Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det indre marked for elektricitet (omarbejdning)

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 3.3.2017
COM(2016) 861 final/2
2016/0379 (COD)
CORRIGENDUM
This document corrects document COM (2016) 861 final of 23.2.2017.
Concerns only DA version - page 39, Art. 2 (i).
The text shall read as follows:
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om det indre marked for elektricitet
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2016) 410 final}
{SWD(2016) 411 final}
{SWD(2016) 412 final}
{SWD(2016) 413 final}
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0861
Offentligt
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Politisk baggrund
Borgerne i Europa bruger en betydelig del af deres indkomst på energi, og energi er et vigtigt
input i den europæiske industri. Samtidig spiller energisektoren en vigtig rolle for
forpligtelserne til at nedbringe drivhusgasserne i EU med mindst 40 % frem til 2030 og for
målet om, at vedvarende energi skal udgøre 50 % af energiforbruget inden udgangen af 2030.
Forslagene til omarbejdning af direktivet om fælles regler for det indre marked for elektricitet,
forordningen om elektricitetsmarkedet og forordningen om oprettelse af et EU-agentur for
samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder indgår i Kommissionens bredere
initiativpakke i energisektoren ("Ren energi til alle europæere"). Denne pakke indeholder
Kommissionens vigtigste forslag til gennemførelse af energiunionen som bebudet i
køreplanen for energiunionen1
. Der er tale om både lovgivnings- og ikkelovgivningsmæssige
initiativer, som tager sigte på at skabe de rette forudsætninger for en energiunion, der vil give
borgerne konkrete fordele og fremme beskæftigelse, vækst og investeringer og samtidig
bidrage til alle energiunionens fem dimensioner. De overordnede mål i denne pakke er derfor
at sætte energieffektiviteten forrest, at opnå et globalt lederskab inden for vedvarende energi
og at give forbrugerne rimelige vilkår.
Både Det Europæiske Råd2
og Europa-Parlamentet3
har gentagne gange understreget, at et
velfungerende, integreret energimarked er det bedste middel til at opnå energipriser, som alle
har råd til at betale, og sikkerhed i energiforsyningerne og samtidig bane vej for en
omkostningseffektiv integrering og udvikling af større mængder elektricitet fra vedvarende
energikilder. Konkurrencedygtige priser har afgørende betydning for vækst og
forbrugervelfærd i Den Europæiske Union og står derfor også i centrum for EU’s
energipolitik. Den nuværende udformning af elektricitetsmarkedet er basere på reglerne i den
"tredje energipakke"4
, der blev vedtaget i 2009. Disse regler er sidenhen blevet suppleret med
lovgivning til imødegåelse af markedsmisbrug5
og gennemførelseslovgivning med regler om
1
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank: En rammestrategi for en robust
energiunion med en fremadskuende klimapolitik, COM(2015) 080.
2
Resultatet af Rådets 3429. samling om transport, telekommunikation og energi den 26. november 2015,
14632/15, Resultatet af Rådets 3472. samling om transport, telekommunikation og energi den 6. juni
2016, 9736/16.
3
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2016 om "Mod en ny udformning af energimarkedet"
(P8_T A(2016) 0333).
4
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre
marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55)
("elektricitetsdirektivet"); Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009
om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr.
1228/2003 (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 15) ("elektricitetsforordningen"); Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem
energireguleringsmyndigheder (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1) ("ACER-forordningen").
5
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og
gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1); Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014 af 17. december 2014 om dataindberetning til
gennemførelse af artikel 8, stk. 2, og artikel 8, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1227/2011 (EUT L 363 af 18.12.2014, s. 121).
DA 2 DA
handel med elektricitet og drift af elnet6
. EU’s indre marked for energi er baseret på
veletablerede principper, bl.a. tredjepartsadgang til elnettene, forbrugernes frie valg af
leverandører, stramme regler om funktionsadskillelse, fjernelse af hindringer for handel på
tværs af grænserne, tilsyn med markedet foretaget af uafhængige reguleringsmyndigheder og
samarbejde mellem reguleringsmyndigheder og netoperatører i hele EU inden for rammerne
af Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og Det
Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører (ENTSO).
Den tredje energipakke har resulteret i konkrete fremskridt for forbrugerne. Den har skabt
større likviditet på de europæiske elektricitetsmarkeder og øget handelen på tværs af
grænserne betydeligt. Forbrugerne i mange medlemsstater har nu fået flere valgmuligheder.
Den øgede konkurrence især på engrosmarkederne har været med til at holde engrospriserne
nede. De nye forbrugerrettigheder, der blev indført med den tredje energipakke, har klart
forbedret forbrugernes stilling på energimarkedet.
Den udvikling, der siden er sket, har ført til gennemgribende ændringer af de europæiske
elektricitetsmarkeder. De vedvarende energiformers andel af elektricitetsproduktionen er
steget meget markant. Omstillingen til vedvarende energi skal fortsætte, for det er en af de
vigtigste forudsætninger for, at EU kan opfylde sine forpligtelser i henhold til klimaaftalen fra
Paris. På grund af den vedvarende energis fysiske karakter - den er mere variabel, mindre
forudsigelig og mere decentral end traditionel elproduktion - er det nødvendigt at tilpasse
markedsreglerne og reglerne for netdrift til markedets mere fleksible karakter. Men samtidig
har statslige indgreb, der ofte ikke har været velkoordinerede, skabt fordrejninger på
engroselektricitetsmarkedet, hvilket har haft negativ indvirkning på investeringerne og
handelen på tværs af grænserne7
. Også på teknologifronten sker der store ændringer. Via den
såkaldte "markedskobling", der tilrettelægges af elbørser og transmissionssystemoperatører i
fællesskab, handles elektricitet i dag stort set overalt i Europa. Digitaliseringen og den hurtige
udvikling af internetbaserede måleraflæsnings- og handelsløsninger har sat industrien,
virksomhederne og også de private husholdninger i stand til at producere og lagre elektricitet
og deltage i elektricitetsmarkederne via såkaldte "prisfleksibelt elforbrug"-løsninger. I det
kommende årti vil elektricitetsmarkedet være kendetegnet ved en mere variabel og decentral
elproduktion, øget indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaterne og ny teknologi, der
6
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og
gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1); Kommissionens
forordning (EU) nr. 543/2013 af 14. juni 2013 om indsendelse og offentliggørelse af data på
elektricitetsmarkederne og om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
714/2009 (EUT L 163 af 15.6.2013, s. 1); Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015
om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (EUT
L 197 af 25.7.2015, s. 24); Kommissionens forordning (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse
af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg (EUT L 112 af 27.4.2016, s. 1);
Kommissionens forordning (EU) 2016/1388 af 17. august 2016 om fastsættelse af netregler om
nettilslutning af forbrugs- og distributionssystemer (EUT L 223 af 18.8.2016, s. 10); Kommissionens
forordning (EU) 2016/1447 af 26. august 2016 om fastsættelse af netregler om tilslutning af
transmissionssystemer med højspændingsjævnstrøm og jævnstrømsforbundne elproducerende anlæg
(EUT L 241 af 8.9.2016, s. 1); Kommissionens forordning (EU) 2016/1719 af 26. september 2016 om
fastsættelse af netregler om nettilslutning af forbrugs- og distributionssystemer (EUT L 259 af
18.8.2016, s. 42). Andre retningslinjer og netregler er blevet godkendt af medlemsstaterne og nu ved at
blive vedtaget.
7
Se Kommissionens meddelelse om "Det indre marked for elektricitets realisering og den mest effektive
offentlige intervention", C(2013) 7243 final of 5.11.2013.
DA 3 DA
sætter forbrugerne i stand til at reducere deres elregning og aktivt deltage i
elektricitetsmarkederne via prisfleksibelt elforbrug, produktion til eget forbrug eller lagring.
Det initiativ angående elektricitetsmarkedets udformning, der nu fremlægges, tager derfor
sigte på at tilpasse de nuværende markedsregler til de nye markedsrealiteter ved at sikre, at
elektriciteten via korrekte prissignaler frit kan bevæge sig derhen, hvor der er mest brug for
den, og netop når der er brug for den. Samtidig drejer det sig om at styrke forbrugernes
stilling, sikre, at samfundet får størst mulig gavn af konkurrence på tværs af grænserne, og
sende de rette signaler og give de rette incitamenter til de investeringer, der er nødvendige for
at få dekarboniseret vort energisystem. Det drejer sig desuden om at sætte energieffektivitet i
højsædet og bidrage til at gøre EU til førende i verden inden for energiproduktion med
vedvarende energikilder og dermed bidrage til EU’s mål om at skabe beskæftigelse og vækst
og tiltrække investeringer.
Tilpasning af markedsreglerne
De nuværende markedsregler er baseret på det seneste årtis fremherskende
produktionsteknologier, dvs. store, centrale kraftværker baseret på fossile brændstoffer og
med ringe deltagelse fra forbrugernes side. Men det er nødvendigt at tilpasse reglerne nu, hvor
den variable vedvarende energi kommer til at spille en stigende rolle i fremtidens
produktionsmix, og forbrugerne skal kunne deltage i markederne, hvis de ønsker det.
Korttidsmarkeder for elektricitet, der åbner mulighed for handel med vedvarende energi på
tværs af grænserne, er nøglen til en vellykket integration af vedvarende energi på markedet.
Det hænger sammen med, at størsteparten af den vedvarende energiproduktion først kan
forudses med sikkerhed, lige inden produktionen faktisk finder sted (på grund af usikkerheden
omkring vejrforholdene). Etablering af markeder, der åbner mulighed for deltagelse med kort
varsel før den faktiske levering (såkaldte "intraday"- eller "balancemarkeder") er et helt
afgørende, for at producenter af vedvarende energi skal kunne sælge deres energi på rimelige
vilkår, og vil også øge likviditeten på markedet. Korttidsmarkeder vil give de forskellige
aktører på markedet nye muligheder for at tilbyde "backup"-løsninger på tidspunkter med stor
efterspørgsel og begrænset VE-produktion. Her tænkes bl.a. på forbrugerne, der vil kunne
omlægge deres efterspørgsel ("prisfleksibelt elforbrug"), på lageroperatører og fleksible
producenter. Det kan være forbundet med store omkostninger at håndtere denne variabilitet i
små områder, men hvis den variable produktion samles i større områder, kan forbrugerne
spare mange penge. Der er imidlertid stadigvæk mangel på integrerede korttidsmarkeder.
Manglerne ved den nuværende udformning af markedet gør det mindre attraktivt at foretage
nye investeringer i energisektoren. Et tilstrækkeligt sammenkoblet, markedsbaseret
energisystem, hvor priserne dikteres af markedet, vil udgøre et incitament til de nødvendige
investeringer i en effektiv produktion og transmission af energi og sikre, at der investeres dér,
hvor markedet har størst behov for det, hvilket vil minimere behovet for statsplanlagte
investeringer.
Nationale markedsregler (f.eks. prislofter) og statslige indgreb lægger i dag hindringer i vejen
for, at knaphed på elektricitet kommer til udtryk i priserne. Hvis priszonerne er dårligt
udformet og blot følger politiske grænser, afspejler de desuden ikke altid den reelle knaphed.
Formålet med den nye markedsudformning er at forbedre prissignalerne, så de bedre afspejler
begrænsninger i elnettene og efterspørgselscentre frem for at følge de nationale grænser, og
dermed kan virke som en drivkraft for at investere i de områder, hvor der er størst behov for
investeringer. Prissignalerne bør også sikre et passende vederlag til fleksible ressourcer
(herunder prisfleksibelt elforbrug og lagring), da disse ressourcer er afhængige af en betaling,
der kun ydes i kort tid (f.eks. moderne gasværker, der udelukkende bruges under
DA 4 DA
spidsbelastning, eller reduktion af efterspørgslen i industrien under spidsbelastning eller
systemstress). Effektive prissignaler vil også sikre en effektiv lastfordeling i eksisterende
produktionsanlæg. Det er derfor yderst vigtigt at se nærmere på enhver eksisterende regel, der
forvrider prisdannelsen (som f.eks. regler om lastfordelingsprioritering af bestemte anlæg) for
at få udløst det fleksibilitetspotentiale, der ligger på efterspørgselssiden, og udnytte det fuldt
ud.
Forbrugerne i centrum på energimarkedet
Ved i fuldt omfang at inddrage forbrugerne i industrien, erhvervslivet og de private
husholdninger i energisystemet kan man undgå de store omkostninger til "backup"-
produktion, som forbrugerne ellers ville ende med at skulle betale. Samtidig får forbrugerne
også mulighed for at udnytte prisudsving til deres fordel og tjene penge ved at deltage i
markedet. Inddragelse af forbrugerne som aktive aktører er derfor en forudsætning for en
vellykket og omkostningseffektiv energiomstilling.
Denne nye rolle for energiforbrugerne er et helt centralt element i energiunionen. De
nuværende markedsregler giver imidlertid ikke altid forbrugerne mulighed for at udnytte disse
nye muligheder. Selv om forbrugerne i dag lettere end nogensinde før kan producere og lagre
elektricitet og styre deres energiforbrug, er de på grund af detailmarkedets nuværende
udformning ikke i stand til at udnytte disse muligheder fuldt ud.
I de fleste medlemsstater har forbrugerne ikke noget større incitament til at lægge deres
forbrug om som reaktion på prisændringer på markedet, eftersom de øjeblikkelige prissignaler
ikke når ud til slutbrugerne. Den nye udformning af markedet, der foreslås, har til formål at
virkeliggøre målene på dette centrale område. Mere gennemsigtige prissignaler i realtid vil
tilskynde forbrugerne til at deltage i markedet, enten hver for sig eller i grupper, gøre
elektricitetssystemet mere fleksibelt og dermed lette omstillingen til vedvarende energi i
elektricitetssektoren. Den teknologiske udvikling har ikke alene givet husholdningerne et stort
energisparepotentiale, men betyder også, at systemer og apparater som intelligente hårde
hvidevarer, elbiler, elopvarmning, air conditioning og varmepumper i isolerede bygninger og
fjernvarme og fjernkøling automatisk kan følge prisudsvingene og i stor skala yde et
betydeligt og fleksibelt bidrag til elnettet. For at forbrugerne kan opnå de økonomiske fordele
ved disse nye muligheder, må de have adgang til formålstjenlige intelligente systemer og til
elforsyningskontrakter med dynamiske priser, der fastsættes i forhold til spotmarkedet.
Udover forbrugernes muligheder for at tilpasse deres forbrug til prissignalerne er der også ved
at dukke nye former for tjenester op på efterspørgselssiden, hvor nye markedsaktører tilbyder
at styre bestemte forbrugergruppers elektricitetsforbrug og yder dem en godtgørelse for deres
fleksibilitet. Selv om den nuværende EU-lovgivning allerede tilskynder til sådanne tjenester,
er der evidens for, at den ikke har virket effektivt med hensyn til at fjerne de primære
markedsbarrierer for sådanne aktørers adgang til markedet. For at fremme disse nye tjenester
er der behov for en opstramning af disse regler.
I mange medlemsstater følger elpriserne ikke efterspørgsel og udbud, men reguleres af de
offentlige myndigheder. Prisregulering kan hæmme udviklingen af en effektiv konkurrence,
gøre det mindre attraktivt at investere og afholde nye aktører fra at gå ind på markedet. I sin
meddelelse om rammestrategien for energiunionen8
lovede Kommissionen derfor at arbejde
for at få udfaset regulerede priser under kostprisen og tilskynde medlemsstaterne til at
udarbejde en køreplan for udfasning af alle regulerede priser. Den nye udformning af
markedet tager sigte på at sikre, at prisdannelsen på udbudssiden foregår uden nogen form for
8
Se meddelelsen "En rammestrategi for en robust energiunion med en fremadskuende klimapolitik",
COM(2015) 080.
DA 5 DA
offentlig intervention, og at der kun kan gøres undtagelse herfra i behørigt begrundede
tilfælde.
De hastigt faldende teknologiomkostninger betyder, at stadig flere forbrugere er i stand til at
reducere deres energiregninger ved at gøre brug af teknologier som f.eks. solpaneler på taget
og batterier. En sådan egenproduktion hæmmes imidlertid fortsat af manglen på fælles regler
for egenproducenter. Disse barrierer kunne fjernes ved at indføre hensigtsmæssige regler, som
f.eks. garanterer forbrugernes ret til at producere energi til eget forbrug og sælge
overskydende mængder til nettet, under samtidig hensyntagen til omkostninger og fordele for
systemet som helhed (f.eks. passende deltagelse i netomkostningerne).
Lokale energifællesskaber kan være en effektiv måde at styre energien på i lokalsamfund,
som forbruger den energi, de producerer, enten direkte eller til (fjern)varme og -køling, med
eller uden tilslutning til distributionssystemer. For at sikre, at sådanne initiativer frit kan
udvikles, kræves det under den nye udformning af markedet, at medlemsstaterne skal indføre
egnede lovgivningsrammer for sådanne aktiviteter.
Det er i dag over 90 % af den variable VE-elektricitet, der er nettilsluttet. Integreringen af
lokal produktion i elnettene har i realiteten ført til en betydelig stigning i nettarifferne for
private forbrugere. Desuden er også afgifter og gebyrer til finansiering af netudbygninger og
VE- investeringer steget markant. Det er oplagt at se nærmere på disse problemer, som kan få
uforholdsmæssige virkninger for visse private forbrugere, i forbindelse med den nye
udformning af markedet og revisionen af VE-direktivet.
Det vil kunne nedbringe netomkostningerne betydeligt, hvis distributionssystemoperatører fik
mulighed for at håndtere de problemer, den variable produktion er forbundet med, på et mere
lokalt plan (f.eks. gennem styring af lokale fleksibilitetsressourcer). Men eftersom mange
distributionssystemoperatører indgår i vertikalt integrerede selskaber, der også er aktive på
forsyningssiden, er det nødvendigt at indføre bestemmelser i lovgivningen, der kan sikre
distributionssystemoperatørernes neutralitet i deres nye funktioner, f.eks. i relation til
dataforvaltning og brug af fleksibilitet under lokale overbelastninger.
En anden vigtig drivkraft for konkurrence og forbrugerinddragelse er information.
Kommissionens tidligere høringer og undersøgelser har vist, at forbrugerne klager over
manglende gennemsigtighed på elektricitetsmarkederne og peger på, at mangel på information
mindsker deres muligheder for at udnytte konkurrencen og deltage aktivt i markedet.
Forbrugerne føler sig ikke godt nok informeret om alternative leverandører og adgang til nye
energitjenester og klager over, at de forskellige tilbud og formaliteterne omkring skift af
leverandør er meget komplekse. Reformen vil også sikre databeskyttelse, da øget brug af ny
teknologi (navnlig intelligente målersystemer) vil generere en datamængde, der har stor
kommerciel værdi.
Eftersom den nye markedsudformning sætter forbrugerne i centrum, er det også vigtigt at
overveje, hvordan det kan sikres, at de mest sårbare i samfundet beskyttes, og at det samlede
antal "energifattige" husholdninger ikke stiger yderligere. På baggrund af den stigende
energifattigdom og usikkerheden om, hvordan der bedst kan sættes ind over for sårbarhed hos
forbrugere og energifattigdom, indeholder forslaget til en ny udformning af markedet et krav
om, at medlemsstaterne skal måle og regelmæssigt overvåge energifattigdom på basis af
principper, der er defineret på EU-plan. De reviderede direktiver om energieffektivitet og
bygningers energimæssige ydeevne indeholder flere bestemmelser, der skal imødegå
energifattigdom.
DA 6 DA
Elforsyningssikkerhed
Elforsyningssikkerhed spiller en helt afgørende rolle i det moderne samfund, som er meget
afhængigt af elektricitet og internetdrevne systemer. Det er derfor nødvendigt at foretage en
vurdering af det europæiske elektricitetssystems evne til at tilvejebringe en tilstrækkelig
produktion og fleksibilitet til at sikre en pålidelig elforsyning til enhver tid
(ressourcetilstrækkelighed). At sikre forsyningssikkerheden er ikke alene en national
forpligtelse, men også en af hovedhjørnestenene i den europæiske energipolitik9
. Det skyldes,
at der på en langt mere effektiv og konkurrencefremmende måde kan skabes
forsyningssikkerhed i et fuldt sammenkoblet og synkroniseret net med velfungerende
markeder, end det er muligt på et rent nationalt grundlag. I de enkelte medlemsstater er
stabiliteten i elnettet ofte stærkt afhængig af elektricitetsstrømme fra nabolande, og potentielle
forsyningssikkerhedsproblemer har derfor normalt virkninger for en hel region. Den mest
effektive måde at løse nationale problemer med utilstrækkelig produktion på består derfor ofte
i regionale løsninger, der giver medlemsstaterne mulighed for at udnytte overskydende
produktion i andre lande. Der bør derfor indføres en koordineret europæisk vurdering af
ressourcetilstrækkelighed baseret på en fælles metodologi, således at der kan opnås et
realistisk billede af mulige produktionsbehov under hensyntagen til elektricitetsmarkedernes
integration og potentielle strømme fra andre lande. Hvis denne koordinerede
tilstrækkelighedsvurdering viser, at der i nogle lande eller regioner er behov for
kapacitetsmekanismer, bør disse udformes på en sådan måde, at fordrejningerne af det indre
marked begrænses mest muligt. På grund af risikoen for, at fragmenterede nationale
kapacitetsmekanismer skaber nye markedsbarrierer og underminerer konkurrencen, bør der
derfor opstilles klare og gennemsigtige kriterier, der mest muligt kan begrænse fordrejninger
af handelen på tværs af grænserne, fremme brugen af prisfleksibelt elforbrug og mindske
virkningerne for dekarbonisering10
.
Styrkelse af det regionale samarbejde
Den tætte sammenkobling mellem EU’s medlemsstater via det fælles transeuropæiske net er
noget helt enestående i verden og en meget stor fordel, når det drejer sig om at sikre en
effektiv energiomstilling. Hvis der ikke var denne mulighed for at gøre brug af produktions-
eller efterspørgselsressourcer fra andre medlemsstater, ville omkostningerne ved
energiomstillingen blive betydeligt større for forbrugerne. Systemdrift foregår i dag i langt
højere grad på tværs af grænserne end førhen. Det skyldes stigningen i den variable og
decentrale energiproduktion sammen med en tættere integration af markederne, især på
korttidsmarkederne. Det betyder også, at regulerende myndigheders eller netoperatørers
nationale handlinger kan få øjeblikkelige virkninger i andre EU-lande. Erfaringerne har vist,
at ukoordinerede nationale beslutninger kan føre til store omkostninger for de europæiske
forbrugere.
At der findes sammenkoblingsnet, hvor kun 25 % af deres kapacitet udnyttes, ofte på grund af
ukoordinerede nationale begrænsninger, og at medlemsstaterne ikke har været i stand til at nå
til enighed om passende takstzoner, viser klart behovet for en bedre koordination mellem
transmissionssystemoperatører og regulerende myndigheder. Der er succesrige eksempler på
frivilligt og obligatorisk samarbejde mellem transmissionssystemoperatører, regulerende
myndigheder og regeringer, som viser, at regionalt samarbejde kan få markederne til at
fungere bedre og nedbringe omkostningerne betydeligt. På nogle områder, f.eks. inden for den
9
Se artikel 194, stk. 1, litra b), i TEUF.
10
Se også forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om risikoberedskab i elsektoren, som
bl.a. indeholder bestemmelser om forsyningssikkerhedsrisici i relation til styring af krisesituationer.
DA 7 DA
markedskobling, der er implementeret i hele EU, er samarbejde mellem
transmissionssystemoperatører allerede blevet obligatorisk, og ordningen med
flertalsbeslutninger om visse spørgsmål har vist sig at fungere godt på områder, hvor frivilligt
samarbejde (hvor hver transmissionssystemoperatør har en vetoret) ikke fungerede effektivt
til løsning af regionale problemer. Med afsæt i dette succesfulde eksempel bør dette
samarbejde gøres obligatorisk også på andre reguleringsområder. Med henblik herpå kunne
transmissionssystemoperatørerne inden for "regionale operationelle centre" (ROC) træffe
afgørelse om de spørgsmål, hvor fragmenterede, ukoordinerede nationale tiltag kunne få
negative virkninger for markedet og forbrugerne (f.eks. med hensyn til systemdrift,
kapacitetsberegning for sammenkoblinger, forsyningssikkerhed og risikoberedskab).
Tilpasning af reguleringstilsynet til regionale markeder
På baggrund heraf bør reguleringstilsynet også tilpasses til de nye markedsrealiteter. Alle de
vigtigste reguleringsbeslutninger træffes i dag af nationale reguleringsmyndigheder, også i de
tilfælde, hvor der er behov for en fælles regional løsning. ACER har fungeret godt som et
forum for koordination mellem nationale reguleringsmyndigheder med forskellige interesser,
men dets hovedfunktion består i dag i koordination, rådgivning og overvågning. Aktørerne på
markedet samarbejder i stigende grad på tværs af grænserne og træffer beslutninger om en
række spørgsmål angående netdrift og elektricietshandel med kvalificeret flertal på regionalt
eller sågar EU-plan11
, men disse regionale beslutningsprocedurer har intet sidestykke på
reguleringsplanet. Reguleringstilsynet er derfor fortsat fragmenteret, hvilket indebærer en
risiko for divergerende beslutninger og unødige forsinkelser. En styrkelse af ACER’s
beføjelser i de grænseoverskridende anliggender, der kræver koordinerede regionale
beslutninger, vil bidrage til en hurtigere og mere effektiv beslutningstagning i
grænseoverskridende anliggender. Hvis beslutningerne om disse anliggender træffes inden for
rammerne af ACER via flertalsafstemninger, vil de nationale reguleringsmyndigheder fortsat
være fuldt impliceret.
Samtidig bør ENTSO-E’s rolle også defineres bedre, således at dets koordinerende rolle
styrkes og dets beslutningsproces gøres mere transparent.
Mere præcise formuleringer
Samtidig benyttes omarbejdningen af elektricitetsforordningen, agenturforordningen og
elektricitetsdirektivet som en lejlighed til at foretage en række ændringer med henblik på at
præcisere nogle af de nuværende regler og omformulere nogle af dem for at gøre de meget
tekniske regler i de tre retsakter lettere at forstå, uden at ændre noget ved bestemmelsernes
materielle indhold.
• Sammenhæng med gældende regler og andre forslag på samme område
Initiativet angående markedets udformning hænger tæt sammen med andre lovgivningsforslag
på energi- og klimaområdet, der fremlægges sideløbende hermed. Der er bl.a. tale om
initiativer til forbedring af energieffektiviteten i Europa, en VE-pakke og det tværgående
initiativ om energistyring og indberetningsordninger i energiunionen. Alle disse initiativer
tager sigte på at få iværksat de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå det fælles mål om
en konkurrencedygtig, sikker og bæredygtig energiunion. Formålet med at samle de
forskellige initiativer, der rummer flere både lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige
11
Se f.eks. artikel 9 i Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af
retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (EUT L 197 af
25.7.2015, s. 24).
DA 8 DA
lag, i en pakke er at sikre den størst mulige sammenhæng mellem de forskellige, men tæt
forbundne politikforslag.
Så selv om nærværende forslag primært drejer sig om opdatering af markedsreglerne for at
gøre omstillingen til ren energi økonomisk fordelagtig, er der et samspil mellem disse
bestemmelser og EU’s bredere klima- og energipolitiske ramme. Der redegøres nærmere for
dette samspil i Kommissionens konsekvensanalyse12
.
Forslaget er nært forbundet med forslaget til et revideret VE-direktiv, idet det opstiller
rammer for virkeliggørelsen af 2030-målet, bl.a. med principper angående VE-
støtteordninger, der skal gøre dem mere markedsorienterede, mere omkostningseffektive og
mere regionsbaserede i de tilfælde, hvor medlemsstaterne vælger at opretholde
støtteordninger. De foranstaltninger, der tager sigte på at få integreret vedvarende energi på
markedet, bl.a. bestemmelserne om lastfordeling, markedsbetingede barrierer for egetforbrug
og andre regler om markedsadgang - som førhen fandtes i VE-direktivet - er nu blevet indføjet
i elektricitetsforordningen og elektricitetsdirektivet.
Forslaget til forordning om forvaltning af energiunionen vil bidrage til at sikre den politiske
sammenhæng gennem en opstramning af medlemsstaternes planlægnings- og
indberetningsforpligtelser med det formål at fremme realiseringen af de energi- og klimamål,
der er opstillet på EU-plan. Dette nye planlægnings-, indberetnings- og
overvågningsinstrument skal bruges til at tage temperaturen på, hvilke fremskridt der gøres i
de enkelte medlemsstater med hensyn til gennemførelsen af de regler for hele det europæiske
marked, der indføres ved disse retsakter.
Forslaget til en forordning om risikoberedskab i elsektoren er et supplement til nærværende
forslag, og det fokuserer især på regeringernes indsats med hensyn til at styre krisesituationer
i elsektoren og forebygge kortsigtede risici for elsystemet.
Nærværende forslag er nøje afstemt med Kommissionens konkurrencepolitik i energisektoren.
Det tager navnlig højde for resultaterne af Kommissionens sektorundersøgelse om
kapacitetsmekanismer og er i fuld overensstemmelse med Kommissionens statsstøttepolitik i
energisektoren.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forslaget taget sigte på at realisere de vigtige mål for Den Europæiske Union, der er fastlagt i
meddelelsen om en rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en
fremadskuende klimapolitik. Som allerede nævnt ovenfor, stemmer pakkens indhold også
overens med den forpligtelse, Unionen for nylig har indgået på det globale plan, til at realisere
de ambitiøse klimamål, der er fastlagt i den aftale, som blev indgået i Paris på den 21. samling
i FN’s partskonference (COP 21). Det forslag, der hermed fremlægges, supplerer og
komplementerer det forslag til revision af EU’s emissionshandelssystem, der blev fremsat i
juli 2015.
Desuden tager ændringen af elektricitetsmarkedets udformning sigte på at gøre Europas
energimarked mere konkurrencepræget og åbent for nye energiteknologier, og forslaget
bidrager derfor også til virkeliggørelse af Unionens mål om at skabe beskæftigelse og vækst.
Ved at skabe nye markedsmuligheder for ny teknologi vil forslaget fremme udbredelsen af en
12
[OP: Please insert Link to Impact Assessment]
DA 9 DA
række tjenester og produkter, som vil give de europæiske virksomheder den fordel, der ligger
i at være først på markedet i den globale udvikling henimod omstilling til ren energi.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
De foreslåede foranstaltninger har hjemmel i artikel 194 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, der konsoliderer og præciserer EU’s kompetence på energiområdet. I
henhold til traktatens artikel 194 er hovedmålene for EU’s energipolitik: at sikre
energimarkedets funktion, at sikre energiforsyningssikkerheden i Unionen, at fremme
energieffektivitet og energibesparelser samt udvikling af nye og vedvarende energikilder og at
fremme sammenkobling af energinet.
Dette initiativ bygger desuden på en omfattende lovgivning, der er vedtaget eller opdateret
igennem de seneste to årtier. Med det formål at skabe et indre marked i energisektoren har EU
i årene fra 1996 til 2009 vedtaget tre successive lovgivningspakker med det overordnede mål
at få integreret markederne og liberaliseret de nationale elektricitets- og gasmarkeder. Disse
bestemmelser dækker et bredt spektrum af aspekter, lige fra markedsadgang og til
gennemsigtighed, forbrugerrettigheder og reguleringsmyndighedernes uafhængighed, for blot
at nævne nogle få.
Dette initiativ tager afsæt i den eksisterende lovgivning og udviklingen henimod øget
integration af energimarkederne og skal derfor også ses som et led i den vedholdende indsats
for at sikre integrerede og effektivt fungerende energimarkeder i Europa.
Initiativet er desuden et svar på den seneste tids opfordringer fra Det Europæiske Råd13
og
Europa-Parlamentet til at handle på EU-plan for at få fuldført det europæiske energimarked.
• Nærhedsprincippet
De ændringer, der foreslås i forordningen om elektricitetsmarkederne, direktivet om fælles
regler for det indre marked for elektricitet og forordningen om oprettelse af et europæisk
agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder, er nødvendige for at nå målet
om et integreret elektricitetsmarked i EU og kan ikke lige så effektivt virkeliggøres på
nationalt plan. Som der er redegjort nærmere for i evalueringen af de omarbejdede
lovgivningsakter14
, har erfaringerne vist, at isolerede nationale tilgange har ført til forsinkelser
i implementeringen af det indre marked i energisektoren og resulteret i suboptimale og
modstridende reguleringsforanstaltninger og overflødige indgreb og i, at der ofte for sent er
sat ind for at rette op på effektivitetsproblemer på markedet. Et indre marked i energisektoren,
der kan sikre alle en konkurrencedygtig og bæredygtig energi, kan ikke skabes på grundlag af
fragmenterede nationale regler, når det drejer sig om handel med energi, drift af de fælles net
og den nødvendige grad af produktstandardisering.
