Redegørelse af statsministeren i henhold til forretningsordenens § 19, stk. 2.

Tilhører sager:

Aktører:


2016 R 05.pdf

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/redegoerelse/R5/20161_R5.pdf

Torsdag den 1. december 2016 (R 5) (Uddrag af Folketingstidende 2016-17)
Redegørelse af statsministeren i henhold til
forretningsordenens § 19, stk. 2.
(Redegørelse nr. R 5).
Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
I sidste uge var jeg i Nyborg til en konference om fremtidens
arbejdsmarked. Det var en konference om, hvad globalise-
ring og teknologi og robotter betyder for vores job. Det var en
konference, der var arrangeret af fagbevægelsen, af LO. Det
var mandag den 21. november. Forhandlingerne om en ny
regering var lige gået i gang. Jeg kom direkte fra møder på
Marienborg med udenrigsministeren og justitsministeren –
ja, det vidste jeg ikke på det tidspunkt, for det er de nuværen-
de, ikke de daværende. Og det slog mig, at de ting, der optog
de omkring 300 mennesker, der var samlet i Nyborg fra hele
landet, og det, der optog os på Marienborg, langt hen ad ve-
jen var det samme. Heldigvis, kan man sige. For mig bekræf-
tede det noget vigtigt ved Danmark, nemlig at vi på tværs af
samfundet har en tillid og en respekt og en vilje til at diskute-
re problemer, finde fælles løsninger med afsæt i fælles inte-
resser. Det kan lyde ret banalt, men er det nok i et internatio-
nalt perspektiv i virkeligheden ikke. Det er noget særligt.
LO's formand, Lizette Risgaard, gav mig en inspiration
med tilbage til Marienborg. Utrygge mennesker tøver, trygge
mennesker tør, sagde hun. Utrygge mennesker tøver, trygge
mennesker tør. Det kunne jeg så tygge på i bilen hen over Sto-
rebæltsbroen og hjem over Sjælland en mørk novemberaften,
og det gjorde jeg. De følgende dage gik med regeringsfor-
handlinger, og jeg tror faktisk, at fagbevægelsen og den nye
trekløverregering på tværs af det, der skiller os, kan blive eni-
ge om en hel del. Et friere, et rigere, et mere trygt Danmark;
det er den retning, Danmarks nye trekløverregering har sat.
Vi skal have gang i væksten. Vi skal skabe tryghed for borger-
ne. Vi skal sætte frihed og muligheder i højsædet, fremme
samhørigheden, gøde optimismen. Vi vil udvikle Danmark
for fremtiden.
For der er brug for at se frem. Vi har en forpligtelse til at
passe på vores land, og den forpligtelse bliver kun tydeligere,
når man ser på verden omkring os, hvor det, der binder sam-
men, smuldrer, og det, der skiller, vokser sig stort. Det er det,
vi ser rundtom i verden. Men vi skal ikke være bange for
fremtiden, og vi skal ikke ønske os tilbage til fortiden. For de
gode gamle dage var måske ikke så gode endda. Mennesker
var fanget af snævre normer, velstanden var mindre, mulig-
hederne færre. Generation for generation er livet og hverda-
gen blevet bedre, så fremtiden er måske nok ukendt, det er
den, men den er først og fremmest håbefuld. Og hvis vi ruster
os til den, som vi har gjort det før i danmarkshistorien, bliver
den også lys og optimistisk.
I Danmark har vi skabt et trygt samfund, hvor velstanden
ikke kun er til gavn for de få, men skaber muligheder for de
mange. Det kan vi være stolte af. Det er vores arv fra fortiden,
og det er vores vigtigste aktiv i fremtiden. I Danmark er det
på mange måder lykkedes at bygge den bro, som det moder-
ne menneske efterspørger, en bro mellem personlig frihed til
at drømme og tænke stort og et varmt, trygt fællesskab. For
når flere er trygge, er der flere, der tør. Det er en unik balance
mellem frihed og samhørighed, og den balance er vores bed-
ste kort i globaliseringen. Det er også derfor, der er mange
lande, der ser på Danmark med anerkendelse og nok også en
smule misundelse. Det er vores mål i trekløverregeringen, at
man også om 5, 10, 15, 20 år vil se til Danmark for at hente in-
spiration, at man vil se den her vej og sige: De magtede at bli-
ve vindere i globaliseringen, de magtede at få alle med.
