Grund- og nærhedsnotat om EU-ordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed, teknisk assistance og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse

Tilhører sager:

Aktører:


EVMs grund- og nærhedsnotat vedr. omarbejdning.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/kommissionsforslag/KOM(2016)0616/bilag/2/1695825.pdf

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2016-282 EKN 1. december 2016
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
EU-ordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksom-
hed, teknisk assistance og transit i forbindelse med produkter med
dobbelt anvendelse
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervs- og
Vækstministeriets grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-ordning for kontrol
med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed, teknisk assistance og tran-
sit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (omarbejdning),
KOM (2016) 0616.
Anders Samuelsen
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0616 Bilag 2
Offentligt


Grund- og nærhedsnotat (2).docx

https://www.ft.dk/samling/20161/kommissionsforslag/KOM(2016)0616/bilag/2/1695826.pdf

1. december 2016
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en EU-
ordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed,
teknisk assistance og transit i forbindelse med produkter med dobbelt
anvendelse (omarbejdning) (KOM(2016) 616)
1. Resumé
Kommissionens forslag har til formål at modernisere EU’s eksportkon-
trolsystem for dual-use produkter med henblik på kunne imødegå nye
teknologiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige udfordringer. Forslaget
indeholder ændringer til den nuværende dual-use forordning ud fra
Kommissionens ønske om at forenkle kontrolbestemmelserne og reducere
de administrative byrder for EU’s erhvervsliv. Bl.a. indeholder forslaget
nye generelle EU-tilladelser, der skal lette virksomhedernes eksport. For-
slaget udvider desuden anvendelsesområdet, idet forslaget indfører kon-
trol med eksport af visse typer af cyberovervågningsteknologi, der kan
misbruges af undertrykkende regimer til at krænke menneskerettigheder.
Forslaget forventes ikke at have betydelige samfundsøkonomiske eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget kan medføre statsfinansielle
konsekvenser som følge af øgede administrative omkostninger. Forslaget
forventes at kunne medføre behov for mindre tilpasninger af dansk lov-
givning.
Regeringen støtter generelt forslaget, herunder intentionen om at sikre
lige konkurrencevilkår i EU og reducere de administrative byrder gennem
en harmoniseret og forenklet EU-lovgivning. Regeringen støtter dermed
også lempelser gennem nye generelle EU-tilladelser.
Regeringen er enig i vigtigheden i at sikre, at eksport af cyberovervåg-
ningsteknologi ikke misbruges til at krænke menneskerettighederne. Re-
geringen vil i den forbindelse arbejde for, at problemstillingen addresse-
res effektivt, herunder at kontrollen får størst mulig effekt globalt.
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0616 Bilag 2
Offentligt
2/11
2. Baggrund
Europa-Kommissionen har ved KOM(2016) 616 af 28. september 2016
fremsendt forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en
EU-ordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed,
teknisk assistance og transit i forbindelse med produkter med dobbelt
anvendelse.
Forslaget er oversendt til Rådet den 30. september 2016 i dansk sprogver-
sion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 207 og skal be-
handles efter den almindelige lovgivningsmæssige procedure i TEUF
artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget indeholder en ændring og omarbejdelse af Rådets forordning
(EU-forordning nr. 428/2009 med senere ændringer), der regulerer den
europæiske eksport af produkter med dobbelt anvendelse (såkaldte dual-
use produkter), der kan have både en civil og militær anvendelse.
EU’s dual-use forordning fra 2009 gennemfører medlemsstaternes inter-
nationale forpligtelser om eksportkontrol af dual-use produkter i henhold
til FN’s Sikkerhedsråds resolution 1540 fra 2004 om ikke-spredning af
masseødelæggelsesvåben, samt medlemsstaternes aftaler fra de internati-
onale eksportkontrolregimer, der ligeledes har til formål at forhindre ud-
vikling og spredning af masseødelæggelsesvåben.
Kommissionen fremlagde i oktober 2013 en rapport KOM(2013)710 om
forordningens anvendelse. I rapporten konkluderes det, at EU’s eksport-
kontrolsystem udgør et solidt juridisk og institutionelt grundlag for kon-
trol, men at der er behov for en modernisering for at imødegå nye udfor-
dringer.