Den øgede sammenkobling af elektricitetsmarkederne i EU forudsætter et tættere samarbejde
mellem de nationale aktører. Én medlemsstats politiske indgreb i elsektoren har direkte
13
I februar 2011 opstillede Det Europæiske Råd det mål, at det indre marked for energi skulle være
fuldført inden udgangen af 2014, og at sammenkoblingerne skulle udbygges, således at visse
medlemsstaters isolation var bragt til ophør inden udgangen af 2015. I juni 2016 efterlyste Det
Europæiske Råd endvidere en strategi for det indre marked i energisektoren og forslag fra
Kommissionen til handlingsplaner herfor, som skulle gennemføres inden udgangen af 2018.
14
[OP please add link to Impact assessment – evaluation part].
DA 10 DA
virkninger for nabolandene på grund af den indbyrdes afhængighed mellem dem på
energiområdet og de sammenkoblede net. Det er blevet stadigt vanskeligere at sikre et stabilt,
effektivt fungerende net på nationalt plan, da både den voksende handel på tværs af
grænserne, udbredelsen af decentral energiproduktion og forbrugernes øgede deltagelse i
markedet har gjort potentialet for afsmitningsvirkninger større. I realiteten kan ingen stat
agere på egen hånd, og konsekvenserne af ensidig ageren er blevet større med tiden. Dette
generelle princip gælder for den samlede række af foranstaltninger, der nu foreslås, hvad
enten de drejer sig om handel med energi, drift af nettet eller forbrugernes rolle som aktive
aktører.
Fællesregionale spørgsmål, der kræver en koordineret beslutning, har ofte betydelige
økonomiske virkninger for individuelle medlemsstater, og de hidtidige erfaringer har vist, at
et frivilligt samarbejde mellem medlemsstater, som kan være nyttigt på mange områder inden
for det mellemstatslige samarbejde, ofte ikke har været i stand til at løse teknisk komplekse
konflikter med betydelige fordelingsvirkninger mellem medlemsstater15
. De frivillige
initiativer, der findes, som f.eks. Det Pentalatarale Forum, har desuden geografiske
begrænsninger, eftersom de kun dækker dele af EU’s elmarked og ikke nødvendigvis rummer
alle de lande, der rent fysisk er tættest forbundet.
Som et konkret eksempel kan peges på, at ukoordinerede nationale politikker om principperne
for nettariffer kan føre til så store fordrejninger på det indre marked, at der er meget store
forskelle på, hvor attraktiv en distribueret produktion eller lagring af energi vil være. På
baggrund af udbredelsen af nye teknologier og den øgede samhandel på tværs af grænserne
inden for energitjenester har EU en meget vigtig rolle at spille med hensyn til at skabe ens
spilleregler og mere effektive markedsvilkår for alle de implicerede.
ACER’s koordinerende funktion er blevet tilpasset til de nye udviklinger på energimarkedet,
bl.a. det øgede behov for koordinering i situationer med større energistrømme på tværs af
grænserne og den øgede energiproduktion på basis af volatile vedvarende energikilder. De
uafhængige nationale reguleringsmyndigheder spiller en væsentlig rolle med at føre tilsyn
med deres nationale energisektor. Men i et system med stadigt større indbyrdes afhængighed
mellem medlemsstaterne, både med hensyn til markedstransaktioner og systemdrift, er der
behov for et reguleringstilsyn, der rækker videre end de nationale grænser. Til at varetage
dette reguleringstilsyn i situationer, der implicerer mere end to medlemsstater, oprettede man
ACER. ACER’s hovedopgave som koordinator mellem de nationale reguleringsmyndigheder
er bevaret, og den kompetence, ACER derudover har fået tillagt, drejer sig om de områder,
hvor fragmenterede nationale beslutninger i spørgsmål af grænseoverskridende betydning
ville føre til problemer eller uoverensstemmelser på det indre marked. De regionale
operationelle centre (ROC), der skal indføres i henhold til [forslaget til den omarbejdede
elektricitetsforordning i COM(2016) 861/2], rejser et behov for overvågning på et
overnationalt plan, og denne overvågning må varetages ACER, eftersom disse centre omfatter
flere medlemsstater. På samme måde kræver den koordinerede tilstrækkelighedsvurdering i
hele EU, som foreslås indført i [den omarbejdede elektricitetsforordning, COM(2016) 861/2],
at metodologien og beregningerne i denne vurdering godkendes af reguleringsmyndighederne,
og denne opgave kan alene varetages af ACER, eftersom tilstrækkelighedsvurderingen skal
foretages på tværs af medlemsstater.
Selv om ACER med de nye opgaver vil få behov for mere personale, vil ACER’s
koordinerende rolle reducere de nationale myndigheders arbejdsbyrde, således at der frigøres
15
F.eks. drøftelserne om håndtering af kapacitetsproblemer i Centraleuropa, hvor divergerende nationale
interesser førte til betydelige forsinkelser i markedsintegrationen.
DA 11 DA
ressourcer i de nationale forvaltninger. Med den foreslåede tilgang vil der blive strammet op
på reguleringsprocessen (bl.a. i kraft af den direkte godkendelse i ACER i stedet for 28
særskilte godkendelser). Den koordinerede udvikling af metodologier (f.eks. i relation til
tilstrækkelighedsvurderinger) vil mindske arbejdsbyrden for de nationale myndigheder,
samtidig med at ekstraarbejde på grund af problemer med divergerende nationale
reguleringstiltag undgås.
• Proportionalitetsprincippet
De politiske valg, der ligger til grund for elektricitetsforordningen, elektricitetsdirektivet og
agenturforordningen, drejer sig om at tilpasse elektricitetsmarkedets udformning til den øgede
decentrale produktion og den igangværende teknologiske udvikling.
De foreslåede reformer omfatter udelukkende, hvad der er strengt nødvendigt for at opnå de
nødvendige fremskridt for det indre marked, og overlader så megen kompetence og ansvar
som muligt til medlemsstaterne, de nationale reguleringsmyndigheder og de nationale aktører.
Andre modeller i retning af en mere vidtgående harmonisering, f.eks. ved at foreslå én fælles
uafhængig europæisk energireguleringsmyndighed, én fælles integreret europæisk
transmissionssystemoperatør eller mere direkte forbud mod statslige indgreb uden mulighed
for undtagelser, blev konsekvent forkastet i konsekvensanalysen. I stedet tager forslagene
sigte på afbalancerede løsninger, der alene begrænser de nationale reguleringsmuligheder i de
tilfælde, hvor koordineret handling helt klart er til større fordel for forbrugerne.
Den valgte model sigter mod at skabe lige vilkår for alle produktionsteknologier og fjerne
markedsforvridninger, bl.a. for at sikre, at vedvarende energikilder kan konkurrere på
markedet på lige fod. Desuden vil alle aktørerne på markedet have et økonomisk ansvar for at
sikre balancen i systemet. Barrierer for de former for tjenester, der skaber fleksibilitet i nettet,
som f.eks. prisfleksibelt elforbrug-tjenester, vil blive fjernet. Endvidere tager
foranstaltningerne sigte på at skabe et mere likvidt korttidsmarked, der kan sikre, at knaphed
bliver afspejlet i priserne, og at der er incitamenter til større fleksibilitet i nettet.
På slutkundeniveauet vil medlemsstaterne også blive tilskyndet til gradvis at udfase den
generelle prisregulering, med priser under kostpriserne som en begyndelse. Sårbare
forbrugere kan beskyttes med midlertidig prisregulering. For at fremme konkurrencen vil
adgangen til at opkræve gebyrer for kontraktopsigelser blive begrænset, således at det bliver
lettere at skifte leverandør. Desuden er der fastsat overordnede principper, der skal sikre klare
og letforståelige elregninger, ligesom der skal gives ikkediskriminerende adgang til
forbrugerdata, inden for rammerne af gældende databeskyttelsesregler.
På baggrund af udviklingen i handelen med elektricitet på tværs af grænserne og den gradvise
integrering af markedet vil de institutionelle rammer blive tilpasset efter behovet for
yderligere reguleringssamarbejde og nye opgaver. ACER skal tillægges flere opgaver, især
inden for regional drift af energisystemet, samtidig med at de nationale
reguleringsmyndigheder bevarer deres centrale rolle på energitilsynsområdet.
Alle de mulige modeller er blevet nøje undersøgt i forhold til proportionalitetsprincippet i den
konsekvensanalyse, der ledsager forslaget. Det bemærkes her, at de modeller, der foreslås,
udgør et kompromis mellem bottom-up initiativer og en top-down styring af markedet. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet erstatter disse foranstaltninger på ingen
måde den rolle, de nationale regeringer, reguleringsmyndigheder og
transmissionssystemoperatører spiller ved varetagelsen af en lang række kritiske funktioner.
Tværtimod tilskyndes de nationale reguleringsmyndigheder til at gå sammen mere effektivt,
både formelt og uformelt, i en regional konstellation for at behandle spørgsmål i forbindelse
med forvaltning af elektricitetssystemet på et plan, der svarer til problemets omfang.
DA 12 DA
Der er langt fra tale om en tilgang med fuld harmonisering, tværtimod tager
foranstaltningerne sigte på at skabe lige vilkår for alle aktører på markedet, især når
markedsmulighederne rækker ud over de nationale grænser. For at elektricitet kan handles
effektivt på tværs af grænserne, er det endelig nødvendigt med en vis standardisering af regler
og produkter, for beslutninger om drift af nettet vil føre til et suboptimalt fungerende marked,
hvis de træffes isoleret af enkelte medlemsstater og reguleringsmyndigheder. De direkte
erfaringer med udformning og vedtagelse af fælles net- og handelsregler (de såkaldte
netregler og -retningslinjer) siden den tredje energipakke fra 2009 har klart vist merværdien
af, at reguleringsmyndigheder og nationale myndigheder sætter sig omkring et bord og aftaler
fælles regler og metodologier, både på det overordnede og det mere tekniske plan.
Med hensyn til konkurrencen på markedet er der en voksende kløft mellem detail- og
engrosmarkederne, idet detailmarkederne fortsat sakker agterud med hensyn til tjenesteudbud
og konkrete fordele for forbrugerne. De foreslåede bestemmelser om overvågning af
energifattigdom, gennemsigtig og klar information til forbrugerne og adgang til data
indebærer ingen uforholdsmæssige begrænsninger af de nationale prærogativer.
• Valg af retsakt
Forslaget tager sigte på en ændring af de centrale retsakter i den tredje energipakke. Der er
tale om elektricitetsforordningen (forordning nr. 714/2009) og elektricitetsdirektivet (direktiv
2009/72/EF) samt forordningen om oprettelse af ACER (forordning nr. 713/2009). En
omarbejdning af disse retsakter er valgt for at skabe større retlig klarhed, da en
ændringsretsakt på grund af de mange nye bestemmelser ikke er skønnet hensigtsmæssig.
Dette valg af retsakt indebærer således en revision af regler, der allerede er vedtaget og
implementeret, som en naturlig videreudvikling af aktuel lovgivning.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Kommissionens tjenestegrene har vurderet virkningerne af den nuværende lovgivningsramme
(den tredje energipakke) ud fra fem kriterier: relevans, effektivitet, virkningsgrad,
sammenhæng og merværdi for EU. Der er udført en særskilt evaluering samt en
konsekvensanalyse, og resultatet af evalueringen afspejles i konsekvensanalysens
problemformulering.
Det blev i evalueringen konstateret, at den tredje energipakkes mål om at øge konkurrencen
og fjerne hindringerne for grænseoverskridende konkurrence på elektricitetsmarkederne
overordnet set er nået. En aktiv håndhævelse af lovgivningen har medført positive resultater
for elmarkederne og forbrugerne, og markederne er generelt mindre koncentrerede og mere
integrerede end i 2009. For så vidt angår detailmarkedet, har de nye forbrugerrettigheder, der
blev indført ved den tredje energipakke, klart forbedret forbrugernes stilling på
energimarkedet.
Bestemmelserne i den tredje energipakke har dog kun i begrænset omfang være med til at
udvikle visse områder af det indre elektricitetsmarked, både på engros- og detailniveau. Som
det fremgår af de uudnyttede velfærdsgevinster og slutgevinster for forbrugerne, og som det
overordnet set blev konstateret i evalueringen, er der stadig meget at vinde ved at forbedre
rammerne for udformningen af markedet. På engrosmarkedet er der fortsat en række
hindringer for grænseoverskridende handel, og samkøringskapaciteten udnyttes sjældent fuldt
ud. Dette skyldes bl.a., at de nationale netoperatører og reguleringsmyndigheder ikke i
tilstrækkelig grad samarbejder om den fælles brug af sammenkoblingspunkter. De
DA 13 DA
involverede parters nationale perspektiv står i mange tilfælde fortsat i vejen for effektive
grænseoverskridende løsninger og begrænser i sidste ende mængden af ellers gavnlige
grænseoverskridende strømme. Billedet er ikke det samme på alle markeder og inden for alle
tidsrammer, idet day-ahead-, intraday- og balancemarkedet er integreret i forskellig grad.
Konkurrencen på detailmarkederne kunne forbedres betydeligt. Elpriserne svinger meget fra
medlemsstat til medlemsstat af ikkemarkedsmæssige årsager, og priserne er i de senere år
steget støt for husholdningerne som følge af væsentlige stigninger i de faste afgifter, såsom
netafgifter, skatter og andre afgifter. Den stigende energifattigdom og manglende klarhed om,
hvilke midler er bedst egnede til at tackle forbrugersårbarhed og energifattigdom, har været
medvirkende til at bremse udviklingen af det indre energimarked. Forbrugerengagementet
hæmmes stadig væsentligt af gebyrer i forbindelse med operatørskift (f.eks. ved
kontraktopsigelse). Derudover viser det store antal klager over faktureringen16
, at
sammenligneligheden og klarheden af faktureringsoplysningerne stadig kan forbedres.
I tillæg til problemerne med at nå de oprindelige målsætninger i den tredje energipakke er der
opstået en række nye udfordringer, som der ikke var taget højde for ved udarbejdelsen af den
tredje energipakke. Disse omfatter som nævnt ovenfor en meget stor stigning i brugen af
vedvarende energikilder til elproduktion, en stigning i statslige indgreb på elmarkederne for at
garantere forsyningssikkerheden samt teknologiske ændringer. Disse forhold har ført til
væsentlige ændringer i den måde, markederne fungerer på, især de seneste fem år, hvor den
positive virkning af reformerne for forbrugerne er stilnet af, og der ses et uudnyttet potentiale
for modernisering. Det har skabt huller i den gældende lovgivning med hensyn til
håndteringen af denne udvikling.
I overensstemmelse med resultatet af evalueringen og den dertil hørende konsekvensanalyse
søger nærværende forslag at lukke disse huller og fastsætte en ramme, der afspejler den
teknologiske udvikling i sektoren, i takt med at energisystemerne går over til nye produktions-
og forbrugsmodeller.
• Høring af interesserede parter
Under udarbejdelsen af nærværende initiativ har Kommissionen afholdt adskillige offentlige
høringer. Høringerne var åbne for borgere og medlemsstaternes myndigheder,
energimarkedsdeltagere og disses sammenslutninger samt andre relevante aktører, herunder
SMV og energiforbrugere.
Især tre høringer og deres respektive resultater bør fremhæves:
1) En række forhold vedrørende ressourcetilstrækkelighed var genstand for en offentlig
høring17
fra 15. november 2012 til 7. februar 2013, jf. høringen om effekttilstrækkelighed,
kapacitetsmekanismer og det indre marked i elsektoren (Consultation on generation
adequacy, capacity mechanisms, and the internal market in electricity). Formålet var at høre
de interesserede parters mening om sikring af ressourcetilstrækkelighed og
elforsyningssikkerhed på det indre marked.
16
European Commission (2016), "Second Consumer Market Study on the functioning of retail electricity
markets for consumers in the EU".
17
Europa-Kommissionen (2012) "Consultation Paper on generation adequacy, capacity mechanisms and
the internal market in electricity".
https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/20130207_generation_adequacy_consultation_do
cument.pdf
DA 14 DA
Der blev der modtaget 148 individuelle svar fra offentlige organer, industrien (både den
energiproducerende og den energiforbrugende) og den akademiske verden. En detaljeret
oversigt over svar på høringen18
samt alle de individuelle bidrag og et resumé19
er tilgængelig
online.
2) Der blev fra 22. januar 2014 til 17. april 2014 afholdt en offentlig høring om
elektricitetsdetailmarkederne og -slutforbrugerne20
. Kommissionen modtog 237 svar på
høringen, hvoraf ca. 20 % kom fra energileverandører, 14 % fra
distributionssystemoperatører, 7 % fra forbrugerorganisationer og 4 % fra nationale
reguleringsmyndigheder. Desuden deltog et betragteligt antal borgere i høringen. Et
fuldstændigt resumé af besvarelserne findes på Kommissionens websted21
.
3) Der blev fra 15. juli 2015 til 9. oktober 2015 afholdt en bred offentlig høring22
om en ny
udformning af energimarkedet.
Kommissionen modtog 320 svar på høringen, hvor nationale eller EU-dækkende
brancheorganisationer stod for ca. 50 % af svarene. 26 % af svarene kom fra virksomheder fra
i energisektoren (leverandører, mæglere og forbrugere) og 9 % fra netoperatører. Derudover
gav 17 nationale regeringer og adskillige nationale reguleringsmyndigheder feedback på
høringen. Et betragteligt antal enkeltpersoner og uddannelsesinstitutioner deltog også i
høringen. En detaljeret beskrivelse af de interesserede parters holdning til de enkelte
løsningsmodeller findes i konsekvensanalysen, der ledsager nærværende lovgivningsforslag.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Forslaget til forordning og konsekvensanalysen er udarbejdet på grundlag af en stor mængde
materiale, som der henvises til i fodnoterne til konsekvensanalysen. Materialet består af ca. 30
undersøgelser og modelleringsredskaber, der overvejende er udarbejdet af uafhængige
eksterne parter med det formål at vurdere de specifikke løsningsmodeller under nærværende
forslag. Den fuldstændige liste findes i bilag V til konsekvensanalysen. Der anvendes en
række metoder med fokus på kvantitative vurderinger af cost-benefit-analyser af økonomiske
og sociale forhold.
Derudover har Kommissionen foretaget en sektorundersøgelse af de nationale
kapacitetsmekanismer, og de foreløbige resultater blev straks anvendt i den forberedende fase
af nærværende forslag23
. Resultaterne af disse undersøgelser har understøttet den omfattende
feedback fra de interesserede parter og har overordnet set givet Kommissionen en omfattende
videnbase for nærværende forslag.
18
https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/Charts_Public%20Consultation%20Reta
il%20Energy%20Market.pdf
19
Europa-Kommissionen (2012) Consultation on generation adequacy, capacity mechanisms, and the
internal market in electricity
https://ec.europa.eu/energy/en/consultations/consultation-generation-adequacy-capacity-mechanisms-
and-internal-market-electricity
20
Europa-Kommissionen (2014) Consultation on the retail energy market.
https://ec.europa.eu/energy/en/consultations/consultation-retail-energy-market
21
https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/Charts_Public%20Consultation%20Reta
il%20Energy%20Market.pdf
22
Europa-Kommissionen (2015) Høring om en ny udformning af energimarkedet, COM(2015) 340 final
https://ec.europa.eu/energy/en/consultations/public-consultation-new-energy-market-design
23
Interimsrapport om sektorundersøgelsen af kapacitetsmekanismer, C(2016) 2107 final.
DA 15 DA
• Konsekvensanalyse
Alle de foreslåede foranstaltninger støttes af konsekvensanalysen. Udvalget for
Forskriftskontrol afgav den 7. november 2016 en positiv udtalelse. Den måde, udvalgets
holdninger blev taget i betragtning på, kan ses i bilag I til konsekvensanalysen.
I konsekvensanalysen har man forholdt sig til en række politiske løsningsmodeller til de
enkelte problemer. Problemerne og løsningsmodeller angives nedenfor.
Tilpasning af markedets udformning til den øgede brug af vedvarende energi og den
teknologiske udvikling:
Der var i konsekvensanalysen tilslutning til at forbedre de nuværende markedsregler med
henblik på at skabe lige vilkår for alle produktionsteknologier og -ressourcer ved at fjerne de
eksisterende markedsforvridninger. Det vedrører regler, der diskriminerer mellem ressourcer
og begrænser eller begunstiger visse teknologiers adgang til elnettet. Derudover pålægges alle
markedsdeltagere det finansielle ansvar for ubalancer på nettet, og der ydes vederlag for alle
ressourcer på markedet på lige vilkår. Hindringerne for efterspørgselsreaktioner fjernes. Ved
at bringe de kortfristede markeder tættere på realtid og dermed gøre det muligt at opfylde
behovet for fleksibilitet og ved gøre balancemarkederne mere effektive, vil den valgte
løsningsmodel også styrke de kortfristede markeder. Den valgte løsningsmodel omfatter
foranstaltninger, der gør det muligt at tiltrække alle fleksible, distribuerede ressourcer
vedrørende produktion, efterspørgsel og lagring til markedet ved hjælp af de rette
incitamenter og bedre tilpassede markedsvilkår. Den indeholder desuden foranstaltninger, der
skal skabe incitamenter for distributionssystemoperatørerne.
En ikkelovgivningsmæssig tilgang blev afvist med den begrundelse, at det ikke ville være
muligt at forbedre markedet og sikre lige vilkår for de forskellige ressourcer. Den nuværende
EU-ramme er på visse områder begrænset og på andre endda ikkeeksisterende. Det blev
desuden konkluderet, at et frivilligt samarbejde ikke ville munde ud i den rette grad af
harmonisering eller sikkerhed på markedet. På samme måde blev muligheden for en
fuldstændig harmonisering af markedsreglerne afvist, da ændringerne kunne være i strid med
proportionalitetsprincippet og generelt ville være unødvendige i betragtning af de nuværende
forhold på de europæiske energimarkeder.
Fremtidige produktionsinvesteringer og manglende koordinering af kapacitetsmekanismer
Der blev overvejet adskillige politiske løsningsmodeller, der gik ud over grundscenariet, hvor
der i de enkelte løsningsforslag blev foreslået forskellige grader af tilpasning og koordinering
mellem medlemsstaterne på EU-plan, og hvor markedsdeltagerne i forskellig grad ville være
afhængige af markedsstøtte.
Et såkaldt "energy-only-marked" ville forbedre og sammenkoble de europæiske markeder i en
sådan grad, at det ville skabe de prissignaler, der er nødvendige for at anspore til investeringer
i nye ressourcer og på de rette områder. I et sådant tilfælde ville der ikke længere være behov
for kapacitetsmekanismer.
Den valgte løsning bygger på dette energy-only-markedsscenarie, men udelukker ikke
muligheden for, at medlemsstaterne kan anvende kapacitetsmekanismer, forudsat at de bygger
på en fælles vurderingsmetode af ressourcetilstrækkelighed, udføres under fuld
gennemsigtighed via ENTSO-E og ACER og opfylder de fælles udformningsprincipper for et
bedre samspil mellem de nationale kapacitetsmekanismer og et harmoniseret samarbejde på
tværs af landegrænserne. Løsningsmodellen bygger på Europa-Kommissionens retningslinjer
for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 sammen med sektorundersøgelsen af
kapacitetsmekanismer.
DA 16 DA
En ikkelovgivningsmæssig tilgang blev afvist, da de eksisterende bestemmelser i EU-
lovgivningen ikke er tilstrækkeligt tydelige og holdbare til at håndtere de udfordringer, som
det europæiske elektricitetssystem står over for. Derudover vil et frivilligt samarbejde ikke
nødvendigvis sikre en passende grad af harmonisering på tværs af alle medlemsstater eller
sikkerhed på markedet. For at løse problemerne på en sammenhængende måde er der brug for
lovgivning på området. Den løsningsmodel, hvor hele regioner eller i sidste ende alle EU-
medlemsstater på baggrund af regionale eller EU-dækkende vurderinger af
produktionstilstrækkeligheden ville blive pålagt at indføre kapacitetsmekanismer, blev afvist
som værende uforholdsmæssig.
Utilstrækkelige resultater på detailmarkederne: langsom udvikling og få tjenester
Den valgte løsning indebærer, at medlemsstaterne gradvist udfaser generel prisregulering
inden for en frist, der er fastsat i EU-lovgivningen, og i første omgang med priser, der ligger
under kostprisen. Denne løsning gør det muligt at foretage en gradvis prisregulering for
sårbare forbrugere. For i højere grad at inddrage forbrugerne begrænses brugen af gebyrer i
forbindelse med kontraktopsigelse. De nationale myndigheder indfører et
certificeringsværktøj, der skal fremme forbrugernes tillid til sammenligningswebsteder.
Derudover skal en række overordnede principper om minimumskrav til indholdet sikre, at
energiregningerne er klare og lette at forstå. Medlemsstaterne skal ydermere overvåge antallet
af husholdninger, der lever med energifattigdom. Endelig sikres der ikkediskrimerende
adgang til forbrugeroplysninger med henblik på at lade nye markedsaktører og
energitjenesteselskaber udvikle nye tjenester.
Andre muligheder, der blev overvejet, men afvist, omfattede en fuldstændig harmonisering af
forbrugerlovgivningen sammen med en omfattende forbrugerbeskyttelse; fritagelser for
prisregulering fastsat på EU-plan på baggrund af enten en forbrugstærskel eller en pristærskel;
en standardmodel for databehandling, der skal håndhæves af en neutral markedsaktør, som
også har ansvaret herfor, såsom en TSO; forbud mod alle gebyrer i forbindelse med
operatørskift, herunder opsigelsesgebyrer, og delvis harmonisering af indholdet i
energiregninger; og endelig indførelse af en EU-ramme til overvågning af energifattigdom på
grundlag på en energieffektivitetsundersøgelse udført af medlemsstaterne om boligmassen
samt forebyggende foranstaltninger til undgåelse af forsyningsafbrydelser. Disse
løsningsmodeller blev alle afvist pga. nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Stort
set ingen af de hørte interessenter mente, at det var en mulighed at fastholde status quo.
Forbedring af de institutionelle rammer og agenturets rolle
Den tredje pakkes institutionelle rammer har til formål at fremme samarbejdet både mellem
de nationale reguleringsmyndigheder og mellem transmissionssystemoperatørerne. ACER og
ENTSO'erne har, siden de blev oprettet, spillet en afgørende rolle i forbindelse med
udviklingen af et fungerende indre elektricitetsmarked. Den seneste udvikling på de
europæiske energimarkeder, som omhandles i denne konsekvensanalyse og de efterfølgende
forslag til initiativet angående markedets udformning gør det nødvendigt at tilpasse de
institutionelle rammer. Derudover har gennemførelsen af den tredje pakke også fremhævet
nogle områder, hvor der er plads til forbedringer, for så vidt angår rammen for ACER og
ENTSO'erne. Det blev afvist at bevare status quo, for så vidt angår reformen af de
institutionelle rammer, da det ville medføre huller i reguleringen og markedstilsynet. Dette er
i overensstemmelse med udviklingen af markedsbestemmelser, der fastsættes andetsteds i
dette forslag og med den igangværende udvikling på EU-plan af sekundær lovgivning.
En ikkelovgivningsmæssig tilgang med "strengere håndhævelse" og frivilligt samarbejde uden
nye supplerende foranstaltninger for tilpasning til de institutionelle rammer blev overvejet. En
bedre håndhævelse af den eksisterende lovgivning indebærer fortsat gennemførelse af den
DA 17 DA
tredje pakke og fuld gennemførelse af netregler og retningslinjer – som beskrevet i
løsningsmodellen "business as usual" – kombineret med en strengere håndhævelse. En
strengere håndhævelse alene ville dog ikke udgøre en forbedring af den nuværende
institutionelle ramme.
Man overvejede også en lovgivningsmæssig løsningsmodel, hvor ACER omdannes til en
fælleseuropæisk reguleringsmyndighed, men dette blev i sidste ende afvist. Hvis agenturet
skulle udføre en sådan funktion, ville det kræve, at agenturets budget og antallet af
medarbejdere blev væsentligt forhøjet, eftersom der ville blive behov for mange eksperter i
agenturet. Desuden bør de nationale reguleringsmyndigheder fortsat være involveret i
agenturets beslutningsproces, og de nationale reguleringsmyndigheders flertalsafgørelser bør
ikke systematisk erstattes af afgørelser truffet af agenturets direktør.
Det blev derfor overvejet, hvordan ACER kunne forbedres på baggrund af den eksisterende
ramme. Den løsningsmodel, som konsekvensanalysen støtter op om, gør det muligt at tilpasse
EU's institutionelle ramme til de nye realiteter, som elsystemet står over for. Med denne
løsning tackles desuden det deraf følgende behov for yderligere regionalt samarbejde og de
eksisterende og forventede huller i lovgivningen på energimarkedet, hvilket giver en vis
fleksibilitet med hensyn til at anvende både en bottom-up- og en top-down-tilgang.
Med henblik på at tackle de eksisterende huller i lovgivningen, for så vidt angår de nationale
reguleringsmyndigheders tilsynsfunktioner på regionalt niveau, ville der med de politiske
tiltag under denne løsningsmodel desuden blive fastsat en fleksibel lovgivningsmæssig ramme
for forbedring af den regionale koordinering og de nationale reguleringsmyndigheders
beslutningstagning. Med denne løsningsmodel indføres en ordning, hvor de nationale
reguleringsmyndigheder i regionen (f.eks. ROC og andre myndigheder, der oprettes som følge
af de foreslåede initiativer om markedsudformningen) træffer koordinerede regionale
afgørelser og fører tilsyn med visse emner, og ACER kommer til at være med til at sikre
Unionens interesser.
Grundlæggende rettigheder
Nærværende forslag kan have indvirkning på en række grundlæggende rettigheder fastsat ved
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig: retten til respekt for
privatliv og familieliv (artikel 7), retten til beskyttelse af personoplysninger (artikel 8),
forbuddet mod forskelsbehandling (artikel 21), retten til social bistand (artikel 34), adgang til
tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (artikel 36), integration af et højt
miljøbeskyttelsesniveau (artikel 37) og adgang til effektive retsmidler (artikel 47).
Dette behandles ved en række bestemmelser om forbrugerbeskyttelse, energifattigdom,
beskyttelse af sårbare kunder, adgang til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse,
databeskyttelse og privatlivets fred.
Et resumé af konsekvensanalysen findes på Kommissionens websted24
sammen med den
positive udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol.
• Målrettet regulering og forenkling
Forslaget kan medføre øgede administrative krav, omend i begrænset omfang. Ved f.eks. at
give alle teknologier lige muligheder for at deltage fuldt ud på energimarkederne, ville disse
teknologier skulle overholde en række krav til markedsoverensstemmelse, hvilket kan
medføre en vis administrativ byrde.
24
[OP: Please insert Link to Impact Assessment]
DA 18 DA
Foranstaltningerne til forbedring af likviditet og integrering af energimarkederne kan desuden
medføre kortsigtede konsekvenser for virksomhederne, eftersom de ville skulle tilpasse sig de
nye energihandelsordninger. Disse konsekvenser betragtes dog som minimale i forhold til
grundscenariet, hvor der intet foretages, da den økonomiske gevinst ved reformen i høj grad
vil opveje enhver kort- eller langsigtet administrativ omorganisering.
På samme måde vil den gradvise udfasning af prisregulering på medlemsstatsplan kræve, at
de nationale reguleringsmyndigheder forbedrer indsatsen for at overvåge markederne og
sikrer effektiv konkurrence og forbrugerbeskyttelse. Det øgede forbrugerengagement, som
naturligt vil øge konkurrencen på markedet, kan udligne disse konsekvenser.
De aktiviteter, der skal gennemføres som led i den opdaterede institutionelle ramme, medfører
også en række nye administrative krav til de nationale reguleringsmyndigheder og
transmissionssystemoperatørerne. Det indebærer, at de skal deltage i ACER og de
beslutningsprocesser, der skal føre til, at der opnås enighed om metoder og praksis for
problemfri handel med energi på tværs af grænserne.
En detaljeret beskrivelse af de administrative og økonomiske konsekvenser for
virksomhederne og de offentlige myndigheder, for så vidt angår de enkelte politiske
løsningsmodeller, findes i kapitel 6 i konsekvensanalysen.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Den budgetmæssige virkning af forslaget under nærværende pakke vedrører ressourcerne for
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og beskrives i
finansieringsoversigten til Kommissionens forslag til omarbejdning af forordningen om
oprettelse af ACER. De nye funktioner, som ACER skal varetage, navnlig for så vidt angår
vurderingen af systemtilstrækkelighed og oprettelsen af regionale driftscentre, kræver, at
agenturet frem til 2020 ansætter op mod 18 fuldtidsækvivalenter og samtidig gradvist tildeles
de nødvendige finansielle midler.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Kommissionen vil føre tilsyn med medlemsstaternes og andre aktørers gennemførelse og
overholdelse ved hjælp af de bestemmelser, der ender med at blive vedtaget, og eventuelt
træffe håndhævelsesforanstaltninger. Derudover vil Kommissionen, ligesom den allerede har
gjort inden for rammerne af gennemførelsen af den tredje energipakke, udarbejde
vejledninger i gennemførelsen af de vedtagne bestemmelser.