Kl. 10:06
Vi vil værne om det danske velfærdssamfund, ikke ved at
lade stå til, men ved at gøre tingene bedre. Grundstenene i
vores velfærd er jo et godt sundhedsvæsen, en værdig ældre-
pleje. For under 2 uger siden blev der afsat et historisk stort
beløb til kampen mod kræft med det mål, at flere skal overle-
ve den frygtelige sygdom – og som en rød tråd gennem det
hele en patientansvarlig læge, som skal skabe tryghed for pa-
tienten, tryghed for de pårørende. Det er en indsats, vi vil
fortsætte, for vi vil sætte mennesket først.
På ældreområdet er vores udgangspunkt også, at menne-
sker skal trives, ikke med teknologiske tjeklister, men med
gode oplevelser. Ældreministeren har sagt det klart: Vi fødes
som originaler, vi skal ikke dø som kopier. Vi må stå fast på
friheden til at bestemme selv gennem hele livet. Vi skal have
færre regler, der begrænser, og det gælder hele velfærdssam-
fundet, både for borgere og for medarbejdere, for de to ting
hænger jo sammen. Når borgeren bestemmer, bliver det gode
valgt til, og det dårlige valgt fra. Det lægger et sundt pres på
den offentlige sektor for at levere kvalitet, og så falder beho-
vet for skemaer, regler, kontrol, procesregulering.
Jeg har stor respekt for medarbejderne i børnehaver og på
skoler og på plejehjem og i institutioner, og det er jeg da hel-
digvis ikke alene om. Når danskerne bliver spurgt, er langt
de fleste godt tilfredse. Derfor vil jeg gerne her i dag sige til
de tusindvis af medarbejdere i kernevelfærden: I bliver hu-
sket med varme af de mennesker, I har fulgt på vej. Jeg tror, at
vi alle sammen hver især bærer erindringen i os om en lærer,
der gav det ekstra skub, der skulle til, for at bryde koden og
lære at læse; om den jordemoder, der forløste vores barn; om
den sygeplejerske, der tog sig kærligt og professionelt af vo-
res forældre, da de lå for døden. Det er i hvert fald erindrin-
ger, jeg går rundt med.
Vi har dygtige offentligt ansatte, og netop derfor skal vi
vise dem mere respekt, give frihed til, at de kan bruge deres
faglighed, frisætte deres engagement, sætte fokus på kerne-
opgaven, så de kan levere endnu bedre velfærd til borgerne.
Det kræver mange ting, men det kræver bl.a. også dygtige le-
dere; fyrtårne, der tager ansvaret på sig, sætter en tydelig ret-
ning, motiverer medarbejderne, foretager en klar prioritering
i en tid, hvor ressourcerne og budgettet er stramt, og hvor vi
skal bruge pengene med omhu. Og de ledere findes jo flere
steder i dag. God ledelsespraksis og gode erfaringer skal van-
dre, og lederne skal også selv bevæge sig, også mellem det of-
fentlige og det private. Vi skal hæve kvaliteten endnu mere,
flytte papirbunker ud og begejstring ind. Og alt det ønsker vi
at sætte skub på med en ny ledelseskommission.
2
Vi skal have solid velfærd og service. Det kræver fornyel-
se. Det er derfor, vi har sat en ny minister for offentlig innova-
tion, forankret i Finansministeriet med alle de ressourcer og
muskelkraft, det giver, i spidsen for arbejdet. Det er en vigtig
prioritet.
Ingen velfærd uden velstand. Hvis ikke vi får produktivi-
teten op, hvis ikke vi får større fremgang, så har vi færre pen-
ge til bedre skoler, bedre uddannelse, bedre ældrepleje, bedre
sygehuse, for pengene skal nu engang tjenes, før de kan bru-
ges. Lige nu ser vi, at beskæftigelsen stiger, ledigheden er lav,
mennesker i stort tal flytter sig væk fra passiv forsørgelse og
ind i arbejdsfællesskabet. Huspriserne stiger over hele landet,
og det går den rigtige vej. Men vi kan jo ikke bare læne os til-
bage og vente på, at væksten kryber opad helt af sig selv. Vi
skal bygge videre på optimismen, vi skal gøde optimismen,
vi skal give fremgangen flyvehøjde.
Kl. 10:11
Vi skal have flere nye virksomheder, og vi skal have flere
nye virksomheder, der vokser sig store. Derfor skal vi frem-
me en stærk iværksætterkultur. Vi skal have virksomheder,
der er i front med digitalisering og automatisering. Derfor
ønsker vi at skubbe på investeringer og risikovillighed. Vi
skal have flere erhvervsinvesteringer. Vi skal have medarbej-
dere, der kan bruge teknologien. Det kræver høje kvalifikati-
oner, det kræver nye kompetencer. Vi skal have virksomhe-
der, der ligger helt fremme i den internationale konkurrence.
