Anvendelsen
af nærværende direktiv berører derfor ikke direktiv 2005/36/EF.
2009/28/EF, betragtning 51
(42) Selv om direktiv 2005/36/EF fastlægger krav om gensidig anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer, herunder for arkitekter, er der et yderligere behov for
at sikre, at arkitekter og planlæggere omhyggeligt tager stilling til, hvordan
31
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255 af, 30.9.2005, s. 22).
DA 43 DA
vedvarende energikilder og højeffektiv teknologi kan kombineres optimalt i deres
planer og design. Medlemsstaterne bør derfor give klare retningslinjer med henblik
herpå. Dette bør ske med forbehold af bestemmelserne i direktiv 2005/36/EF, særlig
artikel 46 og 49.
2009/28/EF, betragtning 52
(tilpasset)
(43) Oprindelsesgarantier, der udstedes med henblik på dette direktiv, har som eneste
funktion at dokumentere ⌦godtgøre⌫ over for en endelig slutkunde, at en given
andel eller mængde energi er produceret fra vedvarende energikilder. En
oprindelsesgaranti kan overføres fra en indehaver til en anden uafhængigt af den
energi, den relaterer til. For at sikre, at der kun én gang gives oplysninger om en
elektricitetsenhed fra vedvarende energikilder til en kunde, bør det imidlertid undgås,
at oprindelsesgarantier medregnes eller videregives to gange. Energi fra vedvarende
energikilder, for hvilken producenten har solgt den ledsagende oprindelsesgaranti
særskilt, bør ikke videregives eller sælges til den endelige kunde slutkunden som
energi fra vedvarende energikilder. Der bør skelnes klart mellem grønne certifikater,
der anvendes i forbindelse med støtteordninger, og oprindelsesgarantier.
2009/28/EF, betragtning 53
(tilpasset)
nyt
(44) Det er hensigtsmæssigt at lade det fremspirende forbrugermarkedet for elektricitet fra
vedvarende energikilder energi fra vedvarende kilder bidrage til opførelsen
udviklingen  af nye anlæg til energi fra vedvarende energikilder.
Medlemsstaterne bør derfor kunne kræve, at elleverandører, der videregiver
oplysninger om deres energimiksx til den endelige kundeslutkunden, jf. artikel X 3,
stk. 6, i direktiv [udformning af markedet]2003/54/EF, eller som markedsfører
energi  , medtager til kunder med  en minimumsprocentandel henvisning til
forbrug af energi fra vedvarende kilder, skal benytte  af oprindelsesgarantier fra
nyopførte anlæg, der producerer energi fra vedvarende energikilder, forudsat at dette
er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.
2009/28/EF, betragtning 54
(tilpasset)
nyt
(45) Det er vigtigt, at der stilles oplysninger til rådighed om, hvordan den støttede
elektricitet fordeles til de endelige kunderslutkunderne i overensstemmelse med artikel
3, stk. 6, i direktiv 2003/54/EF. For at forbedre kvaliteten af disse oplysninger til
forbrugerne , navnlig med hensyn til den mængde energi fra vedvarende energikilder,
der produceres af nye anlæg, bør Kommissionen evaluere effektiviteten af de
foranstaltninger, medlemsstaterne træffer. bør medlemsstaterne sikre, at der
udstedes oprindelsesgarantier for alle enheder, der er produceret fra vedvarende
energikilder. For at undgå dobbelt kompensation bør producenter af vedvarende
energi, som allerede modtager finansiel støtte, endvidere ikke modtage
oprindelsesgarantier. Disse oprindelsesgarantier bør dog anvendes til videregivelse,
således at de endelige forbrugere kan modtage klart, pålideligt og tilstrækkeligt belæg
DA 44 DA
for, at de relevante enheder af energi hidrører fra vedvarende kilder. For elektricitet,
hvortil der er ydet støtte, bør oprindelsesgarantierne endvidere bortauktioneres til
markedet, og indtægterne bør anvendes til at nedbringe den offentlige støtte til
vedvarende energi. 
2009/28/EF, betragtning 55
nyt
(46) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF 2012/27/EU af 11. februar 2004
om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme
på det indre energimarked32
indfører oprindelsesgarantier som dokumentation for
oprindelsen af elektricitet produceret af højeffektive kraftvarmeanlæg. Der er dog
ikke specificeret nogen anvendelse for  Ssådanne oprindelsesgarantier bør ikke ,
så de bør ligeledes anvendes ved videregivelse af oplysninger om anvendelse af
energi fra vedvarende energikilder, jf. artikel 3, stk. 6, i direktiv 2003/54/EF, da dette
vil kunne resultere i, at de medregnes eller videregives to gange. 2012/27/EF om
energieffektivitet indfører oprindelsesgarantier som dokumentation for oprindelsen af
elektricitet produceret af højeffektive kraftvarmeanlæg. Der er dog ikke specificeret
nogen anvendelse for sådanne oprindelsesgarantier bør ikke, så de bør ligeledes
anvendes ved videregivelse af oplysninger om anvendelse af energi fra vedvarende
energikilder, jf. artikel 3, stk. 6, i direktiv 2003/54/EF, da dette vil kunne resultere i, at
de medregnes eller videregives to gange. højeffektiv kraftvarme .
2009/28/EF, betragtning 56
(tilpasset)
Oprindelsesgarantier giver ikke i sig selv ret til at blive omfattet af nationale støtteordninger.
nyt
(47) Oprindelsesgarantier, der allerede er indført for elektricitet fra vedvarende energikilder
og opvarmning og køling fra vedvarende energikilder, bør udvides til også at omfatte
gas fra vedvarende energikilder. Derved tilvejebringes et ensartet middel til over for
slutkunderne at dokumentere oprindelsen af gasser fra vedvarende kilder såsom
biomethan, og dette vil lette handel med disse gasser på tværs af landegrænser. Det vil
også åbne mulighed for at skabe oprindelsesgarantier for andre gasser fra andre
vedvarende kilder som f.eks. hydrogen.
2009/28/EF, betragtning 57
(tilpasset)
nyt
(48) Der er behov for at støtte integrationen af energi fra vedvarende energikilder i
transmissions- og distributionsnettet samt anvendelsen af energilagringssystemer til
integreret periodisk variabel  produktion af energi fra vedvarende energikilder
, navnlig med hensyn til reglerne for regulering af lastfordeling og netadgang. Ved
direktiv [udformning af elektricitetsmarkedet] fastlægges en ramme for integrationen
af elektricitet fra vedvarende energikilder. Denne ramme indeholder imidlertid ikke
32
EUT L 52 af 21.2.2004, s. 50.
DA 45 DA
bestemmelser om integrationen af gas fra vedvarende energikilder i gasnettet. Det er
derfor nødvendigt at bibeholde dem i dette direktiv. 
2009/28/EF, betragtning 58
Udviklingen af projekter for vedvarende energi, herunder projekter for vedvarende energi af
europæisk interesse som led i programmet for det transeuropæiske energinet (TEN-E) bør
fremskyndes. Kommissionen bør med henblik herpå også analysere, hvordan finansieringen
af sådanne projekter kan forbedres. Der bør lægges særlig vægt på projekter for vedvarende
energi, der vil bidrage til en betydelig forøgelse af energiforsyningssikkerheden i
Fællesskabet og nabolandene.
2009/28/EF, betragtning 3
(tilpasset)
(49) Mulighederne for at skabe økonomisk vækst gennem innovation og en bæredygtig og
konkurrencedygtig energipolitik er blevet anerkendt. Produktionen af energi fra
vedvarende energikilder afhænger ofte af lokale eller regionale små og mellemstore
virksomheder (SMV'er). De muligheder for vækst og beskæftigelse, som investeringer
i regional og lokal produktion af energi fra vedvarende energikilder skaber i
medlemsstaterne og deres regioner, er vigtige. Kommissionen og medlemsstaterne bør
derfor støtte nationale og regionale udviklingsforanstaltninger i disse områder,
opfordre til udveksling af bedste praksis inden for produktionen af energi fra
vedvarende energikilder mellem lokale og regionale udviklingsinitiativer samt fremme
anvendelsen af struktur finansiering under samhørighedspolitikken på dette område.
2009/28/EF, betragtning 4
(50) I forbindelse med indsatsen for at udvikle markedet for energi fra vedvarende
energikilder må den positive indvirkning heraf på de regionale og lokale
udviklingsmuligheder, eksportmuligheder, den sociale samhørighed og
beskæftigelsesmuligheder tages i betragtning, navnlig for SMV'er og uafhængige
energiproducenter.
nyt
(51) Regionerne i den yderste periferi befinder sig i en særlig situation, som er anerkendt i
artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Energisektoren i
regionerne i den yderste periferi præges ofte af isolation, begrænset forsyning og
afhængighed af fossile brændsler, samtidig med at disse regioner nyder godt af
betydelige lokale vedvarende energikilder. Regionerne i den yderste periferi kan
således tjene som eksempler på anvendelsen af innovative energiteknologier for
Unionen. Der er derfor behov for at fremme udbredelsen af vedvarende energi, således
at disse regioner opnår en højere grad af selvforsyning med energi, og anerkende deres
særlige situation, hvad angår potentialet inden for vedvarende energi og behovet for
offentlig støtte.
DA 46 DA
2009/28/EF, betragtning 6
(tilpasset)
nyt
(52) Det er hensigtsmæssigt at støtte demonstrations- og markedsføringsfasen for skabe
grundlag for udviklingen af  decentrale teknologier til vedvarende energi på ikke-
diskriminerende vilkår og uden at hæmme finansieringen af
infrastrukturinvesteringer .Der er mange fordele ved overgangen til decentraliseret
energiproduktion såsom anvendelse af lokale energikilder, øget lokal
energiforsyningssikkerhed, kortere transportafstande og et mindsket tab ved
energitransmission. Denne decentralisering fremmer desuden udviklingen og
samhørigheden i samfundet ved at skabe lokale indkomst- og
beskæftigelsesmuligheder.
nyt
(53) På baggrund af, at produktion til eget forbrug af elektricitet fra vedvarende
energikilder får stadig større betydning, er der behov for en definition af VE-
egenforbrugere og et regelsæt, der vil sætte egenforbrugere i stand til at producere,
lagre, forbruge og sælge elektricitet uden at blive pålagt uforholdsmæssigt store
byrder. Kollektiv produktion til eget forbrug bør tillades i visse tilfælde, således at
borgere, der bor i lejligheder, eksempelvis kan drage fordel af forbrugerindflydelse i
samme omfang som husholdninger i enfamiliehuse.
(54) Lokal borgerinddragelse i projekter for vedvarende energi i form af VE-fællesskaber
har udmøntet sig i en betydelig merværdi i form af lokal accept af vedvarende energi
og adgang til yderligere privat kapital. Dette lokale engagement vil blive så meget
desto vigtigere fremover i en situation, hvor den vedvarende energis kapacitet vokser.
(55) De særlige kendetegn ved VE-fællesskaber med hensyn til størrelse, ejerskabsstruktur
og antal projekter kan gøre det vanskeligt for dem at konkurrere på lige fod med store
aktører såsom konkurrenter med større projekter eller porteføljer. Disse ulemper kan
afbødes med foranstaltninger, som f.eks. består i at lade VE-fællesskaber operere i
energisystemet og lette deres integration på markedet.
(56) Opvarmning og køling tegner sig for ca. halvdelen af det endelige energiforbrug i
Unionen og anses for en sektor af central betydning i bestræbelserne på at fremskynde
dekarboniseringen af energisystemet. Sektoren har endvidere strategisk betydning for
energiforsyningssikkerheden, idet det forventes, at ca. 40 % af forbruget af vedvarende
energi i 2030 forventes at komme fra vedvarende energi til opvarmning og køling.
Fraværet af en harmoniseret strategi på EU-niveau, manglende internalisering af
eksterne omkostninger og fragmenteringen af markederne for opvarmning og køling
har indtil videre ført til, at der kun langsomt gøres fremskridt i denne sektor.
(57) En række medlemsstater har gennemført foranstaltninger i sektoren for opvarmning og
køling for at nå deres mål for vedvarende energi for 2020. Men i fraværet af bindende
nationale mål for perioden efter 2020 er de resterende nationale incitamenter muligvis
utilstrækkelige til at nå de langsigtede dekarboniseringsmål for 2030 og 2050. For at
sikre overensstemmelse med sådanne mål, øge visheden for investorer og fremme
udviklingen af et EU-dækkende marked for opvarmning og køling med vedvarende
energi, samtidig med at princippet "energieffektivitet først" respekteres, bør
medlemsstaternes indsats for at øge forsyningen af opvarmning og køling med
DA 47 DA
vedvarende energi fremmes, således at der bidrages til den gradvise forøgelse af den
vedvarende energis andel. Da visse markeder for opvarmning og køling er
fragmenterede, er det af allerstørste betydning at sikre fleksibilitet i udformningen af
en sådan indsats. Det er også vigtigt at sikre, at en potentiel udbredelse af opvarmning
og køling med vedvarende energi ikke får miljøskadelige bivirkninger.
(58) Fjernvarme og fjernkøling udgør i øjeblikket omkring 10 % af varmeefterspørgslen i
Unionen med store forskelle blandt medlemsstaterne. I Kommissionens strategi for
opvarmning og køling anerkendes potentialet for dekarbonisering af fjernvarme
gennem øget energieffektivitet og udnyttelse af vedvarende energi.
(59) I energiunionens strategi anerkendes ligeledes borgernes rolle i energiunionen, hvor de
overtager ejerskabet af energiomstillingen, drager fordel af nye teknologier for at opnå
besparelser og deltager aktivt på markedet.
(60) Der bør lægges vægt på de potentielle synergier mellem en indsats for at øge
udbredelsen af vedvarende energi til opvarmning og køling og de eksisterende
ordninger inden for rammerne af direktiv 2010/31/EU og 2012/27/EU.
Medlemsstaterne bør i videst muligt omfang gives mulighed for at anvende de
eksisterende administrative strukturer til at gennemføre en sådan indsats med henblik
på at mindske den administrative byrde.
(61) På fjernvarmeområdet er det derfor afgørende at åbne mulighed for at erstatte
brændsel med vedvarende energikilder og forebygge lovbestemt og teknologisk
fastlåsning hhv. udelukkelse af bestemte teknologier ved at styrke producenter af
vedvarende energis og endelige forbrugeres rettigheder og give de endelige forbrugere
værktøjer, der letter deres valg af den energimæssigt mest ydedygtige løsning under
hensyntagen til fremtidige behov for opvarmning og køling i overensstemmelse med
de forventede kriterier for bygningers ydeevne.
(62) I den europæiske strategi for lavemissionsmobilitet fra juli 2016 er det påpeget, at
fødevarebaserede biobrændstoffer spiller en begrænset rolle i dekarboniseringen af
transportsektoren og gradvist bør udfases og erstattes af avancerede biobrændstoffer.
For at forberede overgangen til avancerede biobrændstoffer og minimere de samlede
virkninger af indirekte ændringer i arealanvendelsen er det hensigtsmæssigt at
nedbringe den mængde af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som produceres
på grundlag af fødevare- og foderafgrøder, der kan medregnes i opfyldelsen af målene
i dette direktiv.
(63) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/151333
blev Kommissionen
opfordret til hurtigst muligt at fremlægge et omfattende forslag til en
omkostningseffektiv og teknologineutral politik for perioden efter 2020 for at skabe et
langsigtet perspektiv for investeringer i bæredygtige biobrændstoffer med lav risiko
for indirekte ændringer i arealanvendelsen og i andre midler til dekarbonisering af
transportsektoren. Pålægges brændstofleverandører en integrationsforpligtelse, kan
dette give investorerne vished og tilskynde til fortsat at udvikle alternative vedvarende
transportbrændstoffer, herunder avancerede biobrændstoffer, vedvarende flydende
eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og
elektricitet fra vedvarende energikilder til transport. Brændstofleverandørerne bør
pålægges en forpligtelse på samme niveau i alle medlemsstater for at sikre
33
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 af 9. september 2015 om ændring af direktiv
98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 239 af 15.9.2015, s. 1).
DA 48 DA
sammenhæng i specifikationerne for og tilgængeligheden af transportbrændstof. Da
handel med transportbrændstoffer er ukompliceret, bør brændstofleverandører i
medlemsstater med ringe forekomster af de relevante ressourcer let kunne anskaffe
transportbrændstoffer fra vedvarende kilder andetsteds fra.
(64) Avancerede biobrændstoffer, andre biobrændstoffer og biogas produceret af
råprodukter, der er opført i bilag IX, vedvarende flydende eller gasformige
transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og elektricitet fra
vedvarende energikilder inden for transport kan bidrage til lave kulstofemissioner,
fremme dekarboniseringen af EU's transportsektor på en omkostningseffektiv måde og
forbedre bl.a. energimæssig diversificering i transportsektoren, samtidig med at
innovation, vækst og beskæftigelse fremmes i EU's økonomi og afhængigheden af
importeret energi nedbringes. Den integrationsforpligtelse, der pålægges
brændstofleverandørerne, bør fremme den videre udvikling af avancerede
brændstoffer, herunder biobrændstoffer, fordi det er vigtigt at sikre, at
inddragelsesforpligtelsen også tilskynder til at forbedre drivhusgaspræstationerne for
de brændstoffer, som leveres for at opfylde forpligtelsen. Kommissionen bør vurdere
disse brændstoffers drivhusgaspræstationer, tekniske innovation og bæredygtighed.
(65) Fremme af fossile brændstoffer med lave kulstofemissioner, der fremstilles af fossile
affaldsstrømme, kan også bidrage til at opfylde de politiske målsætninger om
energidiversificering og dekarbonisering af transportsektoren. Disse brændstoffer bør
derfor være omfattet af en integrationsforpligtelse, som pålægges
brændstofleverandørerne.
(66) Råprodukter, der kun medfører få indirekte ændringer i arealanvendelsen, når de
anvendes til produktion af biobrændstoffer, bør fremmes på grund af deres bidrag til
dekarboniseringen af økonomien. Navnlig råprodukter til avancerede biobrændstoffer,
for hvilke teknologien er relativt innovativ, mindre moden, og som derfor har behov
for mere intensiv støtte, bør opføres i et bilag til dette direktiv. For at sikre, at dette
bilag er ajour med den nyeste teknologiske udvikling, samtidig med at utilsigtede
negative virkninger søges undgået, bør der efter vedtagelsen af direktivet foretages en
evaluering for at vurdere muligheden for at udvide bilaget med nye råprodukter.
2009/28/EF, betragtning 94
Foranstaltningerne i artikel 17 til 19 er baseret på traktatens artikel 95, fordi de også har en
indvirkning på det indre markeds funktion ved at harmonisere de bæredygtighedskriterier,
som biobrændstoffer og flydende biobrændsler skal opfylde med henblik på målopgørelsen i
henhold til dette direktiv og derved letter medlemsstaternes indbyrdes handel med
biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som opfylder disse betingelser, jf. artikel 17, stk.
8.
2009/28/EF, betragtning 59
Netsammenkoblinger mellem landene letter integrationen af elektricitet fra vedvarende
energikilder. Ud over at udligne udsving kan sammenkoblinger mindske
balanceringsomkostninger, fremme reel konkurrence og dermed give lavere priser og støtte
udviklingen af net. Ved at dele og optimere brugen af transmissionskapaciteten kan man også
undgå overdrevent behov for ny kapacitet.
DA 49 DA
2009/28/EF, betragtning 60
Prioriteret adgang og garanteret adgang for elektricitet fra vedvarende energikilder er vigtig
for at kunne integrere vedvarende energikilder i det indre marked for elektricitet i
overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, og for en yderligere udvikling af artikel 11, stk. 3, i
direktiv 2003/54/EF. Krav vedrørende opretholdelse af elnettets pålidelighed og sikkerhed og
lastfordeling kan variere i overensstemmelse med det nationale elnets karakteristika og sikre
funktion. Prioriteret adgang til nettet giver sikkerhed for, at tilsluttede anlæg, der producerer
elektricitet fra vedvarende energikilder, til enhver tid vil kunne sælge og overføre deres
elektricitet fra vedvarende energikilder i overensstemmelse med tilslutningsregler, når kilden
bliver tilgængelig. Hvis elektricitet fra vedvarende energikilder integreres på spotmarkedet,
sikrer garanteret adgang, at al elektricitet, der sælges og støttes, får adgang til elnettet, hvilket
gør det muligt at anvende mest mulig elektricitet fra vedvarende energikilder fra anlæg, der er
tilsluttet elnettet. Dette medfører imidlertid ikke nogen forpligtelse for medlemsstaten til at
støtte eller indføre købsforpligtelse for energi fra vedvarende energikilder. I andre systemer er
der fastsat en fast pris for elektricitet fra vedvarende energikilder, normalt sammen med en
købsforpligtelse for systemoperatøren. I sådanne tilfælde er der allerede givet prioriteret
adgang.
2009/28/EF, betragtning 61
Under visse omstændigheder er det ikke muligt fuldt ud at sikre transmission og distribution
af elektricitet fra vedvarende energikilder uden at påvirke elnettets pålidelighed eller
sikkerhed. Under sådanne omstændigheder kan det være hensigtsmæssigt at yde økonomisk
kompensation til de pågældende producenter. Dette direktivs mål kræver imidlertid en
vedvarende stigning i transmission og distribution af elektricitet produceret fra vedvarende
energikilder, uden at nettets pålidelighed eller sikkerhed påvirkes. Med henblik herpå bør
medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger til at øge anvendelsen af elektricitet fra
vedvarende energikilder, bl.a. ved at tage hensyn til de særlige kendetegn ved forskellige
energikilder og kilder, der endnu ikke kan lagres. I det omfang målene i dette direktiv kræver
det, bør der snarest muligt gives tilladelse til tilslutningen af nye vedvarende energianlæg.
Med henblik på at fremskynde nettilslutningsprocedurerne kan medlemsstaterne åbne
mulighed for prioriteret tilslutning eller reserverede tilslutningsmuligheder for nye anlæg, der
producerer elektricitet fra vedvarende energikilder.
2009/28/EF, betragtning 62
(tilpasset)
(67) Omkostningerne ved at tilslutte nye producenter af elektricitet og gas fra vedvarende
energikilder til el- og gasnettet bør være ⌦ baseret på ⌫ objektive, gennemsigtige
og ikke-diskriminerende ⌦ kriterier ⌫, og der bør tages behørigt hensyn til de
fordele, som tilsluttede producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder og
lokale producenter af gas fra vedvarende energikilder bibringer el- og gasnettet.
2009/28/EF, betragtning 63
Producenter af elektricitet, der ønsker at udnytte potentialet for energi fra vedvarende
energikilder i Fællesskabets randområder, navnlig øregioner og tyndtbefolkede regioner, bør,
når det er muligt, få fordel af rimelige tilslutningsomkostninger for at sikre, at de ikke på
DA 50 DA
uretfærdig vis stilles ringere end producenter i mere centralt beliggende, mere
industrialiserede og mere tætbefolkede områder.
2009/28/EF, betragtning 64
Direktiv 2001/77/EF fastlægger rammen for, hvordan elektricitet fra vedvarende energikilder
integreres i nettet. Der er dog stor forskel på den grad af integration, de forskellige
medlemsstater rent faktisk har opnået. Det er derfor nødvendigt at styrke rammen og med
jævne mellemrum tage dens anvendelse op til revision på nationalt plan.
2009/28/EF, betragtning 24
(tilpasset)
nyt
(68) For at udnytte biomasses fulde potentiale med henblik på at bidrage til
dekarboniseringen af af økonomien i forbindelse med anvendelsen heraf til materialer
og energi  bør Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ og medlemsstaterne fremme øget
bæredygtig  anvendelse af eksisterende reserver af tømmer- og
landbrugsressourcer  og udviklingen af nye skovbrugs - og
landbrugsproduktions systemer.
2009/28/EF, betragtning 65
(tilpasset)
nyt
(69) Produktionen af biobrændstof bør være bæredygtig. Der bør derfor stilles krav om, at
bBiobrændstoffer , flydende biobrændsler og biomassebrændsel bør altid
produceres på en bæredygtig måde. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og
biomassebrændsler , der anvendes for at opfylde ⌦ EU- ⌫ mållene i dette
direktiv, og biobrændstoffer, der ⌦ der ⌫ nyder godt af nationale støtteordninger,
bør derfor pålægges at opfylder bæredygtigheds - og
drivhusgasemissionsbesparelses kriterier.
2009/28/EF, betragtning 66
(tilpasset)
nyt
(70) Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ bør tage de nødvendige skridt inden for rammerne af
dette direktiv, herunder til fremme af bæredygtigheds - og
drivhusgasemissionsbesparelses  kriterier for biobrændstoffer og for
biobrændstoffer og biomassebrændsler, som anvendes til opvarmning eller køling og
elproduktion  og udvikling af anden- og tredjegenerationsbiobrændstoffer i
Fællesskabet og i verden, samt til styrkelse af landbrugsforskning og videnskabelse på
disse områder.
2009/28/EF, betragtning 67
Indførelsen af bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer opfylder ikke sit formål, hvis de
produkter, der ikke opfylder kriterierne, og som ellers ville være blevet anvendt som
DA 51 DA
biobrændstoffer, i stedet anvendes som flydende biobrændsler i opvarmnings- og elsektoren.
Bæredygtighedskriterierne bør derfor også gælde flydende biobrændsler generelt.
2009/28/EF, betragtning 68
(tilpasset)
(68) Det Europæiske Råd opfordrede i marts 2007 Kommissionen til at fremlægge et
samlet direktiv om anvendelsen af alle vedvarende energikilder, som kunne indeholde
kriterier og bestemmelser, der skal sikre en bæredygtig forsyning og anvendelse af bioenergi.
Sådanne bæredygtighedskriterier bør udgøre en integrerende del af en bredere ordning, som
omfatter alle flydende biobrændsler og ikke blot biobrændstoffer. Sådanne
bæredygtighedskriterier bør derfor indgå i dette direktiv. For at sikre en sammenhængende
tilgang mellem energi- og miljøpolitikkerne og undgå, at erhvervslivet får ekstra udgifter, og
for at forhindre den manglende miljømæssige sammenhæng, der ville være forbundet med en
ukoordineret indsats, er det vigtigt, at indføre de samme bæredygtighedskriterier for
anvendelsen af biobrændstoffer med henblik på dette direktiv på den ene side og med henblik
på direktiv 98/70/EF på den anden side. Af samme årsager bør dobbeltindberetning undgås i
denne sammenhæng. Kommissionen og de kompetente nationale myndigheder bør samordne
deres aktiviteter inden for rammerne af et udvalg med særligt ansvar for
bæredygtighedsaspekter. Kommissionen bør derudover i 2009 tage stilling til en eventuel
medtagelse af andre anvendelser for biomasse og de hermed forbundne modaliteter.
2009/28/EF, betragtning 69
(tilpasset)
nyt
(71) Den stigende globale efterspørgsel efter Produktionen af landbrugsråvarer bestemt
til  biobrændstoffer, og flydende biobrændsler og biomassebrændsler  og
incitamenterne i dette direktiv til at anvende dem bør ikke have den virkning at
tilskynde til ødelæggelse af arealer med biodiversitet. S ⌦ ; s ⌫ådanne udtømmelige
ressourcer, hvis værdi for menneskeheden er anerkendt i diverse internationale
instrumenter, bør bevares. Forbrugere i Fællesskabet ville desuden finde det moralsk
forkasteligt, at deres øgede forbrug af biobrændstoffer og flydende biobrændsler
kunne betyde, at arealer med biodiversitet blev ødelagt. Af disse årsager er detDet er
⌦ derfor ⌫ nødvendigt at fastsætte bæredygtigheds - og
drivhusgasemissionsbesparelses kriterier, der sikrer, at biobrændstoffer, og flydende
biobrændsler og biomassebrændsler  kun er omfattet af incitamenterne, hvis det
kan garanteres, at de landbrugsråvaren  ikke stammer fra arealer med
biodiversitet eller, når det drejer sig om områder, der har fået status som
naturbeskyttelsesområder, eller om beskyttelse af sjældne, truede eller
udryddelsestruede økosystemer eller arter, hvis den relevante kompetente myndighed
dokumenterer, at fremstilling af den pågældende landbrugsråvare  det
pågældende råmateriale ikke indvirker på denne status eller beskyttelse.
Bæredygtighedskriterierne bør anse skove ⌦ Skove bør betragtes ⌫ som biologisk
mangfoldige ⌦ ifølge bæredygtighedskriterierne ⌫ , hvis ⌦ de er ⌫ det er
⌦ primærskove ⌫ primærskove i overensstemmelse med den definition, som FN's
Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO) anvender i sin Global Forest
Resource Assessment, som lande bruger overalt i verden ved rapportering om
primærskovens udstrækning, eller hvis de er ⌦ de er ⌫ beskyttet i henhold til
national naturbeskyttelseslovgivning. Områder, hvor der indsamles andet
DA 52 DA
forstmateriale end træ, bør ⌦ betragtes som biologisk mangfoldige skove ⌫
medtages, forudsat at den menneskelige påvirkning er lille. Andre skovtyper som
defineret af FAO, f.eks. modificerede naturlige skove, delvist naturlige skove og
plantager, bør ikke betragtes som primærskove. I betragtning af, at visse græsarealer i
såvel tempererede som tropiske områder, herunder savanner, stepper, kratområder og
prærier, også har stor biodiversitet, bør biobrændstoffer , flydende biobrændsler og
biomassebrændsler  baseret på landbrugsråvarer råmaterialer fra sådanne
arealer heller ikke være omfattet af incitamenterne i dette direktiv. Kommissionen bør
fastsætte hensigtsmæssige kriterier og geografiske udstrækninger for at definere
sådanne græsarealer med stor biodiversitet i overensstemmelse med den bedst
tilgængelige videnskabelige dokumentation og relevante internationale standarder.
2009/28/EF, betragtning 70
Hvis arealer med store kulstoflagre i jorden eller vegetationen omlægges for at dyrke
råmaterialer til biobrændstoffer og flydende biobrændsler, vil noget af det lagrede kulstof som
regel blive frigivet til atmosfæren og føre til dannelsen af kuldioxid. Den heraf følgende
negative drivhusgaseffekt kan overgå den positive drivhusgaseffekt af biobrændstoffer eller
flydende biobrændsler, i visse tilfælde med en stor margen. Ved beregning af besparelsen i
drivhusgasemissionen for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, bør den fulde
kulstofvirkning af sådanne omlægninger indregnes. Dette er nødvendigt for at sikre, at der i
beregningen af besparelsen i drivhusgasemissionen tages hensyn til de samlede
kulstofvirkninger ved brugen af biobrændstoffer og flydende biobrændsler.
2009/28/EF, betragtning 71
Ved beregning af drivhusgaseffekten ved arealomlægning bør de økonomiske aktører kunne
benytte faktiske værdier for kulstoflagre i forbindelse med referencearealanvendelsen og
arealanvendelsen efter omlægningen. De bør også kunne anvende faste værdier. Der kan
passende tages udgangspunkt i arbejdet i Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer for
sådanne faste værdier. Dette arbejde har endnu ikke fået en form, der umiddelbart kan
anvendes af de økonomiske aktører. Kommissionen bør derfor på baggrund af dette arbejde
udarbejde retningslinjer, der kan danne grundlag for beregningen af ændringer i
kulstoflagrene med henblik på dette direktiv, herunder med hensyn til ændringer i
skovområder med en kronedækningsgrad på mellem 10 og 30 %, savanner, kratområder og
prærier.
2009/28/EF, betragtning 72
Kommissionen bør udvikle metodologier med henblik på at vurdere den effekt, dræning af
tørvebundsarealer har på drivhusgasemissioner.
2009/28/EF, betragtning 73
(tilpasset)
nyt
(72) Der bør ikke ske omlægning af arealer med henblik på fremstilling af
landbrugsråvarer til  biobrændstof , flydende biobrændsler og
biomassebrændsler  , hvis tab af kulstoflagre ved en sådan omlægning ikke inden for
et rimeligt tidsrum, set i lyset af klimaproblematikkens hastende karakter, vil kunne
DA 53 DA
opvejes af den besparelse i drivhusgasemissionen, der opnås ved produktion og
anvendelse  af biobrændstof , eller flydende biobrændsler og
biomassebrændsler . Dette vil kunne forhindre, at de økonomiske aktører pålægges
unødvendig, byrdefuld forskning, og at arealer med store kulstoflagre, som senere
viser sig at være uegnede til fremstilling af landbrugsråvarer råmaterialer til
biobrændstof, og flydende biobrændsler og biomassebrændsler,  omlægges.
Opgørelser af verdens kulstoflagre indikerer, at vådområder og konstant
skovbevoksede områder med en kronedækningsgrad på over 30 % bør høre til i denne
kategori.Skovbevoksede områder med en kronedækningsgrad på mellem 10 og 30 %
bør også være omfattet, medmindre der er dokumentation for, at deres kulstoflager er
tilstrækkeligt lavt til at kunne begrunde en omlægning, jf. bestemmelserne i dette
direktiv. Referencen til vådområder bør tage hensyn til definitionen i konventionen om
vådområder af international betydning, navnlig som levesteder for vandfugle, vedtaget
den 2. februar 1971 i Ramsar.
nyt
(73) Landbrugsråprodukter bestemt til produktion af biobrændstoffer, flydende
biobrændsler og biomassebrændsler bør ikke produceres på tørvearealer, eftersom
dyrkningen af råprodukter på tørvearealer vil medføre et betydeligt tab af kulstoflagre,
hvis jorden drænes yderligere til dette formål, og det er vanskeligt at påvise, at en
sådan dræning ikke finder sted.
(74) Inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik bør landbrugerne overholde en lang
række miljøkrav for at komme i betragtning til direkte støtte. Overholdelsen af
kravene kan mest effektivt kontrolleres inden for rammerne af landbrugspolitikken.
Det er uhensigtsmæssigt at indføje kravene i bæredygtighedsordningen, da
bæredygtighedskriterierne for bioenergi bør fastsætte objektive regler, der gælder på
verdensplan. Verifikation af overholdelsen af dette direktiv risikerer ligeledes at
medføre en unødvendig administrativ byrde.
(75) Der bør indføres EU-dækkende bæredygtigheds- og
drivhusgasemissionsbesparelseskriterier for biomassebrændsler, der anvendes til
produktion af elektricitet, opvarmning og køling, med henblik på fortsat at sikre høje
drivhusgasbesparelser i forhold til fossile brændsler, således at utilsigtede
konsekvenser for bæredygtigheden undgås, og det indre marked fremmes.
(76) For at sikre, at hugsten til trods for den stigende efterspørgsel efter skovbiomasse
finder sted på en bæredygtig måde i skove, hvor genplantning garanteres, at der
lægges særlig vægt på områder, som udtrykkeligt er udpeget med henblik på
beskyttelse af biodiversitet, landskaber og særlige naturbetingede forhold, at
biodiversitetsressourcer bevares, og at kulstoflagre spores, bør træråvarer alene
komme fra skove, hvori hugsten finder sted i overensstemmelse med de principper for
bæredygtig skovforvaltning, som er opstillet inden for rammerne af internationale
skovprocesser såsom Forest Europe, og som implementeres gennem national
lovgivning, eller den bedste forvaltningspraksis på skovbrugsbedriftsniveau.
Aktørerne bør træffe egnede foranstaltninger for at minimere risikoen for at anvende
ikkebæredygtig skovbiomasse til produktion af bioenergi. Aktørerne bør til dette
formål indføre en risikobaseret tilgang. I denne sammenhæng bør Kommissionen
udvikle en operationel vejledning om kontrol af overensstemmelsen med den
DA 54 DA
risikobaserede tilgang efter høring af energiunionens reguleringsudvalg og den stående
skovbrugskomité, der er nedsat ved Rådets afgørelse 89/367/EØF34
.
(77) For at minimere den administrative byrde bør Unionens bæredygtigheds- og
drivhusgasemissionsbesparelseskriterier kun gælde for elektricitet og varme fra
biomassebrændsler, der er produceret i anlæg med en kapacitet på 20 MW eller
derover.
(78) Biomassebrændsler bør omdannes til elektricitet og varme på en effektiv måde for at
maksimere energiforsyningssikkerheden og drivhusgasbesparelsen og desuden
begrænse emissioner af luftforurenende stoffer og minimere presset på de begrænsede
biomasseressourcer. Offentlig støtte til anlæg med en kapacitet på 20 MW eller
derover bør derfor i givet fald kun gives til højeffektive kraftvarmeproduktionsanlæg,
jf. definitionen i artikel 2, nr. 34), i direktiv 2012/27/EU. Eksisterende støtteordninger
for elproduktion ud fra biomasse bør dog tillades indtil deres udløbsdato for alle
biomasseanlæg. Desuden bør elektricitet produceret ud fra biomasse i nye anlæg med
en kapacitet på 20 MW eller derover kun medregnes i opfyldelsen af målene for
vedvarende energi og forpligtelserne for så vidt angår højeffektive
kraftvarmeproduktionsanlæg. I overensstemmelse med statsstøttereglerne bør
medlemsstaterne dog kunne yde offentlig støtte til produktion af vedvarende energi til
anlæg og medregne den elektricitet, de producerer, i opfyldelsen af målene for
vedvarende energi og forpligtelser, således at en øget afhængighed af fossile brændsler
med højere klima- og miljøkonsekvenser undgås, hvis medlemsstaterne efter at have
udtømt alle tekniske og økonomiske muligheder for at indføre højeffektive
kraftvarmeproduktions- og biomasseanlæg står over for en behørigt dokumenteret
risiko for elforsyningssikkerheden.
(79) De minimumstærskler for besparelser i drivhusgasemissioner, der gælder for
biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som produceres i nye anlæg, bør forhøjes
for at forbedre deres samlede drivhusgasbalance og modvirke yderligere investeringer
i anlæg med lav præstation for så vidt angår besparelser i drivhusgasemissioner. Med
en sådan forhøjelse beskyttes investeringer i produktionskapacitet for biobrændstoffer
og flydende biobrændsler.
(80) På grundlag af erfaringen med den praktiske gennemførelse af Unionens
bæredygtighedskriterier bør frivillige internationale og nationale
certificeringsordningers rolle med hensyn til verifikation af overholdelsen af
bæredygtighedskriterierne styrkes på en harmoniseret måde.
2009/28/EF, betragtning 74
Incitamenterne i dette direktiv vil fremme øget produktion af biobrændstoffer og flydende
biobrændsler globalt. Hvis biobrændstoffer og flydende biobrændsler fremstilles af
råmaterialer, der er produceret i Fællesskabet, bør de også opfylde Fællesskabets miljøkrav
for landbrug, herunder krav vedrørende beskyttelse af grundvandets og overfladevandets
kvalitet, og sociale krav. Det kan imidlertid frygtes, at de miljømæssige eller sociale
minimumskrav ikke vil blive overholdt ved produktion af biobrændstoffer og flydende
biobrændsler i visse tredjelande. Det er derfor hensigtsmæssigt at fremme udviklingen af
multilaterale og bilaterale aftaler og frivillige internationale eller nationale ordninger, der
omfatter de væsentligste miljømæssige og sociale hensyn, for at fremme en bæredygtig
34
Rådets beslutning af 29. maj 1989 om nedsættelse af en stående skovbrugskomité (EFT L 165 af
15.6.1989, s. 14).
DA 55 DA
produktion af biobrændstoffer og flydende biobrændsler på globalt plan. Hvis der ikke
foreligger sådanne aftaler eller ordninger, bør medlemsstaterne forlange, at de økonomiske
aktører rapporterer om disse spørgsmål.
2009/28/EF, betragtning 75
Kommissionen bør i 2009 analysere kravene til en bæredygtighedsordning for anvendelse af
biomasse til anden energi end flydende biobrændsler og biobrændstoffer og tage højde for
behovet for, at biomasseressourcerne forvaltes på bæredygtig vis.
2009/28/EF, betragtning 76
Bæredygtighedskriterierne vil kun være effektive, hvis de fører til en ændret adfærd blandt
markedsaktørerne. Denne ændrede adfærd vil kun forekomme, hvis der er en prisgevinst ved
de biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som opfylder disse kriterier, i forhold til dem,
der ikke gør det. Ifølge massebalancemetoden til kontrol af overensstemmelse er der en fysisk
forbindelse mellem på den ene side fremstillingen af biobrændstoffer og flydende
biobrændsler, der opfylder bæredygtighedskriterierne, og på den anden side forbruget af
biobrændstoffer og flydende biobrændsler i Fællesskabet, hvilket giver en fornuftig balance
mellem udbud og efterspørgsel og sikrer en prisgevinst, der er større end i systemer, hvor en
sådan forbindelse ikke findes. Massebalancemetoden bør derfor anvendes til kontrol af
overensstemmelse for at sikre, at biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som opfylder
bæredygtighedskriterierne, kan sælges til en højere pris. Herved bevares systemets integritet,
samtidig med at industrien ikke pålægges en urimelig byrde. Andre kontrolmetoder bør dog
undersøges.
2009/28/EF, betragtning 77
Hvor det er relevant, bør Kommissionen tage behørigt hensyn til
millenniumøkosystemvurderingen (Millennium Ecosystem Assessment), som indeholder
nyttige data for bevarelsen af i det mindste de områder, der leverer grundlæggende
økosystemydelser i kritiske situationer, f.eks. beskyttelse af afvandingsområder og
erosionskontrol.
2009/28/EF, betragtning 78
Effekten af dyrkning af biomasse, f.eks. i form af ændringer i arealanvendelse, herunder
forskydning, indførelse af invasive fremmede arter og andre effekter på biodiversiteten samt
på fødevareproduktionen og den lokale velstand, bør overvåges. Kommissionen bør være
opmærksom på alle relevante kilder til information, herunder FAO's verdenskort over sult.
Biobrændstoffer bør fremmes på en måde, der tilskynder til større produktivitet i landbruget
og til brug af nedbrudte arealer.
2009/28/EF, betragtning 79
(tilpasset)
nyt
(81) Det er i Fællesskabets ⌦ Unionens ⌫ interesse at fremme udviklingen af
multilaterale og bilaterale aftaler og frivillige internationale eller nationale ordninger,
der sætter standarder for fremstillingen af bæredygtige biobrændstoffer, og flydende
DA 56 DA
biobrændsler og biomassebrændsler  og certificerer, at produktionen af
biobrændstoffer , og flydende biobrændsler og biomassebrændsler  opfylder disse
standarder. Af den grund bør det være muligt at beslutte, at sådanne aftaler eller
ordninger ⌦ bør anses for at give ⌫ giver pålidelig dokumentation og pålidelige
oplysninger, ⌦ når ⌫ forudsat at de opfylder rimelige krav om pålidelighed,
gennemsigtighed og uafhængig kontrol. For at sikre, at overholdelsen af
bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne kontrolleres på en solid
og harmoniseret måde og navnlig for at forebygge svig, bør Kommissionen
bemyndiges til at fastsætte gennemførelsesbestemmelser og herunder passende
standarder for pålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig revision, som de frivillige
ordninger skal anvende.
nyt
(82) Frivillige ordninger spiller en stadig vigtigere rolle med hensyn til tilvejebringelse af
dokumentation for overholdelse af bæredygtigheds- og
drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne for biobrændstoffer, flydende biobrændsler
og biomassebrændsler. Kommissionen bør derfor kræve, at frivillige ordninger,
herunder dem, som Kommissionen allerede har anerkendt, regelmæssigt aflægger
rapport om deres aktiviteter. Sådanne rapporter bør offentliggøres for at øge
gennemsigtigheden og forbedre Kommissionens tilsyn. Desuden vil sådanne rapporter
give Kommissionen den fornødne information til at rapportere om de frivillige
ordningers funktion med henblik på at kortlægge bedste praksis og eventuelt
fremlægge et forslag med henblik på yderligere fremme af sådan bedste praksis.
(83) For at fremme et velfungerende indre marked bør dokumentation for bæredygtigheds-
og drivhusgasemissionsbesparelseskriterier for biomasse, som er bestemt til
energiformål, og som er fremstillet i overensstemmelse med en af Kommissionen
anerkendt ordning, anerkendes i alle medlemsstater. Medlemsstaterne bør bidrage til at
sikre den korrekte gennemførelse af principperne for certificering af frivillige
ordninger ved at føre tilsyn med aktiviteterne i certificeringsorganer, som det nationale
akkrediteringsorgan har akkrediteret, og ved at informere de frivillige ordninger om
relevante bemærkninger.
2009/28/EF, betragtning 80
Det er nødvendigt at fastsætte klare regler for beregningen af drivhusgasemissioner fra
biobrændstoffer og flydende biobrændsler og de tilsvarende fossile brændstoffer, der
sammenlignes med.
2009/28/EF, betragtning 81
Ved beregningen af drivhusgasemissioner fra fremstilling og anvendelse af brændstoffer bør
der tages hensyn til biprodukter. Substitutionsmetoden er hensigtsmæssig til
politikanalyseformål, men ikke til fastsættelse af regler for de enkelte økonomiske aktører og
individuelle partier af transportbrændstof. I disse tilfælde er energiallokeringsmetoden den
mest hensigtsmæssige, fordi den er let at anvende, er forudsigelig over tid, minimerer
incitamenter, der virker mod hensigten, og giver resultater, der generelt svarer til
substitutionsmetodens resultater. Til politikanalyseformål bør Kommissionen i sin
rapportering ligeledes oplyse de resultater, der opnås ved at anvende substitutionsmetoden.
DA 57 DA
2009/28/EF, betragtning 82
(tilpasset)
nyt
(84) For at undgå en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde bør der udfærdiges en liste
over standardværdier for gængse produktionsveje for biobrændstoffer , flydende
biobrændsler og biomassebrændsler , og denne liste bør ajourføres og udvides, når
yderligere pålidelige data foreligger. Økonomiske operatøreraktører bør altid være
berettigede til at kræve den besparelse i drivhusgasemissionen for biobrændstoffer, og
flydende biobrændsler og biomassebrændsler , der er opført på denne liste. Hvis
standardværdien for besparelser i drivhusgasemissionen fra en produktionsvej ligger
under det krævede minimumsniveau for besparelser i drivhusgasemissionen, bør
producenter, som ønsker at vise, at de lever op til dette minimumsniveau, anmodes om
at dokumentere, at de faktiske emissioner fra deres fremstillingsproces er lavere end
dem, man gik ud fra ved beregningen af standardværdierne.
nyt
(85) Det er nødvendigt at fastsætte klare regler for beregningen af
drivhusgasemissionsbesparelser fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og
biomassebrændsler og de tilsvarende værdier for fossile brændstoffer og brændsler,
der sammenlignes med.
(86) I overensstemmelse med den nuværende tekniske og videnskabelige viden bør
drivhusgasopgørelsesmetoden tage hensyn til omdannelsen af faste og gasformige
biomassebrændsler til endelig energi for at sikre sammenhængen med beregningen af
vedvarende energi, som bidrager til opfyldelsen af EU-målet i dette direktiv.
Allokering af emissioner til biprodukter, som adskiller sig fra affald og restprodukter,
bør også gennemgås på ny i tilfælde, hvor elektricitet og/eller opvarmning og køling
produceres med kraftvarme eller af elproduktion fra industrielle processer.
(87) For at sikre konsekvens i og sammenlignelighed af drivhusgasbesparelser hidrørende
fra biomassebrændsler til opvarmning og køling og elproduktion i forskellige
medlemsstater bør der anvendes en værdi for de fossile brændsler, der sammenlignes
med, baseret på gennemsnitlige EU-emissioner i opvarmnings- og elsektoren.
(88) Hvis jord med store kulstoflagre eller megen vegetation omlægges for at dyrke
råmaterialer til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, vil en
del af det lagrede kulstof som regel blive frigivet til atmosfæren og føre til dannelsen
af kuldioxid. Den heraf følgende negative drivhusgaseffekt kan overstige den positive
drivhusgaseffekt af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, i
visse tilfælde med en stor margen. Ved beregning af besparelsen i
drivhusgasemissionen for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og
biomassebrændsler, bør den fulde kulstofvirkning af sådanne omlægninger indregnes.
Dette er nødvendigt for at sikre, at der i beregningen af besparelsen i
drivhusgasemissionen tages hensyn til de samlede kulstofvirkninger ved brugen af
biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler.
(89) Ved beregning af drivhusgaseffekten ved arealomlægning bør de økonomiske aktører
kunne benytte faktiske værdier for kulstoflagre i forbindelse med
referencearealanvendelsen og arealanvendelsen efter omlægningen. De bør også kunne
anvende faste værdier. Der kan passende tages udgangspunkt i Det Mellemstatslige
DA 58 DA
Panel for Klimaændringers metode for sådanne faste værdier. Dette arbejde har endnu
ikke fået en form, der umiddelbart kan anvendes af de økonomiske aktører.
Kommissionen bør derfor revidere retningslinjerne af 10. juni 2010 for beregning af
kulstoflagre i jorden med henblik på bilag V til dette direktiv og samtidig sikre
sammenhæng med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/201335
.
(90) Ved beregningen af drivhusgasemissioner fra fremstilling og anvendelse af
brændstoffer bør der tages hensyn til biprodukter. Substitutionsmetoden er
hensigtsmæssig til politikanalyseformål, men ikke til fastsættelse af regler for de
enkelte økonomiske aktører og individuelle partier af transportbrændstof. I disse
tilfælde er energiallokeringsmetoden den mest hensigtsmæssige, fordi den er let at
anvende, er forudsigelig over tid, minimerer incitamenter, der virker mod hensigten,
og giver resultater, der generelt svarer til substitutionsmetodens resultater. Til
politikanalyseformål bør Kommissionen i sin rapportering ligeledes oplyse de
resultater, der opnås ved at anvende substitutionsmetoden.
(91) Biprodukter adskiller sig fra affald og restprodukter fra landbruget, idet disse er
hovedformålet for produktionsprocessen. Det bør derfor præciseres, at restprodukter
fra landbruget er restprodukter og ikke biprodukter. Dette har ingen følger for den
eksisterende metode, men præciserer de gældende bestemmelser.