I forbindelse med overvågning og gennemførelse bistås Kommissionen navnlig af ACER.
Agenturets årlige rapport og Kommissionens sideløbende evalueringer samt
elektricitetskoordinationsgruppens rapportering er alle omfattet af bestemmelserne i forslaget.
Agenturet vil blive opfordret til at foretage en yderligere gennemgang af
overvågningsindikatorerne for at sikre, at de stadig er relevante i forhold til overvågningen af
udviklingen af nærværende forslags målsætninger, således at disse afspejles korrekt i bl.a.
ACER's årlige markedsovervågningsrapport.
Sideløbende med de foreslåede initiativer vil Kommissionen fremsætte et forslag om
forvaltning af energiunionen, som skal strømline planlægnings-, rapporterings- og
overvågningskravene. På baggrund af nævnte forslag om forvaltning af energiunionen vil
overvågnings- og rapporteringskravene til Kommissionen og medlemsstaterne under den
DA 19 DA
tredje energipakke blive integreret i horisontale status- og overvågningsrapporter. Yderligere
oplysninger om strømlining af overvågnings- og rapporteringskravene findes i
konsekvensanalysen af forvaltningen af energiunionen.
En mere indgående behandling af overvågningsmekanismer og benchmarkindikatorer findes i
kapitel 8 i konsekvensanalysen.
6. REDEGØRELSE FOR FORSLAGENES BESTEMMELSER
• Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det
indre elektricitetsmarked (omarbejdning)
I kapitel I i det foreslåede direktiv præciseres anvendelsesområdet og genstanden for
direktivet med fokus på forbrugerne og det indre markeds betydning samt de vigtigste
principper herfor. Desuden ajourføres de vigtigste definitioner, der anvendes i direktivet.
I kapitel II i det foreslåede direktiv fastsættes det overordnede princip, at medlemsstaterne
skal sørge for, at EU's elmarked er konkurrencedygtigt, forbrugerorienteret, fleksibelt og
ikkediskriminerende. Det understreges, at nationale bestemmelser ikke må udgøre en unødig
hindring for grænseoverskridende strømme, forbrugerdeltagelse eller investeringer. Desuden
fastsættes princippet om, at prisdannelsen på udbudssiden skal være markedsbaseret med
forbehold af behørigt begrundede undtagelser. I samme kapitel præciseres visse principper
vedrørende elmarkedernes funktionsmåde, såsom retten til at vælge leverandør. Desuden
ajourføres en række regler om mulige offentlige serviceforpligtelser, som medlemsstaterne
under visse omstændigheder kan pålægge energiselskaberne.
I kapitel III i forslaget til direktivet styrkes de allerede eksisterende forbrugerrettigheder, og
der indføres nye rettigheder, der sætter forbrugerne i centrum på energimarkedet ved at sikre,
at de har en vis grad af medbestemmelse og er bedre beskyttet. Der opstilles regler om mere
gennemskuelige faktureringsoplysninger og certificering af sammenligningsværktøjer.
Kapitlet indeholder bestemmelser til sikring af, at forbrugerne frit kan vælge og skifte
leverandør eller forsyningsvirksomhed, har adgang til kontrakter med dynamiske priser, har
mulighed for at bidrage til prisfleksibelt elforbrug og producere og forbruge egen elektricitet.
Forbrugerne har ret til at bede om en intelligent måler med en række minimumsfunktioner.
Ved at præcisere de dataforvaltningsansvarliges rolle og fastsætte et fælles europæisk
dataformat, som Kommissionen skal udarbejde i en gennemførelsesretsakt, forbedres de
eksisterende regler om forbrugernes mulighed for at dele deres data med leverandører og
tjenesteydere. Desuden har direktivet til hensigt at sikre, at medlemsstaterne tager hånd om
energifattigdom. Medlemsstaterne skal ydermere fastlægge rammerne for uafhængige
forsyningsvirksomheder og prisfleksibelt elforbrug efter principper, der muliggør fuld
markedsdeltagelse. Der fastsættes en ramme for lokale energifællesskaber, der kan indgå i
lokal produktion, distribution, sammenlægning, lagring, levering eller
energieffektivitetstjenester. Sluttelig præciseres nogle eksisterende bestemmelser om
intelligente målere, kontaktpunkter, adgang til alternativ tvistbilæggelse, forsyningspligt og
sårbare forbrugere.
Kapitel IV i forslaget til direktiv indeholder en række præciseringer vedrørende
distributionssystemoperatørernes opgaver, navnlig deres aktiviteter i forbindelse med udbud
af netværkstjenester, med henblik på at sikre fleksibilitet, integrering af elektriske køretøjer
og dataforvaltning. Derudover præciseres distributionssystemoperatørernes rolle med hensyn
til lagring og ladestandere til elektriske køretøjer.
DA 20 DA
Kapitel V i forslaget til direktiv sammenfatter de almindelige bestemmelser, der skal gælde
for TSO'erne. Det er hovedsagelig baseret på eksisterende tekst med en yderligere præcisering
af hjælpefunktioner og de regionale driftscentre.
Kapitel VI, hvor bestemmelserne om funktionsadskillelse, der blev udviklet i den tredje
energipakke, fastsættes, forbliver uændret, for så vidt angår de vigtigste materielle
bestemmelser om funktionsadskillelse, navnlig når det gælder de tre ordninger for TSO'er
(ejerskabsmæssig adskillelse, uafhængige systemoperatører og uafhængige
transmissionssystemoperatører), og for så vidt angår bestemmelserne om udpegning af og
certificering af distributionssystemoperatører. Distributionssystemoperatørernes mulighed for
at eje lagerfaciliteter eller yde hjælpefunktioner præciseres.
Kapitel VII i forslaget til direktiv indeholder bestemmelser om oprettelse, beføjelser og
funktioner samt regler for driften af de uafhængige nationale energireguleringsmyndigheder. I
forslaget er der især fokus på reguleringsmyndighedernes pligt til at samarbejde med
tilgrænsende reguleringsmyndigheder og ACER i grænseoverskridende tilfælde, og listen
over reguleringsmyndighedernes opgaver ajourføres, bl.a. for så vidt angår overvågning af de
nyligt oprettede regionale driftscentre.
I kapitel VIII i forslaget til direktiv ændres nogle generelle bestemmelser, bl.a. om
undtagelser fra direktivet, udøvelse af beføjelser delegeret af Kommissionen og det udvalg,
der er nedsat efter udvalgsproceduren i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011.
I de nye bilag til forslaget til direktiv opstilles flere krav til sammenligningsværktøjer,
fakturering og faktureringsoplysninger, og de tidligere krav til intelligente målere og
lanceringen heraf ændres.
• Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre
elektricitetsmarked (omarbejdning)
I kapitel I i den foreslåede forordning fastsættes anvendelsesområdet og genstanden samt
definitionerne på de anvendte termer. Det understreges, hvor vigtigt det er ikke at have
forvredne markedssignaler, hvis der skal skabes øget fleksibilitet, og hvis dekarbonisering og
innovation skal fremmes. Desuden ajourføres og suppleres de vigtigste definitioner, der er
anvendt i forordningen.
I kapitel II i den foreslåede forordning indføres der en ny artikel, der fastsætter de
nøgleprincipper, som national energilovgivning skal overholde for at sikre et velfungerende
indre elektricitetsmarked. I kapitlet fastsættes også de vigtigste juridiske principper for handel
med elektricitet inden for forskellige tidsrammer for handel (balance-, intraday-, day-ahead-
og forwardmarkeder), herunder principper for prisdannelse. Kapitlet præciserer princippet om
balanceansvar og opstiller en ramme for mere markedskompatible regler for fordeling og
indskrænkning af produktionen og for prisfleksibelt elforbrug, bl.a. betingelser for enhver
undtagelse fra disse regler.
Kapitel III i den foreslåede forordning beskriver den proces, hvorved budområderne skal
afgrænses på koordineret vis, hvilket er i overensstemmelse med den revisionsproces, der blev
indført med forordning (EU) 2015/1222 om fastsættelse af retningslinjer for
kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger25
. Med henblik på at tage hånd
om det vedvarende problem med betydelige nationale begrænsninger af grænseoverskridende
25
Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for
kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (EUT L 197 af 25.7.2015, s. 24).
DA 21 DA
elektricitetsstrømme er betingelserne for sådanne ekstraordinære begrænsninger præciseret,
navnlig ved regler som skal sikre, at elimport og -eksport ikke begrænses af nationale aktører
af økonomiske årsager. Kapitlet indeholder yderligere ændringer til allerede eksisterende
principper for nettariffer for transmission og distribution og fastsætter en procedure for
fremme af en gradvis konvergens af metoderne for transmissions- og distributionstariffer. Der
fastsættes ligeledes regler for brugen af flaskehalsindtægter.
I kapitel IV i den foreslåede forordning fastsættes der nye generelle principper for, hvordan
medlemsstaterne på koordineret vis skal håndtere problemer med ressourcetilstrækkeligheden.
Der fastsættes principper og en procedure for udviklingen af en europæisk vurdering af
ressourcetilstrækkeligheden for bedre at kunne fastslå behovet for kapacitetsmekanismer og –
efter omstændighederne – for at medlemsstaterne fastsætter en pålidelighedsstandard. Det
præciseres, hvordan og på hvilke betingelser kapacitetsmekanismerne kan indføres på
markedskompatibel vis. Ligeledes klarlægges markedskompatible principper for
udformningen af kapacitetsmekanismer, herunder regler for deltagelsen af kapacitet, der
findes i en anden medlemsstat, og regler for brugen af sammenkobling. Det fastsættes,
hvordan de regionale driftscentre, de nationale TSO'er, ENTSO'en for elektricitet og de
nationale reguleringsmyndigheder via ACER vil være involveret i udviklingen af tekniske
parametre for deltagelse i kapaciteter, der findes i en anden medlemsstat, såvel som de
operationelle regler for deres deltagelse.
Kapitel V i den foreslåede forordning fastsætter ENTSO for elektricitets opgaver og pligter og
ACER's overvågningsopgaver i den forbindelse, samtidig med at dets forpligtelse til at handle
uafhængigt og til Europas bedste præciseres. De regionale driftscentres opgave defineres, og
der fastsættes kriterier og en procedure for indkredsning af, hvilke systemdriftsregioner der er
dækket af de enkelte regionale driftscentre, samt hvilke koordineringsfunktioner disse centre
varetager. Derudover fastsættes samarbejdsordninger og organisatoriske foranstaltninger,
høringskrav, krav og procedurer for vedtagelsen af afgørelser og henstillinger og revisionen
heraf, bestyrelsens sammensætning og ansvar og de regionale driftscentres
erstatningsansvarsordninger. Kapitlet indeholder også regler for sammenkobling af
kraftvarmeenheder, hvilket førhen var omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet. Reglerne vedrørende den ti-årige
netudviklingsplan, ordningen for kompensation mellem transmissionssystemoperatører,
informationsudveksling og certificering forbliver i vid udstrækning uændrede.
Med kapitel VI i den foreslåede forordning oprettes der en europæisk enhed for
distributionssystemoperatører, og der fastsættes en procedure for enhedens oprettelse og
opgaver, bl.a. for høring af interessenterne. Desuden fastsættes nærmere regler for
samarbejdet mellem distributionssystemoperatørerne og TSO'erne med hensyn til planlægning
og drift af nettene.
I kapitel VII i den foreslåede forordning fastsættes de beføjelser og regler, som
Kommissionen allerede har til at vedtage delegerede retsakter i form af netregler eller
retningslinjer. Der gives præciseringer med hensyn til den juridiske karakter og vedtagelsen af
netregler og retningslinjer, og deres mulige indhold udvides til at omfatte områder såsom
distributionstakststrukturer, regler for tilrådighedsstillelse af ikke-frekvensrelaterede
systembærende tjenester, prisfleksibelt elforbrug, energilagring og afkortning af bud, regler
for cybersikkerhed, regler vedrørende de regionale driftscentre samt begrænsning af
elproduktion og omfordeling af produktion og efterspørgsel. Proceduren for udarbejdelsen af
netregler for elektricitet forenkles og ensrettes, hvilket giver de nationale
reguleringsmyndigheder mulighed for inden for rammerne af ACER at træffe afgørelse om
emner vedrørende gennemførelsen af netregler og retningslinjer. Desuden inddrages den
DA 22 DA
europæiske enhed for distributionssystemoperatører og andre interessenter i højere grad i
udviklingen af forslag til netregler.
I kapitel VIII i den foreslåede forordning fastsættes de afsluttende bestemmelser, herunder de
allerede eksisterende regler for undtagelser for nye direkte jævnstrømsforbindelser fra visse
krav i eldirektivet og elforordningen, idet proceduren for de nationale
reguleringsmyndigheders efterfølgende ændringer heraf præciseres.
I bilaget til den foreslåede forordning beskrives de opgaver, som de regionale driftscentre er
blevet pålagt i henhold til forordningen.
• Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske
Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder
(omarbejdning)
Generelt foreslås det, at reglerne vedrørende ACER tilpasses den fælles tilgang til EU's
decentraliserede agenturer, som er aftalt mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-
Kommissionen26
("den fælles tilgang"). ACER er på nuværende tidspunkt imidlertid sikret
visse begrænsede undtagelser fra den fælles tilgang.
I kapitel I i den foreslåede forordning beskrives ACER's rolle, målsætninger og opgaver og
den type retsakter, det kan vedtage, ligesom der fastsættes regler for høring og overvågning.
Listen over opgaver er ajourført, så den omfatter de opgaver inden for overvågning af
engrosmarkedet og grænseoverskridende infrastruktur, som ACER er blevet pålagt efter
forordningens vedtagelse.
Hvad angår vedtagelsen af netreglerne for elektricitet får ACER mere ansvar med hensyn til
udarbejdelse og indgivelse til Kommissionen af det endelige forslag til en netregel, mens
ENTSO-E bevarer rollen som teknisk ekspert. Forslaget giver ligeledes
distributionssystemoperatørerne mulighed for at være formelt repræsenteret på EU-niveau,
navnlig i forbindelse med udviklingen af forslag til netregler, hvilket er i overensstemmelse
med deres øgede ansvar. Agenturet gives beføjelse til at fastlægge vilkår, metoder og
algoritmer for gennemførelsen af netreglerne og retningslinjerne for elektricitet.
Hvad angår opgaver i regionalt regi, som kun vedrører et begrænset antal nationale
reguleringsmyndigheder, indføres der en regional beslutningsproces. Direktøren vil som følge
heraf skulle afgive udtalelse om, hvorvidt det pågældende spørgsmål først og fremmest er af
regional karakter. Hvis repræsentantskabet når til enighed om, at dette er tilfældet, vil et
regionalt underudvalg under repræsentantskabet forberede den pågældende afgørelse, som
efterfølgende vil blive truffet eller afvist af selve repræsentantskabet. I andre tilfælde vil
repræsentantskabet selv træffe en afgørelse uden et regional underudvalgs deltagelse.
Kapitlet beskriver også en række af ACER's nye opgaver vedrørende koordinering af visse
funktioner i forbindelse med de regionale driftscentre under agenturet og overvågning af de
udpegede elektricitetsmarkedsoperatører samt godkendelse af metoder og forslag knyttet til
produktionens tilstrækkelighed og risikoberedskab.
Kapitel II i den foreslåede forordning indeholder organisatoriske bestemmelser vedrørende
bestyrelsen, repræsentantskabet, direktøren, klagenævnet og som en ny bestemmelse
agenturets arbejdsgrupper. Om end flere individuelle bestemmelser tilpasses den fælles
tilgang til EU's decentraliserede agenturer eller Rådets nye stemmeregler, er de væsentligste
kendetegn ved den eksisterende forvaltningsstruktur, navnlig repræsentantskabet, bevaret.
26
Se den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-
Kommissionen om decentraliserede agenturer af 19.7.2012.
DA 23 DA
ACER's afvigelse fra den fælles tilgang begrundes som følger:
De vigtigste målsætninger med den europæiske elektricitetspolitik, nemlig
forsyningssikkerhed, prismæssigt overkommelig elektricitet og dekarbonisering, kan nås mest
omkostningseffektivt ved et integreret europæisk elektricitetsmarked. Som følge heraf er
eltransmissionsinfrastrukturen gradvist mere indbyrdes forbundet, stadigt større mængder
elektricitet handles på tværs af grænserne, produktionskapaciteten deles på europæisk plan, og
transmissionssystemet drives under hensyntagen til regionale og grænseoverskridende
aspekter. Nærværende lovpakke er med til yderligere at fremme denne udvikling, som
forventes at resultere i effektivitetsgevinster til gavn for de europæiske kunder.
En forudsætning for oprettelsen af et indre energimarked er, at der åbnes for konkurrencen i
sektoren. Også i andre sektorer af økonomien har åbningen af elektricitetsmarkedet krævet
nye forskrifter, navnlig med hensyn til transmissions- og distributionssystemet, og
reguleringstilsyn. Der er i den forbindelse oprettet uafhængige reguleringsmyndigheder. Disse
enheder har fortsat et særligt ansvar, når det drejer sig om at overvåge overholdelsen af
nationale og europæiske regler for elsektoren.
Med den tiltagende grænseoverskridende handel og systemdrift, der tager den regionale og
europæiske kontekst i betragtning, er de nationale reguleringsmyndigheder imidlertid nødt til i
stigende grad at koordinere deres indsats med nationale reguleringsmyndigheder i andre
medlemsstater. ACER blev oprettet som en platform for denne interaktion og har varetaget
denne opgave siden 2011. Repræsentantskabet, der består af seniorrepræsentanter for de
nationale reguleringsmyndigheder og en repræsentant for Kommissionen uden stemmeret, er
således det organ inden for agenturet, som sammen med ACER's personale forbereder de
fleste af agenturets udtalelser, henstillinger og afgørelser. De første år af agenturets eksistens
har vist, at repræsentantskabet formår at bidrage effektivt til udførelsen af agenturets opgaver.
Eftersom energimarkederne stadig i høj grad reguleres på nationalt niveau, spiller de nationale
reguleringsmyndigheder en vigtig rolle for energimarkederne. ACER's vigtigste opgaver er
ikke at udøve Kommissionens delegerede reguleringskompetencer, men at koordinere de
uafhængige nationale reguleringsmyndigheders afgørelser. Nærværende lovforslag bevarer i
vid udstrækning denne rollefordeling. I den eksisterende struktur er magten nøje fordelt
mellem de forskellige aktører under hensyntagen til de særlige karakteristika ved et indre
energimarked i udvikling. En ændring af balancen på nuværende tidspunkt kan bringe
gennemførelsen af de politiske initiativer i lovforslagene i fare og vil følgelig udgøre en
hindring for den videre integration af energimarkedet, hvilket er hovedformålet med
nærværende forslag. Det virker derfor overilet at overføre beslutningsbeføjelserne til et
repræsentantskab, jf. den fælles tilgang. Det forekommer derimod mere hensigtsmæssigt at
bevare den nuværende struktur, som sikrer, at de nationale reguleringsmyndigheder handler,
uden at EU-institutionerne eller medlemsstaterne griber ind i konkrete sager. Samtidig er
reguleringsmyndighedernes samlede indsats genstand for EU-institutionernes godkendelse via
programmerings-, budget- og strategidokumenter. EU-institutionerne er også involveret i
administrative anliggender. Det foreslås derfor ikke at ændre det eksisterende
repræsentantskabs struktur og arbejdsgang.
Det foreslås heller ikke at tilpasse konceptet med bestyrelsen til bestyrelsesmodellen i den
fælles tilgang. Agenturets bestyrelse har i de senere år vist sig yderst effektivt i sin
eksisterende form. Dens arbejdsgang sikres af repræsentanter fra Europa-Parlamentet, Rådet
og Kommissionen.
Selv om Kommissionen på nuværende tidspunkt ikke finder det hensigtsmæssigt fuldt ud at
tilpasse agenturets forvaltningsstruktur til den fælles tilgang, vil den fortsat holde øje med, om
de beskrevne afvigelser fra den fælles tilgang stadig er berettigede. Den næste evaluering skal
DA 24 DA
efter planen finde sted i 2021, hvor der udover en vurdering af agenturets målsætninger,
mandat og opgaver særligt vil være fokus på dets forvaltningsstruktur.
Kapitel III i den foreslåede forordning omfatter finansielle bestemmelser. Det foreslås at
tilpasse adskillige individuelle bestemmelser til den fælles tilgang til decentraliserede
agenturer.
I kapitel IV i den foreslåede forordning ajourføres flere individuelle bestemmelser i
overensstemmelse med den fælles tilgang, og kapitlet indeholder i øvrigt stort set uændrede
bestemmelser vedrørende personale og ansvar.
DA 25 DA
714/2009 (tilpasset)
2016/0379 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om det indre marked for elektricitet
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Europæiske Fællesskab, ⌦ traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, ⌫ særlig artikel 95 ⌦ 194, stk. 2 ⌫,
under henvisning til forslag fra ⌦ Europa ⌫-Kommissionen,
⌦ efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
⌫
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,
efter den ⌦ almindelige lovgivningsprocedure ⌫, og
ud fra følgende betragtninger:
nyt
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/200927
er blevet ændret
væsentligt flere gange. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør forordningen af
klarhedshensyn omarbejdes.
714/2009 betragtning 1
(tilpasset)
nyt
(2) Energiunionen tilsigter at give forbrugerne – husholdninger og virksomheder –
sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og billig energi. Historisk set har elsystemet
27
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for
netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse af
forordning (EF) nr. 1228/2003 (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 15).
DA 26 DA
været domineret af vertikalt integrerede, ofte offentligt ejede, monopolvirksomheder
med store centraliserede kernekraftværker eller fossilt fyrede kraftværker. Formålet
med det indre marked for elektricitet, som siden 1999 gradvis har taget form, er at
stille en reel valgmulighed reelle valgmuligheder til rådighed for alle forbrugere i
⌦ Unionen ⌫ Fællesskabet, både privatpersoner ogsom erhvervsdrivende, åbne nye
forretningsmuligheder og fremme handelen over grænserne, så der kan opnås
effektiviseringsgevinster, konkurrencedygtige priser, højere servicestandarder, og at
bidrage til øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed. Det indre marked for
elektricitet har øget konkurrencen, især på engrosmarkederne, og handelen over
grænserne. Det danner fortsat grundlaget for et effektivt energimarked. 
nyt
(3) Europas energisystem er ved at gennemgå den mest gennemgribende forandring i
årtier, og markedet for elektricitet indtager en central plads i denne forandring. Det
fælles mål om at dekarbonisere energisystemet skaber nye muligheder og udfordringer
for alle markedsdeltagere. Samtidig vil den teknologiske udvikling åbne mulighed for
nye former for forbrugernes medvirken og samarbejde på tværs af landegrænser.
(4) Statslige indgreb, ofte udformet på en ukoordineret måde, har ført til øget forvridning
af engroselektricitetsmarkedet, hvilket har haft negativ indvirkning på investeringerne
og handelen på tværs af grænserne.
(5) Elkunder var tidligere helt passive kunder, der ofte købte elektricitet til regulerede
priser, som ikke havde en direkte relation til markedet. Fremover skal kunder have
mulighed for at deltage i markedet på lige fod med andre markedsdeltagere.
Fremtidens elsystem bør gøre brug af alle disponible fleksibilitetsmuligheder for at
integrere den vedvarende energis voksende andel, bl.a. prisfleksibelt elforbrug og
lagring. For at opnå effektiv dekarbonisering til de lavest mulige omkostninger må
elsystemet også tilskynde til energieffektivitet.
(6) Øget markedsintegration og omstillingen til en mere fluktuerende elproduktion
kræver, at der gøres en større indsats for at sikre, at de nationale energipolitikker
koordineres med naboerne, og mulighederne for grænseoverskridende handel med
elektricitet udnyttes.
714/2009 betragtning 2-5
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for
det indre marked for elektricitet28
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1228/2003 af 26. juni 2003 om betingelserne for netadgang i forbindelse med
grænseoverskridende elektricitetsudveksling29
har bidraget væsentligt til skabelsen af et
sådant indre marked for elektricitet.
(3) På nuværende tidspunkt er der dog hindringer for salget af elektricitet på lige vilkår og
uden diskrimination eller ugunstige betingelser i Fællesskabet. Navnlig kan endnu ikke alle
28
EUT L 176 af 15.7.2003, s. 37.
29
EUT L 176 af 15.7.2003, s. 1.
DA 27 DA
medlemsstaterne sikre ikke-diskriminerende netadgang og myndighedstilsyn på samme
effektive niveau, ligesom der stadig findes isolerede markeder.
(4) Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 »En energipolitik for Europa« fremhæver,
hvor vigtigt det er at fuldføre det indre marked for elektricitet og skabe lige vilkår for alle
elektricitetsvirksomheder i Fællesskabet. Kommissionens meddelelser af
10. januar 2007»Udsigterne for det indre gas- og elmarked« og »Undersøgelse i henhold til
artikel 17 i forordning (EF) nr. 1/2003 af den europæiske gas- og elsektor (endelig rapport)«
viste, at de nuværende regler og foranstaltninger hverken skaber de fornødne rammer eller
sikrer etablering af sammenkoblingskapacitet, således at målet om et velfungerende, effektivt
og åbent indre marked kan opfyldes.
(5) Udover en effektiv gennemførelse af de nuværende retlige rammer, bør de retlige rammer
for det indre marked for elektricitet, der findes i forordning (EF) nr. 1228/2003, tilpasses i
tråd med disse meddelelser.
nyt
(7) Der er udviklet retlige rammer, som åbner mulighed for at handle elektricitet på tværs
af Unionen. Denne udvikling er blevet understøttet med vedtagelsen af adskillige
netregler og retningslinjer for integration af elmarkederne. Disse netregler og
retningslinjer indeholder bestemmelser om markedsregler, systemdrift og
nettilslutning. For at sikre fuld gennemsigtighed og øge retssikkerheden bør
hovedprincipperne for markedets funktion og kapacitetstildeling i balance-, intraday-,
day-ahead- og forwardmarkedets tidsrammer desuden vedtages efter den almindelige
lovgivningsprocedure og indarbejdes i en fælles retsakt.
(8) Til de centrale markedsprincipper høre, at elpriser skal fastsættes på grundlag af udbud
og efterspørgsel. Disse priser bør afspejle, hvornår der er behov for elektricitet, og
frembringe markedsbaserede incitamenter til at investere i fleksibilitetsmuligheder
såsom fleksibel produktion, samkøringslinjer, prisfleksibelt elforbrug eller lagring.
(9) Dekarboniseringen af elsektoren, hvorved vedvarende energi bliver en vigtig del af
markedet, udgør en central målsætning for energiunionen. Efterhånden, som Unionen
bevæger sig hen imod dekarbonisering af elsektoren, og vedvarende energikilder
udgør en stadig højere andel af markedet, er det afgørende, at markedet fjerner de
eksisterende hindringer for handel på tværs af landegrænser og tilskynder til
investeringer i infrastruktur som f.eks. mere fleksibel produktion, samkøringslinjer,
prisfleksibelt elforbrug og lagring. For at understøtte denne omstilling til variabel og
distribueret produktion og sikre, at energimarkedets principper danner grundlaget for
Unionens elmarkeder, er det afgørende at sætte fornyet fokus på korttidsmarkeder og
prisfastsættelse på grundlag af knaphed.
(10) Korttidsmarkeder vil forbedre likviditeten og konkurrencen ved at give flere
ressourcer mulighed for at deltage fuldt ud på markedet, og dette gælder navnlig de
mere fleksible ressourcer. En effektiv prisfastsættelse på grundlag af knaphed vil
tilskynde markedsdeltagerne til at stå til rådighed, når markedet har størst behov for
det, og sikre, at de kan få dækket deres omkostninger på engrosmarkedet. Det er derfor
afgørende at sikre, at administrative og implicitte prislofter fjernes, så priser fastsat på
grundlag af knaphed tillades at stige op til værdien af det mistede forbrug. Når
korttidsmarkeder og prisfastsættelse på grundlag af knaphed er fuldt ud integreret i
DA 28 DA
markedsstrukturen, vil de bidrage til ophævelse af andre foranstaltninger, f.eks.
kapacitetsmekanismer, for at sikre forsyningssikkerheden. Samtidig forventes
prisfastsættelse på grundlag af knaphed uden prislofter på engrosmarkedet ikke at
påvirke muligheden for pålidelige og stabile priser for slutkunder, bl.a. husholdninger
og SMV.
(11) Undtagelser fra grundlæggende markedsprincipper såsom balanceansvar,
markedsbaseret lastfordeling eller afkortning af bud og special regulering mindsker
fleksibilitetssignaler og fungerer som hindringer for udviklingen af løsninger som
f.eks. lagring, prisfleksibelt elforbrug eller aggregation. Undtagelser er stadig
nødvendige for at undgå en unødvendig administrativ byrde for visse aktører, særlig
husholdninger og SMV'er, men omfattende undtagelser, der gælder hele teknologier,
er ikke i overensstemmelse med målsætningen om at opnå en markedsbaseret og
effektiv dekarbonisering, og de bør derfor afløses af mere målrettede foranstaltninger.
714/2009 betragtning 16
(12) Hvis konkurrencen på det indre marked for elektricitet skal fungere effektivt, er det
nødvendigt, at tarifferne for markedsadgang inklusive samkøringslinjerne i
transmissionssystemet anvendes på gennemsigtig måde og uden forskelsbehandling.
Den disponible kapacitet på disse linjer bør være den størst mulige, som er forenelig
med standarderne for sikker netdrift.
714/2009 betragtning 17
(13) Det er vigtigt at undgå, at afvigende standarder for sikkerhed, funktion og planlægning
anvendt af transmissionssystemoperatører i medlemsstaterne fører til
konkurrenceforvridning. Desuden bør ledig overførselskapacitet og sikkerheds-,
planlægnings- og driftsstandarder, som berører den, kunne overskues af
markedsdeltagerne.
nyt
(14) For på effektiv vis at styre de nødvendige investeringer må priserne også afspejle, hvor
behovet for elektricitet er størst. I et områdebaseret elsystem forudsætter korrekte
lokaliseringsfremmende signaler en sammenhængende, objektiv og pålidelig
fastlæggelse af budområder via en gennemskuelig proces. For at sikre, at Unionens
elnet drives og planlægges på effektiv vis, og at ny produktionskapacitet, prisfleksibelt
elforbrug eller transmissionsinfrastruktur gives effektive prissignaler, bør budområder
afspejle strukturelle kapacitetsbegrænsninger. Navnlig bør overførselskapaciteten ikke
beskæres i bestræbelserne på at løse interne kapacitetsbegrænsninger.
(15) En effektiv dekarbonisering af elsektoren via markedsintegration forudsætter en
systematisk fjernelse af hindringer for handel på tværs af landegrænser for at få bugt
med opsplitning af markedet og give Unionens energikunder fuldt udbytte af fordelene
ved integrerede elmarkeder og konkurrence.
DA 29 DA
714/2009 betragtning 10
(16) I denne forordning fastsættes grundprincipperne for tarifering og kapacitetsfordeling,
og samtidig skabes der mulighed for at vedtage rretningslinjer, der fastlægger de
relevante principper og metoder i nærmere enkeltheder, så der kan ske en hurtig
tilpasning til ændrede vilkår.
714/2009 betragtning 22
(17) Håndteringen af kapacitetsproblemer bør give transmissionssystemoperatørerne og
markedsdeltagerne de rigtige økonomiske signaler og bør være baseret på
markedsmekanismerne.
714/2009 betragtning 11
(18) På et åbent, konkurrencepræget marked bør transmissionssystemoperatørerne have
kompensation for omkostningerne ved at huse grænseoverskridende
elektricitetsstrømme i deres net af de transmissionssystemoperatører, hvorfra de
grænseoverskridende strømme kommer, og de systemer, hvor de pågældende strømme
ender.
714/2009 betragtning 12
(19) Når de nationale nettariffer fastsættes, skal der tages hensyn til de udbetalinger og
indtægter, der skyldes kompensationer mellem transmissionssystemoperatørerne.
714/2009 betragtning 13
(20) Det konkrete beløb, som skal betales for systemadgang på tværs af grænserne, kan
variere betydeligt afhængigt af de involverede transmissionssystemoperatører, og fordi
tariferingssystemernes opbygning i medlemsstaterne er forskellig. En vis
harmonisering er derfor nødvendig for at undgå forvridning af samhandelen.