På baggrund heraf fremlagde Kommissionen i april 2014 en meddelelse
KOM(2014)244 med forslag til valgmuligheder for en revision af EU’s
eksportkontrolsystem. I 2015 gennemførte Kommissionen en konse-
kvensanalyse SWD(2016) 315 for at udpege de mest hensigtsmæssige
reguleringsmodeller til en revision af forordningen. Forslaget er udarbej-
det på grundlag af konsekvensanalysens konklusioner.
3. Formål og indhold
Forslaget har til formål at modernisere EU’s eksportkontrolsystem for dual-
use produkter med henblik på kunne imødegå nye teknologiske, økonomi-
ske og sikkerhedsmæssige udfordringer.
Forslaget indeholder ændringer til bestemmelserne i den nuværende dual-
use forordning (forordning nr. 428/2009), idet Kommissionen vurderer, at
3/11
der er behov for at forenkle kontrollen og reducere de administrative byr-
der for erhvervslivet i EU.
Forslaget indeholder herudover nye bestemmelser om kontrol med ek-
sport af visse former for cyberovervågningsteknologi. Det fremgår, at
overvågning med henblik på bl.a. at forebygge, efterforske eller retsfor-
følge straffelovsovertrædelser i et demokratisk samfund skal være fastsat
ved lov og udgøre en nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i for-
hold til de berørte personers retssikkerhed. Der har imidlertid i de seneste
år været rapporteret om eksport af europæisk cyberovervågningsteknologi
til undertrykkende regimer og/eller konfliktområder, hvor disse produkter
er blevet misbrugt i strid med menneskerettighederne.
Kommissionen anfører, at indførelse af de nye bestemmelser vil beskytte
bedre mod spredning af cyberovervågningsteknologier, der kan udgøre en
trussel mod den internationale sikkerhed og sikkerheden i EU, samt mis-
bruges til at krænke menneskerettigheder gennem digital overvågning.
I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.
Kontrol med eksport af cyberovervågningsteknologi
Forslaget udvider anvendelsesområdet for den gældende dual-use forord-
ning, idet der indføres bestemmelser om kontrol med cyber-
overvågningsteknologier, der kan have en kritisk anvendelse i forhold til
den digitale sikkerhed i EU og i forhold til overtrædelse af menneskeret-
tigheder i tredjelande.
Forslaget indfører en selvstændig EU-kontrolliste over specifikke cyber-
overvågningssystemer, som giver anledning til bekymring, og som derfor
skal underlægges kontrol (såkaldte overvågningscentre og dataopbevarings-
systemer). Indtil nu er produkterne på EU’s kontrolliste implementeret via
det politisk forpligtende samarbejde i de internationale eksportkontrolregi-
mer, således at der gælder den samme kontrol i EU og en række andre lande
udenfor EU, f.eks. USA og Japan. Gennem en delegeret retsakt bemyndiges
Kommissionen til at opdatere kontrollisten over cyberovervågningsteknolo-
gi, herunder eventuelt tilføje og slette produkter til listen.
Kontrollisten suppleres med en såkaldt catch-all kontrol, der indebærer, at
der skal indhentes en eksporttilladelse til ikke-listede cyberovervågnings-
teknologier, hvis der er risiko for, at produkterne vil kunne misbruges til at
begå alvorlige krænkelser af menneskerettighederne eller af den humanitære
folkeret i situationer med væbnet konflikt. Som en konsekvens heraf udvi-
des definitionen af ”dual-use produkter” til også at omfatte cyberovervåg-
ningsteknologi.
4/11
Optimering af EU’s fælles tilladelsesordninger
Forslaget indeholder nye fælles EU-generelle tilladelser, der skal lette virk-
somhedernes eksport og samtidig sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.
Det skal ske gennem solide kontrolformer i form af krav til registrering,
anmeldelse samt årlig afrapportering om anvendelsen af den pågældende
tilladelse. Der foreslås indført følgende fire nye generelle EU tilladelser:
 EU-generel tilladelse til eksport af krypteringsudstyr
 EU-generel tilladelse til forsendelser af lav værdi, dvs. under 5.000
EUR
 EU-generel tilladelse til overførsel af teknologi og software inden for
virksomheden og dens datterselskaber
 EU-generel tilladelse til visse dual-use produkter, der pt. alene omfat-
ter frekvensomformere.