(92) Den fastlagte metode, hvorved energiallokering benyttes til at fordele
drivhusgasemissioner mellem biprodukter, har fungeret godt og bør videreføres.
Metoden til beregning af drivhusgasemissioner hidrørende fra anvendelsen af
kombineret produktion af varme og elektricitet (kraftvarmeproduktion), når
kraftvarmeproduktion anvendes til forarbejdning af biobrændstoffer, flydende
biobrændsler og biomassebrændsler, bør tilpasses den anvendte metode, når
kraftvarme er det endelige anvendelsesformål.
(93) I metoden indregnes de reducerede drivhusgasemissioner, der skyldes anvendelsen af
kraftvarme, sammenholdt med anvendelsen af anlæg, der producerer enten elektricitet
eller varme, under hensyntagen til varmens nytteværdi i forhold til elektricitet og
varmens nytteværdi ved forskellige temperaturer. Det følger heraf, at en højere
temperatur bør tilskrives en større del af de samlede drivhusgasemissioner end varme
ved lav temperatur, når varmen er opstået i forbindelse med elproduktion. I metoden
tages der hensyn til den samlede kæde frem til den endelige energi og herunder
omdannelse til varme eller elektricitet.
2009/28/EF, betragtning 84
For ikke at tilskynde til dyrkning af råmaterialer til biobrændstoffer og flydende biobrændsler
på steder, hvor det ville føre til høje drivhusgasemissioner, bør brugen af standardværdier for
dyrkning begrænses til områder, hvor en sådan virkning kan udelukkes på pålidelig vis. For at
undgå en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde er det imidlertid hensigtsmæssigt, at
medlemsstaterne fastsætter de nationale eller regionale gennemsnitsværdier for emissioner fra
dyrkning, herunder fra brug af gødningsstoffer.
35
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til
overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende
klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L
165 af 18.6.2013, s. 13).
DA 59 DA
2009/28/EF, betragtning 83
(tilpasset)
(94) De data, der anvendes til beregning af standardværdierne, bør indhentes fra
uafhængige, videnskabelige ekspertkilder og bør ajourføres efter behov, efterhånden
som der sker fremskridt i disse kilders arbejde. Kommissionen bør tilskynde disse
kilder til, når de ajourfører deres arbejde, at tage højde for emissioner fra dyrkning,
virkningen af regionale og klimatologiske forhold, virkningerne af dyrkning med
bæredygtige landbrugsmetoder og økologisk jordbrug samt videnskabelige bidrag fra
producenter i Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ og tredjelande og civilsamfundet.
2009/28/EF, betragtning 85
(tilpasset)
nyt
(95) Den globale efterspørgsel efter landbrugsråvarer stiger. En af metoderne til at
efterkomme den stigende efterspørgsel vil bestå i at afsætte flere arealer til
landbrugsformål. Genopretning af arealer, der er stærkt nedbrudte eller stærkt
forurenede, og som derfor ikke kan anvendes til landbrugsformål i deres nuværende
tilstand, er en måde, hvorpå man kan forøge de arealer, der kan opdyrkes. Eftersom
fremme af biobrændstoffer, og flydende biobrændsler og biomassebrændsler  vil
bidrage til den stigende efterspørgsel efter landbrugsråvarer, bør
bæredygtighedsordningen fremme brugen af genoprettede nedbrudte arealer. Selv hvis
biobrændstofferne fremstilles af råmaterialer fra eksisterende landbrugsarealer, vil den
nettostigning i efterspørgslen efter afgrøder, der skyldes fremme af biobrændstoffer,
også kunne føre til en nettostigning i de dyrkede områder. Dette kunne berøre arealer
med store kulstoflagre, og der ville i så fald opstå skadelige tab af kulstoflagre. For at
mindske denne risiko bør der indføres ledsageforanstaltninger, som tilskynder til en
øget produktivitetshastighed på arealer, der allerede anvendes til afgrøder, anvendelse
af nedbrudte arealer og indførelse af bæredygtighedskrav svarende til dem, der er
fastlagt i dette direktiv for Fællesskabets forbrug af biobrændstof, i andre
biobrændstofforbrugende lande. Kommissionen bør udarbejde en konkret metodologi
til at minimere drivhusgasemissioner, der er forårsaget af indirekte ændringer i
arealanvendelsen. I den forbindelse bør Kommissionen på grundlag af den bedste
tilgængelige videnskabelige dokumentation navnlig undersøge, om der ved
beregningen af drivhusgasemissionerne skal indregnes en faktor for indirekte
ændringer i arealanvendelsen, og om der er behov for at tilskynde til bæredygtige
biobrændstoffer, som minimerer effekterne af ændringer i arealanvendelsen og
forbedrer bæredygtigheden af biobrændstoffer med hensyn til indirekte ændringer i
arealanvendelsen. Kommissionen bør ved udarbejdelsen af denne metodologi blandt
andet tage højde for de potentielle virkninger af biobrændstoffer fremstillet af
celluloseholdigt nonfood-materiale og lignocellulosemateriale på indirekte ændringer i
arealanvendelsen.
2009/28/EF, betragtning 86
Hvis målet om en passende markedsandel af biobrændstoffer skal kunne opfyldes, skal der
markedsføres diesel med større iblanding af biodiesel end, hvad EN590/2004-standarden
foreskriver.
DA 60 DA
2009/28/EF, betragtning 87
For at sikre, at det bliver økonomisk rentabelt at anvende biobrændstoffer, som bygger på et
større udvalg af råmaterialer, bør disse biobrændstoffer veje tungere i de nationale
biobrændstofforpligtelser.
2009/28/EF, betragtning 88
Der er behov for regelmæssig rapportering for konstant at sætte fokus på fremskridt i
udviklingen af energi fra vedvarende energikilder på nationalt plan og Fællesskabsplan. Der
bør kræves anvendt en harmoniseret skabelon for de nationale handlingsplaner for vedvarende
energi, som medlemsstaterne skal fremlægge. Sådanne planer kan omfatte de omkostninger
og fordele, som de planlagte foranstaltninger skønnes at medføre, foranstaltninger vedrørende
nødvendig udvidelse eller styrkelse af den eksisterende netinfrastruktur, de skønnede
omkostninger og fordele ved udvikling af energi fra vedvarende energikilder ud over, hvad
der kræves i henhold til det vejledende forløb, oplysninger om nationale støtteordninger samt
oplysninger om disses anvendelse af energi fra vedvarende energikilder i nye eller renoverede
bygninger.
2009/28/EF, betragtning 89
Medlemsstaterne kan, i forbindelse med udformningen af deres støtteordninger, anspore til
anvendelsen af biobrændstoffer, som giver ekstra fordele, herunder diversificeringsfordelen
ved fremstilling af biobrændstoffer af affald, restprodukter, celluloseholdige
nonfoodmaterialer og lignocellulose-materialer, alger samt planter dyrket uden brug af
kunstvanding i tørre områder til bekæmpelse af ørkenspredning, ved at tage behørigt hensyn
til de forskellige omkostninger, der er forbundet med produktion af energi fra traditionelle
biobrændstoffer på den ene side og biobrændstoffer, som giver ekstra fordele, på den anden
side. Medlemsstaterne kan opmuntre til investering i forskning i og udvikling af disse og
andre teknologier til vedvarende energi, som har brug for tid for at blive konkurrencedygtige.
nyt
(96) For at sikre en harmoniseret gennemførelse af metoden til beregning af
drivhusgasemissioner og tilpasse den til den seneste videnskabelige dokumentation
bør Kommissionen tillægges beføjelse til at tilpasse de metodologiske principper og
værdier, der er nødvendige for at vurdere, om drivhusgasemissionsbesparelseskriterier
er opfyldt, og til at afgøre, om de rapporter, der forelægges af medlemsstaterne og
tredjelande, indeholder nøjagtige data om emissioner fra dyrkning af råprodukter.
2009/28/EF, betragtning 22
(tilpasset)
(97) Opnåelsen af målene for dette direktiv forudsætter, at Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ og
medlemsstaterne afsætter betydelige finansielle ressourcer til forskning i og udvikling
af teknologier til vedvarende energi. Det Europæiske Institut for Innovation og
Teknologi bør navnlig prioritere forskning i og udvikling af teknologier til vedvarende
energi højt.
DA 61 DA
2009/28/EF, betragtning 90
(98) Gennemførelsen af dette direktiv bør, hvor det er relevant, afspejle bestemmelserne i
konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser
samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, navnlig som den er
gennemført ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003
om offentlig adgang til miljøoplysninger36
.
nyt
(99) Kommissionen bør med henblik på at ændre eller supplere ikke-væsentlige elementer i
bestemmelserne i dette direktiv tillægges beføjelser til at vedtage retsakter i
overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde for så vidt angår listen over råprodukter til produktion af avancerede
biobrændstoffer, hvis bidrag til opfyldelsen af brændstofleverandørernes forpligtelse
på transportområdet er begrænset; tilpasningen af energiindholdet i
transportbrændstoffer til den videnskabelige og tekniske udvikling; metoden til
fastlæggelse af den andel af biobrændstof, der stammer fra biomasse, som forarbejdes
med fossile brændstoffer i en fælles proces; gennemførelsen af aftaler om gensidig
anerkendelse af oprindelsesgarantier; fastsættelsen af regler for overvågning af,
hvordan oprindelsesgarantiordningen fungerer, og regler for beregning af
drivhusgaseffekterne af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og de fossile
brændstoffer, de sammenlignes med. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen
gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på
ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne
i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige
deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og
Rådet alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres
eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der
beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.
2009/28/EF, betragtning 91
(tilpasset)
nyt
(100) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i
overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201137
 om fastsættelse af de
nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges
Kommissionen38
.
36
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til
miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
37
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
38
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
DA 62 DA
2009/28/EF, betragtning 92
Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at tilpasse de metodologiske principper og
værdier, der er nødvendige for at vurdere, om bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer
og flydende biobrændsler er opfyldt, til at tilpasse transportbrændstoffers energiindhold til
den tekniske og videnskabelige udvikling, til at fastlægge kriterier og geografiske
udstrækninger for græsarealer med høj biodiversitet samt til at fastlægge detaljerede
definitioner for stærkt nedbrudte eller forurenede arealer. Da der er tale om generelle
foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv,
herunder ved at supplere det med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne
vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
2009/28/EF, betragtning 93
De bestemmelser i direktiv 2001/77/EF og direktiv 2003/30/EF, som falder sammen med
bestemmelserne i dette direktiv, bør udgå fra det senest mulige tidspunkt for dette direktivs
gennemførelse i national lovgivning. De bestemmelser, der vedrører mål og rapportering for
2010 bør fortsat gælde indtil udgangen af 2011. Direktiv 2001/77/EF og direktiv 2003/30/EF
bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
2009/28/EF, betragtning 95
Bæredygtighedsordningen bør ikke forhindre, at medlemsstaterne i deres nationale
støtteordninger tager hensyn til højere produktionsomkostninger for biobrændstoffer og
flydende biobrændsler, som indebærer fordele, der overstiger bæredygtighedsordningens
minimumsværdier.
2009/28/EF, betragtning 96
(tilpasset)
nyt
(101) Målene for dette direktiv, nemlig at andelen af energi fra vedvarende energikilder skal
udgøre 20 % mindst 27 %  af Fællesskabets ⌦ Unionens ⌫ udvidede endelige
energiforbrug , og at energi fra vedvarende energikilder skal udgøre 10 % af de
enkelte medlemsstaters energiforbrug til transport senest i 2020 2030 , kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og ⌦ men ⌫ kan derfor på grund af
handlingens omfang ⌦ bedre ⌫ nås på fællesskabs ⌦ EU- ⌫ plan; Fællesskabet
⌦ Unionen ⌫ kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med
subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten ⌦ om Den Europæiske Union ⌫ . I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette
direktiv ikke ud over, videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
2009/28/EF, betragtning 97
I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning39
tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og
39
EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
DA 63 DA
offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelse mellem dette
direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.
nyt
(102) Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun omfatte de
bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til det
tidligere direktiv. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, der er uændrede,
følger af det tidligere direktiv.
(103) I overensstemmelse med den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 40

fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter har
medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen
af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer
forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale
gennemførelsesinstrumenter.
(104) Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de
i bilag XI, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af de deri nævnte
direktiver —
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Dette direktiv fastsætter en fælles ramme for fremme af energi fra vedvarende energikilder.
Det fastsætter ⌦ et bindende ⌫ bindende nationale EU-  mål for den samlede andel af
energi fra vedvarende energikilder i det udvidede endelige energiforbrug i 2030  og for
andelen af energi fra vedvarende energikilder på transportområdet. Det fastlægger
⌦ også ⌫ regler ⌦ om ⌫ for statistisk overførsel mellem medlemsstater, fælles projekter
finansiel støtte til elektricitet fra vedvarende kilder, VE-egetforbrug og anvendelse af
vedvarende energi i sektorerne opvarmning og køling og transport samt regionalt
samarbejde  mellem medlemsstater og med tredjelande, oprindelsesgarantier, administrative
procedurer, ⌦ og ⌫ information og uddannelsesamt adgang til elnettet for energi fra
vedvarende energikilder. Det fastlægger bæredygtigheds - og
drivhusgasemissionsbesparelses  kriterier for biobrændstoffer , og flydende biobrændsler
og biomassebrændsler  .
2009/28/EF, artikel 2 (tilpasset)
nyt
Artikel 2
Definitioner
40
EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
DA 64 DA
I dette direktiv anvendes definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF
2009/72/EF41
.
Endvidere forstås ved:
a) "energi fra vedvarende energikilder": energi fra vedvarende ikke-fossile kilder i
form af: vindkraft, solenergi (solvarme og solceller) og  , aerotermisk energi
geotermisk , energi  hydrotermisk energi og , omgivende varme, tidevands-,
bølge- og andre former for  havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra
spildevandsanlæg og biogas
nyt
b) "omgivende varme": varmeenergi på et nyttigt temperaturniveau, som udvindes
eller opfanges ved hjælp af varmepumper, der skal bruge elektricitet eller anden
hjælpeenergi for at fungere, og som kan lagres i den omgivende luft, under jordens
faste overflade eller i overfladevand. De indberettede værdier skal bestemmes på
grundlag af den samme metode, som anvendes ved indberetning af varmeenergi, der
udvindes eller opfanges af varmepumper
2009/28/EF, artikel 2 (tilpasset)
nyt
b) »aerotermisk energi«: energi, som lagres i form af varme i den omgivende luft
c) »geotermisk energi«: energi, som lagres i form af varme under jordens faste
overflade
d) »hydrotermisk energi«: energi, som lagres i form af varme i overfladevand
ec) "biomasse": den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af
biologisk oprindelse fra landbrug , (herunder vegetabilske og animalske stoffer),
skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, herunder fiskeri og akvakultur, samt den
bionedbrydelige del af affald og herunder  industriaffald og kommunalt affald
af biologisk oprindelse 
fd) "udvidet endeligt energiforbrug": energiprodukter, der leveres til energiformål til
industri-, og transportsektoren, til husholdninger, til servicesektorerne inklusive den
offentlige sektor samt til landbrug, skovbrug og fiskeri, inklusive energisektorens el-
og varmeforbrug i forbindelse med el- og varmeproduktion og inklusive el- og
varmetab i forbindelse med distribution og transmission
ge) "fjernvarme eller fjernkøling": distribution af termisk energi i form af damp,
varmt vand eller afkølede væsker fra et centralt produktionssted gennem et net til et
større antal bygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller procesopvarmning
eller -køling
hf) "flydende biobrændsler": flydende brændstof til energiformål, bortset fra
transport, herunder elektricitet og opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af
biomasse
ig) "biobrændstoffer": flydende eller gasformigt brændstof til transport, som er
fremstillet på grundlag af biomasse
41
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre
marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55).
DA 65 DA
jh) "oprindelsesgaranti": et elektronisk dokument, hvis eneste funktion er over for en
endelig slutkunde at dokumentere, at en given andel eller mængde af energi er
produceret fra vedvarende energikilder, som krævet i artikel 3, stk. 6, i direktiv
2003/54/EF
ki) "støtteordning": enhver form for instrument, ordning eller mekanisme, som en
medlemsstat eller en gruppe af medlemsstater anvender, og som fremmer brugen af
energi fra vedvarende energikilder (VE) ved enten at mindske omkostningerne ved
denne energi, at øge den pris, den kan sælges til, eller ved gennem indførelse af en
VE-forpligtelse eller på anden måde at øge den mængde af denne energiform, der
købes. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, investeringsstøtte, skattefritagelse
eller -nedsættelse, skatterefusion, støtteordninger for VE-forpligtelse, herunder
anvendelse af grønne certifikater, og direkte prisstøtte, herunder afregningstariffer og
præmieudbetalinger
lj) "VE-forpligtelse": en national støtteordning, der kræver, at en bestemt andel af
energiproducenternes produktion stammer fra energi fra vedvarende energikilder
(VE), at en bestemt andel af energileverandørernes leverancer stammer fra energi fra
vedvarende energikilder, eller at en bestemt andel af energiforbrugernes forbrug
stammer fra energi fra vedvarende energikilder. Ordninger, under hvilke der kan
udstedes grønne certifikater til opfyldelse af sådanne forpligtelser, er omfattet heraf
mk) "faktisk værdi": den besparelse i drivhusgasemissionen på visse eller samtlige
trin i en specifik proces til produktion af biobrændstof beregnet i overensstemmelse
med den metodologi, der er fastlagt i bilag V, del C
nl) "typisk værdi": et skøn over den repræsentative besparelse i
drivhusgasemissionen ⌦ drivhusgasemissioner og -emissionsbesparelser ⌫ for en
bestemt produktionsvej for biobrændstoffer , flydende biobrændsler eller
biomassebrændsler  ⌦, der er repræsentativ for forbruget i Unionen ⌫
om) "standardværdi": en værdi der bygger på en typisk værdi ved anvendelsen af
forudfastsatte faktorer, og som under omstændigheder, der specificeres i dette
direktiv, kan anvendes i stedet for en faktisk værdi.
pn) "affald": affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/98/EF42
. Stoffer, der er blevet bevidst ændret eller er forurenet med
henblik på at opfylde denne definition, er ikke omfattet af denne definition
qo) "stivelsesrige afgrøder": afgrøder, der hovedsagelig omfatter korn (uanset om det
kun er kornene eller hele planten, såsom ved fodermajs, der anvendes), rod- og
knoldfrugter (såsom kartoffel, jordskok, batat, maniok og yams) samt stængelknolde
(såsom taro og tannia)
rp) "lignocellulosisk materiale": materiale bestående af lignin, cellulose og
hemicellulose såsom biomasse fra skove, træede energiafgrøder og skovbaserede
industrielle restprodukter samt skovbaseret industrielt affald
sq) "celluloseholdigt nonfood-materiale": råprodukter, der hovedsageligt består af
cellulose og hemicellulose, og som har et lavere ligninindhold end lignocellulosisk
materiale; det omfatter restprodukter fra fødevare- og foderafgrøder (såsom halm,
majsstammer, avner og skaller), energiafgrøder i form af græsser med lavt
stivelsesindhold (såsom rajgræs, rishirse, elefantgræs, kæmperør og dækafgrøder før
42
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse
af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
DA 66 DA
og efter hovedafgrøder), industrielle restprodukter (herunder fra fødevare- og
foderafgrøder efter udvinding af vegetabilske olier, sukker, stivelse og protein) og
materiale fra bioaffald
tr) "restprodukt fra forarbejdning": et stof, som ikke er det slutprodukt eller de
slutprodukter, der er det direkte formål med produktionsprocessen; det er ikke det
primære mål for produktionsprocessen, og processen er ikke bevidst ændret for at
producere det
us) "vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af
biologisk oprindelse": flydende eller gasformige brændstoffer undtagen
biobrændstoffer, hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende energikilder end
biomasse, og som bruges inden for transport
vt) "restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug": restprodukter, som
direkte genereres af landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug; de omfatter ikke
restprodukter fra tilknyttede erhvervssektorer eller tilknyttet forarbejdning
wu) "biobrændstoffer og flydende biobrændsler med lav risiko for indirekte
ændringer i arealanvendelsen": biobrændstoffer og flydende biobrændsler, hvis
råprodukter er fremstillet under ordninger, der begrænser forskydning af produktion
til andre formål end til fremstilling af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, og
som er fremstillet i henhold til bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer og
flydende biobrændsler, der er fastsat i artikel 17 26.
nyt
x) "distributionssystemoperatør": en operatør som defineret i artikel 2, nr. 6), i direktiv
2009/72/EF
y) "overskudsvarme eller -køling": varme eller køling, der produceres som biprodukt fra
industri- og elproduktion, og som ville blive bortledt uudnyttet i luft eller vand uden
adgang til et fjernvarme- eller fjernkølingssystem
z) "opgradering": opgradering af kraftværker, som producerer vedvarende energi, herunder
fuld eller delvis udskiftning af anlæg eller driftssystemer og udstyr for at erstatte
kapacitet eller øge produktiviteten
aa) "VE-egenforbruger": en aktiv kunde, jf. definitionen i direktiv [MDI-direktivet], som
forbruger og er i stand til at lagre og sælge vedvarende elektricitet, der produceres
hos vedkommende, herunder i en ejendom med flere lejligheder, et kommercielt eller
delt serviceanlæg eller et lukket distributionssystem, forudsat at disse aktiviteter – for
så vidt angår andre egenforbrugere af elektricitet fra vedvarende energikilder end
husholdninger – ikke udgør deres primære forretnings- eller erhvervsmæssige
virksomhed
bb) VE-egetforbrug": produktion og forbrug – og i givet fald lagring – af vedvarende
elektricitet, som foretages af VE-egenforbrugere
cc) "elkøbsaftale": en aftale, hvorved en juridisk person accepterer at købe vedvarende
elektricitet direkte fra en energiproducent
dd) "fødevare- og foderafgrøder": stivelsesrige afgrøder, sukker- og olieholdige afgrøder, der
produceres på landbrugsarealer som hovedafgrøder; restprodukter, affald eller
lignocellulosisk materiale er ikke omfattet
DA 67 DA
ee) "avancerede biobrændstoffer": biobrændstoffer produceret af råprodukter, der er anført i
del A i bilag IX
ff) "affaldsbaseret fossilt brændsel": flydende og gasformigt brændsel produceret af
affaldsstrømme af ikkevedvarende oprindelse, herunder spildgasser fra produktion og
udstødningsgas
gg) "brændstofleverandør": den enhed, som leverer brændstof til det marked, og som er
ansvarlig for ekspedition af brændstof eller energi gennem et
punktafgiftsopkrævningssted, eller – hvis der ikke opkræves nogen afgift – enhver
anden relevant enhed udpeget af en medlemsstat
hh) "biomasse fra landbrug": biomasse, som er produceret af landbrug
ii) "biomasse fra skovbrug": biomasse, som er produceret af skovbrug
jj) "hugsttilladelse": et officielt dokument, som giver ret til hugst af skovbiomasse
kk) "SMV": mikrovirksomheder, små eller mellemstore virksomheder, som defineret i
Kommissionens henstilling 2003/361/EF43
ll) "genplantning af skove": genoprettelse af en skovbevoksning med naturlige eller kunstige
midler efter at den forrige skovbevoksning er fjernet ved fældning eller som følge af
naturlige årsager, herunder brand og storme
mm) "skovbrugsbedrift": en eller flere skovparceller eller andre skovbevoksede arealer, som
udgør en samlet enhed ud fra et forvaltnings- eller udnyttelsesmæssigt synspunkt
nn) "bioaffald": bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad- og køkkenaffald fra
husholdninger, restauranter, cateringfirmaer og detailforretninger samt lignende
affald fra fødevareforarbejdningsvirksomheder
oo) "restenergimiks": det samlede årlige energimiks for en medlemsstat, bortset fra den andel,
der er omfattet af annullerede oprindelsesgarantier
pp) "biomassebrændsel": gasformige og faste brændsler produceret af biomasse
qq) "biogas": gasformige brændstoffer produceret af biomasse
rr) "åbnet udbud": et udbud om etablering af anlæg til produktion af vedvarende energi
tilrettelagt af en medlemsstat og åbnet for bud fra projekter beliggende i en eller flere
andre medlemsstater
ss) "fælles udbud": et udbud om etablering af anlæg til produktion af vedvarende energi, som
er udformet og tilrettelagt i fællesskab af to eller flere medlemsstater, og som er
åbent for projekter beliggende i alle involverede medlemsstater
tt) "åbnet ordning for certifikater": en ordning med certifikater, som gennemføres af en
medlemsstat, og som er åben for anlæg beliggende i en eller flere andre
medlemsstater
uu) "finansielle instrumenter": finansielle instrumenter som defineret i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/201244
.
43
Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og
mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
44
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25 oktober 2012 om de
finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF,
Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).
DA 68 DA
2009/28/EF
Artikel 3
Bindende nationale overordnede mål og foranstaltninger for anvendelse af energi fra
vedvarende energikilder
1. Hver medlemsstat sikrer, at energi fra vedvarende energikilder, som beregnet i
overensstemmelse med artikel 5-11, udgør en andel af det udvidede endelige energiforbrug i
2020, der mindst svarer til det nationale overordnede mål for andelen af energi fra vedvarende
energikilder, der er opstillet for medlemsstaten i dette år i bilag I, del A, tabellens tredje
kolonne. Disse bindende nationale overordnede mål er i overensstemmelse med et mål om, at
andelen af energi fra vedvarende energikilder af Fællesskabets udvidede endelige
energiforbrug skal være mindst 20 % i 2020. For lettere at nå målene i denne artikel fremmer
og tilskynder hver medlemsstat til energieffektivitet og energibesparelser.
2015/1513, artikel 2, stk. 2, litra
a)
»For at nå de mål, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit, må det maksimale fælles
bidrag fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er fremstillet af korn og andre
stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på
landbrugsarealer som hovedafgrøder primært til energiformål, ikke være større end den
energimængde, der svarer til det maksimale bidrag, der er angivet i stk. 4, litra d).«
2009/28/EF
2. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger, der har til formål effektivt at sikre, at andelen af
energi fra vedvarende energikilder svarer til eller overstiger den, der fremgår af det
vejledende forløb, der er fastlagt i bilag I, del B.
3. For at nå de mål, der er fastsat i denne artikels stk. 1 og 2, kan medlemsstaterne bl.a.
anvende følgende foranstaltninger:
a) støtteordninger
b) foranstaltninger med henblik på samarbejde mellem forskellige medlemsstater og
med tredjelande, så de kan nå deres nationale overordnede mål i overensstemmelse
med artikel 5-11.
Med forbehold af traktatens artikel 87 og 88 har medlemsstaterne ret til i overensstemmelse
med artikel 5-11 i dette direktiv at beslutte, i hvilket omfang de støtter energi fra vedvarende
energikilder, der er produceret i en anden medlemsstat.
4. Hver medlemsstat sikrer, at andelen af energi fra vedvarende energikilder inden for alle
former for transport i 2020 mindst svarer til 10 % af det endelige energiforbrug på
transportområdet i medlemsstaten.
Med henblik på dette stykke finder følgende bestemmelser anvendelse:
DA 69 DA
2015/1513, artikel 2, stk. 2, litra
b)
a) Ved beregningen af nævneren, dvs. det samlede energiforbrug på
transportområdet, jf. første afsnit, tages kun benzin, diesel og biobrændstoffer
forbrugt inden for vej- og jernbanetransport og elektricitet, herunder elektricitet, som
anvendes til fremstilling af vedvarende flydende eller gasformige
transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, i betragtning.«
2009/28/EF
1 2015/1513, artikel 2, stk. 2,
litra b)
Ved beregningen af tælleren, dvs. mængden af energi fra vedvarende energikilder
forbrugt på transportområdet, jf. første afsnit, tages alle former for energi fra
vedvarende energikilder forbrugt inden for alle former for transport i betragtning.
1 Dette litra berører ikke litra d) i nærværende stykke og artikel 17, stk. 1, litra
a) 
2015/1513, artikel 2, stk. 2, litra
b)
Ved beregningen af bidraget fra elektricitet, der er produceret fra vedvarende
energikilder og forbrugt i alle typer elkøretøjer og ved fremstillingen af vedvarende
flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse,
jf. litra a) og b), kan medlemsstaterne vælge at anvende enten den gennemsnitlige
andel af elektricitet fra vedvarende energikilder i Unionen eller andelen af elektricitet
fra vedvarende energikilder i deres eget land som målt to år inden det pågældende år.
Ved beregningen af mængden af elektricitet fra vedvarende energikilder, som er
forbrugt i elektrificeret jernbanetransport, anses dette forbrug desuden for at være 2,5
gange energiindholdet af inputtet af elektricitet fra vedvarende energikilder. Ved
beregningen af mængden af elektricitet fra vedvarende energikilder, som er forbrugt i
elkøretøjer til vejtransport, jf. litra b), anses dette forbrug for at være fem gange
energiindholdet af inputtet af elektricitet fra vedvarende energikilder.«
2015/1513, artikel 2, stk. 2, litra
b)
Ved beregningen af biobrændstoffer i tælleren må andelen af energi fra
biobrændstoffer, der er fremstillet af korn og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og
olieholdige afgrøder og af afgrøder, der dyrkes på landbrugsarealer som
hovedafgrøder primært til energiformål, ikke overstige 7 % af det endelige
energiforbrug inden for transport i medlemsstaterne i 2020.
Biobrændstoffer fremstillet af råprodukter, der er anført i bilag IX, medregnes ikke i
bidraget til den grænse, der er fastlagt i nærværende litras første afsnit.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at andelen af energi fra biobrændstoffer, der er
fremstillet af afgrøder, som er dyrket på landbrugsarealer som hovedafgrøder
primært til energiformål og hverken er korn eller andre stivelsesrige afgrøder, sukker
DA 70 DA
eller olieholdige afgrøder, ikke medregnes i bidraget til den grænse, der er fastlagt i
nærværende litras første afsnit, forudsat, at
kontrollen af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne som fastlagt i artikel
17, stk. 2-5, er blevet udført i overensstemmelse med artikel 18, og og
ii) disse afgrøder er dyrket på arealer, der falder under bilag V, del C, punkt 8,
og den dertil svarende bonus »eB« som fastsat i bilag V, del C, punkt 7, er
medtaget i beregningen af drivhusgasemissionerne med henblik på at vise
overensstemmelse med artikel 17, stk. 2.
e) Hver enkelt medlemsstat søger at nå målet om et minimumsniveau for forbrug på
dens område af biobrændstoffer fremstillet af råprodukter og andre brændstoffer, der
er anført i bilag IX, del A. Med henblik herpå fastsætter hver medlemsstat senest den
6. april 2017 et nationalt mål, som den tilstræber at nå. Værdien for dette mål er et
energiindhold på 0,5 procentpoint for den absolutte andel af energi fra vedvarende
energikilder inden for alle former for transport i 2020, jf. første afsnit, der skal opnås
med biobrændstoffer, som er fremstillet af råprodukter, og med andre brændstoffer,
der er anført i bilag IX, del A. Desuden kan biobrændstoffer, der er fremstillet af
råprodukter, der ikke er opført i bilag IX, og som er blevet betragtet som affald,
restprodukter, celluloseholdige nonfood-materialer eller lignocellulosiske materialer
af de kompetente nationale myndigheder og anvendes i eksisterende anlæg inden
vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/151345
, medregnes
i opfyldelsen af det nationale mål.
Medlemsstaterne kan fastsætte et nationalt mål, der er lavere end referenceværdien
på 0,5 procentpoint, baseret på en eller flere af følgende begrundelser:
i) objektive faktorer såsom det begrænsede potentiale for bæredygtig
produktion af biobrændstoffer fra råprodukter og andre brændstoffer, der er
anført i bilag IX, del A, eller en begrænset tilgængelighed af sådanne
biobrændstoffer til omkostningseffektive priser på markedet
ii) særlige tekniske eller klimatiske forhold, der kendetegner det nationale
marked for brændstoffer til transport, f.eks. bilparkens sammensætning og
tilstand, eller
iii) nationale politikker, der afsætter tilsvarende finansielle midler til fremme af
energieffektivitet og af brugen af elektricitet fra vedvarende energikilder inden
for transport.
Når medlemsstaterne fastsætter deres nationale mål, afgiver de tilgængelige
oplysninger om mængderne af forbrugte biobrændstoffer af råprodukter og andre
brændstoffer som anført i bilag IX, del A.
Når medlemsstaterne fastlægger deres politik til fremme af produktion af
brændstoffer af de i bilag IX anførte råprodukter, lægger de behørig vægt på
affaldshierarkiet som opstillet i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF, herunder
bestemmelserne deri om livscyklus-tankegangen vedrørende de samlede virkninger
af dannelse og forvaltning af forskellige affaldsstrømme.
Kommissionen offentliggør i overensstemmelse med artikel 24 i nærværende direktiv
45
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 af 9. september 2015 om ændring af direktiv
98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 239 af 15.9.2015, s. 1).
DA 71 DA
– medlemsstaternes nationale mål
– medlemsstaternes planer for opnåelse af de nationale mål, såfremt sådanne
planer foreligger
– hvor det er relevant, en begrundelse for differentieringen af medlemsstaternes
nationale mål i forhold til den referenceværdi, der er meddelt i henhold til
artikel 4, stk. 2, i direktiv (EU) 2015/1513, og
– en sammenfattende rapport om medlemsstaternes resultater hen imod deres
nationale mål
f) biobrændstoffer, der er fremstillet af råprodukter, der er anført i bilag IX, sættes til
to gange deres energiindhold med hensyn til deres bidrag til at opfylde målet i første
afsnit.
2015/1513, artikel 2, stk. 2, litra
c)
Senest den 31. december 2017 forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, et forslag, der
på visse betingelser gør det muligt at tage hele mængden af elektricitet fra vedvarende
energikilder, der anvendes som drivmiddel i alle typer elkøretøjer, og til fremstilling af
vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk
oprindelse, i betragtning.
2009/28/EF
Senest den 31. december 2011 forelægger Kommissionen også, hvis det er relevant, et forslag
til en metodologi til beregning af, hvor meget brint fra vedvarende energikilder bidrager til det
samlede brændstofmix.
2015/1513, artikel 2, stk. 2, litra
d)
5. Med henblik på at mindske risikoen for, at der mere end én gang i Unionen indgives
anmodning for så vidt angår enkelte partier, bestræber medlemsstaterne og Kommissionen sig
på at styrke samarbejdet mellem de nationale systemer og mellem de nationale systemer og
frivillige ordninger indført i henhold til artikel 18, herunder udveksling af data, hvor dette er
relevant. For at forhindre, at materialer forsætligt ændres eller kasseres, så de kan falde ind
under bilag IX, tilskynder medlemsstaterne til udvikling og brug af systemer, der kan spore og
følge råprodukter og de heraf fremstillede biobrændstoffer gennem hele værdikæden.
Medlemsstaterne sikrer, at der træffes passende foranstaltninger, såfremt der opdages svig.
Medlemsstaterne orienterer senest den 31. december 2017, og efterfølgende hvert andet år,
om, hvilke foranstaltninger de har truffet, såfremt de ikke har givet tilsvarende oplysninger
om pålidelighed og beskyttelse mod svig i deres rapporter om fremskridtene med hensyn til
fremme og anvendelse af energi fra vedvarende energikilder, der er udfærdiget i
overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, litra d).
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med
artikel 25a for at ændre listen over råprodukter i bilag IX, del A, med henblik på at tilføje
råprodukter, men ikke at fjerne dem. Kommissionen vedtager en særskilt delegeret retsakt for
hvert enkelt råprodukt, der skal tilføjes til listen i bilag IX, del A. Hver enkelt delegeret
retsakt baseres på en analyse af den nyeste videnskabelige og tekniske udvikling, der tager
DA 72 DA
behørigt hensyn til affaldshierarkiprincipperne som opstillet i direktiv 2008/98/EF og
understøtter konklusionen om, at det pågældende råprodukt ikke skaber et øget arealbehov
eller medfører betydelige forvridende virkninger på markeder for (bi)produkter, affald eller
restprodukter, at det medfører betydelige besparelser i drivhusgasemissionerne i forhold til
fossile brændstoffer, og at det ikke risikerer at skabe negative virkninger for miljøet og
biodiversiteten.
nyt
Artikel 3
Overordnet bindende EU-mål for 2030
1. Medlemsstaterne skal i fællesskab sikre, at andelen af energi fra vedvarende kilder senest i
2030 udgør mindst 27 % af Unionens udvidede endelige energiforbrug.
2. Medlemsstaternes respektive bidrag til det overordnede mål for 2030 skal fastsættes og
anmeldes til Kommissionen som led i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i
overensstemmelse med artikel 3-5 og artikel 9-11 i forordning [forvaltning].
3. Fra og med den 1. januar 2021 må andelen af energi fra vedvarende kilder i hver
medlemsstats udvidede endelige forbrug af energi ikke være mindre end den, der er anført i
tredje kolonne af tabellen i del A i bilag I. Medlemsstaterne træffer de nødvendige
foranstaltninger til at sikre overholdelsen af denne referenceværdi.
4. Kommissionen skal understøtte medlemsstaternes høje ambitionsniveau gennem en
favorabel ramme, der omfatter forbedret udnyttelse af EU-midler, bl.a. finansielle
instrumenter, særligt med henblik på at nedbringe kapitalomkostningerne for projekter for
vedvarende energi.
5. Konstaterer Kommissionen i forbindelse med vurderingen af de integrerede nationale
energi- og klimaplaner i overensstemmelse med artikel 25 i forordning [forvaltning], at
udviklingsforløbet for Unionen ikke overholdes i fællesskab, eller at referenceværdien, jf. stk.
3, ikke fastholdes, anvendes artikel 27, stk. 4, i samme forordning.
Artikel 4
Finansiel støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder
1. Medmindre andet fremgår af statsstøttereglerne må medlemsstaterne anvende
støtteordninger for at opfylde det EU-mål, som er opstillet i artikel 3, stk. 1. Støtteordninger
for elektricitet fra vedvarende energikilder skal udformes således, at unødvendige
forvridninger på elmarkederne undgås, og det sikres, at producenterne tager hensyn til
forsyning med og efterspørgsel efter elektricitet samt eventuelle netbegrænsninger.
2. Støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder skal udformes således, at elektricitet fra
vedvarende energikilder integreres i elmarkedet, og det sikres, at producenterne af vedvarende
energi reagerer på markedets prissignaler og maksimerer deres markedsindtægter.
3. Medlemsstaterne sørger for, at støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder ydes på en
åben, gennemsigtig og konkurrencepræget, ikke-diskriminerende og omkostningseffektiv
måde.
4. Medlemsstaterne skal vurdere effektiviteten af deres støtte til elektricitet fra vedvarende
energikilder mindst hvert fjerde år. Afgørelser om videreførelse eller forlængelse af støtte og
udformning af ny støtte skal baseres på resultaterne af vurderingerne.
DA 73 DA
Artikel 5
Åbning for adgang til støtteordninger for elektricitet fra vedvarende energikilder
1. Medlemsstaterne åbner for adgangen til støtte til elektricitet fra vedvarende kilder for
producenter beliggende i andre medlemsstater på de betingelser, der er fastsat i denne artikel.
2. Medlemsstaterne sørger for, at støtte til mindst 10 % af nyoprettet støtte til kapacitet i hvert
år mellem 2021 og 2025 og mindst 15 % af nyoprettet støtte til kapacitet i hvert år mellem
2026 og 2030 er åben for anlæg beliggende i andre medlemsstater.
3. Støtteordninger kan være åbne for deltagelse på tværs af landegrænser, bl.a. gennem
åbnede udbud, fælles bud, åbnede ordninger for certifikater eller fælles støtteordninger.
Allokeringen til medlemsstaternes respektive bidrag af elektricitet fra vedvarende
energikilder, som modtager støtte inden for rammerne af åbnede udbud, fælles bud og åbnede
ordninger for certifikater, skal underlægges en samarbejdsaftale, hvori regler fastlægges for
grænseoverskridende udbetaling af finansieringen på tværs af grænserne efter det princip, at
energien bør medregnes hos den medlemsstat, der finansierer anlægget.
4. Senest i 2025 skal Kommissionen vurdere de gavnlige virkninger af bestemmelserne i
denne artikel på den omkostningseffektive udnyttelse af vedvarende elektricitet i Unionen. Ud
fra denne vurdering kan Kommissionen foreslå at øge procentsatserne i stk. 2.
Artikel 6
Den finansielle støttes stabilitet
Medmindre andet fremgår af tilpasninger, der er nødvendige for at overholde
statsstøttereglerne, sikrer medlemsstaterne, at omfanget af og betingelserne for den støtte, der
ydes til projekter for vedvarende energi, ikke revideres på en måde, som får negative
konsekvenser for de rettigheder, som indrømmes i forbindelse med støtten, og de støttede
projekters økonomi.
2009/28/EF
Artikel 4
Nationale handlingsplaner for vedvarende energi
1. Hver medlemsstat vedtager en national handlingsplan for vedvarende energi. De nationale
handlingsplaner for vedvarende energi fastsætter medlemsstaternes nationale mål for andelen
af energi fra vedvarende energikilder i forbruget inden for transport, elektricitet, opvarmning
og køling i 2020 under hensyntagen til virkningerne for det endelige energiforbrug af andre
politikforanstaltninger vedrørende energieffektivitet, og de passende foranstaltninger, der skal
træffes for at nå disse nationale overordnede mål, herunder samarbejde mellem lokale,
regionale og nationale myndigheder, planlagte statistiske overførsler eller fælles projekter,
nationale politikker til at udvikle eksisterende og tilvejebringe nye biomasseressourcer til
forskellige anvendelser samt de foranstaltninger, der skal træffes for at opfylde kravene i
artikel 13-19.
Kommissionen vedtager senest den 30. juni 2009 en model for de nationale handlingsplaner
for vedvarende energi. Modellen skal omfatte mindstekravene i bilag VI. Medlemsstaterne
anvender denne model ved præsentationen af deres nationale handlingsplaner for vedvarende
energi.
DA 74 DA
2. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen deres nationale handlingsplaner for
vedvarende energi senest den 30. juni 2010.
3. Hver medlemsstat offentliggør og forelægger seks måneder før fristen for dens nationale
handlingsplan for vedvarende energi Kommissionen et prognosedokument med angivelse af:
a) dens skønnede overskudsproduktion af energi fra vedvarende energikilder
sammenlignet med det vejledende forløb, der statistisk kan overføres til andre
medlemsstater, jf. artikel 6-11, samt dens skønnede potentiale for fælles projekter
indtil 2020, og
b) dens skønnede efterspørgsel efter energi fra vedvarende energikilder, der må
opfyldes med andre midler end indenlandsk produktion indtil 2020.
Disse oplysninger kan omfatte omkostnings-, fordels- og finansieringselementer. Prognosen
ajourføres i medlemsstaternes rapporter, jf. artikel 22, stk. 1, litra l) og m).
4. En medlemsstat, hvis andel af energi fra vedvarende energikilder er faldet til et niveau, der
ligger under det vejledende forløb i den umiddelbart foregående toårsperiode fastsat i bilag I,
del B, forelægger Kommissionen en ændret national handlingsplan for vedvarende energi
senest den 30. juni det følgende år med angivelse af passende og forholdsmæssige
foranstaltninger til inden for en rimelig frist igen at nå det vejledende forløb i bilag I, del B.
Kommissionen kan, hvis medlemsstaten ikke er langt fra at have nået det vejledende forløb,
og under behørig hensyntagen til medlemsstatens nuværende og fremtidige foranstaltninger
vedtage en beslutning om at fritage medlemsstaten fra forpligtelsen til at forelægge en ændret
national handlingsplan for vedvarende energi.
5. Kommissionen evaluerer de nationale handlingsplaner for vedvarende energi, navnlig om
de foranstaltninger, medlemsstaten agter at gennemføre i overensstemmelse med artikel 3, stk.
2, er passende. Kommissionen kan som reaktion på en national handlingsplan for vedvarende
energi eller på en ændret national handlingsplan for vedvarende energi udstede en henstilling.
6. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet de nationale handlingsplaner for
vedvarende energi og prognosedokumenterne i den form, hvori de er offentliggjort på
gennemsigtighedsplatformen som omhandlet i artikel 24, stk. 2, samt eventuelle henstillinger
som omhandlet i denne artikels stk. 5.
2009/28/EF
nyt
Artikel 57
Beregning af andelen af energi fra vedvarende energikilder
1. Det udvidede endelige energiforbrug fra vedvarende energikilder i hver medlemsstat
beregnes som summen af:
a) det udvidede endelige forbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder
b) det udvidede endelige energiforbrug fra vedvarende energikilder til opvarmning
og køling, og
c) det endelige forbrug af energi fra vedvarende energikilder på transportområdet.
DA 75 DA
Gas, elektricitet og brint fra vedvarende energikilder tages kun i betragtning én gang i første
afsnit, litra a), b) eller c), ved beregningen af andelen af det udvidede endelige energiforbrug
fra vedvarende energikilder.
Med forbehold af artikel 17 26, stk. 1, andet afsnit, tages biobrændstoffer , og flydende
biobrændsler og biomassebrændsler  , der ikke opfylder bæredygtigheds - og
drivhusgasemissionsbesparelses  kriterierne i artikel 2617, stk. 2- 6 7, ikke i betragtning.
nyt
Ved beregningen af en medlemsstats udvidede endelige energiforbrug fra vedvarende
energikilder må bidraget fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt fra
biomassebrændsler, som forbruges til transport og er produceret af fødevare- eller
foderafgrøder, ikke overstige 7 % af det endelige energiforbrug til transport ad vej og med
jernbane i den pågældende medlemsstat. Denne grænse nedsættes til 3,8 % i 2030 efter det
udviklingsforløb, der er fastlagt i bilag X, del A. Medlemsstaterne må fastsætte en lavere
grænse og skelne mellem forskellige typer biobrændstoffer, flydende biobrændsler og
biomassebrændsler produceret af fødevare- og foderafgrøder f.eks. ved at fastsætte en lavere
grænse for bidraget fra biobrændstoffer, som er baseret på fødevare- eller foderafgrøder, der
er produceret af olieholdige afgrøder, idet der tages hensyn til indirekte ændringer i
arealanvendelsen.
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
2. Hvis en medlemsstat finder, at det på grund af force majeure er umuligt for den at nå op på
den andel, som energi fra vedvarende energikilder skal udgøre i dens udvidede endelige
energiforbrug i 2020 ifølge tredje kolonne i tabellen i bilag 1, underretter den Kommissionen
herom så hurtigt som muligt. Kommissionen vedtager en beslutning om, hvorvidt der er
påvist force majeure. Såfremt Kommissionen beslutter, at der er påvist force majeure,
fastsætter den, hvilken justering der skal foretages af medlemsstatens udvidede endelige
energiforbrug fra vedvarende energikilder for året 2020.
32. Med henblik på stk. 1, litra a), beregnes det udvidede endelige forbrug af elektricitet fra
vedvarende energikilder som mængden af elektricitet produceret i en medlemsstat fra
vedvarende energikilder, inklusive elproduktion fra VE-egenforbrugere og
energifællesskaber, men eksklusive produktionen af elektricitet i pumpekraftværker, der
anvender vand, der tidligere har været pumpet op til et højere niveau.
I multibrændselsanlæg, der anvender vedvarende og konventionelle energikilder, tages der
kun hensyn til den del af elektriciteten, der produceres fra vedvarende energikilder. Med
henblik på denne beregning beregnes størrelsen af bidraget fra hver energikilde på grundlag af
dens energiindhold.
Den elektricitet, der produceres ved hjælp af vandkraft og vindkraft, indregnes i
overensstemmelse med normaliseringsreglerne i bilag II.
43. Med henblik på stk. 1, litra b), beregnes det udvidede endelige energiforbrug fra
vedvarende energikilder til opvarmning og køling som mængden af fjernvarme og fjernkøling
produceret i en medlemsstat fra vedvarende energikilder plus forbruget af anden energi fra
vedvarende energikilder inden for industrien, husholdninger, tjenesteydelser, landbrug,
skovbrug og fiskeri til brug for opvarmning, køling og forarbejdning.
DA 76 DA
I multibrændselsanlæg, der benytter vedvarende og konventionelle energikilder, tages der kun
hensyn til den del af opvarmningen og kølingen, der produceres fra vedvarende energikilder.
Med henblik på denne beregning beregnes størrelsen af bidraget fra hver energikilde på
grundlag af dens energiindhold.
Omgivende  Aerotermisk, geotermisk og hydrotermisk varmeenergi genereret ved hjælp
af varmepumper tages i betragtning med henblik på stk. 1, litra b), forudsat at den endelige
energiproduktion væsentligt overstiger den tilførsel af primærenergi, der kræves for at drive
varmepumpen. Den mængde varme, som skal betragtes som energi fra vedvarende
energikilder med henblik på dette direktiv, beregnes efter den metodologi, der er fastlagt i
bilag VII.
Termisk energi genereret ved hjælp af passive energisystemer, hvor et lavere energiforbrug
opnås passivt ved bygningers udformning eller fra varme genereret af energi fra ikke-
vedvarende energikilder, tages ikke i betragtning med henblik på stk. 1, litra b).
nyt
4. I forbindelse med stk. 1, litra c), finder følgende bestemmelser anvendelse:
a) Det udvidede endelige forbrug af energi fra vedvarende kilder inden for transport skal
beregnes som summen af alle biobrændstoffer, biomassebrændsel og vedvarende flydende og
gasformige transportbrændstoffer, som ikke er af biologisk oprindelse, der forbruges inden for
transportsektoren. Vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af
biologisk oprindelse og produceres på basis af elektricitet fra vedvarende kilder, anses kun for
at være en del af beregningen i henhold til stk. 1, litra a), ved beregningen af mængden af
elektricitet produceret fra vedvarende energikilder i en medlemsstat.
b) Til beregning af det udvidede endelige energiforbrug inden for transport skal værdierne for
transportbrændstoffernes energiindhold, jf. bilag III, anvendes. Til bestemmelse af
energiindholdet i transportbrændstoffer, der ikke er medtaget i bilag III, skal medlemsstaterne
anvende de europæiske standardiseringsorganers standarder til bestemmelse af brændstoffers
brændværdi. I tilfælde, hvor der ikke er vedtaget ESO-standarder til dette formål, anvendes de
respektive ISO-standarder.
