1. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 6. december 2016
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om de gymnasiale uddannelser
[af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby)]
1. Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 4 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2016 og var
til 1. behandling den 15. november 2016. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Under-
visningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling sendte den 26. august 2016 dette udkast til udvalget,
jf. (folketingsåret 2015-16) BUU alm. del – bilag 255. Den
9. november 2016 sendte ministeren for børn, undervisning
og ligestilling de indkomne høringssvar og et notat herom til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra Danske Erhvervsskoler og -Gym-
nasier.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommen-
teret den skriftlige henvendelsen til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 9 spørgsmål til ministeren for børn,
undervisning og ligestilling til skriftlig besvarelse, som un-
dervisningsministeren har besvaret.
5 af udvalgets spørgsmål til ministeren for børn, under-
visning og ligestilling og undervisningsministerens svar her-
på er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger <og politiske bemærkninger>
<>
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af undervisningsministeren, tiltrådt af <>:
Til § 28
1) Stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Institutionens leder sikrer, at undervisningen tilrettelæg-
ges, således at eleverne gennem hele uddannelsen møder va-
riation og progression i arbejdsformerne, og således at alle
elever, uanset social baggrund, udfordres og trives fagligt,
med henblik på at de bliver så dygtige, som de kan.«
Til lovforslag nr. L 58 Folketinget 2016-17
Journalnummer
DokumentId
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
L 58 Bilag 6
Offentligt
[Tilføjelse af »uanset social baggrund« præciserer, at under-
visningen skal tilrettelægges så alle unge udfordres og tri-
ves, uanset social baggrund]
Til § 35
2) Stk. 2, 1. pkt. affattes således:
»Institutionens leder sikrer, at undervisningen tilrettelæg-
ges, således at eleverne gennem hele uddannelsen møder va-
riation og progression i arbejdsformerne, og således at alle
elever, uanset social baggrund, udfordres og trives fagligt,
med henblik på at de bliver så dygtige, som de kan.«
[Tilføjelse af »uanset social baggrund« præciserer, at under-
visningen skal tilrettelægges så alle unge udfordres og tri-
ves, uanset social baggrund]
Til § 39
3) Stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
hvilke fag og niveauer der kan og skal indgå i institutionens
udbud af valgfag, og om bindinger mellem fagene.«
[Ændringen præciserer, at undervisningsministeren også kan
fastsætte regler om bindinger mellem fag]
Til § 41
4) Stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
udbud og tilrettelæggelse af hf-enkeltfag, og om hvilke fag
og niveauer der kan og skal indgå i institutionens udbud af
valgfag, og om bindinger i og mellem fagene.«
[Ændringen præciserer, at undervisningsministeren også kan
fastsætte regler om bindinger mellem fag]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det fremgår af § 28, stk. 2 i det fremsatte lovforslag bl.a.,
at undervisningen skal tilrettelægges, så alle elever udfor-
dres og trives fagligt, med henblik på at de bliver så dygtige,
som de kan. Det fremgår af lovforslagets specielle bemærk-
ninger til bestemmelsen, at dette gælder alle elever, uanset
social baggrund.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at det tillige fremgår af
bestemmelsens ordlyd, at tilrettelæggelse af undervisningen
skal ske, så alle elever, uanset social baggrund, skal udfor-
dres og trives fagligt, så de bliver så dygtige, som de kan.
Til nr. 2
Det fremgår af § 35, stk. 2 i det fremsatte lovforslag bl.a.,
at undervisningen skal tilrettelægges, så alle elever udfor-
dres fagligt, med henblik på at de bliver så dygtige, som de
kan. Det fremgår af afsnit 2.1.4.2.1.7 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger, at dette gælder alle elever, uanset so-
cial baggrund.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at det tillige fremgår af
bestemmelsens ordlyd, at tilrettelæggelse af undervisningen
skal ske, så alle elever, uanset social baggrund, skal udfor-
dres fagligt, så de bliver så dygtige, som de kan, samt at ele-
verne udover at udfordres fagligt også skal trives fagligt.
Til nr. 3
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 4 kan undervis-
ningsministeren fastsætte regler om, hvilke fag og niveauer
der kan og skal indgå i institutionens udbud af valgfag. Det
er præciseret i bestemmelsen, at dette indebærer, at der også
kan fastsættes regler om bindinger mellem fag. Ordlyden af
bestemmelsen svarer derved til ordlyden i lovforslagets §
27, stk. 4, om valgfag på de treårige gymnasiale uddannel-
ser. Udover at fastsætte regler om, hvilke nærmere definere-
de fag der kan og skal indgå i institutionens udbud af valg-
fag, er det hensigten at fastsætte regler om, at valg af visse
fag er betinget af, at eleven følger undervisningen i andre
fag på et bestemt niveau, eller at eleven i øvrigt har tilstræk-
kelige forudsætninger for at kunne følge undervisningen i
det pågældende valgfag.