714/2009 betragtning 21
(21) Der bør være regler for anvendelsen af indtægter, der skyldes procedurer for
håndtering af kapacitetsbegrænsninger, medmindre samkøringslinjens særlige art
berettiger en undtagelse fra disse regler.
nyt
(22) For at skabe lige vilkår for alle markedsdeltagere bør nettariffer anvendes på en måde,
der ikke indebærer positiv eller negativ forskelsbehandling mellem produktion
DA 30 DA
forbundet på distributionsniveauet i forhold til produktion forbundet på
transmissionsniveauet. De må ikke indebære forskelsbehandling af energioplagring, og
de bør hverken virke hæmmende for deltagelse i prisfleksibelt elforbrug eller udgøre
en hindring for forbedringer af energieffektiviteten.
(23) For at øge gennemsigtigheden og sammenligneligheden af fastsættelsen af tariffer i de
tilfælde, hvor bindende harmonisering ikke betragtes som tilstrækkelig, bør
henstillinger om tarifmetoderne udstedes af det europæiske agentur for samarbejde
mellem energireguleringsmyndigheder, der er nedsat ved [omarbejdning af forordning
(EF) nr. 713/2009 som foreslået i COM(2016) 863/2] ("agenturet").
(24) For i højere grad at sikre, at investeringer i transeuropæiske net optimeres, og tage
højde for tilfælde, hvor lønsomme sammenkoblingsprojekter ikke kan etableres
grundet manglende prioritering på nationalt plan, bør anvendelsen af
flaskehalsindtægter genovervejes og alene tillades for at garantere disponibiliteten
samt fastholde eller forøge kapaciteten på samkøringslinjer.
714/2009 betragtning 7
(tilpasset)
(25) Der bør oprettes et europæisk net af transmissionssystemoperatører for elektricitet
(»ENTSO for elektricitet«) til sikring af, at elektricitetstransmissionsnettet forvaltes
optimalt, og der åbnes mulighed for elektricitetshandel og elektricitetsforsyning på
tværs af grænserne i⌦ Unionen ⌫ Fællesskabet. ENTSO for elektricitets opgaver
bør løses i overensstemmelse med ⌦ Unionens ⌫ Fællesskabets konkurrenceregler,
som fortsat vil være gældende for beslutninger, der træffes af ENTSO for elektricitet.
ENTSO for elektricitets opgaver bør være veldefinerede, og dets arbejdsmetode bør
sikre, at det arbejder effektivt, gennemsigtigt og er repræsentativt. Netregler, der
udarbejdes af ENTSO for elektricitet, har ikke til formål at erstatte de nødvendige
nationale netregler for spørgsmål, der ikke vedrører grænseoverskridende
netspørgsmål. Da der kan sikres hurtigere fremskridt ved en regional tilgang, bør
transmissionssystemoperatørerne oprette regionale strukturer inden for rammerne af
den overordnede samarbejdsstruktur og samtidig sikre, at resultaterne på regionalt plan
er forenelige med netregler og ikke-bindende tiårige europæiske ⌦ EU-
⌫netudviklingsplaner. Medlemsstaterne bør fremme samarbejde og overvåge nettets
effektivitet på regionalt plan. Det regionale samarbejde bør være foreneligt med
indførelsen af et konkurrencedygtigt og effektivt indre marked for elektricitet.
nyt
(26) ENTSO for elektricitet bør på et solidt grundlag foretage en vurdering af
ressourcetilstrækkeligheden på mellemlang til lang sigt for at skabe et objektivt
grundlag for at vurdere problemer med tilstrækkelighed. Problemet med
ressourcetilstrækkelighed i relation til kapacitetsmekanismer bør bygge på EU's
vurdering.
(27) Vurderingen af ressourcetilstrækkeligheden på mellemlang til lang sigt (10 year-ahead
til year-ahead), der er fastsat ved denne forordning, tjener et andet formål end de
sæsonbetingede prognoser (seks måneder frem), som er fastsat ved artikel 9 i
[forordning om risikoberedskab som foreslået i COM(2016) 862]. Vurderinger på
DA 31 DA
mellemlang til lang sigt bruges primært til at vurdere behovet for
kapacitetsmekanismer, hvorimod sæsonbetingede prognoser bruges til at henlede
opmærksomheden på risici, der kan opstå i de følgende seks måneder og forventes at
føre til en mærkbar forringelse af elforsyningssituationen. Desuden udfører regionale
driftscentre også regionale tilstrækkelighedsvurderinger som fastlagt i EU-
lovgivningen om driften af eltransmissionssystemet. Disse meget kortfristede
tilstrækkelighedsvurderinger (fra week-ahead til day-ahead) bruges i forbindelse med
systemdrift.
(28) Inden kapacitetsmekanismer indføres, bør medlemsstaterne vurdere, hvilke
forvridende virkninger som følge af lovgivningen der bidrager til problemet
vedrørende ressourcetilstrækkeligheden. Medlemsstaterne bør pålægges at vedtage
foranstaltninger til at fjerne de påviste forvridninger og en tidsplan for deres
gennemførelse. Kapacitetsmekanismer bør kun indføres for de tilbageværende
problemer, som ikke kan løses ved at fjerne sådanne forvridninger.
(29) Medlemsstater, der påtænker at indføre kapacitetsmekanismer, bør opstille
ressourcetilstrækkelighedsmål gennem en gennemsigtig og kontrollerbar proces. Det
bør stå medlemsstaterne frit at fastsætte deres eget ønskede
forsyningssikkerhedsniveau.
(30) Hovedprincipperne for kapacitetsmekanismer bør fastsættes på grundlag af
principperne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi og konklusionerne af GD for
Konkurrences sektorundersøgelse af kapacitetsmekanismer. Eksisterende
kapacitetsmekanismer bør genovervejes i lyset af disse principper. Viser den
europæiske vurdering af ressourcetilstrækkeligheden, at der ikke er problemer med
tilstrækkeligheden, bør der ikke indføres nye kapacitetsmekanismer, og der bør ikke
indgås nye forpligtelser i henhold til eksisterende mekanismer. Anvendelsen af
statsstøttereglerne i medfør af artikel 107-109 i TEUF skal overholdes til enhver tid.
(31) Der bør fastsættes detaljerede regler for at lette effektiv deltagelse på tværs af
landegrænser i andre kapacitetsmekanismer end strategiske reserver.
Transmissionssystemoperatører på tværs af grænserne bør lette adgangen for
interesserede producenter, der ønsker at deltage i kapacitetsmekanismer i andre
medlemsstater. De bør derfor beregne kapacitetsloftet for deltagelse på tværs af
landegrænser, åbne mulighed for deltagelse og kontrollere disponibiliteten. Nationale
regulerende myndigheder bør håndhæve reglerne på tværs af landegrænserne i
medlemsstaterne.
(32) Med tanke på forskellene i de nationale energisystemer og de eksisterende elnets
tekniske begrænsninger vil den bedste tilgang til at opnå fremskridt med hensyn til
markedsintegration ofte være på regionalt niveau. Transmissionssystemoperatørernes
regionale samarbejde bør derfor styrkes. Af hensyn til et effektivt samarbejde bør en
stærkere regional forvaltning og et stærkere myndighedstilsyn fastsættes i en nyt
regelsæt, herunder ved at styrke agenturets beslutningsbeføjelser i forhold med
tværnational relevans. Der kan også være behov for, at medlemsstaterne i
krisesituationer arbejder tættere sammen om at øge forsyningssikkerheden og
begrænse forvridninger af markedet.
(33) Koordineringen mellem transmissionssystemoperatører på regionalt plan er blevet
formaliseret med transmissionssystemoperatørernes obligatoriske deltagelse i RSC'er
(regionale sikkerhedskoordinatorer), der bør suppleres med en styrket institutionel
ramme via oprettelsen af regionale driftscentre. Ved oprettelsen af regionale
driftscentre bør der tages hensyn til eksisterende regionale initiativer, den stadig mere
DA 32 DA
integrerede drift af elsystemerne i hele Unionen bør underbygges, og der bør sørges
for, at de drives effektivt og sikkert.
(34) De regionale driftscentres geografiske udstrækning bør være udformet således, at de
har mulighed for at spille en effektiv koordinerende rolle ved at optimere
transmissionssystemoperatørers drift over større regioner.
(35) De regionale driftscentre bør udføre funktioner, hvor regionaliseringen skaber
merværdi i forhold til funktioner, der udføres på nationalt plan. De regionale
driftscentres funktioner bør omfatte de funktioner, der varetages af den RSC'er, og
andre funktioner i relation til systemdrift, markedets funktion og risikoberedskab.
Realtidsdrift af elsystemet bør ikke indgå i de regionale driftscentres funktioner.
(36) De regionale driftscentre bør primært tilgodese systemet og markedets funktion i
regionen frem for en individuel enheds interesser. De regionale driftscentre bør derfor
overlades beslutningsbeføjelser til at være aktive og styre foranstaltninger, der skal
træffes af systemdriftregionens transmissionssystemoperatører for visse funktioner, og
for de øvrige funktioner have en udvidet rådgivende rolle.
(37) ENTSO for elektricitet bør sørge for, at de regionale driftscentres foranstaltninger
koordineres på tværs af regionernes grænser.
(38) For at styrke effektiviteten af eldistributionsnettene i Unionen og sikre et tæt
samarbejde med transmissionssystemoperatørerne og ENTSO for elektricitet bør der
nedsættes en europæisk enhed for distributionssystemoperatører i Unionen ("EU DSO-
enhed"). EU DSO-enhedens opgaver bør være veldefinerede, og dens arbejdsmetode
bør sikre effektivitet, gennemsigtighed og repræsentativitet blandt Unionens
distributionssystemoperatører. EU DSO-enheden bør arbejde tæt sammen med
ENTSO for elektricitet om at forberede og gennemføre netreglerne, når det er relevant,
og bør arbejde på at vejlede om integration bl.a. af distribueret produktion og lagring i
distributionsnet eller andre områder i relation til forvaltningen af distributionsnet.
714/2009 betragtning 6
(tilpasset)
(39) Navnlig kræves derDer kræves øget samarbejde og samordning mellem
transmissionssystemoperatørerne, så der etableres netregler for tilvejebringelse og
forvaltning af effektiv og gennemsigtig adgang til transmissionsnet på tværs af
grænserne og sikres en samordnet og tilstrækkelig fremsynet planlægning og holdbar
teknisk udvikling af transmissionssystemet i ⌦ Unionen ⌫ Fællesskabet, herunder
etablering af sammenkoblingskapacitet, under behørig hensyntagen til miljøet.
Netreglerne bør være i tråd med de overordnede retningslinjer, som efter deres
beskaffenhed er ikke-bindende (overordnede retningslinjer), og som er opstillet af
agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder, der er oprettet ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om
oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder30
(»agenturet««). Agenturet bør deltage i det gennemsyn, der på grundlag af faktiske
omstændigheder foretages af udkastet til netregler, herunder disses overholdelse af de
overordnede retningslinjer, og det bør have mulighed for at indstille dem til vedtagelse
30
Se side 1 i denne EUT.
DA 33 DA
af Kommissionen. Agenturet bør også vurdere foreslåede ændringer af netreglerne, og
det bør kunne indstille dem til vedtagelse af Kommissionen.
Transmissionssystemoperatørerne bør drive deres net i overensstemmelse med disse
netregler.
714/2009 betragtning 24
(40) For at sikre, at det indre marked for elektricitet fungerer gnidningsløst, bør der
indføres procedurer, som gør det muligt for Kommissionen at træffe afgørelser og
fastlægge rretningslinjer om bl.a. tarifering og kapacitetsfordeling, og som samtidig
sikrer, at medlemsstaternes regulerende myndigheder inddrages i denne proces i givet
fald via deres europæiske sammenslutning. Regulerende myndigheder har sammen
med andre relevante myndigheder i medlemsstaterne en vigtig rolle at spille ved at
bidrage til, at det indre marked for elektricitet er velfungerende.
714/2009 betragtning 8
(tilpasset)
(41) Alle markedsdeltagere har interesse i det arbejde, som ENTSO for elektricitet
forventes at udføre. En effektiv høringsproces er derfor af væsentlig betydning, og
allerede bestående strukturer, der er oprettet for at fremme og strømline
høringsprocessen, såsom Union for the Coordination of Transmission of
Electricity,⌦ ved hjælp af ⌫ nationale reguleringsmyndigheder eller agenturet, bør
spille en vigtig rolle.
714/2009 betragtning 9
(tilpasset)
(42) For at sikre en større gennemsigtighed omkring elektricitetstransmissionsnettet i
⌦ Unionen ⌫ Fællesskabet bør ENTSO for elektricitet udarbejde, offentliggøre og
regelmæssigt ajourføre en ikke-bindende tiårig europæisk ⌦ EU-
⌫netudviklingsplan (⌦ "EU-netudviklingsplan" ⌫»europæisk
netudviklingsplan«). Gennemførlige elektricitetstransmissionsnet og nødvendige
regionale samkøringslinjer, der er relevante fra et kommercielt eller
forsyningssikkerhedsmæssigt synspunkt, bør medtages i denne netudviklingsplan.
nyt
(43) Det fremgår af erfaringerne med udarbejdelse og vedtagelse af netregler, at det er
nyttigt at strømline udviklingsproceduren ved at præcisere, at agenturet har ret til at
revidere udkast til elnetregler, inden de forelægges Kommissionen.
DA 34 DA
714/2009 betragtning 14
Et passende system med langsigtede lokaliseringsfremmende signaler vil være nødvendigt og
bør baseres på det princip, at niveauet for netadgangsafgifter i princippet skal afspejle
balancen mellem produktion og forbrug i det pågældende område på grundlag af en
differentiering af netadgangsafgifterne for producenterne og/eller forbrugerne.
714/2009 betragtning 15
Det vil ikke være hensigtsmæssigt at benytte afstandsbestemte tariffer eller, forudsat der er
indført relevante lokaliseringsfremmende signaler, en særlig tarif, der kun skal betales af
eksportørerne eller importørerne, ud over den generelle afgift for adgang til det nationale
netværk.
714/2009 betragtning 18
Det fremgår af den markedsovervågning, som de nationale regulerende myndigheder og
Kommissionen har foretaget i de senere år, at de nuværende gennemsigtighedskrav og regler
om infrastrukturadgang ikke er tilstrækkelige til at sikre et egentligt velfungerende, åbent og
effektivt indre marked for elektricitet.
714/2009 betragtning 19
Lige adgang til information om systemets aktuelle fysiske kapacitet og effektivitet er en
forudsætning for, at alle markedsdeltagerne kan vurdere den generelle efterspørgsels- og
udbudssituation og afdække årsagerne til bevægelser i engrosprisen. Heri indgår mere
nøjagtig information om elektricitetsproduktion, -udbud og -efterspørgsel, herunder
prognoser, netkapacitet og kapacitet på samkøringslinjerne, strømme og vedligeholdelse samt
balance- og reservekapacitet.
714/2009 betragtning 23
(44) Investeringer i store nye infrastrukturer bør fremmes kraftigt, samtidig med at der
sikres et fuldt funktionsdygtigt indre marked for elektricitet. For at øge den positive
effekt, som undtagne jævnstrømsforbindelser kan få for konkurrencen og
forsyningssikkerheden, bør der ske en afprøvning af markedsinteressen i
projektplanlægningsfasen og vedtages regler om håndtering af
kapacitetsbegrænsninger. Hvis jævnstrømsforbindelserne findes på mere end én
medlemsstats territorium, bør agenturet som en sidste udvej behandle
undtagelsesanmodningen for i højere grad at tage hensyn til konsekvenserne heraf på
tværs af grænserne og for at lette den administrative behandling heraf. I betragtning af
den usædvanlige risikoprofil ved opførelsen af sådanne store undtagne
infrastrukturprojekter bør virksomheder med forsynings- og produktionsinteresser
midlertidigt kunne undtages fra at anvende adskillelsesreglerne fuldt ud, når det drejer
sig om sådanne projekter. Undtagelser, der er indrømmet i henhold til forordning (EF)
DA 35 DA
nr. 1228/200331
, videreføres indtil den planlagte udløbsdato i beslutningen om
undtagelse.
714/2009 betragtning 25
De nationale regulerende myndigheder bør sørge for, at denne forordnings bestemmelser og
de retningslinjer, som vedtages i medfør af den, overholdes.
714/2009 betragtning 20
(45) Øget tillid til markedet forudsætter, at markedsdeltagerne kan være sikre på, at
misbrug kan straffes med sanktioner, som er effektive, står i et rimeligt forhold til
misbruget og har afskrækkende virkning. De kompetente myndigheder bør gives
beføjelser til effektivt at efterforske påstande om markedsmisbrug. Derfor er det
nødvendigt for de kompetente myndigheder at have adgang til data, der rummer
oplysninger om forsyningsvirksomhedernes forretningsbeslutninger. På
elektricitetsmarkedet træffes mange relevante afgørelser af producenterne, som bør
holde oplysninger i forbindelse hermed til rådighed og lettilgængelige for de
kompetente myndigheder i et nærmere bestemt tidsrum. De kompetente myndigheder
bør endvidere regelmæssigt overvåge transmissionssystemoperatørernes overholdelse
af reglerne. Små producenter, der ikke har nogen reel mulighed for at forvride
markedet, bør undtages fra denne pligt.
714/2009 betragtning 26
(46) Medlemsstaterne og de kompetente nationale myndigheder bør forpligtes til at
fremsende relevante oplysninger til Kommissionen. Kommissionen bør behandle disse
oplysninger fortroligt. Kommissionen bør desuden, hvis det er nødvendigt, kunne
indhente de relevante oplysninger direkte hos de pågældende virksomheder, så længe
de kompetente nationale myndigheder orienteres.
714/2009 betragtning 27
(47) Medlemsstaterne bør fastsætte, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse
af denne forordning, og sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i
rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning.
31
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1228/2003 af 26. juni 2003 om betingelserne for
netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling (EUT L 176 af 15.7.2003, s.
1).
DA 36 DA
714/2009 betragtning 28
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i
overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de
nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen32
.
714/2009 betragtning 29
Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at fastsætte eller vedtage de retningslinjer,
der er nødvendige for at tilvejebringe det mindstemål af harmonisering, som er nødvendigt for
at nå målene med denne forordning. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til
formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med
nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren
med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
nyt
(48) Medlemsstaterne og energifællesskabets kontraherende parter bør arbejde tæt sammen
om alle spørgsmål vedrørende udviklingen af en integreret elhandelsregion, og de bør
ikke træffe foranstaltninger, som bringer den videre integration af elmarkederne eller
medlemsstaternes og de kontraherende parters forsyningssikkerhed i fare.
(49) For at sikre det mindstemål af harmonisering, som er nødvendigt af hensyn til et
velfungerende marked, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med
artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til
Kommissionen på områder af grundlæggende betydning for markedsintegrationen.
Disse bør omfatte det geografiske område for transmissionssystemoperatørers
regionale samarbejde, kompensationsbeløbet, der betales mellem
transmissionssystemoperatørerne, vedtagelsen og ændring af netregler og
retningslinjer samt anvendelsen af undtagelsesbestemmelser for nye samkøringslinjer.
Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit
forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i
overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016
om bedre lovgivning33
. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede
retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme
tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til
møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af
delegerede retsakter.
32
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
33
EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
DA 37 DA
714/2009 betragtning 30
(tilpasset)
(50) Målet for denne forordning, nemlig at indføre harmoniserede regler for
grænseoverskridende elektricitetsudveksling, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på ⌦ EU-plan ⌫fællesskabsplan;
⌦ Unionen ⌫ Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse
med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5 ⌦ i traktaten om Den Europæiske
Union ⌫. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. samme artikel, går
denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —
714/2009 betragtning 31
I betragtning af omfanget af de ændringer, der foretages i forordning (EF) nr. 1228/2003, bør
de pågældende bestemmelser af hensyn til klarheden og overskueligheden omarbejdes ved at
samle dem i en ny forordning —
714/2009 (tilpasset)
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Kapitel I
⌦ Genstand, anvendelsesområde og definitioner ⌫
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Denne forordning har til formål at:
nyt
(a) fastlægge grundlaget for en effektiv opfyldelse af den europæiske energiunions
målsætninger, navnlig klima- og energirammen for 203034
, ved at lade
markedssignaler være styrende med henblik på øget fleksibilitet, dekarbonisering og
innovation
(b) fastlægge grundlæggende principper for velfungerende, integrerede elmarkeder med
ikke-diskriminerende markedsadgang for alle udbydere af ressourcer og elkunder,
styrke forbrugeres stilling, åbne mulighed for prisfleksibelt elforbrug og
energieffektivitet, lette aggregation af distribueret efterspørgsel og udbud, samt
medvirke til dekarbonisering af økonomien ved at skabe grundlaget for
34
COM(2014) 15 final.
DA 38 DA
markedsintegration og markedsbaseret betaling for elektricitet produceret fra
vedvarende kilder
714/2009 (tilpasset)
nyt
ca) fastsætte fair regler for den grænseoverskridende handel med elektricitet, for dermed at
øge konkurrencen på det indre marked for elektricitet under hensyntagen til de nationale og
regionale markeders særlige kendetegn. Dette ⌦ omfatter ⌫indebærer indførelsen af en
kompensationsordning for grænseoverskridende strømme af elektricitet og opstilling af
harmoniserede principper for transmissionsafgifter på tværs af grænserne og for fordeling af
ledig kapacitet på samkøringslinjerne mellem de nationale transmissionssystemer
db) fremme udviklingen af et funktionsdygtigt og gennemsigtigt engrosmarked med et højt
forsyningssikkerhedsniveau for elektricitet. Den indeholder mekanismer til harmonisering af
disse regler for grænseoverskridende elektricitetsudveksling.
Artikel 2
Definitioner
1. Definitionerne i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF
[omarbejdning af direktiv 2009/72/EF som foreslået ved COM(2016) 864/2] af 13.
juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet, , artikel 2 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/201135
, artikel 2 i Kommissionens
forordning (EU) nr. 543/201336
og artikel 2 i [omarbejdning af direktivet om fremme
af vedvarende energi  gælder også for denne forordning med undtagelse af
definitionen af "samkøringslinje", der erstattes med følgende: "samkøringslinje":
transmissionslinje, som krydser eller spænder over en grænse mellem medlemsstater,
og som forbinder medlemsstaternes nationale transmissionssystemer
2. ⌦ Desuden forstås ⌫ I denne forordning forståsi denne forordning ved:
(a) "regulerende myndigheder": de regulerende myndigheder, der er omhandlet i
artikel 5735, stk. 1, i [omarbejdning af direktiv 2009/72/EF som foreslået ved
COM(2016) 864/2]direktiv 2009/72/EF
(b) "grænseoverskridende strøm": en fysisk strøm af elektricitet i en medlemsstats
transmissionsnet forårsaget af indvirkning fra aktivitet hos producenter og/eller
⌦ kunder ⌫ forbrugere uden for den pågældende medlemsstat på dennes
transmissionsnet
(c) "kapacitetsbegrænsninger": en situation, hvor alle anmodninger fra
markedsdeltagere om handel mellem to budområder ikke kan tilgodeses, fordi de
ville øve betydelig indflydelse på de fysiske strømme på netelementer, som ikke kan
håndtere disse strømme  en samkøringslinje, der forbinder nationale
35
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og
gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1).
36
Kommissionens forordning (EU) nr. 543/2013 af 14. juni 2013 om indsendelse og offentliggørelse af
data på elektricitetsmarkederne og om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 714/2009 (EUT L 163 af 15.6.2013, s. 1).
DA 39 DA
transmissionsnet, på grund af kapacitetsmangel i samkøringslinjerne og/eller de
pågældende nationale transmissionssystemer ikke har kapacitet til at overføre alle de
fysiske strømme, som den internationale handel, der ønskes af markedsdeltagere,
fører med sig.
(d) »anmeldt eksport«: afsendelse af elektricitet fra én medlemsstat med en
underliggende aftale om, at der samtidig finder en tilsvarende anvendelse (»anmeldt
import«) af elektricitet sted i en anden medlemsstat eller et tredjeland
(e) »anmeldt transit«: tilfælde, hvor der forekommer »anmeldt eksport« af elektricitet,
og hvor den vej, der er udpeget til transaktionen, involverer et land, hvor der hverken
vil finde afsendelse eller samtidig tilsvarende anvendelse af elektriciteten sted
(f) »anmeldt import«: anvendelse af elektricitet i en medlemsstat eller et tredjeland
samtidig med afsendelse af elektricitet (»anmeldt eksport«) i en anden medlemsstat
g)d) "ny samkøringslinje": samkøringslinje, som ikke er etableret senest den 4.
august 2003.
nyt
(e) "strukturel kapacitetsbegrænsning": begrænsning i transmissionssystemet, der er
forudsigelig, geografisk stabil over tid og under normale forhold jævnligt
forekommer i elnettet
(f) "markedsoperatør": en enhed, der leverer en tjeneste, hvor udbud af elektricitet til
salg afstemmes med bud med henblik på at købe elektricitet
(g) "udpeget elektricitetsmarkedsoperatør", også kaldet "NEMO" (nominated electricity
market operator): en markedsoperatør, der af den kompetente myndighed er blevet
udpeget til at udføre opgaver i forbindelse med den fælles day-ahead- eller intraday-
kobling
(h) "værdi af mistet forbrug": et overslag i EUR/MWh af den maksimale elpris, som
kunderne er villige til at betale for at undgå en strømafbrydelse
(i) "balancering": alle aktiviteter og processer inden for alle tidsfrister, med hvilke
transmissionssystemoperatørerne sikrer kontinuerlig opretholdelse af
systemfrekvensen inden for et forud fastsat stabilitetsinterval og overensstemmelse
med den mængde af reserver, som er nødvendig af hensyn til den påkrævede kvalitet
(j) "balanceringsenergi": energi, som transmissionssystemoperatørerne bruger til at
udføre balancering
(k) "leverandør af balanceringstjenester": en markedsdeltager, der leverer
balanceringsenergi og/eller balanceringskapacitet til transmissionssystemoperatører
(l) "balanceringskapacitet": en mængde kapacitet, som en leverandør af
balanceringstjenester har indvilliget i at opretholde, og for hvilken leverandøren af
balanceringstjenester har indvilliget i at afgive bud på en tilsvarende mængde
balanceringsenergi til transmissionssystemoperatøren i kontraktens løbetid
(m) "balanceansvarlig part": en markedsdeltager eller dennes valgte repræsentant, som
har ansvaret for vedkommendes ubalancer på elmarkedet
(n) "periode for afregning af ubalancer": den tidsenhed, for hvilken balanceansvarlige
parters ubalance beregnes
DA 40 DA
(o) "ubalancepris": prisen, positiv, nul eller negativ, i hver periode for afregning af
ubalancer for en ubalance i hver retning
(p) "ubalancepris-område": det område, inden for hvilket en ubalancepris beregnes
(q) "prækvalifikationsproces": en proces med henblik på at verificere, om en leverandør
af balanceringskapacitet opfylder de krav, som transmissionssystemoperatørerne har
fastsat
(r) "reservekapacitet": den mængde frekvenskontrolreserver,
frekvensgenoprettelsesreserver eller erstatningsreserver, der skal være til rådighed
for transmissionssystemoperatøren
(s) "prioriteret lastfordeling": kraftværkers lastfordeling på grundlag af andre kriterier
end den økonomiske rangfølge af bud, og for centrale lastfordelingssystemers
vedkommende netbegrænsninger, idet der gives prioritet til bestemte
produktionsteknologiers lastfordeling
(t) "kapacitetsberegningsregion": det geografiske område, inden for hvilket den
koordinerede kapacitetsberegning anvendes
(u) "kapacitetsmekanisme": en administrativ foranstaltning med det formål at sørge for
et ønsket forsyningssikkerhedsniveau ved at aflønne ressourcer for at stå til rådighed;
dette omfatter ikke foranstaltninger vedrørende systembærende tjenester
(v) "strategisk reserve": en kapacitetsmekanisme, ifølge hvilken ressourcer udelukkende
indgår i lastfordelingen i tilfælde af, at clearing ikke er opnået med day-ahead- og
intraday-markederne, transmissionssystemoperatørerne har udtømt deres
balanceringsressourcer i bestræbelserne på at skabe ligevægt mellem efterspørgsel og
udbud, og ubalancer på markedet i perioder, hvor reserverne indgik i lastfordelingen,
opgøres i henhold til værdien af mistet forbrug
(w) "højeffektiv kraftvarmeproduktion": kraftvarmeproduktion, der opfylder kriterierne i
bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU37
(x) "demonstrationsprojekt": et projekt, der fremviser en teknologi, som er den første af
sin art i Unionen, og som udgør en væsentlig nyskabelse, der rækker langt ud over
det bedste eksisterende tekniske niveau.
Kapitel II
Almindelige bestemmelser for elmarkedet
Artikel 3
Principper vedrørende driften af elmarkeder
1. Medlemsstaterne, de nationale regulerende myndigheder,
transmissionssystemoperatørerne, distributionssystemoperatørerne og
markedsoperatørerne skal sikre, at elmarkederne drives efter følgende principper:
37
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om
ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og
2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
DA 41 DA
(a) prisdannelsen skal være baseret på efterspørgsel og udbud
(b) tiltag, der hindrer prisdannelse baseret på efterspørgsel og udbud eller virker
hæmmende for udviklingen af mere fleksibel produktion, produktion med lav
kulstofintensitet eller mere fleksibel efterspørgsel, skal undgås
(c) kunder skal kunne drage fordel af markedsmuligheder og øget konkurrence på
detailmarkederne
(d) kunder og små virksomheder skal have mulighed for at deltage i markedet ved
aggregation af produktion fra flere produktionsanlæg eller forbrug fra flere
forbrugsanlæg med henblik på at afgive fælles bud på elmarkedet og fælles drift i
elsystemet, jf. dog EU-traktatens konkurrenceregler
(e) markedsregler skal støtte dekarboniseringen af økonomien ved at åbne mulighed for
at integrere elektricitet fra vedvarende energikilder og skabe incitamenter til at øge
energieffektiviteten
(f) markedsregler skal tilvejebringe egnede incitamenter til fremme af investeringer i
produktion, lagring, energieffektivitet og prisfleksibelt elforbrug for at imødekomme
markedets behov og dermed garantere forsyningssikkerheden
(g) hindringer for elektricitetsstrømme på tværs af landegrænser samt transaktioner på
tværs af landegrænser på elmarkeder og markeder for beslægtede tjenester skal
undgås
(h) markedsregler skal åbne mulighed for regionalt samarbejde, når dette er
hensigtsmæssigt
(i) alle produktions-, lagrings- og efterspørgselsressourcer skal deltage på lige fod på
markedet
(j) alle producenter skal være direkte eller indirekte ansvarlige for at sælge den
elektricitet, de producerer
(k) markedsregler skal åbne mulighed for at virkeliggøre og ibrugtage forsknings- og
udviklingsrelaterede fremskridt til gavn for samfundet
(l) markedsregler skal åbne mulighed for en effektiv lastfordeling af produktionsaktiver
og prisfleksibelt elforbrug
(m) markedsregler skal åbne mulighed for, at elproducenter og elforsyningsvirksomheder
indtræder på og forlader markedet ud fra deres vurdering af deres aktiviteters
økonomiske og finansielle lønsomhed
(n) langsigtet risikoafdækning, der giver markedsdeltagere mulighed for at gardere sig
mod risici for prisudsving på markedsvilkår og eliminere usikkerhed om de
fremtidige indtægter, skal kunne handles på børser på en gennemsigtig måde. jf. dog
EU-traktatens konkurrenceregler.
Artikel 4
Balanceansvar
1. Alle markedsdeltagere skal tilsigte systembalance, og de skal være økonomisk
ansvarlige for ubalancer i systemet, som de forårsager. De skal enten være
balanceansvarlige parter eller uddelegere deres ansvar til en balanceansvarlig part
efter eget valg.
DA 42 DA
2. Medlemsstaterne kan vedtage undtagelsesbestemmelser for balanceansvar for:
(a) demonstrationsprojekter
(b) produktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder, eller højeffektive
kraftvarmeværker med en installeret elkapacitet på mindre end 500 kW
(c) anlæg, der er omfattet af støtteordninger, som Kommissionen har godkendt i
henhold til EU's statsstøtteregler i overensstemmelse med artikel 107-109 i
TEUF, og som er sat i drift inden den [OP: ikrafttrædelsesdatoen].
Medlemsstaterne kan med forbehold af Unionens statsstøtteregler tilskynde
markedsdeltagere, som er helt eller delvis undtaget fra balanceansvar, til at
acceptere det fulde balanceansvar mod en passende kompensation.
3. Fra 1. januar 2026 finder stk. 2, litra b), alene anvendelse for produktionsanlæg, der
anvender vedvarende energikilder, eller højeffektive kraftvarmeværker med en
installeret elkapacitet på mindre end 250 kW.