Det kræver gode erhvervsvilkår.
Det er derfor, regeringen vil sænke skatterne. Det er derfor,
regeringen vil forenkle reglerne. Det er derfor, vi vil træffe be-
slutninger, der muliggør, at vi kan investere mere i digitalise-
ring, infrastruktur, veje, jernbaner – alt sammen til gavn for
dansk erhvervsliv. Kort sagt: Det skal blive både billigere og
bedre at drive virksomhed. Det er derfor, vi vil fremlægge et
nyt vækstudspil.
Så skal vi vide, at selv om vi sætter tempoet op, gør andre
det også, og derfor skal vi hele tiden være påpasselige med,
at vi nu giver de bedst tænkelige rammevilkår. Det er derfor,
vi vil have et årligt tjek af danske erhvervsvilkår: Er de fortsat
på niveau med de bedste i verden? Og til at holde øje med det
nedsætter vi et råd af erhvervsfolk, organisationer og eksper-
ter. For danske erhvervsvilkår skal være konkurrencedygtige.
Til det hører også, at vi skal fastholde den grønne førerpo-
sition. Regeringen har sat et nyt og meget ambitiøst mål: I
2030 skal mindst 50 pct. af energibehovet være dækket af
vedvarende energi – i dag er andelen 29 pct. – for Danmark
skal være et foregangsland inden for grøn omstilling og miljø
af hensyn til naturen og klimaet, af hensyn til fremtidens ar-
bejdspladser og vigtigst af alt af hensyn til de kommende ge-
nerationer.
Se, det går den rigtige vej. Virksomhederne ansætter igen i
alle landets regioner. Det er positivt, og den fremgang skal vi
give et rygstød. Derfor vil vi bygge videre og oven på den hi-
storiske flytning af statslige arbejdspladser fra hovedstaden
til de andre regioner. Det kan man kalde en udflytning, man
kan også kalde det en indflytning. Det afhænger jo lidt af,
hvorfra man ser verden. Det er under alle omstændigheder
en bevægelse – en bevægelse, der bygger på tilliden til, at der
selvfølgelig er dygtige mennesker i hele Danmark, og på det
mål, at vores lille land ikke må knække over i udvikling og
afvikling.
Det er allerede besluttet at flytte tæt på 4.000 arbejdsplad-
ser, og langt de fleste flytninger vil være gennemført i løbet af
næste år. Herefter vil vi så i 2018 foreslå at flytte flere statslige
arbejdspladser. Og når vi fremover udvider statslige instituti-
oner eller måske opretter helt nye, skal de ligge uden for ho-
vedstadsområdet, medmindre rigtig gode grunde taler imod
det. En ny institution i en by, hvor der ikke har været nogen
før, er jo en brik i den optimisme, som skabes af mange brik-
ker: en friere planlov, hurtigt internet, billige færger, bedre in-
frastruktur, flere private arbejdspladser og konkurrencedyg-
tige vilkår til hele fødevaresektoren, som ikke alene giver eks-
portindtægter og tusindvis af job, men også er med til at ska-
be aktivitet netop der, hvor der er mest brug for den, nemlig
uden for de store byer.
Vi skal passe på Danmark. Vi skal udvikle Danmark. Der-
for må vi holde fast i, at samhandel skaber velstand, samspil
giver udsyn, samarbejde med verden åbner døre til flere mu-
ligheder, og dem skal vi gribe lige så godt og lige så hurtigt
som andre lande. I en tid, hvor nogle vender blikket indad,
skal vi se ud, have udsyn og være fremsynede i vores uden-
rigspolitik.
Kl. 10:16
Verden er urolig med terror, med krige, med mennesker på
flugt. Det giver usikkerhed. Det bekymrer mange. Det be-
kymrer vel i virkeligheden os alle. Men netop derfor skal vi
ikke vende ryggen til, men styrke vores engagement interna-
tionalt, søge at påvirke udviklingen i en mere stabil retning,
forfølge danske interesser. Vi skal bruge vores udviklingsbi-
stand klogt, og vi skal være beredte mod terrorisme, skrøbeli-
ge stater og et Rusland, der truer den europæiske sikkerhed.