5. Med henblik på at mindske risikoen for, at der mere end én gang i Unionen indgives
anmodning for så vidt angår individuelle partier, skal medlemsstaterne og Kommissionen
styrke samarbejdet mellem de nationale systemer indbyrdes og mellem de nationale systemer
og frivillige ordninger, der er oprettet i henhold til artikel 27, herunder udvekslingen af data,
hvor dette er relevant.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med
artikel 32 for at ændre listen over råprodukter i bilag IX, del A og B, med henblik på at tilføje
råprodukter, men ikke at fjerne dem. Hver enkelt delegeret retsakt baseres på en analyse af
den nyeste videnskabelige og tekniske udvikling, der tager behørigt hensyn til
affaldshierarkiprincipperne som opstillet i direktiv 2008/98/EF i overensstemmelse med
Unionens bæredygtighedskriterier og understøtter konklusionen om, at det pågældende
råmateriale ikke skaber et øget arealbehov eller medfører betydelige forvridende virkninger på
markeder for (bi)produkter, affald eller restprodukter, at der opnås betydelige besparelser i
drivhusgasemissionerne i forhold til fossile brændstoffer, og at der ikke skabes risiko for
negative virkninger for miljøet og biodiversiteten.
Hvert andet år skal Kommissionen evaluere listen over råprodukter i del A og B i bilag IX
med henblik på at tilføje råprodukter i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i
DA 77 DA
dette stykke. Den første evaluering skal foretages senest 6 måneder efter den [datoen for dette
direktivs ikrafttræden]. Kommissionen vedtager i givet fald delegerede retsakter for at ændre
listen over råprodukter i bilag IX, del A og B, med henblik på at tilføje råprodukter, men ikke
at fjerne dem.
2015/1513 artikel 2, stk. 3
(tilpasset)
56. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 25a 32 vedrørende tilpasningen af energiindholdet i transportbrændstoffer, der er
angivet i bilag III, til den videnskabelige og tekniske udvikling.
2009/28/EF (tilpasset)
67. Andelen af energi fra vedvarende energikilder beregnes som det udvidede endelige
energiforbrug fra vedvarende energikilder divideret med det udvidede endelige energiforbrug
fra alle energikilder udtrykt i procent.
Med henblik på første afsnit tilpasses den i stk. 1 omhandlede sum i overensstemmelse med
artikel 6, 8, 10 og 11 8, 10, 12 og 13.
Ved beregningen af en medlemsstats udvidede endelige energiforbrug med henblik på at
måle, om den overholder målene og det vejledende forløb i dette direktiv, betragtes
energiforbruget inden for luftfarten som udgørende højst 6,18 % udtrykt som en andel af den
pågældende medlemsstats udvidede endelige energiforbrug. For Cypern og Maltas
vedkommende betragtes energiforbruget inden for luftfarten, udtrykt som andel af disse
medlemsstaters udvidede endelige energiforbrug, som udgørende højst 4,12 %.
78. Der anvendes den samme metodologi og de samme definitioner ved beregningen af
andelen af energi fra vedvarende energikilder som i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik46
.
Medlemsstaterne sikrer, at der er sammenhæng mellem de statistiske oplysninger, der
anvendes til beregning af disse sektorspecifikke og samlede andele, og de statistiske
oplysninger, der indberettes til Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 1099/2008.
Artikel 68
Statistiske overførsler mellem medlemsstater
2015/1513 artikel 2, stk. 4
(tilpasset)
nyt
1. Medlemsstaterne kan aftale og indføre ordninger med henblik på statistisk overførsel af en
nærmere angivet mængde energi fra vedvarende energikilder fra en medlemsstat til en anden
medlemsstat. Den overførte mængde skal:
a) fratrækkes den mængde energi fra vedvarende energikilder, der tages i betragtning
ved målingen af andelen af vedvarende energi i den  , om den medlemsstat, der
46
EUT L 304 af 14.11.2008, s. 1.
DA 78 DA
foretager overførslen med henblik på dette direktiv  , opfylder kravene i artikel
3, stk. 1, 2 og 4 og
b) lægges til den mængde energi fra vedvarende energikilder, der tages i betragtning
ved målingen af , om en anden andelen af vedvarende energi i den 
medlemsstat, der accepterer overførslen , opfylder kravene i artikel 3, stk. 1, 2 og 4
med henblik på dette direktiv .
2. Ordningerne i denne artikels stk. 1 kan for så vidt angår artikel 3, stk. 1, 2 og 4, have en
varighed af et eller flere år. De meddeles Kommissionen senest tre 12  måneder efter
udgangen af hvert enkelt af de år, hvori de er gyldige. De oplysninger, der sendes til
Kommissionen, skal omfatte mængde og pris for den energi, det drejer sig om.
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
3. En overførsel træder ikke i kraft, før alle de medlemsstater, der deltager i overførslen, har
anmeldt den til Kommissionen.
Artikel 79
Fælles projekter mellem medlemsstater
1. To eller flere medlemsstater kan samarbejde om alle typer af fælles projekter i forbindelse
med produktionen af elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder. Dette
samarbejde kan involvere private operatører.
2. Medlemsstaterne giver Kommissionen underretning om den andel eller mængde
elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder produceret af fælles projekter
på deres område, der er sat i drift efter 25. juni 2009 eller som følge af en kapacitetsforøgelse
i anlæg, der er blevet renoveret efter denne dato, som skal betragtes som et bidrag til
opfyldelse af detn nationale overordnede mål andel af vedvarende energi  i en anden
medlemsstat med henblik på måling af overholdelse af kravene i dette direktiv.
3. Underretningen i stk. 2 skal:
a) beskrive det foreslåede anlæg eller angive det renoverede anlæg
b) præcisere, hvilken andel eller mængde af den elektricitet, opvarmning eller køling,
der produceres i anlægget, der skal betragtes som bidrag til opfyldelsen af en anden
medlemsstats nationale overordnede mål andel af vedvarende energi 
c) oplyse, hvilken medlemsstat der drager nytte af underretningen, og
præcisere det tidsrum i hele kalenderår, hvor den elektricitet, opvarmning eller
køling, der produceres i anlægget fra energi fra vedvarende energikilder, skal
betragtes som bidrag til opfyldelsen af den anden medlemsstats nationale
overordnede mål andel af vedvarende energi .
4. Perioden i stk. 3, litra d), må ikke gå ud over 2020. Varigheden af et fælles projekt kan gå
ud over 2020 2030  .
5. En underretning, der gives i henhold til denne artikel, må ikke ændres eller trækkes tilbage,
uden at den medlemsstat, der giver underretningen, og den medlemsstat, der er angivet i
henhold til stk. 3, litra c), er enige herom.
DA 79 DA
Artikel 810
Virkningerne af fælles projekter mellem medlemsstaterne
1. Inden tre måneder efter udgangen af hvert år inden for det tidsrum, der er angivet i artikel 7
9, stk. 3, litra d), udsender den medlemsstat, der har givet den i artikel 79 omhandlede
underretning, en underretningsskrivelse med angivelse af:
a) den samlede mængde elektricitet, opvarmning eller køling, der i løbet af året er
produceret fra vedvarende energikilder af det anlæg, som den i artikel 7 9
omhandlede underretning handler om, og
b) den mængde elektricitet, opvarmning eller køling, der i løbet af året er produceret
fra vedvarende energikilder af det pågældende anlæg, og som skal bidrage til
opfyldelsen af en anden medlemsstats nationale overordnede mål andel af
vedvarende energi  i overensstemmelse med underretningen.
2. Medlemsstaten sender underretningsskrivelsen til den medlemsstat, som underretningen er
givet til fordel for, og til Kommissionen.
3. Med henblik på måling af, om kravene i dette direktiv vedrørende nationale overordnede
mål er opfyldt, skal den mængde elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende
energikilder, der er givet underretning om i overensstemmelse med stk. 1, litra b):
a) trækkes fra den mængde elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende
energikilder, der tages i betragtning ved målingen af andelen af vedvarende energi
i  , om den medlemsstat, der har udsendt den i stk. 1 omhandlede
underretningsskrivelse, overholder sine forpligtelser, og
b) lægges til den mængde elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende
energikilder, der tages i betragtning ved målingen af andelen af vedvarende energi
i  , om den medlemsstat, der har udsendt den i stk. 2 omhandlede
underretningsskrivelse, overholder sine forpligtelser.
Artikel 9 11
Fælles projekter mellem medlemsstaterne og tredjelande
1. En eller flere medlemsstater kan samarbejde med et eller flere tredjelande om alle typer af
fælles projekter vedrørende produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder. Dette
samarbejde kan involvere private operatører.
2. Elektricitet fra vedvarende energikilder, der produceres i et tredjeland, tages kun i
betragtning med henblik på at måle overholdelsen af kravene i dette direktiv vedrørende
nationale overordnede mål medlemsstaternes andele af vedvarende energi , hvis følgende
betingelser er overholdt:
a) elektriciteten forbruges i Fællesskabet ⌦ Unionen. Denne ⌫ , en betingelse som
anses for overholdt hvis.:
i) en mængde elektricitet svarende til den elektricitet, der er medregnet, er
blevet fast nomineret til den tildelte sammenkoblingskapacitet af alle
ansvarlige transmissionssystemoperatører i oprindelseslandet,
bestemmelseslandet og, hvor det er relevant, hvert transittredjeland
ii) en mængde elektricitet svarende til den elektricitet, der er medregnet, er
blevet fast registreret på listen over balancer af den ansvarlige
DA 80 DA
transmissionssystemoperatør på fællesskabs ⌦ EU- ⌫siden af en
samkøringslinje, og
iii) den nominerede kapacitet og produktionen af elektricitet fra vedvarende
energikilder i anlægget omhandlet i stk. 2, litra b), henviser til samme tidsrum
b) elektriciteten produceres på et nyopført anlæg, som er blevet sat i drift efter den
25. juni 2009, eller gennem udvidet kapacitet på et anlæg, der er blevet renoveret
efter denne dato, i henhold til et fælles projekt som omhandlet i stk. 1, og
c) mængden af produceret og eksporteret elektricitet har ikke fået anden støtte fra en
støtteordning i et tredjeland end investeringsstøtte til anlægget.
3. Medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om, at der med henblik på artikel 57 tages
hensyn til elektricitet fra vedvarende energikilder produceret og forbrugt i et tredjeland i
forbindelse med etableringen af en samkøringslinje med en meget lang gennemførelsestid
mellem en medlemsstat og et tredjeland på følgende betingelser:
a) Etableringen af samkøringslinjen skal være påbegyndt senest den 31. december
2026  2016.
b) Det er ikke muligt at sætte samkøringslinjen i drift senest den 31. december
2030  2020.
c) Det er muligt at sætte samkøringslinjen i drift senest den 31. december 2032 
2022.
d) Efter at samkøringslinjen er sat i drift, vil den blive anvendt til eksport til
Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ af elektricitet genereret fra vedvarende energikilder i
overensstemmelse med stk. 2.
e) Anvendelsen vedrører et fælles projekt, der opfylder kriterierne i stk. 2, litra b)
og c), og som benytter samkøringslinjen, efter at den er sat i drift, og en mængde
elektricitet, der ikke overstiger den mængde, der vil blive eksporteret til Fællesskabet
⌦ Unionen ⌫, efter at samkøringslinjen er sat i drift.
4. Kommissionen underrettes om den andel eller mængde elektricitet produceret på et hvilket
som helst anlæg på et tredjelands område, som indgår i en eller flere medlemsstaters nationale
overordnede mål andel af energi  med henblik på dette direktiv  ved målingen af,
om kravene i artikel 3 er opfyldt. Hvis der er tale om mere end en medlemsstat, underrettes
Kommissionen om fordelingen af denne andel eller mængde mellem medlemsstaterne. Denne
andel eller mængde må ikke overstige den andel eller mængde, der faktisk eksporteres til og
forbruges i Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫, som svarer til den mængde, der er nævnt i denne
artikels stk. 2, litra a), nr. i) og ii), og som opfylder betingelserne i stk. 2, litra a).
Underretningen udarbejdes af hver medlemsstat, hvis nationale overordnede mål andelen eller
mængden af elektricitet indgår i.
5. Underretningen i stk. 4 skal:
a) beskrive det foreslåede anlæg eller angive det renoverede anlæg
b) præcisere den andel eller mængde elektricitet produceret i anlægget, der skal
betragtes som bidrag til opfyldelsen af en medlemsstats nationale mål andel af
vedvarende energi , samt de tilhørende finansielle ordninger under overholdelse af
fortrolighedskrav
DA 81 DA
c) præcisere det tidsrum i hele kalenderår, hvor elektriciteten skal anses for at
bidrage til medlemsstatens nationale overordnede mål andel af vedvarende
energi , og
d) indeholde en skriftlig anerkendelse af litra b) og c) fra det tredjeland, på hvis
område anlægget skal sættes i drift, og angive, hvilken andel eller mængde af den
elektricitet, der produceres af anlægget, tredjelandet selv vil forbruge.
6. Perioden i stk. 5, litra c), må ikke gå ud over 2020. Varigheden af et fælles projekt kan gå
ud over 2020 2030 .
7. En underretning, der gives i henhold til denne artikel, må ikke ændres eller trækkes tilbage,
uden at den medlemsstat, der giver underretningen, og det tredjeland, der har anerkendt det
fælles projekt i overensstemmelse med stk. 5, litra d), er enige herom.
8. Medlemsstaterne og Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ tilskynder de relevante organer under
energifællesskabstraktaten til i overensstemmelse med energifællesskabstraktaten at træffe de
nødvendige foranstaltninger, så de kontraherende parter i denne traktat kan anvende
bestemmelserne om samarbejde mellem medlemsstater i dette direktiv.
Artikel 1012
Virkninger af fælles projekter mellem medlemsstaterne og tredjelande
1. Inden 12  tre måneder efter udgangen af hvert år inden for det tidsrum, der er angivet i
artikel 9 11, stk. 5, litra d), udsender den medlemsstat, der har givet den i artikel 911
omhandlede underretning, en underretningsskrivelse med angivelse af:
a) den samlede mængde elektricitet, der i løbet af året er produceret fra vedvarende
energikilder af det anlæg, som den i artikel 9 11 omhandlede underretning handler
om
b) den mængde elektricitet, der i løbet af året er produceret fra vedvarende
energikilder af det pågældende anlæg, og som skal bidrage til opfyldelsen af dens
nationale overordnede mål andel af vedvarende energi  i overensstemmelse
med den i artikel 9 11 omhandlede underretnings vilkår, og
c) dokumentation for, at betingelserne i artikel 9 11, stk. 2, er opfyldt.
2. Medlemsstaten sender underretningsskrivelsen til det tredjeland, der har anerkendt
projektet i overensstemmelse med artikel 9 11, stk. 5, litra d), og til Kommissionen.
3. Med henblik på måling af, om kravene i dette direktiv vedrørende at beregne den 
nationale overordnede andel af vedvarende energi i henhold til dette direktiv  mål er
opfyldt, skal den mængde elektricitet produceret fra vedvarende energikilder, der er givet
underretning om i overensstemmelse med stk. 1, litra b), lægges til den mængde energi fra
vedvarende energikilder, der tages i betragtning ved målingen af, om andelene af
vedvarende energi i  den medlemsstat, der har udsendt underretningsskrivelsen, overholder
sine forpligtelser.
Artikel 1113
Fælles støtteordninger
1. Uden at det berører medlemsstaternes forpligtelser i henhold til artikel 3 5, kan to eller flere
medlemsstater beslutte på frivillig basis at gå sammen om eller delvist at koordinere deres
nationale støtteordninger. I sådanne tilfælde kan en vis mængde energi fra vedvarende
DA 82 DA
energikilder produceret på en af de deltagende medlemsstaters område bidrage til opfyldelsen
af en anden deltagende medlemsstats nationale overordnede mål andel af vedvarende
energi , hvis de pågældende medlemsstater:
a) foretager en statistisk overførsel af nærmere angivne mængder energi fra
vedvarende energikilder fra en medlemsstat til en anden i overensstemmelse med
artikel 6 8, eller
b) fastsætter en fordelingsregel, som de deltagende medlemsstater er enige i, og som
fordeler mængder af energi fra vedvarende energikilder mellem de deltagende
medlemsstater. En sådan regel skal meddeles Kommissionen senest tre måneder efter
udgangen af det første år, hvor den er gyldig.
2. Inden tre måneder efter udgangen af hvert år skal hver medlemsstat, der har givet
underretning i henhold til stk. 1, litra b), udsende en underretningsskrivelse, der fastslår den
samlede mængde elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, der er
produceret i løbet af det år, som skal være omfattet af fordelingsreglen.
3. For at måle, om kravene i dette direktiv vedrørende beregne de  nationale
overordnede andele af vedvarende energi i henhold til dette direktiv  mål er opfyldt, skal
den mængde elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, der gives
underretning om i overensstemmelse med stk. 2, omfordeles mellem de berørte medlemsstater
i overensstemmelse med den meddelte fordelingsregel.
Artikel 1214
Kapacitetsforøgelser
Med henblik på artikel 7 9, stk. 2, og artikel 9 11, stk. 2, litra b), behandles enheder af energi
fra vedvarende energikilder, der kan tilskrives en forøgelse af kapaciteten på et anlæg, som
om de var produceret af et særskilt anlæg, der blev sat i drift på det tidspunkt, hvor
kapacitetsforøgelsen skete.
2009/28/EF (tilpasset)
Artikel 1315
Administrative procedurer, forskrifter og reglementer
1. Medlemsstaterne sikrer, at eventuelle nationale regler om godkendelses-, certificerings- og
licensprocedurer, der anvendes på anlæg og tilknyttede transmissions- og
distributionsnetinfrastrukturer til produktion af elektricitet, opvarmning eller køling fra
vedvarende energikilder, og på processen for forarbejdning af biomasse til biobrændstoffer
eller andre energiprodukter, er forholdsmæssige og nødvendige.
Medlemsstaterne tager navnlig passende skridt til at sikre:
a) at de respektive ansvarsområder for de nationale, regionale og lokale
administrative organer, der varetager godkendelses-, certificerings- og
licensprocedurer, herunder i forbindelse med fysisk planlægning, er klart koordineret
og defineret med gennemsigtige tidsplaner for afgørelser vedrørende ansøgninger om
planlægnings- og byggetilladelse, idet der dog tages forbehold for forskellene i
medlemsstaternes administrative strukturer og organisation
DA 83 DA
b) at der på det rette niveau stilles omfattende oplysninger til rådighed om
behandlingen af godkendelses-, certificerings- og licensansøgninger om anlæg til
vedvarende energi og om den bistand, ansøgerne kan få
a) c) at de administrative procedurer strømlines og fremskyndes på det rette
administrative niveau
b) d) at reglerne om godkendelse, certificering og licensudstedelse er objektive,
gennemsigtige, forholdsmæssige, ikke diskriminerer mellem ansøgere og tager fuldt
hensyn til de særlige træk ved individuelle teknologier til vedvarende energi
c) e) de administrative omkostninger, der betales af forbrugere, planlæggere,
arkitekter, entreprenører og udstyrs- og systeminstallatører er gennemsigtige og
omkostningsrelaterede, og
d) f) at der, hvor det er relevant, opstilles forenklede og mindre byrdefulde
godkendelsesprocedurer, herunder i form af en simpel underretning, hvis de
relevante lovrammer giver mulighed herfor, for mindre projekter og for decentrale
anlæg til produktion af energi fra vedvarende energikilder.
2. Medlemsstaterne definerer klart eventuelle tekniske specifikationer, der skal opfyldes af
udstyr og systemer til vedvarende energi, for at de kan være omfattet af støtteordninger. Hvis
der findes europæiske standarder, herunder miljømærker, energimærker og andre tekniske
referencesystemer opstillet af europæiske standardiseringsorganer, skal de tekniske
specifikationer bygge på disse standarder. Sådanne tekniske specifikationer må ikke
foreskrive, hvor udstyret og systemerne skal certificeres, og bør ikke hindre det indre markeds
funktion.
nyt
3. Medlemsstaterne skal sikre, at investorer får tilstrækkelig vished for, hvilken støtte der
påtænkes ydet til energi fra vedvarende kilder. Til dette formål skal medlemsstaterne
udarbejde og offentliggøre et langsigtet plan om den forventede støttetildeling som minimum
for de følgende tre år og herunder for hver ordning en vejledende tidsplan, kapaciteten,
forventninger til budgettets størrelse og en høring af de berørte parter om udformningen af
støtten.
2009/28/EF, artikel 13
(tilpasset)
nyt
43. Medlemsstaterne henstiller til alle aktører, især de lokale og regionale administrative
organer, at de sikrer, at der installeres udstyr og systemer til udnyttelse af elektricitet,
opvarmning og køling fra vedvarende energikilder og til fjernvarme og fjernkøling skal
sikre, at deres kompetente myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt niveau indfører
bestemmelser om integration og udnyttelse af vedvarende energi og anvendelsen af
uundgåelig overskudsvarme eller -kulde  i forbindelse med planlægning, udformning,
opførelse og renovering af byinfrastruktur,  industri- eller beboelseskvarterer og
energiinfrastruktur, herunder elektricitet, fjernvarme og fjernkøling, naturgas og alternative
brændselsnet . Medlemsstaterne tilskynder især de lokale og regionale administrative
organer til i relevant omfang at inddrage opvarmning og køling fra vedvarende energikilder i
planlægningen af byinfrastruktur.
DA 84 DA
54. Medlemsstaterne indfører i deres byggeforskrifter og -reglementer passende
foranstaltninger til at øge andelen af alle former for energi fra vedvarende energikilder i
byggesektoren.
Medlemsstaterne kan ved indførelsen af sådanne foranstaltninger eller i deres regionale
støtteordninger tage hensyn til nationale foranstaltninger knyttet til væsentlige forøgelser af
energieffektiviteten og vedrørende kraftvarmeværker samt passiv-, lavenergi- eller
nulenergibygninger.
Medlemsstaterne indfører om nødvendigt og senest den 31. december 2014 i deres
byggeforskrifter og -reglementer eller på anden måde, der har en tilsvarende virkning, et krav
om, at der skal anvendes et vist minimum af energi fra vedvarende energikilder i nye
bygninger og i eksisterende bygninger, der skal gennemrenoveres renovation , for at
afspejle resultaterne af beregningen af det omkostningsoptimale niveau, som foretages i
medfør af artikel 5, stk. 2, i direktiv 2010/31/EU.  Medlemsstaterne giver mulighed for, at
disse mindstekrav blandt andet opfyldes ved hjælp af fjernvarme og fjernkøling, produceret
ved anvendelse af en væsentlig andel af vedvarende energikilder.
Kravene i første afsnit finder anvendelse på de væbnede styrker, dog kun i det omfang dets
anvendelse ikke er i modstrid med karakteren af og det primære formål med de væbnede
styrkers aktiviteter, og med undtagelse af materiel, der udelukkende anvendes til militære
formål.
65. Medlemsstaterne sikrer, at nye offentlige bygninger og eksisterende offentlige bygninger,
der skal gennemrenoveres på nationalt, regionalt og lokalt plan, kommer til at danne
forbillede i forbindelse med dette direktiv fra den 1. januar 2012 og fremefter.
Medlemsstaterne kan bl.a. tillade, at denne forpligtelse opfyldes ved at overholde
standarderne for nulenergiboliger eller ved at bestemme, at taget på offentlige bygninger eller
blandede privat-offentlige bygninger kan anvendes af tredjeparter til installation af anlæg, der
producerer energi fra vedvarende energikilder.
76. Med hensyn til deres byggeforskrifter og -reglementer fremmer medlemsstaterne
anvendelsen af systemer og udstyr til opvarmning og køling baseret på vedvarende
energikilder, som opnår en betydelig reduktion i energiforbruget. Medlemsstaterne anvender,
hvor sådanne eksisterer, energi- eller miljømærker eller andre passende certifikater eller
standarder, der er udviklet på nationalt niveau eller fællesskabs ⌦ EU- ⌫niveau, som
grundlag for at fremme anvendelsen af sådanne systemer og sådant udstyr.
Når det drejer sig om biomasse, fremmer medlemsstaterne konverteringsteknologier, som
opnår en konverteringseffektivitet på mindst 85 % for anvendelser i bolig- og handelssektoren
og mindst 70 % for anvendelser i industrisektoren.
Med hensyn til varmepumper fremmer medlemsstaterne de varmepumper, som opfylder de
mindstekrav til miljømærkning, der er fastlagt i Kommissionens beslutning 2007/742/EF af 9.
november 2007 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til
varmepumper, der er drevet ved el, gas eller gasabsorption47
.
Når det drejer sig om termisk solenergi, fremmer medlemsstaterne udstyr og systemer, der er
certificeret og bygger på europæiske standarder, hvor der eksisterer sådanne standarder,
herunder miljømærker, energimærker og andre tekniske referencesystemer, der er opstillet af
europæiske standardiseringsorganer.
47
EUT L 301 af 20.11.2007, s. 14.
DA 85 DA
Ved vurderingen af systemers og udstyrs konverteringseffektivitet og input/output-koefficient
i forbindelse med dette stykke, anvender medlemsstaterne Fællesskabets eller, hvis sådanne
ikke findes, internationale procedurer, hvis der findes sådanne procedurer.
nyt
8. Medlemsstaterne skal foretage en vurdering af deres potentiale, hvad angår vedvarende
energikilder og anvendelse af overskudsvarme og -kulde til opvarmning og køling. Denne
vurdering skal indgå i den anden omfattende vurdering, der kræves i henhold til artikel 14,
stk. 1, i direktiv 2012/27/EU for første gang senest den 31. december 2020 og derefter i
ajourføringerne af de omfattende vurderinger.
9. Medlemsstaterne skal fjerne administrative hindringer for virksomhedernes langfristede
elkøbsaftaler til finansiering af vedvarende energi og fremme deres udbredelse på markedet.
Artikel 16
Tilrettelæggelse og varighed af tilladelsesprocessen
1. Senest den 1. januar 2021 skal medlemsstaterne oprette et eller flere fælles administrative
kontaktpunkter, der koordinerer hele tilladelsesprocessen for ansøgere om tilladelser til at
opføre og drive anlæg og tilhørende transmissions- og distributionsnetinfrastrukturer med
henblik på produktion af energi fra vedvarende kilder.
2. Det fælles administrative kontaktpunkt skal vejlede ansøgeren om ansøgningsprocessen på
en gennemsigtig måde, forsyne ansøgeren med alle nødvendige oplysninger, koordinere med
og inddrage andre myndigheder, hvor det er relevant, og levere en retligt bindende afgørelse
ved afslutningen af processen.
3. Det fælles administrative kontaktpunkt skal i samarbejde med transmissions- og
distributionssystemoperatørerne offentliggøre en procedurehåndbog for initiativtagere til
projekter for vedvarende energi, herunder for projekter i lille målestok og VE-
egenforbrugeres projekter.
4. Tilladelsesprocessen, der er omhandlet i stk. 1, må ikke overstige en periode på tre år,
undtagen i de tilfælde, der er fastsat i artikel 16, stk. 5, og artikel 17.
5. Medlemsstaterne skal lette opgraderingen af eksisterende anlæg for vedvarende energi ved
bl.a. at sikre en forenklet og hurtig tilladelsesproces, som ikke må overstige et år fra den dato,
på hvilken anmodningen om opgradering forelægges det fælles administrative kontaktpunkt.
Artikel 17
Procedure for simpel underretning
1. Demonstrationsprojekter og anlæg med en elkapacitet på mindre end 50 kW skal gives lov
til at koble sig til nettet efter indgivelse af en underretning herom til
distributionssystemoperatøren.
2. Opgradering skal tillades efter indgivelse af en underretning herom til det fælles
administrative kontaktpunkt, der er oprettet i henhold til artikel 16, når der ikke forventes
negative miljømæssige eller arbejdsmarkedsmæssige virkninger af betydning. Det fælles
administrative kontaktpunkt skal træffe afgørelse senest seks måneder efter modtagelsen af
underretningen, hvis denne er fyldestgørende.
Hvis det fælles administrative kontaktpunkt træffer beslutning om, at underretningen er
fyldestgørende, skal det automatisk udstede tilladelsen.
DA 86 DA
Hvis det fælles administrative kontaktpunkt træffer beslutning om, at underretningen ikke er
fyldestgørende, skal der ansøges om en ny tilladelse. I dette tilfælde anvendes de frister, der er
omhandlet i artikel 16, stk. 5.
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
Artikel 1418Oplysning og uddannelse
1. Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om støtteforanstaltninger stilles til rådighed for alle
relevante aktører, som f.eks. forbrugere, entreprenører, installatører, arkitekter og
leverandører af udstyr og systemer til opvarmning, køling og elektricitet og af køretøjer, der
kan drives med energi fra vedvarende energikilder.
2. Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om nettofordele, omkostninger og energieffektivitet
i forbindelse med udstyr og systemer til anvendelse af opvarmning, køling og elektricitet fra
vedvarende energikilder stilles til rådighed enten af leverandøren af udstyret eller systemet
eller af de nationale kompetente myndigheder.
3. Medlemsstaterne sikrer, at certificeringsordninger eller tilsvarende kvalificeringsordninger
senest den 31. december 2012 bliver eller er til rådighed for installatører af små
biomassekedler og -ovne, solcellesystemer og solvarmesystemer, systemer til overfladenær
udnyttelse af geotermisk energi samt varmepumper. Disse ordninger kan efter behov tage
hensyn til eksisterende ordninger og strukturer og skal være baseret på de kriterier, der er
fastlagt i bilag IV. Hver medlemsstat anerkender certificeringer, der er givet af andre
medlemsstater i overensstemmelse med disse kriterier.
4. Medlemsstaterne stiller informationer til rådighed for offentligheden om
certificeringsordninger eller tilsvarende kvalificeringsordninger, jf. stk. 3. Medlemsstaterne
kan også stille listen over installatører, der er kvalificerede eller certificerede i
overensstemmelse med stk. 3, til rådighed.
5. Medlemsstaterne sikrer, at der stilles rådgivning til rådighed for alle relevante aktører, især
for planlæggere og arkitekter, så disse er i stand til behørigt at overveje den optimale
kombination af vedvarende energikilder, højeffektive teknologier og fjernvarme og
fjernkøling ved planlægning, udformning, opførelse og renovering af industri- , forretnings-
 eller beboelsesområder.
6. Medlemsstaterne udvikler med deltagelse af de lokale og regionale myndigheder passende
informations-, bevidstgørelses-, rådgivnings- eller uddannelsesprogrammer med henblik på
orientering af borgerne om fordele og praktiske spørgsmål i forbindelse med udvikling og
anvendelse af energi fra vedvarende energikilder.
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
Artikel 1519
Oprindelsesgaranti for elektricitet, opvarmning og køling, der produceres fra
vedvarende energikilder
1. For over for den endelige kunde slutkunden at dokumentere andelen eller mængden af
energi fra vedvarende energikilder i en energileverandørs energimixks og i den energi, som
DA 87 DA
leveres til kunder i henhold til kontrakter, som markedsføres med henvisning til forbrug af
energi fra vedvarende kilder,  i overensstemmelse med artikel 3, stk. 6, i direktiv
2003/54/EF skal medlemsstaterne sikre, at oprindelsen af elektricitet ⌦ energi ⌫ produceret
fra vedvarende energikilder kan garanteres som sådan i den i dette direktiv anvendte
betydning efter objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier.
2. Til dette formål sikrer medlemsstaterne, at en oprindelsesgaranti udstedes som svar på en
anmodning fra en producent af elektricitet ⌦ energi ⌫ fra vedvarende energikilder.
Medlemsstaterne kan sørge for, at oprindelsesgarantier udstedes for ikke-vedvarende
energikilder.  som svar på en anmodning fra producenter af opvarmning og køling fra
vedvarende energikilder. For sådanne arrangementer I forbindelse med udstedelsen af
oprindelsesgarantier  kan der gælde en minimumskapacitetsgrænse. En oprindelsesgaranti
skal være af standardstørrelsen 1 MWh. Der udstedes ikke mere end én oprindelsesgaranti for
hver produceret energienhed.
Medlemsstaterne sikrer, at samme energienhed fra vedvarende energikilder kun tages i
betragtning én gang.
Medlemsstaterne kan bestemme skal sikre  , at der ikke skal ydes nogen støtte
udstedes oprindelsesgarantier  til en producent, hvis denne producent som modtager
finansiel støtte fra en støtteordning  en oprindelsesgaranti for samme energiproduktion
fra vedvarende energikilder. Medlemsstaterne skal udstede sådanne oprindelsesgarantier og
overføre dem til markedet ved at bortauktionere dem. Indtægterne fra bortauktionering skal
anvendes til at udligne omkostningerne til støtten af de vedvarende energikilder. 
Oprindelsesgarantien har ingen funktion med hensyn til en medlemsstats overholdelse af
artikel 3. Overførsler af oprindelsesgarantier, separat eller sammen med den fysiske
energioverførsel, har ingen indflydelse på medlemsstaternes beslutning om at anvende
statistiske overførsler, fælles projekter eller fælles støtteordninger med henblik på opfyldelse
af målene eller på beregning af det udvidede endelige energiforbrug fra vedvarende
energikilder i henhold til artikel 5 7.
3. Enhver brug af en oprindelsesgaranti skal finde sted inden for 12 måneder fra den
tilsvarende energienheds produktion. En oprindelsesgaranti skal annulleres efter anvendelsen.
nyt
3. Med henblik på stk. 1 skal oprindelsesgarantier gælde for det kalenderår, i hvilket
energienheden er produceret. Seks måneder efter udgangen af hvert kalenderår skal
medlemsstaterne sikre, at alle oprindelsesgarantier fra det foregående kalenderår, som ikke er
blevet annulleret, udløber. Udløbne oprindelsesgarantier skal medtages af medlemsstaterne i
beregningen af restenergimikset.
4. Med henblik på videregivelse af oplysninger som omhandlet i stk. 8 og 13 skal
medlemsstaterne sikre, at energiselskaber annullerer oprindelsesgarantierne senest den 30.
juni i året efter det kalenderår, for hvilket oprindelsesgarantierne er udstedt.
2009/28/EF
nyt
45. Medlemsstater eller udpegede kompetente organer overvåger udstedelsen, overførslen og
annulleringen af oprindelsesgarantier. De udpegede kompetente organer skal have ikke-
overlappende geografiske ansvarsområder og være uafhængige af aktiviteter vedrørende
produktion, handel og levering.
DA 88 DA
56. Medlemsstaterne eller de udpegede organer indfører fornødne ordninger for at sikre, at
oprindelsesgarantierne udstedes, overføres og annulleres elektronisk og er korrekte, pålidelige
og sikret mod svindel. Medlemsstaterne og de udpegede kompetente organer skal sikre, at
de krav, som de pålægger, er i overensstemmelse med standard CEN - EN 16325. 
67. En oprindelsesgaranti skal som minimum specificere:
a) den energikilde, fra hvilken energien er produceret, og begyndelses- og
afslutningsdatoerne for produktionen
b) om oprindelsesgarantien vedrører
i) elektricitet eller
nyt
ii) gas, eller
2009/28/EF
iiiii) opvarmning eller køling
c) navn, beliggenhed, type og kapacitet for det anlæg, hvor energien er produceret
d) om og i hvilket omfang anlægget har fået investeringsstøtte, og om og i hvilket
omfang energienheden på anden måde har nydt godt af en national støtteordning,
samt støtteordningens art
e) datoen for, hvornår anlægget blev sat i drift, og
f) udstedelsesdato og -land og et entydigt identifikationsnummer.
nyt
Forenklede oplysninger kan angives på oprindelsesgarantier fra små anlæg.
2009/28/EF
nyt
87. Hvis en elektricitetsleverandør skal dokumentere andelen eller mængden af energi fra
vedvarende energikilder i sit energimixks med henblik på artikel 3 , stk. 6, i direktiv
2003/54/EF2009/72/EF, kan det gøres skal vedkommende gøre dette  ved at anvende
oprindelsesgarantien. Tilsvarende skal oprindelsesgarantier, der er oprettet i henhold til
artikel 14, stk. 10, i direktiv 2012/27/EF, anvendes til at underbygge et eventuelt krav om at
dokumentere mængden af elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion. Medlemsstaterne
sikrer, at der tages fuldt hensyn til transmissionstab, når oprindelsesgarantier anvendes til at
påvise forbrug af vedvarende energi eller elektricitet fra højeffektiv kraftvarmeproduktion. 
8. Mængden af energi fra vedvarende energikilder svarende til de oprindelsesgarantier, der
overføres af en elleverandør til en tredjepart, skal trækkes fra andelen af energi fra vedvarende
energikilder i dens energimix med henblik på artikel 3, stk. 6, i direktiv 2003/54/EF.
9. Medlemsstaterne anerkender udelukkende oprindelsesgarantier, der er udstedt af andre
medlemsstater i overensstemmelse med dette direktiv, som dokumentation for de elementer,
der er anført i stk. 1 og stk. 67, litra a)-f). En medlemsstat kan kun afslå at anerkende en
DA 89 DA
oprindelsesgaranti, hvis der er begrundet tvivl om dens nøjagtighed, pålidelighed eller
korrekthed. Medlemsstaten underretter Kommissionen om et sådant afslag og begrundelsen
herfor.
10. Hvis Kommissionen finder, at et afslag på at anerkende en oprindelsesgaranti er
ubegrundet, kan den vedtage en beslutning, der pålægger den pågældende medlemsstat at
anerkende den.
nyt
11. Medlemsstaterne må ikke anerkende oprindelsesgarantier, der er udstedt af et tredjeland,
medmindre Kommissionen har undertegnet en aftale med det pågældende tredjeland om
gensidig anerkendelse af oprindelsesgarantier udstedt i Unionen og kompatible
oprindelsesgarantiordninger, der er etableret i dette land, med hvilket energi importeres og
eksporteres direkte. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 32 med henblik på at håndhæve disse aftaler.
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
1112. En medlemsstat kan i overensstemmelse med fællesskabs ⌦ EU- ⌫lovgivningen
indføre objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier for anvendelsen af
oprindelsesgarantier i forbindelse med opfyldelse af forpligtelserne i artikel 3, stk. 69, i
direktiv 2003/54/EF 2009/72/EF.
1213. Hvis energileverandørerne markedsfører energi fra vedvarende energikilder eller
højeffektiv kraftvarmeproduktion  til forbrugerne kunderne med angivelse af miljømæssige
eller andre fordele ved energi fra vedvarende energikilder, eller fra højeffektiv
kraftvarmeproduktion , kan skal  medlemsstaterne kræve, at disse energileverandører i
form af et sammendrag stiller oplysninger til rådighed om anvende oprindelsesgarantier til
at oplyse om denne mængde eller andel af energi fra vedvarende energikilder eller fra
højeffektiv kraftvarmeproduktion  , der stammer fra anlæg eller kapacitetsforøgelser, der er
blevet sat i drift efter den 25. juni 2009.
nyt
14. Kommissionen tillægges beføjelser til vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 32 i denne forordning for at fastsætte regler for overvågning af, at ordningen, som
fastsættes i denne artikel, fungerer efter hensigten.
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
Artikel 1620Adgang til og drift af nettene
1. Medlemsstaterne tager passende skridt til at udvikle transmissions- og
distributionsnetinfrastruktur, intelligente net, lagringsfaciliteter og elforsyningssystemet med
henblik på at muliggøre en sikker drift af elforsyningssystemet og bidrage til den fortsatte
udbygning af elproduktionen fra vedvarende energikilder, herunder sammenkobling mellem
medlemsstater samt mellem medlemsstater og tredjelande. Medlemsstaterne tager desuden
passende skridt til at gøre godkendelsesprocedurerne for netinfrastruktur hurtigere og til at
DA 90 DA
koordinere godkendelsen af netinfrastrukturer med administrations- og
planlægningsprocedurerne.
2. Med forbehold af de krav, der er knyttet til opretholdelsen af nettets pålidelighed og
sikkerhed, baseret på gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier fastlagt af de
kompetente nationale myndigheder:
a) sikrer medlemsstaterne, at transmissions- og distributionssystemoperatørerne
inden for deres område garanterer transmission og distribution af elektricitet fra
vedvarende energikilder
b) sørger medlemsstaterne desuden for, at der er enten prioriteret eller garanteret
adgang til nettet for elektricitet fra vedvarende energikilder
c) sikrer medlemsstaterne, at transmissionssystemoperatørerne ved lastfordeling
mellem elproduktionsanlæg giver forrang til anlæg, der bruger vedvarende
energikilder, i det omfang den sikre drift af det nationale elforsyningssystem tillader
det, og på grundlag af gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier.
Medlemsstaterne sikrer, at der træffes passende net- og markedsrelaterede
driftsforanstaltninger med henblik på at minimere begrænsninger af elektricitet fra
vedvarende energikilder. Hvis der træffes betydelige foranstaltninger til at begrænse
de vedvarende energikilder for at garantere det nationale elforsyningssystems
sikkerhed og energiforsyningssikkerheden, sikrer medlemsstaterne, at de ansvarlige
systemoperatører indberetter disse foranstaltninger for de kompetente
tilsynsmyndigheder og angiver, hvilke udbedrende foranstaltninger de agter at træffe
for at forebygge uhensigtsmæssige begrænsninger.
3. Medlemsstaterne pålægger transmissions- og distributionssystemoperatører at udarbejde og
offentliggøre deres standardregler for, hvem der skal bære og dele omkostningerne ved
tekniske tilpasninger som f.eks. nettilslutninger og netforstærkninger, forbedret netdrift og
regler for ikke-diskriminerende gennemførelse af de netkrav, der er nødvendige for at
integrere nye producenter, der leverer elektricitet fra vedvarende energikilder, i det
sammenhængende elforsyningsnet.
Disse regler skal være baseret på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier,
hvor der især tages hensyn til alle omkostninger og fordele forbundet med disse producenters
tilslutning til nettet og til de særlige forhold, der gælder for producenter, der befinder sig i
randområder og i tyndtbefolkede regioner. Reglerne kan give mulighed for forskellige typer
tilslutning.
4. Medlemsstaterne kan eventuelt kræve, at transmissions- og distributionssystemoperatørerne
helt eller delvis bærer de i stk. 3 omhandlede omkostninger. Medlemsstaterne genovervejer og
træffer de nødvendige foranstaltninger til at forbedre rammerne og reglerne for afholdelsen og
fordelingen af omkostningerne som omhandlet i stk. 3 senest den 30. juni 2011 og hvert andet
år derefter for at sikre integrationen af nye producenter som omhandlet i stk. 3.
5. Medlemsstaterne pålægger transmissions- og distributionssystemoperatørerne at forelægge
enhver ny producent af energi fra vedvarende energikilder, der ønsker at blive tilsluttet
systemet, omfattende og nødvendige oplysninger, herunder:
a) et udtømmende og detaljeret skøn over, hvad tilslutningen vil koste
b) en rimelig og nøjagtig tidsplan for modtagelse og behandling af ansøgningen om
nettilslutning
c) en rimelig, vejledende tidsplan for en foreslået nettilslutning.
DA 91 DA
Medlemsstaterne kan tillade, at producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder, som
ønsker at blive tilsluttet et net, udbyder tilslutningsarbejdet i licitation.
6. Fordelingen af omkostningerne som omhandlet i stk. 3 gennemføres ved hjælp af en
ordning, der baseres på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, under
hensyntagen til de fordele, som både oprindeligt og senere tilknyttede producenter samt
transmissions- og distributionsnetoperatører har af tilslutningerne.
7. Medlemsstaterne sikrer, at opkrævningen af transmissions- og distributionstariffer ikke
diskriminerer elektricitet fra vedvarende energikilder, herunder navnlig elektricitet fra
vedvarende energikilder produceret i randområder såsom øregioner og i tyndtbefolkede
regioner. Medlemsstaterne sikrer, at opkrævningen af transmissions- og distributionstariffer
ikke diskriminerer gas fra vedvarende energikilder.
8. Medlemsstaterne sikrer, at tariffer opkrævet af transmissions- og
distributionssystemoperatørerne for transmission og distribution af elektricitet fra anlæg, der
bruger vedvarende energikilder, afspejler de omkostningsfordele, der kan opnås som følge af
anlæggets tilslutning til nettet. Direkte brug af lavspændingsnettet kunne skabe sådanne
omkostningsfordele.
91. Medlemsstaterne vurderer, når det er relevant, behovet for udvidelse af den bestående
gasnetinfrastruktur for at lette inddragelsen af gas fra vedvarende energikilder.
102. Medlemsstaterne pålægger, når det er relevant, transmissions- og
distributionssystemoperatører på deres område at offentliggøre de tekniske forskrifter i
overensstemmelse med artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af
26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas48
, navnlig hvad angår
nettilslutningsregler, der omfatter gaskvalitets-, gaslugts- og gastrykskrav. Medlemsstaterne
pålægger endvidere transmissions- og distributionssystemoperatører at offentliggøre
tilslutningstarifferne i forbindelse med tilslutning af vedvarende gaskilder baseret på
gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier.
113. Medlemsstaterne vurderer i deres nationale handlingsplaner for vedvarende energi
nødvendigheden af at bygge ny infrastruktur for fjernvarme og fjernkøling produceret af
vedvarende energikilder for at nå de i artikel 3, stk. 1, omhandlede nationale mål for 2020.
Som resultat af denne ⌦ deres ⌫ vurdering , der er indeholdt i de integrerede nationale
energi- og klimaplaner i overensstemmelse med bilag I til forordning [forvaltning] om
nødvendigheden af at opbygge ny infrastruktur for fjernvarme og fjernkøling produceret af
vedvarende energikilder med henblik på at nå det EU-mål, der er omhandlet i dette direktivs
artikel 3, stk. 1,  tager medlemsstaterne, hvor det er relevant, skridt til at udvikle en
fjernvarmeinfrastruktur, der egner sig til udvikling af produktion af opvarmning og køling fra
store anlæg baseret på biomasse, solenergi og geotermisk energi.
nyt
Artikel 21
VE-egenforbrugere
1. Medlemsstaterne sikrer, at VE-egenforbrugere, individuelt eller gennem aggregatorer:
48
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre
marked for naturgas (EUT L 176 af 15.7.2003, s. 57).
DA 92 DA
a) har ret til at producere til eget forbrug og sælge, herunder via elkøbsaftaler, deres
overskydende produktion af vedvarende elektricitet uden at være underlagt uforholdsmæssige
procedurer og gebyrer, der ikke er omkostningsrelaterede
b) opretholder deres rettigheder som forbrugere
c) ikke betragtes som energileverandører i henhold til EU-lovgivningen eller den nationale
lovgivning, for så vidt at den elektricitet fra vedvarende energikilder, de leverer til nettet, ikke
overstiger 10 MWh for husholdninger og 500 MWh for juridiske personer på årsbasis og
d) modtager et vederlag for egenproduceret elektricitet fra vedvarende energikilder leveret til
nettet, der afspejler elleverancens markedsværdi.
Medlemsstaterne kan fastsætte en højere tærskelværdi end den, der er fastsat i litra c).
2. Medlemsstaterne skal sikre, at VE-egenforbrugere, som bor i samme boligejendom, eller
som er beliggende i samme kommercielle eller delte serviceanlæg eller et lukket
distributionssystem, i fællesskab kan producere til eget forbrug, som om de var en enkelt VE-
egenforbruger. I dette tilfælde gælder den tærskelværdi, der er fastsat i stk. 1, litra c), for hver
berørt VE-egenforbruger.
3. VE-egenforbrugerens anlæg kan forvaltes af en tredjepart med hensyn til installation og
drift, herunder måling, samt vedligeholdelse.
Artikel 22
VE-fællesskaber
1. Medlemsstaterne skal sikre, at VE-fællesskaber har ret til at producere, forbruge, lagre og
sælge vedvarende energi, bl.a. via elkøbsaftaler, uden at være underlagt uforholdsmæssige
procedurer og gebyrer, der ikke er omkostningsrelaterede.
I dette direktiv forstås ved et VE-fællesskab en SMV eller en nonprofitorganisation, hvis
partshavere eller medlemmer samarbejder om produktion, distribution, lagring og levering af
energi fra vedvarende kilder og opfylder mindst fire af følgende kriterier:
a) aktionærerne eller medlemmerne er fysiske personer, lokale myndigheder og herunder
kommuner samt SMV'er, der beskæftiger sig med vedvarende energi
b) mindst 51 % af aktionærerne eller medlemmerne med stemmeret i enheden er fysiske
personer
c) mindst 51 % af aktierne eller deltagerrettighederne i enheden ejes af lokale medlemmer,
dvs. repræsentanter for de lokale offentlige og private socioøkonomiske interesser
eller lokale borgere som har en direkte interesse i fællesskabets aktiviteter og dets
virkninger
d) mindst 51 % af posterne i enhedens bestyrelse eller ledelsesorganer forbeholdes lokale
medlemmer, dvs. repræsentanter for de lokale offentlige og private socioøkonomiske
interesser eller lokale borgere har direkte interesser i fællesskabets aktiviteter og dets
virkninger
e) fællesskabet har ikke installeret mere end 18 MW vedvarende kapacitet til elektricitet,
opvarmning og køling og transport som et årligt gennemsnit i de foregående 5 år.