Artikel 5
Balancemarked
1. Alle markedsdeltagere skal have adgang til balancemarkedet enten individuelt eller
gennem aggregation. Balancemarkedsregler og -produkter skal respektere behovet
for at integrere en voksende andel af variabel elproduktion samt en øget
elforbrugsfleksibilitet og fremspirende nye teknologier.
2. Balancemarkeder skal tilrettelægges således, at forskelsbehandling mellem
markedsdeltagere elimineres på effektiv vis, idet der tages hensyn til forskelle i den
tekniske kapacitet af elproduktion fra variable vedvarende energikilder samt
prisfleksibelt elforbrug og lagring.
3. Balanceringsenergi skal anskaffes særskilt fra balanceringskapacitet.
Indkøbsprocesserne skal være gennemsigtige, samtidig med at hensynet til
fortroligheden behørigt iagttages.
4. Balancemarkeder skal sikre driftssikkerheden og samtidig åbne mulighed for
maksimal udnyttelse og en effektiv fordeling af overførselskapaciteten på tværs af
alle tidsrammer i overensstemmelse med artikel 15.
5. Afregningen af balanceringsenergi baseres på marginalpriser. Markedsdeltagerne
skal kunne byde så tæt på realtid, som det er muligt, og som minimum efter det
områdeoverskridende intraday-markeds lukketid som fastsat ved artikel 59 i
Kommissionens forordning (EU) nr. 2015/122238
.
6. Ubalancerne skal afregnes til en pris, som afspejler energiens værdi i realtid.
7. Dimensioneringen af reservekapaciteten skal udføres på regionalt plan i
overensstemmelse med punkt 7 i bilag I. Regionale driftscentre skal bistå
transmissionssystemoperatørerne ved fastlæggelsen af den mængde
balanceringskapacitet, som der er behov for at anskaffe i overensstemmelse med
punkt 8 i bilag I.
38
Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24.7.2015 om fastsættelse af retningslinjer for
kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (EUT L 197 af 25.7.2015, s. 24).
DA 43 DA
8. Anskaffelsen af balanceringskapacitet lettes på regionalt plan i overensstemmelse
med punkt 8 i bilag I. Anskaffelsen skal baseres på det primære marked og
tilrettelægges således, at forskelsbehandling mellem markedsdeltagerne elimineres i
prækvalifikationsprocessen individuelt eller via aggregation.
9. Anskaffelsen af opreguleringsbalanceringskapacitet og
nedreguleringsbalanceringskapacitet skal udføres særskilt. Kontrakten skal indgås
højst én dag før leveringen af balanceringskapaciteten, og kontraktperioden må højst
være én dag.
10. Transmissionssystemoperatørerne skal offentliggøre oplysninger om den aktuelle
balancestatus i deres kontrolområder, ubalanceprisen og balanceringsenergiprisen.
Artikel 6
Day-ahead- og intraday-markeder
1. Transmissionssystemoperatørerne og de udpegede elektricitetsmarkedsoperatører
skal i fællesskab tilrettelægge forvaltningen af de integrerede day-ahead- og
intraday-markeder baseret på markedskobling som fastsat i forordning (EU)
2015/1222. Transmissionssystemoperatørerne og de udpegede
elektricitetsmarkedsoperatører skal samarbejde på EU-plan, eller på regionalt plan
når det er mere hensigtsmæssigt, for at maksimere produktiviteten og effektiviteten
af Unionens day-ahead- og intraday-handel med elektricitet. Pligten til at samarbejde
må ikke berøre anvendelsen af bestemmelserne i Unionens konkurrenceret.
Transmissionssystemoperatørerne og de udpegede elektricitetsmarkedsoperatører
skal i deres funktioner vedrørende handel med elektricitet være underlagt de
regulerende myndigheders og agenturets tilsyn i henhold til artikel 59 i
[omarbejdning af direktiv 2009/72/EF som foreslået ved COM(2016) 864/2] og
artikel 4 og 9 i [omarbejdning af forordning (EF) nr. 713/2009 som foreslået i
COM(2016) 863/2].
2. Day-ahead- og intraday-markeder skal:
(a) tilrettelægges på en sådan måde, at forskelsbehandling undgås
(b) maksimere markedsdeltagernes evne til at bidrage med henblik på at undgå
ubalancer i systemet
(c) maksimere markedsdeltagernes muligheder for at deltage i handel på tværs af
landegrænser og budområder så tæt som muligt på realtid
(d) tilvejebringe priser, som afspejler de grundlæggende markedsvilkår, og som
markedsdeltagerne kan basere sig på i forbindelse med aftaler om langsigtede
risikoafdækningsprodukter
(e) sikre driftssikkerheden og samtidig åbne mulighed for maksimal udnyttelse af
transmissionskapaciteten
(f) være gennemsigtige og samtidig iagttage hensynet til fortrolighed
(g) sikre, at handelen foregår anonymt, og
(h) må ikke skelne mellem, om handler foretages i et budområde eller på tværs af
budområder.
DA 44 DA
3. Markedsoperatørerne skal frit kunne udvikle produkter og handelsmuligheder, som
er afpasset efter markedsdeltagernes efterspørgsel og behov, og sikre, at alle
markedsdeltagere får adgang til markedet individuelt eller gennem aggregation. De
skal respektere behovet for at absorbere en voksende andel af variabel elproduktion
samt en øget elforbrugsfleksibilitet og fremspirende nye teknologier.
Artikel 7
Handel på day-ahead- og intraday-markeder
1. Markedsoperatørerne skal give markedsdeltagerne mulighed for at handle med energi
så tæt på realtid, som det er muligt, og som minimum indtil det områdeoverskridende
intraday-markeds lukketid som fastsat ved artikel 59 i forordning (EU) nr.
2015/1222.
2. Markedsoperatørerne skal give markedsdeltagerne mulighed for at handle med energi
i tidsintervaller, der er mindst lige så korte som perioden for afregning af ubalancer i
både day-ahead- og intraday-markeder.
3. Markedsoperatørerne skal sørge for, markedsdeltagerne kan handle i day-ahead- og
intraday-markeder med produkter af en tilstrækkeligt lille størrelse, med mindste bud
på 1 megawatt eller derunder, for at prisfleksibelt elforbrug, energilagring og
vedvarende energikilder i lille målestok kan deltage på effektiv vis.
4. Senest den 1. januar 2025 skal perioden for afregning af ubalancer være 15 minutter i
alle kontrolområder.
Artikel 8
Terminsmarkeder
1. I tråd med forordning (EU) 2016/1719 skal transmissionssystemoperatørerne udstede
langsigtede transmissionsrettigheder eller have indført tilsvarende foranstaltninger
for at give markedsdeltagerne og især ejere af produktionsanlæg, der benytter
vedvarende energikilder, mulighed for at gardere sig mod prisudsving på tværs af
budområdegrænser.
2. Langsigtede transmissionsrettigheder skal tildeles på en gennemsigtig måde, på
markedsvilkår og uden forskelsbehandling via en fælles tildelingsplatform.
Langsigtede transmissionsrettigheder skal være bindende og kunne overføres mellem
markedsdeltagerne.
3. Medmindre andet fremgår af traktatens konkurrenceregler, skal markedsoperatørerne
frit kunne udvikle terminsrisikoafdækningsprodukter, også langsigtede, for at give
markedsdeltagere og især ejere af produktionsanlæg, der benytter vedvarende
energikilder, passende muligheder for at gardere sig mod finansielle risici som følge
af prisudsving. Medlemsstaterne må ikke begrænse denne risikoafdækningsaktivitet
for handler inden for en medlemsstat eller et budområde.
DA 45 DA
Artikel 9
Prisbegrænsninger
1. Der må ikke være en øvre grænse for elprisen på engrosmarkedet, medmindre den
fastsættes til værdien af mistet forbrug som fastsat i overensstemmelse med artikel
10. Der må ikke være en nedre grænse for elprisen på engrosmarkedet, medmindre
den fastsættes til en værdi på -2 000 EUR eller derunder, og den – såfremt grænsen
nås eller forventes nået – fastsættes til en lavere værdi for den følgende dag. Denne
bestemmelse finder anvendelse på tilbudsgivning og clearing inden for alle
tidsrammer og omfatter balanceringsenergi- og ubalancepriser.
2. Uanset stk. 1 gælder det, at markedsoperatører indtil den [OP: to år efter
ikrafttrædelsen] må anvende grænseværdier for de maksimale clearingpriser for day-
ahead- og intraday-tidsrammerne i overensstemmelse med artikel 41 og 54 i
forordning (EU) 2015/1222. I tilfælde af, at disse grænseværdier nås eller forventes
nået, skal de hæves for den følgende dag.
3. Transmissionssystemoperatører må ikke træffe foranstaltninger med henblik på at
ændre engrospriserne. Alle lastfordelingsordrer skal indberettes til den nationale
regulerende myndighed inden for en dag.
4. Medlemsstaterne skal udpege anvendte politikker og foranstaltninger inden for deres
område, som indirekte kan bidrage til at begrænse prisdannelsen, herunder begrænse
bud vedrørende aktiveringen af balanceringsenergi, kapacitetsmekanismer,
transmissionssystemoperatørernes foranstaltninger og foranstaltninger med sigte på
dels at forstyrre markedets funktion og dels at forebygge misbrug af dominerende
stilling samt ineffektivt afgrænsede budområder.
5. Udpeger en medlemsstat en politik eller foranstaltning, som kunne anvendes til at
begrænse prisdannelsen, skal den træffe alle egnede tiltag til at eliminere eller, hvis
dette ikke er muligt, afbøde dens indvirkning på budadfærden. Medlemsstaterne
indberetter disse data til Kommissionen senest den [OP: seks måneder efter
ikrafttrædelsen] med angivelse af de foranstaltninger og tiltag, de har truffet eller
påtænker at træffe.
Artikel 10
Værdi af mistet forbrug
1. Senest den [OP: et år efter ikrafttrædelsen] skal medlemsstaterne fastlægge et fælles
overslag over værdien af mistet forbrug (VoLL – Value of Lost Load) på deres
område, udtrykt i EUR/MWh. Dette overslag indberettes til Kommissionen og gøres
offentligt tilgængeligt. Medlemsstaterne kan fastsætte forskellige VoLL for hvert
budområde, hvis der er flere budområder på deres område. Ved fastlæggelsen af
VoLL skal medlemsstaterne anvende den metode, som er opstillet i henhold til
artikel 19, stk. 5.
2. Medlemsstaterne skal opdatere deres skøn mindst hvert femte år.
DA 46 DA
Artikel 11
Lastfordeling af produktion og prisfleksibelt elforbrug
1. Lastfordelingen af produktionsanlæg og prisfleksibelt elforbrug skal foregå uden
forskelsbehandling og på markedsvilkår, medmindre andet er bestemt i stk. 2-4.
2. Transmissionssystemoperatørerne skal ved lastfordeling mellem produktionsanlæg
give forrang til anlæg, der bruger vedvarende energikilder, højeffektiv
kraftvarmeproduktion fra små produktionsanlæg eller produktionsanlæg, der bruger
nye teknologier, i følgende omfang:
(a) produktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder, eller højeffektive
kraftvarmeværker med en installeret elkapacitet på mindre end 500 kW eller
(b) demonstrationsprojekter vedrørende innovative teknologier.
3. Når den samlede installerede produktionskapacitet, der i henhold til stk. 2 er omfattet
af prioriteret lastfordeling, overstiger 15 % af den samlede installerede
produktionskapacitet i en medlemsstat, finder stk. 2, litra a), alene anvendelse for
yderligere produktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder, eller
højeffektive kraftvarmeværker med en installeret elkapacitet på mindre end 250 kW.
Fra den 1. januar 2026 finder stk. 2, litra a), alene anvendelse for produktionsanlæg,
der anvender vedvarende energikilder, eller højeffektive kraftvarmeværker med en
installeret elkapacitet på mindre end 250 kW, eller – hvis tærskelværdien i henhold
til første punktum i dette stykke er nået – mindre end 125 kW.
4. Produktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder, eller højeffektive
kraftvarmeværker, som er sat i drift før den [OP: ikrafttrædelsesdatoen], og som efter
at have været sat i drift har været omfattet af prioriteret lastfordeling i henhold til
artikel 15, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU eller artikel
16, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF39
, skal forblive
omfattet af prioriteret lastfordeling. Prioriteret lastfordeling finder ikke længere
anvendelse fra det tidspunkt, hvor produktionskapaciteten er genstand for betydelige
ændringer, hvilket som minimum skal være tilfældet, når en ny tilslutningsaftale er
påkrævet, eller produktionskapaciteten forøges.
5. Prioriteret lastfordeling må ikke bringe elsystemets driftssikkerhed i fare, den må
ikke anvendes som begrundelse for at afkorte bud angående kapaciteten på tværs af
landegrænser, udover hvad der er fastsat i artikel 14, og den skal baseres på
gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier.
Artikel 12
Intern specialregulering og afkortning af bud
1. Afkortning af bud eller intern specialregulering af produktion og intern
specialregulering af prisfleksibelt elforbrug skal være baseret på objektive,
gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier.
39
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og
2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).
DA 47 DA
2. Ressourcer, der omfattes af afkortning af bud eller intern specialregulering, skal
udvælges blandt produktions- eller forbrugsanlæg, som indgiver bud med henblik på
begrænsning eller intern specialregulering på grundlag af markedsbaserede
mekanismer, og som får økonomisk godtgørelse. Ikke-markedsbaseret afkortning af
bud eller intern specialregulering af produktion eller intern specialregulering af
prisfleksibelt elforbrug må kun anvendes, når intet markedsbaseret alternativ
foreligger, når alle tilgængelige markedsbaserede midler er udnyttet, eller når antallet
af disponible produktions- eller forbrugsanlæg i det område, hvori der findes
produktions- eller forbrugsanlæg, som egner sig til at yde denne tjeneste, er
utilstrækkeligt til at sikre reel konkurrence. Levering af markedsbaserede ressourcer
skal være åben for alle produktionsteknologier og alle former for lagring og
prisfleksibelt elforbrug og herunder operatører i andre medlemsstater, medmindre det
ikke er teknisk muligt.
3. De ansvarlige systemoperatører aflægger mindst en gang om året rapport til den
kompetente regulerende myndighed om afkortning af bud eller intern
specialnedregulering af produktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder,
eller af højeffektive kraftvarmeværker, og om de foranstaltninger, der er truffet for at
mindske behovet for en sådan afkortning af bud eller intern specialnedregulering
fremover. Ved afkortning af bud eller intern specialregulering af produktionsanlæg,
der anvender vedvarende energikilder, eller højeffektive kraftvarmeværker ydes
kompensation efter stk. 6.
4. Med forbehold for de krav, der er knyttet til opretholdelsen af nettets pålidelighed og
sikkerhed, baseret på gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier fastlagt af de
kompetente nationale myndigheder, skal transmissionssystemoperatører og
distributionssystemoperatører:
(a) garantere transmissions- og distributionsnettenes evne til at overføre elproduktion fra
vedvarende energikilder og højeffektiv kraftvarmeproduktion med den mindst
mulige afkortning af bud eller interne specialregulering. Dette må ikke hindre, at der
i planlægningen af nettet tages hensyn til en mindre afkortning af bud eller intern
specialregulering, når det påviseligt er mere lønsomt og ikke overstiger 5 % af den
installerede kapacitet, der anvender vedvarende energikilder og højeffektiv
kraftvarmeproduktion i deres område
(b) træffe passende net- og markedsrelaterede driftsforanstaltninger med henblik på at
minimere afkortning af bud eller intern specialnedregulering af elektricitet fra
vedvarende energikilder eller højeffektiv kraftvarmeproduktion.
5. Anvendes ikke-markedsbaseret intern specialnedregulering eller afkortning af bud,
gælder følgende principper:
(a) produktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder, må kun pålægges
intern specialnedregulering eller afkortning af bud, hvis der ikke findes noget
andet alternativ, eller hvis andre løsninger ville medføre uforholdsmæssigt
store omkostninger eller risici for netsikkerheden
(b) højeffektive kraftvarmeproduktionsanlæg må kun pålægges intern
specialnedregulering eller afkortning af bud, hvis der – når der ses bort fra
afkortning af bud eller intern specialnedregulering af produktionsanlæg, der
anvender vedvarende energikilder – ikke findes noget andet alternativ, eller
hvis andre løsninger ville medføre uforholdsmæssigt store omkostninger eller
risici for netsikkerheden
DA 48 DA
(c) egenproduceret elektricitet fra produktionsanlæg, der anvender vedvarende
energikilder, eller af højeffektive kraftvarmeværker, som ikke overføres til
transmissions- eller distributionsnettet, må ikke begrænses, medmindre ingen
anden løsning ville løse problemer med netsikkerheden
(d) intern specialnedregulering eller afkortning af bud, jf. litra a)-c), skal
begrundes på en behørig og gennemsigtig måde. Begrundelsen skal indgå i den
rapport, der omhandles i stk. 3.
6. Anvendes ikke-markedsbaseret afkortning af bud eller intern specialregulering, skal
den systemoperatør, der anmoder om begrænsningen eller den interne
specialregulering, yde finansiel kompensation til ejeren af det produktions- eller
forbrugsanlæg, der er genstand for afkortningen af bud eller den interne
specialregulering. Den finansielle kompensation skal mindst svare til det højeste af
følgende elementer:
(a) yderligere driftsomkostninger, der forårsages af afkortningen af bud eller den interne
specialregulering, såsom yderligere brændstofomkostninger i tilfælde af intern
specialopregulering, eller levering af suppleringsvarme i tilfælde af intern
specialnedregulering eller begrænsning af produktionsanlæg, der anvender
højeffektiv kraftvarmeproduktion
(b) 90 % af nettoindtægterne fra salget af elektricitet på day-ahead-markedet, som
produktions- eller forbrugsanlægget ville have genereret i fraværet af anmodningen
om afkortning af bud eller den interne specialregulering. Ydes finansiel støtte til
produktions- eller forbrugsanlæg baseret på den producerede eller forbrugte mængde
elektricitet, betragtes mistet finansiel støtte som en del af denne nettofortjeneste.
Kapitel III
Netadgang og håndtering af kapacitetsbegrænsninger
AFDELING 1
KAPACITETSTILDELING
Artikel 13
Afgrænsning af budområder
1. Afgrænsningen af budområder skal bygge på langsigtede, strukturelle
kapacitetsbegrænsninger i transmissionsnettet, og budområder må ikke indeholde
sådanne kapacitetsbegrænsninger. Budområder i Unionen skal fastsættes på en sådan
måde, at den økonomiske effektivitet og handelsmuligheder på tværs af landegrænser
maksimeres, samtidig med at forsyningssikkerheden opretholdes.
2. Hvert budområde bør svare til et ubalancepris-område.
3. For at sikre en optimal afgrænsning af budområder i tæt indbyrdes forbundne
områder skal der foretages en revision af budområder. Denne revision skal omfatte
en analyse af fastsættelsen af budområder på en koordineret måde med inddragelse af
berørte interessenter fra alle berørte medlemsstater og følge proceduren i henhold til
artikel 32-34 i forordning (EU) 2015/1222. Agenturet skal godkende og kan anmode
DA 49 DA
om ændringer af den metode og de forudsætninger, der skal anvendes i proceduren til
revision af budområderne, og foreslå alternative fastsættelser af budområderne.
4. Transmissionssystemoperatører, der deltager i revisionen af budområderne, skal
forelægge Kommissionen et forslag om at bibeholde eller ændre det fastsatte
budområde. Ud fra dette forslag vedtager Kommissionen en afgørelse om, hvorvidt
det fastsatte budområde skal ændres eller bibeholdes, den [senest 6 måneder efter
ikrafttrædelsen af denne forordning, den specifikke dato skal indsættes af OP],men
dog tidligst seks måneder efter afslutningen på den fastsættelse af budområder, der
iværksættes i henhold til artikel 32, stk. 1, litra a), b) eller c), i forordning (EU)
2015/1222.
5. Den i stk. 4 omhandlede afgørelse skal bygge på resultatet af revisionen af
budområdet og transmissionssystemoperatørernes forslag om ændring eller
bibeholdelse af dette. Afgørelsen skal begrundes, og dette gælder navnlig med
hensyn til mulige afvigelser fra resultatet af revisionen af fastsættelsen af
budområder.
6. Iværksættes yderligere revisioner af fastsættelsen af budområder i henhold til
artikel 32, stk. 1, litra a), b) eller c), kan Kommissionen træffe afgørelse inden seks
måneder efter afslutningen af denne fastsættelse af budområder.
7. Kommissionen hører de relevante interessenter angående sine afgørelser i medfør af
denne artikel inden vedtagelsen.
8. I Kommissionens afgørelse skal datoen for gennemførelse af en ændring angives.
Ved fastsættelsen af gennemførelsesdatoen skal behovet for hurtig gennemførelse
afvejes i forhold til praktiske hensyn og herunder terminshandel med elektricitet.
Kommissionen kan fastsætte passende overgangsordninger som led i sin afgørelse.
714/2009 (tilpasset)
nyt
Artikel 1416
Almindelige principper for ⌦ kapacitetstildeling og ⌫ håndtering af
kapacitetsbegrænsninger
1. Problemer med kapacitetsbegrænsninger i nettet skal håndteres ved hjælp af ikke-
diskriminerende markedsbaserede løsninger, der giver de berørte markedsdeltagere
og transmissionssystemoperatører effektive økonomiske signaler. Problemer med
kapacitetsbegrænsninger i nettet skal fortrinsvis løses ved hjælp af ikke-
transaktionsbaserede metoder, dvs. metoder, der ikke indebærer et valg mellem de
enkelte markedsdeltageres kontrakter. Når transmissionssystemoperatøren træffer
driftsforanstaltninger for at sikre, at transmissionssystemet forbliver i normal tilstand,
skal vedkommende tage højde for disse foranstaltningers påvirkning af tilgrænsende
kontrolområder og samordne sådanne foranstaltninger med andre berørte
transmissionssystemoperatører som fastsat ved forordning (EU) 1222/2015. 
2. Transaktionsindskrænkende procedurer må kun benyttes i nødstilfælde, hvor
transmissionssystemoperatøren skal handle hurtigt, og hvor intern
specialreguleringbelastningsomfordeling eller modkøb ikke er mulige. Sådanne
DA 50 DA
procedurer skal anvendes uden forskelsbehandling. Bortset fra force majeure-tilfælde
skal markedsdeltagere, der har fået tildelt kapacitet, have kompensation for enhver
indskrænkning herafafkortning af bud.
3. Den størst mulige kapacitet på samkøringslinjerne og/eller de transmissionsnet, der
er af betydning for grænseoverskridende strømme, skal stilles til rådighed for
markedsdeltagerne under hensyntagen til standarderne for sikker netdrift. Modkøb
og special regulering, herunder special regulering på tværs af landegrænser, skal
anvendes for at maksimere den disponible kapacitet, medmindre det påvises, at dette
ikke er fordelagtigt for den økonomiske effektivitet på EU-niveau. 
nyt
4. Kapacitet skal alene tildeles efter eksplicitte kapacitetsauktioner eller implicitte
auktioner, der omfatter såvel kapacitet som energi. De to metoder kan eksistere side
om side på samme samkøringslinje. For intra-day-handel anvendes kontinuerlig
handel eventuelt suppleret af auktioner.
5. De højeste bud honoreres, uanset om de er implicitte eller eksplicitte inden for en
given tidsramme. Medmindre der er tale om nye samkøringslinjer, som er omfattet af
en undtagelse i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1228/2003, artikel 17 i
forordning (EF) nr. 714/2009 eller nærværende forordnings artikel 59, er det ikke
tilladt at fastsætte mindstepriser som led i kapacitetsfordelingsmetoder.
6. Kapaciteten skal frit kunne omsættes på et sekundært grundlag, forudsat at
transmissionssystemoperatøren underrettes tilstrækkelig god tid i forvejen. Afviser
en transmissionssystemoperatør en sekundær handel (transaktion), skal dette på en
tydelig og gennemsigtig måde meddeles og forklares over for alle markedsdeltagere;
den regulerende myndighed skal ligeledes oplyses derom.
7. Transmissionssystemoperatører må ikke begrænse den mængde af kapacitet på
samkøringslinjerne, der skal stilles til rådighed for andre markedsdeltagere, for at
løse kapacitetsbegrænsningerne inden for deres eget kontrolområde eller som et
middel til at håndtere flows på grænsen mellem to kontrolområder, selv når der ikke
foretages transaktioner, dvs. flows over kontrolområder, som skyldes, at oprindelses-
og bestemmelsessted ligger inden for ét og samme kontrolområde.
Efter anmodning fra en transmissionssystemoperatør kan den relevante regulerende
myndighed indrømme en undtagelse fra første afsnit, hvis det er nødvendigt for at
opretholde driftssikkerheden, eller hvis det er fordelagtigt for den økonomiske
effektivitet på EU-niveau. En sådan undtagelse, der ikke må vedrøre afkortning af
bud for allerede tildelt kapacitet i henhold til stk. 5, skal være tidsbegrænset og
begrænset til det strengt nødvendige, og forskelsbehandling mellem intern og
områdeoverskridende udveksling skal undgås. Den regulerende myndighed skal
inden indrømmelsen af undtagelsen høre andre medlemsstaters regulerende
myndigheder, for så vidt de indgår i den berørte kapacitetsberegningsregion. Er en
regulerende myndighed uenig i den foreslåede undtagelse, træffer agenturet afgørelse
om undtagelse i henhold til artikel 6, stk. 8, litra a), i [omarbejdning af forordning
(EF) nr. 713/2009 som foreslået i COM(2016) 863/2]. En redegørelse for
undtagelsens berettigelse og baggrund skal offentliggøres. Indrømmes en undtagelse,
skal den pågældende transmissionssystemoperatør udarbejde og offentliggøre en
metode og projekter, som skal tilvejebringe en langsigtet løsning på det problem, der
DA 51 DA
søges taget højde for med undtagelsen. Undtagelsen skal udløbe, når fristen er nået,
dog senest når løsningen er indført.
714/2009
4.8. Markedsdeltagerne meddeler i god tid forud for den relevante driftsperiode de
pågældende transmissionssystemoperatører, om de har til hensigt at anvende den tildelte
kapacitet. Tildelt kapacitet, der ikke udnyttes, skal tilbageføres til markedet på en åben og
gennemsigtig måde uden forskelsbehandling.
5.9. Transmissionssystemoperatørerne skal, så vidt det er teknisk muligt, dirigere
modsatrettede elektricitetsstrømmes kapacitetsbehov gennem den samkøringslinje, hvor der er
kapacitetsproblemer, for at udnytte denne linjes kapacitet mest muligt. Transaktioner, der
afhjælper kapacitetsbegrænsningerne, må aldrig afvises; der tages dog fuldt hensyn til
netsikkerheden.
nyt
10. De finansielle konsekvenser af, at forpligtelser i forbindelse med fordeling af
kapacitet ikke opfyldes, pålægges dem, der er ansvarlige for den pågældende
undladelse. Hvis markedsdeltagerne ikke udnytter den kapacitet, som de har
forpligtet sig til at anvende, eller i forbindelse med eksplicit bortauktioneret kapacitet
undlader at handle på et sekundært grundlag eller tilbageføre kapaciteten i tide,
fortaber de retten til en sådan kapacitet og betaler en tarif, der afspejler
omkostningerne. Enhver tarif, der afspejler omkostningerne, i forbindelse med
manglende anvendelse af kapacitet, skal være velbegrundet og stå i et rimeligt
forhold til de faktiske udgifter. Tilsvarende skal en transmissionssystemoperatør,
dersom den ikke opfylder sin forpligtelse, yde markedsdeltageren erstatning for tabet
af kapacitetsrettigheder. Der tages i den sammenhæng ikke hensyn til dermed
forbundne tab. De centrale begreber og metoder til fastlæggelse af ansvar i
forbindelse med, at forpligtelser ikke opfyldes, fastsættes i forvejen med hensyn til
de finansielle konsekvenser og skal kunne revideres af den eller de relevante
regulerende myndigheder.
Artikel 15
Fordeling af overførselskapaciteten på tværs af alle tidsrammer
1. Transmissionssystemoperatører skal genberegne den disponible overførselskapacitet
mindst efter day-ahead og efter det områdeoverskridende intraday-markeds lukketid.
Transmissionssystemoperatører skal fordele den disponible overførselskapacitet plus
en eventuel overskydende overførselskapacitet, der ikke tidligere er fordelt, og en
eventuel overførselskapacitet, der er frigivet af fysiske
transmissionsrettighedsindehavere fra tidligere fordelinger, i den næste proces for
tildeling af overførselskapacitet.
2. Når der findes disponibel overførselskapacitet efter det områdeoverskridende
intraday-markeds lukketid, skal transmissionssystemoperatørerne anvende
DA 52 DA
overførselskapaciteten til at udveksle balanceringsenergi eller til driften af processen
til udligning af modsatrettede ubalancer.
3. Transmissionssystemoperatørerne skal anvende de metoder, der er opstillet i
netregler og retningslinjer om balancering, når dette er relevant, for at fordele
overskudskapacitet til udveksling af balanceringsenergi eller deling af reserver i
henhold til artikel 5, stk. 4 og 7.
4. Transmissionssystemoperatører må ikke øge den sikkerhedsmargen, der beregnes i
henhold til forordning (EU) nr. 2015/1222, som følge af udvekslingen af
balanceringskapacitet eller deling af reserver.
714/2009 (tilpasset)
nyt
AFDELING 2
⌦ NETAFGIFTER OG FLASKEHALSINDTÆGTER ⌫
Artikel 1614
Afgifter for netadgang
1. Afgifter, der opkræves af netoperatørerne for adgang til net, herunder afgifter for
tilslutning til nettene, afgifter for brugen af nettene og i givet fald afgifter i
tilknytning til styrkelse af nettet,  skal være gennemsigtige, tage hensyn til behovet
for netsikkerhed og fleksibilitet  og afspejle de faktiske omkostninger, for så
vidt disse svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig netoperatørs
omkostninger og anvendes uden forskelsbehandling. De skal navnlig anvendes på
en måde, der ikke indebærer positiv eller negativ forskelsbehandling mellem
produktion forbundet på distributionsniveauet i forhold til produktion forbundet på
transmissionsniveauet. De må hverken indebære forskelsbehandling af energilagring
eller virke hæmmende for deltagelse i prisfleksibelt elforbrug. Medmindre andet
fremgår af stk. 3,  må disse afgifterDe må ikke være afstandsbestemte.
nyt
2. Tariffer skal give transmissions- og distributionssystemoperatører passende
incitamenter på kort såvel som på lang sigt til at øge produktiviteten og herunder
energieffektiviteten, fremme markedsintegrationen og forsyningssikkerheden samt
støtte investeringer og de dermed forbundne forskningsaktiviteter.
DA 53 DA
714/2009 (tilpasset)
nyt
2.3. Producent- og/eller forbrugertariffernes størrelse skal, når det er passende, udsende
lokaliseringsfremmende signaler på ⌦ EU-plan ⌫ fællesskabsplan og især tage hensyn til
omfanget af nettab og kapacitetsbegrænsninger og investeringsomkostninger for
infrastrukturen.
3.4. Ved fastsættelse af afgifterne for netadgang skal følgende tages i betragtning:
(a) udbetalinger og indtægter, der skyldes ordningen for kompensation mellem
transmissionssystemoperatørerne
(b) såvel de faktisk foretagne og modtagne betalinger som de betalinger, der på
baggrund af den allerede forløbne tid menes at kunne forventes i fremtiden.
4.5. Fastsættelse af afgifterne for netadgang i henhold til denne artikel berører ikke afgifter på
anmeldt eksport og anmeldt import i forbindelse med håndtering af kapacitetsbegrænsninger
som omhandlet i artikel 1416.
5.6. Der lægges ikke nogen særlig netafgift på individuelt anmeldt handel på tværs af
landegrænser  individuelle anmeldte transittransaktioner.
nyt
7. Distributionstariffer skal afspejle omkostningerne ved systembrugernes brug af
distributionsnettet, herunder aktive kunder, og de kan differentieres på grundlag af
systembrugernes forbrugs- eller produktionsprofiler. I de tilfælde, hvor
medlemsstaterne har iværksat indførelsen af intelligente målersystemer, kan de
regulerende myndigheder indføre tidsdifferentierede nettariffer, der afspejler
anvendelsen af nettet, på en for forbrugeren gennemsigtig og forudsigelig måde.
8. De regulerende myndigheder skal give distributionssystemoperatørerne incitamenter
til at anskaffe tjenester med henblik på drift og udvikling af deres net og integrere
innovative løsninger i distributionssystemerne. De regulerende myndigheder skal til
dette formål anerkende alle relevante omkostninger som berettigede og medtage alle
disse i distributionstariffer og indføre præstationsmål for at give
distributionssystemoperatører incitamenter til at øge produktiviteten og herunder
energieffektiviteten i deres net.