Vi skal passe på os selv. Vi skal passe på vores frihed. Der-
for vil vi tilføre forsvaret flere midler. Det vil vi gøre i den
kommende aftale for forsvarsområdet, som dækker perioden
efter 2017. Og i det nye år vil vi fremlægge en samlet uden-
rigs- og sikkerhedspolitisk strategi – en strategi, som regerin-
gen ser frem til at drøfte her i Folketinget.
Historisk, politisk og økonomisk er Danmark tæt forbun-
det med Europa. To tredjedele af vores eksport går til vores
europæiske naboer. Det er sådan set der, vores velstand kom-
mer fra. I en verden med forandring, hvor det eneste kon-
stante netop er forandringen, og med ustabilitet omkring os
har vi brug for et stabilt EU. Regeringen vil arbejde for et
stærkt, slankt og effektivt europæisk samarbejde, der koncen-
trerer sig om de opgaver, som medlemslandene bedst kan
løse sammen. Vi skal sikre, at Europa også fremover kan kla-
re sig i konkurrencen med resten af verden, skabe vækst, ska-
be arbejdspladser, skabe tryghed for vores børn og vores bør-
nebørn.
Det er også derfor, vi skal styrke kontrollen med EU's ydre
grænser, og vi skal arbejde tæt sammen om at bekæmpe kri-
minalitet og terrorisme på tværs af grænserne. Det kræver et
stærkt europæisk politisamarbejde. Derfor arbejder regerin-
gen på at få en særaftale, hvor dansk politi kan fastholde en
tæt tilknytning til Europol, når Danmark må forlade samar-
bejdet til maj næste år. Det er et spørgsmål, som justitsmini-
steren skal drøfte her i salen senere i dag, og som jeg selv vil
drøfte med partilederne. Jeg har inviteret alle partiledere til et
møde i Statsministeriet den 8. december, dvs. i dag om 1 uge.
EU er vigtigt. EU er også vigtigt for rigsfællesskabet. Rege-
ringen ønsker en tæt dialog med Færøerne og Grønland om
Storbritanniens udtræden af EU. Vi lægger overordentlig stor
vægt på, at hele rigsfællesskabets interesser tilgodeses i de
kommende forhandlinger. Vi prioriterer et tæt samarbejde
om Arktis og om vores internationale arbejde i bl.a. Arktisk
Råd. Vi ønsker i det hele taget et konstruktivt samarbejde i
rigsfællesskabet. Ved større forligsforhandlinger vil vi tage
særskilte drøftelser med de nordatlantiske medlemmer af
3
Folketinget, som det også skete under finanslovsforhandlin-
gerne. Tak for et godt samarbejde der.
Både på Færøerne og i Grønland er der et ønske om egne
forfatninger. Jeg forstår godt ønsket, og jeg respekterer det,
og regeringen er naturligvis til rådighed for drøftelser under
det arbejde, som Færøerne og nu også Grønland har, om en
forfatning. Lige nu er konjunkturerne gode på Færøerne og i
Grønland. De to lande er meget forskellige, men der er store
udfordringer på lidt længere sigt. Regeringen vil gerne dele
erfaringer med økonomiske reformer, hvis der er et ønske om
det, for jeg tror, det gælder såvel i Grønland som på Færøerne
og i Danmark, at velfærden i vores lande hviler mest trygt på
en sund økonomi.
Kl. 10:20
Herhjemme skal vi skabe, ikke bare en sund økonomi, men
også økonomisk tryghed for danskerne. Der skal være ro om
familiernes økonomi. Ingen må opleve at blive beskattet ud af
deres bolig. I Folketinget har vi jo netop indgået en bred afta-
le om et nyt vurderingssystem. Det er jeg glad for. Jeg vil ger-
ne benytte lejligheden til at sige tak til alle de partier, der er
med. Næste skridt bliver en aftale om tryghed om boligbe-
skatningen. Regeringen vil fremlægge sit forslag i starten af
det nye år, og jeg håber, at vi også her kan nå frem til en bred
aftale, der kan skabe tryghed for landets boligejere. Indtil de
nye regler træder i kraft, vil regeringen opretholde fastfrys-
ningen af ejendomsværdiskatten og fortsætte med at fastfry-
se grundskylden for boligejerne.