2. Uden at dette berører statsstøttereglerne, skal medlemsstaterne ved udformningen af
støtteordninger tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for VE-fællesskaber.
DA 93 DA
Artikel 23
Integration af vedvarende energi i opvarmnings- og kølingsanlæg
1. For at fremme udbredelsen af vedvarende energikilder i sektoren for opvarmning og køling
skal hver medlemsstat bestræbe sig på at forhøje andelen af vedvarende energi til opvarmning
og køling med mindst 1 procentpoint (pp) hvert år udtrykt i den nationale andel af det
endelige energiforbrug og beregnet efter metoden i artikel 7.
2. Medlemsstaterne kan på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier udpege og
offentliggøre en liste over foranstaltninger og de gennemførende organer såsom
brændstofleverandører, der skal bidrage til den stigning, der er fastsat i stk. 1.
3. Forhøjelsen i stk. 1. kan gennemføres ved anvendelse af en eller flere af følgende
valgmuligheder:
a) fysisk integration af vedvarende energi i forsyningen med energi og energibrændsel til
opvarmning og køling
b) direkte afbødende foranstaltninger såsom installering af højeffektive VE-
opvarmningssystemer og -kølingssystemer i bygninger eller brug af vedvarende energi til
industrielle opvarmnings- og køleprocesser
c) indirekte afbødende foranstaltninger, der er omfattet af omsættelige certifikater, som
attesterer overholdelsen af forpligtelsen i kraft af støtte til indirekte afbødende
foranstaltninger, som udføres af en anden økonomisk aktør, såsom en uafhængig installatør af
VE-teknologi eller et energitjenesteselskab (ESCO), der udfører VE-installationstjenester.
4. Medlemsstaterne kan anvende de strukturer, som er etableret inden for rammerne af den
nationale energisparepligtordning, jf. artikel 7 i direktiv 2012/27/EU, til at gennemføre og
overvåge de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2.
5. De enheder, der er omfattet af stk. 2, skal sikre, at deres bidrag kan måles og verificeres, og
de skal rapportere årligt fra den 30. juni 2021 til den myndighed, der er udpeget af
medlemsstaten, om:
a) den samlede mængde energi, der er leveret til opvarmning og køling
b) den samlede mængde vedvarende energi, der er leveret til opvarmning og køling
c) andelen af vedvarende energi i den samlede mængde energi, der er leveret til opvarmning
og køling, og
d) typen af VE-kilde.
6. Medlemsstaterne skal sikre, at de rapporter, der er omhandlet i stk. 5, er underlagt den
kompetente myndigheds kontrol.
Artikel 24
Fjernvarme og -køling
1. Medlemsstaterne sikrer, at leverandører af fjernvarme og -køling oplyser de endelige
forbrugere om deres energiforbrug og andelen af vedvarende energi i deres systemer. Disse
oplysninger skal være i overensstemmelse med de standarder, der anvendes i henhold til
direktiv 2010/31/EU.
2. Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at kunder til fjernvarme-
eller fjernkølingsystemer, som ikke er "effektiv fjernvarme og fjernkøling", jf. artikel 2,
nr. 41), i direktiv 2012/27/EU, kan koble sig fra systemet med henblik på selv at producere
DA 94 DA
varme eller køling fra vedvarende energikilder eller skifte til en anden leverandør af varme
eller kulde, der har adgang til det system, der er omhandlet i stk. 4.
3. Medlemsstaterne kan begrænse retten til at frakoble sig eller skifte leverandør til kunder,
som kan dokumentere, at den planlagte alternative forsyningsløsning til opvarmning og
afkøling medfører en betydeligt bedre energimæssig ydeevne. Resultatevalueringen af den
alternative forsyningsløsning kan bygge på den energiattest, som er defineret i direktiv
2010/31/EU.
4. Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre ikke-
diskriminerende adgang til fjernvarme- eller fjernkølingssystemer for varme eller kulde, der
produceres af vedvarende energikilder og overskudsvarme eller -kulde. Denne ikke-
diskriminerende adgang skal åbne mulighed for direkte levering af opvarmning og køling fra
sådanne kilder til kunder, der er tilsluttet fjernvarme- eller fjernkølingssystemet, fra andre
leverandører end operatøren af fjernvarme- eller fjernkølingssystemet.
5. En operatør af et fjernvarme- eller fjernkølingssystem kan afvise at give leverandører
adgang, hvis systemet ikke har den nødvendige kapacitet på grund af anden forsyning med
overskudsvarme eller -kulde, varme eller kulde produceret af vedvarende energikilder eller
varme eller kulde produceret af højeffektiv kraftvarmeproduktion. I tilfælde af en sådan
afvisning skal medlemsstaterne sikre, at operatøren af fjernvarme- eller fjernkølingssystemet
forelægger den kompetente myndighed relevante oplysninger i henhold til stk. 9 om de
foranstaltninger, der vil være nødvendige for at udbygge systemet.
6. Nye fjernvarme- og fjernkølingssystemer kan efter anmodning undtages fra anvendelsen af
stk. 4 i en fastlagt periode. Den kompetente myndighed træffer afgørelse om en sådan
anmodning om undtagelse fra sag til sag. En undtagelse indrømmes kun, hvis det nye
fjernvarme- eller fjernkølingssystem udgør "effektiv fjernvarme og fjernkøling" som
omhandlet i artikel 2, nr. 41), i direktiv 2012/27/EU, og hvis det udnytter det potentiale for
vedvarende energikilder og overskudsvarme eller -kulde, som er påvist i den omfattende
vurdering, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 14 i direktiv 2012/27/EU.
7. Retten til at frakoble sig eller skifte leverandør kan udøves af individuelle kunder eller af
fællesforetagender bestående af kunder, eller af parter der handler på vegne af kunder. I
ejendomme med flere lejligheder i blokke kan en sådan frakobling kun foretages for hele
ejendommen.
8. Medlemsstaterne skal pålægge eldistributionssystemoperatørerne mindst hvert andet år i
samarbejde med operatørerne af fjernvarme- og kølingssystemer på deres område at vurdere
fjernvarme- og kølingssystemers potentiale i henseende til balancering og andre
systemtjenester, herunder prisfleksibelt elforbrug og lagring af overskudselektricitet
produceret af vedvarende energikilder, og ligeledes vurdere om anvendelsen af det påviste
potentiale ville være mere ressource- og omkostningseffektivt end alternative løsninger.
9. Medlemsstaterne skal udpege en eller flere uafhængige myndigheder til at sikre, at
forbrugernes rettigheder og reglerne for driften af fjernvarme- og fjernkølingssystemer i
henhold til denne artikel er klart defineret og håndhævet.
Artikel 25
Integration af vedvarende energi i transportsektoren
1. Med virkning fra den 1. januar 2021 skal medlemsstaterne pålægge brændstofleverandører
at inkludere en minimumsandel af energi fra avancerede biobrændstoffer og biogas og andre
biobrændstoffer produceret af råprodukter opført i bilag IX, fra vedvarende flydende eller
gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, fra affaldsbaseret fossilt
DA 95 DA
brændsel og elektricitet fra vedvarende energikilder i den samlede mængde
transportbrændstoffer, de leverer til forbrug eller anvendelse på markedet i løbet af et
kalenderår.
Minimumsandelen skal udgøre mindst 1,5 % i 2021 og stige til mindst 6,8 % i 2030 efter det
udviklingsforløb, der er fastlagt i bilag X, del B. I denne samlede andel skal bidraget fra
avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af råprodukter, der er anført i bilag IX, del
A, udgøre mindst 0,5 % af de transportbrændstoffer, der leveres til forbrug eller anvendelse på
markedet fra den 1. januar 2021, og stige til mindst 3,6 % frem til 2030 efter det
udviklingsforløb, der er fastlagt i bilag X, del C.
Besparelserne i drivhusgasemissionerne fra anvendelsen af avancerede biobrændstoffer, andre
biobrændstoffer og biogas produceret af råprodukter, der er anført i bilag IX, skal være mindst
70 % fra den 1. januar 2021.
Ved beregningen af de andele, der er omhandlet i andet afsnit, gælder følgende bestemmelser:
a) ved beregningen af nævneren, dvs. energiindholdet i de vej- og
jernbanetransportbrændstoffer, der leveres til forbrug eller anvendelse på markedet, skal
benzin, diesel, naturgas, biobrændstoffer, biogas, vedvarende flydende eller gasformige
transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, affaldsbaseret fossilt brændsel og
elektricitet, tages i betragtning
b) ved beregningen af tælleren skal energiindholdet i avancerede biobrændstoffer, andre
biobrændstoffer og biogas, der er produceret af råprodukter opført i bilag IX, vedvarende
flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og
affaldsbaserede fossile brændstoffer, der leveres til alle transportsektorer, samt vedvarende
elektricitet, der leveres til vejkøretøjer, tages i betragtning.
Ved beregningen af tælleren skal bidraget fra biobrændstoffer og biogas, der er produceret af
råprodukter opført i bilag IX, del B, begrænses til 1,7 % af energiindholdet i
transportbrændstoffer, der leveres til forbrug eller anvendelse på markedet, og bidraget fra
brændstoffer, der leveres til luftfart og søfart, skal sættes til 1,2 gange deres energiindhold.
c) Ved beregningen af både tæller og nævner skal de værdier for transportbrændstoffernes
energiindhold, som er angivet i bilag III, anvendes. Til bestemmelse af energiindholdet i
transportbrændstoffer, der ikke er medtaget i bilag III, skal medlemsstaterne anvende de
europæiske standardiseringsorganers standarder til bestemmelse af brændstoffers brændværdi.
I tilfælde, hvor der ikke er vedtaget ESO-standarder til dette formål, anvendes de respektive
ISO-standarder.
2. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 skal medlemsstaterne indføre en ordning, hvorved
brændstofleverandørerne får mulighed for at overføre forpligtelsen i stk. 1 til andre
brændstofleverandører og sikre, at alle overførsler dokumenteres i den nationale database, der
er omhandlet i stk. 4.
3. For at bestemme andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder med henblik på stk. 1 er
det muligt at anvende enten den gennemsnitlige andel af elektricitet fra vedvarende
energikilder i Unionen eller andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder i den
medlemsstat, hvori elektriciteten leveres som målt to år inden det pågældende år. I begge
tilfælde annulleres en tilsvarende mængde oprindelsesgarantier, der er udstedt i
overensstemmelse med artikel 19.
Andelen af vedvarende energi i flydende eller gasformige transportbrændstoffer skal
bestemmes på grundlag af andelen af vedvarende energi i den samlede energitilførsel, der
anvendes til produktion af brændstoffet.
DA 96 DA
Med henblik på dette stykke finder følgende bestemmelser anvendelse:
a) Når elektricitet anvendes til produktion af vedvarende flydende eller gasformige
transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse – enten direkte eller med henblik på
produktion af mellemprodukter – er det muligt at bestemme andelen af vedvarende energi
enten ud fra den gennemsnitlige andel af elektricitet fra vedvarende energikilder i Unionen
eller ud fra andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder i produktionslandet som målt to
år inden det pågældende år. I begge tilfælde annulleres en tilsvarende mængde
oprindelsesgarantier, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 19.
Imidlertid kan elektricitet fra direkte tilslutning til et anlæg, som producerer elektricitet fra
vedvarende energikilder: i), der sættes i drift efter eller samtidig med de anlæg, der producerer
de vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk
oprindelse, og ii) ikke er tilsluttet elnettet, fuldt ud medregnes som vedvarende elektricitet til
produktion af disse vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af
biologisk oprindelse.
b) Er biomasse produceret af fossile brændstoffer i en fælles proces, skal mængden af
biobrændstoffer i produktet fastslås ved at anvende egnede omregningsfaktorer for
biomassens input. Skaber processen mere end ét produkt, skal alle produkter af processen
antages at indeholde samme andel af biobrændstoffer. Samme regler finder anvendelse med
henblik på artikel 27, stk. 1.
4. Medlemsstaterne opretter en database, der gør det muligt at spore transportbrændstoffer,
som kan komme i betragtning ved beregningen af tælleren, der er fastsat i stk. 1, litra b), og
pålægger den pågældende økonomiske aktør at indføre oplysninger om gennemførte
transaktioner og de støtteberettigede brændstoffers bæredygtighedsegenskaber, herunder deres
vugge-til-grav-drivhusgasemissioner fra produktionsstedet til den brændstofleverandør, der
markedsfører brændstoffet.
Databasen skal indeholde oplysninger om det krav til brændstofleverandører, som er
beskrevet i stk. 1, og hvordan kravet er opfyldt.
De nationale databaser skal forbindes, således at transaktioner af brændstoffer mellem
medlemsstaterne kan spores. For at sikre kompatibilitet mellem de nationale databaser skal
Kommissionen fastsætte tekniske specifikationer for deres indhold, og hvordan de anvendes,
ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der vedtages i overensstemmelse med
undersøgelsesproceduren som omhandlet i artikel 31.
5. Medlemsstaterne skal rapportere om de aggregerede oplysninger fra de nationale databaser
og herunder brændstoffernes vugge-til-grav-drivhusgasemissioner, jf. bilag VII til forordning
[forvaltning].
6. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse
med artikel 32 med henblik på yderligere at præcisere den metode, der er omhandlet i denne
artikels stk. 3, litra b), med henblik på at bestemme andelen af biobrændstoffer, der stammer
fra biomasse forarbejdet med fossile brændstoffer i en fælles proces, for at præcisere metoden
til vurdering af besparelser af drivhusgasemissioner fra vedvarende flydende eller gasformige
transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og affaldsbaseret fossilt brændsel
samt at fastlægge minimumsbesparelser i drivhusgasemissioner, der kræves for disse
brændstoffer med henblik på denne artikels stk. 1.
7. Senest den 31. december 2025 vurderer Kommissionen inden for rammerne af den
vurdering, der gennemføres hvert andet år af de fremskridt, der er gjort i henhold til
forordning [forvaltning], om den forpligtelse, der er fastsat i stk. 1, effektivt fremmer
innovation og fremmer besparelser i transportsektorens drivhusgasemissioner, og hvorvidt de
DA 97 DA
gældende krav om drivhusgasbesparelser for biobrændstoffer og biogas er hensigtsmæssige.
Kommissionen forelægger om fornødent et forslag om ændring af den forpligtelse, der er
fastsat i stk. 1.
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
Artikel 1726Bæredygtigheds - og drivhusgasemissionsbesparelses  kriterier for
biobrændstoffer, og flydende biobrændsler og biomassebrændsler 
1. Uanset om råmaterialerne er dyrket på eller uden for Fællesskabets område, må eEnergi fra
biobrændstoffer , og flydende biobrændsler og biomassebrændsler må  kun tages i
betragtning med henblik på de i dette stykkes litra a), b) og c) omhandlede formål, hvis de
opfylder bæredygtighedskriterierne i stk. 2-6 og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne
i stk. 7 :
a) måling af overholdelse af kravene i dette direktiv vedrørende nationale mål
bidraget til opfyldelsen af EU-målet og medlemsstaternes andel af vedvarende
energi 
b) måling af overholdelse af VE-forpligtelse , herunder de forpligtelser, der er
fastsat ved artikel 23 og 25 
c) berettigelse til finansiel støtte til forbrug af biobrændstoffer, og flydende
biobrændsler og biomassebrændsler .
Biobrændstoffer, og flydende biobrændsler og biomassebrændsler , der er fremstillet af
affald og restprodukter, som ikke stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, skal
dog kun opfylde bæredygtigheds drivhusgasemissionsbesparelses kriterierne i stk. 27 for
at blive taget i betragtning med henblik på de i ⌦ dette stykkes ⌫ litra a), b) og c)
omhandlede formål. Denne bestemmelse finder også anvendelse på affald og restprodukter,
som først forarbejdes til et produkt, inden de videreforarbejdes til biobrændstoffer, flydende
biobrændsler og biomassebrændsler. 
nyt
Biomassebrændsler skal alene opfylde bæredygtigheds- og
drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne i stk. 2-7, hvis de anvendes i anlæg til produktion
af elektricitet, opvarmning og køling eller brændstoffer med en kapacitet på 20 MW eller
derover for faste biomassebrændsler og med en elektrisk kapacitet på 0,5 MW eller derover
for gasformige biomassebrændsler. Medlemsstaterne må anvende bæredygtigheds- og
drivhusgasemissionsbesparelseskriterier på anlæg med lavere kapacitet.
Bæredygtighedskriterierne i stk. 2-6 og drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne i stk. 7 skal
gælde uanset biomassens geografiske oprindelse.
2009/28/EF, artikel 17
(tilpasset)
nyt
32. Biobrændstoffer, og flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der produceres af
biomasse fra landbrug , der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, litra a), b) og c),
DA 98 DA
omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj
biodiversitetsværdi, dvs. et areal, der havde en af følgende statusser i januar 2008 eller
derefter, uanset om arealet stadig har denne status:
a) primærskov og andre træbevoksede arealer, dvs. skov og andre træbevoksede
arealer med hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på
menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig
grad
b) områder:
i) der ved lov har fået status som, eller af den relevante kompetente myndighed
er udlagt som, naturbeskyttelsesområde, eller
ii) til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller
arter, der er anerkendt i internationale aftaler eller er medtaget på lister
udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale
Naturværnsunion (IUCN), idet disse områder dog skal være anerkendt i
overensstemmelse med artikel 1827, stk. 4, førsteandet afsnit,
medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har
forstyrret disse naturbeskyttelsesformål
c) græsarealer med høj biodiversitet på over en hektar , som er:
i) naturlige, dvs. græsarealer, der ville forblive græsarealer uden menneskelig
intervention, og som opretholder den naturlige artssammensætning og de
økologiske kendetegn og processer, eller
ii) ikke-naturlige, dvs. græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer
uden menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte og af
en relevant kompetent myndighed er blevet udpeget som areal med høj
biodiversitet , medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste
råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer⌦som græsarealer med
høj biodiversitet⌫.
nyt
Kommissionen kan fastsætte kriterier med henblik på at afgøre, hvilke græsarealer der er
omfattet af litra c), ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 31, stk. 2.
2009/28/EF, artikel 17
(tilpasset)
nyt
4.3. Biobrændstoffer og, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af
biomasse fra landbrug , der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, litra a), b) og c),
omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer med stort kulstoflager, dvs.
arealer, der havde en af følgende statusser i januar 2008, og som ikke længere har denne
status:
a) vådområder, dvs. arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er
vanddækkede eller vandmættede
DA 99 DA
b) sammenhængende skovarealer, dvs. arealer på over en ha bevokset med træer af
en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30 % eller med
træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten
c) arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en
kronedækningsgrad på mellem 10 % og 30 % eller med træer, der kan nå disse
tærskler på lokaliteten, medmindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og
efter omlægning er således, at det ved anvendelse af metodologien i bilag IV, del C,
vil opfylde betingelserne i stk. 72 i denne artikel.
Bestemmelserne i dette stykke finder ikke anvendelse, hvis arealet på det tidspunkt, hvor
råmaterialet blev udvundet, havde samme status som i januar 2008.
54. Biobrændstoffer, og flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af
biomasse fra landbrug , der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, litra a), b) og c),
omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i
januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke
indebærer afvanding af hidtil udrænet jord.
nyt
5. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra
skove, som tages i betragtning med henblik på stk. 1, litra a), b) og c), skal opfylde følgende
krav for at minimere risikoen for, at der anvendes ikkebæredygtig produktion af
skovbiomasse:
a) det land, hvor skovbiomasse blev fældet, har indført national og/eller regional lovgivning
om skovhugst samt overvågnings- og håndhævelsessystemer, der sikrer, at:
i) hugsten finder sted i henhold til de betingelser, der gælder for hugsttilladelsen inden for
lovmæssigt bekendtgjorte grænser
ii) skove genplantes på arealer, hvor skovhugst har fundet sted
iii) områder med høj bevaringsværdi, herunder vådområder og tørvemoser, beskyttes
iv) hugstens påvirkning af jordbundskvalitet og biodiversitet minimeres og
v) hugsten overstiger ikke skovens produktionskapacitet på lang sigt
b) når den dokumentation, der er omhandlet i første afsnit, ikke er tilgængelig, skal
biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse
tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål, hvis der er
indført systemer til styring på skovbrugsbedriftsniveau for at sikre, at:
i) skovbiomassen er fældet i henhold til en retlig tilladelse
ii) skove genplantes på arealer, hvor skovhugst har fundet sted
iii) områder med høj bevaringsværdi, herunder tørvemoser og vådområder, udpeges og
beskyttes
iv) hugstens påvirkning af jordbundskvalitet og biodiversitet minimeres
v) hugsten overstiger ikke skovens produktionskapacitet på lang sigt.
6. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra
skove skal tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål,
DA 100 DA
hvis landet eller den regionale organisation for økonomisk integration, hvorfra skovbiomasse
stammer, opfylder følgende LULUCF-krav:
i) er part i og har ratificeret Parisaftalen
ii) har forelagt et nationalt bestemt bidrag (NDC) for De Forenede Nationers
rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som omfatter emissioner og optag fra
landbrug, skovbrug og arealanvendelse, hvormed det sikres, at enten medregnes ændringer i
kulstoflagrene i forbindelse med hugst af biomasse i landets forpligtelse til at mindske eller
begrænse drivhusgasemissioner, jf. det nationalt bestemte bidrag, eller også er nationale eller
regionale love for skovhugst indført i overensstemmelse med Parisaftalens artikel 5 med
henblik på at bevare og øge kulstoflagre og -dræn
iii) har indført et nationalt system for rapportering af drivhusgasemissioner og optag fra
arealanvendelse, herunder skovbrug og landbrug, som er i overensstemmelse med de krav, der
er fastsat i beslutninger vedtaget i henhold til klimakonventionen og til Parisaftalen.
Når den dokumentation, der er omhandlet i første afsnit, ikke er tilgængelig, skal
biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse
tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål, hvis der er
indført systemer til styring på skovbrugsbedriftsniveau for at sikre, at omfanget af
kulstoflagre og dræn i skovene opretholdes.
Kommissionen kan fastsætte, med hvilken dokumentation overholdelsen af kravene i stk. 5 og
6 påvises ud fra en operationel synsvinkel, ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der vedtages
efter undersøgelsesproceduren i artikel 31, stk. 2.
Senest den 31. december 2023 skal Kommissionen vurdere, om kriterierne i stk. 5 og 6 på
effektiv vis minimerer risikoen for at der anvendes ikkebæredygtig skovbiomasse, og se
nærmere på LULUCF-krav på grundlag af foreliggende data. Kommissionen forelægger om
fornødent et forslag om ændring af de krav, der er fastsat i stk. 5 og 6.
2009/28/EF
6. Landbrugsråvarer, der dyrkes i Fællesskabet og anvendes til produktion af biobrændstoffer
og flydende biobrændsler, og som tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, litra a), b)
og c), omhandlede formål, fremstilles i overensstemmelse med kravene og standarderne i
bestemmelserne under overskriften »Miljø« i del A og i punkt 9 i bilag II til Rådets
forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles
landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse
støtteordninger for landbrugere49
og i overensstemmelse med de mindstekrav til god
landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat i henhold til nævnte forordnings artikel 6,
stk. 1.
nyt
7. Besparelsen af drivhusgasemissioner ved anvendelse af biobrændstoffer, flydende
biobrændsler og biomassebrændsler, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1 nævnte
formål, skal være:
a) mindst 50 % for biobrændstoffer og flydende biobrændsler produceret i anlæg, der var i
drift senest den 5. oktober 2015
49
EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16.
DA 101 DA
b) mindst 60 % for biobrændstoffer og flydende biobrændsler produceret i anlæg, der er sat i
drift efter den 5. oktober 2015
c) mindst 70 % for biobrændstoffer og flydende biobrændsler produceret i anlæg, der sættes i
drift efter den 1. januar 2021
d) mindst 80 % for elektricitet, opvarmning og køling produceret af biomassebrændsel
anvendt i anlæg, som sættes i drift efter den 1. januar 2021, og 85 % for anlæg, der sættes i
drift efter den 1. januar 2026.
Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske produktion af biobrændstoffer eller
flydende biobrændsler henholdsvis opvarmning, køling og elektricitet produceret af
biomassebrændsel er påbegyndt.
2015/1513, artikel 2, stk. 5, litra
a)
nyt
2. Besparelsen i drivhusgasemissionerne ved anvendelse af biobrændstoffer og flydende
biobrændsler, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål, skal være
mindst 60 % for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er produceret i anlæg, som
sættes i drift efter den 5. oktober 2015. Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske
produktion af biobrændstoffer og flydende biobrændsler har fundet sted.
Med henblik på de i stk. 1 nævnte formål skal der i anlæg, der var i drift senest den 5. oktober
2015, ved anvendelse af biobrændstoffer og flydende biobrændsler opnås besparelser i
drivhusgasemissionerne på mindst 35 % frem til den 31. december 2017 og på mindst 50 %
fra den 1. januar 2018.
Besparelsen i drivhusgasemissionen som følge af anvendelse af biobrændstoffer, and flydende
biobrændsler og biomassebrændsler anvendt i anlæg, der producerer biomasse til
opvarmning, køling og elektricitet,  beregnes i overensstemmelse med artikel 19 28, stk. l.
nyt
8. Elektricitet fra biomassebrændsler, som produceres i anlæg med en kapacitet på 20 MW
eller derover, må alene tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, litra a), b) og c), nævnte
formål på betingelse af, at den produceres ved anvendelse af højeffektiv
kraftvarmeproduktionsteknologi som defineret i artikel 2, nr. 34), i direktiv 2012/27/EU. Med
henblik på stk. 1, litra a) og b) gælder denne bestemmelse kun for anlæg, som sættes i drift
efter [3 år efter vedtagelsestidspunktet for dette direktiv]. Med henblik på stk. 1, litra c)
berører denne bestemmelse ikke offentlig støtte, der ydes i henhold til ordninger godkendt
senest den [3 år efter vedtagelsestidspunktet for dette direktiv].
Første afsnit finder ikke anvendelse på elektricitet fra anlæg, der er omfattet af en særlig
underretning fra en medlemsstat til Kommissionen på grundlag af en behørigt dokumenteret
forekomst af risici for elforsyningssikkerheden. Kommissionen træffer efter at have vurderet
underretningen en afgørelse under hensyn til de elementer, der indgår deri.
DA 102 DA
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
7. Kommissionen aflægger hvert andet år for så vidt angår både tredjelande og EU-
medlemsstater, der er en væsentlig kilde til biobrændstoffer eller råmaterialer til
biobrændstoffer, der forbruges inden for Fællesskabet, rapport til Europa-Parlamentet og
Rådet om nationale foranstaltninger truffet til overholdelse af bæredygtighedskriterierne i stk.
2-5 og til beskyttelse af jord, vand og luft. Den første rapport forelægges i 2012.
Kommissionen aflægger hvert andet år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om
indvirkningen af en øget efterspørgsel efter biobrændstoffer på den sociale bæredygtighed i
Fællesskabet og i tredjelande og om indvirkningen af Fællesskabets biobrændstofpolitik på
tilgængeligheden af fødevarer til overkommelige priser, især for befolkningerne i
udviklingslandene, og andre generelle udviklingsspørgsmål. Rapporterne skal omhandle
respekt for brugsrettigheder til jord. For både tredjelande og medlemsstater, der er en
væsentlig kilde til råmaterialer til biobrændstoffer, der forbruges inden for Fællesskabet, skal
det i rapporterne anføres, om landet har ratificeret og gennemført hver af følgende
konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation:
– Konventionen vedrørende tvunget eller pligtmæssigt arbejde (nr. 29)
– Konventionen om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig (nr. 87)
– Konventionen vedrørende lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af
samme værdi (nr. 100)
– Konventionen vedrørende forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og
erhverv (nr. 111)
– Konventionen om mindstealder for adgang til beskæftigelse (nr. 138)
– Konventionen om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste
former for børnearbejde (nr. 182).
For både tredjelande og medlemsstater, der er en væsentlig kilde til råmaterialer til
biobrændstoffer, der forbruges inden for Fællesskabet, skal det i rapporterne anføres, om
landet har ratificeret og gennemført:
– Cartagenaprotokollen om biosikkerhed
– Konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter.
Den første rapport forelægges i 2012. Kommissionen foreslår eventuelt korrigerende
foranstaltninger, navnlig hvis der er dokumentation for, at produktionen af biobrændstoffer
har en betydelig indvirkning på fødevarepriserne.
9. Kommissionen aflægger senest den 31. december 2009 rapport om krav om en
bæredygtighedsordning for energianvendelser af biomasse, bortset fra biobrændstoffer og
flydende biobrændsler. Rapporten ledsages, hvor det er relevant, af forslag til Europa-
Parlamentet og Rådet om en bæredygtighedsordning for andre energianvendelser af biomasse.
Denne rapport og eventuelle forslag heri skal bygge på den bedst tilgængelige videnskabelige
dokumentation under hensyn til nye udviklinger inden for innovative processer. Hvis den
analyse, der foretages med henblik herpå, viser, at det i forbindelse med skovbiomasse ville
være hensigtsmæssigt at indføre ændringer i beregningsmetodologien i bilag V eller af de
bæredygtighedskriterier vedrørende kulstoflagre, der anvendes på biobrændstoffer og
flydende biobrændsler, skal Kommissionen om nødvendigt samtidig forelægge Europa-
Parlamentet og Rådet forslag herom.
DA 103 DA
8. 9. Med henblik på de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål må medlemsstaterne
ikke ud fra andre bæredygtighedsbegrundelser afvise at tage biobrændstoffer og flydende
biobrændsler, der er fremstillet i overensstemmelse med denne artikel, i betragtning.
nyt
10. Med henblik på de i stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede formål må medlemsstaterne
indføre yderligere krav til biomassebrændsels bæredygtighed.
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
Artikel 1827
Kontrol af overholdelsen af bæredygtigheds - og
drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne for biobrændstoffer, og flydende
biobrændsler og biomassebrændsler 
1. Når biobrændstoffer, og flydende biobrændsler og biomassebrændsler  skal tages i
betragtning med henblik på de i artikel 23 og 25 samt  i artikel 1726, stk. 1, litra a), b)
og c), omhandlede formål, kræver medlemsstaterne af de økonomiske aktører, at de
dokumenterer, at de bæredygtigheds - og drivhusgasemissionsbesparelses kriterier, der er
fastsat i artikel 2617, stk. 2-57, er opfyldt. Til dette formål kræver de, at de økonomiske
aktører anvender et massebalancesystem, der:
a) tillader, at partier af råmaterialer eller biobrændstoffer, flydende biobrændsler
eller biomassebrændsler  med forskellige bæredygtigheds - og
drivhusgasemissionsbesparelses  karakteristika blandes eksempelvis i en
container, i et forarbejdnings- eller logistikanlæg samt i transmissions- og
distributionsinfrastruktur eller i en transmissions- og distributionslokalitet 
nyt
b) tillader, at partier af råmaterialer med forskelligt energiindhold blandes med
henblik på yderligere forarbejdning, forudsat at partiernes størrelse justeres efter
deres energiindhold
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
bc) kræver, at oplysninger om bæredygtigheds - og
drivhusgasemissionsbesparelses karakteristikaene og de i litra a) nævnte partiers
størrelse forbliver knyttet til blandingen, og
cd) fastsætter, at summen af alle partier, der trækkes ud af blandingen, beskrives som
havende de samme bæredygtighedskarakteristika i de samme mængder som summen
af alle partier, der tilføres blandingen , og stiller krav om, at denne balance
opretholdes i et passende tidsrum .
DA 104 DA
nyt
2. Når et parti er forarbejdet, skal oplysninger om partiets bæredygtigheds- og
drivhusgasemissionsbesparelseskarakteristika justeres og tildeles det pågældende output i
overensstemmelse med følgende regler:
a) når forarbejdningen af et parti råmaterialer kun giver ét output, som er bestemt til
produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsel, skal
partiets størrelse og de tilknyttede mængder af bæredygtigheds- og
drivhusgasemissionsbesparelseskarakteristika justeres ved at anvende en
omregningsfaktor, der repræsenterer forholdet mellem mængden af det output, som
er bestemt til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller
biomassebrændsel, og massen af det råmateriale, som indgår i processen
b) når forarbejdningen af et parti råmaterialer resulterer i mere end ét output, som er
bestemt til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller
biomassebrændsel, skal der for hvert output anvendes en særskilt omregningsfaktor
og en særskilt massebalance.
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
2. Kommissionen aflægger rapport for Europa-Parlamentet og Rådet i 2010 og 2012 om den
metode for verifikation af massebalancen, der er beskrevet i stk. 1, og om mulighederne for at
bruge andre verifikationsmetoder i relation til nogle eller alle typer råmaterialer,
biobrændstoffer eller flydende biobrændsler. I sin vurdering overvejer Kommissionen de
verifikationsmetoder, hvor oplysningerne om bæredygtighedskarakteristikaene ikke behøver
at være fysisk knyttet til særlige partier eller blandinger. Vurderingen skal tage hensyn til
behovet for at opretholde verifikationssystemets integritet og effektivitet, samtidig med at det
undgås at lægge en urimelig byrde på industrien. Rapporten ledsages eventuelt af forslag til
Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelse af andre verifikationsmetoder.
3. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at de økonomiske aktører forelægger
pålidelige oplysninger om overholdelsen af de bæredygtigheds- og
drivhusgasemissionsbesparelseskriterier, der er fastsat i artikel 26, stk. 2-7,  og på
opfordring stiller de data, der er anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for
medlemsstaten. Medlemsstaterne kræver af de økonomiske aktører, at de sørger for en
tilstrækkelig standard for en uafhængig kontrol af de oplysninger, de forelægger, og at de
dokumenterer, at dette er blevet gjort. Det skal kontrolleres, at de systemer, der anvendes af
de økonomiske aktører er nøjagtige, pålidelige og sikret mod svindel. Der skal foretages en
evaluering af frekvensen og metodologien i prøveudtagningen og dataenes pålidelighed.
De oplysninger, der er nævnt i første afsnit, skal navnlig omfatte oplysninger om opfyldelse af
de bæredygtighedskriterier, der er nævnt i artikel 17, stk. 2-5, passende og relevante
oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet med henblik på beskyttelse af jord, vand og
luft, genopretning af nedbrudte arealer og undgåelse af overdrevent vandforbrug i områder,
hvor der er vandknaphed, samt passende og relevante oplysninger om de foranstaltninger, der
er truffet for at tage hensyn til de forhold, der er nævnt i artikel 17, stk. 7, andet afsnit.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter efter undersøgelsesproceduren i artikel 25,
stk. 3, for at fastlægge den i nærværende stykkes første og andet afsnit omhandlede liste over
passende og relevante oplysninger. Kommissionen påser navnlig, at afgivelsen af disse
DA 105 DA
oplysninger ikke er en for stor administrativ byrde for aktørerne generelt og for mindre
landbrugere, producentorganisationer og kooperativer i særdeleshed.
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
De forpligtelser, der er fastlagt i dette stykke, finder anvendelse, uanset om
biobrændstofferne, de flydende biobrændsler eller og biomassebrændslerne  er
produceret inden for Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ eller er importeret.
Medlemsstaterne indberetter i sammenfattet form oplysningerne i første afsnit af dette stk. til
Kommissionen. Kommissionen offentliggør et resumé af disse oplysninger på den i
artikel 24 i forordning [forvaltning]  omhandlede gennemsigtighedsplatform e-
rapporteringsplatform  under iagttagelse af fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme
oplysninger.
4. Fællesskabet bestræber sig på at indgå bilaterale eller multilaterale aftaler med tredjelande,
der indeholder bestemmelser om bæredygtighedskriterier, der svarer til kriterierne i dette
direktiv. Når Fællesskabet har indgået aftaler, der indeholder bestemmelser vedrørende emner
omfattet af bæredygtighedskriterierne i artikel 17, stk. 2-5, kan Kommissionen beslutte, at
disse aftaler godtgør, at biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er fremstillet af
råmaterialer dyrket i disse lande, overholder de omhandlede bæredygtighedskriterier. Ved
indgåelsen af disse aftaler lægges der behørig vægt på foranstaltninger, der er truffet med
henblik på bevaring af områder, der leverer grundlæggende økosystemydelser i kritiske
situationer (f.eks. beskyttelse af afvandingsområder og erosionskontrol), beskyttelse af jord,
vand og luft, indirekte ændringer i arealanvendelsen, genopretning af nedbrudte arealer og
undgåelse af overdrevent vandforbrug i områder, hvor der er vandknaphed samt på de forhold,
der er nævnt i artikel 17, stk. 7, andet afsnit.
2015/1513 artikel 2, stk. 6, litra
b) (tilpasset)
nyt
4. Kommissionen kan træffe afgørelse om, at frivillige nationale eller internationale
ordninger, der fastsætter standarder for fremstilling af biomasseprodukter, indeholder
nøjagtige data med henblik på de i artikel 17, stk. 2, 26, stk. 7,omhandlede formål og/eller
godtgør, at partier af biobrændstoffer , eller flydende biobrændsler eller
biomassebrændsler  overholder bæredygtighedskriterierne i artikel 1726, stk. 2, 3, 4, og
5 og 6,og/eller at ingen materialer bevidst er ændret eller kasseret, så partiet eller en del deraf
falder ind under bilag IX. Operatørerne kan i forbindelse med deres påvisning af, at kravene
i artikel 26, stk. 5 og 6, angående skovbiomasse er opfyldt, beslutte at forelægge den krævede
dokumentation direkte på skovbrugsbedriftsniveau.  Kommissionen kan beslutte, at disse
ordninger skal indeholde nøjagtige data til oplysning om foranstaltninger, der er truffet med
henblik på bevaring af områder, der leverer grundlæggende økosystemydelser i kritiske
situationer (f.eks. beskyttelse af afvandingsområder og erosionskontrol), beskyttelse af jord,
vand og luft, genopretning af nedbrudte arealer og undgåelse af overdrevent vandforbrug i
områder, hvor der er vandknaphed, samt på de forhold, der er nævnt i artikel 17, stk. 7, andet
afsnit. Kommissionen kan også med henblik på artikel 2617, stk. 23, litra b), nr. ii), anerkende
områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der
er anerkendt ved internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige
organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion.
DA 106 DA
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
Kommissionen kan beslutte, at disse  frivillige nationale eller internationale ordninger til
at måle besparelsen i drivhusgasemissionen indeholder nøjagtige data oplysninger om
trufne foranstaltninger  med henblik på de i artikel 17, stk. 2, omhandlede
formål. beskyttelse af jordbund, vand og luft, genopretning af nedbrudte arealer og
undgåelse af overdrevent vandforbrug i områder, hvor der er vandknaphed, og certificering af
biobrændstoffer og flydende biobrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i
arealanvendelsen  .
Kommissionen kan beslutte, at arealer, der indgår i et nationalt eller regionalt
genopretningsprogram, der tager sigte på at forbedre stærkt nedbrudte eller stærkt forurenede
arealer, opfylder kriterierne i bilag V, del C, punkt 9.
5. Kommissionen vedtager kun beslutninger i henhold til stk. 4, hvis den pågældende aftale
eller ordning opfylder tilstrækkelige standarder for pålidelighed, gennemsigtighed og
uafhængig kontrol. Ordninger til at måle besparelsen i drivhusgasemissionen skal også
overholde metodologikravene i bilag V eller bilag VI  . Lister over områder med høj
biodiversitetsværdi, jf. artikel 2617, stk. 23, litra b), nr. ii), skal opfylde rimelige standarder
for objektivitet og overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder samt sikre
passende ankeprocedurer.
2015/1513 artikel 2, stk. 6, litra
c) (tilpasset)
nyt
De i stk. 4 omhandlede frivillige ordninger ("de frivillige ordninger") skal regelmæssigt, og
mindst én gang om året, offentliggøre en liste over deres certificeringsorganer, som anvendes
til uafhængig kontrol, idet det for hvert certificeringsorgan angives, hvilken enhed eller
national offentlig myndighed der har anerkendt det, og hvilken enhed eller national offentlig
myndighed der fører tilsyn med det.
For at sikre, at overholdelsen af bæredygtigheds- og
drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne kontrolleres på en produktiv og harmoniseret måde
og  navnlig med henblik på at forhindre svig kan Kommissionen på grundlag af en
risikoanalyse eller de i nærværende artikels stk. 6, andet afsnit, omhandlede rapporter
specificere standarderne gennemførelsesbestemmelser og herunder passende standarder 
for pålidelighed, gennemsigtighed og  uafhængig kontrol og kræve, at alle frivillige
ordninger anvender disse standarder. Kommissionen skal ved fastlæggelsen af disse
standarder være særlig opmærksom på behovet for at minimere den administrative
byrde.  Dette skal ske ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtaget efter
undersøgelsesproceduren i artikel 25 31, stk. 3. Sådanne retsakter skal fastlægge en tidsfrist,
inden for hvilken de frivillige ordninger skal gennemføre standarderne. Kommissionen kan
ophæve afgørelser om anerkendelse af frivillige ordninger, såfremt disse ordninger ikke
gennemfører sådanne standarder inden for den fastlagte tidsfrist.
DA 107 DA
2015/1513 artikel 2, stk. 6, litra
d) (tilpasset)
nyt
6. Afgørelser i henhold til nærværende artikels stk. 4 vedtages efter undersøgelsesproceduren
i artikel 2531, stk. 3. Sådanne afgørelser er gyldige i højst fem år.
Kommissionen kræver, at hver frivillig ordning, som er genstand for en afgørelse vedtaget i
henhold til stk. 4, senest den 6. oktober 2016 og derefter årligt senest den 30. april forelægger
Kommissionen en rapport, der dækker hvert af punkterne i nærværende stykkes tredje afsnit.
Generelt dækker rapporten det forudgående kalenderår. Den første rapport skal dække mindst
seks måneder fra den 9. september 2015. Kravet om at forelægge en rapport finder kun
anvendelse på frivillige ordninger, som har fungeret i mindst 12 måneder.
Senest den 6. april 2017 og derefter i rapporterne i henhold til artikel 23, stk. 3, forelægger
Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en analyse af de i
nærværende stykkes andet afsnit omhandlede rapporter og en gennemgang af gennemførelsen
af de i stk. 4 omhandlede aftaler eller frivillige ordninger, for hvilke der er vedtaget en
afgørelse i overensstemmelse med nærværende artikel, samt en kortlægning af bedste praksis.
Rapporten skal baseres på de bedste tilgængelige oplysninger, herunder fra høringer af
interessenter, og på de praktiske erfaringer med anvendelsen af de pågældende aftaler eller
ordninger. Rapporten skal analysere følgende:
generelt:
a) kontrollernes uafhængighed, modalitet og hyppighed både i forhold til, hvad der
fremgår om disse forhold af dokumentationen om ordningen på det tidspunkt, hvor
Kommissionen godkendte den pågældende ordning, og i forhold til bedste praksis i
industrien
b) tilgængelighed, erfaring og gennemsigtighed med hensyn til anvendelsen af
metoder til påvisning og håndtering af manglende overholdelse, navnlig for så vidt
angår situationer med eller påstande om alvorlige ulovligheder fra ordningens
medlemmers side
c) gennemsigtighed, navnlig hvad angår adgang til ordningen, tilgængelighed af
oversættelser til de sprog, der anvendes i de lande og regioner, som råmaterialerne
kommer fra, adgangen til en liste over certificerede aktører og relevante certifikater
samt adgangen til kontrolrapporter
d) inddragelse af interessenter, navnlig med hensyn til høring af oprindelige og
lokale samfund før beslutningstagning, i forbindelse med udarbejdelsen og
gennemgangen af ordningen og under kontroller samt reaktionerne på deres bidrag
e) ordningens overordnede robusthed, navnlig i lyset af reglerne om kontrollanters
akkreditering, kvalifikationer og uafhængighed og de relevante organer under
ordningen
f) markedsopdateringer af ordningen, mængden af certificerede råmaterialer og
biobrændstoffer efter oprindelsesland og type samt antallet af deltagere
g) oplysninger om, hvor let og effektivt der kan iværksættes et system til sporing af
dokumentation for overholdelse af de bæredygtighedskriterier, som ordningen
opstiller over for medlemmet eller medlemmerne, idet et sådant system er tænkt som
et middel til at forebygge svigagtig adfærd, især med henblik på opdagelse,
DA 108 DA
behandling og opfølgning af formodet svig og andre uregelmæssigheder og, hvor det
er relevant, antallet af opdagede tilfælde af svig eller uregelmæssigheder
og navnlig:
h) mulighederne for, at enheder bemyndiges til at anerkende og føre tilsyn med
certificeringsorganer
i) kriterierne for anerkendelse eller akkreditering af certificeringsorganer
j) reglerne for, hvordan der føres tilsyn med certificeringsorganer
k) fremgangsmåderne til at lette eller forbedre fremme af bedste praksis.
Kommissionen offentliggør rapporterne fra de frivillige ordninger i sammendrag eller, hvis
det er hensigtsmæssigt, i deres fulde ordlyd på den gennemsigtigheds e-
rapporterings platform, der er omhandlet i artikel 24 i forordning [forvaltning] .
nyt
Medlemsstaterne kan oprette nationale ordninger, hvor overholdelse af bæredygtigheds- og
drivhusgasemissionsbesparelseskriterierne, der er fastsat i artikel 26, stk. 2-7, kontrolleres i
hele sporbarhedskæden med deltagelse af de kompetente nationale myndigheder.
2015/1513 artikel 2, stk. 6, litra
d) (tilpasset)
nyt
En medlemsstat kan give meddelelse om sin nationale ordning til Kommissionen.
Kommissionen skal prioritere vurderingen af en sådan ordning. En afgørelse om, hvorvidt en
således meddelt national ordning opfylder betingelserne fastsat i dette direktiv, vedtages efter
undersøgelsesproceduren i artikel 2531, stk. 3, med henblik på at lette gensidig bilateral og
multilateral anerkendelse af ordninger til kontrol af overholdelsen af bæredygtigheds - og
drivhusgasemissionsbesparelses kriterierne for biobrændstoffer, og flydende biobrændsler
og biomassebrændsler  . Er afgørelsen positiv, må ordninger oprettet i henhold til
nærværende artikel ikke afvise gensidigt at anerkende den pågældende medlemsstats ordning,
hvad angår kontrol af overholdelsen af bæredygtigheds - og
drivhusgasemissionsbesparelses kriterierne i artikel 2617, stk. 2-75.
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
7. Såfremt en økonomisk aktør fremlægger dokumentation eller data, der er opnået i
overensstemmelse med en aftale eller en en ordning, der har været genstand for en beslutning
i henhold til stk. 4 eller 6 , kan en medlemsstat ikke, i det omfang dette er omfattet af den
pågældende beslutning, kræve, at leverandøren fremlægger yderligere dokumentation for
overholdelse af de bæredygtigheds - og drivhusgasemissionsbesparelses kriterier, der er
fastsat i artikel 2617, stk. 2-75, eller oplysninger om de foranstaltninger, der er nævnt i denne
artikels stk. 3, andet afsnit.
DA 109 DA
nyt
Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal have mulighed for at føre tilsyn med driften
af certificeringsorganer, som er akkrediteret af det nationale akkrediteringsorgan og foretager
uafhængig revision i henhold til en frivillig ordning.
2015/1513, artikel 2, stk. 6, litra
e)
8. Efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ undersøger Kommissionen
anvendelsen af artikel 17 i relation til en kilde til biobrændstof og træffer senest seks måneder
efter modtagelsen af en anmodning og i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i
artikel 25, stk. 3, afgørelse om, hvorvidt medlemsstaten kan tage biobrændstof fra denne kilde
i betragtning med henblik på de i artikel 17, stk. 1, omhandlede formål.
2009/28/EF
9. Senest den 31. december 2012 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og
Rådet om:
effektiviteten af det system, der er indført for forelæggelse af oplysninger om
bæredygtighedskriterier, og
hvorvidt det er muligt og hensigtsmæssigt at indføre bindende krav vedrørende
beskyttelse af luft, jord eller vand under hensyntagen til den seneste videnskabelige
dokumentation og Fællesskabets internationale forpligtelser.
Kommissionen foreslår eventuelt korrigerende tiltag.
2009/28/EF, artikel 19, stk. 1 og
2 (tilpasset)
nyt
Artikel 1928
Beregning af drivhusgaseffekten af biobrændstoffer , og flydende biobrændsler og
biomassebrændsler 
1. Besparelsen i drivhusgasemissionen i forbindelse med anvendelse af biobrændstoffer, og
flydende biobrændsler og biomassebrændsler  beregnes med henblik på artikel 26, stk.
7,17, stk. 2 på følgende måde:
a) hvor en standardværdi for besparelse i drivhusgasemissionen for den pågældende
produktionsvej er fastlagt i del A eller B i bilag V for biobrændstoffer og flydende
biobrændsler  og i del A i bilag VI for biomassebrændsler,  hvor el-værdien
for de pågældende biobrændstoffer eller flydende biobrændsler beregnet i henhold til
bilag V, del C, punkt 7, og for disse biomassebrændsler beregnet i henhold til
bilag VI, del B, punkt 7,  er lig med eller mindre end nul, ved at anvende denne
standardværdi
DA 110 DA
b) ved at anvende en faktisk værdi beregnet i overensstemmelse med den
metodologi, der er fastlagt i bilag V, del C , for biobrændstoffer og flydende
biobrændsler og i bilag VI, del B, for biomassebrændsler  eller
c) ved at anvende en værdi beregnet som summen af faktorerne i den formel ⌦ de
formler ⌫, der er nævnt i bilag V, del C, punkt 1, hvor de disaggregerede
standardværdier i bilag V, del D eller E, kan anvendes for nogle faktorer, og de
faktiske værdier beregnet i overensstemmelse med den metodologi, der er fastlagt i
bilag V, del C, for alle andre faktorer ⌦ eller ⌫
nyt
d) ved at anvende en værdi beregnet som summen af faktorerne i de formler, der er
nævnt i bilag VI, del B, punkt 1, hvor de disaggregerede standardværdier i bilag VI,
del C, kan anvendes for nogle faktorer, og de faktiske værdier beregnet i
overensstemmelse med den metodologi, der er fastlagt i bilag VI, del B, for alle
andre faktorer.