9. Senest den [OP: indsæt venligst dato – tre måneder efter ikrafttrædelsen] forelægger
agenturet en henstilling rettet til de regulerende myndigheder om en gradvis
konvergens af transmissions- og distributionstarifmetoder. Denne henstilling skal
mindst indeholde:
(a) den tarifkvotient, der gælder for producenter og forbrugere
(b) hvilke omkostninger der skal dækkes af tariffer
(c) tidsdifferentierede nettariffer
(d) lokaliseringsfremmende signaler
(e) forholdet mellem transmissions- og distributionstariffer og herunder principper om
ikke-diskriminering
DA 54 DA
(f) metoder til sikring af gennemsigtighed i forbindelse med tariffastsættelse og -struktur
(g) hvilke grupper af netbrugere, der er omfattet af tariffer, herunder tariffritagelser
10. Med forbehold af yderligere harmonisering ved hjælp af delegerede retsakter i
henhold til artikel 55, stk. 1, litra k), skal de regulerende myndigheder tage behørigt
hensyn til agenturets henstilling, når de godkender eller fastsætter
transmissionstariffer i overensstemmelse med artikel 59, stk. 6, litra a), i
[omarbejdning af direktiv 2009/72/EF som foreslået ved COM(2016) 864/2].
11. Agenturet skal overvåge gennemførelsen af sin henstilling og forelægge
Kommissionen en rapport senest den 31. januar hvert år. Det skal ajourføre
henstillingen mindst hvert andet år.
Artikel 17
Flaskehalsindtægter
1. Procedurerne for håndtering af kapacitetsbegrænsninger, der gælder for en på
forhånd fastsat tidsramme, kan kun frembringe indtægter, hvis der foreligger
kapacitetsbegrænsninger, som opstår inden for den pågældende tidsramme,
medmindre der er tale om nye samkøringslinjer, der er omfattet af en undtagelse i
henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1228/2003, artikel 17 i forordning (EF) nr.
714/2009 eller artikel 59. Proceduren for fordelingen af disse indtægter skal kunne
revideres af de regulerende myndigheder og må hverken forvride
fordelingsprocessen til gavn for en part, der anmoder om kapacitet eller energi, eller
mindske incitamentet til at reducere kapacitetsbegrænsningerne.
714/2009 (tilpasset)
nyt
2.6. Indtægter fra tildeling af ⌦ kapacitet på ⌫samkøringslinjer benyttes til følgende
formål:
(a) sikring af, at den tildelte kapacitet står til rådighed og/eller
(b) bevarelse eller forøgelse af samkøringslinjernes kapacitet gennem netinvesteringer,
især i nye samkøringslinjer.
Hvis indtægterne ikke kan benyttes effektivt til formålene i første afsnit, litra a)
og/eller b), skal de indsættes på en separat intern konto med henblik på fremtidig
anvendelse til disse formål.  må de, med forbehold af de pågældende
medlemsstaters regulerende myndigheders godkendelse, benyttes med et
maksimumsbeløb, der fastsættes af disse regulerende myndigheder som en indtægt,
der skal tages i betragtning af de regulerende myndigheder, når de skal godkende
metoden for beregning af nettariffer og/eller for fastsættelsen af nettariffer.
Resten af indtægterne indsættes på en separat intern konto, indtil de kan benyttes til formålene
i første afsnit, litra a) og/eller b). Den regulerende myndighed underretter agenturet om den
godkendelse, der er omtalt i andet afsnit.
DA 55 DA
nyt
3. Anvendelsen af indtægterne i overensstemmelse med stk. 2, litra a) og b), skal ske
efter en metode, som foreslås af agenturet og godkendes af Kommissionen.
Agenturets forslag skal forelægges Kommissionen senest den [OP: 12 måneder efter
ikrafttræden] og godkendes inden seks måneder.
Agenturet kan på eget initiativ eller efter anmodning fra Kommissionen ajourføre
metoden, og Kommissionen skal godkende den ajourførte metode senest seks
måneder efter forelæggelsen heraf.
Inden forelæggelsen for Kommissionen skal agenturet foretage en høring angående
metoden i henhold til artikel 15 i [omarbejdning af forordning (EF) nr. 713/2009 som
foreslået i COM(2016) 863/2].
I metoden specificeres som minimum, på hvilke betingelser indtægterne kan
anvendes til stk. 2, litra a) og b), og på hvilke betingelser og hvor længe de kan
indsættes på en separat intern konto med henblik på fremtidig anvendelse til disse
formål.
4. Transmissionssystemoperatørerne skal på forhånd tydeligt gøre rede for, hvordan
eventuelle flaskehalsindtægter vil blive anvendt, og rapportere om den faktiske
anvendelse af disse indtægter. Hvert år og senest den 31. juli hvert år offentliggør de
regulerende myndigheder en rapport, som indeholder oplysninger om de indtægter,
der er indgået i 12-månedersperioden indtil den 30. juni samme år, og om, hvordan
disse indtægter blev anvendt, herunder de specifikke projekter, som indtægterne blev
anvendt til, eller det beløb, der er indsat på en separat intern konto, og det skal
påvises, at denne anvendelse er i overensstemmelse med denne forordning og den
metode, som er opstillet i medfør af stk. 3.
KAPITEL IV
Ressourcetilstrækkelighed
Artikel 18
Ressourcetilstrækkelighed
1. Medlemsstaterne skal overvåge, at ressourcerne i deres område er tilstrækkelige, på
grundlag af den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering i medfør af artikel
19.
2. Påvises der i den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering et problem
vedrørende ressourcetilstrækkeligheden, skal medlemsstaterne påvise eventuelle
uhensigtsmæssigheder som følge af reguleringen, der forårsagede eller bidrog til at
skabe problemet.
3. Medlemsstaterne skal offentliggøre en tidsplan for vedtagelsen af foranstaltninger
med henblik på at fjerne eventuelle påviste uhensigtsmæssigheder som følge af
reguleringen. Når medlemsstaterne imødegår problemer vedrørende
ressourcetilstrækkeligheden, skal de bl.a. overveje at fjerne uhensigtsmæssigheder
som følge af reguleringen, åbne mulighed for prisfastsættelse på grundlag af
DA 56 DA
knaphed, udvikle samkøringslinjer, energilagring, foranstaltninger på
efterspørgselssiden og energieffektivitet.
714/2009 (tilpasset)
nyt
Artikel 19
⌦ Den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering ⌫
4.1. Den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering  prognose for
produktionens tilstrækkelighed, jf. stk. 3, litra b), skal dække elsystemets samlede
evne til at efterkomme den nuværende og forventede efterspørgsel efter elektricitet
for hvert af de ti følgende år fra datoen for vurderingen.  i den næste
femårsperiode samt i perioden mellem fem og 15 år fra datoen for denne prognose.
Den europæiske prognose for produktionens tilstrækkelighed skal bygge på de
nationale prognoser for produktionens tilstrækkelighed, der er udarbejdet af hver
enkelt transmissionssystemoperatør.
nyt
2. Senest den [OP: seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden] skal ENTSO for
elektricitet forelægge agenturet et udkast til metode for den europæiske vurdering
baseret på de principper, der er fastsat ved stk. 4.
3. Transmissionssystemoperatørerne forelægger ENTSO for elektricitet de data, der er
nødvendige for hvert år at udføre den europæiske
ressourcetilstrækkelighedsvurdering. ENTSO for elektricitet skal udføre vurderingen
hvert år.
4. Den europæiske ressourcetilstrækkelighedsvurdering skal baseres på en metode, som
skal sikre, at vurderingen:
(a) udføres på budområde-niveau, og som minimum omfatter alle medlemsstater
(b) bygger på hensigtsmæssige scenarier for forventningerne til efterspørgsel og udbud,
herunder en økonomisk vurdering af sandsynligheden for lukning af
produktionsanlæg, opførelse af nye produktionsanlæg og foranstaltninger til at nå
energieffektivitetsmålene og hensigtsmæssige følsomhedsanalyser af udviklingen
med hensyn til engrospriserne og kulstofprisen
(c) på en hensigtsmæssig måde tager bidraget fra alle ressourcer i betragtning, herunder
eksisterende og fremtidige produktionsanlæg, energilagring, prisfleksibelt elforbrug
samt import- og eksportmuligheder og deres bidrag til en fleksibel drift af systemet
(d) foregriber den sandsynlige virkning af de foranstaltninger, der er nævnt i artikel 18,
stk. 3
(e) inddrager scenarier uden eksisterende eller planlagte kapacitetsmekanismer
(f) er baseret på en markedsmodel, der benytter den flowbaserede tilgang, når dette er
relevant
DA 57 DA
(g) anvender sandsynlighedsbaserede beregninger
(h) som minimum anvender de følgende indikatorer:
– "forventet ikke-leveret energi" og
– "forventet effektmangel"
(i) kortlægger kilderne til eventuelle problemer med ressourcetilstrækkeligheden, uanset
om det er et net eller en ressourcebegrænsning eller begge dele.
5. Senest den [OP: seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden] skal ENTSO for
elektricitet forelægge agenturet et udkast til metode til beregning af:
(j) værdien af mistet forbrug
(k) "indgangsomkostningen" for produktion eller prisfleksibelt elforbrug og
(l) pålidelighedsstandarden udtrykt som "forventet ikke-leveret energi" og "forventet
effektmangel".
6. Forslagene, jf. stk. 2 og 5, og resultaterne af den europæiske
ressourcetilstrækkelighedsvurdering, jf. stk. 3, skal være genstand for en forudgående
offentlig høring og agenturets godkendelse i henhold til proceduren i artikel 22.
Artikel 20
Pålidelighedsstandard
1. Når kapacitetsmekanismer anvendes, skal medlemsstaterne have indført en
pålidelighedsstandard, som på en gennemsigtig måde angiver deres ønskede
forsyningssikkerhedsniveau.
2. Den nationale regulerende myndighed skal fastsætte pålidelighedsstandarden ud fra
den metode, som er omhandlet i artikel 19, stk. 5.
3. Pålidelighedsstandarden skal beregnes ved hjælp af værdien af mistet forbrug og
indgangsomkostningen over en given tidsramme.
4. Den nationale regulerende myndighed skal godkende de parametre, som fastlægger
den mængde kapacitet, der skal anskaffes via kapacitetsmekanismen.
Artikel 21
Deltagelse i kapacitetsmekanismer på tværs af landegrænser
1. Andre mekanismer end strategiske reserver skal være åbne for, at kapacitetsudbydere
beliggende i en anden medlemsstat kan deltage direkte, forudsat at nettet er
sammenkoblet mellem denne medlemsstat og det budområde, der anvender
mekanismen.
2. Medlemsstaterne skal sikre, at udenlandsk kapacitet med en teknisk ydeevne, der
svarer til den indenlandske kapacitet, får mulighed for at deltage i samme
udbudsprocedure som indenlandsk kapacitet.
3. Medlemsstaterne må ikke afholde kapacitet beliggende i deres område fra at deltage i
andre medlemsstaters kapacitetsmekanismer.
DA 58 DA
4. Deltagelse på tværs af landegrænser i markedsomfattende kapacitetsmekanismer må
ikke ændre, forandre eller på anden måde påvirke områdeoverskridende planlagte og
fysiske strømme mellem medlemsstaterne; disse bestemmes udelukkende af
resultatet af kapacitetstildelingen i medfør af artikel 14.
5. Kapacitetsudbydere skal kunne deltage i mere end en mekanisme i samme
leveringsperiode. De skal være berettiget til betalinger for afbrydelse i tilfælde af
afbrydelse, og berettiget til to eller flere betalinger for afbrydelse, hvis der er
sammenfaldende knaphed i to eller flere budområder, med hvilke
kapacitetsudbyderen har indgået kontrakt.
6. Regionale driftscentre, der er oprettet i medfør af artikel 32, skal hvert år beregne
den maksimale indgangskapacitet, som står til rådighed for deltagelse af udenlandsk
kapacitet, idet der tages højde for samkøringslinjernes forventede tilgængelighed og
det sandsynlige sammenfald af systemstress mellem det system, hvori mekanismen
anvendes, og det system, hvori den udenlandske kapacitet er beliggende. En
beregning for hver budområdegrænse er påkrævet.
7. Medlemsstaterne skal sikre, at den indgangskapacitet, der er omhandlet i stk. 6,
tildeles berettigede kapacitetsudbydere på en gennemsigtig, ikke-diskriminerende og
markedsbaseret måde.
8. Eventuelle forskelle i omkostningerne ved udenlandsk og indenlandsk kapacitet som
følge af den tildeling, der er omhandlet i stk. 7, skal tilfalde
transmissionssystemoperatørerne og fordeles mellem disse efter metoden i stk. 10,
litra b). Transmissionssystemoperatørerne skal anvende sådanne indtægter til de
formål, som fastsættes i artikel 17, stk. 2.
9. Transmissionssystemoperatøren på stedet, hvor den udenlandske kapacitet befinder
sig, skal:
(a) fastslå, om interesserede kapacitetsudbydere kan tilvejebringe den tekniske
ydeevne, der kræves ifølge den kapacitetsmekanisme, i hvilken
kapacitetsudbyderen agter at deltage, og registrere kapacitetsudbyderen i
registret over berettigede kapacitetsudbydere
(b) udføre tilgængelighedstjek, når dette er relevant.
10. Senest den [OP: tolv måneder efter denne forordnings ikrafttræden] skal ENTSO for
elektricitet forelægge agenturet:
(a) en metode til beregning af den maksimale kapacitet for deltagelse på tværs af
landegrænser som omhandlet i stk. 6
(b) en indtægtsfordelingsmetode som omhandlet i stk. 8
(c) fælles regler for at gennemføre tilgængelighedstjek som omhandlet i stk. 9,
litra b)
(d) fælles regler, hvormed det fastslås, om der skal foretages en betaling for
afbrydelse
(e) vilkår for forvaltning af det register, der er omhandlet i stk. 9, litra a)
(f) fælles regler for kortlægning af deltagelsesberettiget kapacitet som omhandlet i
stk. 9, litra a).
Forslaget skal være genstand for en forudgående offentlig høring og agenturets
godkendelse i henhold til proceduren i artikel 22.
DA 59 DA
11. Agenturet skal forvisse sig om, at kapaciteterne er beregnet i overensstemmelse med
den metode, der er omhandlet i stk. 10, litra a).
12. Nationale regulerende myndigheder skal sikre, at deltagelse på tværs af landegrænser
i kapacitetsmekanismer tilrettelægges på en effektiv ikke-diskriminerende måde. De
skal navnlig tilvejebringe egnede forvaltningsordninger med henblik på at håndhæve
betalinger for afbrydelser på tværs af landegrænser.
13. Tildelt kapacitet, jf. stk. 7, skal kunne overføres mellem berettigede
kapacitetsudbydere. Berettigede kapacitetsudbydere skal meddele enhver overførsel
til registret som omhandlet i stk. 9, litra a).
14. Senest den [OP: to år efter denne forordnings ikrafttrædelse] skal ENTSO for
elektricitet oprette og drive det register, der er omhandlet i stk. 9, litra a). Registret
skal være åbent for alle berettigede kapacitetsudbydere, de systemer, der anvender
mekanismerne, og deres transmissionssystemoperatører.
Artikel 22
Godkendelsesprocedure
1. Når der henvises til denne artikel, skal den procedure, der er fastsat i stk. 2-4, gælde
for godkendelse af forslag indgivet af ENTSO for elektricitet.
2. Før indgivelsen af forslaget skal ENTSO for elektricitet gennemføre en
høringsproces med inddragelse af alle relevante interessenter, nationale regulerende
myndigheder og andre nationale myndigheder.
3. Inden tre måneder efter datoen for modtagelsen skal agenturet enten godkende
forslaget eller ændre det. I sidstnævnte tilfælde skal agenturet høre ENTSO for
elektricitet, inden det ændrede forslag vedtages. Det vedtagne forslag offentliggøres
på agenturets websted senest tre måneder efter datoen for modtagelsen af de
foreslåede dokumenter.
4. Agenturet kan anmode om en ændring af det godkendte forslag på et hvilket som
helst tidspunkt. Inden seks måneder efter at have modtaget anmodningen skal
ENTSO for elektricitet forelægge agenturet et udkast til de foreslåede ændringer.
Inden for en frist på tre måneder fra datoen for modtagelse af udkastet skal agenturet
ændre eller godkende ændringerne og offentliggøre dem på sit websted.
Artikel 23
Principper for udformning af kapacitetsmekanismer
1. Med forbehold af bestemmelserne i denne artikel og Unionens statsstøtteregler kan
medlemsstaterne indføre kapacitetsmekanismer med henblik på at tage højde for
tilbageværende problemer, som ikke kan løses gennem foranstaltninger i medfør af
artikel 18, stk. 3.
2. Ønsker en medlemsstat at indføre en kapacitetsmekanisme, skal den foretage en
høring angående den foreslåede mekanisme som minimum med elsammenkoblede
nabomedlemsstater.
3. Kapacitetsmekanismer må hverken skabe unødige markedsforvridninger eller
begrænse handelen på tværs af landegrænser. Kapacitetsmængden, som der er givet
DA 60 DA
tilsagn om i mekanismen, må ikke overstige, hvad der er nødvendigt for at afhjælpe
problemet.
4. Produktionskapacitet, for hvilken der er truffet en endelig investeringsbeslutning
efter den [OP: ikrafttrædelsen], er alene berettiget til at deltage i en
kapacitetsmekanisme, hvis dennes emissioner er under 550 g CO2/kWh.
Produktionskapacitet, der udleder 550 g CO2/kWh eller derover, må ikke længere
indgå i kapacitetsmekanismer, når der er gået 5 år efter denne forordnings
ikrafttræden.
5. Påvises der ikke et problem vedrørende ressourcetilstrækkeligheden i den europæiske
ressourcetilstrækkelighedsvurdering, må medlemsstaterne ikke anvende
kapacitetsmekanismer.
Artikel 24
Eksisterende mekanismer
Medlemsstater, der anvender kapacitetsmekanismer den [OP: ikrafttrædelsen], skal tilpasse
deres mekanismer til at opfylde denne forordnings artikel 18, 21 og 23.
714/2009 (tilpasset)
Kapitel V
⌦ Drift af transmissionssystemer ⌫
Artikel 254
Det europæiske net af eltransmissionssystemoperatører
1. TAlle transmissionssystemoperatører samarbejder på ⌦ EU-plan ⌫fællesskabsplan
gennem ENTSO for elektricitet for at fremme gennemførelsen af et velfungerende indre
marked for elektricitet og grænseoverskridende handel og sikre optimal forvaltning,
samordnet drift og holdbar teknisk udvikling af det europæiske elektricitetstransmissionsnet.
nyt
2. ENTSO for elektricitet skal ved varetagelsen af sine opgaver i henhold til EU-
lovgivningen virke for den europæiske interesse uafhængigt af individuelle nationale
interesser eller transmissionssystemoperatørernes nationale interesser og bidrage til
en effektiv og varig opfyldelse af målsætningerne i politikrammen for klima- og
energipolitikken i perioden 2020-2030, navnlig ved at bidrage til en produktiv
integration af elektricitet genereret fra vedvarende energikilder og styrke
energieffektiviteten.
DA 61 DA
714/2009
nyt
Artikel 265
Oprettelse af ENTSO for elektricitet
1. Elektricitetstransmissionssystemoperatørerne forelægger senest den 3. marts 2011
KKommissionen og agenturet et udkast til vedtægter for det kommende ENTSO for
elektricitet, en liste over dets medlemmer og et udkast til dets forretningsorden,
herunder proceduren for høring af andre interessenter.
2. Senest to måneder efter dagen for modtagelsen forelægger agenturet efter formelt at
have hørt de organisationer, der repræsenterer alle interessenter, navnlig
systembrugere og herunder kunder, Kommissionen en udtalelse om
vedtægtsudkastet, medlemslisten og forretningsordensudkastet.
3. Kommissionen afgiver udtalelse om vedtægtsudkastet, medlemslisten og
forretningsordensudkastet under hensyntagen til agenturets udtalelse i henhold til stk.
2 og senest tre måneder efter dagen for modtagelsen af agenturets udtalelse.
4. Senest tre måneder efter dagen for modtagelsen af Kommissionens
favorable udtalelse opretter transmissionssystemoperatørerne ENTSO for
elektricitet og vedtager og offentliggør dets vedtægter og forretningsorden.
nyt
5. De dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, skal forelægges Kommissionen og
agenturet, såfremt de ændres, eller på Kommissionens eller agenturets begrundede
anmodning. Agenturet og Kommissionen skal afgive udtalelse i overensstemmelse
med stk. 2-4.
714/2009 (tilpasset)
nyt
Artikel 278
ENTSO for elektricitets opgaver
1. ENTSO for elektricitet udarbejder netregler på de i denne artikels stk. 6 nævnte områder på
anmodning af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 6, stk. 6.
2.1. ENTSO for elektricitet kan skal :
(a) udarbejde netregler på de i stk. 6 artikel 55, stk. 1, nævnte områder med henblik på at nå
de i artikel 254 fastsatte mål, hvis disse netregler ikke vedrører områder, der er omfattet af en
anmodning fra Kommissionen. Disse netregler forelægges for agenturet med henblik på en
udtalelse. ENTSO for elektricitet tager behørigt hensyn til denne udtalelse.
DA 62 DA
3. ENTSO for elektricitet vedtager:
(b) ⌦ vedtage og offentliggøre ⌫ en ikke-bindende tiårig ⌦ EU- ⌫
europæisknetudviklingsplan ("⌦ EU- ⌫ europæisk netudviklingsplan") hvert andet år,
herunder en europæisk prognose for produktionens tilstrækkelighed
nyt
(c) udarbejde og vedtage forslag vedrørende den europæiske
ressourcetilstrækkelighedsvurdering i medfør af artikel 19, stk. 2, 3 og 5, for de tekniske
specifikationer for deltagelse i kapacitetsmekanismer på tværs af landegrænser i henhold til
artikel 21, stk. 10.
714/2009 (tilpasset)
c) (d) ⌦ vedtage ⌫henstillinger om koordineringen af teknisk samarbejde mellem
transmissionssystemoperatører i ⌦ Unionen ⌫ Fællesskabet og i tredjelande
nyt
(e) vedtage en ramme for samarbejde og koordination mellem de regionale driftscentre
(f) vedtage et forslag om det systemdriftområde, der dækkes af hvert regionalt
driftscenter
347/2013 (tilpasset)
nyt
a) (g) ⌦ vedtage ⌫ fælles redskaber til driften af nettet for at sikre koordinering af nettets
drift under normale forhold og i nødsituationer, herunder en fælles klassificeringsskala for
forstyrrelser, og forskningsplaner , herunder iværksættelsen af disse planer via et produktivt
forskningsprogram. . Disse redskaber skal bl.a. specificere:
i) nyttig information om forbedring af den operationelle koordination, herunder
passende information for den kommende dag, intradaglig information og
realtidsinformation day ahead-, intra-day- og realtidsinformation, samt den
optimale hyppighed for indsamling og overførseldeling af sådan information
ii) den teknologiske platform for udveksling af information i realtid og i givet fald de
teknologiske platforme for indsamling, behandling og overførsel af de andre
oplysninger, der er omtalt i nr. i), samt for gennemførelse af procedurer, der
kan forøge den operationelle koordination mellem
transmissionssystemoperatører med henblik på at opnå, at denne koordination
kan blive EU-dækkende
iii) hvordan transmissionssystemoperatører kan stille den operationelle information
til rådighed for andre transmissionssystemoperatører eller for enhver enhed
med behørigt mandat til at støtte dem med henblik på at opnå operationel
koordination, og for agenturet og
DA 63 DA
iv) at transmissionssystemoperatører udpeger et kontaktpunkt, der er ansvarligt for
besvarelse af forespørgsler fra andre transmissionssystemoperatører eller
enhver enhed med behørigt mandat som anført i nr. iii) eller fra agenturet
vedrørende sådan information.
ENTSO'en for elektricitet forelægger de vedtagne specifikationer vedrørende
ovennævnte nr. i)-iv) for agenturet og Kommissionen senest den 16. maj 2015.
Senest 12 måneder efter vedtagelse af specifikationerne afgiver agenturet en
udtalelse, hvori det vurderer, om de i tilstrækkelig grad bidrager til at fremme den
grænseoverskridende handel og til at sikre optimal forvaltning, koordineret drift,
effektiv anvendelse og forsvarlig teknisk udvikling af det europæiske
elektricitetstransmissionsnet.
714/2009 (tilpasset)
nyt
d) (h) ⌦ vedtage ⌫ et årligt arbejdsprogram
e) (i) ⌦ vedtage ⌫ en årsrapport
(j)f) ⌦ udarbejde og vedtage ⌫ årlige sommer- og vinter sæsonbetingede  prognoser
for produktionens tilstrækkelighed ⌦ i medfør af artikel 9, stk. 2, i [forordning om
risikoberedskab som foreslået i COM(2016) 862] ⌫ .
4. Den europæiske prognose for produktionens tilstrækkelighed, jf. stk. 3, litra b), skal dække
elektricitetssystemets samlede evne til at efterkomme den nuværende og forventede
efterspørgsel efter elektricitet i den næste femårsperiode samt i perioden mellem fem og 15 år
fra datoen for denne prognose. Den europæiske prognose for produktionens tilstrækkelighed
skal bygge på de nationale prognoser for produktionens tilstrækkelighed, der er udarbejdet af
hver enkelt transmissionssystemoperatør.
nyt
2. ENTSO for elektricitet skal aflægge rapport til agenturet om konstaterede mangler
vedrørende oprettelsen og driften af regionale driftscentre.
3. ENTSO for elektricitet skal offentliggøre referaterne af sin plenarforsamling samt
bestyrelses- og udvalgsmøder og regelmæssigt oplyse offentligheden om sin
beslutningstagning og sine aktiviteter.
714/2009 (tilpasset)
nyt
5. 4. Det årlige arbejdsprogram, jf. stk. 3 1, litra d) h), indeholder en liste over og beskrivelse
af de netregler, der skal udarbejdes, og en plan for samordning af netdriften og af den
forsknings- og udviklingsindsats, der skal gennemføres i det pågældende år, samt en
vejledende tidsplan.
9.5. ENTSO for elektricitet stiller alle de oplysninger til rådighed, som agenturet har brug for
til varetagelsen af sine opgaver i henhold til artikel 299, stk. 1.
DA 64 DA
Transmissionssystemoperatørerne skal udlevere al information, som er påkrævet, for at
ENTSO for elektricitet kan varetage sine opgaver i henhold til 1. punktum. 
612. ENTSO for elektricitet forelægger på Kommissionens anmodning denne sine
synspunkter om vedtagelsen af rretningslinjerne som fastlagt i artikel 5718.
7. Netreglerne udvikles for grænseoverskridende netspørgsmål og spørgsmål om
markedsintegration og berører ikke medlemsstaternes ret til at udarbejde nationale netregler
for spørgsmål, der ikke berører grænseoverskridende handel.
8. ENTSO for elektricitet overvåger og analyserer gennemførelsen af de netregler og
retningslinjer, som Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 6, stk. 11, og
deres virkning på harmoniseringen af gældende regler, der tager sigte på at lette
markedsintegrationen. ENTSO for elektricitet aflægger rapport til agenturet om resultaterne
og redegør for resultaterne af analysen i årsberetningen, jf. stk. 3, litra e), i denne artikel.
Artikel 2810
Høringer
1. Ved udarbejdelsen af forslag i relation til de opgaver, der er omhandlet i artikel
27, stk. 1,  netreglerne, udkastet til europæisk netudviklingsplan og det årlige
arbejdsprogram, jf. artikel 8, stk. 1, 2 og 3,foretager ENTSO for elektricitet
omfattende høringer af alle de relevante ⌦ interessenter ⌫ markedsdeltagere,
navnlig de organisationer, der repræsenterer alle interessenter, på et tidligt stadium
og på en åben og gennemsigtig måde, i overensstemmelse med forretningsordenen,
jf. artikel 26 5(1). Høringen inddrager også de nationale regulerende myndigheder og
andre nationale myndigheder, alle forsynings- og produktionsvirksomheder,
systembrugere, herunder kunder, og distributionssystemoperatører, herunder også
relevante (branche)sammenslutninger, tekniske organer og interessentforeninger.
Den tager sigte på at fastlægge synspunkter hos og forslag fra alle relevante parter i
beslutningsprocessen.
2. Alle dokumenter og mødereferater, der vedrører høringerne i stk. 1, offentliggøres.
3. Inden ENTSO for elektricitet vedtager forslag i medfør af artikel 27, stk. 1,  det
årlige arbejdsprogram og de netregler, der er nævnt i artikel 8, stk. 1, 2 og 3, gør det
rede for, hvorledes der er blevet taget hensyn til de kommentarer, det har modtaget
under høringen. Har det ikke taget hensyn til sådanne kommentarer, skal det
begrundes.
Artikel 299
Agenturets overvågningsopgaver
1. Agenturet overvåger, hvordan ENTSO for elektricitet varetager sine opgaver, jf.
artikel 278, stk. 1, 2 og 3, og aflægger rapport til Kommissionen.
Agenturet overvåger ENTSO for elektricitets gennemførelse af netregler, der er
udarbejdet i henhold til artikel 55, stk. 14 8, stk. 2 , og netregler, som er udarbejdet i
overensstemmelse med artikel 6, stk. 1-10, men som ikke er vedtaget af
Kommissionen i henhold til artikel 6, stk. 11. Hvis ENTSO for elektricitet ikke har
gennemført sådanne netregler, anmoder agenturet ENTSO for elektricitet om at
DA 65 DA
forelægge en behørigt begrundet redegørelse for, hvorfor det ikke er sket. Agenturet
underretter Kommissionen om denne redegørelse og forelægger sin udtalelse hertil.
Agenturet overvåger og analyserer gennemførelsen af netreglerne og de
rretningslinjer, som Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 54, stk.
1 6, stk. 11, og deres virkning på harmoniseringen af gældende regler, der tager sigte
på at lette markedsintegrationen samt ikke-diskrimination, reel konkurrence og et
effektivt fungerende marked, og aflægger rapport til Kommissionen.
2. ENTSO for elektricitet forelægger agenturet udkastet til ⌦ EU- ⌫ europæisk
netudviklingsplan og udkastet til det årlige arbejdsprogram, herunder oplysninger om
høringsprocessen, samt de andre dokumenter, der er nævnt i artikel 27, stk. 1 8, stk.
3, med henblik på en udtalelse.
Agenturet forelægger inden for to måneder fra dagen for modtagelsen ENTSO for
elektricitet og Kommissionen en behørigt begrundet udtalelse samt henstillinger, hvis
det skønner, at udkastet til det årlige arbejdsprogram eller udkastet til ⌦ EU- ⌫
europæisk netudviklingsplan, som ENTSO for elektricitet har forelagt, ikke bidrager
til ikke-diskrimination, reel konkurrence, et effektivt fungerende marked eller
tilstrækkelige grænseoverskridende samkøringslinjer, der er åbne for
tredjepartsadgang.
347/2013
Artikel 3011
Omkostninger
Omkostningerne ved aktiviteterne i ENTSO'en for elektricitet, jf. artikel 25-29 og 54-574-12 i
denne forordning, og artikel 11 i forordning (EU) nr. 347/2013 påhviler
transmissionssystemoperatørerne og medtages i tarifberegningen. De regulerende
myndigheder godkender kun disse omkostninger, hvis de er rimelige og hensigtsmæssige.
714/2009
nyt
Artikel 3112
Regionalt samarbejde mellem transmissionssystemoperatørerne
1. Transmissionssystemoperatørerne etablerer et regionalt samarbejde inden for
rammerne af ENTSO for elektricitet for at bidrage til gennemførelsen af aktiviteterne
i artikel 278, stk. 1, 2 og 3. Navnlig offentliggør de en regional investeringsplan
hvert andet år og kan træffe investeringsbeslutninger på grundlag af denne regionale
investeringsplan. ENTSO for elektricitet skal fremme samarbejde mellem
transmissionssystemoperatører på regionalt niveau og sørge for interoperabilitet,
meddelelse og overvågning af regionale præstationer på de områder, som endnu ikke
er harmoniseret på EU-niveau. 
DA 66 DA
2. Transmissionssystemoperatørerne fremmer driftsordninger, der er med til at sikre
den bedst mulige forvaltning af nettet, og fremmer udviklingen af energibørser, en
samordnet fordeling af grænseoverskridende kapacitet gennem ikke-diskriminerende
markedsbaserede løsninger, der tager behørigt hensyn til de specifikke fordele ved
implicitte auktioner med henblik på kortfristede tildelinger, og integreringen af
mekanismerne for balancering og reservestrøm.