Til nr. 4
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 6 kan undervis-
ningsministeren fastsætte regler om udbud og tilrettelæggel-
se af hf-enkeltfag, og om hvilke fag og niveauer, der kan og
skal indgå i institutionens udbud af hf-enkeltfag. Det er præ-
ciseret i bestemmelsen, at dette indebærer, at der også kan
fastsættes regler om bindinger i og mellem fagene. Udover
bl.a. at fastsætte regler om, hvilke fag institutionerne kan og
skal udbyde, er det også hensigten at fastsætte regler om
bindinger i og mellem fagene. Der vil bl.a. kunne fastsættes
regler om, at elever for at følge et fag på et bestemt niveau,
normalt vil skulle have fulgt undervisningen i faget på det
nærmest underliggende niveau, eller at det forudsætter at
eleven har fulgt eller følger undervisningen i andre fag på et
bestemt niveau, eller i øvrigt har tilstrækkelige forudsætnin-
ger for at kunne følge undervisningen i det pågældende fag.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) nfmd. Pernille Bendixen (DF) Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF)
Carsten Kudsk (DF) Marie Krarup (DF) Anni Matthiesen (V) Peter Juel Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V)
Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Henrik Dahl (LA) Merete Riisager (LA)
Mette Abildgaard (KF) Annette Lind (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Dan Jørgensen (S) Julie Skovsby (S) Mattias Tesfaye (S)
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Pernille Schnoor (ALT) Eva Flyvholm (EL) Jakob Sølvhøj (EL)
Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)
2
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 58
Bilagsnr. Titel
1 Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og
ligestilling
2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3 Henvendelse af 21/11-2016 fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5 Ændringsforslag, fra undervisningsministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 58
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/11-2016 fra Danske Er-
hvervsskoler og -Gymnasier, til ministeren for børn, undervisning og
ligestilling, og undervisningsministerens svar herpå
2 Spm. tilbagetaget
3 Spm. om, hvorfor hhx og htx i lovforslaget ikke får mulighed for dis-
pensation til at udbyde særlige studieretninger til Team Danmark ele-
ver, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling, og undervis-
ningsministerens svar herpå
4 Spm. om redegørelse for, om krav til matematiklæreres kompetencer
er blevet ændret efter lovforslaget har været i høring, til ministeren for
børn, undervisning og ligestilling, og undervisningsministerens svar
herpå
5 Spm. om efteruddannelsesmulighederne for f.eks. en ingeniør, der øn-
sker at undervise i matematik på hhx, htx og eux, til ministeren for
børn, undervisning og ligestilling, og undervisningsministerens svar
herpå
6 Spm. om hvor stor en andel af de elever, der påbegynder en gymnasial
uddannelse med et karaktergennemsnit på under 4 fra grundskolen,
som falder fra deres gymnasiale uddannelse, til ministeren for børn,
undervisning og ligestilling, og undervisningsministerens svar herpå
7 Spm. om, hvor stor en andel af eleverne med under 4 fra folkeskolen,
som gennemfører en gymnasial uddannelse, der fortsætter på en vide-
regående uddannelse inden for 27 måneder – og den tilsvarende andel
for studenter med mere end 4 fra folkeskolen, til ministeren for børn,
undervisning og ligestilling, og undervisningsministerens svar herpå
8 Spm. om, hvor stor en andel af elever med en gymnasial uddannelse,
der efterfølgende påbegynder en erhvervsuddannelse og således bliver
dobbeltuddannet – og hvordan denne andel er fordelt på elever med
henholdsvis under og over 4 fra folkeskolen, til ministeren for børn,
undervisning og ligestilling, og undervisningsministerens svar herpå
9 Spm. om, hvor stor en andel af de elever, der påbegynder en HF-ud-
dannelse med et karaktergennemsnit på under 4 fra grundskolen, som
4
falder fra deres HF-uddannelse, til ministeren for børn, undervisning
og ligestilling, og undervisningsministerens svar herpå
10 Spm. om, hvor stor en andel af elever med en HF-uddannelse, der ef-
terfølgende påbegynder en bacheloruddannelse, som falder fra deres
bacheloruddannelse, til ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling, og undervisningsministerens svar herpå
5
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for børn, undervisning og ligestilling og undervisnings-
ministerens svar herpå
Spørgsmålene til ministeren for børn, undervisning og ligestilling og undervisningsministerens svar her-
på er optrykt efter ønske fra V.
Spørgsmål 6:
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af de elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse
med et karaktergennemsnit på under 4 fra grundskolen, som falder fra deres gymnasiale uddannelse?