Jeg vil også gerne sige tak til det brede flertal, der har aftalt
en fælles forståelse om et trygt og velfungerende skattesy-
stem. Frem mod 2020 vil vi investere massivt i bl.a. flere med-
arbejdere og i ny it i SKAT. Det er mit mål – jeg tillader mig at
fortolke det sådan, at det er alles mål – at få et moderne og ef-
fektivt skattevæsen, for det er jo en tryghed, der skal være i
velfærdssamfundet. Det er både positivt og nødvendigt, at vi
løfter opgaven sammen her i Folketinget.
I sidste uge, da jeg sad på mit kontor på Marienborg, blev
en kvinde få kilometer derfra skudt på en ellers fredelig ind-
købsgade i Lyngby. Det skete for øjnene af et lille barn. Hun
blev helt tilfældigt fanget i et bandeopgør. Lykkeligvis overle-
vede hun. At noget sådant kan ske i Danmark, er både tragisk
og på alle måder grænseoverskridende. Det må ikke ske. Det
skal være sådan, at en almindelig familie kan gå på indkøb
uden at frygte for livet. Danmark skal være et trygt sted, Dan-
mark skal være et trygt land. Derfor vil vi stramme kursen
over for kriminelle. Vi skal styrke vores politi. Vi skal skærpe
straffene for personfarlig kriminalitet. Vi skal styrke indsat-
sen mod rockere og bander, og vi skal i det hele taget se på,
hvordan vores straffelov er skruet sammen. Den er fra 1933,
og der er brug for at give den et eftersyn.
Regeringen vil fortsætte en balanceret og realistisk udlæn-
dingepolitik. Danskerne er jo ret beset et åbent folkefærd. Vi
hjælper gerne dem, der har behov. Det gør vi, og det kan vi
være stolte af. Men vi skal også være realistiske. Vi kan ikke
løse alle verdens problemer ved at tage folk til Danmark. Det
er vigtigt, også for at fastholde det åbne danske sind og tole-
rancen, at holde flygtningesituationen under kontrol, for den
kom jo ud af kontrol sidste år, da der gik hul på Europas
grænser. Siden er der bremset op. Det har været effektivt for
Danmark. Vi skal 5 år tilbage for at finde en periode, hvor
asyltallet er lige så lavt som i dag. Det er godt, men nu skal vi
holde fast.
I finansloven for 2017 er der taget væsentlige skridt: en
nødbremse, så vi kan afvise asylansøgere ved grænsen, hvis
der opstår en krisesituation, der sætter de danske grænser
under pres; mere politi, der skal sørge for ro og orden i og
omkring asylcentrene; strammere regler for permanent op-
hold; flere penge til at hjælpe i nærområderne, for det er jo
der, problemerne er opstået, og det er der, de bedst kan blive
løst. Derfor vil regeringen arbejde for et nyt asylsystem. Vi
skal fjerne grundlaget for menneskesmuglere. Vi skal lette
presset på Europa. Vi skal fortsætte en stram, fast flygtninge-
politik, for den problemstilling fylder meget.
Men det er også vigtigt at få sagt, at det ikke må få os til at
glemme den anden side af medaljen. Der er også nogle steder,
hvor vi har brug for udlændinge, de rigtige udlændinge for
at sige det ligeud. Virksomhederne har brug for højt kvalifi-
ceret arbejdskraft, ansatte, og derfor er det også en del af re-
geringsgrundlaget, at der skal være gode muligheder for at
rekruttere dygtige medarbejdere fra udlandet.
Kl. 10:26
Globaliseringen og ny teknologi åbner verden, gør os rige-
re. Ofte er det jo som i alle andre af livets forhold de unge, der
er bedst til at gribe det nye. De får en uddannelse, de ser opti-
mistisk på fremtiden, de fanger mulighederne, de ranker ryg-
gen, de har selvtillid, de vil forlæns ind i fremtiden, sådan
som de unge er flest.
Men der er også unge, der oplever, at toget med kammera-
terne kører af sted med lynende fart mod nye lyse horisonter,
mens de selv står tilbage på en mørk og øde perron. Jeg tror,
vi alle sammen kender dem: drengen, der stadig kæmper
med at læse i 7. klasse; pigen, der ikke kan koncentrere sig
om det faglige; de unge, der oplever nederlag på nederlag
gennem skoleårene. Det er dem, som ingen forventer noget
af, og som heller ikke – og her bliver det for alvor trist – for-
venter noget af sig selv. Jeg har haft den store glæde at arbej-
de med unge på kanten gennem flere år, og det er en stor glæ-
de, for det kan godt lykkes at flytte unge fra kanten ind i fæl-
lesskabet. Når der er voksne, der givet et skub, har den tillid,
der skal til, har de metoder, der virker, så oplever den unge,
at slid belønnes. Så er der en vej ud, så er der en vej frem. Det
kan lade sig gøre. Og flere skal have den chance.