3. Med henblik på at nå de i stk. 1 og stk. 2 fastsatte mål kan Kommissionen fastlægge
det geografiske område, som den enkelte regionale samarbejdsstruktur dækker, under
hensyn til de eksisterende regionale samarbejdsstrukturer. Hver medlemsstat har lov
til at fremme samarbejde i mere end et geografisk område. Kommissionen
tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel
63 angående det geografiske område, som dækkes af hver regional
samarbejdsstruktur.  Den i første punktum omhandlede foranstaltning, der har til
formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere
den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 23, stk. 2. Med henblik
herpå hører Kommissionen agenturet og ENTSO for elektricitet.
nyt
Artikel 32
Regionale driftscentres oprettelse og mission
1. Senest den [OP: tolv måneder efter ikrafttrædelsen] skal alle
transmissionssystemoperatører oprette regionale driftscentre i overensstemmelse med
de kriterier, der er fastsat i dette kapitel. Regionale driftscentre skal være etableret i
en af medlemsstaterne i det område, hvori centret vil virke.
2. Regionale driftscentre skal gives en retlig form som omhandlet i artikel 1 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/101/EF40
.
3. Regionale driftscentre skal supplere transmissionssystemoperatørernes rolle ved at
udføre funktioner af regional betydning. De skal oprette driftsordninger, som sikrer,
at det sammenkoblede transmissionssystem drives på en produktiv, sikker og
pålidelig måde.
Artikel 33
Regionale driftscentres geografiske udstrækning
1. Senest den [OP: seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden] skal ENTSO for
elektricitet forelægge agenturet et forslag om systemdriftområder, der dækkes af
regionale driftscentre, under hensyntagen til eksisterende regionale
sikkerhedskoordinatorer og på grundlag af følgende kriterier:
40
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/101/EF af 16. september 2009 om samordning af de
garantier, som kræves i medlemsstaterne af de i traktatens artikel 48, stk. 2, nævnte selskaber til
beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse
garantier lige byrdefulde (EUT L 258 af 1.10.2009, s. 11).
DA 67 DA
(a) nettopologien, herunder graden af sammenkobling og indbyrdes afhængighed
mellem elsystemerne målt på flows
(b) den synkrone tilslutning af systemerne
(c) udstrækningen af det område, der skal dække mindst én
kapacitetsberegningsregion
(d) den geografiske optimering af balanceringsreserver.
2. Inden tre måneder efter modtagelsen skal agenturet enten godkende forslaget om
afgrænsning af systemdriftområder eller foreslå ændringer. I sidstnævnte tilfælde
skal agenturet høre ENTSO for elektricitet, inden ændringerne vedtages. Det
vedtagne forslag skal offentliggøres på agenturets websted.
Artikel 34
Regionale driftscentres funktioner
1. Hvert regionalt driftscenter skal udføre alle følgende funktioner i det
systemdriftområde, hvor det er etableret, og regionale driftscentre skal som minimum
varetage følgende funktioner, der beskrives nærmere i bilag I:
(a) koordineret kapacitetsberegning
(b) koordineret sikkerhedsanalyse
(c) indførelse af fælles systemmodeller
(d) overensstemmelsesvurdering af transmissionssystemoperatørernes
forsvarsplaner og genoprettelsesplaner
(e) koordinering og optimering af regional genoprettelse
(f) analyse og rapportering efter aktiviteten henholdsvis driftsforstyrrelsen
(g) regional dimensionering af reservekapacitet
(h) fremme af anskaffelse af balanceringskapacitet på regionalt niveau
(i) prognoser for regionale tilstrækkelighedsvurderinger for week ahead til
intraday og forberedelse af risikoreducerende foranstaltninger
(j) koordinering af planlægning af afbrydelser
(k) optimering af ordninger for kompensation blandt
transmissionssystemoperatørerne
(l) uddannelse og certificering
(m) kortlægning af regionale krisesituationer i henhold til artikel 6, stk. 1, i
[forordning om risikoberedskab som foreslået i COM(2016) 862], hvis ENTSO
for elektricitet har uddelegeret denne opgave
(n) forberedelse og udførelse af krisesimulering i samarbejde med de kompetente
myndigheder i medfør af artikel 12, stk. 3, i [forordning om risikoberedskab
som foreslået i COM(2016) 862]
(o) opgaver i relation til kortlægning af regionale krisesituationer, hvis og i det
omfang de er uddelegeret til det regionale driftscenter i medfør af artikel 6, stk.
1, i [forordning om risikoberedskab som foreslået i COM(2016) 862]
DA 68 DA
(p) opgaver i relation til kortlægning af sæsonbetingede prognoser for
tilstrækkelighed, hvis og i det omfang de er uddelegeret til det regionale
driftscenter i medfør af artikel 9, stk. 2, i [forordning om risikoberedskab som
foreslået i COM(2016) 862]
(q) beregning af den maksimale indgangskapacitet, som står til rådighed for
udenlandsk kapacitets deltagelse i kapacitetsmekanismer i medfør af artikel 21,
stk. 6.
2. Kommissionen kan overdrage andre funktioner, der ikke indebærer
beslutningsbeføjelser, til de regionale driftscentre i henhold til kapitel VII i denne
forordning.
3. Transmissionssystemoperatørerne skal give deres regionale driftscentre de
oplysninger, som er nødvendige for, at driftscentrene kan varetage deres funktioner.
4. De regionale driftscentre skal give systemdriftområdets
transmissionssystemoperatører alle oplysninger, som er nødvendige for at
gennemføre de beslutninger og henstillinger, der foreslås af de regionale driftscentre.
Artikel 35
Regionale driftscentres interne samarbejde
1. De regionale driftscentres daglige drift skal forvaltes via en samarbejdsbaseret
beslutningsproces. Den samarbejdsbaserede beslutningsproces skal bygge på:
(a) arbejdsgange med henblik på at tage fat på funktionernes planlægnings- og
driftsrelaterede aspekter i overensstemmelse med artikel 36
(b) en procedure for høring af systemdriftområdets transmissionssystemoperatører i
forbindelse med udøvelsen af driftsentrets operationelle pligter og opgaver i
overensstemmelse med artikel 37
(c) en procedure for vedtagelse af beslutninger og henstillinger i overensstemmelse med
artikel 38
(d) en procedure for revision af beslutninger og henstillinger, der er vedtaget af regionale
driftscentre, i overensstemmelse med artikel 39
Artikel 36
Arbejdsgange
1. De regionale driftscentre skal opstille arbejdsgange, der tager fat på planlægnings- og
driftsrelaterede aspekter af de funktioner, der skal udføres, bl.a. under hensyntagen til
særlige karakteristika ved og kravene til disse funktioner, således, som det
specificeres i bilag I.
2. De regionale driftscentre skal sikre, at de pågældende arbejdsgange indeholder regler
for underretning af de berørte parter.
DA 69 DA
Artikel 37
Høringsprocedure
De regionale driftscentre skal opstille en procedure med henblik på som led i udøvelsen af
deres daglige pligter og opgaver at tilrettelægge en hensigtsmæssig og regelmæssig høring af
transmissionssystemoperatører og relevante interessenter. Med henblik på at sikre, at de
lovgivningsmæssige anliggender kan løses, skal de regulerende myndigheder inddrages, når
dette er nødvendigt.
Artikel 38
Vedtagelse af beslutninger og henstillinger
1. De regionale driftscentre skal opstille en procedure for vedtagelse af beslutninger og
henstillinger.
2. De regionale driftscentre skal vedtage bindende beslutninger rettet til
transmissionssystemoperatørerne angående de funktioner, der er omhandlet i artikel
34, stk. 1, litra a), b), g) og q). Transmissionssystemoperatørerne skal gennemføre de
bindende beslutninger, som de regionale driftscentre udsteder, undtagen i tilfælde
hvor systemets sikkerhed vil blive påvirket negativt.
3. De regionale driftscentre skal vedtage henstillinger rettet til
transmissionssystemoperatørerne angående de funktioner, der er omhandlet i artikel
34, stk. 1, litra c)-f) og h)-p).
4. Et systemdriftområdes regulerende myndigheder kan i fællesskab beslutte at tildele
bindende beslutningskompetence til de regionale driftscentre for en eller flere af de
funktioner, der er omhandlet i artikel 34, stk. 1, litra c)-f) og litra h)-l).
Artikel 39
Revision af beslutninger og henstillinger
1. De regionale driftscentre skal opstille en procedure for revision af beslutninger og
henstillinger.
2. Proceduren udløses efter anmodning fra en eller flere af systemdriftområdets
transmissionssystemoperatører. Efter en revision af beslutningen eller henstillingen
skal de regionale driftscentre bekræfte eller ændre foranstaltningen.
3. Er den reviderede foranstaltning en bindende beslutning i overensstemmelse med
artikel 38, stk. 2, medfører anmodningen om revision ikke suspendering af
beslutningen bortset fra tilfælde, hvor systemets sikkerhed vil blive påvirket negativt.
4. Er den reviderede foranstaltning en henstilling i henhold til artikel 38, stk. 3, og en
transmissionssystemoperatør efter revisionen beslutter at fravige henstillingen, skal
transmissionssystemoperatøren forelægge det regionale driftscenter og
systemdriftområdets øvrige transmissionssystemoperatører en udførlig begrundelse.
DA 70 DA
Artikel 40
Regionale driftscentres bestyrelse
1. De regionale driftscentre skal hver især nedsætte en bestyrelse med henblik på at
vedtage foranstaltninger vedrørende deres styring og overvåge deres præstationer.
2. Bestyrelsen skal sammensættes af medlemmer, som repræsenterer
transmissionssystemoperatørerne, og observatører, som repræsenterer regulerende
myndigheder, i systemdriftområdet. De regulerende myndigheders repræsentanter
har ikke stemmeret.
3. Bestyrelsen har ansvaret for:
(a) udarbejdelse og godkendelse af det regionale driftscenters vedtægter og
forretningsorden
(b) vedtagelse og gennemførelse af organisationsstrukturen
(c) opstilling og godkendelse af det årlige budget
(d) udarbejdelse og godkendelse af samarbejdsbaserede beslutningstagningsprocesser i
overensstemmelse med artikel 35.
4. Bestyrelsens beføjelser omfatter ikke beføjelser vedrørende det regionale
driftscenters daglige aktiviteter og udførelsen af dets funktioner.
Artikel 41
Organisationsstruktur
1. De regionale driftscentre skal oprette og forvalte deres organisation efter en struktur,
som underbygger sikkerheden af deres funktioner.
Med organisationsstrukturen fastlægges:
(a) ledelsens myndighed, pligter og ansvarsområder
(b) forbindelserne og rapporteringslinjerne mellem organisationens forskellige dele og
processer.
2. De regionale driftscentre kan oprette regionale kontorer til at tage sig af særlige
lokale forhold eller reservedriftscentre for at sikre en effektiv og pålidelig udøvelse
af deres funktioner.
Artikel 42
Udstyr og personale
De regionale driftscentre skal være udstyret med alle de personalemæssige, tekniske, fysiske
og finansielle ressourcer, der er nødvendige, for at de kan opfylde deres forpligtelser i
henhold til denne forordning og udføre deres funktioner.
DA 71 DA
Artikel 43
Overvågning og rapportering
1. De regionale driftscentre skal indføre en fremgangsmåde for løbende overvågning af
som minimum:
(a) deres operationelle udførelse
(b) udstedte beslutninger og henstillinger og det opnåede resultat
(c) effektiviteten og produktiviteten af hver af de funktioner, som de er ansvarlige for.
2. De regionale driftscentre skal mindst en gang om året forelægge agenturet og
systemdriftområdets regulerende myndigheder de data, der er resultatet af deres
løbende overvågning.
3. De regionale driftscentre skal angive deres omkostninger på en gennemsigtig måde
og indberette dem til agenturet og systemdriftområdets regulerende myndigheder.
4. De regionale driftscentre skal forelægge en årsrapport om deres resultater til ENTSO
for elektricitet, agenturet, systemdriftområdets regulerende myndigheder og den
elektricitetskoordinationsgruppe, der er nedsat i medfør af artikel 1 i Kommissionens
afgørelse 2012/C 353/0241
.
5. De regionale driftscentre skal indberette mangler, der er konstateret i
overvågningsprocessen, jf. stk. 1, til ENTSO for elektricitet, systemdriftområdets
regulerende myndigheder, agenturet og medlemsstaternes kompetente myndigheder
med ansvar for forebyggelse og håndtering af krisesituationer.
Artikel 44
Erstatningsansvar
De regionale driftscentre skal træffe de nødvendige foranstaltninger til dækning af
erstatningsansvar i relation til udøvelsen af deres opgaver, bl.a. når de vedtager bindende
afgørelser for transmissionssystemoperatørerne. Metoden, som anvendes til at sikre
dækningen, skal tage hensyn til det regionale driftscenters retlige status og det disponible
niveau for markedsbaseret forsikringsdækning.
714/2009 (tilpasset)
Artikel 458
⌦ Tiårig netudviklingsplan ⌫
1. 10. ENTSO for elektricitet vedtager og offentliggør en europæisk netudviklingsplan
hvert andet år. ⌦ EU-netudviklingsplanen ⌫ Den europæiske
netudviklingsplan⌦ , der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, litra b), ⌫ omfatter
41
Kommissionens afgørelse af 15. november 2012 om oprettelse af elektricitetskoordinationsgruppen
(EUT C 353 af 17.11.2012, s. 2).
DA 72 DA
modellering af det integrerede net, udvikling af scenarier, en europæisk prognose om
produktionens tilstrækkelighed og en vurdering af systemets elasticitet.
⌦ EU-netudviklingsplanen ⌫Den europæiske netudviklingsplan skal navnlig:
347/2013
(a) bygge på nationale investeringsplaner, der tager hensyn til regionale
investeringsplaner, jf. artikel 12, stk. 1, og, hvor det er relevant, EU-aspekter ved
planlægningen af nettet som anført i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske
energiinfrastruktur [9];42
, den skal gennemgå en cost-benefit-analyse, hvor der
anvendes den metode, som er fastsat i artikel 11 i nævnte forordning
714/2009 (tilpasset)
(b) med hensyn til grænseoverskridende samkøringslinjer også bygge på de rimelige
behov, som forskellige systembrugere kan have, og integrere langfristede
forpligtelser fra investorer som omhandlet i artikel 8 og 4413 og 5122 i
[omarbejdning af direktiv 2009/72/EF som foreslået ved COM(2016) 864/2]direktiv
2009/72/EF og
(c) redegøre for investeringsmangler, navnlig hvad den grænseoverskridende kapacitet
angår.
Med henblik på andet afsnit, litra c), kan en gennemgang af de hindringer for øget
grænseoverskridende kapacitet, som foranlediges af forskelle i godkendelsesprocedurer eller
-praksis, vedlægges som bilag til ⌦ EU-netudviklingsplanen ⌫ den europæiske
netudviklingsplan.
112. Agenturet afgiver udtalelse om de nationale tiårige netudviklingsplaner med henblik på
at vurdere deres overensstemmelse med ⌦ EU-netudviklingsplanen ⌫ den europæiske
netudviklingsplan. Finder agenturet uoverensstemmelser mellem en national tiårig
netudviklingsplan og ⌦ EU-netudviklingsplanen ⌫ den europæiske netudviklingsplan,
kommer det om nødvendigt med henstillinger vedrørende ændring af den nationale tiårige
netudviklingsplan eller ⌦ EU-netudviklingsplanen ⌫ den europæiske netudviklingsplan.
Såfremt en sådan national tiårig netudviklingsplan er udarbejdet i overensstemmelse med
artikel 5122 i [omarbejdning af direktiv 2009/72/EF som foreslået ved COM(2016)
864/2]direktiv 2009/72/EF, henstiller agenturet til den kompetente nationale regulerende
myndighed, at denne ændrer den nationale tiårige netudviklingsplan i overensstemmelse med
artikel 5122, stk. 7, i nævnte direktiv og underretter Kommissionen herom.
42
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for
den transeuropæiske energiinfrastruktur (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).
DA 73 DA
714/2009 (tilpasset)
nyt
Artikel 4613
Kompensation mellem transmissionssystemoperatørerne
1. Transmissionssystemoperatørerne skal have kompensation for omkostningerne ved at
huse grænseoverskridende elektricitetsstrømme i deres net.
2. Den i stk. 1 omhandlede kompensation betales af de nationale
transmissionssystemoperatører, hvis systemer de grænseoverskridende strømme
kommer fra, og hvis systemer de er bestemt for.
3. Kompensationen betales regelmæssigt for et givet, allerede forløbet tidsrum.
Efterfølgende reguleringer af allerede betalte kompensationsbeløb foretages, hvis det
er nødvendigt for at afspejle de faktiske omkostninger.
Det første tidsrum, der skal betales kompensation for, fastsættes efter rretningslinjerne i
artikel 5718.
4. Kommissionen fastsætter vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med
artikel 63 angående  størrelsen af de kompensationsbeløb, der skal betales. Denne
foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne
forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i
artikel 23, stk. 2.
5. Omfanget af husede grænseoverskridende strømme og omfanget af
grænseoverskridende strømme, der angives som kommende fra og/eller endende i de
nationale transmissionssystemer, bestemmes på grundlag af de fysiske
elektricitetsstrømme, der faktisk måles i løbet af et givet tidsrum.
6. Omkostningerne ved at huse grænseoverskridende strømme bestemmes på grundlag
af de forventede langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger under
hensyntagen til tab, investering i ny infrastruktur og en passende andel af
omkostningerne ved den eksisterende infrastruktur, for så vidt infrastrukturen
anvendes til transmission af grænseoverskridende strømme, idet der især tages
hensyn til behovet for at sikre forsyningssikkerhed. Når de påløbne omkostninger
udregnes, anvendes anerkendte metoder til beregning af standardomkostninger. Der
skal tages hensyn til de fordele, et net har ved at huse grænseoverskridende strøm,
for at nedsætte den modtagne kompensation.
7. Udelukkende med henblik på den i artikel 13 omhandlede kompensationsordningen mellem
transmissionssystemoperatørerne, betragtes, såfremt to eller flere medlemsstaters
transmissionsnet helt eller delvis indgår i én enkel kontrolblok, kontrolblokken som helhed
udelukkende som en del af transmissionsnettet i en af de pågældende medlemsstater for at
undgå, at strømme inden for kontrolblokke betragtes som grænseoverskridende strømme, jf.
første afsnit, artikel 2, stk. 2, litra b), i dette stykke, og giver anledning til udbetaling af
kompensation efter denne artikels stk. 1artikel 13. De pågældende regulerende myndigheder i
de pågældende medlemsstater kan træffe afgørelse om, i hvilken af de pågældende
medlemsstater kontrolblokken som helhed skal betragtes som en del af transmissionsnettet.
DA 74 DA
714/2009
nyt
Artikel 4715
Oplysninger
1. Transmissionssystemoperatørerne indfører ordninger for samordning og
informationsudveksling for at sikre netsikkerheden i forbindelse med håndtering af
kapacitetsbegrænsninger.
2. Transmissionssystemoperatørernes sikkerheds-, drifts- og planlægningsstandarder
offentliggøres. De offentliggjorte oplysninger skal omfatte et almindeligt system for
beregning af den samlede overførselskapacitet og transmissionssikkerhedsmargenen
på grundlag af nettets elektriske og fysiske kapacitet. Sådanne systemer skal
godkendes af de regulerende myndigheder.
3. Transmissionssystemoperatørerne offentliggør overslag over den ledige
overførselskapacitet for hver enkelt dag, herunder ledig overførselskapacitet, der
allerede er reserveret. Disse overslag offentliggøres på bestemte tidspunkter forud for
transportdatoen og skal under alle omstændigheder indeholde ugentlige og månedlige
forudberegninger såvel som en kvantitativ beskrivelse af den ledige kapacitets
forventede pålidelighed.
4. Transmissionssystemoperatørerne offentliggør relevante data om den samlede
forventede og den faktiske efterspørgsel, om disponibiliteten og den faktiske
anvendelse af produktionsanlæg og systembelastende anlæg, om disponibiliteten og
anvendelsen af nettene og samkøringslinjerne og om balancestrøm og
reservekapacitet. Med hensyn til disponibiliteten og den faktiske anvendelse af små
produktionsanlæg og systembelastende enheder kan der anvendes samlede,
skønsmæssigt anslåede data.
5. De berørte markedsdeltagere giver transmissionssystemoperatørerne de relevante
data.
6. Produktionsvirksomheder, som ejer eller driver produktionsanlæg, hvoraf mindst ét
produktionsanlæg har en installeret kapacitet på mindst 250 MW, eller som har en
portefølje af produktionsanlæg, der omfatter mindst 400 MW, holder i fem år alle
de timedata for hvert anlæg, der behøves til at kontrollere alle operationelle
fordelingsbeslutninger og tilbudsadfærden på elektricitetsbørser, auktioner for
samkøringskapacitet, reservemarkeder og OTC-markeder, til rådighed for den
nationale regulerende myndighed, den nationale konkurrencemyndighed og
Kommissionen. De data pr. anlæg og pr. time, der skal opbevares, omfatter bl.a. data
om ledig produktionskapacitet og afsatte reserver, herunder fordelingen af de
pågældende afsatte reserver pr. anlæg, på tidspunktet for tilbudsgivningen og
produktionen.
DA 75 DA
nyt
7. Transmissionssystemoperatørerne skal med jævne mellemrum udveksle et sæt
tilstrækkeligt nøjagtige data om net og laststrømme, således at hver
transmissionssystemoperatør får mulighed for at beregne laststrømmene i sit
relevante område. Samme sæt data skal stilles til rådighed for de regulerende
myndigheder og Kommissionen, når der anmodes herom. De regulerende
myndigheder og Kommissionen skal behandle dataene fortroligt og og sørge for, at
enhver konsulent, der efter disses anmodning udfører et analytisk arbejde for dem på
grundlag af disse data, ligeledes behandler disse data fortroligt.
714/2009
Artikel 483
Certificering af transmissionssystemoperatører
1. Har Kommissionen modtaget en underretning om certificering af en
transmissionssystemoperatør i henhold til artikel 5210, stk. 6, i [omarbejdning af
direktiv 2009/72/EF som foreslået ved COM(2016) 864/2]direktiv 2009/72/EF,
behandler den underretningen straks ved modtagelsen. Senest to måneder efter den
dag, hvor en sådan underretning modtages, afgiver Kommissionen udtalelse til den
relevante nationale regulerende myndighed om underretningens overensstemmelse
med artikel 5210, stk. 2, eller artikel 5311,, og artikel 439 i [omarbejdning af direktiv
2009/72/EF som foreslået ved COM(2016) 864/2] direktiv 2009/72/EF.
I forbindelse med udarbejdelsen af den i første afsnit nævnte udtalelse kan
Kommissionen anmode agenturet om en udtalelse om den nationale regulerende
myndigheds afgørelse. I så fald forlænges den i første afsnit nævnte periode på to
måneder med to måneder.
Hvis der ikke inden for den i første og andet afsnit nævnte periode foreligger en
udtalelse fra Kommissionen, anses Kommissionen for ikke at rejse indvendinger mod
den regulerende myndigheds afgørelse.
2. Senest to måneder efter at have modtaget en udtalelse fra Kommissionen vedtager
den nationale regulerende myndighed sin endelige afgørelse om certificering af
transmissionssystemoperatøren, idet den tager størst muligt hensyn til denne
udtalelse. Den regulerende myndigheds afgørelse og Kommissionens udtalelse
offentliggøres sammen.
3. De regulerende myndigheder og/eller Kommissionen kan fra
transmissionssystemoperatører og/eller virksomheder, der udfører produktions- eller
forsyningsopgaver, når som helst under proceduren udbede sig enhver oplysning, der
er relevant for varetagelsen af deres opgaver i medfør af denne artikel.
4. De regulerende myndigheder og Kommissionen behandler forretningsmæssigt
følsomme oplysninger fortroligt.
5. Kommissionen kan vedtage retningslinjer med nærmere procedureregler for anvendelsen af
stk. 1 og 2. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i
DA 76 DA
denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i
artikel 23, stk. 2.
5.6.Hvis Kommissionen har modtaget en underretning om certificering af en
transmissionssystemoperatør i henhold til artikel 439, stk. 910, i [omarbejdning af direktiv
2009/72/EF som foreslået ved COM(2016) 864/2] direktiv 2009/72/EF, træffer den en
afgørelse vedrørende certificering. Den regulerende myndighed efterkommer Kommissionens
afgørelse.
nyt
KAPITEL VI
Drift af distributionssystemer
Artikel 49
Europæisk enhed for distributionssystemoperatører
Distributionssystemoperatører, som ikke indgår i et vertikalt integreret selskab, eller som er
adskilt i henhold til bestemmelserne i artikel 35 i [omarbejdning af direktiv 2009/72/EF som
foreslået ved COM(2016) 864/2], skal samarbejde på EU-plan ved hjælp af en europæisk
enhed for distributionssystemoperatører ("EU DSO-enhed"), for at fremme færdigetableringen
af det indre marked for elektricitet og gøre det velfungerende, fremme en optimal forvaltning
og en koordineret drift af distributions- og transmissionssystemer.
Distributionssystemoperatører, der ønsker at deltage i EU DSO-enheden, skal registreres som
medlemmer af enheden.
Artikel 50
Oprettelse af EU DSO-enheden for elektricitet
1. Senest den [OP: tolv måneder efter ikrafttrædelsen] skal
distributionssystemoperatørerne med administrativ støtte fra agenturet forelægge
Kommissionen og agenturet et udkast til vedtægter, en liste over registrerede
medlemmer og et udkast til forretningsorden, herunder proceduren for høring af
ENTSO for elektricitet og andre interessenter samt finansieringsbestemmelser for
den EU DSO-enhed, der skal oprettes.
2. Senest to måneder efter modtagelsen forelægger agenturet efter formelt at have hørt
de organisationer, der repræsenterer alle interessenter, navnlig
distributionssystembrugere, Kommissionen en udtalelse om vedtægtsudkastet,
medlemslisten og forretningsordensudkastet.
3. Kommissionen afgiver udtalelse om vedtægtsudkastet, medlemslisten og
forretningsordensudkastet under hensyntagen til agenturets udtalelse i henhold til stk.
2 senest tre måneder efter modtagelsen af agenturets udtalelse.
DA 77 DA
4. Senest tre måneder efter dagen for modtagelsen af Kommissionens favorable
udtalelse opretter distributionssystemoperatørerne EU DSO-enheden og vedtager og
offentliggør dets vedtægter og forretningsorden.
5. De dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, skal forelægges Kommissionen og
agenturet i tilfælde af, at de ændres, eller der afgives en begrundet anmodning
herom. Agenturet og Kommissionen skal afgive udtalelse i tråd med den proces, der
er omhandlet i stk. 2-4.
6. Omkostningerne ved aktiviteterne i EU DSO-enheden skal afholdes af
distributionssystemoperatører, som er registrerede medlemmer, og de skal tages i
betragtning ved tarifberegningen. De regulerende myndigheder godkender kun disse
omkostninger, hvis de er rimelige og forholdsmæssige.
Artikel 51
EU DSO-enhedens opgaver
1. EU DSO-enheden har følgende opgaver:
(a) koordineret drift og planlægning af transmissions- og distributionsnet
(b) integration af vedvarende energikilder og distribueret produktion og andre ressourcer
i distributionsnettet såsom energilagring
(c) udvikling af prisfleksibelt elforbrug
(d) digitalisering af distributionsnet og herunder ibrugtagning af intelligente net og
intelligente målere
(e) dataforvaltning, cybersikkerhed og databeskyttelse
(f) deltagelse i udarbejdelsen af netregler i henhold til artikel 55.
2. Derudover skal EU DSO-enheden:
(a) arbejde sammen med ENTSO for elektricitet om at overvåge gennemførelsen af
netregler og retningslinjer af relevans for drift og planlægning af distributionsnet og
den koordinerede drift af transmissions- og distributionsnettene, som vedtages i
henhold til denne forordning
(b) arbejde sammen med ENTSO for elektricitet og vedtage bedste praksis om
koordineret drift og planlægning af transmissions- og distributionssystemer, bl.a.
spørgsmål om dataudveksling mellem operatører og koordinering af distribuerede
energiressourcer
(c) arbejde med at kortlægge bedste praksis på de områder, der er udpeget i stk. 1, og
med at indføre forbedringer af energieffektiviteten i distributionsnettet
(d) vedtage et årligt arbejdsprogram og en årsrapport
(e) udøve sit virke i fuld overensstemmelse med konkurrencereglerne.
DA 78 DA
Artikel 52
Høringer i forbindelse med processen til opstilling af netregler
1. Ved udarbejdelsen af eventuelle netregler i medfør af artikel 55 foretager EU DSO-
enheden omfattende høringer af alle de relevante interessenter, navnlig de
organisationer, der repræsenterer alle interessenter, på et tidligt stadium og på en
åben og gennemsigtig måde, i overensstemmelse med forretningsordenen, jf. artikel
50. Høringen inddrager også de nationale regulerende myndigheder og andre
nationale myndigheder, alle forsynings- og produktionsvirksomheder,
systembrugere, herunder kunder, og distributionssystemoperatører, herunder også
relevante (branche)sammenslutninger, tekniske organer og interessentforeninger.
Den tager sigte på at fastlægge synspunkter hos og forslag fra alle relevante parter i
beslutningsprocessen.
2. Alle dokumenter og mødereferater, der vedrører høringerne i stk. 1, offentliggøres.
3. EU DSO-enheden skal tage hensyn til alle synspunkter, der fremkommer i løbet af
høringerne. Inden EU DSO-enheden vedtager forslag til de netregler, der er
omhandlet i artikel 55, skal den redegøre for, hvorledes der er blevet taget hensyn til
de kommentarer, den har modtaget i løbet af høringen. Har det ikke taget hensyn til
sådanne kommentarer, skal det begrundes.
Artikel 53
Samarbejde mellem distributionssystemoperatører og transmissionssystemoperatører
1. Distributionssystemoperatørerne skal samarbejde med
transmissionssystemoperatørerne om planlægning og drift af deres net.
Transmissions- og distributionssystemoperatørerne skal navnlig udveksle alle
nødvendige oplysninger og data vedrørende produktionsanlægs ydeevne og
prisfleksibelt elforbrug, den daglige drift af deres net og den langsigtede planlægning
af investeringer i nettene med henblik på at sikre en omkostningseffektiv, sikker og
pålidelig udvikling og drift af deres net.
2. Transmissions- og distributionssystemoperatørerne skal samarbejde med henblik på
at sikre koordineret adgang til ressourcer, såsom distribueret produktion,
energilagring eller prisfleksibelt elforbrug, til støtte for særlige behov i såvel
distributionssystemet som transmissionssystemet.
Kapitel VII
Netregler og retningslinjer
Artikel 54
Vedtagelse af netregler og retningslinjer
1. Kommissionen kan med forbehold af beføjelserne i artikel 55 og 57 vedtage
delegerede retsakter. Sådanne delegerede retsakter kan enten vedtages som netregler
på grundlag af forslag, der udarbejdes af ENTSO for elektricitet, eller af EU DSO-
DA 79 DA
enheden og agenturet i medfør af proceduren i artikel 57, når dette besluttes i
prioritetslisten i medfør af artikel 55, stk. 2.
2. Netreglerne og retningslinjerne:
(a) skal sikre, at det minimum af harmonisering, som er nødvendigt for at nå denne
forordnings mål, tilvejebringes
(b) skal om nødvendigt tage hensyn til særlige regionale forhold
(c) må ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt af hensyn til formålet, og
(d) må ikke berøre medlemsstaternes ret til at udarbejde nationale netregler for
spørgsmål, der ikke berører handel på tværs af landegrænser.
714/2009 (tilpasset)
nyt
Artikel 556
Etablering af netregler
61. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 63 vedrørende etablering af netregler på  Netreglerne, jf. stk.
1 og 2, dækker følgende områder, idet der om nødvendigt tages hensyn til særlige regionale
forhold:
(a) regler om netsikkerhed og pålidelighed, herunder regler for den tekniske
transmissionsreservekapacitet af hensyn til den operative netsikkerhed
(b) regler om nettilslutning
(c) regler for tredjepartsadgang
(d) regler om dataudveksling og afregning
(e) regler om interoperabilitet
(f) driftsprocedurer i beredskabssituationer
(g) regler om kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger herunder
afkortning af bud med hensyn til produktion og special regulering af produktion og
efterspørgsel 
(h) regler om handel i forbindelse med teknisk og operativ levering af
netadgangstjenester og systembalancering
(i) regler om gennemsigtighed
(j) regler om balancering, herunder netrelaterede regler om reservestrøm
(k) regler om harmoniserede transmissions - og distributions tarifstrukturer samt
tilslutningsafgifter , herunder regler om lokalitetsbestemte prissignaler og
indbyrdes kompensation mellem transmissionssystemoperatører , og
(l) energieffektivitet i forbindelse med elnetelektricitetsnet.
