L 38 - svar på spm. 20 om redegørelse for, hvor mange henvendelser om forgiftninger der er årligt, og som er sket udelukkende med håndkøbslægemidler eller med håndkøbslægemidler involveret, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 20 (L 38) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Schnoor (ALT).
Spørgsmål nr. 20:
”Lægeforeningen fremhæver i deres høringssvar, at det er vigtigt, at der rådgives om
lægemidlets korrekte anvendelse, også når det gælder håndkøbslægemidler, og det
understreges af antallet af henvendelser til Giftlinjen på Bispebjerg Hospital, som og-
så sker på baggrund af forgiftninger med håndkøbslægemidler. Kan ministeren rede-
gøre for, hvor mange henvendelser om forgiftninger der er årligt, og som er sket ude-
lukkende med håndkøbslægemidler eller med håndkøbslægemidler involveret? Og
hvordan vil ministeren sikre, at der rådgives tilstrækkeligt om de håndskøbslægemid-
ler, der sættes i selvvalg i detailhandlen, så der ikke sker en stigning i antallet af for-
giftninger forårsaget af enten helt eller delvist håndkøbslægemidler?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet anmodet Sundhedsdatastyrelsen og
Lægemiddelstyrelsen om en udtalelse.
Sundhedsdatastyrelsen og Lægemiddelstyrelsen oplyser, at antallet af forgiftningstil-
fælde forårsaget af lægemidler med acetylsalicylsyre eller paracetamol ifølge Lands-
patientregistret er faldet fra 3.521 tilfælde i 2011 til 1.969 tilfælde i 2015.
Lægemiddelstyrelsen oplyser, at nedenstående tabel fra Giftlinjen viser antal hen-
vendelser vedrørende lægemidler, der findes/kan købes i håndkøb (top 7 liste). Talle-
ne for antal henvendelser er modtaget fra Giftlinjen. Lægemiddelstyrelsen har ud-
bygget tallene med andel procent af samlede henvendelser til Giftlinjen.
Giftlinjen oplyser, at omtrent 40 % drejer sig om lægemiddelforgiftninger – resten er
kemikalier, svampe, bær osv.
2011 2012 2013 2014 2015 2016
Alle 19,538 20,818 23,170 24,711 24,573 22,656
Paracetamol
Andel %
1,231
6,30 %
1,104
5,30 %
1,124
4,85 %
1,169
4,73 %
1,265
5,15 %
1,178
5,20 %
ASA
Andel %
61
0,31 %
75
0,36 %
62
0,27 %
247
1,00 %
282
1,15 %
530
2,34 %
Ibuprofen
Andel %
171
0,88 %
191
0,92 %
240
1,04 %
610
2,47 %
695
2,83 %
633
2,79 %
Cyclizin
Andel %
5
0,03 %
1
0,00 %
6
0,03 %
50
0,20 %
109
0,44 %
68
0,30 %
Cetirizin
Andel %
11
0,06 %
4
0,02 %
15
0,06 %
26
0,11 %
22
0,09 %
26
0,11 %
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 01-12-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPZIQ
Sagsnr.: 1606654
Dok. nr.: 240112
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 38 endeligt svar på spørgsmål 20
Offentligt
Side 2
Nicotin
Andel %
9
0,05 %
14
0,07 %
17
0,07 %
65
0,26 %
22
0,09 %
11
0,05 %
Giftlinjen oplyser til tabellen, at det er vigtigt at understrege, at vi på nuværende
tidspunkt ikke har kapacitet til at spørge ind til, hvor og hvordan den forgiftede har
anskaffet sig lægemidlet dvs. en stor del er formentlig ikke anskaffet via håndkøb.
Lægemiddelstyrelsen oplyser, at tallene fra Giftlinjen skal tolkes med forsigtighed.
Hver gang en person henvender sig til giftlinjen, vil al medicin som patienten har ta-
get blive registreret. Dvs. i de tal, der er oplyst, kan det ikke udtrækkes, om der er ta-
le om en egentlig forgiftning med fx paracetamol eller om patienten blot har taget et
par stykker sammen med et helt andet lægemiddel, som personen er forgiftet med.
Det vides heller ikke, ud fra de tal der er oplyst, om der er tale om et så stort indtag,
at der er tale om en forgiftning.