2009/28/EF, artikel 19, stk. 1 og
2 (tilpasset)
nyt
2. Senest den 31. marts 2010 forelægger medlemsstaterne Medlemsstaterne kan
forelægge  Kommissionen en rapport ⌦ rapporter ⌫ med en liste over oplysninger om
de typiske drivhusgasemissioner fra dyrkning af landbrugsråvarer for  de områder på deres
territorium, der er klassificeret som niveau 2 i den fælles nomenklatur for statistiske regionale
enheder (i det følgende benævnt »NUTS«) eller som et mere disaggregeret NUTS-niveau i
henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om
indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS)50
, hvor typiske
drivhusgasemissioner fra dyrkning af landbrugsråvarer kan forventes at være lavere end eller
svare til de emissioner, der rapporteres under overskriften »Disaggregerede standardværdier
for dyrkning« i bilag V, del D, til dette direktiv, ledsaget af en beskrivelse af den metode og
de data, der er anvendt til udarbejdelsen af listen. Rapporterne skal ledsages af en
beskrivelse af den metode og de data, der anvendes til at beregne emissionsniveauet. 
Metoden tager jordbeskaffenhed, klima og forventede råmaterialeudbytter i betragtning.
2015/1513 artikel 2, stk. 7, litra
a) (tilpasset)
nyt
3. De typiske drivhusgasemissioner fra dyrkning af landbrugsråvarer, der er angivet i de
rapporter, som er omhandlet i stk. 2, når der er tale om medlemsstater, og, nNår der er tale om
områder uden for Unionen, i kan rapporter, der svarer til dem, som er omhandlet i stk. 2, og
som er udarbejdet af kompetente organer, kan forelægges Kommissionen.
4. Kommissionen kan ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, der er vedtaget efter
undersøgelsesproceduren i artikel 3125, stk. 23, træffe afgørelse om, at de i nærværende
artikels stk. ⌦ 2 og ⌫3 omhandlede rapporter indeholder nøjagtige data med henblik på
50
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en
fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).
DA 111 DA
måling af drivhusgasemissioner, som er knyttet til dyrkning af råprodukter i form af
biomasse fra landbrug  råprodukter til biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der typisk
produceres i disse ⌦ de ⌫områder, ⌦ der er omfattet af sådanne rapporter ⌫ i forbindelse
med artikel 17, stk. 226, stk. 7. Disse data kan anvendes i stedet for de disaggregerede
standardværdier for dyrkning i bilag V, del D eller E, for biobrændstoffer og flydende
biobrændsler, og i bilag VI, del C, for biomassebrændsler. 
5. Senest den 31. december 2012 og derefter hvert andet år udarbejder og offentliggør
Kommissionen en rapport om de skønnede typiske værdier og standardværdier i bilag V, del
B og E, med særlig vægt på drivhusgasemissioner fra transport og forarbejdning.
Viser rapporterne, der er omhandlet i første afsnit, at de skønnede typiske værdier og
standardværdier i bilag V, del B og E, eventuelt skal justeres på grundlag af den seneste
videnskabelige dokumentation, forelægger Kommissionen om nødvendigt et
lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet.
2015/1513, artikel 2, stk. 7, litra
c) (tilpasset)
nyt
57. Kommissionen gennemgår løbende bilag V og bilag VI  med henblik på, hvis det er
berettiget, at tilføje eller revidere  værdier for yderligere produktionsveje for
biobrændstoffer , flydende biobrændsler og biomassebrændsel  for de samme eller for
andre råmaterialer. I gennemgangen tages der også hensyn til ændring af den metodologi, der
er fastsat i bilag V, del C , og i bilag VI, del B , navnlig hvad angår:
– beregningsmetoden for affald og restprodukter
– beregningsmetoden for biprodukter
– metoden for medregning af kraftvarmeproduktion, og
– den status, restprodukter fra landbruget får som biprodukter.
Standardværdierne for biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffald tages op til revision
så hurtigt som muligt. Kommissionen tillægges beføjelse til, hvis det under Kommissionens
gennemgang konstateres, at der bør foretages tilføjelser til ændringer af  bilag V, at
vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 3225a med henblik på at tilføje, men ikke
fjerne eller ændre, de skønnede typiske værdier og standardværdier i bilag V, del A, B, D og
E, for produktionsveje for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, for hvilke specifikke
værdier endnu ikke er inkluderet i nævnte bilag.
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
⌦ Ved ⌫ Eenhver tilpasning af eller tilføjelse til listen over standardværdier i bilag V og
bilag VI, skal overholde følgende:
a) hvis en faktors bidrag til de samlede emissioner er lille, eller hvis der er begrænset
variation, eller hvis omkostningerne eller vanskelighederne ved at fastslå de faktiske
værdier er store, skal standardværdierne være typiske for normale
produktionsprocesser.
b) i alle andre tilfælde skal standardværdierne fastsættes konservativt sammenlignet
med normale produktionsprocesser.
DA 112 DA
2015/1513, artikel 2, stk. 7, litra
d) (tilpasset)
nyt
68. Hvis det er nødvendigt for at sikre en ensartet anvendelse af bilag V, del C, punkt 9, og
bilag VI, del B, , kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger
detaljerede tekniske specifikationer ⌦ , herunder ⌫ og definitioner , omregningsfaktorer,
beregning af den årlige emission fra dyrkning og/eller emissionsbesparelser som følge af
ændringer på jorden og i undergrunden med hensyn til kulstoflagre i opdyrket jord, beregning
af emissionsbesparelser fra opsamling, erstatning og geologisk lagring af kulstof . Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter den undersøgelsesprocedure, som er nævnt i artikel 31
25, stk. 23.
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
Artikel 2029
Gennemførelsesforanstaltninger
De i artikel 26, stk. 2, 17, stk. 3, andet afsnit, artikel 26, stk. 6,  artikel 18, stk. 3, tredje
afsnit, artikel 27 18, stk. 6, artikel 18, stk. 8, artikel 19, stk. 5, artikel 19, stk. 7 28, stk. 5,
første afsnit og artikel 19, stk. 8⌦ , og artikel 28, stk. 6, ⌫ nævnte
gennemførelsesforanstaltninger skal ligeledes tage fuldt hensyn til målene med artikel 7a i
direktiv 98/70/EF51
.
2009/28/EF
Artikel 22
Medlemsstaternes rapportering
1. Hver medlemsstat forelægger Kommissionen en rapport om fremskridtene med hensyn til
fremme og anvendelse af energi fra vedvarende energikilder senest den 31. december 2011 og
hvert andet år derefter. Der kræves ikke flere rapporter efter den sjette, der skal forelægges
senest den 31. december 2021.
Rapporten skal navnlig indeholde oplysninger om følgende:
a) de sektorspecifikke (elektricitet, opvarmning og køling samt transport) og samlede
andele af energi fra vedvarende energikilder i de to foregående kalenderår og de
foranstaltninger, der er truffet eller planlagt på nationalt plan for at fremme væksten i
energi fra vedvarende energikilder under hensyntagen til det vejledende forløb i
bilag I, del B, i overensstemmelse med artikel 5
b) indførelse af og funktionsmåde for støtteordninger og andre foranstaltninger til
fremme af energi fra vedvarende energikilder og eventuelle udviklingsmønstre i de
anvendte foranstaltninger i forhold til dem, der er fastsat i medlemsstatens nationale
handlingsplan for vedvarende energi, og oplysning om hvordan den støttede
51
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og
dieselolie og om ændring af direktiv 93/12/EØF (EUT L 350 af 28.12.1998, s. 58).
DA 113 DA
elektricitet fordeles til de endelige kunder med henblik på artikel 3, stk. 6, i direktiv
2003/54/EF
c) hvordan medlemsstaten efter omstændighederne har struktureret sine
støtteordninger, så der tages hensyn til anvendelser af vedvarende energi, der giver
yderligere fordele i forhold til andre sammenlignelige anvendelser, men som kan
være forbundet med højere omkostninger, herunder biobrændstoffer fremstillet af
affald, restprodukter, celluloseholdigt nonfood-materiale og lignocellulose-materiale
d) hvordan systemet med oprindelsesgarantier for elektricitet og opvarmning og
køling fra vedvarende energikilder fungerer, og hvilke foranstaltninger der er truffet
for at sikre systemets pålidelighed og beskyttelse mod svindel
e) de fremskridt, der gøres med evaluering og forbedring af de administrative
procedurer for at fjerne lovmæssige og ikke-lovmæssige hindringer for udvikling af
energi fra vedvarende energikilder
f) de foranstaltninger, der er truffet for at sikre transmission og distribution af
elektricitet produceret af vedvarende energikilder og for at forbedre rammerne eller
reglerne for afholdelse og fordeling af omkostningerne som nævnt i artikel 16, stk. 3
g) udvikling med hensyn til tilgængelighed og anvendelse af biomasseressourcer til
energiformål
h) ændringer i råvarepriser og arealanvendelse i medlemsstaten forbundet med dens
øgede brug af biomasse og andre former for energi fra vedvarende energikilder
2015/1513, artikel 2, stk. 9, litra
a)
i) udviklingen i og andelen af biobrændstoffer, der er fremstillet af råprodukter opført
i bilag IX, herunder en ressourcevurdering, der fokuserer på
bæredygtighedsaspekterne i forbindelse med virkningen af, at fødevarer og foder
anvendes til biobrændstofproduktion, under behørig hensyntagen til
affaldshierarkiprincipperne som fastsat i direktiv 2008/98/EF og princippet om
kaskadeudnyttelse af biomasse under hensyntagen til de regionale og lokale
økonomiske og teknologiske forhold, opretholdelse af det fornødne kulstoflager i
jorden og jordbundens og økosystemernes kvalitet
2009/28/EF
j) den skønnede indvirkning af produktionen af biobrændstoffer og flydende
biobrændsler på biodiversiteten, vandressourcer, vandkvalitet og jordkvalitet i
medlemsstaten
k) den skønnede nettobesparelse i drivhusgasemissionen som følge af anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder
l) den skønnede overskudsproduktion af energi fra vedvarende energikilder
sammenlignet med det vejledende forløb, der kan overføres til andre medlemsstater,
samt det skønnede potentiale for fælles projekter indtil 2020
m) den skønnede efterspørgsel efter energi fra vedvarende energikilder, der må
opfyldes på anden måde end ved indenlandsk produktion indtil 2020,
DA 114 DA
n) oplysninger om, hvordan andelen af bionedbrydeligt affald i affald, der anvendes
til energiproduktion, er anslået, og hvilke skridt der er taget for at forbedre og
verificere sådanne skøn, og
2015/1513, artikel 2, stk. 9, litra
b)
o) mængderne af biobrændstoffer og flydende biobrændsler i energienheder svarende
til den enkelte kategori af grupper af råprodukter opført i bilag VIII, del A, som den
pågældende medlemsstat har taget i betragtning med henblik på overholdelse af
målene i artikel 3, stk. 1 og 2, samt stk. 4, første afsnit.
2009/28/EF
2. Ved vurderingen af nettobesparelsen i drivhusgasemissionen ved anvendelse af
biobrændstoffer kan medlemsstaten med henblik på de rapporter, der er omtalt i stk. 1,
anvende de typiske værdier, der er angivet i bilag V, del A og B.
3. I sin første rapport anfører medlemsstaten, om den agter at:
a) oprette et enkelt administrativt organ, der er ansvarligt for at behandle
godkendelses-, certificerings- og licensansøgninger om anlæg til vedvarende energi
og for at tilbyde ansøgerne bistand
b) sørge for automatisk godkendelse af planlægnings- og tilladelsesansøgninger for
anlæg til vedvarende energi, hvis det godkendende organ ikke har svaret inden for
fastsatte tidsfrister, eller
c) anvise geografiske lokaliteter, der er egnede til udnyttelse af energi fra vedvarende
energikilder i fysisk planlægning og til etablering af fjernvarme og fjernkøling.
4. I hver rapport har medlemsstaten mulighed for at korrigere oplysningerne i de forudgående
rapporter.
2009/28/EF (tilpasset)
1 2015/1513, artikel 2, stk.10,
litra a)
nyt
Artikel 2330
Kommissionens overvågning og rapportering
1. Kommissionen overvåger oprindelsen af biobrændstoffer , og flydende biobrændsler og
biomassebrændsler  , der forbruges i Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ , og effekten af deres
produktion, herunder forskydningseffekten, på arealanvendelsen i Fællesskabet
⌦ Unionen ⌫ og de vigtigste leverandørtredjelande. Overvågningen er baseret på
medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner og tilknyttede status 
rapporter , som kræves ifølge artikel 3, 15 og 18 i forordning [forvaltning] , , der
fremsendes i henhold til artikel 22, stk. 1, og rapporterne fra relevante tredjelande og
mellemstatslige organisationer samt videnskabelige undersøgelser og alle andre relevante
oplysninger. Kommissionen overvåger også ændringer i råvarepriserne i forbindelse med
anvendelsen af biomasse til energiformål og eventuelle positive og negative virkninger for
fødevaresikkerheden forbundet hermed. 1 --- 
DA 115 DA
2. Kommissionen opretholder en løbende dialog og udveksling af oplysninger med
tredjelande og producenter af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og
biomassebrændsler  , forbrugerorganisationer og civilsamfundet vedrørende den generelle
gennemførelse af foranstaltningerne i dette direktiv med relation til biobrændstoffer , og
flydende biobrændsler og biomassebrændsler  . Den skal i den forbindelse være særlig
opmærksom på den indvirkning, ⌦ som ⌫ produktionen af biobrændstoffer og flydende
biobrændsel  kan have på fødevarepriserne.
3. På grundlag af de rapporter, der fremlægges af medlemsstaterne i henhold til artikel 22,
stk. 1, og den overvågning og analyse, der er nævnt i denne artikels stk. 1, rapporterer
Kommissionen hvert andet år til Europa-Parlamentet og Rådet. Den første rapport forelægges
i 2012.
2015/1513, artikel 2, stk. 10,
litra b)
4. Ved rapportering om besparelser i drivhusgasemissioner som følge af anvendelsen af
biobrændstoffer og flydende biobrændsler anvender Kommissionen de mængder, der er
indrapporteret af medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, litra o), herunder
de foreløbige gennemsnitsværdier for de skønnede emissioner som følge af indirekte
ændringer i arealanvendelsen og det dermed forbundne spænd, der er afledt af
følsomhedsanalysen, som anført i bilag VIII. Kommissionen offentliggør data om de
foreløbige gennemsnitsværdier for de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i
arealanvendelsen og det dermed forbundne spænd, der er afledt af følsomhedsanalysen.
Kommissionen evaluerer desuden, om og hvordan skønnet for besparelser i direkte emissioner
ville ændres, hvis der ved anvendelse af substitutionsmetoden blev taget hensyn til
biprodukter.
2009/28/EF
5. I sine rapporter analyserer Kommissionen navnlig:
a) de relative miljømæssige fordele og omkostninger ved forskellige biobrændstoffer,
virkningerne af Fællesskabets importpolitikker i så henseende, virkningerne for
forsyningssikkerheden og metoder til at opnå en afbalanceret tilgang mellem
indenlandsk produktion og import
b) indvirkningen af en øget efterspørgsel efter biobrændstoffer på bæredygtigheden i
Fællesskabet og i tredjelande, under hensyntagen til de økonomiske og miljømæssige
effekter, herunder effekterne på biodiversiteten
c) mulighederne for på en videnskabeligt objektiv måde at identificere geografiske
områder med høj biodiversitetsværdi, som ikke er omfattet af artikel 17, stk. 3
d) indvirkningen af en øget efterspørgsel efter biomasse på de sektorer, der anvender
biomasse
2015/1513, artikel 2, stk. 10,
litra c)
e) tilgængeligheden og bæredygtigheden af biobrændstoffer, der er fremstillet af
råprodukter opført i bilag IX, herunder en vurdering af virkningen af, at fødevarer og
foder anvendes til biobrændstofproduktion, under behørig hensyntagen til
DA 116 DA
affaldshierarkiprincipperne som fastsat i direktiv 2008/98/EF og princippet om
kaskadeudnyttelse af biomasse under hensyntagen til regionale og lokale økonomiske
og teknologiske forhold, opretholdelse af det fornødne kulstoflager i jorden og
jordbundens og økosystemernes kvalitet og
f) oplysninger om og analyse af de tilgængelige videnskabelige forskningsresultater
vedrørende indirekte ændringer i arealanvendelsen i forbindelse med samtlige
produktionsveje, ledsaget af en vurdering af, om det er muligt at mindske den
usikkerhedsmargen, der er påvist i den analyse, som ligger til grund for skønnene
over emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen, og om de
mulige virkninger af EU-politikker, f.eks. miljø-, klima- og landbrugspolitikker, kan
indregnes, og
g) den teknologiske udvikling og tilgængelighed af data vedrørende brugen af og de
økonomiske og miljømæssige virkninger af biobrændstoffer og flydende
biobrændsler fremstillet i Unionen af dedikerede nonfood-afgrøder, der primært
dyrkes til energiformål.
2009/28/EF
Kommissionen foreslår eventuelt korrigerende tiltag.
6. På grundlag af de rapporter, der aflægges af medlemsstaterne i henhold til artikel 22, stk. 3,
analyserer Kommissionen effektiviteten af medlemsstaternes foranstaltninger for at oprette et
enkelt administrativt organ, der er ansvarligt for at behandle godkendelses-, certificerings- og
licensansøgninger, og for at tilbyde ansøgerne bistand.
7. For at forbedre finansieringen og koordinationen med henblik på at opfylde det i artikel 3,
stk. 1, omhandlede mål på 20 % forelægger Kommissionen senest den 31. december 2010 en
analyse og en handlingsplan om vedvarende energi, der navnlig sigter mod:
a) bedre anvendelse af strukturfondene og rammeprogrammerne
b) bedre og øget anvendelse af midler fra Den Europæiske Investeringsbank og andre
offentlige finansielle institutioner
c) bedre adgang til risikovillig kapital, navnlig gennem analyse af de praktiske
muligheder for en finansieringsfacilitet med risikodeling i forbindelse med
investeringer i energi fra vedvarende energikilder i Fællesskabet i stil med Den
Globale Fond for Energieffektivitet og Vedvarende Energi, der er et initiativ rettet
mod tredjelande
d) bedre koordination af fællesskabsstøtten, den nationale støtte og andre former for
støtte, og
e) bedre koordination til støtte for initiativer inden for vedvarende energi, hvis succes
afhænger af indsats fra flere aktører i flere medlemsstater.
8. Senest 31. december 2014 fremlægger Kommissionen en rapport, der navnlig behandler
følgende elementer:
a) en revurdering af de minimumstærskler for besparelse i drivhusgasemissionen, der
skal gælde fra de datoer, der er nævnt i artikel 17, stk. 2, andet afsnit, på grundlag af
en konsekvensanalyse, der navnlig ser på den teknologiske udvikling, de
tilgængelige teknologier og tilgængeligheden af første og
andengenerationsbiobrændstoffer med store besparelser i drivhusgasemissionen
DA 117 DA
2015/1513, artikel 2, stk. 10,
litra d)
b) med hensyn til målet i artikel 3, stk. 4, en gennemgang af:
i) omkostningseffektiviteten af de foranstaltninger, der skal gennemføres for at
nå målene
ii) en vurdering af muligheden for at nå målene og samtidig sikre
bæredygtigheden af biobrændstofproduktionen i Unionen og i tredjelande og
tage hensyn til de økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser,
herunder indirekte effekter og indvirkninger på biodiversiteten, samt til
tilgængeligheden af andengenerationsbiobrændstoffer på markedet
iii) effekten af gennemførelsen af målene på tilgængeligheden af fødevarer til
overkommelige priser
iv) tilgængeligheden af elkøretøjer, hybridkøretøjer og brintdrevne køretøjer på
markedet samt den metodologi, der vælges til at beregne andelen af energi fra
vedvarende energikilder i transportsektoren
v) evalueringen af specifikke markedsforhold, navnlig for markeder, hvor
transportbrændstoffer udgør over halvdelen af det endelige energiforbrug, og
markeder, der er fuldstændigt afhængige af importerede biobrændstoffer
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
c) en evaluering af gennemførelsen af dette direktiv, især med hensyn til
samarbejdsmekanismerne, for at sikre, at mekanismerne sammen med
medlemsstaternes mulighed for fortsat at anvende nationale støtteordninger, som
nævnt i artikel 3, stk. 3, giver medlemsstaterne mulighed for at nå de nationale mål
fastsat i bilag I på det bedste cost-benefitgrundlag og af den teknologiske udvikling
samt de konklusioner, der kan drages for at nå målet på 20 % energi fra vedvarende
energikilder på fællesskabsniveau.
På grundlag af denne rapport forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, Europa-
Parlamentet og Rådet forslag, der behandler ovenstående elementer, og navnlig:
– med hensyn til elementet i litra a), en ændring af den minimumsbesparelse i
drivhusgasemissioner, der er omhandlet i det nævnte litra, og
– med hensyn til elementet i litra c), passende tilpasninger af
samarbejdsforanstaltningerne i dette direktiv for at forbedre deres effektivitet med
henblik på at kunne nå målet på 20 %. Sådanne forslag må hverken påvirke målet på
20 % eller medlemsstaternes kontrol over nationale støtteordninger og
samarbejdsforanstaltninger.
39. Senest i 2018 ⌦ 2026 ⌫ fremlægger Kommissionen en køreplan for vedvarende energi
for perioden efter 2020 lovgivningsforslag om regelsættet til fremme af vedvarende energi
for perioden efter 2030 .
Køreplanen ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af forslag til Europa-Parlamentet og Rådet
for perioden efter 2020. I denne forbindelse skal køreplanen dette forslag  tage hensyn
til erfaringerne fra gennemførelsen af dette direktiv , herunder dettes bæredygtigheds- og
DA 118 DA
drivhusgasemissionsbesparelseskriterier,  og den teknologiske udvikling inden for energi
fra vedvarende energikilder.
410. I 2021 ⌦ 2032 ⌫ fremlægger Kommissionen en rapport, der evaluerer gennemførelsen
af dette direktiv. Denne rapport skal navnlig omhandle den rolle, følgende elementer har
spillet for at gøre det muligt for medlemsstaterne at nå deres nationale mål, som fastsat i bilag
I, på det bedste cost-benefitgrundlag:
a) processen med udformning af prognoser og nationale handlingsplaner for
vedvarende energi
b) samarbejdsmekanismernes effektivitet
c) den teknologiske udvikling inden for energi fra vedvarende energikilder, herunder
udviklingen i anvendelsen af biobrændstoffer inden for kommerciel luftfart
d) de nationale støtteordningers effektivitet, og
e) konklusionerne fra Kommissionens rapporter i 2014 og 2018, jf. stk. 8 og 9.
Artikel 24
Gennemsigtighedsplatform
1. Kommissionen etablerer en offentlig online gennemsigtighedsplatform. Denne platform
skal tjene til at øge gennemsigtigheden og til at lette og fremme samarbejdet mellem
medlemsstaterne, navnlig hvad angår statistiske overførsler, som omhandlet i artikel 6, og
fælles projekter, som omhandlet i artikel 7 og 9. Derudover kan platformen bruges til at
offentliggøre relevante oplysninger, som Kommissionen eller en medlemsstat anser for at
være af central betydning for dette direktiv og for opfyldelsen af dets mål.
2. Kommissionen offentliggør følgende oplysninger på gennemsigtighedsplatformen, hvor det
er hensigtsmæssigt i sammenfattet form, under iagttagelse af fortroligheden af
forretningsmæssigt følsomme oplysninger:
a) medlemsstaternes nationale handlingsplaner for vedvarende energi
b) medlemsstaternes prognosedokumenter som omhandlet i artikel 4, stk. 3, snarest
muligt suppleret med Kommissionens sammenfatning af overskudsproduktion og
skønnet importefterspørgsel
c) medlemsstaternes tilbud om at samarbejde om statistisk overførsel eller fælles
projekter på anmodning af den berørte medlemsstat
d) de i artikel 6, stk. 2, nævnte oplysninger om statistisk overførsel mellem
medlemsstaterne
e) de i artikel 7, stk. 2 og 3, og i artikel 9, stk. 4 og 5, nævnte oplysninger om fælles
projekter
f) medlemsstaternes nationale rapporter som omhandlet i artikel 22
g) Kommissionens rapporter som omhandlet i artikel 23, stk. 3.
På anmodning af den medlemsstat, der har forelagt oplysningerne, offentliggør
Kommissionen dog ikke medlemsstaternes prognosedokumenter, som omhandlet i artikel 4,
stk. 3, eller oplysningerne i medlemsstaternes nationale rapporter, som omhandlet i artikel 22,
stk. 1, litra l) og m).
DA 119 DA
2015/1513, artikel 2.
nyt
Artikel 2531
Udvalgsprocedure
1. Med undtagelse af de i stk. 2 omhandlede tilfælde bistås Kommissionen skal bistås af
Udvalget for Vedvarende Energikilder energiunionens udvalg  . Dette udvalg er et
udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/201152
, og det skal udføre sit arbejde i de
respektive sektorspecifikke sammensætninger af relevans for nærværende forordning .
2. I spørgsmål vedrørende bæredygtigheden af biobrændstoffer og flydende biobrændsler
bistås Kommissionen af Udvalget om biobrændstoffers og flydende biobrændslers
bæredygtighed. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
23. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til
gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011
anvendes.
2015/1513 artikel 2, stk. 12
(tilpasset)
Artikel 25a32
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel
fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 5, ⌦ artikel 7, stk. 5, ⌫, 5,
stk. 5, ⌦ artikel 7, stk. 6, artikel 19, stk. 11, artikel 19, stk. 14, artikel 25, stk. 6, ⌫ og
⌦ artikel 28, stk. 5, ⌫ artikel 19, stk. 7, tillægges Kommissionen for en periode på fem år
fra den 5. oktober 2015 ⌦ 1. januar 2021 ⌫ .
3. Den i artikel 3, stk. 5, ⌦ artikel 7, stk. 5, ⌫, 5, stk. 5, ⌦ artikel 7, stk. 6, artikel 19, stk.
11, artikel 19, stk. 14, artikel 25, stk. 6, ⌫ og ⌦ artikel 28, stk. 5, ⌫ artikel 19, stk. 7,
omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet
eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er
angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen
af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i
afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
⌦ 4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er
udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. ⌫
52
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
DA 120 DA
2015/1513 artikel 2, stk. 12
(tilpasset)
45. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
56. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 5, ⌦ artikel 7, stk. 5, ⌫, artikel
5, stk. 5, ⌦ artikel 7, stk. 6, artikel 19, stk. 11, artikel 19, stk. 14, artikel 25, stk. 6, ⌫ og
artikel 28, stk. 5,artikel 19, stk. 7, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller
Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende
retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden
udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre
indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
2009/28/EF (tilpasset)
Artikel 26
Ændringer og ophævelse
1. I direktiv 2001/77/EF ophæves artikel 2, artikel 3, stk. 2, og artikel 4-8 med virkning fra
den 1. april 2010.
2. I direktiv 2003/30/EF ophæves artikel 2, artikel 3, stk. 2, 3 og 5, og artikel 5 og 6 med
virkning fra den 1. april 2010.
3. Direktiv 2001/77/EF og direktiv 2003/30/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2012.
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
Artikel 2733
Gennemførelse
1. Med forbehold af artikel 4, stk. 1, 2 og 3, sætter medlemsstaterne sætter de nødvendige
love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30.
juni 2021.  senest den 5. december 2010. De meddeler straks Kommissionen teksten til
disse love og bestemmelser. .
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv
eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for
henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. ⌦ De skal ligeledes indeholde oplysning om, at
henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves
ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne
fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den
nævnte oplysning. ⌫
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter,
som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
DA 121 DA
nyt
Artikel 34
Ophævelse
Direktiv 2009/28/EF som ændret ved de direktiver, der er anført i bilag XI, del A, ophæves
med virkning fra den 1. januar 2021, dog uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser
med hensyn til fristerne for gennemførelse i national ret af de direktiver, der er anført i bilag
XI, del B.
Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til nærværende direktiv og
læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag XII.
2009/28/EF (tilpasset)
Artikel 2835
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft den på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende ⌦ 1. januar 2021 ⌫.
Artikel 2936
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.2.2017
COM(2016) 767 final
ANNEXES 1 to 12
BILAG
til
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af
vedvarende energikilder
(omarbejdning)
{SWD(2016) 416 final}
{SWD(2016) 417 final}
{SWD(2016) 418 final}
{SWD(2016) 419 final}
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0767
Offentligt
DA 2 DA
2009/28/EF
nyt
BILAG I
Nationale overordnede mål for andelen af energi fra vedvarende energikilder i det
udvidede endelige energiforbrug i 20201
A. NATIONALE OVERORDNEDE MÅL
Andelen af energi fra vedvarende
energikilder i det udvidede
endelige energiforbrug i 2005
(S2005)
Mål for andelen af energi fra
vedvarende energikilder i det udvidede
endelige energiforbrug i 2020 (S2020)
Belgien 2,2 % 13 %
Bulgarien 9,4 % 16 %
Tjekkiet 6,1 % 13 %
Danmark 17,0 % 30 %
Tyskland 5,8 % 18 %
Estland 18,0 % 25 %
Irland 3,1 % 16 %
Grækenland 6,9 % 18 %
Spanien 8,7 % 20 %
Frankrig 10,3 % 23 %
Kroatien  12,6%  20 % 
Italien 5,2 % 17 %
Cypern 2,9 % 13 %
Letland 32,6 % 40 %
Litauen 15,0 % 23 %
Luxembourg 0,9 % 11 %
Ungarn 4,3 % 13 %
1
For at de nationale mål i dette bilag kan nås, understreges det, at Unionens retningslinjer for statsstøtte
til miljøbeskyttelse anerkender, at der fortsat er behov for nationale støtteordninger til fremme af energi
fra vedvarende energikilder.
DA 3 DA
Malta 0,0 % 10 %
Nederlandene 2,4 % 14 %
Østrig 23,3 % 34 %
Polen 7,2 % 15 %
Portugal 20,5 % 31 %
Rumænien 17,8 % 24 %
Slovenien 16,0 % 25 %
Slovakiet 6,7 % 14 %
Finland 28,5 % 38 %
Sverige 39,8 % 49 %
Det Forenede
Kongerige
1,3 % 15 %
B. VEJLEDENDE FORLØB
Det vejledende forløb som omhandlet i artikel 3, stk. 2, skal bestå af følgende andele af energi
fra vedvarende energikilder:
S2005 + 0,20 (S2020 – S2005), som gennemsnit for toårsperioden 2011-2012
S2005 + 0,30 (S2020 – S2005), som gennemsnit for toårsperioden 2013-2014
S2005 + 0,45 (S2020 – S2005), som gennemsnit for toårsperioden 2015-2016 og
S2005 + 0,65 (S2020 – S2005), som gennemsnit for toårsperioden 2017-2018
hvor
S2005 = andelen i den pågældende medlemsstat i 2005 som anført i tabellen i del A
og
S2020 = andelen i den pågældende medlemsstat i 2020 som anført i tabellen i del A
DA 4 DA
2009/28/EF
BILAG II
Normaliseringsregel for indregning af elektricitet produceret ved vandkraft og
vindkraft
Følgende regel anvendes ved indregning af elektricitet, der produceres ved vandkraft i en
given medlemsstat:
(QN(norm))( CN[(/(i)( N 14))(QiCi)] 15) hvor
N = referenceåret
QN(norm) = den normaliserede elproduktion fra alle vandkraftværker i medlemsstaten
i år N, til opgørelsesformål
Qi = den mængde af elektricitet, der faktisk er produceret på alle
medlemsstatens vandkraftværker i år i, målt i GWh, eksklusive
produktion fra pumpekraftværker, der anvender vand, der tidligere har
været pumpet op til et højere niveau
Ci = den samlede installerede effekt, fraregnet pumpelagre, af alle
medlemsstatens vandkraftværker ved udgangen af år i, målt i MW.
Følgende regel anvendes ved indregning af elektricitet, der produceres ved vindkraft i en
given medlemsstat:
(QN(norm))((CN CN 12)((/(i)(Nn))Qi(/(j)(Nn))(Cj Cj 12))) hvor
N = referenceåret
QN(norm) = den normaliserede elproduktion fra alle vindkraftanlæg i medlemsstaten i
år N, til opgørelsesformål
Qi = den mængde af elektricitet, der faktisk er produceret på alle
medlemsstatens vindkraftanlæg i år i, målt i GWh
Cj = den samlede installerede effekt af alle medlemsstatens vindkraftanlæg
ved udgangen af år j, målt i MW
n = 4 eller det antal år forud for år N, for hvilke der foreligger kapacitets- og
produktionsdata for den pågældende medlemsstat, afhængigt af hvilket
der er mindst.
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
BILAG III
DA 5 DA
Energiindholdet i transport brændstoffer
Brændstof Energiindhold pr.
vægtenhed (nedre
brændværdi,
MJ/kg)
Energiindhold pr.
Volumenenhed
(nedre
brændværdi,
MJ/l)
BRÆNDSTOFFER FRA BIOMASSE OG/ELLER FRA FORARBEJDNING AF
BIOMASSE
Biopropan 46 24
Ren vegetabilsk olie (olie, der er fremstillet af
olieplanter ved presning, ekstraktion eller
lignende processer, som kan være rå eller
raffineret, men ikke kemisk modificeret)
37 34
Biodiesel - fedtsyremethylester (methylester
fremstillet af olie med biomasseoprindelse)
37 33
Biodiesel - fedtsyreethylester (ethylester
fremstillet af olie med biomasseoprindelse)
38 34
Biogas, som kan renses til naturgaskvalitet 50 -
Hydrogeneret (termokemisk behandlet med
hydrogen) olie af biomasseoprindelse, til brug
som erstatning for diesel
44 34
Hydrogeneret (termokemisk behandlet med
hydrogen) olie af biomasseoprindelse, til brug
som erstatning for benzin
45 30
Hydrogeneret (termokemisk behandlet med
hydrogen) olie af biomasseoprindelse, til brug
som erstatning for jetbrændstof
44 34
Hydrogeneret (termokemisk behandlet med
hydrogen) olie af biomasseoprindelse, til brug
som erstatning for LPG
46 24
Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi
samtidigt med fossilt brændstof) af
biomasseoprindelse eller pyrolyseret
biomasseoprindelse, til brug som erstatning for
diesel
43 36
Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi
samtidigt med fossilt brændstof) af
44 32
DA 6 DA
biomasseoprindelse eller pyrolyseret
biomasseoprindelse, til brug som erstatning for
benzin
Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi
samtidigt med fossilt brændstof) af
biomasseoprindelse eller pyrolyseret
biomasseoprindelse, til brug som erstatning for
jetbrændstof
43 33
Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi
samtidigt med fossilt brændstof) af
biomasseoprindelse eller pyrolyseret
biomasseoprindelse, til brug som erstatning for
LPG
46 23
BRÆNDSTOFFER FRA VEDVARENDE ENERGIKILDER, SOM KAN FREMSTILLES
AF FORSKELLIGE VEDVARENDE ENERGIKILDER, HERUNDER, MEN IKKE KUN,
BIOMASSE
Methanol fra vedvarende energikilder 20 16
Ethanol fra vedvarende energikilder 27 21
Propanol fra vedvarende energikilder 31 25
Butanol fra vedvarende energikilder 33 27
Fischer-Tropsch-diesel (en syntetisk kulbrinte
eller en blanding af syntetiske kulbrinter, til brug
som erstatning for diesel)
44 34
Fischer-Tropsch-benzin (en syntetisk kulbrinte
eller en blanding af syntetiske kulbrinter
fremstillet af biomasse, til brug som erstatning
for benzin)
44 33
Fischer-Tropsch-jetbrændstof (en syntetisk
kulbrinte eller en blanding af syntetiske
kulbrinter fremstillet af biomasse, til brug som
erstatning for jetbrændstof)
44 33
Fischer-Tropsch-LPG (en syntetisk kulbrinte
eller en blanding af syntetiske kulbrinter, til brug
som erstatning for LPG)
46 24
DME (dimethylether) 28 19
Hydrogen fra vedvarende kilder 120 -
Bio-ETBE (ethyl-tert-butylether, der er 36 (heraf 37 % fra
vedvarende
27 (heraf 37 % fra
vedvarende
DA 7 DA
fremstillet ud fra ethanol) energikilder) energikilder)
MTBE (methyl-tert-butylether, der er fremstillet
ud fra methanol)
35 (heraf 22 % fra
vedvarende
energikilder)
26 (heraf 22 % fra
vedvarende
energikilder)
TAEE (tert-amylethylether, der er fremstillet ud
fra ethanol)
38 (heraf 29 % fra
vedvarende
energikilder)
29 (heraf 29 % fra
vedvarende
energikilder)
TAME (tert-amylmethylether, der er fremstillet
ud fra ethanol)
36 (heraf 18 % fra
vedvarende
energikilder)
28 (heraf 18 % fra
vedvarende
energikilder)
THxEE (tert-hexylethylether, der er fremstillet
ud fra ethanol)
38 (heraf 25 % fra
vedvarende
energikilder)
30 (heraf 25 % fra
vedvarende
energikilder)
THxME (tert-hexylmethylether, der er
fremstillet ud fra ethanol)
38 (heraf 14 % fra
vedvarende kilder)
30 (heraf 14 % fra
vedvarende
energikilder)
FOSSILE BRÆNDSTOFFER
Benzin 43 32
Diesel 43 36
2009/28/EF
Brændstof Energiindhold
pr. vægtenhed
(nedre
brændværdi,
MJ/kg)
Energiindhold
pr.
volumenenhed
(nedre
brændværdi,
MJ/l)
Bioethanol (ethanol, der er fremstillet af biomasse) 27 21
Bio-ETBE (ethyl-tert-butylether, der er fremstillet ud
fra bioethanol)
36 (heraf 37 %
fra vedvarende
energikilder)
27 (heraf 37 %
fra vedvarende
energikilder)
Biomethanol (methanol, der er fremstillet af biomasse,
til anvendelse som biobrændstof)
20 16
Bio-MTBE (methyl-tert-butylether, der er fremstillet
ud fra biomethanol)
35 (heraf 22 %
fra vedvarende
energikilder)
26 (heraf 22 %
fra vedvarende
energikilder)
DA 8 DA
Bio-DME (dimethylether, der er fremstillet af
biomasse, til anvendelse som biobrændstof)
28 19
Bio-TAEE (tert-amylethylether, der er fremstillet ud
fra bioethanol)
38 (heraf 29 %
fra vedvarende
energikilder)
29 (heraf 29 %
fra vedvarende
energikilder)
Biobutanol (butanol, der er fremstillet af biomasse, til
anvendelse som biobrændstof)
33 27
Biodiesel (methylester, der er fremstillet af vegetabilsk
eller animalsk olie af dieselkvalitet, til anvendelse som
biobrændstof)
37 33
Fischer-Tropsch-diesel (en syntetisk kulbrinte eller en
blanding af syntetiske kulbrinter, der er fremstillet af
biomasse)
44 34
Hydrogeneret vegetabilsk olie (vegetabilsk olie, der er
behandlet termokemisk med hydrogen)
44 34
Ren vegetabilsk olie (olie, der er fremstillet af
olieplanter ved presning, ekstraktion eller lignende
processer, som kan være rå eller raffineret, men ikke
kemisk modificeret, hvor anvendelsen er forenelig med
den pågældende motortype og opfylder de tilsvarende
emissionskrav)
37 34
Biogas (et gasformigt brændstof, der er fremstillet af
biomasse og/eller den bionedbrydelige del af affald,
som kan renses til naturgaskvalitet, til anvendelse som
biobrændstof, eller trægas)
50 —
Benzin 43 32
Diesel 43 36
DA 9 DA
2009/28/EF
BILAG IV
Certificering af installatører
De i artikel 1814, stk. 3, omhandlede certificeringsordninger eller tilsvarende
kvalificeringsordninger skal baseres på følgende kriterier:
1. Certificerings- eller kvalificeringsprocessen skal være gennemsigtig og nøje
fastlagt af medlemsstaten eller det administrative organ, den udpeger.
2. Installatører af biomasseanlæg, varmepumpeanlæg, systemer til overfladenær
udnyttelse af geotermisk energi, solcelleanlæg og solvarmeanlæg skal være
certificeret af et anerkendt uddannelsesprogram eller uddannelsessted.
3. Uddannelsessteder og -programmer anerkendes af medlemsstaterne eller de
administrative organer, de udpeger. Det anerkendende organ skal sørge for, at
uddannelsesstedet løbende tilbyder uddannelsesprogrammet med god dækning både
regionalt og nationalt. Uddannelsesstedet skal råde over tilstrækkeligt teknisk udstyr
til at kunne tilbyde praktisk uddannelse, herunder laboratorieudstyr eller tilsvarende.
Uddannelsesstedet skal ud over grunduddannelsen tilbyde kortere emnespecifikke
genopfriskningskurser, bl.a. om ny teknologi, således at der er mulighed for livslang
uddannelse vedrørende disse anlæg. Uddannelsesstedet kan være producenten af
udstyret eller anlægget, institutter eller foreninger.
4. Uddannelse med henblik på certificering eller kvalificering som installatør skal
omfatte såvel teori som praksis. Efter gennemført uddannelse skal installatøren have
tilstrækkelige kompetencer til at installere det pågældende udstyr og de pågældende
systemer, så de opfylder kundens krav til ydeevne og driftssikkerhed, er af god
håndværksmæssig kvalitet og opfylder alle gældende bestemmelser og standarder,
også med hensyn til energi- og miljømærkning.
5. Uddannelseskurset skal afsluttes med aflæggelse af en prøve med henblik på
udstedelse af et certifikat eller et kvalifikationsbevis. Prøven skal omfatte en praktisk
vurdering af, om kedler og ovne til biomasse, varmepumpeanlæg, systemer til
overfladenær udnyttelse af geotermisk energi, solcelleanlæg eller solvarmeanlæg er
korrekt installeret.
6. De i artikel 1814, stk. 3, omhandlede certificeringsordninger eller tilsvarende
kvalificeringsordninger skal tage behørigt hensyn til følgende retningslinjer:
a) Der bør tilbydes anerkendt uddannelse til installatører med erhvervserfaring,
som allerede har eller er ved at gennemføre følgende uddannelse:
i) for installatører af kedler og ovne til biomasse: uddannelse som
blikkenslager, vvs-installatør, vvs-energitekniker, rørsmed eller
rørlægger forudsættes
ii) for installatører af varmepumpeanlæg: uddannelse som blikkenslager
eller køletekniker; grundlæggende elektriker- og
blikkenslagerkompetencer (skæring af rør og samling af rør ved
svejsning, lodning og limning, isolering, tætning af fittings, tæthedstest
samt installation af varme- og køleanlæg) er en forudsætning
iii) for installatører af solcelle- og solvarmeanlæg: uddannelse som
blikkenslager eller elektriker; der forudsættes blikkenslager-, elektriker-
DA 10 DA
og tagdækningskompetencer, herunder kendskab til samling af rør ved
svejsning, lodning og limning, tætning af fittings, tæthedstest af
rørsystemer, forbindelse af ledninger samt metoder til inddækning og
tætning, eller
iv) en erhvervsuddannelse, hvorved en installatør får de kompetencer, der
svarer til en treårig uddannelse inden for et af de områder, der er
omhandlet i litra a), b) eller c), ved både skoleundervisning og praktik.
b) Den teoretiske del af uddannelsen til installatør af kedler og ovne til
biomasse bør give et overblik over situationen på markedet for biomasse og
omfatte miljøaspekter, biobrændsler, logistik, brandbeskyttelse, relaterede
støtteordninger, forbrændingsteknik, fyringsteknik, optimale
rørføringsløsninger, omkostnings- og lønsomhedssammenligninger samt
konstruktion, installation og vedligeholdelse af biomassekedler og -ovne.
Uddannelsen bør tillige bibringe et godt kendskab til eventuelle europæiske
standarder for teknologi og biobrændsler, bl.a. granulat, og national lovgivning
og fællesskabslovgivning på biomasseområdet.
c) Den teoretiske del af uddannelsen til installatør af varmepumpeanlæg bør
give et overblik over situationen på markedet for varmepumper og omfatte
forskellige regioners geotermiske ressourcer og jordtemperatur, identifikation
af jord- og bjergarter og deres varmeledningsevne, lovbestemmelser om
udnyttelse af geotermiske ressourcer, mulighederne for brug af varmepumper i
bygninger og valg af det bedst egnede varmepumpeanlæg samt viden om
anlæggenes tekniske krav, sikkerhed, luftfiltrering, tilslutning til varmekilden
og systemdesign. Uddannelsen bør tillige bibringe et godt kendskab til
eventuelle europæiske standarder for varmepumper samt relevant national
lovgivning og EU-lovgivning på området. Installatøren bør erhverve følgende
hovedkompetencer:
i) grundlæggende viden om varmepumpers fysik og driftsprincipper,
herunder varmepumpecyklussens karakteristika, dvs. sammenhængen
mellem varmedrænets lave temperatur, varmekildens høje temperatur og
systemets effektivitet, bestemmelse af effektfaktoren (COP) og
sæsonydelsesfaktoren (SPF)
ii) viden om komponenterne og deres funktion i varmepumpecyklussen,
herunder kompressor, ekspansionsventil, fordamper, kondensator,
fittings, smøreolie, kølemiddel, overhedning og underafkøling samt
varmepumpers kølemuligheder, og
iii) evne til at vælge og dimensionere komponenterne til et typisk anlæg,
herunder bestemmelse af typiske værdier for forskellige bygningers
varmebehov og for produktion af varmt vand baseret på energiforbrug,
bestemmelse af varmepumpens kapacitet som funktion af varmebehovet
til varmt vand, bygningens varmekapacitet og afbrydelser af
elforsyningen; bestemmelse af komponenter til og størrelse af en
eventuel buffertank og inkludering af et supplerende opvarmningssystem.
d) Den teoretiske del af uddannelsen til installatør af solcelle- og
solvarmeanlæg bør give et overblik over situationen på markedet for
solenergiprodukter og omkostnings- og lønsomhedssammenligninger og
omfatte miljøaspekter, solenergianlægs komponenter, karakteristika og
DA 11 DA
dimensionering af solvarmesystemer, udvælgelse af præcisionssystemer og
dimensionering af komponenter, bestemmelse af varmebehov,
brandbeskyttelse, relaterede støtteordninger samt konstruktion, installation og
vedligeholdelse af solcelle- og solvarmeanlæg. Uddannelsen bør tillige
bibringe et godt kendskab til eventuelle europæiske teknologistandarder og
mærkningssystemer, f.eks. Solar Keymark, og national lovgivning og
fællesskabslovgivning på området. Installatøren bør erhverve følgende
hovedkompetencer:
i) evne til at arbejde sikkert med det nødvendige værktøj og udstyr under
overholdelse af sikkerhedskrav og -standarder og udpege faremomenter
ved solenergianlæg med hensyn til elektricitet, vand mv.
ii) evne til at identificere anlæg og komponenter dertil, som er specifikke
for aktive og passive systemer, herunder den mekaniske konstruktion, og
bestemme komponenternes placering og systemets design og
konfiguration
iii) for solcelleanlæg og solvandvarmere evne til at udpege en egnet
placering af anlægget og dets orientering og hældning under hensyntagen
til skyggeforhold, solindfald, den bærende konstruktion og anlæggets
egnethed i forhold til bygningen eller klimaet samt identificere
forskellige installationsmetoder til tagtyper og det nødvendige
reguleringsudstyr, og
iv) især for solcelleanlæg, evne til at tilpasse elkonstruktionen, herunder
fastslå den normale belastningsstrøm, vælge egnede ledningstyper og -
dimensioner til hvert enkelt kredsløb, fastsætte den korrekte størrelse og
placering af alt tilhørende udstyr og delsystemer og vælge et
hensigtsmæssigt tilslutningspunkt.
e) Installatørcertifikatet bør have tidsbegrænset gyldighed, idet fornyelse
betinges af gennemførelse af et genopfriskningsseminar eller lignende.