Svar:
36 pct. af de elever, som påbegyndte en gymnasial uddannelse i 2012 med et karaktergennemsnit fra
grundskolen på under 4, faldt fra deres gymnasiale uddannelse.
Gennemsnittet fra grundskolen er beregnet som gennemsnittet i de bundne prøvefag. Det beregnes som
et gennemsnit af prøverne i hhv. dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Hvis eleverne mangler en eller
flere prøveaflæggelser, vil eleverne tælles med til dem, som får under 4. Elever, som ikke er registreret i
grundskolens 9. eller 10. klasse, eller som har karakterer fra før de bundne prøvefag blev indført i 2007,
er ikke medtalt i beregningen.
Spørgsmål 7:
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af eleverne med under 4
fra folkeskolen, som gennemfører en gymnasial uddannelse, der fortsætter på en videregående uddan-
nelse inden for 27 måneder – og den tilsvarende andel for studenter med mere end 4 fra folkeskolen?
Svar:
64 pct. af eleverne, som har under 4 fra grundskolen, og som gennemfører en gymnasial uddannelse,
fortsætter på en videregående uddannelse inden for 27 måneder. Den tilsvarende andel for elever med
over 4 fra grundskolen er på 77 pct.
Gennemsnittet fra grundskolen er beregnet som gennemsnittet i de bundne prøvefag. Det beregnes som
et gennemsnit af prøverne i hhv. dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Mangler eleverne en eller flere
prøveaflæggelser, vil eleverne tælles med til dem, som får under 4. Elever, som ikke er registreret i grund-
skolens 9. eller 10. klasse, eller som har karakterer fra før de bundne prøvefag blev indført i 2007, er ikke
medtalt i beregningen.
Spørgsmål 8:
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af elever med en gymnasial uddannelse, der efterfølgen-
de påbegynder en erhvervsuddannelse og således bliver dobbeltuddannet – og hvordan denne andel er for-
delt på elever med henholdsvis under og over 4 fra folkeskolen?
Svar:
11 pct. af de elever, som fik en gymnasial uddannelse i 2012, påbegyndte inden for 27 måneder en er-
hvervsuddannelse.
For elever med under 4 i gennemsnit fra grundskolen er det 22 pct. af de elever, som fik en gymnasial
uddannelse i 2012, som påbegyndte en erhvervsuddannelse inden for 27 måneder.
For elever med over 4 i gennemsnit fra grundskolen er det 11 pct. af de elever, som fik en gymnasial
uddannelse i 2012, som påbegyndte en erhvervsuddannelse inden for 27 måneder.
Det bemærkes, at eleverne først opnår to ungdomsuddannelser, hvis de fuldfører den påbegyndte er-
hvervsuddannelse.
6
Gennemsnittet fra grundskolen er beregnet som gennemsnittet i de bundne prøvefag. Det beregnes som
et gennemsnit af prøverne i hhv. dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Mangler eleverne en eller flere
prøveaflæggelser, vil eleverne tælles med til dem, som får under 4. Elever, som ikke er registreret i grund-
skolens 9. eller 10. klasse, eller som har karakterer fra før de bundne prøvefag blev indført i 2007, er ikke
medtalt i beregningen.
Spørgsmål 9:
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af de elever, der påbegynder en HF-uddannelse med et
karaktergennemsnit på under 4 fra grundskolen, som falder fra deres HF-uddannelse?
Svar:
40 pct. af de elever, som påbegyndte en hf-uddannelse i 2012 med et karaktergennemsnit fra grundsko-
len på under 4, faldt fra deres hf-uddannelse.
Gennemsnittet fra grundskolen er beregnet som gennemsnittet i de bundne prøvefag. Det beregnes som
et gennemsnit af prøverne i hhv. dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Mangler eleverne en eller flere
prøveaflæggelser, vil eleverne tælles med til dem, som får under 4. Elever, som ikke er registreret i grund-
skolens 9. eller 10. klasse, eller som har karakterer fra før de bundne prøvefag blev indført i 2007, er ikke
medtalt i beregningen.
Spørgsmål 10:
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af elever med en HF-uddannelse, der efterfølgende påbe-
gynder en bacheloruddannelse, som falder fra deres bacheloruddannelse?
Svar:
21 pct. af studenterne fra hf i 2010-2012, som efterfølgende påbegyndte en bacheloruddannelse inden
for 27 måneder, faldt fra denne inden for det første år.
For de studenter fra hf i 2010-2012, som påbegyndte en professionsbachelor inden for 27 måneder, faldt
19 pct. fra inden for det første år.
For de studenter fra hf i 2010-2012, som påbegyndte en akademisk bachelor inden for 27 måneder, faldt
25 pct. fra denne inden for det første år.
7