Det er en mærkesag for regeringen, og for mig er det en
hjertesag. Vi vil sætte tidligere ind og med en markant styrket
indsats. I folkeskolen skal alle have de basale faglige færdig-
heder: læse, skrive og regne. For det at have de basale færdig-
heder på plads er den største og første forudsætning for at
kunne være socialt mobil, flytte sig. Det er helt afgørende for,
hvordan det går resten af livet. Derfor vil vi tilskynde skoler,
der har mange fagligt svage elever, til at gøre noget, der vir-
ker, for at løfte niveauet for de elever.
Det er derfor, vi ønsker at afsætte 500 mio. kr., altså 0,5
mia. kr., i en målrettet pulje til omkring 100 skoler rundtom-
kring i landet. Det er skoler, som har mange elever, der har et
fagligt efterslæb, der har problemer med dansk og matema-
tik. Puljen er lavet ud fra en tanke om, at midlerne stilles til
rådighed, men de gives kun, hvis skolerne kan dokumentere,
at de fagligt svage elever har lært mere, har rykket sig. Det er
fuldstændig den samme metode, som vi brugte tilbage i
00'erne til at fjerne ventelister til sygehusene. Det er en mer-
aktivitetspulje. Det virkede dengang. Nu laver vi noget, man
kan kalde en merkvalitetspulje. Jeg er overbevist om, at det
vil virke igen, både de steder, hvor man får puljen stillet til rå-
dighed, men også bredere ud i folkeskolen, hvor der er brug
for, at der spredes information om de læringsmetoder, der
virker, og som flytter vores børn, for vi kan ikke acceptere, at
børn forlader den danske folkeskole efter 9 eller 10 år uden at
have de helt basale færdigheder, der er fundamentet for et
godt og rigt liv, på plads.
4
Efter folkeskolen skal vi finde bedre veje til at flere unge
får den ungdomsuddannelse, der passer til dem. Flere skal
tage en erhvervsuddannelse. Vi skal give de unge på kanten
et solidt greb om skolen, så de kan hive sig op over kanten for
at få greb om sig selv, få greb om livet. Alle børn, alle unge
skal med. Og det skal deres forældre også.
Vi skal løse det problem, at mange kun får lidt ud af at ar-
bejde. Det fastholder familier i passivitet. Børn vokser op
med forældre, der er afhængige af offentlig hjælp. Det bela-
ster samfundets kasser. Det er én ting. Pengene går til kon-
tanthjælp i stedet for til sygehuse eller uddannelse eller forsk-
ning. Det er på alle måder en ond cirkel og spild af ressourcer
– økonomisk, socialt og menneskeligt.
Kl. 10:31
Vi skal bryde den cirkel. For kan vi bryde den cirkel, vil
det være en kæmpe socialpolitisk landvinding. For den stør-
ste socialpolitiske bedrift er jo ikke at give mennesker mere i
offentlige ydelser. Det er at give dem et arbejde. Det er at give
dem et liv, hvor de kan stå på egne ben, tage ansvar for sig og
sine. Derfor skal det kunne betale sig at arbejde. Og derfor vil
regeringen fremlægge en jobreform II.
Vi vil sænke skatten for de laveste arbejdsindkomster, så
gevinsten ved lavtlønnet arbejde bliver større. En høj skat for
mennesker med lave arbejdsindkomster er jo i sig selv en bar-
riere for selvforsørgelse og medvirker til at gøre mennesker
afhængige af offentlig hjælp, fordi en høj skat begrænser mu-
lighederne på arbejdsmarkedet. Derfor vil vi sænke skatten
for folk med små arbejdsindkomster. Vi vil også gerne sænke
skatten på den sidst tjente krone. Topskatten skal spille en
langt mindre rolle end i dag. Markant færre skal betale top-
skat, også for at give vores virksomheder en hjælpende hånd
til at rekruttere den dygtige specialiserede arbejdskraft, som
der er så hård international konkurrence om. Vi vil give en
jobpræmie til langtidsledige, der kommer i arbejde. Det vil vi
komme med et konkret forslag om inden jul, for det er lige
nu, at tiderne er bedre, at optimismen er til stede, at virksom-
hederne åbner dørene for nye ansættelser, og derfor er det
lige nu, vi skal sætte ind for at få alle med inden for døren. In-
gen må stå udenfor.