Forslaget indeholder forskellige tiltag til at harmonisere procedurerne for
udstedelse af tilladelser og fælles tilladelseskriterier, herunder krav om en
gyldighedsperiode på ét år for individuelle og global eksporttilladelser.
Herudover stilles der som forudsætning for udstedelse af globale tilladel-
ser og visse generelle EU-tilladelser krav om, at virksomhederne skal
have et internt compliance-program, der skal sikre overholdelsen af tilla-
delsens bestemmelser og vilkår.
Harmonisering af catch-all kontrollen
Forslaget indeholder en harmonisering og udvidelse af den såkaldte catch-
all kontrol med dual-use produkter. Denne omfatter kontrol med produkter
som ikke er opført i EU’s kontrolliste, jf. bilag I til forordningen, men som
der alligevel skal indhentes en eksporttilladelse til, hvis det vurderes, at der
er risiko for, at produktet vil blive anvendt til et kritisk militært formål.
Catch-all kontrollen udvides til at gælde, hvis det pågældende produkt helt
eller delvist skal anvendes i forbindelse med alvorlige krænkelser af menne-
skerettigheder eller den humanitære folkeret, eller hvis der er risiko for, at
produktet skal anvendes i forbindelse med terrorhandlinger.
Forslaget indeholder en ny obligatorisk notifikationsforpligtelse for myn-
dighederne, hvor en medlemsstat, der udsteder et påbud til en eksportør om
at indhente en eksporttilladelse til ikke-listede produkter, skal underrette
Kommissionen og de andre EU-medlemsstater. Konsultationerne har til
formål at sikre en fælles anvendelse og gyldighed af udstedte påbud i EU.
Delegeret retsakt
Kommissionen er efter dual-use forordningen tildelt beføjelse til, gennem en
delegeret retsakt, at opdatere EU’s kontrolliste på baggrund af beslutninger-
5/11
ne om kontrol med produkter, der træffes i de fire internationale eksportkon-
trolregimer. Forslaget udvider delegationsbeføjelsen, således at Kommissio-
nen ligeledes bemyndiges til at kunne opdatere de generelle EU-tilladelser i
forhold til produkter og bestemmelseslande, f.eks. som følge af indførelse i
EU af restriktive foranstaltninger over for tredjelande (sanktioner). Endvide-
re bemyndiges Kommissionen gennem en delegeret retsakt til, at opdatere
den selvstændige EU-liste over cyberovervågningsteknologi, hvis dette er
nødvendigt som følge af, at det pågældende produkt medvirker til alvorlige
krænkelser af menneskerettighederne, den humanitære folkeret eller væsent-
lige sikkerhedsinteresser i medlemsstaterne.
Delegationsbeføjelsen vil ifølge forslaget til enhver tid kunne tilbagekaldes
af Europa-Parlamentet eller Rådet.
Modernisering af de gældende kontrolbestemmelser
Endelig indeholder forslaget en række præciseringer, der har til formål at
præcisere, forenkle og forbedre lovgivningen samt håndtere nye udvik-
lingstendenser.
Forslaget indeholder således ændringer til en række centrale eksportkon-
trolbegreber, herunder en række justeringer og udvidelse i forhold til for-
ordningens definitioner. Definitionen af dual-use produkter justeres, så
denne også omfatter cyberovervågningsteknologier. Der foreslås ligeledes
ændringer af definitionerne af ”eksport” og ”eksportør” for at tydeliggøre,
at kontrollen også omfatter eksport, der foretages af enkeltpersoner.
For at lette kontrollen med overførsler af teknologi med lav risiko, præci-
seres det endvidere, at der alene er tale om en eksport af dual-use tekno-
logi, når teknologien stilles til rådighed for en person i et tredjeland. For-
slaget undtager således teknologioverførsler til ”cloud-tjenester”.
Forslaget udvider den nuværende kontrol med mæglervirksomhed og
transit til også at gælde for ikke-listede produkter, herunder i situationer,
hvor der er risiko for krænkelser af menneskerettighederne og terrorisme.
Forslaget indfører endvidere kontrol med teknisk bistand uden for EU.