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
BILAG V
Regler for beregning af drivhusgaseffekterne af biobrændstoffer, flydende biobrændsler
og de fossile brændstoffer, de sammenlignes med
A. TYPISKE VÆRDIER OG STANDARDVÆRDIER FOR BIOBRÆNDSTOFFER, NÅR DE PRODUCERES
UDEN NETTOKULSTOFEMISSION SOM FØLGE AF ÆNDRET AREALANVENDELSE
Produktionsvej for biobrændstof Typisk besparelse i
drivhusgasemissioner
Standardværdi for
besparelse i
drivhusgasemissioner
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra
slop, naturgas som procesbrændsel i
konventionelt kedelanlæg) 
61 % 67%  52 59  %
DA 12 DA
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra
slop, naturgas som procesbrændsel i
konventionelt kedelanlæg) 
77 %  73 % 
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra
slop, naturgas som procesbrændsel i
kraftvarmeværk*) 
73 %  68 % 
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra
slop, naturgas som procesbrændsel i
kraftvarmeværk*) 
79 %  76 % 
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra
slop, brunkul som procesbrændsel i
kraftvarmeværk*) 
58 %  46 % 
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra
slop, brunkul som procesbrændsel i
kraftvarmeværk*) 
71 %  64 % 
Ethanol fra hvede (procesbrændsel ikke
præciseret)
32 % 16 %
Ethanol fra hvede (brunkul som
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)
32 % 16 %
Ethanol fra hvede (naturgas som
procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)
45 % 34 %
Ethanol fra hvede (naturgas som
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)
53 % 47 %
Ethanol fra hvede (halm som
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)
69 % 69 %
Ethanol fra majs (naturgas som
procesbrændsel i konventionelt kedelanlæg)

48 %  40 % 
ethanol fra majs, produceret i Fællesskabet
(naturgas som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg * )
56 55  % 49 48 % 
Ethanol fra majs (brunkul som
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg*) 
40 %  28 % 
Ethanol fra majs (restprodukter fra
skovbrug som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg*) 
69 %  68 % 
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs
(naturgas som procesbrændsel i
47 %  38 % 
DA 13 DA
konventionelt kedelanlæg) 
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs
(naturgas som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg*) 
53 %  46 % 
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs
(brunkul som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg*) 
37 %  24 % 
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs
(restprodukter fra skovbrug som
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg*) 
67 %  67 % 
Ethanol fra sukkerrør 70 %  70 % 
Andelen fra vedvarende energikilder af
ethyl-tert-butylether (ETBE)
Svarende til den anvendte produktionsvej for
ethanol
Andelen fra vedvarende energikilder af tert-
amylethylether (TAEE)
Svarende til den anvendte produktionsvej for
ethanol
Biodiesel fra rapsfrø 45 52  % 38 47  %
Biodiesel fra solsikke 58 57  % 51 52  %
Biodiesel fra sojabønner 40 55  % 31 50  %
Biodiesel fra palmeolie ( åbent
spildevandsbassin  ikke-specificeret
proces)
36 38  % 19 25  %
Biodiesel fra palmeolie (proces med
methanopsamling fra oliemølle)
62 57  % 56 51  %
Biodiesel fra mad  vegetabilsk eller
animalsk*
olieaffald
88 83  % 83 77  %
Animalsk fedt fra afsmeltning af
biodiesel 
79 %  72 % 
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø 51 % 47 %
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke 58  65 % 54  62 %
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
sojabønne 
55% 51 % 
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie
( åbent spildevandsbassin ikke-
specificeret proces)
40 % 28  26 %
DA 14 DA
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie
(proces med methanopsamling fra oliemølle)
59  68 % 55  65 %
Hydrogeneret olie fra olieaffald  90 % 87 % 
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra
afsmeltning 
87 %  83 % 
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø 59 %  58% 57 %
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
solsikke
65 %  64 % 
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne  62 %  61 % 
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent
spildevandsbassin) 
46 %  36 % 
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces
med methanopsamling fra oliemølle) 
65 %  63 % 
Ren olie fra olieaffald  98 %  98 % 
biogas fra organisk kommunalt affald, som
komprimeret naturgas
80 % 73 %
biogas fra gylle, som komprimeret naturgas 84 % 81 %
biogas fra fast husdyrgødning, som
komprimeret naturgas
86 % 82 %
(*) Ekskl. animalsk olie fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori
3-materiale i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke
er bestemt til konsum(12)
nyt
(*) Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis
AL procesvarmen leveres af kraftvarmeanlæg.
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
B. SKØNNEDE TYPISKE VÆRDIER OG STANDARDVÆRDIER FOR FREMTIDIGE
BIOBRÆNDSTOFFER, DER IKKE VAR PÅ MARKEDET, ELLER DER KUN VAR PÅ MARKEDET
2
Ekskl. animalsk olie fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 3-materiale i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober
2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum
DA 15 DA
I UBETYDELIG MÆNGDE, I JANUAR 2008 ⌦2016⌫, NÅR DE PRODUCERES UDEN
NETTOKULSTOFEMISSIONER SOM FØLGE AF ÆNDRET AREALANVENDELSE
Produktionsvej for biobrændstof Typisk besparelse i
drivhusgasemissioner
Standardværdi for
besparelse i
drivhusgasemissioner
Ethanol fra hvedehalm 87 % 85%  85 % 83 % 
Ethanol fra træaffald 80 % 74 %
Ethanol fra dyrket træ 76 % 70 %
Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i
fritstående anlæg
95 % 85%  95 % 85% 
Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ
i fritstående anlæg
93 % 78 %  93 % 78 % 
Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald
i fritstående anlæg 
85 %  85 % 
Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket
træ i fritstående anlæg 
78 %  78 % 
Dimethylether (DME) fra træaffald i
fritstående anlæg 
86 %  95 % 86 %  95 %
Dimethylether (DME) fra dyrket træ
i fritstående anlæg 
79 %  92 % 79 %  92 %
Methanol fra træaffald i fritstående
anlæg 
94 % 86%  94 % 86% 
Methanol fra dyrket træ i fritstående
anlæg 
91 % 79 %  91 % 79 % 
Fischer – Tropsch-diesel fra
forgasning af sortlud integreret med
cellulosemølle 
89 %  89 % 
Fischer – Tropsch-benzin fra
forgasning af sortlud integreret med
cellulosemølle 
89 %  89 % 
Dimethylether (DME) fra forgasning
af sortlud integreret med
cellulosemølle 
89 %  89 % 
Methanol fra forgasning af sortlud
integreret med cellulosemølle 
89 %  89 % 
DA 16 DA
Andelen fra vedvarende energikilder af
methyl-tert-butylether (MTBE)
Svarende til den anvendte produktionsvej for
methanol
C. METODOLOGI
1. Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af transportbrændstoffer,
biobrændstoffer og flydende biobrændsler beregnes ⌦ således ⌫:
nyt
a) Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biobrændstoffer beregnes ved
følgende formel:
2009/28/EF (tilpasset)
E = eec + el + ep + etd + eu – esca – eccs – eccr – eee,
hvor
E = de samlede emissioner fra anvendelsen af brændstoffet
eec = emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne
el = de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i
arealanvendelsen
ep = emissionerne fra forarbejdning
etd = emissionerne fra transport og distribution
eu = emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet
esca = emissionsbesparelse fra akkumulering af kulstof i jorden via forbedret
landbrugsforvaltning
eccs = emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO2 ⌦ og ⌫
eccr = emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO2, og
eee = emissionsbesparelse fra overskydende elektricitet fra kraftvarmeværker.
Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke.
nyt
b) Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af flydende biobrændsler
beregnes som for biobrændstoffer (E), men med den nødvendige udvidelse for at inkludere
energikonverteringen til produceret elektricitet og/eller varme og køling, således:
DA 17 DA
i) Energianlæg, som kun leverer varme:
h
h
E
EC
η
=
ii) Energianlæg, som kun leverer elektricitet:
hvor
ECh,el = De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt.
E = De samlede drivhusgasemissioner fra det flydende biobrændstof inden den
afsluttende konvertering.
ηel = Eleffektiviteteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med den årlige
tilførsel af det flydende biobrændstof baseret på dets energiindhold.
ηh = Varmeeffektiviteteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divideret
med den årlige tilførsel af det flydende biobrændstof baseret på dets energiindhold.
iii) For den elektriske eller mekaniske energi fra energianlæg, som leverer nyttevarme
sammen med elektricitet og/eller mekanisk energi:
⎟
⎟
⎠
⎞
⎜
⎜
⎝
⎛
⋅
+
⋅
⋅
=
h
h
el
el
el
el
el
el
C
C
C
E
EC
η
η
η
η
iii) For nyttevarmen fra energianlæg, som leverer varme sammen med elektricitet og/eller
mekanisk energi:
⎟
⎟
⎠
⎞
⎜
⎜
⎝
⎛
⋅
+
⋅
⋅
=
h
h
el
el
h
h
h
h
C
C
C
E
EC
η
η
η
η
hvor
ECh,el = De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt.
E = De samlede drivhusgasemissioner fra det flydende biobrændstof inden den
afsluttende konvertering.
ηel = Eleffektiviteteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med den årlige
tilførsel af brændsel baseret på dets energiindhold.
ηh = Varmeeffektiviteteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divideret med
den årlige tilførsel af brændsel baseret på dets energiindhold.
Cel = Brøkdelen af eksergi i elektricitet og/eller mekanisk energi, fastsat til 100 % (Cel =
1).
Ch = Carnotvirkningsgrad (brøkdel af eksergi i nyttevarmen).
Carnotvirkningsgraden, Ch, for nyttevarme ved forskellige temperaturer er defineret som:
hvor
DA 18 DA
Th = Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den
leveres..
T0 = Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273 kelvin (svarende til 0 °C)
For Th, < 150 °C (423,15 kelvin), kan Ch alternativt defineres således:
Ch = Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 °C (423,15 kelvin), som er: 0,3546
Ved denne beregning gælder følgende definitioner:
a) "kraftvarmeproduktion": samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller
mekanisk energi i en og samme proces
b) "nyttevarme": varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk
begrundet efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling
c) "økonomisk begrundet efterspørgsel": den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet
for opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets
betingelser.
2009/28/EF (tilpasset)
ny
2. Drivhusgasemissioner fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler udtrykkes
således  : brændstoffer, E, udtrykkes i gram CO2 -ækvivalenter pr. MJ brændstof,
gCO2eq/MJ.
nyt
a) drivhusgasemissionerne fra biobrændstoffer, E, udtrykkes i gram CO2-ækvivalent pr. MJ
brændstof, gCO2eq/MJ.
b) drivhusgasemissionerne fra flydende biobrændstoffer, EC, udtrykkes i gram CO2-
ækvivalenter pr. MJ endeligt energiprodukt (varme eller elektricitet), gCO2eq/MJ.
Når varme og køling produceres i én proces med elektricitet, skal emissionerne fordeles
mellem varme og elektricitet (som under punkt 1, litra b)), uanset om varmen faktisk
anvendes til opvarmning eller køling3
.
Hvis drivhusgasemissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec udtrykkes i
enheden g CO2eq/tørton råprodukt, beregnes konverteringen til gram CO2-ækvivalent pr. MJ
brændsel, gCO2eq /MJ, således
= ∗ ∗
hvor
3
Varme eller overskudsvarme anvendes til at producere køling (kold luft eller vand) via
absorptionskølere. Det er derfor hensigtsmæssigt kun at beregne emissionerne, der er knyttet til varmen,
pr. MJ varme, uanset om slutanvendelsen af den pågældende varme faktisk er opvarmning eller køling
via absorptionskølere.
DA 19 DA
=
+ −
Emissioner pr. tørton råprodukt beregnes således:
2009/28/EF (tilpasset)
3. Uanset bestemmelsen i punkt 2 kan de værdier, der beregnes i 2eq/MJ for
transportbrændstof, korrigeres for forskelle mellem brændstofferne med hensyn til udført
nyttearbejde, udtrykt i km/MJ. Sådanne korrektioner må kun foretages, hvis der fremlægges
dokumentation for forskellene i udført nyttearbejde.
4. 3. Besparelsen i drivhusgasemissioner for biobrændstoffer og flydende biobrændsler
beregnes ⌦ således ⌫ :
nyt
a) besparelsen i drivhusgasemissioner for biobrændstoffer:
2009/28/EF
nyt
BESPARELSE = (E F(t) – E B /E F(t))  , (EF – EB)/EF,
hvor
EB = de samlede emissioner fra biobrændstoffet og
EF(t) = de samlede emissioner fra det fossile
transport brændstof, der sammenlignes med.
nyt
b) besparelse i drivhusgasemissioner fra varme og køling og elektricitet, der produceres ud fra
flydende biobrændsler:
BESPARELSE = (ECF(h&c,el,) – ECB(h&c,el)/ECF (h&c,el),
hvor
ECB(h&c,el) = de samlede emissioner fra varmen eller elektriciteten og
ECF(h&c,el) = de samlede emissioner fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, for
nyttevarme eller elektricitet.
DA 20 DA
2009/28/EF
nyt
ny
5.4. Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO2, N2O og CH4. Der
benyttes følgende koefficienter ved beregning af CO2-ækvivalenter:
CO2 : 1
N2O : 296 298 
CH4 : 23 25 
6.5. I emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne, eec , indgår emissioner fra
følgende: selve udvindings- eller dyrkningsprocessen, indsamlingen, tørringen og
lagringen   af råmaterialerne, svind og lækager; fremstillingen af kemikalier eller
produkter, der benyttes ved udvindingen eller dyrkningen Opsamling af CO2 ved dyrkning af
råmaterialer medregnes ikke. Certificeret reduktion af drivhusgasemissioner ved afbrænding
(flaring) på olieproduktionssteder hvor som helst i verden fratrækkes. I stedet for de faktiske
værdier af emissionen fra dyrkning af landbrugsbiomasse  kan der benyttes skøn, der
bygger på regionale  gennemsnit for dyrkningsemissioner i de i artikel 28, stk. 4,
omhandlede rapporter og oplysningerne om de disaggregerede standardværdier for
dyrkningsemissioner i dette bilag. Er der ingen relevante informationer i de nævnte rapporter,
er det tilladt at beregne gennemsnit på grundlag af lokal landbrugspraksis, f.eks. ud fra data
om grupper af landbrug,  beregnet for geografiske områder, der er mindre end dem, der
ligger til grund for beregningen af standardværdierne som et alternativ til brugen af faktiske
værdier.
nyt
6. I forbindelse med den i punkt 3 omhandlede beregning tages der kun hensyn til
besparelser i emissionerne fra forbedret landbrugsforvaltning, f.eks. skifte til begrænset eller
ingen jordbearbejdning, forbedrede afgrøder/vekseldrift, brug af dækafgrøder, herunder
håndtering af afgrøderester, og brug af organiske jordforbedringsmidler (f.eks. kompost,
forgæret naturgødningsfermentat), hvis der forelægges pålidelig og verificerbar
dokumentation for øget kulstof i jorden, eller hvis det er rimeligt at forvente, at kulstoffet er
øget over den periode, hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket, samtidig med at der også
tages hensyn til emissioner, hvor sådan praksis har ført til øget brug af gødning og
ukrudtsmidler.
2015/1513 artikel 2, nr. 13), og
bilag II, punkt 1
7. Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen,
el, beregnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådanne emissioner
beregnes efter følgende formel:
DA 21 DA
el = (CSR – CSA) × 3,664 × 1/20 × 1/P – eB,4
hvor
el = de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af
ændringer i arealanvendelsen (målt i vægtmængde (gram) CO2-ækvivalenter pr.
energienhed fra biobrændstof eller flydende biobrændsel (megajoule)).
"Dyrkede arealer"5
og "dyrkede arealer med flerårige afgrøder"6
betragtes som
én arealanvendelse.
CSR = det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i
vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). Som
referencearealanvendelse gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før
råmaterialet er høstet, afhængigt af hvilken der er senest
CSA = det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målt
i vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). I tilfælde,
hvor kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, der
tillægges CSA, være det skønnede lager pr. arealenhed efter 20 år, eller når
afgrøden er moden, afhængigt af hvilket der er tidligst
P = afgrødens produktivitet (målt i biobrændstoffets eller det flydende
biobrændsels energiindhold pr. arealenhed pr. år), og
eB = bonus på 29 gCO2eq/MJ biobrændstof eller flydende biobrændsel, såfremt
biomassen stammer fra genoprettede nedbrudte arealer på de i punkt 8
omhandlede betingelser.
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
ny
8. Bonussen på 29 gCO2eq/MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at det
pågældende areal:
a) ikke blev udnyttet til landbrugsformål eller nogen anden aktivitet i januar 2008 og
b) hører under en af følgende kategorier:
i) ⌦ er ⌫ stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der tidligere har
været udnyttet til landbrugsformål.
ii) stærkt forurenet areal.
Bonussen på 29 gCO2eq/MJ finder anvendelse i en periode på op til 10 20  år fra
tidspunktet for omlægningen af jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at der på
4
Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af CO2 (44,010 g/mol) med
molekylvægten af kulstof (12,011 g/mol).
5
Dyrkede arealer som defineret af IPCC.
6
Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis
ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.
DA 22 DA
arealer, der hører under nr. i) b), sikres en regelmæssig vækst i kulstoflageret samt en anselig
reduktion af erosionen, og at der på arealer, der hører under nr. ii), sker en reduktion af
jordforureningen.
9. Kategorierne i punkt 8, litra b), defineres som følger:
a) "stærkt Stærkt nedbrudte arealer" betyder arealer, som i et betydeligt tidsrum har været
enten betydeligt tilsaltede eller har haft et særlig lavt indhold af organiske materialer,
og som har været stærkt eroderede.
b) »stærkt forurenede arealer« betyder arealer, der ikke er egnet til dyrkning af fødevarer og
foder på grund af jordforureningen.
Sådanne arealer skal omfatte arealer, der har været genstand for en kommissionsbeslutning i
overensstemmelse med artikel 18, stk. 4, fjerde afsnit.
10. Kommissionen vedtager ⌦ reviderer ⌫ senest den 31. december 2009 2020 
retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden7
på grundlag af IPCC's retningslinjer for
nationale drivhusgasopgørelser — bind 4-2006 og i overensstemmelse med forordning
(EU) nr. 525/20138
og forordning (INDSÆT NUMMER EFTER VEDTAGELSE9
). 
Kommissionens retningslinjer skal fungere som grundlag ved beregning af kulstoflagre i
jorden med henblik på dette direktiv.
11. I emissionerne fra forarbejdning, ep, skal indgå emissioner fra følgende: selve
forarbejdningen, svind og lækager; fremstilling af kemikalier eller produkter, der benyttes ved
forarbejdningen.
Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på brændstofproduktionsanlægget
selv, antages intensiteten af drivhusgasemissionerne ved produktion og distribution af den
pågældende elektricitet at have samme størrelse som den gennemsnitlige emissionsintensitet
ved produktion og distribution af elektricitet i et nærmere defineret område. Som en
undtagelse fra denne regel kan producenter benytte en gennemsnitsværdi for et enkelt elværks
elproduktion, hvis det pågældende værk ikke er tilsluttet til elnettet.
nyt
Emissioner fra forarbejdning skal omfatte emissioner fra tørring af mellemprodukter og
-materialer, hvis relevant.
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
12. I emissionerne fra transport og distribution, etd, indgår emissioner fra transport og
oplagring af råmaterialer og halvfabrikata samt fra oplagring og distribution af færdigvarer.
7
Kommissionens afgørelse 2010/335/EU af 10. juni 2010 om retningslinjer for beregning af kulstoflagre
i jorden med henblik på bilag V til direktiv 2009/28/EF (EUT L 151 af 17.6.2010).
8
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til
overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende
klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L
165 af 18.6.2013, s. 13).
9
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (INDSÆT IKRAFTTRÆDELSESDATO FOR
FORORDNINGEN) om inddragelse af drivhusgasemissioner, optag fra arealanvendelse, ændret
arealanvendelse og skovbrug i energi- og klimarammen for 2030 og om ændring af forordning
525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af
andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan.
DA 23 DA
Emissionerne fra transport og distribution, der medtages i henhold til punkt 65, er ikke
omfattet af dette punkt.
13. Emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, eu, sættes til nul for biobrændstoffer
og flydende biobrændsler.
Emissioner af ikke-CO2-drivhusgasserne (N2O og CH4) fra det anvendte brændsel
inkluderes i eu-faktoren for flydende biobrændsler. 
14. Emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO2, eccs, der ikke allerede er
medregnet i ep, må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling og lagring af CO2, hvis
emission er direkte knyttet til udvinding, transport, forarbejdning og distribution af brændstof,
hvis lagringen sker i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF om geologisk lagring af
kuldioxid.
15. Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO2, eccr, skal være direkte
forbundet med produktionen af biobrændstof eller flydende biobrændsel, som de er knyttet til,
og må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling af CO2, hvis kulstof hidrører fra
biomasse, og som anvendes i energi- eller transportsektoren  til at erstatte fossilt afledt
CO2, der indgår i kommercielle produkter og tjenesteydelser.
nyt
16. Hvis en kraftvarmeenhed - som leverer varme og/eller elektricitet til en
brændstoffremstillingsproces, for hvilke emissionerne beregnes - producerer overskydende
elektricitet og/eller overskydende nyttevarme, fordeles drivhusgasemissionerne mellem
elektriciteten og nyttevarmen i henhold til varmens temperatur (som afspejler udbyttet
(nytten) af varmen). Fordelingsfaktoren, som kaldes Carnotvirkningsgraden Ch, beregnes
således for nyttevarme ved forskellige temperaturer:
hvor
Th = Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den
leveres..
T0 = Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273 kelvin (svarende til 0 °C)
For Th, < 150 °C (423,15 kelvin), kan Ch alternativt defineres således:
Ch = Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 °C (423,15 kelvin), som er: 0,3546
I forbindelse med denne beregning anvendes de faktiske virkningsgrader, der er defineret
som den årlige mekaniske energi, elektricitet og varme produceret, som hver især divideres
med den årlige energitilførsel.
Ved denne beregning gælder følgende definitioner:
a) "kraftvarmeproduktion": samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller
mekanisk energi i en og samme proces
b) "nyttevarme": varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en
økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling
DA 24 DA
"økonomisk begrundet efterspørgsel": den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet
for opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets
betingelser.
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
16. Emissionsbesparelse fra overskydende elektricitet fra kraftvarmeanlæg, eee, medregnes for
så vidt angår den overskydende elektricitet, der produceres på brændstofproduktionsanlæg
med kraftvarmeværk, undtagen hvis det benyttede brændsel er et andet biprodukt end et
restprodukt fra landbruget. Når denne overskydende elektricitet gøres op, ansættes
kraftvarmeværkets størrelse til, hvad der mindst er nødvendigt for, at kraftvarmeværket kan
levere den nødvendige varme til brændstofproduktionen. Besparelsen i drivhusgasemissionen
ved denne overskydende elektricitet sættes til at være lig med den mængde drivhusgas, der
ville være udledt ved produktion af samme mængde af elektricitet på et kraftværk med samme
brændsel som kraftvarmeværkets.
17. Hvis der ved en brændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af det brændstof,
hvis emissioner beregnes, og et eller flere andre produkter ("biprodukter"), fordeles
drivhusgasemissionerne mellem brændstoffet eller dets mellemprodukt og biprodukterne i
forhold til deres energiindhold (udtrykt ved nedre brændværdi for alle andre biprodukter end
elektricitet og varme  ). Drivhusgasintensiteten af overskydende nyttevarme eller
overskydende elektricitet er den samme som drivhusgasintensiteten af varme eller elektricitet,
der leveres til brændstofproduktionsprocessen, og bestemmes ved at beregne
drivhusgasintensiteten af alle tilførsler og emissioner, herunder råprodukter og CH4- og N2O-
emissioner, til og fra kraftvarmeenheden, kedelanlægget eller andet udstyr, der leverer varme
eller elektricitet til brændstofproduktionsprocessen. Hvis der er tale om samtidig produktion
af varme og elektricitet (kraftvarme), foretages beregningen som i punkt 16. 
18. De emissioner, der skal fordeles ved beregningen under punkt 17, er eec + el + de brøkdele
af ep, etd og eee eec + e l + esca + de brøkdele af ep, etd, eccs og eccr , som finder sted til og
med det procestrin, hvor et biprodukt er fremstillet. Hvis der på et tidligere procestrin i
livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i
det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission
ved beregningen.
nyt
For biobrændstoffer og flydende biobrændsler skal alle biprodukter, der ikke er omfattet af
punkt 17, tages med ved beregningen. Der allokeres ingen emissioner til affald og
restprodukter. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et
energiindhold på nul.
Affald og restprodukter, herunder trætoppe og grene, halm, bælge, avner og nøddeskaller, og
restprodukter fra forarbejdning, herunder råglycerin (glycerin, der ikke er raffineret) og
bagasse, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer i deres livscyklus, der
ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til
mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt.
Hvis der er tale om brændstoffer produceret i raffinaderier, i andre tilfælde end
kombinationen af forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeanlæg, der leverer
DA 25 DA
varme og/eller elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i
forbindelse med beregningen i punkt 17, være raffinaderiet.
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
For biobrændstoffer og flydende biobrændsler skal alle biprodukter, herunder elektricitet, der
ikke er omfattet af punkt 16, tages med ved beregningen, undtagen restprodukter fra
landbruget, herunder halm, bagasse, bælge, avner og nøddeskaller. Biprodukter med negativt
energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul.
Affald, restprodukter fra landbruget, herunder halm, bagasse, bælge, avner og nøddeskaller,
og restprodukter fra forarbejdning, herunder råglycerin (glycerin, der ikke er raffineret),
sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer i deres livscyklus, der ligger
forud for indsamlingen af disse materialer.
For brændstoffer, der fremstilles i raffinaderier, benyttes raffinaderiet som den enhed, der
lægges til grund for beregningen i punkt 17.
19. Ved beregninger efter formlen i punkt 43 for biobrændstoffer benyttes som værdi for
emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, EF E F(t)  , den senest
kendte faktiske gennemsnitsemission fra den fossile del af benzin og diesel, der forbruges i
Fællesskabet, som indberettet i henhold til direktiv 98/70/EF Foreligger der ingen data,
benyttes værdien 83,8 2eq/MJ 94  gCO2eq/MJ.
Ved beregninger efter formlen i punkt 43 for flydende biobrændsler til elproduktion benyttes
for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, EF 91 183  gCO2eq/MJ.
Ved beregninger efter formlen i punkt 43 for flydende biobrændsler til produktion af
nytte varme samt til produktion af varme og/eller køling  varmeproduktion benyttes
for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, EF (h&c)  værdien 77
80  gCO2eq/MJ.
Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for flydende biobrændsler til kombineret
kraftvarmeproduktion benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes
med, EF værdien 85 gCO2eq/MJ.
D. DISAGGREGEREDE STANDARDVÆRDIER FOR BIOBRÆNDSTOFFER OG FLYDENDE
BIOBRÆNDSLER
Disaggregerede standardværdier for dyrkning: "eec" som defineret i dette bilags del
C, ⌦ inklusive N2O-emissioner fra jord ⌫
ny
Produktionsvej for biobrændstof og
flydende biobrændsel
Typiske
drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Standardværdi for
drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Ethanol fra sukkerroer 9,6 9,6
DA 26 DA
Ethanol fra majs 25,5 25,5
Andet korn, eksklusive ethanol fra
majs
27,0 27,0
Ethanol fra sukkerrør 17,1 17,1
Andelen fra vedvarende
energikilder af ETBE
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
Andelen fra vedvarende
energikilder af TAEE
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
Biodiesel fra rapsfrø 32,0 32,0
Biodiesel fra solsikke 26,1 26,1
Biodiesel fra sojabønner 21,4 21,4
Biodiesel fra palmeolie 20,7 20,7
Biodiesel fra olieaffald 0 0
Animalsk fedt fra afsmeltning af
biodiesel
0 0
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
rapsfrø
33,4 33,4
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
solsikke
26,9 26,9
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
sojabønne
22,2 22,2
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
palmeolie
21,7 21,7
Hydrogeneret olie fra olieaffald 0 0
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt
fra afsmeltning
0 0
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø 33,4 33,4
Ren vegetabilsk olie fra solsikke 27,2 27,2
DA 27 DA
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne 22,3 22,3
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie 21,6 21,6
Ren olie fra olieaffald 0 0
2009/28/EF (tilpasset)
Produktionsvej for biobrændstof og
flydende biobrændsel
Typiske
drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Standardværdi for
drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Ethanol fra sukkerroer 12 12
Ethanol fra hvede 23 23
Ethanol fra majs, produceret i
Fællesskabet
20 20
Ethanol fra sukkerrør 14 14
Andelen fra vedvarende
energikilder af ETBE
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
Andelen fra vedvarende
energikilder af TAEE
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
Biodiesel fra rapsfrø 29 29
Biodiesel fra solsikke 18 18
Biodiesel fra sojabønner 19 19
Biodiesel fra palmeolie 14 14
Biodiesel fra vegetabilsk eller
animalsk* olieaffald
0 0
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
rapsfrø
30 30
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
solsikke
18 18
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
palmeolie
15 15
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø 30 30
biogas fra organisk kommunalt
affald, som komprimeret naturgas
0 0
DA 28 DA
biogas fra gylle, som komprimeret
naturgas
0 0
biogas fra fast husdyrgødning, som
komprimeret naturgas
0 0
(*) Ekskl. animalsk olie fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori
3-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1774/2002.
nyt
Disaggregerede standardværdier for dyrkning: "eec" - kun for N2O-emissioner fra jord
(disse værdier er allede medtaget i de disaggregerede værdier for
dyrkningsemissioner i "eec"-tabellen)
Produktionsvej for biobrændstof og
flydende biobrændsel
Typiske
drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Standardværdi for
drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Ethanol fra sukkerroer 4,9 4,9
Ethanol fra majs 13,7 13,7
Andet korn, eksklusive ethanol fra
majs
14,1 14,1
Ethanol fra sukkerrør 2,1 2,1
Andelen fra vedvarende
energikilder af ETBE
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
Andelen fra vedvarende
energikilder af TAEE
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
Biodiesel fra rapsfrø 17,6 17,6
Biodiesel fra solsikke 12,2 12,2
Biodiesel fra sojabønner 13,4 13,4
Biodiesel fra palmeolie 16,5 16,5
Biodiesel fra olieaffald 0 0
Animalsk fedt fra afsmeltning af
biodiesel
0 0
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra 18,0 18,0
DA 29 DA
rapsfrø
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
solsikke
12,5 12,5
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
sojabønne
13,7 13,7
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
palmeolie
16,9 16,9
Hydrogeneret olie fra olieaffald 0 0
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt
fra afsmeltning
0 0
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø 17,6 17,6
Ren vegetabilsk olie fra solsikke 12,2 12,2
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne 13,4 13,4
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie 16,5 16,5
Ren olie fra olieaffald 0 0
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
Disaggregerede standardværdier for forarbejdning (herunder overskydende elektricitet):
"ep – eee" som defineret i dette bilags del C
Produktionsvej for biobrændstof og
flydende biobrændsel
Typiske
drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Standardværdi for
drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas
fra slop, naturgas som procesbrændsel i
konventionelt kedelanlæg) 
19 18,8  26 26,3 
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra
slop, naturgas som procesbrændsel i
konventionelt kedelanlæg) 
9,7  13,6 
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas
fra slop, naturgas som procesbrændsel i
kraftvarmeværk*) 
13,2  18,5 
DA 30 DA
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra
slop, naturgas som procesbrændsel i
kraftvarmeværk*) 
7,6  10,6 
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas
fra slop, brunkul som procesbrændsel i
kraftvarmeværk*) 
27,4  38,3 
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra
slop, brunkul som procesbrændsel i
kraftvarmeværk*) 
15,7  22,0 
Ethanol fra hvede (procesbrændsel ikke
præciseret)
32 45
Ethanol fra hvede (brunkul som
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)
32 45
Ethanol fra hvede (naturgas som
procesbrændsel i konventionelt
kedelanlæg)
21 30
Ethanol fra hvede (naturgas som
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)
14 19
Ethanol fra hvede (halm som
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)
1 1
Ethanol fra majs (naturgas som
procesbrændsel i konventionelt
kedelanlæg) 
20,8  29,1 
ethanol fra majs, produceret i
Fællesskabet (naturgas som
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg*)
15 14,8  21 20,8 
Ethanol fra majs (brunkul som
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg*) 
28,6  40,1 
Ethanol fra majs (restprodukter fra
skovbrug som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg*) 
1,8  2,6 
Andet korn, eksklusive ethanol fra
majs (naturgas som procesbrændsel i
konventionelt kedelanlæg) 
21,0  29,3 
Andet korn, eksklusive ethanol fra
majs (naturgas som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg*) 
15,1  21,1 
DA 31 DA
Andet korn, eksklusive ethanol fra
majs (brunkul som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg*) 
30,3  42,5 
Andet korn, eksklusive ethanol fra
majs (restprodukter fra skovbrug som
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg*) 
1,5  2,2 
Ethanol fra sukkerrør 1 1,3  1 1,8 
Andelen fra vedvarende energikilder af
ETBE
Svarende til den anvendte produktionsvej for
ethanol
Andelen fra vedvarende energikilder af
TAEE
Svarende til den anvendte produktionsvej for
ethanol
Biodiesel fra rapsfrø 16 11,7  22 16,3 
Biodiesel fra solsikke 16 11,8  22 16,5 
Biodiesel fra sojabønner 18 12,1  26 16,9 
Biodiesel fra palmeolie (ikke-specificeret
proces åbent spildevandsbassin )
35 30,4  49 42,6 
Biodiesel fra palmeolie (proces med
methanopsamling fra oliemølle)
13 13,2  18 18,5 
Biodiesel fra mad  vegetabilsk eller
animalsk olieaffald
9 14,1  13 19,7 
Animalsk fedt fra afsmeltning af
biodiesel 
17,8  25,0 
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø 10 10,7  13 15,0 
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
solsikke
10 10,5  13 14,7 
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
sojabønne 
10,9  15,2 
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
palmeolie ( åbent spildevandsbassin )
ikke-specificeret proces)
30 27,8  42 38,9 
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
palmeolie (proces med methanopsamling
fra oliemølle)
7 9,7  9 13,6 
Hydrogeneret olie fra olieaffald  7,6  10,6 
DA 32 DA
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra
afsmeltning 
10,4  14,5 
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø 4 3,7  5 5,2 
Ren vegetabilsk olie fra solsikke 3,8  5,4 
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne  4,2  5,9 
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie
(åbent spildevandsbassin) 
22,6  31,7 
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie
(proces med methanopsamling fra
oliemølle) 
4,7  6,5 
Ren olie fra olieaffald  0,6  0,8 
biogas fra organisk kommunalt affald,
som komprimeret naturgas
14 20
biogas fra gylle, som komprimeret
naturgas
8 11
biogas fra fast husdyrgødning, som
komprimeret naturgas
8 11
nyt
Disaggregerede standardværdier kun for olieekstraktion (disse værdier er allede
medtaget i de disaggregerede værdier for forarbejdningsemissioner i "ep"-
tabellen)
Produktionsvej for biobrændstof og
flydende biobrændsel
Typiske
drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Standardværdi for
drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Biodiesel fra rapsfrø 3,0 4,2
Biodiesel fra solsikke 2,9 4,0
Biodiesel fra sojabønner 3,2 4,4
Biodiesel fra palmeolie (åbent
spildevandsbassin) 20,9 29,2
Biodiesel fra palmeolie (proces med
methanopsamling fra oliemølle) 3,7 5,1
DA 33 DA
Biodiesel fra olieaffald 0 0
Animalsk fedt fra afsmeltning af
biodiesel 4,3 6,0
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
rapsfrø 3,1 4,4
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
solsikke 3,0 4,1
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
sojabønne 3,3 4,6
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie
(åbent spildevandsbassin) 21,9 30,7
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
palmeolie (proces med
methanopsamling fra oliemølle) 3,8 5,4
Hydrogeneret olie fra olieaffald 0 0
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt
fra afsmeltning 4,6 6,4
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø 3,1 4,4
Ren vegetabilsk olie fra solsikke 3,0 4,2
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne 3,4 4,7
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie
(åbent spildevandsbassin) 21,8 30,5
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie
(proces med methanopsamling fra
oliemølle) 3,8 5,3
Ren olie fra olieaffald 0 0
Disaggregerede standardværdier for transport og distribution: "etd" som defineret i
dette bilags del C
Produktionsvej for biobrændstof og
flydende biobrændsel
Typiske
drivhusgasemissioner
Standardværdi for
drivhusgasemissioner
DA 34 DA
(gCO2eq/MJ) (gCO2eq/MJ)
Ethanol fra sukkerroer (ingen
biogas fra slop, naturgas som
procesbrændsel i konventionelt
kedelanlæg)
2,4 2,4
Ethanol fra sukkerroer (med biogas
fra slop, naturgas som
procesbrændsel i konventionelt
kedelanlæg)
2,4 2,4
Ethanol fra sukkerroer (ingen
biogas fra slop, naturgas som
procesbrændsel i kraftvarmeværk*)
2,4 2,4
Ethanol fra sukkerroer (med biogas
fra slop, naturgas som
procesbrændsel i kraftvarmeværk*)
2,4 2,4
Ethanol fra sukkerroer (ingen
biogas fra slop, brunkul som
procesbrændsel i kraftvarmeværk*)
2,4 2,4
Ethanol fra sukkerroer (med biogas
fra slop, brunkul som
procesbrændsel i kraftvarmeværk*)
2,4 2,4
Ethanol fra majs (naturgas som
procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg*)
2,2 2,2
Ethanol fra majs (naturgas som
procesbrændsel i konventionelt
kedelanlæg)
2,2 2,2
Ethanol fra majs (brunkul som
procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg*)
2,2 2,2
Ethanol fra majs (restprodukter fra
skovbrug som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg*)
2,2 2,2
Andet korn, eksklusive ethanol fra
majs (naturgas som procesbrændsel
2,2 2,2
DA 35 DA
i konventionelt kedelanlæg)
Andet korn, eksklusive ethanol fra
majs (naturgas som procesbrændsel
i kraftvarmeanlæg*)
2,2 2,2
Andet korn, eksklusive ethanol fra
majs (brunkul som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg*)
2,2 2,2
Andet korn, eksklusive ethanol fra
majs (restprodukter fra skovbrug
som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg*)
2,2 2,2
Ethanol fra sukkerrør 9,7 9,7
Andelen fra vedvarende
energikilder af ETBE
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
Andelen fra vedvarende
energikilder af TAEE
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
Biodiesel fra rapsfrø 1,8 1,8
Biodiesel fra solsikke 2,1 2,1
Biodiesel fra sojabønner 8,9 8,9
Biodiesel fra palmeolie (åbent
spildevandsbassin)
6,9 6,9
Biodiesel fra palmeolie (proces med
methanopsamling fra oliemølle)
6,9 6,9
Biodiesel fra olieaffald 1,9 1,9
Animalsk fedt fra afsmeltning af
biodiesel
1,7 1,7
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
rapsfrø
1,7 1,7
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
solsikke
2,0 2,0
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra 9,1 9,1
DA 36 DA
sojabønne
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie
(åbent spildevandsbassin)
7,0 7,0
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
palmeolie (proces med
methanopsamling fra oliemølle)
7,0 7,0
Hydrogeneret olie fra olieaffald 1,8 1,8
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt
fra afsmeltning
1,5 1,5
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø 1,4 1,4
Ren vegetabilsk olie fra solsikke 1,7 1,7
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne 8,8 8,8
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie
(åbent spildevandsbassin)
6,7 6,7
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie
(proces med methanopsamling fra
oliemølle)
6,7 6,7
Ren olie fra olieaffald 1,4 1,4
2009/28/EF
Produktionsvej for biobrændstof og
flydende biobrændsel
Typiske
drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Standardværdi for
drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Ethanol fra sukkerroer 2 2
Ethanol fra hvede 2 2
Ethanol fra majs, produceret i
Fællesskabet
2 2
Ethanol fra sukkerrør 9 9
Andelen fra vedvarende
energikilder af ETBE
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
DA 37 DA
Andelen fra vedvarende
energikilder af TAEE
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
Biodiesel fra rapsfrø 1 1
Biodiesel fra solsikke 1 1
Biodiesel fra sojabønner 13 13
Biodiesel fra palmeolie 5 5
biodiesel fra vegetabilsk eller
animalsk olieaffald
1 1
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
rapsfrø
1 1
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
solsikke
1 1
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
palmeolie
5 5
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø 1 1
biogas fra organisk kommunalt
affald, som komprimeret naturgas
3 3
biogas fra gylle, som komprimeret
naturgas
5 5
biogas fra fast husdyrgødning, som
komprimeret naturgas
4 4
nyt
Disaggregerede standardværdier for transport og distribution, kun endeligt brændstof:
Disse værdier er allerede medtaget i tabellen om "transport- and distributionsemissioner
etd" som defineret i dette bilags del C, men de følgende værdier kan være nyttige, hvis en
økonomisk aktør ønsker at angive de faktiske transportemissioner kun for transport af
afgrøder eller olie.
Produktionsvej for biobrændstof og
flydende biobrændsel
Typiske
drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Standardværdi for
drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra
slop, naturgas som procesbrændsel i
konventionelt kedelanlæg)
1,6 1,6
DA 38 DA
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra
slop, naturgas som procesbrændsel i
konventionelt kedelanlæg)
1,6 1,6
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra
slop, naturgas som procesbrændsel i
kraftvarmeværk*)
1,6 1,6
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra
slop, naturgas som procesbrændsel i
kraftvarmeværk*)
1,6 1,6
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra
slop, brunkul som procesbrændsel i
kraftvarmeværk*)
1,6 1,6
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra
slop, brunkul som procesbrændsel i
kraftvarmeværk*)
1,6 1,6
Ethanol fra majs (naturgas som
procesbrændsel i konventionelt
kedelanlæg)
1,6 1,6
Ethanol fra majs (naturgas som
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg*)
1,6 1,6
Ethanol fra majs (brunkul som
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg*)
1,6 1,6
Ethanol fra majs (restprodukter fra
skovbrug som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg*)
1,6 1,6
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs
(naturgas som procesbrændsel i
konventionelt kedelanlæg)
1,6 1,6
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs
(naturgas som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg*)
1,6 1,6
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs
(brunkul som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg*)
1,6 1,6
DA 39 DA
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs
(restprodukter fra skovbrug som
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg*)
1,6 1,6
Ethanol fra sukkerrør 6,0 6,0
Andelen af ethyl-tert-butylether (ETBE)
fra ethanol fra vedvarende energikilder
Svarende til den anvendte produktionsvej for
ethanol
Andelen af ethyl-tert-butylether (ETBE)
fra ethanol fra vedvarende energikilder
Svarende til den anvendte produktionsvej for
ethanol
Biodiesel fra rapsfrø 1,3 1,3
Biodiesel fra solsikke 1,3 1,3
Biodiesel fra sojabønner 1,3 1,3
Biodiesel fra palmeolie (åbent
spildevandsbassin)
1,3 1,3
Biodiesel fra palmeolie (proces med
methanopsamling fra oliemølle)
1,3 1,3
Biodiesel fra olieaffald 1,3 1,3
Animalsk fedt fra afsmeltning af
biodiesel
1,3 1,3
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø 1,2 1,2
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
solsikke
1,2 1,2
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
sojabønne
1,2 1,2
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent
spildevandsbassin)
1,2 1,2
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
palmeolie (proces med methanopsamling
fra oliemølle)
1,2 1,2
Hydrogeneret olie fra olieaffald 1,2 1,2
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra 1,2 1,2
DA 40 DA
afsmeltning
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø 0,8 0,8
Ren vegetabilsk olie fra solsikke 0,8 0,8
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne 0,8 0,8
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent
spildevandsbassin)
0,8 0,8
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie
(proces med methanopsamling fra
oliemølle)
0,8 0,8
Ren olie fra olieaffald 0,8 0,8
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
ny
I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distribution
Produktionsvej for biobrændstof og
flydende biobrændsel
Typiske
drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ )
Standardværdi for
drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ) 
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas
fra slop, naturgas som procesbrændsel i
konventionelt kedelanlæg) 
33 30,8  40 38,3 
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra
slop, naturgas som procesbrændsel i
konventionelt kedelanlæg) 
21,7  25,6 
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas
fra slop, naturgas som procesbrændsel i
kraftvarmeværk*) 
25,2  30,5 
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra
slop, naturgas som procesbrændsel i
kraftvarmeværk*) 
19,6  22,6 
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas
fra slop, brunkul som procesbrændsel i
39,4  50,3 
DA 41 DA
kraftvarmeværk*) 
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra
slop, brunkul som procesbrændsel i
kraftvarmeværk*) 
27,7  34,0 
Ethanol fra majs (naturgas som
procesbrændsel i konventionelt
kedelanlæg) 
48,5  56,8 
ethanol fra majs, produceret i
Fællesskabet (naturgas som
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg*)
37 42,5  43 48,5 
Ethanol fra majs (brunkul som
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg*) 
56,3  67,8 
Ethanol fra majs (restprodukter fra
skovbrug som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg*) 
29,5  30,3 
Andet korn, eksklusive ethanol fra
majs (naturgas som procesbrændsel i
konventionelt kedelanlæg) 
50,2  58,5 
Andet korn, eksklusive ethanol fra
majs (naturgas som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg*) 
44,3  50,3 
Andet korn, eksklusive ethanol fra
majs (brunkul som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg*) 
59,5  71,7 
Andet korn, eksklusive ethanol fra
majs (restprodukter fra skovbrug som
procesbrændsel i kraftvarmeanlæg*) 
30,7  31,4 
Ethanol fra sukkerrør 24 28,1  24 28,6 
Andelen fra vedvarende energikilder af
ETBE
Svarende til den anvendte produktionsvej for
ethanol
Andelen fra vedvarende energikilder af
TAEE
Svarende til den anvendte produktionsvej for
ethanol
Biodiesel fra rapsfrø 46 45,5  52 50,1 
Biodiesel fra solsikke 35 40,0  41 44,7 
Biodiesel fra sojabønner 50 42,4  58 47,2 
DA 42 DA
Biodiesel fra palmeolie (ikke-specificeret
proces åbent spildevandsbassin  )
54 58,0  68 70,2 
Biodiesel fra palmeolie (proces med
methanopsamling fra oliemølle)
32 40,8  37 46,1 
biodiesel fravegetabilsk eller animalsk
mad olieaffald
10 16,0  14 21,6 
Animalsk fedt fra afsmeltning af
biodiesel 
19,5  26,7 
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø 41 45,8  44 50,1 
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
solsikke
29 39,4  32 43,6 
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
sojabønne
42,2  46,5 
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
palmeolie ( åbent spildevandsbassin )
ikke-specificeret proces)
50 56,5  62 67,6 
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra
palmeolie (proces med methanopsamling
fra oliemølle)
27 38,4  29 42,3 
Hydrogeneret olie fra olieaffald  9,4  12,4 
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra
afsmeltning 
11,9  16,0 
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø  35 38,5  36 40,0 
Ren vegetabilsk olie fra solsikke 32,7  34,3 
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne  35,3  37,0 
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie
(åbent spildevandsbassin) 
50,9  60,0 
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie
(proces med methanopsamling fra
oliemølle) 
33,0  34,8 
Ren olie fra olieaffald  2,0  2,2 
biogas fra organisk kommunalt affald,
som komprimeret naturgas
17 23
biogas fra gylle, som komprimeret 13 16
DA 43 DA
naturgas
biogas fra fast husdyrgødning, som
komprimeret naturgas
12 15
nyt
(*) Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis
AL procesvarmen leveres af kraftvarmeanlæg.