Lægemiddelstyrelsen oplyser, at selvom svage smertestillinde lægemidler i store pak-
ninger blev gjort receptpligtige den 30. september 2013, har det ikke ført til færre
henvendelser til Giftlinjen for fx paracetamol på trods af, at størstedelen af salget nu
er via recept. Salget har været stort set uændret i perioden 2011-2015 med et lille
fald i 2014. Der er sket en ændring i salg, således at den største del nu sælges på re-
cept. I 2011 udgjorde salg af paracetamol i håndkøb ca. 55 % af det samlede salg. I
2015 udgjorde det ca. 19 %.
Lægemiddelstyrelsen oplyser med hensyn til antal/andelen af henvendelser til Giftlin-
jen i perioden 2011-2016 er de stort set uændret hvad angår paracetamol, nicotin og
det ikke-sløvende antihistamin cetirizin. Der er en lille stigning i henvendelser vedr.
acetylsalicylsyre (ASA) og ibuprofen. Det skal bemærkes, at ASA ikke kun anvendes
som smertestillende, men også som blodfortyndende i en væsentlig lavere styrke, fx
hjertemagnyl.
Lægemiddelstyrelsen oplyser, at tallene for henvendelser til Giftlinjen ikke viser, hvor
mange forgiftninger der er. Tallene fra Landspatientregistret viser tydeligt, at der et
fald det samlede antal af forgiftninger i perioden 2011 til 2015.
Lægemiddelstyrelsen oplyser, at faldet i forgiftningstilfælde forårsaget af lægemidler
med acetylsalicylsyre eller paracetamol skyldes formentlig bl.a., at salget af store
pakninger af smertestillende lægemidler blev receptpligtigt den 30. september 2013.
Det kan i øvrigt oplyses, at lovforslaget ikke åbner for selvvalg af svage smertestillen-
de i detailhandlen.
Jeg kan henholde mig til det af Sundhedsdatastyrelsen og Lægemiddelstyrelsen oven-
for oplyste. For så vidt angår spørgsmålet om rådgivning i detailhandlen, henviser jeg
til min besvarelse af SUU (L 38) – spørgsmål 18.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Zoheeb Iqbal


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 18 (L 38) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Schnoor (ALT).
Spørgsmål nr. 18:
”Hvordan vil ministeren sikre, at der er tilgængelig oplysning om anvendelse, bivirk-
ninger m.v. i selvvalgsarealet i detailhandelen f.eks. i form af ophængning af informa-
tioner, henvisning til hvor man kan indhente yderligere oplysning eller andet? Der
henvises til, at det ikke er tilladt, at personalet i detailhandelen giver rådgivning om
håndkøbslægemidlerne.”
Svar:
Jeg vil indledningsvist gerne understrege, at der ikke med L 38 sker en udvidelse kri-
terierne for, hvilke lægemidler der kan sælges i håndkøb. Jeg vil også gerne under-
strege, at det også allerede nu – selvvalg eller ej – er vigtigt, at forbrugerne kan få in-
formation om lægemidler både ved selvvalg af ikke-apoteksforbeholdte og apoteks-
forbeholdte håndkøbslægemidler.
Lovforslaget sætter efter min opfattelse vigtige, relevante hegnspæle for sikkerheden
– nemlig ved at der sikres faglig rådgivning, hvor det er nødvendigt, dvs. ved de apo-
teksforbeholdte håndkøbslægemidler. Lovforslaget ændrer ikke på skellet mellem,
hvilke håndkøbslægemidler der må sælges på apoteket, og hvilke der må sælges i de-
tailhandlen. Der er således i dag foretaget en lægefaglig vurdering, og det er vurde-
ret, at en eventuel selvvalgsordning på apotek og i detailhandlen kan være aktuel for
håndkøbslægemidler godkendt til frihandel - såkaldt udleveringsgruppe HF -, idet for-
brugeren allerede i dag kan fravælge faglig vejledning omkring de lægemidler ved at
købe dem i detailhandlen.
Der er i dag forskellige platforme, hvor forbrugerne kan få information om lægemid-
ler. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside kan forbrugerne finde informationer om
lægemidler, herunder alle lægemidlers indlægssedler. Indlægssedlen indeholder in-
formation om bl.a. indikation (hvad lægemidlet skal bruges til), dosering, anvendel-
sesmåde og forsigtighedsregler. Lægemiddelstyrelsen har derudover udarbejdet en
app ”Medicintjek”, hvor forbrugerne kan scanne stregkoden på lægemiddelpaknin-
gen for at få informationer om det pågældende lægemiddel.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby / Zoheeb Iqbal
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 01-12-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPZIQ
Sagsnr.: 1606654
Dok. nr.: 240087
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 38 endeligt svar på spørgsmål 20
Offentligt