For at bekæmpe ulovlig handel og i overensstemmelse med indholdet i en
række af EU’s retsakter om sanktioner over for tredjelande, giver forsla-
get endvidere mulighed for, at visse kontrolforanstaltninger til mægler-
virksomhed og teknisk bistand skal gælde i hele EU’s jurisdiktion, herun-
der også kontrol af aktiviteter, der udføres af EU-personer, der er hjem-
mehørende i tredjelande, ligesom der indføres et forbud mod omgåelse af
forordningens bestemmelser, således at der skabes et fælles retsgrundlag i
hele EU for håndhævelse af eksportkontrol.
6/11
Reevaluering af kontrol inden for EU
Efter dual-use forordningen kræves der tilladelse til overførsel inden for EU
af de mest sensitive dual-use produkter, der er opført på kontrollistens bilag
IV. Forslaget indfører en ny EU-generel tilladelse, der omfatter disse pro-
dukter, idet listen over produkter på bilag IV samtidig reduceres.
Øget samarbejde, gennemsigtighed og dialog med tredjelande
Forslaget giver mulighed for øget informationsudveksling mellem medlems-
landene og EU-kommissionen for at fremme en effektiv og sammenhæn-
gende kontrol. Forslaget indeholder desuden foranstaltninger, der skal ud-
bygge det opsøgende arbejde og informationsudvekslingen, herunder med
den private sektor. For at fremme dialogen med de vigtigste handelspartnere
uden for EU foreslås en mere regelmæssig dialog med tredjelande.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF art. 294) medlovgiver.
Forslaget behandles i Europa-Parlamentets Udvalg om International Han-
del (INTA). Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra udvalget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet, idet handel med dual-use produkter skal baseres på fælles
principper i overensstemmelse med artikel 207 i TEUF, der respekterer
medlemsstaternes beføjelser på sikkerhedsområdet. De sikkerhedsmæssi-
ge mål, der søges opfyldt, kan kun opnås, hvis de kompetente myndighe-
der i EU’s medlemsstater handler i nært samarbejde og i henhold til sam-
me principper. Desuden er det nødvendigt med foranstaltninger på EU-
plan for at begrænse konkurrenceforvridninger på det indre marked og
fremme harmoniseringen af kontrol med tredjelande samt mere lige kon-
kurrencevilkår på globalt plan.
Kommissionen vurderer videre, at fælles EU-foranstaltninger er berettiget
i lyset af EU’s Charter om grundlæggende menneskerettigheder, idet en
række menneskerettigheder er identificeret til potentielt at kunne være
berørt af eksporten af visse dual-use produkter, især i forbindelse med
eksport af cyberovervågningsteknologi.
Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at forslaget er i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen lægger i den forbin-
delse vægt på, at EU allerede lovgiver på området på grundlag af TEUF
art. 207, og at forslaget er en ændring af den gældende dual-use forord-
ning, jf. EU-forordning nr. 428/2009 med senere ændringer.
7/11
6. Gældende dansk ret
Lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om
økonomiske forbindelser til tredjelande, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af
9. juni 2011 (bemyndigelsesloven) og bekendtgørelse nr. 475 af 14. juni
2005 om kontrol med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt
anvendelse (”dual-use”) og kontrol med ydelse af teknisk bistand.
Bemyndigelsesloven indeholder en generel hjemmel til at fastsætte be-
stemmelser om anvendelsen af forordninger, der er vedtaget efter artikel
207 om ind- og udførsel i TEUF. Loven og den tilhørende bekendtgørelse
indeholder bestemmelser, der supplerer dual-use forordningen (EU-
forordning nr. 428/2009 med senere ændringer), herunder bestemmelser
om bl.a. administrative vilkår, kompetent myndighed samt straffebe-
stemmelser. Endvidere indeholder bemyndigelsesloven et forbud mod
teknisk bistand, der er en udmøntning af en del af Rådets fælles aktion af
22. juni 2000 om kontrol med teknisk bistand i forbindelse med visse
former for militær endelig anvendelse (2000/401/FUSP).
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget kan medføre efterfølgende behov for mindre
tekniske tilpasninger af lovbekendtgørelse nr. 635 af 9. juni 2011 (be-
myndigelsesloven) og bekendtgørelse nr. 475 af 14. juni 2005 om kontrol
med udførslen af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse (”dual-
use”) og kontrol med ydelse af teknisk bistand.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget vil imidlertid indebære meromkostninger for relevante myndig-
heder, da forslaget indfører kontrol med nye typer af produkter, jf. forsla-
get om at udvide kontrollen til også at gælde cyberovervågningsteknologi.