Men selv i et rigt velfærdssamfund som det danske er der
jo mennesker, som mister fodfæstet. Det er på alle måder et
hjerteskærende dilemma, at vi i et land, hvor vi har vævet
sikkerhedsnettet tættere og tættere generation for generation,
alligevel ser mennesker, der falder igennem. Børn vokser op i
familier, hvor der ikke er overskud til at give den kærlighed,
børnene behøver. Mænd og kvinder får et personligt knæk af
den ene eller anden grund som skilsmisse, arbejdsløshed,
sygdom, misbrug. Det kan ske for alle. Og de ryger ned, de
ryger ud, og de kan ikke finde hjem igen.
En dag sidste år, hvor jeg kom forbi Hovedbanegården i
København, blev jeg passet op af en mand med ordene: Jeg er
63 år, er det meningen, jeg skal bo på gaden? Er det menin-
gen? Nej, det er ikke meningen for noget menneske i et vel-
færdssamfund. Det er ikke godt nok. Det møde sidste år blev
indledningen på et bekendtskab mellem Jørgen og mig. Vi
har talt sammen en del gange siden, og jeg har besøgt Jørgen i
den lejlighed, han nu har fået i Hvidovre Kommune. Jeg har
sådan set også lovet, at når han en dag får holdt en rigtig hou-
se warming, skal jeg komme forbi. Jeg har lovet at tage en
halv pattegris med, og man skal jo holde sine løfter, men han
har ikke sat dato på endnu. Men det er nu ikke det vigtige.
Det vigtige er, at det at få et hjem har givet Jørgen en chance
for at få mere styr på sin dag, få lidt mere ro, lidt mere stabili-
tet i tilværelsen, måske klare en arbejdsopgave, sælge Hus
Forbi eller hjælpe lidt til i en forretning. Det vil vi gerne un-
derstøtte.
Det er derfor, regeringen vil indføre et socialt frikort for
hjemløse og andre udsatte rettet mod netop den slags små-
jobs, som der ikke skal betales skat af, og som ikke betyder, at
man skal trækkes i sin hjælp fra det offentlige. Så kommer
der et perspektiv på ens tilværelse, så kommer der et lysg-
limt, så kommer der noget at gribe ud efter. Vi vil fremlægge
en handlingsplan for bekæmpelse af hjemløshed. Det er en
plan, hvor vi bygger videre på de gode erfaringer, der er i
nogle kommuner, så flere ligesom Jørgen kan få et hjem og en
hverdag.
Kl. 10:36
Vi har bygget vores samfund i fællesskab. Jo flere der for-
mer og driver fremskridtet, jo bedre bliver vores land. Og nu
må vi sætte alt ind på, at mennesker ikke bliver skrællet af:
globalisering, digitalisering, den fjerde industrielle revoluti-
on, disruption, kunstig intelligens, robotter, automatisering –
ordene flyver rundt, men uanset hvilke ord vi bruger om alt
det nye, ændrer det vores arbejdsmarked. Der er nogle, der er
begejstrede – der er rigtig mange, der er begejstrede. Andre er
bekymrede – der er mange, der er bekymrede. Vi skal jo have
begge øjne åbne; vi skal ikke bare se det i sort-hvid, vi skal se
det i farver, vi skal se det med nuancer. Vi skal tage både mu-
ligheder og risici alvorligt.
Danske håndværkere får konkurrence fra udenlandske
kolleger. Det er jo fair nok, hvis det sker på fair vilkår. Nye
virksomheder vokser frem af deleøkonomien til glæde for
mange, og det er godt, men der er andre, der bliver presset på
levebrødet. Robotter kan klare det nedslidende arbejde i in-
dustrien og i ældreplejen. Det er godt for arbejdsmiljøet, men
der er også mennesker, der bliver trængt.
Det bringer mig tilbage til der, hvor jeg startede min tale i
dag: LO's konference i Nyborg. Det er jo ikke den eneste kon-
ference, jeg har været til. I november måned har jeg faktisk
været til to store konferencer om fremtidens udfordringer,
begge arrangeret af fagbevægelsen. Den ene var arrangeret af
LO i Nyborg, den anden var hos Danmarks største forbund,
3F. Begge steder var der den positive og konstruktive ind-
gang, at den nye udvikling er noget, vi skal klare, noget, vi
kan klare. Ja, vi kan endda komme stærkere ud, end vi gik
ind. Det er tilgangen i den danske fagbevægelse, og det er jeg
glad for.