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
E. SKØNNEDE DISAGGREGEREDE STANDARDVÆRDIER FOR FREMTIDIGE BIOBRÆNDSTOFFER,
DER IKKE VAR PÅ MARKEDET, ELLER DER KUN VAR PÅ MARKEDET I UBETYDELIG
MÆNGDE, I JANUAR 2008 ⌦ 2016 ⌫
Disaggregerede standardværdier for dyrkning: "eec" som defineret i dette bilags del
C, ⌦ inklusive N2O-emissioner (herunder opflisning af træaffald eller dyrket
træ) ⌫
Produktionsvej for
biobrændstof og flydende
biobrændsel
Typiske drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Standardværdi for
drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Ethanol fra hvedehalm 1,8 1,8
Fischer-Tropsch-diesel fra
træaffald i fritstående anlæg
3,3 3,3
Fischer-Tropsch-diesel fra
dyrket træ i fritstående
anlæg
12,4 12,4
Fischer-Tropsch-benzin fra
træaffald i fritstående anlæg
3,3 3,3
Fischer-Tropsch-benzin fra
dyrket træ i fritstående
anlæg
12,4 12,4
Dimethylether (DME) fra
træaffald i fritstående anlæg
3,1 3,1
Dimethylether (DME) fra
dyrket træ i fritstående
11,4 11,4
DA 44 DA
anlæg
Methanol fra træaffald i
fritstående anlæg
3,1 3,1
Methanol fra dyrket træ i
fritstående anlæg
11,4 11,4
Fischer-Tropsch-diesel fra
forgasning af sortlud
integreret med
cellulosemølle
2,5 2,5
Fischer-Tropsch-benzin fra
forgasning af sortlud
integreret med
cellulosemølle
2,5 2,5
Dimethylether (DME) fra
forgasning af sortlud
integreret med
cellulosemølle
2,5 2,5
Methanol fra forgasning af
sortlud integreret med
cellulosemølle
2,5 2,5
Andelen fra vedvarende
energikilder af MTBE
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
Produktionsvej for
biobrændstof og flydende
biobrændsel
Typiske drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Standardværdi for
drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Ethanol fra hvedehalm 3 3
Ethanol fra træaffald 1 1
Ethanol fra dyrket træ 6 6
Fischer-Tropsch-diesel fra
træaffald
1 1
Fischer-Tropsch-diesel fra
dyrket træ
4 4
DA 45 DA
DME fra træaffald 1 1
DME fra dyrket træ 5 5
methanol fra træaffald 1 1
methanol fra dyrket træ 5 5
Andelen fra vedvarende
energikilder af MTBE
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
nyt
Disaggregerede standardværdier for N2O-emissioner fra jord (inkluderet i de
disaggregerede standardværdier for dyrningsemissioner i "eec"-tabellen)
Produktionsvej for
biobrændstof og flydende
biobrændsel
Typiske drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Standardværdi for
drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Ethanol fra hvedehalm 0 0
Fischer-Tropsch-diesel fra
træaffald i fritstående anlæg
0 0
Fischer-Tropsch-diesel fra
dyrket træ i fritstående
anlæg
4,4 4,4
Fischer-Tropsch-benzin fra
træaffald i fritstående anlæg
0 0
Fischer-Tropsch-benzin fra
dyrket træ i fritstående
anlæg
4,4 4,4
Dimethylether (DME) fra
træaffald i fritstående anlæg
0 0
Dimethylether (DME) fra
dyrket træ i fritstående
anlæg
4,1 4,1
Methanol fra træaffald i
fritstående anlæg
0 0
Methanol fra dyrket træ i 4,1 4,1
DA 46 DA
fritstående anlæg
Fischer-Tropsch-diesel fra
forgasning af sortlud
integreret med
cellulosemølle
0 0
Fischer-Tropsch-benzin fra
forgasning af sortlud
integreret med
cellulosemølle
0 0
Dimethylether (DME) fra
forgasning af sortlud
integreret med
cellulosemølle
0 0
Methanol fra forgasning af
sortlud integreret med
cellulosemølle
0 0
Andelen fra vedvarende
energikilder af MTBE
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
nyt
Disaggregerede standardværdier for forarbejdning: "ep" som defineret i dette bilags del C
Produktionsvej for
biobrændstof og flydende
biobrændsel
Typiske drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Standardværdi for
drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Ethanol fra hvedehalm 5 7
ethanol fra træ 12 17
Fischer-Tropsch-diesel fra
træ
0 0
DME træ 0 0
methanol fra træ 0 0
Andelen fra vedvarende
energikilder af MTBE
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
Produktionsvej for
biobrændstof og flydende
Typiske drivhusgasemissioner Standardværdi for
drivhusgasemissioner
DA 47 DA
biobrændsel (gCO2eq/MJ) (gCO2eq/MJ)
Ethanol fra hvedehalm 4,8 6,8
Fischer-Tropsch-diesel fra
træaffald i fritstående anlæg
0,1 0,1
Fischer-Tropsch-diesel fra
dyrket træ i fritstående
anlæg
0,1 0,1
Fischer-Tropsch-benzin fra
træaffald i fritstående anlæg
0,1 0,1
Fischer-Tropsch-benzin fra
dyrket træ i fritstående
anlæg
0,1 0,1
Dimethylether (DME) fra
træaffald i fritstående anlæg
0 0
Dimethylether (DME) fra
dyrket træ i fritstående
anlæg
0 0
Methanol fra træaffald i
fritstående anlæg
0 0
Methanol fra dyrket træ i
fritstående anlæg
0 0
Fischer-Tropsch-diesel fra
forgasning af sortlud
integreret med
cellulosemølle
0 0
Fischer-Tropsch-benzin fra
forgasning af sortlud
integreret med
cellulosemølle
0 0
Dimethylether (DME) fra
forgasning af sortlud
integreret med
cellulosemølle
0 0
DA 48 DA
Methanol fra forgasning af
sortlud integreret med
cellulosemølle
0 0
Andelen fra vedvarende
energikilder af MTBE
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
Disaggregerede standardværdier for transport og distribution: "etd" som defineret i dette
bilags del C
nyt
Produktionsvej for
biobrændstof og flydende
biobrændsel
Typiske drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Standardværdi for
drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Ethanol fra hvedehalm 7,1 7,1
Fischer-Tropsch-diesel fra
træaffald i fritstående anlæg
10,3 10,3
Fischer-Tropsch-diesel fra
dyrket træ i fritstående
anlæg
8,4 8,4
Fischer-Tropsch-benzin fra
træaffald i fritstående anlæg
10,3 10,3
Fischer-Tropsch-benzin fra
dyrket træ i fritstående
anlæg
8,4 8,4
Dimethylether (DME) fra
træaffald i fritstående anlæg
10,4 10,4
Dimethylether (DME) fra
dyrket træ i fritstående
anlæg
8,6 8,6
Methanol fra træaffald i
fritstående anlæg
10,4 10,4
Methanol fra dyrket træ i
fritstående anlæg
8,6 8,6
Fischer-Tropsch-diesel fra 7,7 7,7
DA 49 DA
forgasning af sortlud
integreret med
cellulosemølle
Fischer-Tropsch-benzin fra
forgasning af sortlud
integreret med
cellulosemølle
7,9 7,9
DME fra forgasning af
sortlud integreret med
cellulosemølle
7,7 7,7
Methanol fra forgasning af
sortlud integreret med
cellulosemølle
7,9 7,9
Andelen fra vedvarende
energikilder af MTBE
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
2009/28/EF (tilpasset)
nyt
Produktionsvej for
biobrændstof og flydende
biobrændsel
Typiske drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Standardværdi for
drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Ethanol fra hvedehalm 2 2
Ethanol fra træaffald 4 4
Ethanol fra dyrket træ 2 2
Fischer-Tropsch-diesel fra
træaffald
3 3
Fischer-Tropsch-diesel fra
dyrket træ
2 2
DME fra træaffald 4 4
DME fra dyrket træ 2 2
methanol fra træaffald 4 4
DA 50 DA
methanol fra dyrket træ 2 2
Andelen fra vedvarende
energikilder af MTBE
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
Disaggregerede standardværdier for transport og distribution, kun endeligt brændstof:
Disse værdier er allerede medtaget i tabellen om "transport- and distributionsemissioner
etd" som defineret i dette bilags del C, men de følgende værdier kan være nyttige, hvis en
økonomisk aktør ønsker at angive de faktiske transportemissioner kun for råprodukt.
Produktionsvej for
biobrændstof og flydende
biobrændsel
Typiske drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Standardværdi for
drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Ethanol fra hvedehalm 1,6 1,6
Fischer-Tropsch-diesel fra
træaffald i fritstående anlæg
1,2 1,2
Fischer-Tropsch-diesel fra
dyrket træ i fritstående
anlæg
1,2 1,2
Fischer-Tropsch-benzin fra
træaffald i fritstående anlæg
1,2 1,2
Fischer-Tropsch-benzin fra
dyrket træ i fritstående
anlæg
1,2 1,2
Dimethylether (DME) fra
træaffald i fritstående anlæg
2,0 2,0
DME fra dyrket træ i
fritstående anlæg
2,0 2,0
Methanol fra træaffald i
fritstående anlæg
2,0 2,0
Methanol fra dyrket træ i
fritstående anlæg
2,0 2,0
Fischer-Tropsch-diesel fra
forgasning af sortlud
integreret med
2,0 2,0
DA 51 DA
cellulosemølle
Fischer-Tropsch-benzin fra
forgasning af sortlud
integreret med
cellulosemølle
2,0 2,0
DME fra forgasning af
sortlud integreret med
cellulosemølle
2,0 2,0
Methanol fra forgasning af
sortlud integreret med
cellulosemølle
2,0 2,0
Andelen fra vedvarende
energikilder af MTBE
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distribution
Produktionsvej for
biobrændstof og flydende
biobrændsel
Typiske drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Standardværdi for
drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Ethanol fra hvedehalm 13,7 15,7
Fischer-Tropsch-diesel fra
træaffald i fritstående anlæg
13,7 13,7
Fischer-Tropsch-diesel fra
dyrket træ i fritstående
anlæg
20,9 20,9
Fischer-Tropsch-benzin fra
træaffald i fritstående anlæg
13,7 13,7
Fischer-Tropsch-benzin fra
dyrket træ i fritstående
anlæg
20,9 20,9
Dimethylether (DME) fra
træaffald i fritstående anlæg
13,5 13,5
Dimethylether (DME) fra
dyrket træ i fritstående
anlæg
20,0 20,0
DA 52 DA
Methanol fra træaffald i
fritstående anlæg
13,5 13,5
Methanol fra dyrket træ i
fritstående anlæg
20,0 20,0
Fischer-Tropsch-diesel fra
forgasning af sortlud
integreret med
cellulosemølle
10,2 10,2
Fischer-Tropsch-benzin fra
forgasning af sortlud
integreret med
cellulosemølle
10,4 10,4
Dimethylether (DME) fra
forgasning af sortlud
integreret med
cellulosemølle
10,2 10,2
Methanol fra forgasning af
sortlud integreret med
cellulosemølle
10,4 10,4
Andelen fra vedvarende
energikilder af MTBE
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
Produktionsvej for
biobrændstof og flydende
biobrændsel
Typiske
drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Standardværdi for
drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Ethanol fra hvedehalm 11 13
Ethanol fra træaffald 17 22
Ethanol fra dyrket træ 20 25
Fischer-Tropsch-benzin fra
træaffald
4 4
Fischer-Tropsch-benzin fra
dyrket træ
6 6
DME fra træaffald 5 5
DME fra dyrket træ 7 7
methanol fra træaffald 5 5
methanol fra dyrket træ 7 7
Andelen fra vedvarende
energikilder af MTBE
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
DA 53 DA
ny
BILAG VI
Regler for beregning af drivhusgaseffekterne af biomassebrændstoffer og de fossile
brændstoffer, de sammenlignes med
A. TYPISKE VÆRDIER OG STANDARDVÆRDIER AF BESPARELSER I DRIVHUSGASEMISSIONER
FOR BIOMASSEBRÆNDSTOFFER, NÅR DE PRODUCERES UDEN NETTOKULSTOFEMISSION SOM
FØLGE AF ÆNDRET AREALANVENDELSE
TRÆFLIS
System til
biomassebrændstof
produktion
Transporta
fstand
Typiske besparelser i
drivhusgasemissioner
Standardværdier for
besparelser i
drivhusgasemissioner
Varme Elektricitet Varme Elektricitet
Træflis fra
restprodukter fra
skovbrug
1-500 km 93 % 89 % 91 % 87 %
500-2 500
km
89 % 84 % 87 % 81 %
2 500-
10 000 km
82 % 73 % 78 % 67 %
Over
10 000 km
67 % 51 % 60 % 41 %
Træflis fra
hurtigvoksende
stævningsskov
(eukalyptus)
2 500-
10 000 km
64 % 46 % 61 % 41 %
Træflis fra
hurtigvoksende
stævningsskov
(poppel – gødet)
1-500 km 89 % 83 % 87 % 81 %
500-2 500
km
85 % 78 % 84 % 76 %
2 500-
10 000 km
78 % 67 % 74 % 62 %
Over
10 000 km
63 % 45 % 57 % 35 %
Træflis fra
hurtigvoksende
stævningsskov
(poppel – uden
1-500 km 91 % 87 % 90 % 85 %
500-2 500
km
88 % 82 % 86 % 79 %
2 500- 80 % 70 % 77 % 65 %
DA 54 DA
gødning) 10 000 km
Over
10 000 km
65 % 48 % 59 % 39 %
Træflis fra
stammetræ
1-500 km 93 % 89 % 92 % 88 %
500-2 500
km
90 % 85 % 88 % 82 %
2 500-
10 000 km
82 % 73 % 79 % 68 %
Over
10 000 km
67 % 51 % 61 % 42 %
Træflis fra
restprodukter fra
industrien
1-500 km 94 % 92 % 93 % 90 %
500-2 500
km
91 % 87 % 90 % 85 %
2 500-
10 000 km
83 % 75 % 80 % 71 %
Over
10 000 km
69 % 54 % 63 % 44 %
TRÆPILLER*
System til
biomassebrændstof
produktion
Transporta
fstand
Typiske besparelser i
drivhusgasemissioner
Standardværdier for
besparelser i
drivhusgasemissioner
Varme Elektricitet Varme Elektricitet
Træbriket
ter eller
træpiller
fra
restprodu
kter fra
skovbrug
Scenarie
1
1-500 km 58 % 37 % 49 % 24 %
500-2 500
km
58 % 37 % 49 % 25 %
2 500-
10 000 km
55 % 34 % 47 % 21 %
Over
10 000 km
50 % 26 % 40 % 11 %
Scenarie
2a
1-500 km 77 % 66 % 72 % 59 %
500-2 500
km
77 % 66 % 72 % 59 %
2 500-
10 000 km
75 % 62 % 70 % 55 %
DA 55 DA
Over
10 000 km
69 % 54 % 63 % 45 %
Scenarie
3a
1-500 km 92 % 88 % 90 % 85 %
500-2 500
km
92 % 88 % 90 % 86 %
2 500-
10 000 km
90 % 85 % 88 % 81 %
Over
10 000 km
84 % 76 % 81 % 72 %
Træbriket
ter eller
træpiller
fra
hurtigvok
sende
stævnings
skov
(eukalypt
us)
Scenarie
1
2 500-
10 000 km
40 % 11 % 32 % -2 %
Scenarie
2a
2 500-
10 000 km
56 % 34 % 51 % 27 %
Scenarie
3a
2 500-
10 000 km
70 % 55 % 68 % 53 %
Træbriket
ter eller
træpiller
fra
hurtigvok
sende
stævnings
skov
(poppel –
gødet)
Scenarie
1
1-500 km 54 % 32 % 46 % 20 %
500-10 000
km
52 % 29 % 44 % 16 %
Over
10 000 km
47 % 21 % 37 % 7 %
Scenarie
2a
1-500 km 73 % 60 % 69 % 54 %
500-10 000
km
71 % 57 % 67 % 50 %
Over
10 000 km
66 % 49 % 60 % 41 %
Scenarie
3a
1-500 km 88 % 82 % 87 % 81 %
500-10 000
km
86 % 79 % 84 % 77 %
Over
10 000 km
80 % 71 % 78 % 67 %
Træbriket
ter eller
Scenarie
1
1-500 km 56 % 35 % 48 % 23 %
500-10 000 54 % 32 % 46 % 20 %
DA 56 DA
træpiller
fra
hurtigvok
sende
stævnings
skov
(poppel –
uden
gødning)
km
Over
10 000 km
49 % 24 % 40 % 10 %
Scenarie
2a
1-500 km 76 % 64 % 72 % 58 %
500-10 000
km
74 % 61 % 69 % 54 %
Over
10 000 km
68 % 53 % 63 % 45 %
Scenarie
3a
1-500 km 91 % 86 % 90 % 85 %
500-10 000
km
89 % 83 % 87 % 81 %
Over
10 000 km
83 % 75 % 81 % 71 %
Stammetr
æ
Scenarie
1
1-500 km 57 % 37 % 49 % 24 %
500-2 500
km
58 % 37 % 49 % 25 %
2500-
10 000 km
55 % 34 % 47 % 21 %
Over
10 000 km
50 % 26 % 40 % 11 %
Scenarie
2a
1-500 km 77 % 66 % 73 % 60 %
500-2 500
km
77 % 66 % 73 % 60 %
2500-
10 000 km
75 % 63 % 70 % 56 %
Over
10 000 km
70 % 55 % 64 % 46 %
Scenarie
3a
1-500 km 92 % 88 % 91 % 86 %
500-2 500
km
92 % 88 % 91 % 87 %
2500-
10 000 km
90 % 85 % 88 % 83 %
Over
10 000 km
84 % 77 % 82 % 73 %
DA 57 DA
Træbriket
ter eller
træpiller
fra
restprodu
kter fra
træindustr
ien
Scenarie
1
1-500 km 75 % 62 % 69 % 55 %
500-2 500
km
75 % 62 % 70 % 55 %
2500-
10 000 km
72 % 59 % 67 % 51 %
Over
10 000 km
67 % 51 % 61 % 42 %
Scenarie
2a
1-500 km 87 % 80 % 84 % 76 %
500-2 500
km
87 % 80 % 84 % 77 %
2500-
10 000 km
85 % 77 % 82 % 73 %
Over
10 000 km
79 % 69 % 75 % 63 %
Scenarie
3a
1-500 km 95 % 93 % 94 % 91 %
500-2 500
km
95 % 93 % 94 % 92 %
2500-
10 000 km
93 % 90 % 92 % 88 %
Over
10 000 km
88 % 82 % 85 % 78 %
* Scenarie 1 henviser til processer, hvor et naturgaskedelanlæg anvendes til at
levere procesvarmen til pillepresseren. Elektriciteten til pillepresseren leveres fra
nettet
Scenarie 2a henviser til processer, hvor et træfliskedelanlæg med fortørret flis
anvendes til at levere procesvarme. Elektriciteten til pillepresseren leveres fra
nettet
Sag 3a henviser til processer, hvor et kraftvarmeanlæg fyret med fortørret træflis
anvendes til at levere elektricitet og varme til pillepresseren.
LANDBRUGSPRODUKTIONSVEJE
System til
biomassebrændstof
produktion
Transporta
fstand
Typiske besparelser i
drivhusgasemissioner
Standardværdier for
besparelser i
drivhusgasemissioner
Varme Elektricitet Varme Elektricitet
Restprodukter fra 1-500 km 95 % 92 % 93 % 90 %
DA 58 DA
landbruget med en
massefylde på <0,2
t/m³*
500-2 500
km
89 % 83 % 86 % 80 %
2500-
10 000 km
77 % 66 % 73 % 60 %
Over
10 000 km
57 % 36 % 48 % 23 %
Restprodukter fra
landbruget med en
massefylde på >0,2
t/m³**
1-500 km 95 % 92 % 93 % 90 %
500-2 500
km
93 % 89 % 92 % 87 %
2500-
10 000 km
88 % 82 % 85 % 78 %
Over
10 000 km
78 % 68 % 74 % 61 %
Halmpiller
1-500 km 88 % 82 % 85 % 78 %
500 to
10 000 km
86 % 79 % 83 % 74 %
Over
10 000 km
80 % 70 % 76 % 64 %
Bagassebriketter
500-10 000
km
93 % 89 % 91 % 87 %
Over
10 000 km
87 % 81 % 85 % 77 %
Palmekernemel
Over
10 000 km
20 % -18 % 11 % -33 %
Palmekernemel
(ingen CH4-
emissioner fra
oliemøllen)
Over
10 000 km
46 % 20 % 42 % 14 %
* Denne gruppe af materialer omfatter restprodukter fra landbruget med en lav rumvægt og
omfatter materialer såsom halmballer, havreskaller, risskaller og bagasseballer (ikke
udtømmende liste)
** Denne gruppe af restprodukter fra landbruget med højere rumvægt omfatter materialer som
f.eks. majskolber, nøddeskaller, sojaskaller, palmekerneskaller (ikke udtømmende liste).
BIOGAS TIL ELEKTRICITET*
System til Teknologiske Typiske besparelser i Standardværdier for
DA 59 DA
biogasproduktio
n
muligheder drivhusgasemissioner besparelser i
drivhusgasemissioner
Gylle10
Scenari
e 1
Åbent
fermentat11
146 % 94 %
Lukket
fermentat12
246 % 240 %
Scenari
e 2
Åbent
fermentat
136 % 85 %
Lukket
fermentat
227 % 219 %
Scenari
e 3
Åbent
fermentat
142 % 86 %
Lukket
fermentat
243 % 235 %
Majs
(Maize),
hele
planten
13
Scenari
e 1
Åbent
fermentat
36 % 21 %
Lukket
fermentat
59 % 53 %
Scenari
e 2
Åbent
fermentat
34 % 18 %
Lukket
fermentat
55 % 47 %
Scenari
e 3
Åbent
fermentat
28 % 10 %
Lukket
fermentat
52 % 43 %
Bioaffal
d
Scenari
e 1
Åbent
fermentat
47 % 26 %
10
Værdierne for produktionen af biogas fra husdyrgødning omfatter negative emissioner for emissioner,
som er sparet gennem håndtering af uforarbejdet husdyrgødning. Værdien af esca er lig med -45
gCO2eq/MJ husdyrgødning anvendt i anaerob nedbrydning
11
Åben lagring af fermentat tegner sig for yderligere emissioner af methan og N2O. Omfanget af disse
emissioner skifter alt efter de omgivende betingelser, substrattyper og nedbrydningseffektiviteten (se
kapitel 5 for yderligere oplysninger).
12
Lukket lagring betyder, at den fermentat, der hidrører fra nedbrydningsprocessen, lagres i en gastæt
beholder, og den supplerende biogas, som frigives under lagringen, anses for at være nyttiggjort til
produktion af yderligere elektricitet eller biomethan. Ingen drivhusgasemissioner er medtaget i denne
proces.
13
Med majs (Maize), hele planten, forstås majs høstet som foder og ensileret med henblik på
konservering.
DA 60 DA
Lukket
fermentat
84 % 78 %
Scenari
e 2
Åbent
fermentat
43 % 21 %
Lukket
fermentat
77 % 68 %
Scenari
e 3
Åbent
fermentat
38 % 14 %
Lukket
fermentat
76 % 66 %
* Scenarie 1 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede
elektricitet og varme leveres af selve motoren i kraftvarmeanlægget.
Scenarie 2 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede
elektricitet tages fra nettet, og procesvarmen leveres af selve motoren i
kraftvarmeanlægget. I nogle medlemsstater er det ikke tilladt for operatørerne at
kræve støtte til bruttoproduktion, og scenarie 1 er den mere sandsynlige
konfiguration.
Scenarie 3 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede
elektricitet tages fra nettet, og procesvarmen leveres af et biogaskedelanlæg.
Dette scenarie gælder for nogle anlæg, hvor motoren til kraftvarmeanlægget ikke
er på stedet, og biogas sælges (men opgraderes ikke til biomethan).
BIOGAS TIL ELPRODUKTION – BLANDINGER AF HUSDYRGØDNING OG MAJS
(MAIZE)
System til
biogasprodukti
on
Teknologiske
muligheder
Typiske besparelser i
drivhusgasemissioner
Standardværdier for
besparelser i
drivhusgasemissioner
Husdyr
gødning
– Majs
(Maize)
80 % -
20 %
Scenar
ie 1
Åbent
fermentat
72 % 45 %
Lukket
fermentat
120 % 114 %
Scenar
ie 2
Åbent
fermentat
67 % 40 %
Lukket
fermentat
111 % 103 %
Scenar
ie 3
Åbent
fermentat
65 % 35 %
DA 61 DA
Lukket
fermentat
114 % 106 %
Husdyr
gødning
– Majs
(Maize)
70 % -
30 %
Scenar
ie 1
Åbent
fermentat
60 % 37 %
Lukket
fermentat
100 % 94 %
Scenar
ie 2
Åbent
fermentat
57 % 32 %
Lukket
fermentat
93 % 85 %
Scenar
ie 3
Åbent
fermentat
53 % 27 %
Lukket
fermentat
94 % 85 %
Husdyr
gødning
– Majs
(Maize)
60 % -
40 %
Scenar
ie 1
Åbent
fermentat
53 % 32 %
Lukket
fermentat
88 % 82 %
Scenar
ie 2
Åbent
fermentat
50 % 28 %
Lukket
fermentat
82 % 73 %
Scenar
ie 3
Åbent
fermentat
46 % 22 %
Lukket
fermentat
81 % 72 %
BIOMETHAN TIL TRANSPORT*
System til
biomethanproduktion
Teknologiske
muligheder
Typiske besparelser i
drivhusgasemissioner
Typiske besparelser i
drivhusgasemissioner
Gylle
Åbent fermentat,
uden
afgasforbrænding
117 % 72 %
DA 62 DA
Åbent fermentat,
med
afgasforbrænding
133 % 94 %
Lukket fermentat,
uden
afgasforbrænding
190 % 179 %
Lukket fermentat,
med
afgasforbrænding
206 % 202 %
Majs (Maize), hele
planten
Åbent fermentat,
uden
afgasforbrænding
35 % 17 %
Åbent fermentat,
med
afgasforbrænding
51 % 39 %
Lukket fermentat,
uden
afgasforbrænding
52 % 41 %
Lukket fermentat,
med
afgasforbrænding
68 % 63 %
Bioaffald
Åbent fermentat,
uden
afgasforbrænding
43 % 20 %
Åbent fermentat,
med
afgasforbrænding
59 % 42 %
Lukket fermentat,
uden
afgasforbrænding
70 % 58 %
Lukket fermentat,
med
afgasforbrænding
86 % 80 %
*Besparelserne for biomethan henviser kun til komprimeret biomethan i forhold til det fossile
brændstof for transport, der sammenlignes med, på 94 gCO2eq/MJ.
BIOMETHAN – BLANDINGER AF HUSDYRGØDNING OG MAJS (MAIZE)*
DA 63 DA
System til
biomethanproduktio
n
Teknologiske
muligheder
Typiske besparelser i
drivhusgasemissione
r
Standardværdier for
besparelser i
drivhusgasemissione
r
Husdyrgødning – Majs
(Maize)
80 % - 20 %
Åbent fermentat,
uden
afgasforbrænding
14
62 % 35 %
Åbent fermentat,
med
afgasforbrænding
15
78 % 57 %
Lukket fermentat,
uden
afgasforbrænding
97 % 86 %
Lukket fermentat,
med
afgasforbrænding
113 % 108 %
Husdyrgødning – Majs
(Maize)
70 % - 30 %
Åbent fermentat,
uden
afgasforbrænding
53 % 29 %
Åbent fermentat,
med
afgasforbrænding
69 % 51 %
Lukket fermentat,
uden
afgasforbrænding
83 % 71 %
Lukket fermentat,
med
afgasforbrænding
99 % 94 %
Husdyrgødning – Majs
(Maize)
Åbent fermentat,
uden
afgasforbrænding
48 % 25 %
14
Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan: PSA
(Pressure Swing Adsorption), PWS (Pressure Water Scrubbing), membraner, kryogen og OPS (Organic
Physical Scrubbing). Det omfatter en emission på 0,03 MJCH4/MJbiomethan for emission af methan i
afgasserne.
15
Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier til opgradering af biogas til biomethan:
PWS (Pressure Water Scrubbing), når vand genanvendes, PSA (Pressure Swing Adsorption), kemisk
skrubber, OPS (Organic Physical Scrubbing), membraner og kryogen opgradering. Der medtages ikke
nogen methanemissioner for denne kategori (methanen i afgassen forbrændes, hvis den er til stede).
DA 64 DA
60 % - 40 % Åbent fermentat,
med
afgasforbrænding
64 % 48 %
Lukket fermentat,
uden
afgasforbrænding
74 % 62 %
Lukket fermentat,
med
afgasforbrænding
90 % 84 %
*Besparelserne i drivhusgasemissioner for biomethan henviser kun til komprimeret biomethan
i forhold til det fossile brændstof for transport, der sammenlignes med, på 94 gCO2eq/MJ.
B. METODOLOGI
1. Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biomassebrændstoffer
beregnes som følger:
a) Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af
biomassebrændstoffer forud for konverteringen til elektricitet beregnes ved følgende
formel:
E = eec + el + ep + etd + eu - esca– eccs - eccr,
Hvor
E = de samlede emissioner fra produktionen af brændstoffet før energikonvertering
eec = emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne
el = de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i
arealanvendelsen
ep = emissionerne fra forarbejdning
etd = emissionerne fra transport og distribution
eu = emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet
esca = emissionsbesparelserne fra akkumulering af kulstof i jorden via forbedret
landbrugsforvaltning
eccs = emissionsbesparelserne fra opsamling og geologisk lagring af CO2 og
eccr = emissionsbesparelserne fra opsamling og erstatning af CO2.
Emissionerne fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke.
b) I tilfælde af kombineret nedbrydning af forskellige substrater i et biogasanlæg
til produktion af biogas eller biomethan beregnes de typiske værdier og
standardværdierne for drivhusgasemissioner ved følgende formel:
DA 65 DA
E =
hvor
E = drivhusgasemissionerne pr. MJ biogas eller biogas produceret fra kombineret
nedbrydning af den definerede blanding af substrater
Sn = andelen af råprodukter n i energiindhold
En = emissionen i gCO2/MJ for produktionsvej n som angivet i del D i dette
dokument*
Sn =
hvor
Pn = energiudbytte [MJ] pr. kg våd tilførsel af råprodukt n**
Wn = vægtningsfaktor af substrat n, defineret som:
hvor
In = årligt input til reaktortank af substrat n [ton frisk produkt]
AMn = gennemsnitlige årlige vandindhold af substrat n [kg vand/kg frisk produkt]
SMn = standardvandindhold for substrat n***.
* For husdyrgødning anvendt som substrat tilføjes en bonus på 45 gCO2eq/MJ
husdyrgødning (-54 kg CO2eq/t frisk produkt) for forbedret landbrugs- og
husdyrgødningsforvaltning.
** Følgende værdier Pn anvendes til beregning af typiske værdier og
standardværdier:
P(Majs): 4,16 [MJbiogas/kg våd majs med 65 % fugtighed]
P(Husdyrgødning): 0,50 [MJbiogas/kg gylle med 90 % fugtighed]
P(Bioaffald) 3,41 [MJbiogas/kg vådt bioaffald med 76 % fugtighed]
*** Følgende værdier for standardvandindholdet af substrat SMn anvendes:
DA 66 DA
SM(Majs):0,65 [kg vand/kg frisk produkt]
SM(Husdyrgødning): 0,90 [kg vand/kg frisk produkt]
SM(Bioaffald): 0,76 [kg vand/kg frisk produkt]
c) I tilfælde af kombineret nedbrydning af n-substrater i et biogasanlæg til el-
eller biomethanproduktion, beregnes de faktiske drivhusgasemissioner for biogas og
biomethan således:
= ∙ , + , , + , − , + + , + − −
hvor
E = de samlede emissioner fra produktionen af biogas eller biomethan før
energikonvertering
Sn = andelen af råprodukt n, som brøkdel af tilførsel til reaktortanken
eec,n = emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råprodukter n
etd,råprodukt,n = emissionerne fra transport af råprodukt til reaktortanken
el,n = de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i
arealanvendelsen, for råprodukter n
esca = emissionsbesparelserne fra forbedret landbrugsforvaltning af råprodukt n*
ep = emissionerne fra forarbejdning
etd,produkt = emissionerne fra transport og distribution af biogas og/eller biomethan
eu =emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, dvs. drivhusgasemissioner i
forbindelse med forbrænding
eccs = emissionsbesparelserne fra opsamling og geologisk lagring af CO2 og
eccr = emissionsbesparelserne fra opsamling og erstatning af CO2.
* For esca finder en bonus på 45 gCO2eq /MJ husdyrgødning anvendelse for forbedret
landbrugs- og gødningsforvaltning, hvis husdyrgødning anvendes som substrat til
produktion af biogas og biomethan.
d) Drivhusgasemissioner fra anvendelsen af biomassebrændstof til elproduktion,
opvarmning eller køling, herunder energikonverteringen til den producerede
elektricitet og/eller opvarmning eller køling, beregnes på følgende måde:
i) For energianlæg, som kun leverer varme:
h
h
E
EC
η
=
ii) For energianlæg, som kun leverer elektricitet:
DA 67 DA
el
el
E
EC
η
=
hvor
ECh,el = De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt.
E = De samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet inden den afsluttende
konvertering.
ηel= Eleffektiviteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med den
årlige tilførsel af brændsel baseret på dets energiindhold.
ηh = Varmeeffektiviteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion
divideret med den årlige tilførsel af brændsel baseret på dets energiindhold.
iii) For den elektriske eller mekaniske energi fra energianlæg, som leverer
nyttevarme sammen med elektricitet og/eller mekanisk energi:
⎟
⎟
⎠
⎞
⎜
⎜
⎝
⎛
⋅
+
⋅
⋅
=
h
h
el
el
el
el
el
el
C
C
C
E
EC
η
η
η
η
iv) For nyttevarmen fra energianlæg, som leverer varme sammen med elektricitet
og/eller mekanisk energi:
⎟
⎟
⎠
⎞
⎜
⎜
⎝
⎛
⋅
+
⋅
⋅
=
h
h
el
el
h
h
h
h
C
C
C
E
EC
η
η
η
η
hvor
ECh,el = De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt.
E = De samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet inden den
afsluttende konvertering.
ηel = Eleffektiviteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med den
årlige energitilførsel baseret på dets energiindhold.
ηh = Varmeeffektiviteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion
divideret med den årlige energitilførsel baseret på dets energiindhold.
Cel = Brøkdelen af eksergi i elektricitet og/eller mekanisk energi, fastsat til
100 % (Cel = 1).
Ch = Carnotvirkningsgrad (brøkdel af eksergi i nyttevarmen).
Carnotvirkningsgraden, Ch, for nyttevarme ved forskellige temperaturer er
defineret som:
h
h
h
T
T
T
C 0
−
=
hvor
Th = Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted,
hvor den leveres.
T0 = Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til
0 °C)
DA 68 DA
For Th, < 150 °C (423,15 kelvin), kan Ch alternativt defineres således:
Ch = Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 °C (423,15 kelvin), som
er: 0,3546
Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:
i) "kraftvarmeproduktion": samtidig produktion af termisk energi og elektrisk
og/eller mekanisk energi i en og samme proces
ii) "nyttevarme": varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en
økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling
iii) "økonomisk begrundet efterspørgsel": den efterspørgsel, der ikke overstiger
behovet for opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes
på markedets betingelser.
2. Drivhusgasemissionerne fra biomassebrændstoffer udtrykkes som følger:
a) Drivhusgasemissionerne fra biomassebrændstof, E, udtrykkes i gram CO2-
ækvivalenter pr. MJ biomassebrændstof, gCO2eq/MJ.
b) Drivhusgasemissionerne fra opvarmning eller elektricitet, der fremstilles på
grundlag af biomassebrændstof, EC, udtrykkes i gram CO2-ækvivalenter pr. MJ
endeligt energiprodukt (opvarmning eller elektricitet), gCO2eq/MJ.
Når varme og køling produceres i én proces med elektricitet, skal emissionerne
fordeles mellem varme og elektricitet (som under punkt 1, litra d)), uanset om
varmen faktisk anvendes til opvarmning eller køling16
.
Hvis drivhusgasemissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec
udtrykkes i enheden g CO2eq/tørton råprodukt, beregnes konverteringen til gram CO2-
ækvivalent pr. MJ brændsel, gCO2eq /MJ, således
Hvor
Emissioner pr. tørton råprodukt beregnes således:
16
Varme eller overskudsvarme anvendes til at producere køling (kold luft eller vand) via
absorptionskølere. Det er derfor hensigtsmæssigt kun at beregne emissionerne, der er knyttet til varmen,
pr. MJ varme, uanset om slutanvendelsen af den pågældende varme faktisk er opvarmning eller køling
via absorptionskølere.
DA 69 DA
3. Besparelserne i drivhusgasemissioner fra biomassebrændstoffer beregnes således:
a) besparelser i drivhusgasemissioner fra biomassebrændstoffer anvendt som
transportbrændstoffer:
BESPARELSE = (EF(t) – EB(t)/ EF(t))
hvor
EB(t) = de samlede emissioner fra biobrændstoffet eller det andet flydende
biobrændsel, og
EF(t) = de samlede emissioner fra det fossile transportbrændstof, der sammenlignes
med
b) besparelser i drivhusgasemissioner fra varme og køling og elektricitet, der
produceres ud fra biomassebrændstoffer, som følger:
BESPARELSE = (ECF(h&c,el) – ECB(h&c,el))/ECF (h&c,el),
hvor
ECB(h&c,el)= de samlede emissioner fra opvarmningen eller elektriciteten
ECF(h&c,el) = de samlede emissioner fra det fossile brændstof, der sammenlignes med,
for nyttevarme eller elektricitet.
4. Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO2, N2O og CH4. Der
benyttes følgende koefficienter ved beregning af CO2-ækvivalenter:
CO2: 1
N2O: 298
CH4: 25
5. I emissionerne fra udvinding, høst eller dyrkning af råmaterialerne, eec, indgår
emissioner fra følgende: selve udvindings-, høst- eller dyrkningsprocessen; indsamlingen,
tørringen og lagringen af råmaterialerne; svind og lækager; fremstillingen af kemikalier eller
produkter, der benyttes ved udvindingen eller dyrkningen. Opsamling af CO2 ved dyrkning af
råmaterialer medregnes ikke. I stedet for de faktiske værdier af emissionen fra dyrkning af
landbrugsbiomasse kan der benyttes skøn, der bygger på regionale gennemsnit for
dyrkningsemissioner indeholdt i de rapporter, der er omhandlet i dette direktivs artikel 28, stk.
4, og oplysningerne om de disaggregerede standardværdier for dyrkningsemissioner i dette
bilag. Er der ingen relevante information i de nævnte rapporter, er det tilladt at beregne
gennemsnit på grundlag af lokal landbrugspraksis, f.eks. ud fra data om grupper af landbrug,
som et alternativ til brugen af faktiske værdier.
I stedet for de faktiske værdier af emissioner fra dyrkning og høst af biomasse fra
skovbrug kan der benyttes skøn, der bygger på gennemsnit for dyrknings- og høstemissioner
beregnet for geografiske områder på nationalt plan.
6. I forbindelse med den i punkt 3 omhandlede beregning tages der kun hensyn til
besparelser i emissionerne fra forbedret landbrugsforvaltning, f.eks. skifte til begrænset eller
ingen jordbearbejdning, forbedrede afgrøder/vekseldrift, brug af dækafgrøder, herunder
DA 70 DA
håndtering af afgrøder, og brug af organiske jordforbedringsmidler (f.eks. kompost, forgæret
naturgødningsfermentat), hvis der forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for øget
kulstof i jorden, eller hvis det er rimeligt at forvente, at kulstoffet er øget over den periode,
hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket, samtidig med at der også tages hensyn til
emissioner, hvor sådan praksis har ført til øget brug af gødning og ukrudtsmidler.
7. Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i
arealanvendelsen, el, beregnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år.
Sådanne emissioner beregnes efter følgende formel:
el = (CSR – CSA) × 3,664 × 1/20 × 1/P– eB,(17
)
hvor
el = de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af
ændringer i arealanvendelsen (målt i vægtmængde CO2-ækvivalenter pr.
biomassebrændstofenergienhed). "Dyrkede arealer" (18
) og "dyrkede arealer med
flerårige afgrøder" (19
) betragtes som én arealanvendelse
CSR = det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i
vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). Som
referencearealanvendelse gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før
råmaterialet er høstet, afhængigt af hvilken der er senest
CSA = det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse
(målt i vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). I
tilfælde, hvor kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, der
tillægges CSA, være det skønnede lager pr. arealenhed efter 20 år, eller når afgrøden
er moden, afhængigt af hvilket der er tidligst og
P = afgrødens produktivitet (målt i biomassebrændstoffets energiindhold pr.
arealenhed pr. år).
e B = bonus på 29 gCO2eq /MJ biomassebrændstof, såfremt biomassen stammer fra
genoprettede nedbrudte arealer på de i punkt 8 omhandlede betingelser.
8. Bonussen på 29 gCO2eq /MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at det
pågældende areal:
a) ikke blev udnyttet til landbrugsformål i januar 2008 og
b) er et stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der tidligere har været
udnyttet til landbrugsformål.
Bonussen på 29 gCO2eq /MJ finder anvendelse i en periode på op til 20 år fra
tidspunktet for omlægningen af jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at
der på arealer, der hører under litra b), sikres en regelmæssig vækst i kulstoflageret
samt en anselig reduktion af erosionen.
9. "Stærkt nedbrudte arealer" betyder arealer, som i et betydeligt tidsrum har været enten
betydeligt tilsaltede eller har haft et særlig lavt indhold af organiske materialer, og som har
været stærkt eroderede.
17
Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af CO2 (44,010 g/mol) med
molekylvægten af kulstof (12,011 g/mol).
18
Dyrkede arealer som defineret af IPCC.
19
Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis
ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.
DA 71 DA
10 I henhold til bilag V, del C, punkt 10, i dette direktiv skal de retningslinjer for
beregning af kulstoflagre i jorden20
, der er vedtaget i forbindelse med samme direktiv, på
grundlag af IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser — bind 4-2006 og i
overensstemmelse med forordning (EU) nr. 525/201321
og forordning (INDSÆT NUMMER
EFTER VEDTAGELSE22
), fungere som grundlag ved beregning af kulstoflagre i jorden.
11. I emissionerne fra forarbejdning, ep, skal indgå emissioner fra følgende: selve
forarbejdningen, svind og lækager; fremstilling af kemikalier eller produkter, der benyttes ved
forarbejdningen.
Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på selve anlægget for
produktion af gasformigt biomassebrændstof, antages intensiteten af drivhusgasemissionerne
ved produktion og distribution af den pågældende elektricitet at have samme størrelse som
den gennemsnitlige emissionsintensitet ved produktion og distribution af elektricitet i et
nærmere defineret område. Som en undtagelse fra denne regel kan producenter benytte en
gennemsnitsværdi for et enkelt elværks elproduktion, hvis det pågældende værk ikke er
tilsluttet til elnettet.
Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på selve anlægget for
produktion af fast biomassebrændstof, antages intensiteten af drivhusgasemissionerne ved
produktion og distribution af den pågældende elektricitet at have samme størrelse som det
fossile brændstof, der sammenlignes med, ECF(el), der er angivet i punkt 19 i dette bilag. Som
en undtagelse fra denne regel kan producenter benytte en gennemsnitsværdi for et enkelt
elværks elproduktion, hvis det pågældende værk ikke er tilsluttet til elnettet23
.
Emissioner fra forarbejdning skal omfatte emissioner fra tørring af mellemprodukter
og -materialer, hvis relevant.
12. I emissionerne fra transport og distribution, etd, indgår emissioner fra transport af
råmaterialer og halvfabrikata samt fra lagring og distribution af færdigvarer. Emissionerne fra
transport og distribution, der medtages i henhold til punkt 5, er ikke omfattet af dette punkt.
13. CO2 -emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, eu,, sættes til nul for
biomassebrændstoffer. Emissioner af ikke-CO2 -drivhusgasserne (CH4 og N2O) fra det
anvendte brændsel inkluderes i eu -faktoren.
14. Emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO2, eccs, der ikke allerede
er medregnet i ep, må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling og lagring af CO2,
hvis emission er direkte knyttet til udvinding, transport, forarbejdning og distribution af
biomassebrændstof, såfremt det lagres i overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF om
geologisk lagring af kuldioxid.
15. Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO2, eccr, skal være direkte
forbundet med den produktion af biomassebrændstof, som de er knyttet til, og må kun omfatte
20
Kommissionens afgørelse 2010/335/EU af 10. juni 2010 om retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden med henblik på
bilag V til direktiv 2009/28/EF (EUT L 151 af 17.6.2010).
21
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering
af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om
ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13).
22
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (INDSÆT IKRAFTTRÆDELSESDATO FOR FORORDNINGEN) om inddragelse af
drivhusgasemissioner, optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i energi- og klimarammen for 2030 og om ændring
af forordning (EU) nr. 525/2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre
oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-plan.
23
Produktionsvejene for fast biomasse forbruger og producerer de samme råvarer på forskellige stadier i forsyningskæden.
Anvendelse af forskellige værdier for strømforsyning til produktionsanlæg af fast biomasse og det fossile brændstof, der sammenlignes
med, ville tillægge kunstige drivhusgasbesparelser til disse produktionsveje.
DA 72 DA
emissioner, der undgås ved opsamling af CO2, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som
anvendes til at erstatte fossilt afledt CO2, der anvendes i energi- eller transportsektoren.
16. Hvis en kraftvarmeenhed - som leverer varme og/eller elektricitet til en
biomassebrændstoffremstillingsproces, for hvilke emissionerne beregnes - producerer
overskydende elektricitet og/eller overskydende nyttevarme, fordeles drivhusgasemissionerne
mellem elektriciteten og nyttevarmen i henhold til varmens temperatur (som afspejler udbyttet
(nytten) af varmen). Fordelingsfaktoren, som kaldes Carnotvirkningsgraden Ch, beregnes
således for nyttevarme ved forskellige temperaturer:
hvor
Th = Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor
den leveres.
T0 = Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0 °C)
For Th, < 150 °C (423,15 kelvin), kan Ch alternativt defineres således:
Ch = Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 °C (423,15 kelvin), som er: 0,3546
I forbindelse med denne beregning anvendes de faktiske virkningsgrader, der er
defineret som den årlige mekaniske energi, elektricitet og varme produceret, som
hver især divideres med den årlige energitilførsel.
Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:
a) "kraftvarmeproduktion": samtidig produktion af termisk energi og elektrisk
og/eller mekanisk energi i en og samme proces
b) "nyttevarme": varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en
økonomisk begrundet efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling
c) "økonomisk begrundet efterspørgsel": den efterspørgsel, der ikke overstiger
behovet for opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på
markedets betingelser
17. Hvis der ved en biomassebrændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af
det brændstof, hvis emissioner beregnes, og et eller flere andre produkter ("biprodukter"),
fordeles drivhusgasemissionerne mellem brændstoffet eller dets mellemprodukt og
biprodukterne i forhold til deres energiindhold (udtrykt ved nedre brændværdi for alle andre
biprodukter end elektricitet og varme). Drivhusgasintensiteten af overskydende nyttevarme
eller overskydende elektricitet er den samme som drivhusgasintensiteten af varme eller
elektricitet, der leveres til biomassebrændstofproduktionsprocessen, og bestemmes ved at
beregne drivhusgasintensiteten af alle tilførsler og emissioner, herunder råprodukter og CH4-
og N2O-emissioner, til og fra kraftvarmeenheden, kedelanlægget eller andet udstyr, der
leverer varme eller elektricitet til biomassebrændstofproduktionsprocessen. Hvis der er tale
om samtidig produktion af varme og elektricitet (kraftvarme) foretages beregningen som i
punkt 16.
18. De emissioner, der skal fordeles ved beregningen under punkt 17, er eec + el + esca + de
brøkdele af ep, etd, eccs og eccr, som finder sted til og med det procestrin, hvor et biprodukt er
fremstillet. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter,
træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet
brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved beregningen.
DA 73 DA
For biogas og biomethan skal alle biprodukter, der ikke er omfattet af punkt 7, tages
med ved beregningen. Der allokeres ingen emissioner til affald og restprodukter. Biprodukter
med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul.
Affald og restprodukter, herunder trætoppe og grene, halm, bælge, avner og
nøddeskaller, og restprodukter fra forarbejdning, herunder råglycerin (glycerin, der ikke er
raffineret) og bagasse, sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer i deres
livscyklus, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer, uanset om de forarbejdes til
mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt.
Hvis der er tale om biomassebrændstoffer produceres i raffinaderier, i andre tilfælde
end kombinationen af forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeanlæg, der
leverer varme og/eller elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i
forbindelse med beregningen i punkt 17, være raffinaderiet.
19. Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til elproduktion
benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, ECF(el), værdien 183
gCO2eq/MJ elektricitet.
Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til produktion af
nyttevarme, opvarmning og/eller køling benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der
sammenlignes med, ECF(h) , værdien 80 gCO2eq/MJ varme.
Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til
nyttevarmeproduktion, hvor der kan påvises en direkte fysisk substitution af kul,
benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, ECF(h),
værdien 124 gCO2eq/MJ varme.
Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til transport benyttes
for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, ECF(t), værdien 94
gCO2eq/MJ.