Hertil kommer nye og omfattende afrapporteringskrav og mindre fleksibi-
litet i forbindelse med administrationen af globale og generelle EU-
tilladelser. Dette skal dog samtidig opvejes mod, at forslaget indeholder
nye lempeligere generelle EU-tilladelser vedrørende bl.a. forsendelser af
ringe værdi og krypteringsprodukter.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konse-
kvenser.
8/11
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark.
8. Høring
Forslaget blev sendt i høring den 30. september 2016 i Handelspolitisk
Specialudvalg (bred kreds) samt hos Amnesty International, Institut for
Menneskerettigheder og IT-Politisk Forening med frist for bemærkninger
den 12. oktober 2016.
Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri, Dansk Erhverv og IT-
Politisk Forening. Institut for Menneskerettigheder har meddelt, at de ikke
har bemærkninger til forslaget.
Dansk Industri (DI) anfører, at meget af den teknologi, der er blevet brugt
til at overvåge dissidenter i forbindelse med det arabiske forår, allerede er
kontrolleret i dag, og de nationale myndigheder ligeledes i dag skal tage
hensyn til menneskerettigheder i destinationslandet ved behandling af
eksportansøgninger. Det er derfor uklart, om nye regler på området er
løsningen på problemet, eller om blot en bedre implementering af de gæl-
dende regler kunne forhindre lignende sager.
DI anfører desuden, at det heller ikke er klart, hvilke typer af udstyr, der
er omfattet af kontrol, da begrebet ”overvågningssystemer, udstyr og
komponenter” synes at være ganske bred defineret.
DI anfører i forbindelse med udvidelse af catch-all bestemmelsen, at det
er uklart, hvornår en person er autoritativt identificeret som værende en
der krænker menneskerettigheder eller den humanitære folkeret. Dette
giver virksomhederne en udfordring, idet de skal orientere sig meget
bredt, inden de tager stilling til et eventuelt salg.
DI finder desuden, at det kan skabe unødig forvirring for virksomhederne,
at catch-all bestemmelsen udvides til også at omfatte situationer, hvor
produkter kan være bestemt til anvendelse i forbindelse med terrorhand-
linger, da en sådan handling allerede er strafbar i Danmark.
DI anfører, at kravene til mæglervirksomhed øges, da definitionen af en
mægler udvides til også at omfatte datterselskaber af EU-selskaber uden
for EU. Her er tale om et nybrud i EU’s eksportkontrolregulering, idet
EU’s regler får ekstraterritoriel virkning uden for EU’s område. Denne
type lovgivning, som allerede er gældende i amerikansk lovgivning, vol-
der store vanskeligheder for virksomhederne.
9/11
DI understreger også, at det nye forslag indeholder en række positive
elementer, som vil lette virksomhedernes arbejde, både fordi forslaget
tydeliggør visse koncepter og letter visse processer. Nye former for gene-
relle tilladelser, som blandt andet skal lette eksport af udstyr indeholdende
kryptering samt eksport af varer med lav værdi, er positivt. Da virksom-
hederne i stigende omfang benytter sig af cloud-løsninger, er det positivt,
at denne kontrol smidiggøres.
Dansk Erhverv (DE) hilser opdateringen af den europæiske eksportkon-
trol velkommen, men har dog nogle bekymringer for de administrative
byrder og den internationale konkurrencekraft for de danske virksomhe-
der, som bliver pålagt nogle byrder, som deres konkurrenter i tredjelande
ikke bliver pålagt - særligt for danske SMV’er med begrænsede juridiske
kompetencer.
DE anerkender, at forordningen på visse områder vil nedbringe de admi-
nistrative udfordringer for danske virksomheder. Flere juridiske præcise-
ringer og forkortelse af listen over produkter underlagt intra-EU kontrol
ventes at formindske usikkerheden og dermed byrderne for virksomhe-
derne.
DE er ligeledes tilfredse med simplificeringerne i forhold til de generelle
EU-tilladelser. Dog havde man gerne set en større grad af harmonisering
af de eksisterende nationale generelle udførelsestilladelser for at undgå
forvridning af eksportvilkårene.