For et år siden gik vi ind i trepartssamarbejdet fra det ab-
solutte nulpunkt, at det var dømt ude, det var dømt dødt, det
var begravet af den forrige regering. Siden har vi lavet to
gode aftaler: en om bedre integration, så udlændinge kom-
mer ud på en arbejdsplads, yder en indsats og tjener penge,
og en rigtig vigtig aftale, hvor vi styrker erhvervsuddannel-
serne, omskoler ufaglærte ledige og sikrer flere faglærte i
fremtiden. Det er lykkedes at genoplive samarbejdet mellem
arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringen takket være en
konstruktiv fagbevægelse og fremsynede arbejdsgivere. Og
det var ikke et sekund for tidligt. Et ansvarligt samarbejde
om store samfundsudfordringer er nødvendigt nu som før –
nu som aldrig før. Derfor er et fortsat trepartssamarbejde også
en vigtig del af regeringsgrundlaget for den nye trekløverre-
gering.
Næste skridt bliver bedre voksen- og efteruddannelse til
dem, der er i arbejde. Kurser og uddannelser skal følge med
nye behov på arbejdspladsen – behov, som jo ændrer sig med
lynets fart. Jeg håber og tror på, at vi igen kan få en solid afta-
le til gavn for medarbejderne, til gavn for væksten, til gavn
for Danmark.
5
Men vi skal gøre mere end det. Jeg vil følge den opfor-
dring, jeg har fået både af LO's formand, Lizette Risgaard, og
af 3F's forbundsformand, Per Christensen – en opfordring til
et samarbejde om fremtidens arbejdsmarked. Parallelt med
trepartsdrøftelserne vil jeg derfor invitere fagbevægelsen, ar-
bejdsgivere, virksomheder og eksperter med i et helt nyt
partnerskab eller råd, hvor vi skal drøfte og analysere fremti-
dens arbejdsmarked med det klare sigte, at vi skal have alle
med, at vi skal have gjort alle til globaliseringens vindere. Jeg
vil selv sætte mig i spidsen for arbejdet – det ligger mig me-
get på sinde – og jeg vil indkalde til det første møde allerede i
denne måned.
Jeg oplever mange steder en stærk vilje til at se ud over
egne snævre interesser, se ind i fremtiden, og jeg håber også
at møde den vilje her i Folketinget, også fra oppositionen. Jeg
har selvfølgelig forståelse for, at der i en periode var en for-
ventning om, at der måske snart blev folketingsvalg, og at
der derfor også var, hvad skal man sige, en vis træghed i
drøftelserne og ikke mindst en vis træghed med hensyn til
selv at vise sine kort og lægge store planer frem, en vis tilba-
geholdenhed med at træffe ansvarlige beslutninger.
Kl. 10:41
Men det er der ingen grund til længere, for nu har landet
en ny trekløverregering, og det giver mere ro om den parla-
mentariske situation – en ro til, at alle nu kan tænke langsig-
tet og tænke højt og tage et medansvar. For vi skal ikke gå
baglæns ind i fremtiden, vi skal gå forlæns ind i fremtiden.
Det er jo den forpligtelse, der har påhvilet alle generationer.
Den er også vores.
I en verden, hvor stilstand er lig tilbagegang, hvor frem-
gang kræver, at vi rækker ud over forskelle, skal vi finde ind
til det fælles, det, der ikke deler, men binder os sammen. Så
jeg ser frem til et godt og tillidsfuldt samarbejde med Folke-
tingets politiske partier.
Den nye regerings parlamentariske grundlag er Dansk
Folkeparti. Tak til hr. Kristian Thulesen Dahl for opbaknin-
gen. Jeg glæder mig til et godt, og jeg vil tilføje fortsat frugt-
bart samarbejde, ligesom jeg ser frem til samarbejdet med alle
partier i Folketinget. Og så glæder jeg mig til en god debat
her i Folketinget på mandag, en debat, hvor udgangspunktet
forhåbentlig kan være et fælles svar på tidens store spørgs-
mål – hvordan vi kan ruste alle danskere til at blive vindere i
globaliseringen. Vi kan ikke ligge i læ for forandringens vin-
de. Vi må lade den fylde vores sejl, og vi har ikke mindst et
ansvar for at sørge for, at alle kommer om bord på turen.
Trekløverregeringen er og ønsker at være en regering for
alle danskere. Kursen er sat mod et rigere, et friere og et mere
trygt Danmark. Tak for ordet.
Hermed slutter redegørelsen.