DA 74 DA
C. DISAGGREGEREDE STANDARDVÆRDIER FOR BIOMASSEBRÆNDSTOF
Træbriketter eller træpiller
System til
biomassebrændstofprodu
ktion
Transportafst
and
Typiske drivhusgasemissioner (gCO2eq/MJ)
Standardværdier for drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Dyrknin
g
Forarbejdni
ng
Transpo
rt
Ikke-CO2-
emissioner
ne fra
selve
anvendelse
n af
brændstoff
et
Dyrkning
Forarbejdni
ng
Transport
Ikke-CO2-
emissioner
ne fra
selve
anvendelse
n af
brændstoff
et
Træflis fra restprodukter
fra skovbrug
1-500 km 0,0 1,6 3,0 0,4 0,0 1,9 3,6 0,5
500-2 500 km 0,0 1,6 5,2 0,4 0,0 1,9 6,2 0,5
2500 to 10 000
km
0,0 1,6 10,5 0,4 0,0 1,9 12,6 0,5
Over 10 000
km
0,0 1,6 20,5 0,4 0,0 1,9 24,6 0,5
Træflis fra hurtigvoksende
stævningsskov
2500 to 10 000
km
13,1 0,0 11,0 0,4 13,1 0,0 13,2 0,5
DA 75 DA
(eukalyptus)
Træflis fra hurtigvoksende
stævningsskov (poppel –
gødet)
1-500 km 3,9 0,0 3,5 0,4 3,9 0,0 4,2 0,5
500-2 500 km 3,9 0,0 5,6 0,4 3,9 0,0 6,8 0,5
2500 to 10 000
km
3,9 0,0 11,0 0,4 3,9 0,0 13,2 0,5
Over 10 000
km
3,9 0,0 21,0 0,4 3,9 0,0 25,2 0,5
Træflis fra hurtigvoksende
stævningsskov (poppel –
uden gødning)
1-500 km 2,2 0,0 3,5 0,4 2,2 0,0 4,2 0,5
500-2 500 km 2,2 0,0 5,6 0,4 2,2 0,0 6,8 0,5
2500 to 10 000
km
2,2 0,0 11,0 0,4 2,2 0,0 13,2 0,5
Over 10 000
km
2,2 0,0 21,0 0,4 2,2 0,0 25,2 0,5
Træflis fra stammetræ
1-500 km 1,1 0,3 3,0 0,4 1,1 0,4 3,6 0,5
500-2 500 km 1,1 0,3 5,2 0,4 1,1 0,4 6,2 0,5
2500 to 10 000
km
1,1 0,3 10,5 0,4 1,1 0,4 12,6 0,5
Over 10 000 1,1 0,3 20,5 0,4 1,1 0,4 24,6 0,5
DA 76 DA
km
Træflis fra restprodukter
fra træindustrien
1-500 km 0,0 0,3 3,0 0,4 0,0 0,4 3,6 0,5
500-2 500 km 0,0 0,3 5,2 0,4 0,0 0,4 6,2 0,5
2500 to 10 000
km
0,0
0,3 10,5 0,4
0,0
0,4 12,6 0,5
Over 10 000
km
0,0
0,3 20,5 0,4
0,0
0,4 24,6 0,5
Træbriketter eller træpiller
System til
biomassebrændstofpr
oduktion
Transportafst
and
Typiske drivhusgasemissioner (gCO2eq/MJ)
Standardværdi for drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
Dyrknin
g
Forarbejdnin
g
Transport og
distribution
Ikke-CO2-
emissionerne
fra selve
anvendelsen af
brændstoffet
Dyrk
ning
Forarbejd
ning
Transport og
distribution
Ikke-CO2-
emissionerne
fra selve
anvendelsen af
brændstoffet
Træbriketter eller
træpiller fra
restprodukter fra
skovbrug (scenarie 1)
1-500 km 0,0 25,8 2,9 0,3 0,0 30,9 3,5 0,3
500-2 500 km 0,0 25,8 2,8 0,3 0,0 30,9 3,3 0,3
2 500-10 000
km
0,0
25,8 4,3 0,3 0,0
30,9 5,2 0,3
DA 77 DA
Over 10 000
km
0,0
25,8 7,9 0,3 0,0
30,9 9,5 0,3
Træbriketter eller
træpiller fra
restprodukter fra
skovbrug (scenarie 2a)
1-500 km 0,0 12,5 3,0 0,3 0,0 15,0 3,6 0,3
500-2 500 km 0,0 12,5 2,9 0,3 0,0 15,0 3,5 0,3
2 500-10 000
km
0,0
12,5 4,4 0,3 0,0
15,0 5,3 0,3
Over 10 000
km
0,0
12,5 8,1 0,3 0,0
15,0 9,8 0,3
Træbriketter eller
træpiller fra
restprodukter fra
skovbrug (scenarie 3a)
1-500 km 0,0 2,4 3,0 0,3 0,0 2,8 3,6 0,3
500-2 500 km 0,0 2,4 2,9 0,3 0,0 2,8 3,5 0,3
2 500-10 000
km
0,0
2,4 4,4 0,3 0,0
2,8 5,3 0,3
Over 10 000
km
0,0
2,4 8,2 0,3 0,0
2,8 9,8 0,3
Træbriketter fra
hurtigvoksende
stævningsskov
(eukalyptus – scenarie
1)
2500-10 000
km
11,7 24,5 4,3
0,3
11,7 29,4 5,2
0,3
Træbriketter fra 2500-10 000 14,9 10,6 4,4 0,3 14,9 12,7 5,3 0,3
DA 78 DA
hurtigvoksende
stævningsskov
(eukalyptus – scenarie
2a)
km
Træbriketter fra
hurtigvoksende
stævningsskov
(eukalyptus – scenarie
3a)
2500-10 000
km
15,5 0,3 4,4
0,3
15,5 0,4 5,3
0,3
Træbriketter fra
hurtigvoksende
stævningsskov
(poppel – gødet –
scenarie 1)
1-500 km 3,4 24,5 2,9 0,3 3,4 29,4 3,5 0,3
500-10 000 km 3,4 24,5 4,3 0,3 3,4 29,4 5,2 0,3
Over 10 000
km
3,4 24,5 7,9
0,3
3,4 29,4 9,5
0,3
Træbriketter fra
hurtigvoksende
stævningsskov
(poppel – gødet –
scenarie 2a)
1-500 km 4,4 10,6 3,0 0,3 4,4 12,7 3,6 0,3
500-10 000 km 4,4 10,6 4,4 0,3 4,4 12,7 5,3 0,3
Over 10 000
km
4,4 10,6 8,1
0,3
4,4 12,7 9,8
0,3
Træbriketter fra
hurtigvoksende
stævningsskov
1-500 km 4,6 0,3 3,0 0,3 4,6 0,4 3,6 0,3
500-10 000 km 4,6 0,3 4,4 0,3 4,6 0,4 5,3 0,3
DA 79 DA
(poppel – gødet –
scenarie 3a)
Over 10 000
km
4,6 0,3 8,2
0,3
4,6 0,4 9,8
0,3
Træbriketter fra
hurtigvoksende
stævningsskov
(poppel – uden
gødning – scenarie 1)
1-500 km 2,0 24,5 2,9 0,3 2,0 29,4 3,5 0,3
500-2 500 km 2,0 24,5 4,3 0,3 2,0 29,4 5,2 0,3
2500-10 000
km
2,0 24,5 7,9
0,3
2,0 29,4 9,5
0,3
Træbriketter fra
hurtigvoksende
stævningsskov
(poppel – uden
gødning – scenarie 2a)
1-500 km 2,5 10,6 3,0 0,3 2,5 12,7 3,6 0,3
500-10 000
km
2,5 10,6 4,4 0,3 2,5 12,7 5,3 0,3
Over 10 000
km
2,5 10,6 8,1
0,3
2,5 12,7 9,8
0,3
Træbriketter fra
hurtigvoksende
stævningsskov
(poppel – uden
gødning – scenarie 3a)
1-500 km 2,6 0,3 3,0 0,3 2,6 0,4 3,6 0,3
500-10 000 km 2,6 0,3 4,4 0,3 2,6 0,4 5,3 0,3
Over 10 000
km
2,6 0,3 8,2
0,3
2,6 0,4 9,8
0,3
Træbriketter eller
træpiller fra stammetræ
(scenarie 1)
1-500 km 1,1 24,8 2,9 0,3 1,1 29,8 3,5 0,3
500-2 500
km
1,1 24,8 2,8 0,3 1,1 29,8 3,3 0,3
DA 80 DA
2 500-10 000
km
1,1 24,8 4,3 0,3 1,1 29,8 5,2 0,3
Over 10 000
km
1,1 24,8 7,9 0,3 1,1 29,8 9,5 0,3
Træbriketter eller
træpiller fra stammetræ
(scenarie 2a)
1-500 km 1,4 11,0 3,0 0,3 1,4 13,2 3,6 0,3
500-2 500
km
1,4 11,0 2,9 0,3 1,4 13,2 3,5 0,3
2 500-10 000
km
1,4 11,0 4,4 0,3 1,4 13,2 5,3 0,3
Over 10 000
km
1,4 11,0 8,1 0,3 1,4 13,2 9,8 0,3
Træbriketter eller
træpiller fra stammetræ
(scenarie 3a)
1-500 km 1,4 0,8 3,0 0,3 1,4 0,9 3,6 0,3
500-2 500
km
1,4 0,8 2,9 0,3 1,4 0,9 3,5 0,3
2 500-10 000
km
1,4 0,8 4,4 0,3 1,4 0,9 5,3 0,3
Over 10 000
km
1,4 0,8 8,2 0,3 1,4 0,9 9,8 0,3
Træbriketter eller
træpiller fra
restprodukter fra
1-500 km 0,0 14,3 2,8 0,3 0,0 17,2 3,3 0,3
500-2 500
km
0,0 14,3 2,7 0,3 0,0
17,2 3,2 0,3
DA 81 DA
træindustrien (scenarie
1)
2 500-10 000
km
0,0 14,3 4,2 0,3 0,0
17,2 5,0 0,3
Over 10 000
km
0,0 14,3 7,7 0,3 0,0
17,2 9,2 0,3
Træbriketter eller
træpiller fra
restprodukter fra
træindustrien (scenarie
2a)
1-500 km 0,0 6,0 2,8 0,3 0,0 7,2 3,4 0,3
500-2 500
km
0,0 6,0 2,7 0,3 0,0
7,2 3,3 0,3
2 500-10 000
km
0,0 6,0 4,2 0,3 0,0
7,2 5,1 0,3
Over 10 000
km
0,0 6,0 7,8 0,3 0,0
7,2 9,3 0,3
Træbriketter eller
træpiller fra
restprodukter fra
træindustrien (scenarie
3a)
1-500 km 0,0 0,2 2,8 0,3 0,0 0,3 3,4 0,3
500-2 500
km
0,0 0,2 2,7 0,3 0,0
0,3 3,3 0,3
2 500-10 000
km
0,0 0,2 4,2 0,3 0,0
0,3 5,1 0,3
Over 10 000
km
0,0 0,2 7,8 0,3 0,0
0,3 9,3 0,3
Landbrugsproduktionsveje
System til Transportafst Typiske drivhusgasemissioner Standardværdier for drivhusgasemissioner
DA 82 DA
biomassebrændstofproduktion and (gCO2eq/MJ) (gCO2eq/MJ)
Dyrkni
ng
Forarbejdn
ing
Transpor
t og
distributi
on
Ikke-CO2-
emissione
rne fra
selve
anvendels
en af
brændstof
fet
Dyrknin
g
Forarbejdn
ing
Transport
og
distribution
Ikke-CO2-
emissionerne
fra selve
anvendelsen af
brændstoffet
Restprodukter fra landbruget med
en massefylde på <0,2 t/m³
1-500 km 0,0 0,9 2,6 0,2 0,0 1,1 3,1 0,3
500-2 500 km 0,0 0,9 6,5 0,2 0,0 1,1 7,8 0,3
2500-10 000
km
0,0 0,9
14,2 0,2
0,0
1,1 17,0 0,3
Over 10 000
km
0,0 0,9
28,3 0,2
0,0
1,1 34,0 0,3
Restprodukter fra landbruget med
en massefylde på >0,2 t/m³
1-500 km 0,0 0,9 2,6 0,2 0,0 1,1 3,1 0,3
500-2 500 km 0,0 0,9 3,6 0,2 0,0 1,1 4,4 0,3
2500-10 000
km
0,0 0,9
7,1 0,2
0,0
1,1 8,5 0,3
Over 10 000
km
0,0 0,9
13,6 0,2
0,0
1,1 16,3 0,3
Halmpiller
1-500 km 0,0 5,0 3,0 0,2 0,0 6,0 3,6 0,3
500 to 10 000 0,0 5,0 4,6 0,2 0,0 6,0 5,5 0,3
DA 83 DA
km
Over 10 000
km
0,0
5,0 8,3 0,2
0,0
6,0 10,0 0,3
Bagassebriketter
500-10 000 km 0,0 0,3 4,3 0,4 0,0 0,4 5,2 0,5
Over 10 000
km
0,0 0,3
8,0 0,4
0,0 0,4
9,5 0,5
Palmekernemel
Over 10 000
km
21,6 21,1 11,2
0,2 21,6 25,4 13,5 0,3
Palmekernemel (ingen CH4-
emissioner fra oliemøllen)
Over 10 000
km
21,6 3,5 11,2 0,2 21,6 4,2 13,5 0,3
DA 84 DA
Disaggregerede standardværdier for biogas til elproduktion
System til
biomassebrændsto
fproduktion
Teknologi
TYPISK [gCO2eq/MJ] STANDARD [gCO2eq/MJ]
Dyrknin
g
Forarbej
dning
Ikke-CO2-
emissionerne fra
selve anvendelsen
af brændstoffet
Transpo
rt
Gødnings
godskrivn
ing
Dyrkning
Forarbej
dning
Ikke-CO2-
emissionerne
fra selve
anvendelsen af
brændstoffet
Transp
ort
Gødning
sgodskri
vning
Gylle24
Scenar
ie 1
Åbent
fermentat
0,0 69,6
8,9
0,8 -107,3 0,0 97,4
12,5 0,8
-107,3
Lukket
fermentat
0,0 0,0
8,9
0,8 -97,6 0,0 0,0
12,5 0,8
-97,6
Scenar
ie 2
Åbent
fermentat
0,0 74,1
8,9
0,8 -107,3 0,0 103,7
12,5 0,8
-107,3
Lukket
fermentat
0,0 4,2
8,9
0,8 -97,6 0,0 5,9
12,5 0,8
-97,6
Scenar
ie 3
Åbent
fermentat
0,0 83,2
8,9
0,9 -120,7 0,0 116,4
12,5 0,9
-120,7
Lukket
fermentat
0,0 4,6
8,9
0,8 -108,5 0,0 6,4
12,5 0,8
-108,5
24
Værdierne for produktionen af biogas fra husdyrgødning omfatter negative emissioner for emissioner, som er sparet gennem håndtering af uforarbejdet husdyrgødning.
Værdien af esca er lig med -45 gCO2eq/MJ husdyrgødning anvendt i anaerob nedbrydning
DA 85 DA
Majs
(Maize),
hele
planten25
Scenar
ie 1
Åbent
fermentat
15,6 13,5
8,9 0,026 - 15,6 18,9
12,5 0,0
-
Lukket
fermentat
15,2 0,0
8,9 0,0
- 15,2 0,0
12,5 0,0
-
Scenar
ie 2
Åbent
fermentat
15,6 18,8
8,9 0,0
- 15,6 26,3
12,5 0,0
-
Lukket
fermentat
15,2 5,2
8,9 0,0
- 15,2 7,2
12,5 0,0
-
Scenar
ie 3
Åbent
fermentat
17,5 21,0
8,9 0,0
- 17,5 29,3
12,5 0,0
-
Lukket
fermentat
17,1 5,7
8,9 0,0
- 17,1 7,9
12,5 0,0
-
Bioaffald
Scenar
ie 1
Åbent
fermentat
0,0 21,8
8,9 0,5
- 0,0 30,6
12,5 0,5
-
Lukket
fermentat
0,0 0,0
8,9 0,5
- 0,0 0,0
12,5 0,5
-
Scenar Åbent 0,0 27,9 8,9 0,5 - 0,0 39,0 12,5 0,5 -
25
Med majs (Maize), hele planten, forstås majs høstet som foder og ensileret med henblik på konservering.
26
Transport af landbrugsråvarer til omdannelsesanlægget indgår i overensstemmelse med metoden i COM(2010) 11 i værdien "dyrkning". Værdien for transport af
majsensilage tegner sig for 0,4 gCO2eq/MJ biogas.
DA 86 DA
ie 2 fermentat
Lukket
fermentat
0,0 5,9
8,9 0,5
- 0,0 8,3
12,5 0,5
-
Scenar
ie 3
Åbent
fermentat
0,0 31,2
8,9 0,5
- 0,0 43,7
12,5 0,5
-
Lukket
fermentat
0,0 6,5
8,9 0,5
- 0,0 9,1
12,5 0,5
-
Disaggregerede standardværdier for biomethan
System til
biomethanproduktion
Teknologiske muligheder
TYPISK [gCO2eq/MJ]
Dyrkning Forarbejdning Opgradering Transport
Kompression
på
tankstation
Gødningsgodskrivning
Dyrkning Forarbejd
Gylle
Åbent
fermentat
uden
afgasforbrænding
0,0 84,2 19,5 1,0 3,3 -124,4 0,0 117,9
med
afgasforbrænding
0,0 84,2 4,5 1,0 3,3 -124,4 0,0 117,9
Lukket
fermentat
uden
afgasforbrænding
0,0 3,2 19,5 0,9 3,3 -111,9 0,0 4,4
med
afgasforbrænding
0,0 3,2 4,5 0,9 3,3 -111,9 0,0 4,4
Majs (Maize), hele Åbent
uden
afgasforbrænding
18,1 20,1 19,5 0,0 3,3 - 18,1 28,1
DA 87 DA
planten fermentat med
afgasforbrænding
18,1 20,1 4,5 0,0 3,3 - 18,1 28,1
Lukket
fermentat
uden
afgasforbrænding
17,6 4,3 19,5 0,0 3,3 - 17,6 6,0
med
afgasforbrænding
17,6 4,3 4,5 0,0 3,3 - 17,6 6,0
Bioaffald
Åbent
fermentat
uden
afgasforbrænding
0,0 30,6 19,5 0,6 3,3 - 0,0 42,8
med
afgasforbrænding
0,0 30,6 4,5 0,6 3,3 - 0,0 42,8
Lukket
fermentat
uden
afgasforbrænding
0,0 5,1 19,5 0,5 3,3 - 0,0 7,2
med
afgasforbrænding
0,0 5,1 4,5 0,5 3,3 - 0,0 7,2
DA 88 DA
D. SAMLEDE TYPISKE VÆRDIER OG STANDARDVÆRDIER FOR DRIVHUSGASEMISSIONER FOR
PRODUKTIONSVEJE FOR BIOMASSEBRÆNDSTOF
System til
biomassebrændstofproduktion
Transportafstand
Typiske
drivhusgasem
issioner
(gCO2eq/MJ)
Standardværdie
r for
drivhusgasemiss
ioner
(gCO2eq/MJ)
Træflis fra restprodukter fra
skovbrug
1-500 km 5 6
500-2 500 km 7 9
2500-10 000 km 12 15
Over 10 000 km 22 27
Træflis fra hurtigvoksende
stævningsskov (eukalyptus)
2500-10 000 km
25 27
Træflis fra hurtigvoksende
stævningsskov (poppel – gødet)
1-500 km 8 9
500-2 500 km 10 11
2500-10 000 km 15 18
2500-10 000 km 25 30
Træflis fra hurtigvoksende
stævningsskov (poppel – uden
gødning)
1-500 km 6 7
500-2 500 km 8 10
2500-10 000 km 14 16
2500-10 000 km 24 28
Træflis fra stammetræ
1-500 km 5 6
500-2 500 km 7 8
2500-10 000 km 12 15
2500-10 000 km 22 27
Træflis fra restprodukter fra
industrien
1-500 km 4 5
500-2 500 km 6 7
2500-10 000 km 11 13
Over 10 000 km 21 25
Træbriketter eller træpiller fra
restprodukter fra skovbrug
1-500 km 29 35
500-2 500 km 29 35
DA 89 DA
(scenarie 1)
2 500-10 000 km 30 36
Over 10 000 km 34 41
Træbriketter eller træpiller fra
restprodukter fra skovbrug
(scenarie 2a)
1-500 km 16 19
500-2 500 km 16 19
2 500-10 000 km 17 21
Over 10 000 km 21 25
Træbriketter eller træpiller fra
restprodukter fra skovbrug
(scenarie 3a)
1-500 km 6 7
500-2 500 km 6 7
2 500-10 000 km 7 8
Over 10 000 km 11 13
Træbriketter eller træpiller fra
hurtigvoksende stævningsskov
(eukalyptus – scenarie 1)
2500-10 000 km
41 46
Træbriketter eller træpiller fra
hurtigvoksende stævningsskov
(eukalyptus – scenarie 2a)
2500-10 000 km
30 33
Træbriketter eller træpiller fra
hurtigvoksende stævningsskov
(eukalyptus – scenarie 3a)
2500-10 000 km
21 22
Træbriketter eller træpiller fra
hurtigvoksende stævningsskov
(poppel – gødet – scenarie 1)
1-500 km 31 37
500 to 10 000 km 32 38
Over 10 000 km
36 43
Træbriketter eller træpiller fra
hurtigvoksende stævningsskov
(poppel – gødet – scenarie 2a)
1-500 km 18 21
500 to 10 000 km 20 23
Over 10 000 km
23 27
Træbriketter eller træpiller fra
hurtigvoksende stævningsskov
(poppel – gødet – scenarie 3a)
1-500 km 8 9
500 to 10 000 km 10 11
Over 10 000 km
13 15
Træbriketter eller træpiller fra 1-500 km 30 35
DA 90 DA
hurtigvoksende stævningsskov
(poppel – uden gødning –
scenarie 1)
500 to 10 000 km 31 37
Over 10 000 km
35 41
Træbriketter eller træpiller fra
hurtigvoksende stævningsskov
(poppel – uden gødning –
scenarie 2a)
1-500 km 16 19
500 to 10 000 km 18 21
Over 10 000 km
21 25
Træbriketter eller træpiller fra
hurtigvoksende stævningsskov
(poppel – uden gødning –
scenarie 3a)
1-500 km 6 7
500 to 10 000 km 8 9
Over 10 000 km
11 13
Træbriketter eller træpiller fra
stammetræ (scenarie 1)
1-500 km 29 35
500-2 500 km 29 34
2 500-10 000 km 30 36
Over 10 000 km 34 41
Træbriketter eller træpiller fra
stammetræ (scenarie 2a)
1-500 km 16 18
500-2 500 km 15 18
2 500-10 000 km 17 20
Over 10 000 km 21 25
Træbriketter eller træpiller fra
stammetræ (scenarie 3a)
1-500 km 5 6
500-2 500 km 5 6
2 500-10 000 km 7 8
Over 10 000 km 11 12
Træbriketter eller træpiller fra
restprodukter fra træindustrien
(scenarie 1)
1-500 km 17 21
500-2 500 km 17 21
2 500-10 000 km 19 23
Over 10 000 km 22 27
Træbriketter eller træpiller fra
restprodukter fra træindustrien
(scenarie 2a)
1-500 km 9 11
500-2 500 km 9 11
2 500-10 000 km 10 13
DA 91 DA
Over 10 000 km 14 17
Træbriketter eller træpiller fra
restprodukter fra træindustrien
(scenarie 3a)
1-500 km 3 4
500-2 500 km 3 4
2 500-10 000 5 6
Over 10 000 km 8 10
Scenarie 1 henviser til processer, hvor et naturgaskedelanlæg anvendes til at levere
procesvarmen til pillepresseren. Procesel købes fra nettet.
Scenarie 2 henviser til processer, hvor et kedelanlæg fyret med træflis anvendes til at levere
procesvarmen til pillepresseren. Procesel købes fra nettet.
Scenarie 3 henviser til processer, hvor et kraftvarmeanlæg fyret med træflis anvendes til at
levere elektricitet og varme til pillepresseren.
System til
biomassebrændstofprodukti
on
Transportafsta
nd
Typiske
drivhusgasemissio
ner (gCO2eq/MJ)
Standardværdier
for
drivhusgasemissio
ner (gCO2eq/MJ)
Restprodukter fra landbruget
med en massefylde på <0,2
t/m³27
1-500 km 4 4
500-2 500 km 8 9
2500-10 000 km 15 18
Over 10 000 km 29 35
Restprodukter fra landbruget
med en massefylde på >0,2
t/m³28
1-500 km 4 4
500-2 500 km 5 6
2500-10 000 km 8 10
Over 10 000 km 15 18
Halmpiller
1-500 km 8 10
500 to 10 000 10 12
27
Denne gruppe af materialer omfatter restprodukter fra landbruget med en lav rumvægt og omfatter
materialer såsom halmballer, havreskaller, risskaller og bagasseballer (ikke udtømmende liste).
28
Denne gruppe af restprodukter fra landbruget med højere rumvægt omfatter materialer som f.eks.
majskolber, nøddeskaller, sojaskaller, palmekerneskaller (ikke udtømmende liste).
DA 92 DA
km
Over 10 000 km 14 16
Bagassebriketter
500-10 000 km 5 6
Over 10 000 km 9 10
Palmekernemel Over 10 000 km 54 61
Palmekernemel (ingen CH4-
emissioner fra oliemøllen)
Over 10 000 km 37 40
DA 93 DA
Typiske værdier og standardværdier - biogas til elektricitet
System til
biogasproduktio
n
Teknologiske
muligheder
Typiske værdier Standardværdier
Drivhusgasemissione
r
(CO2eq/MJ)
Drivhusgasemissione
r
(CO2eq/MJ)
Biogas til el fra
gylle
Scenari
e 1
Åbent
fermentat
29
-28 3
Lukket
fermentat
30
-88 -84
Scenari
e 2
Åbent
fermentat
-23 10
Lukket
fermentat
-84 -78
Scenari
e 3
Åbent
fermentat
-28 9
Lukket
fermentat
-94 -89
Biogas til el fra
majs (Maize), hele
planten
Scenari
e 1
Åbent
fermentat
38 47
Lukket
fermentat
24 28
Scenari
e 2
Åbent
fermentat
43 54
Lukket
fermentat
29 35
Scenari
e 3
Åbent
fermentat
47 59
Lukket
fermentat
32 38
29
Åben lagring af fermentat tegner sig for yderligere emissioner af methan, som skifter alt efter vejret,
substraten og nedbrydningseffektiviteten. I disse beregninger sættes mængderne til at være lig med 0,05
MJCH4 / MJbiogas for husdyrgødning, 0,035 MJCH4 / MJbiogas for majs (Maize) og 0,01 MJCH4 / MJbiogas for
bioaffald.
30
Lukket lagring betyder, at den fermentat, der hidrører fra nedbrydningsprocessen, lagres i en gastæt beholder,
og den supplerende biogas, som frigives under lagringen, anses for at være nyttiggjort til produktion af
yderligere elektricitet eller biomethan.
DA 94 DA
Biogas til el fra
bioaffald
Scenari
e 1
Åbent
fermentat
31 44
Lukket
fermentat
9 13
Scenari
e 2
Åbent
fermentat
37 52
Lukket
fermentat
15 21
Scenari
e 3
Åbent
fermentat
41 57
Lukket
fermentat
16 22
Typiske værdier og standardværdier for biomethan
System til
biomethanproduktio
n
Teknologiske
muligheder
Typiske
drivhusgasemissione
r
(CO2eq/MJ)
Standardværdier for
drivhusgasemissione
r (g CO2eq/MJ)
Biomethan fra gylle
Åbent fermentat,
uden
afgasforbrænding
31
-20 22
Åbent fermentat,
med
afgasforbrænding
32
-35 1
Lukket fermentat,
uden
afgasforbrænding
-88 -79
Lukket fermentat,
med
-103 -100
31
Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan: PSA
(Pressure Swing Adsorption), PWS (Pressure Water Scrubbing), membraner, kryogen og OPS (Organic
Physical Scrubbing). Det omfatter en emission på 0,03 MJ CH4/MJ biomethan for emission af methan i
afgasserne.
32
Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan: PWS
(Pressure Water Scrubbing), når vand genanvendes, PSA (Pressure Swing Adsorption), kemisk skrubber,
OPS (Organic Physical Scrubbing), membraner og kryogen opgradering. Der medtages ikke nogen
methanemissioner for denne kategori (methanen i afgassen forbrændes, hvis den er til stede).
DA 95 DA
afgasforbrænding
Biomethan fra majs
(Maize), hele planten
Åbent fermentat,
uden
afgasforbrænding
58 73
Åbent fermentat,
med
afgasforbrænding
43 52
Lukket fermentat,
uden
afgasforbrænding
41 51
Lukket fermentat,
med
afgasforbrænding
26 30
Biomethan fra
bioaffald
Åbent fermentat,
uden
afgasforbrænding
51 71
Åbent fermentat,
med
afgasforbrænding
36 50
Lukket fermentat,
uden
afgasforbrænding
25 35
Lukket fermentat,
med
afgasforbrænding
10 14
Typiske værdier og standardværdier - biogas til elproduktion - blandinger af
husdyrgødning og majs (Maize): drivhusgasemissioner angivet som andele på basis af
frisk masse
System til
biogasproduktion
Teknologiske
muligheder
Typiske
drivhusgasemissioner
(CO2eq/MJ)
Standardværdier for
drivhusgasemissioner
(g CO2eq/MJ)
Husdyrgødning
– Majs (Maize)
80 % - 20 %
Scenarie
1
Åbent
fermentat
17 33
Lukket
fermentat
-12 -9
DA 96 DA
Scenarie
2
Åbent
fermentat
22 40
Lukket
fermentat
-7 -2
Scenarie
3
Åbent
fermentat
23 43
Lukket
fermentat
-9 -4
Husdyrgødning
– Majs (Maize)
70 % - 30 %
Scenarie
1
Åbent
fermentat
24 37
Lukket
fermentat
0 3
Scenarie
2
Åbent
fermentat
29 45
Lukket
fermentat
4 10
Scenarie
3
Åbent
fermentat
31 48
Lukket
fermentat
4 10
Husdyrgødning
– Majs (Maize)
60 % - 40 %
Scenarie
1
Åbent
fermentat
28 40
Lukket
fermentat
7 11
Scenarie
2
Åbent
fermentat
33 47
Lukket
fermentat
12 18
Scenarie
3
Åbent
fermentat
36 52
Lukket
fermentat
12 18
Bemærkninger
Scenarie 1 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet og varme
leveres af selve motoren i kraftvarmeanlægget.
DA 97 DA
Scenarie 2 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages fra
nettet, og procesvarmen leveres af selve motoren i kraftvarmeanlægget. I nogle medlemsstater
er det ikke tilladt for operatørerne at kræve støtte til bruttoproduktion, og scenarie 1 er den
mere sandsynlige konfiguration.
Scenarie 3 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages fra
nettet, og procesvarmen leveres af et biogaskedelanlæg. Dette scenarie gælder for nogle
anlæg, hvor motoren til kraftvarmeanlægget ikke er på stedet, og biogas sælges (men
opgraderes ikke til biomethan).
Typiske værdier og standardværdier – biomethan - blandinger af husdyrgødning og
majs (Maize): drivhusgasemissioner angivet som andele på basis af frisk masse
System til
biomethanproduktion
Teknologiske muligheder
Typisk Standard
(CO2eq/MJ) (CO2eq/MJ)
Husdyrgødning – Majs
(Maize)
80 % - 20 %
Åbent fermentat, uden
afgasforbrænding
32 57
Åbent fermentat, med
afgasforbrænding
17 36
Lukket fermentat, uden
afgasforbrænding
-1 9
Lukket fermentat, med
afgasforbrænding
-16 -12
Husdyrgødning – Majs
(Maize)
70 % - 30 %
Åbent fermentat, uden
afgasforbrænding
41 62
Åbent fermentat, med
afgasforbrænding
26 41
Lukket fermentat, uden
afgasforbrænding
13 22
Lukket fermentat, med
afgasforbrænding
-2 1
Husdyrgødning – Majs
(Maize)
60 % - 40 %
Åbent fermentat, uden
afgasforbrænding
46 66
Åbent fermentat, med
afgasforbrænding
31 45
Lukket fermentat, uden
afgasforbrænding
22 31
Lukket fermentat, med
afgasforbrænding
7 10
DA 98 DA
For biomethan, der anvendes som komprimeret biomethan som brændstof til transport, skal
der lægges en værdi på 3,3 gCO2eq/MJ biomethan til de typiske værdier og en værdi på 4,6
gCO2eq/MJ biomethan til standardværdierne.
2009/28/EF
BILAG VI
Mindstekrav til harmoniseret model for nationale handlingsplaner for vedvarende
energi
1. Forventet endeligt energiforbrug:
Det udvidede endelige energiforbrug til elektricitet, transport samt opvarmning og køling for
2020 under hensyn til virkningerne af energieffektivitetspolitiske foranstaltninger.
2. Nationale sektormål for 2020 og skønnede andele af energi fra vedvarende energikilder til
elektricitet, opvarmning og køling samt transport:
a) mål for andel af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet i 2020
b) skønnet forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til elektricitet
c) mål for andel af energi fra vedvarende energikilder til opvarmning og køling i
2020
d) skønnet forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til opvarmning og
køling
e) skønnet forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder til transport
f) vejledende nationalt forløb som omhandlet i artikel 3, stk. 2, og del B i bilag I.
3. Foranstaltninger med henblik på at nå målene:
a) oversigt over alle politikker og foranstaltninger vedrørende fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
b) specifikke foranstaltninger til opfyldelse af kravene i artikel 13, 14 og 16,
herunder behovet for at udvide og/eller styrke bestående infrastruktur med henblik på
at lette integrationen af de mængder af energi fra vedvarende energikilder, der er
nødvendige for at nå 2020-målet på nationalt plan, samt foranstaltninger med henblik
på at gøre godkendelsesprocedurer, foranstaltninger til reduktion af ikke-
teknologiske hindringer og foranstaltninger vedrørende artikel 17-21 hurtigere
c) støtteordninger til fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder til
elektricitet, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstater anvender
d) støtteordninger til fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder til
opvarmning og køling, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstater
anvender
e) støtteordninger til fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder til
transport, som medlemsstaten eller en gruppe af medlemsstater anvender
f) specifikke foranstaltninger til fremme af anvendelsen af energi fra biomasse,
navnlig med henblik på tilvejebringelse af ny anvendelser af biomasse under hensyn
til:
i) tilgængeligheden af biomasse: både indenlandsk potentiale og import
DA 99 DA
ii) foranstaltninger til forøgelse af tilgængeligheden af biomasse under hensyn
til andre biomassebrugere (landbrug og skovbaserede sektorer)
g) planlagt anvendelse af statistiske overførsler mellem medlemsstaterne og planlagt
deltagelse i fælles projekter med andre medlemsstater og tredjelande:
i) skønnet overskudsproduktion af energi fra vedvarende energikilder
sammenlignet med det vejledende forløb, der kan overføres til andre
medlemsstater
ii) skønnet potentiale for fælles projekter
iii) skønnet efterspørgsel efter energi fra vedvarende energikilder, der må
opfyldes på anden måde end ved indenlandsk produktion.
4. Evalueringer:
a) det samlede forventede bidrag fra hver enkelt energiteknologi med henblik på at
opfylde de bindende mål for 2020 og det vejledende forløb for andelen af energi fra
vedvarende energikilder inden for elektricitet, opvarmning og køling samt transport
b) det samlede forventede bidrag fra energieffektivitet og energibesparende
foranstaltninger med henblik på at opfylde de bindende mål for 2020 og det
vejledende forløb for andelen af energi fra vedvarende energikilder inden for
elektricitet, opvarmning og køling samt transport.
DA 100 DA
2009/28/EF (tilpasset)
BILAG VII
Beregning af energi fra varmepumper
Den mængde af aerotermisk, geotermisk eller hydrotermisk energi opsamlet ved hjælp af
varmepumper, der skal betragtes som energi fra vedvarende energikilder med henblik på dette
direktiv, ERES, beregnes efter følgende regel:
ERES = Qusable * (1 – 1/SPF)
hvor
– Qusable = den skønnede samlede brugbare varme fra varmepumper, som opfylder de i
artikel 7 5, stk. 4, nævnte kriterier, anvendt som følger: Kun varmepumper, for
hvilke det gælder, at SPF > 1,15 * 1/η, tages i betragtning
– SPF = den skønnede gennemsnitlige sæsonydelsesfaktor for disse varmepumper
– η er forholdet mellem den totale bruttoproduktion af elektricitet og forbruget af
primærenergi ved elproduktion og beregnes som et EU-gennemsnit på baggrund af
data fra Eurostat.
Kommissionen fastlægger senest den 1. januar 2013 retningslinjer for, hvordan
medlemsstaterne skønner værdierne for Qusable og SPF for de forskellige
varmepumpeteknologier og -anvendelser under hensyntagen til forskelle i klimaforhold,
navnlig meget kolde klimaer.
2009/28/EF
DA 101 DA
2015/1513 artikel 2, nr. 13), og
bilag II, punkt 2
ny
BILAG VIII
DEL A. FORELØBIGE SKØNNEDE EMISSIONER SOM FØLGE AF INDIREKTE ÆNDRINGER I
AREALANVENDELSEN VED ANVENDELSE AF RÅPRODUKTER TIL BIOBRÆNDSTOFFER
OG FLYDENDE BIOBRÆNDSLER (GCO2EQ/MJ) 33

Råproduktgruppe Genne
msnit
34

Interpercentilt spænd afledt af
følsomhedsanalysen 35

Korn og andre stivelsesrige
afgrøder
12 8-16
Sukker 13 4-17
Olieholdige afgrøder 55 33-66
DEL B. BIOBRÆNDSTOFFER OG FLYDENDE BIOBRÆNDSLER, FOR HVILKE DE SKØNNEDE
EMISSIONER SOM FØLGE AF INDIREKTE ÆNDRINGER I AREALANVENDELSEN ANSES
FOR AT VÆRE NUL
Biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der fremstilles af følgende råproduktkategorier,
anses for at indebære nulemission som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen:
1) råprodukter, der ikke er opført i del A i dette bilag
2) råprodukter, for hvilke produktionen har ført til direkte ændringer i
arealanvendelse, dvs. en ændring fra en af følgende IPCC-kategorier for arealdække
— skovarealer, græsarealer, vådområder, bebyggede områder eller andre arealer —
til dyrkede arealer eller dyrkede arealer med flerårige afgrøder 36
. I så tilfælde
33
De heri angivne gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede
råproduktværdier. Størrelsen af værdierne i bilaget er følsom over for den række af antagelser (f.eks.
behandling af biprodukter, udvikling i udbytte, kulstoflagre og forskydning af produktion af andre
råvarer), som er anvendt i de økonomiske modeller udviklet med henblik på estimering af dem. Selv om
det derfor ikke er muligt fuldt ud at karakterisere usikkerheden i forbindelse med sådanne estimater,
blev der udført en følsomhedsanalyse af disse resultater baseret på en tilfældig variation af
nøgleparametre, den såkaldte Monte Carlo-analyse.
34
De heri angivne gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede
råproduktværdier.
35
Det heri angivne spænd afspejler 90 % af resultaterne ved anvendelse af 5- og 95-percentilværdierne fra
analysen. 5-percentilen indikerer en værdi, under hvilken 5 % af observationerne blev fundet (dvs. 5 %
af de samlede anvendte data udviste et resultat på under 8, 4 og 33 gCO2eq/MJ). 95-percentilen indikerer
en værdi, under hvilken 95 % af observationerne blev fundet (dvs. 5 % af de samlede anvendte data
udviste et resultat på over 16, 17 og 66 gCO2eq/MJ).
36
Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis
ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.
DA 102 DA
bør en »værdi for emission som følge af direkte ændringer i arealanvendelsen (el)«
være beregnet i overensstemmelse med bilag V, del C, punkt 7.
DA 103 DA
2015/1513 artikel 2, nr. 13), og
bilag II, punkt 3 (tilpasset)
ny
BILAG IX
Del A. Råprodukter til produktion af avancerede biobrændstoffer  og brændstoffer, hvis
bidrag til opfyldelsen af målet omhandlet i artikel 3, stk. 4, første afsnit, sættes til to gange
deres energiindhold:
a) Alger, hvis dyrket på land i damme eller fotobioreaktorer
b) Biomassefraktion af blandet kommunalt affald, men ikke sorteret
husholdningsaffald, der er omfattet af genanvendelsesmålene i henhold til artikel 11,
stk. 2, litra a), i direktiv 2008/98/EF
c) Bioaffald, jf. definitionen i artikel 3, nr. 4, i direktiv 2008/98/EF, fra private
husholdninger, som er genstand for særskilt indsamling som defineret i artikel 3, nr.
11), i nævnte direktiv
d) Biomassefraktion af industriaffald, som er uegnet til anvendelse i fødevare- eller
foderkæden, herunder materiale fra detail- og engroshandel og industrien for
agrofødevarer og fiske- og akvakulturprodukter, undtagen råprodukter opført på
listen i dette bilags del B
e) Halm
f) Husdyrgødning og spildevandsslam
g) Spildevand fra palmeoliemøller og tomme palmefrugtbundter
h) ⌦ Tallolie og ⌫ Ttalloliebeg
i) Råglycerin
j) Bagasse
k) Presserester af vindruer og vinbærme
l) Nøddeskaller
m) Avner
n) Kolber, som er renset for majskerner
o) Biomassefraktion af affald og rester fra skovbrug og skovbrugsbaserede industrier
såsom bark, grene, førkommerciel udtynding, blade, nåle, trækroner, savsmuld,
savspåner, sortlud, brunlud, fiberslam, og lignin og tallolie
p) Andet celluloseholdigt nonfood-materiale, jf. artikel 2, stk. 2, litra s)
q) Andet lignocellulosisk materiale, jf. artikel 2, stk. 2, litra r), undtagen sav- og
finérkævler
r) Vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af
biologisk oprindelse
s) Kulstofopsamling og -anvendelse til transportformå, hvis energikilden er
vedvarende som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a)
t) Bakterier, hvis energikilden er vedvarende som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra
a).
DA 104 DA
Del B. Råprodukter til produktion af biobrændstoffer  , hvis bidrag til opfyldelsen af
minimumsandelen som fastsat i artikel 25, stk. 1, er begrænset  målet i artikel 3, stk. 4,
første afsnit, sættes til to gange deres energiindhold:
a) Brugt madolie
b) Animalske fedtstoffer, der er klassificeret som kategori 1 og 2 i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/200937
.
ny
c) Melasse, der fremstilles som et biprodukt fra raffinering af sukkerrør eller
sukkerroer, forudsat at de højeste industristandarder for udvinding af sukker er
overholdt.
2015/1513 artikel 2, nr. 13), og
bilag II, punkt 3
37
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om
sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum,
og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L
300 af 14.11.2009, s. 1).
DA 105 DA
ny
BILAG X
Del A: Maksimalt bidrag fra flydende biobrændsler produceret af fødevare- og foderafgrøder,
til EU's mål for vedvarende energi som omhandlet i artikel 7, stk. 1
Kalenderår Maksimumsand
el
2021 7,0 %
2022 6,7 %
2023 6,4 %
2024 6,1 %
2025 5,8 %
2026 5,4 %
2027 5,0 %
2028 4,6 %
2029 4,2 %
2030 3,8 %
Del B: Minimumsandel af energi fra avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af
råprodukter opført i bilag IX, vedvarende transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk
oprindelse, affaldsbaserede fossile brændstoffer og elektricitet fra vedvarende energikilder,
som omhandlet i artikel 25, stk. 1
Kalenderår Minimumsandel
2021 1,5 %
2022 1,85 %
2023 2,2 %
2024 2,55 %
2025 2,9 %
2026 3,6 %
2027 4,4 %
DA 106 DA
2028 5,2 %
2029 6,0 %
2030 6,8 %
Del C: Minimumsandel af energi fra avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af
råprodukter opført i bilag IX, del A, som omhandlet i artikel 25, stk. 1
Kalenderår Minimumsandel
2021 0,5 %
2022 0,7 %
2023 0,9 %
2024 1,1 %
2025 1,3 %
2026 1,75 %
2027 2,2 %
2028 2,65 %
2029 3,1 %
2030 3,6 %
DA 107 DA
BILAG XI
Del A
Ophævet direktiv med oversigt over efterfølgende ændringer (jf. artikel 34)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/28/EF
(EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16)
Rådets direktiv 2013/18/EU
(EUT L 158 af 10.6.2013, s. 230)
Direktiv (EU) 2015/1513
(EUT L 239 af 15.9.2015, s. 1)
Kun artikel 2
Del B
Frister for gennemførelse i national ret
(jf. artikel 34)
Direktiv Frist for gennemførelse
2009/28/EF 25. juni 2009
2013/18/EU 1. juli 2013
(EU) 2015/1513 10. september 2017
DA 108 DA
BILAG XII
Sammenligningstabel
Direktiv 2009/28/EF Nærværende direktiv
Artikel 1 Artikel 1
Artikel 2, første afsnit Artikel 2, første afsnit
Artikel 2, andet afsnit, indledningen Artikel 2, andet afsnit, indledningen
Artikel 2, andet afsnit, litra a) Artikel 2, andet afsnit, litra a)
Artikel 2, andet afsnit, litra b), c) og d) —
— Artikel 2, andet afsnit, litra b)
Artikel 2, andet afsnit, litra e), f), g), h), i), j),
k), l), m), n), o), p), q), r), s), t), u), v) og w)
Artikel 2, andet afsnit, litra c), d), e), f) ,g),
h), i), j), k), l), m), n), o), p), q), r), s), t) og u)
— Artikel 2, andet afsnit, litra x), y), z), aa), bb),
cc), dd), ee), ff), gg), hh), ii), jj), kk), ll),
mm), nn), oo), pp), qq), rr), ss), tt) og uu)
Artikel 3 —
— Artikel 3
Artikel 4 —
— Artikel 4
— Artikel 5
— Artikel 6
Artikel 5, stk. 1, første, andet og tredje afsnit Artikel 7, stk. 1, første, andet og tredje afsnit
— Artikel 7, stk. 1, fjerde afsnit
Artikel 5, stk. 2 —
Artikel 5, stk. 3 og 4 Artikel 7, stk. 2 og 3
— Artikel 7, stk. 4 og 5
Artikel 5, stk. 5, 6 og 7 Artikel 7, stk. 6, 7 og 8
Artikel 6 Artikel 8
DA 109 DA
Artikel 7 Artikel 9
Artikel 8 Artikel 10
Artikel 9 Artikel 11
Artikel 10 Artikel 12
Artikel 11 Artikel 13
Artikel 12 Artikel 14
Artikel 13, stk. 1, første afsnit Artikel 15, stk. 1, første afsnit
Artikel 13, stk. 1, andet afsnit Artikel 15, stk. 1, andet afsnit
Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, litra a) og b) —
Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, litra c), d), e)
og f)
Artikel 15, stk. 1, andet afsnit, litra a), b), c)
og d)
Artikel 13, stk. 2 Artikel 15, stk. 2
— Artikel 15, stk. 3
Artikel 13, stk. 3, 4 og 5 Artikel 15, stk. 4, 5 og 6
Artikel 13, stk. 6, første afsnit Artikel 15, stk. 7, første afsnit
Artikel 13, stk. 6, første, andet, tredje, fjerde
og femte afsnit
—
— Artikel 15, stk. 8 og 9
— Artikel 16
— Artikel 17
Artikel 14 Artikel 18
Artikel 15, stk. 1 og 2 Artikel 19, stk. 1 og 2
Artikel 15, stk. 3 —
— Artikel 19, stk. 3 og 4
Artikel 15, stk. 4 og 5 Artikel 19, stk. 5 og 6
Artikel 15, stk. 6, første afsnit, litra a) Artikel 19, stk. 7, første afsnit, litra a)
DA 110 DA
Artikel 15, stk. 6, første afsnit, litra b), nr. i) Artikel 19, stk. 7, første afsnit, litra b), nr. i)
— Artikel 19, stk. 7, første afsnit, litra b), nr. ii)
Artikel 15, stk. 6, første afsnit, litra b), nr. ii) Artikel 19, stk. 7, første afsnit, litra b), nr. iii)
— Artikel 19, stk. 7, andet afsnit
Artikel 15, stk. 7 Artikel 19, stk. 8
Artikel 15, stk. 8 —
Artikel 15, stk. 9 og 10 Artikel 19, stk. 9 og 10
— Artikel 19, stk. 11
Artikel 15, stk. 11 og 12 Artikel 19, stk. 12 og 13
Artikel 19, stk. 14
Artikel 16, stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 —
Artikel 16, stk. 9, 10 og 11 Artikel 20, stk. 1, 2 og 3
— Artikel 21
— Artikel 22
— Artikel 23
— Artikel 24
— Artikel 25
Artikel 17, stk. 1, første og andet afsnit Artikel 26, stk. 1, første og andet afsnit
— Artikel 26, stk. 1, tredje og fjerde afsnit
Artikel 17, stk. 2, første og andet afsnit —
Artikel 17, stk. 2, tredje afsnit Artikel 26, stk. 7, tredje afsnit
Artikel 17, stk. 3, første afsnit Artikel 26, stk. 2, første afsnit
— Artikel 26, stk. 2, første afsnit
Artikel 17, stk. 4 Artikel 26, stk. 3
Artikel 17, stk. 5 Artikel 26, stk. 4
DA 111 DA
Artikel 17, stk. 6 og 7 —
Artikel 17, stk. 8 Artikel 26, stk. 9
Artikel 17, stk. 9 —
— Artikel 26, stk. 5, 6 og 8
— Artikel 26, stk. 7, første og andet afsnit
— Artikel 26, stk. 10
Artikel 18, stk. 1, første afsnit Artikel 27, stk. 1, første afsnit
Artikel 18, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og
c)
Artikel 27, stk. 1, første afsnit, litra a), c) og
d)
— Artikel 27, stk. 1, første afsnit, litra b)
Artikel 18, stk. 2 —
— Artikel 27, stk. 2
Artikel 18, stk. 3, første afsnit Artikel 27, stk. 3, første afsnit
Artikel 18, stk. 3, andet og tredje afsnit —
Artikel 18, stk. 3, fjerde og femte afsnit Artikel 27, stk. 3, andet og tredje afsnit
Artikel 18, stk. 4, første afsnit —
Artikel 18, stk. 4, andet og tredje afsnit Artikel 27, stk. 4, første og andet afsnit
Artikel 18, stk. 4, fjerde afsnit —
Artikel 18, stk. 5 Artikel 27, stk. 5
Artikel 18, stk. 6, første og andet afsnit Artikel 27, stk. 6, første og andet afsnit
Artikel 18, stk. 6, tredje afsnit —
Artikel 18, stk. 6, fjerde afsnit Artikel 27, stk. 6, tredje afsnit
— Artikel 27, stk. 6, fjerde afsnit
Artikel 18, stk. 6, femte afsnit Artikel 27, stk. 6, femte afsnit
Artikel 18, stk. 7, første afsnit Artikel 27, stk. 7, første afsnit
— Artikel 27, stk. 7, andet afsnit
DA 112 DA
Artikel 18, stk. 8 og 9 —
Artikel 19, stk. 1, første afsnit Artikel 28, stk. 1, første afsnit
Artikel 19, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og
c)
Artikel 28, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og
c)
— Artikel 28, stk. 1, første afsnit, litra d)
Artikel 19, stk. 2, 3 og 4 Artikel 28, stk. 2, 3 og 4
Artikel 19, stk. 5 —
Artikel 19, stk. 7, første afsnit Artikel 28, stk. 5, første afsnit
Artikel 19, stk. 7, første afsnit, første, andet,
tredje og fjerde led
—
Artikel 19, stk. 7, andet afsnit Artikel 28, stk. 5, andet afsnit
Artikel 19, stk. 7, tredje afsnit, indledningen Artikel 28, stk. 5, tredje afsnit
Artikel 19, stk. 7, tredje afsnit, litra a) Artikel 28, stk. 5, tredje afsnit
Artikel 19, stk. 7, tredje afsnit, litra b) —
Artikel 19, stk. 8 Artikel 28, stk. 6
Artikel 20 Artikel 29
Artikel 22 —
Artikel 23, stk. 1 og 2 Artikel 30, stk. 1 og 2
Artikel 23, stk. 3, 4, 5, 6, 7 og 8 —
Artikel 23, stk. 9 Artikel 30, stk. 3
Artikel 23, stk. 10 Artikel 30, stk. 4
Artikel 24 —
Artikel 25, stk. 1 Artikel 31, stk. 1
Artikel 25, stk. 2 —
Artikel 25, stk. 3 Artikel 31, stk. 2
Artikel 25a, stk. 1, 2, 3, 4 og 5 Artikel 32, stk. 1, 2, 3, 5 og 6
DA 113 DA
— Artikel 32, stk. 4
Artikel 26 —
Artikel 27 Artikel 33
— Artikel 34
Artikel 28 Artikel 35
Artikel 29 Artikel 36
Bilag I Bilag I
Bilag II Bilag II
Bilag III Bilag III
Bilag IV Bilag IV
Bilag V Bilag V
Bilag VI —
— Bilag VI
Bilag VII Bilag VII
Bilag VIII Bilag VIII
Bilag IX Bilag IX
— Bilag X
— Bilag XI
— Bilag XII