DE finder dog ikke, at forslaget lever op til forventningerne om at mind-
ske konkurrenceforvridninger og administrative omkostninger på det in-
dre marked og lige vilkår på verdensplan. Især på grund af udvidelsen af
kontrollen med overvågningsudstyr. DE støtter hensigten om at begrænse
risici, som eksport af disse teknologier medfører for international sikker-
hed og menneskerettigheder, men bestemmelserne er upræcise og stiller
eksportvirksomheder i en usikker position over for myndighederne. Dette
betyder, at de skal bruge flere ressourcer på juridisk og teknisk bistand.
Definitionen af overvågningsteknologi er ligeledes ikke entydig, og det er
også uklart om listen af teknologier og udstyr er udtømmende.
DE anfører, at udvidelsen af forordningens omfang til også at omfatte
mellemmænd (herunder transportører) og serviceudbydere af teknisk assi-
stance til dual-use teknologier og udstyr er unødvendig og vil skabe flere
administrative byrder.
DE anfører også, at catch-all bestemmelsen er meget bred, og det er van-
skeligt for virksomheder at bestemme en risiko for anvendelse af et pro-
dukt i forbindelse med terror.
10/11
DE hilser det velkomment, at der lægges op til at øge samarbejdet og ko-
ordineringen imellem myndigheder, men er samtidig bekymrede for, at
det kan føre til forlænget sagsbehandlingstid.
DE finder det positivt, at der lægges op til yderligere inddragelse af ek-
sperter i EU-Kommissionens Dual-Use Coordination Group, men havde
dog gerne set, at det var specificeret, at der var tale om eksperter fra virk-
somheder.
IT-Politisk Forening finder det positivt, at der er kommet øget fokus på
konsekvenserne for menneskerettighederne i køberlandet, når der gives
tilladelse til eksport af cyberovervågningsteknologi. Dog er
cyberovervågningsteknologi, særligt når der er tale om software, ikke et
præcist afgrænset område, og de procedurer, der virker godt for fysiske
varer, virker ikke nødvendigvis godt for software.
IT-Politisk Forening finder, at systemer til at beskytte sig mod netværks-
overvågning eller cyberangreb måske også kan bruges til overvågning af
borgere. Dette skaber et afgrænsningsproblem i forhold til at forhindre
eksport af teknologi, som bruges til at krænke menneskerettighederne.
Derfor kan den brede definition af cyberovervågningsteknologi skabe
forhindringer for udveksling af viden om sikkerhedshuller i software eller
angreb fra computervirus. Deling af viden om sikkerhedshuller eller nye
computervira er afgørende for, at IT-sikkerhedsindustrien kan fungere
effektivt.
IT-Politisk Forening anbefaler, at der i forordningen indsættes mere spe-
cifikke undtagelser, som varetager IT-sikkerhedsindustriens legitime be-
hov, og ikke kun nævner forskning og internetsikkerhed, som formål der
ikke bør forhindre udførsel. Mulige ændringsforslag kunne være enten en
mere snæver definition af ”eksport”, således at en eksport defineres som
en aktivitet med en økonomisk modydelse, eller at forordningen søger at
regulere software til eksfiltrering af information frem for software til
’intrusion’. På den måde vil de defensive instrumenter til cybersikkerhed
hensigtsmæssigt blive undtaget.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag og intentionen om at
sikre lige konkurrencevilkår i EU og reducere de administrative byrder
for erhvervslivet gennem en harmoniseret og forenklet EU-
eksportkontrollovgivning.
11/11
Regeringen støtter indførelsen af nye generelle EU-tilladelser, der vil sik-
re ensartede rammevilkår for erhvervslivet i EU og lette handlen for EU-
eksportører på de globale markeder. Regeringen vil arbejde for, at vilkår
og afrapporteringskrav for tilladelser afbalanceres ud fra en risikobaseret
tilgang, således at erhvervslivet ikke påføres unødvendige administrative
byrder.
Regeringen er enig i vigtigheden i at sikre, at eksport af cyberovervåg-
ningsteknologi ikke misbruges til at krænke menneskerettigheder i autori-
tære regimer. Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at problemstil-
lingen addresseres effektivt, herunder at kontrollen får størst mulig effekt
globalt. Desuden indeholder forslaget en række uklarheder bl.a. vedrøren-
de definitioner og de kriterier, som medlemsstaterne skal lægge til grund
ved vurderingen af, om der kan gives tilladelse til eksport, som Regerin-
gen vil arbejde på at få afklaret i de kommende forhandlinger.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.