DA 80 DA
nyt
(m) regler for ikke-diskriminerende, gennemsigtig levering af ikke-frekvensrelaterede
systembærende tjenester, herunder spændingsregulering i statisk tilstand, inerti,
tilførsel af hurtig reaktiv strøm og black-startkapacitet
(n) prisfleksibelt elforbrug og herunder energilagring og afkortning af bud på
efterspørgselssiden
(o) regler for cybersikkerhed og
(p) regler for regionale driftscentre.
714/2009
nyt
1.2. Kommissionen fastlægger efter høring af agenturet ENTSO for elektricitet og de øvrige
relevante interessenter en årlig prioritetsliste hvert tredje år over de områder, der er
anført i stk. 1 artikel 8, stk. 6, og som skal medtages i udviklingen af netregler. Er
netreglens genstand direkte forbundet med distributionssystemets drift og mindre relevant for
transmissionssystemet, kan Kommissionen pålægge EU DSO-enheden for elektricitet i stedet
for ENTSO for elektricitet at indkalde et redaktionsudvalg og forelægge agenturet et forslag
til netregel. 
2.3. Kommissionen anmoder agenturet om inden for et rimeligt tidsrum på højst seks måneder
at forelægge den ikke-bindende overordnede retningslinjer (»overordnede retningslinjer«)
med klare og objektive principper i overensstemmelse med artikel 8, stk. 7, for udviklingen af
netregler vedrørende de områder, der er identificeret på prioritetslisten. Kommissionens
anmodning kan omfatte betingelser, som der skal tages højde for i den overordnede
retningslinje.  Alle overordnede retningslinjer skal bidrage til
markedsintegration, ikke-diskrimination, reel konkurrence og et effektivt fungerende
marked. Kommissionen kan på begrundet anmodning fra agenturet forlænge dette tidsrum.
3.4. Agenturet hører formelt ENTSO for elektricitet , EU DSO-enheden,  og andre
relevante interessenter om de overordnede retningslinjer i en periode på mindst to måneder på
en åben og gennemsigtig måde.
nyt
5. Agenturet skal forelægge Kommissionen ikke-bindende overordnede retningslinjer,
hvis der anmodes herom i henhold til stk. 3. Agenturet skal revidere og på ny
forelægge Kommissionen ikke-bindende overordnede retningslinjer, hvis der
anmodes herom i henhold til stk. 6.
714/2009
nyt
4.6. Hvis Kommissionen finder, at de overordnede retningslinjer ikke bidrager til
markedsintegration, ikke-diskrimination, reel konkurrence og et effektivt fungerende
DA 81 DA
marked, kan den anmode agenturet om at revidere de overordnede retningslinjer inden for et
rimeligt tidsrum og genforelægge dem for Kommissionen.
5.7. Hvis agenturet ikke forelægger eller genforelægger de overordnede retningslinjer inden
for det tidsrum, som Kommissionen har fastsat i henhold til stk. 32 eller 64, udarbejder
Kommissionen de pågældende overordnede retningslinjer.
6.8. Kommissionen anmoder ENTSO for elektricitet , eller EU DSO-enheden for
elektricitet når dette besluttes i prioritetslisten i medfør af stk. 2,  om at forelægge forslag
til  netregler, der er i tråd med de relevante overordnede retningslinjer, for agenturet inden
for et rimeligt tidsrum på højst 12 måneder.
7. Inden for en periode på tre måneder efter dagen for modtagelsen af netreglerne, hvor
agenturet kan gennemføre en formel høring af de relevante interessenter, forelægger agenturet
ENTSO for elektricitet en begrundet udtalelse om netreglerne.
8. ENTSO for elektricitet kan ændre netreglerne i lyset af agenturets udtalelse og
genforelægge dem for agenturet.
714/2009 (tilpasset)
nyt
1.9. ENTSO for elektricitet, eller EU DSO-enheden når dette besluttes i prioritetslisten i
medfør af stk. 2, skal indkalde et redaktionsudvalg, der skal yde støtte under processen til
udvikling af netregler. Redaktionsudvalget skal bestå af repræsentanter for ENTSO for
elektricitet, EU DSO-enheden, udnævnte elektricitetsmarkedsoperatører, når dette er relevant,
og et begrænset antal af de mest berørte interessenter. ENTSO for elektricite , eller EU
DSO-enheden når dette besluttes i prioritetslisten i medfør af stk. 2, udarbejder forslag
til  netregler på de i denne artikels stk.6 stk. 1 nævnte områder på anmodning af
Kommissionen i overensstemmelse med stk. 8artikel 6, stk. 6.
9.10. Når aAgenturet skal revidere netreglerne og sikre  er overbevist om , at netreglerne
er i tråd med de relevante overordnede retningslinjer og bidrager til markedsintegration,
ikke-diskrimination, effektiv konkurrence og et effektivt fungerende marked og  forelægger
agenturet de reviderede  netregler for Kommissionen og kan henstille, at de vedtages
inden for seks måneder efter modtagelsen af forslaget.  et rimeligt tidsrum Hvis
Kommissionen ikke vedtager reglerne, angiver den årsagerne hertil.. I det forslag, der
forelægges Kommissionen, skal agenturet tage hensyn til de fremsatte synspunkter fra alle
parter, som har medvirket til udarbejdelsen af forslaget under ledelse af ENTSO for
elektricitet eller EU DSO-enheden, og de relevante interessenter skal formelt høres om den
udgave, som forelægges Kommissionen. 
10.11. Hvis ENTSO for elektricitet eller EU DSO-enheden  ikke harhar udviklet
netregler inden for det tidsrum, Kommissionen har fastsat i henhold til stk. 86, kan
Kommissionen anmode agenturet om at udarbejde et udkast til netregler på grundlag af de
relevante overordnede retningslinjer. Agenturet kan indlede en yderligere høring i forbindelse
med udarbejdelsen af et udkast til netregler i medfør af nærværende stykke. Agenturet
forelægger et udkast til netregler, der er udarbejdet i henhold til dette stykke, for
Kommissionen og kan henstille, at det vedtages.
11.12. Kommissionen kan, hvis ENTSO for elektricitet eller EU DSO-enheden ikke har 
ikke har udviklet netregler, eller agenturet ikke har udarbejdet et udkast til netregler som
omhandlet i stk. 1110 i denne artikel, på eget initiativ eller efter henstilling fra agenturet i
DA 82 DA
henhold til stk. 109 i denne artikel vedtage et eller flere sæt netregler på de områder, der er
nævnt i stk. 1artikel 8, stk. 6.
13. Når Kommissionen foreslår at vedtage netregler på eget initiativ, hører den agenturet,
ENTSO for elektricitet og alle relevante interessenter om udkastet til netregler i et tidsrum på
mindst to måneder. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige
bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med
kontrol i artikel 23, stk. 2.
12.14. Denne artikel berører ikke Kommissionens ret til at vedtage og ændre rretningslinjerne
som fastlagt i artikel 5718. Dette må ikke berøre ENTSO for elektricitets mulighed for at
opstille ikke-bindende vejledning på de i stk. 1 nævnte områder, når disse ikke vedrører
områder, der er omfattet af en anmodning fra Kommissionen. Denne vejledning forelægges
for agenturet med henblik på en udtalelse. ENTSO for elektricitet tager behørigt hensyn til
denne udtalelse. 
Artikel 567
Ændring af netregler
nyt
1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 63 angående ændring af netregler efter den i artikel 55
omhandlede procedure. Agenturet kan ligeledes foreslå ændringer efter nærværende
artikels stk. 2-4.
714/2009 (tilpasset)
nyt
1.2. Udkast til ændringer af alle netregler, der er vedtaget i henhold til artikel 556, kan
forelægges for agenturet af personer, som vil kunne have en interesse i disse netregler,
herunder ENTSO for elektricitet, EU DSO-enheden, transmissionssystemoperatører,
systembrugere og forbrugere. Agenturet kan også foreslå ændringer på eget initiativ.
23. Agenturet hører alle interessenter i overensstemmelse med artikel 10 i forordning (EF) nr.
713/2009. På baggrund af denne proces kan agenturet Agenturet kan fremlægge begrundede
forslag til ændringer for Kommissionen ledsaget af en redegørelse for sådanne forslags
sammenhæng med målene for netreglerne i artikel 6 55, stk. 2. Finder agenturet et forslag
om ændring antageligt, eller fremsætter det ændringer på eget initiativ,  ⌦ hører det alle
interessenter i overensstemmelse med artikel 15 i [omarbejdning af forordning (EF) nr.
713/2009 som foreslået i COM(2016) 863/2]. ⌫
3.4. Kommissionen tillægges beføjelse til kan under hensyn til agenturets forslag at vedtage
ændringer af alle netregler, der er vedtaget i henhold til artikel 55, 6. Disse foranstaltninger,
der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere
den, vedtages som delegerede retsakter  efter artikel 63. forskriftsproceduren med
kontrol i artikel 23, stk. 2.
DA 83 DA
4.5. Behandlingen af forslag til ændringer som led i proceduren i artikel 63 23, stk. 2, er
begrænset til de aspekter, der vedrører den foreslåede ændring. Disse foreslåede ændringer
foregriber ikke andre ændringer, som Kommissionen måtte foreslå.
Artikel 5718
Retningslinjer
nyt
1. Kommissionen kan vedtage bindende retningslinjer på nedenstående områder.
2. Kommissionen kan vedtage en delegeret retsakt som en retningslinje på de områder,
hvor sådanne retsakter også kunne opstilles efter netregelproceduren i medfør af
artikel 55, stk. 1.
714/2009 (tilpasset)
nyt
1. I r3. R etningslinjer vedrørende ordningen for kompensation mellem
transmissionssystemoperatørerne kan vedtages  , hvor det er relevant. ⌦ De skal ⌫ i
overensstemmelse med principperne i artikel 4613 og 1614 fastsætte:
(a) nærmere bestemmelser om proceduren for bestemmelse af, hvilke
transmissionssystemoperatører der skal betale kompensation for
grænseoverskridende strømme, herunder fordeling mellem operatørerne i de
nationale transmissionssystemer, hvorfra de grænseoverskridende strømme stammer,
og de systemer, hvor disse strømme ender, jf. artikel 4613, stk. 2
(b) nærmere bestemmelser om den betalingsprocedure, der skal følges, herunder
fastsættelse af det første tidsrum, der skal betales kompensation for, jf. artikel 4613,
stk. 3, andet afsnit
(c) nærmere bestemmelser om metoderne til bestemmelse af de husede
grænseoverskridende strømme, for hvilke der skal betales kompensation i henhold til
artikel 4613, såvel med hensyn til mængde som type af strømme og angivelse af
omfanget af sådanne strømme, der kommer fra og/eller ender i de enkelte
medlemsstaters transmissionssystemer, jf. artikel 4613, stk. 5
(d) nærmere bestemmelser om den metode, hvorefter omkostningerne og indtægterne
ved at huse grænseoverskridende strømme skal bestemmes, jf. artikel 4613, stk. 6
(e) nærmere bestemmelser om behandling i forbindelse med den indbyrdes
kompensationsordning mellem transmissionssystemoperatørerne af
elektricitetsstrømme, der kommer fra eller ender i lande uden for Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og
(f) principperne for deltagelse af nationale systemer, der er sammenkoblet ved hjælp af
jævnstrømsforbindelser, jf. artikel 4613.
2.4. Retningslinjerne kan også fastlægge passende regler, der fører til en gradvis
harmonisering af de tilgrundliggende principper for fastsættelsen af vedrørende 
DA 84 DA
afgifterne for producenter , energilagring  og ⌦ kunder ⌫ forbrugere (belastning) efter
de nationale distributions- og transmissions tarifordninger og
sammenkoblingsordninger , herunder hensyntagen til den indbyrdes kompensationsordning
mellem transmissionssystemoperatørerne i de nationale netafgifter og udsendelse af passende
og effektive lokaliseringsfremmende signaler, i overensstemmelse med principperne i artikel
1614.
RRetningslinjerne kan  skal indeholde bestemmelser om passende og effektive
harmoniserede lokaliseringsfremmende signaler på ⌦ EU- ⌫ fællesskabsplan.
En eventuel harmonisering i den forbindelse er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan
anvende mekanismer for at sikre, at de afgifter for netadgang, der afkræves af
⌦ kunderne ⌫ forbrugerne (belastning), er sammenlignelige i hele deres område.
3.5. I rretningslinjer, der medfører det minimum af harmonisering, som er nødvendigt for at
nå denne forordnings mål, fastsættes endvidere kan der endvidere fastsættes , hvor det er
relevant:
(g) nærmere bestemmelser vedrørende formidling af oplysninger, i overensstemmelse
med principperne i artikel 15
ab) nærmere regler for handel med elektricitet
bc) nærmere bestemmelser vedrørende regler om investeringsincitamenter for
samkøringskapacitet, herunder lokaliseringsfremmende signaler
(h) nærmere bestemmelser om de områder, der er nævnt i artikel 8, stk. 6.
Med henblik herpå hører Kommissionen agenturet og ENTSO for elektricitet.
4. Retningslinjerne for administration og fordeling af ledig transmissionskapacitet på
samkøringslinjerne mellem nationale systemer er anført i bilag I.
347/2013 (tilpasset)
4a.6. Kommissionen kan vedtage retningslinjerne for gennemførelse af den operationelle
koordination mellem transmissionssystemoperatører på EU-niveau. Disse retningslinjer skal
være i overensstemmelse med og bygge på de netregler, der er omtalt i artikel 556 i denne
forordning, og bygge på de vedtagne specifikationer og agenturets udtalelse, jf. artikel 27, stk.
1, litra g)8, stk. 3, litra a), i denne forordning. I forbindelse med vedtagelsen af disse
retningslinjer tager Kommissionen hensyn til forskellige regionale og nationale driftsmæssige
krav.
Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse undersøgelsesproceduren i artikel 23, stk. 3
62, stk. 2.
714/2009 (tilpasset)
nyt
75. Kommissionen kan vedtage retningslinjer for de punkter, der er anført i stk. 1, 2 og 3 i
denne artikel. Den kan ændre de retningslinjer, der er nævnt i stk. 4 i denne artikel, i
overensstemmelse med principperne i artikel 15 og 16, navnlig for at indføje detaljerede
retningslinjer for alle de metoder til kapacitetsfordeling, der anvendes i praksis, og for at
sikre, at mekanismerne til håndtering af kapacitetsbegrænsninger udvikler sig på en måde,
DA 85 DA
som er forenelig med det indre markeds mål. Hvor det er relevant, fastlægges fælles regler for
den minimale sikkerhed og for de standarder for nettenes brug og drift, der er omhandlet i
artikel 15, stk. 2, i forbindelse med sådanne ændringer. Disse foranstaltninger, der har til
formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den,
vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 23, stk. 2.
Når Kommissionen vedtager eller ændrer rretningslinjer, skal den: høre agenturet, ENTSO
for elektricitet og andre interessenter, når dette er relevant. 
a) sikre sig, at de skaber det minimum af harmonisering, der kræves for at nå denne
forordnings mål, og at de ikke rækker videre, end hvad der er nødvendigt med henblik herpå,
og
b) angive, hvilke foranstaltninger den har truffet med hensyn til at sikre overensstemmelse
mellem reglerne i tredjelande, der er en del af Fællesskabets elektricitetssystem, og de
pågældende retningslinjer.
Når Kommissionen første gang vedtager retningslinjer efter denne artikel, sikrer den sig, at de
i et enkelt udkast til foranstaltninger mindst dækker de forhold, hvortil der henvises i stk. 1,
litra a) og d), samt i stk. 2.
Artikel 5821
Medlemsstaternes ret til at træffe mere detaljerede foranstaltninger
Denne forordning griber ikke ind i medlemsstaternes ret til at opretholde eller indføre
foranstaltninger, der indeholder mere detaljerede bestemmelser end dem, der er fastsat i denne
forordning, i denne forordning,eller i dederetningslinjer, der er omhandlet i artikel 5718 ,
eller i de netregler, som er omhandlet i artikel 56, forudsat at disse foranstaltninger ikke
bringer EU-lovgivningens effektivitet i fare .
Kapitel VIII
⌦ Afsluttende bestemmelser ⌫
Artikel 5917
Nye samkøringslinjer
1. Nye jævnstrømsforbindelser kan på anmodning midlertidigt indrømmes en
undtagelse fra bestemmelserne i artikel 17, stk. 216, stk. 6, i denne forordning og
artikel 69, 43,32 og artikel 5937, stk. 6, og 60, stk. 1 10, i [omarbejdning af direktiv
2009/72/EF som foreslået ved COM(2016) 864/2]direktiv 2009/72/EF på følgende
betingelser:
(a) investeringen øger konkurrencen i elektricitetsforsyningen
(b) risikoen ved investeringen er så stor, at investeringen ikke ville finde sted,
medmindre en undtagelse blev indrømmet
(c) samkøringslinjen skal være ejet af en fysisk eller juridisk person, der i det mindste
hvad angår retlig form er adskilt fra de systemoperatører, i hvis systemer denne
samkøringslinje vil blive opbygget
(d) der opkræves afgifter af brugerne af denne samkøringslinje
DA 86 DA
(e) siden den delvise åbning af markedet som omhandlet i artikel 19 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/Efa af 19. december 1996 om fælles regler for
det indre marked for elektricitet43
er ingen del af kapital- eller driftsomkostningerne
ved samkøringslinjen blevet dækket ind af de afgifter, der er modtaget for brug af de
transmissions- eller distributionssystemer, som samkøringslinjen forbinder, og
(f) undtagelsen må ikke skade konkurrencen eller det indre marked for elektricitets
effektive funktion eller den effektive funktion af det regulerede system, som
samkøringslinjen er forbundet med.
2. Stk. 1 kan i undtagelsestilfælde også finde anvendelse på
vekselstrømssamkøringslinjer, forudsat at omkostningerne og risiciene ved den
pågældende investering er særlig høje sammenlignet med de omkostninger og risici,
som normalt forekommer, når to nabolandes nationale transmissionssystemer
forbindes af en samkøringslinje for vekselstrøm.
3. Stk. 1 finder også anvendelse i forbindelse med markante kapacitetsforøgelser i
eksisterende samkøringslinjer.
4. Beslutningen om, hvorvidt den undtagelse, der er omhandlet i stk. 1, 2, og 3, skal
indrømmes, træffes fra sag til sag af de regulerende myndigheder i de pågældende
medlemsstater. En undtagelse kan omfatte den nye eller den markant forøgede
eksisterende samkøringslinjes kapacitet helt eller delvis.
Agenturet kan inden for to måneder fra den dato, hvor anmodningen om undtagelse
blev modtaget af den sidste af de berørte regulerende myndigheder, forelægge en
rådgivende udtalelse for disse regulerende myndigheder, som kan udgøre grundlaget
for deres beslutning.
Når der træffes beslutning om at indrømme en undtagelse, skal der fra sag til sag
tages stilling til, om det er nødvendigt at fastsætte betingelser for undtagelsens
varighed og for ikke-diskriminerende adgang til samkøringslinjen. Når der træffes
beslutning om disse betingelser, skal der navnlig tages hensyn til den ekstrakapacitet,
der skal opbygges, eller ændringen af den eksisterende kapacitet, projektets
tidsramme og nationale forhold.
Før der indrømmes en undtagelse, skal de regulerende myndigheder i de pågældende
medlemsstater træffe beslutning om reglerne og mekanismerne for
kapacitetsforvaltning og -fordeling. Reglerne om håndtering af
kapacitetsbegrænsning skal bl.a. omfatte pligten til at udbyde ubrugt kapacitet på
markedet, og brugerne af infrastrukturen skal have ret til at afsætte deres aftalte
kapacitet på det sekundære marked. Ved vurderingen af kriterierne i stk. 1, litra a), b)
og f), skal der tages hensyn til resultaterne af kapacitetsfordelingsproceduren.
Når alle de pågældende regulerende myndigheder til enighed om en beslutning om
undtagelse inden for seks måneder, skal de orientere agenturet om denne beslutning.
Beslutningen om undtagelsen, herunder også eventuelle betingelser som nævnt i
andet afsnit i dette stykke, begrundes behørigt og offentliggøres.
5. Den i stk. 4 omhandlede beslutning træffes af agenturet:
43
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre
marked for elektricitet (EFT L 27 af 30.1.1997, s. 20).
DA 87 DA
(a) når alle de pågældende regulerende myndigheder ikke har kunnet nå til enighed
inden for seks måneder efter, at der blev anmodet om en undtagelse over for den
sidste af disse regulerende myndigheder, eller
(b) efter fælles anmodning fra de pågældende regulerende myndigheder.
Agenturet skal, inden det træffer afgørelse, rådføre sig med de berørte regulerende
myndigheder og med ansøgerne.
6. Uanset stk. 4 og 5 kan medlemsstaterne fastsætte, at den regulerende myndighed
eller agenturet, alt efter tilfældet, skal forelægge sin udtalelse om anmodningen om
en undtagelse for det relevante organ i medlemsstaten til formel afgørelse. Denne
udtalelse skal offentliggøres sammen med beslutningen.
7. En kopi af alle anmodninger om undtagelse tilsendes straks efter modtagelsen af de
regulerende myndigheder til agenturet og Kommissionen til orientering. De
pågældende regulerende myndigheder eller agenturet (de "meddelende organer")
giver straks Kommissionen meddelelse om beslutningen sammen med alle andre
relevante oplysninger vedrørende beslutningen. Disse oplysninger kan forelægges
Kommissionen i sammenfattet form, således at den kan træffe en velbegrundet
afgørelse. Oplysningerne skal navnlig omfatte:
(a) en detaljeret begrundelse for, at undtagelsen er blevet indrømmet eller afvist,
herunder de finansielle oplysninger, der begrunder behovet for undtagelsen
(b) den analyse, der er foretaget af konkurrencevirkningen og det indre marked for
elektricitets effektive funktion som følge af indrømmelsen af undtagelsen
(c) en begrundelse for det tidsrum og den andel af den pågældende samkøringslinjes
samlede kapacitet, som undtagelsen er indrømmet for, og
(d) resultatet af samrådet med de berørte regulerende myndigheder.
8. Inden for en periode på 50 arbejdsdage  to måneder, som løber fra dagen efter
modtagelsen af en meddelelse i henhold til stk. 7, kan Kommissionen træffe
afgørelse om, at de meddelende organer skal ændre eller annullere deres beslutning
om at indrømme en undtagelse. Denne periode på to måneder 50 arbejdsdage 
kan forlænges med yderligere 50 arbejdsdage  to måneder, hvis Kommissionen
vil indhente supplerende oplysninger. Denne efterfølgende periode løber fra dagen
efter modtagelsen af de fuldstændige oplysninger. Den oprindelige periode på to
måneder kan også forlænges med samtykke fra både Kommissionen og de
meddelende organer.
Afgives de ønskede oplysninger ikke inden for den i anmodningen anførte frist, anses
meddelelsen for at være trukket tilbage, medmindre fristen, inden dens udløb, er
blevet forlænget med samtykke fra både Kommissionen og de meddelende organer,
eller medmindre de meddelende organer i en behørigt begrundet erklæring har
meddelt Kommissionen, at de anser meddelelsen for at være fuldstændig.
De meddelende organer efterkommer inden for en måned Kommissionens afgørelse
om at ændre eller annullere beslutningen om indrømmelse af en undtagelse og
underretter Kommissionen herom.
Kommissionen behandler forretningsmæssigt følsomme oplysninger fortroligt.
Kommissionens godkendelse af en beslutning om undtagelse udløber to år efter
vedtagelsen, hvis etableringen af samkøringslinjen endnu ikke er påbegyndt inden
denne dato, og fem år efter vedtagelsen, hvis samkøringslinjen endnu ikke er taget i
DA 88 DA
brug inden denne dato, medmindre Kommissionen , ud fra en begrundet
anmodning fra de meddelende organer beslutter, at forsinkelsen skyldes
væsentlige forstyrrelser, som ligger uden for den persons kontrol, som har opnået
undtagelsen.
nyt
9. Når de berørte medlemsstaters regulerende myndigheder beslutter at ændre en
beslutning, jf. stk. 1, skal de straks meddele Kommissionen denne beslutning
sammen med alle relevante oplysninger om beslutningen. Stk. 1-8 finder anvendelse
på den meddelte beslutning, idet der tages hensyn til de særlige træk ved den
eksisterende undtagelse.
10. Kommissionen kan efter anmodning eller på eget initiativ genåbne proceduren:
(a) hvis der, efter at der er taget højde for parternes legitime forventninger og den
opnåede økonomiske balance i den oprindelige beslutning om undtagelse, er
sket væsentlige ændringer med hensyn til de forhold, der lå til grund for
beslutningen
(b) hvis de berørte virksomheder handler i strid med deres tilsagn, eller
(c) hvis beslutningen bygger på ufuldstændige, urigtige eller vildledende
oplysninger fra parterne.
714/2009 (tilpasset)
nyt
11.9. Kommissionen ⌦ tillægges beføjelse til at ⌫ kan vedtage retningslinjer delegerede
retsakter i overensstemmelse med artikel 63 angående vedtagelsen af retningslinjer  for
anvendelsen af betingelserne i stk. 1 og fastlægge proceduren for anvendelse af stk. 4, 7, og 8
, 9 og 10 . Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige
bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med
kontrol i artikel 23, stk. 2.
[Artikel 19
Regulerende myndigheder
Når de regulerende myndigheder udfører deres opgaver, skal de sikre overensstemmelse med
denne forordning og de retningslinjer, der vedtages i medfør af artikel 18. Når det er relevant,
skal de regulerende myndigheder for at opfylde denne forordnings mål samarbejde med
hinanden og med Kommissionen og agenturet i overensstemmelse med kapitel IX i direktiv
2009/72/EF.
DA 89 DA
Artikel 6020
Oplysninger og fortrolighed
1. Medlemsstaterne og de regulerende myndigheder giver efter anmodning
Kommissionen alle oplysninger, der kræves med henblik på at håndhæve denne
forordnings bestemmelser  i medfør af artikel 13, stk. 4, og artikel 18.
Specielt med henblik på artikel 13, stk. 4 og 6, skal de regulerende myndigheder regelmæssigt
give oplysninger om nationale transmissionssystemoperatørers faktisk afholdte omkostninger
samt data og alle relevante oplysninger om de fysiske strømme i
transmissionssystemoperatørernes net og netomkostningerne.
Kommissionen fastsætter en rimelig tidsfrist, inden for hvilken oplysningerne skal
gives, under hensyn til, hvor komplekse de ønskede oplysninger er, og hvor hurtigt
der er behov for dem.
2. Hvis medlemsstaten eller den berørte regulerende myndighed ikke fremsender de i
stk. 1 nævnte oplysninger inden for den fastsatte tidsfrist i overensstemmelse med
stk. 1, kan Kommissionen med henblik på på at håndhæve denne forordnings
bestemmelser  artikel 13, stk. 4, og artikel 18 indhente alle de nødvendige
oplysninger direkte hos de pågældende virksomheder.
Når Kommissionen henvender sig til en virksomhed for at få oplysninger, sender den
samtidig en kopi af henvendelsen til de regulerende myndigheder i den medlemsstat,
hvor virksomheden er hjemmehørende.
3. I sin anmodning om oplysninger efter stk. 1 angiver Kommissionen retsgrundlaget
for anmodningen og dennes formål og fastsætter en frist for oplysningernes
fremsendelse samt henviser til de sanktioner, der ifølge artikel 6122, stk. 2, kan
pålægges for meddelelse af urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger.
Kommissionen fastsætter en rimelig tidsfrist, der tager hensyn til, hvor komplekse de
ønskede oplysninger er, og hvor hurtigt der er behov for dem.
4. Virksomhedernes indehavere eller deres repræsentanter og, hvis der er tale om
juridiske personer, de personer, der ifølge lov eller vedtægter har bemyndigelse til at
repræsentere dem, skal udlevere de ønskede oplysninger. Bemyndigede advokater
kan udlevere oplysningerne på deres klienters vegne, men klienterne bærer det fulde
ansvar, hvis oplysningerne er urigtige, ufuldstændige eller vildledende.
5. Hvis en virksomhed ikke fremsender disse oplysninger inden for den frist,
Kommissionen har fastsat, eller giver ufuldstændige oplysninger, kan Kommissionen
kræve oplysningerne udleveret ved en beslutning. Denne beslutning skal angive,
hvilke oplysninger der ønskes, og sætte en passende frist for deres udlevering. Den
skal henvise til sanktionerne i artikel 6122, stk. 2. Den skal desuden omtale retten til
at lade beslutningen prøve ved ⌦ Den Europæiske Unions ⌫ De Europæiske
Fællesskabers Domstol.
Kommissionen sender samtidig en kopi af beslutningen til den regulerende
myndighed i den medlemsstat, hvor den pågældende person har bopæl, eller den
pågældende virksomhed har hjemsted.
6. De i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger må kun benyttes med henblik på denne
forordnings artikel 13, stk. 4, og artikel 18 at håndhæve denne forordnings
bestemmelser .
DA 90 DA
Kommissionen må ikke videregive oplysninger, omfattet af tavshedspligt, som
kommer i dens besiddelse i medfør af denne forordning, som kommer i dens
besiddelse i medfør af denne forordning.
Artikel 6122
Sanktioner
1. Med forbehold af stk. 2 fastsætter medlemsstaterne de sanktioner, der skal anvendes i
tilfælde af overtrædelse af nærværende forordning , de netregler, som vedtages i
medfør af artikel 55, og de retningslinjer, som vedtages i medfør af artikel 57 , og
træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne
skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende
virkning. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de bestemmelser om
sanktioner, der svarer til bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1228/2003, senest den
1. juli 2004 og giver straks meddelelse om alle efterfølgende ændringer, der vedrører
dem. De giver Kommissionen meddelelse om de bestemmelser, der ikke svarer til
bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1228/2003, senest den 3. marts 2011 og giver
straks meddelelse om alle efterfølgende ændringer, der vedrører dem.
2. Kommissionen kan ved beslutning pålægge virksomheder bøder på op til 1 % af det
foregående forretningsårs samlede omsætning, hvis de med forsæt eller ved
forsømmelighed giver urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger som svar
på en henvendelse i henhold til artikel 6020, stk. 3, eller undlader at give
oplysningerne inden for den frist, der er fastsat ved en beslutning i henhold til artikel
6020, stk. 5, første afsnit. Ved bødens fastsættelse tager Kommissionen hensyn til,
hvor alvorlig den overtrædelse er, der består i manglende overholdelse af
bestemmelsen i første afsnit.
3. Sanktioner som omhandlet i stk. 1 og beslutninger, der træffes i henhold til stk. 2, er
ikke af strafferetlig karakter.
714/2009
Artikel 6223
Udvalg
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 6846 i direktiv
2009/72/EF[omarbejdning af direktiv 2009/72/EF som foreslået ved COM(2016)
864/2].
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse
1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
DA 91 DA
347/2013
23. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 182/201144
af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for,
hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser, anvendelse.
714/2009
Artikel 24
Kommissionens rapport
Kommissionen overvåger denne forordnings gennemførelse. I sin rapport i henhold til artikel
47, stk. 6, i direktiv 2009/72/EF redegør Kommissionen også for de erfaringer, der er
indhøstet ved anvendelsen af denne forordning. Rapporten skal navnlig gøre rede for, i hvilket
omfang denne forordnings anvendelse har vist sig vellykket med hensyn til at sikre
grænseoverskridende elektricitetsudveksling på ikke-diskriminerende og
omkostningsbaserede netadgangsbetingelser med det formål at bidrage til kundernes
valgmuligheder i et velfungerende indre marked for elektricitet og at skabe
forsyningssikkerhed på lang sigt, samt i hvilket omfang der er indført effektive
lokaliseringsfremmende signaler. Om nødvendigt ledsages rapporten af passende forslag
og/eller anbefalinger.
nyt
Artikel 63
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 31, stk. 3, artikel 46, stk. 4,
artikel 55, stk. 1, artikel 56, stk. 1 og 4, og artikel 59, stk. 11, tillægges
Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [OP: indsæt venligst datoen for
ikrafttrædelsen].
3. Den i artikel 31, stk. 3, artikel 46, stk. 4, artikel 55, stk. 1, artikel 56, stk. 1, og artikel
59, stk. 11, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer
delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør.
Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske
44
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
DA 92 DA
Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører
ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er
udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 31, stk. 3, artikel 46, stk. 4, artikel
55, stk. 1, artikel 56, stk. 1 og 4, og artikel 59, stk. 11, træder kun i kraft, hvis
hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to
måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet,
eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har
informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges
med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
714/2009 (tilpasset)
nyt
Artikel 6425
Ophævelse
Forordning (EF) nr. ⌦ 714/2009 ⌫ 1228/2003⌦ ⌫ophæves med virkning fra den 3.
marts 2011. Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til
nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.
714/2009 (tilpasset)
Artikel 6526
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Den anvendes fra den 3. marts 2011 ⌦ 1. januar 2020 ⌫.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.2.2017
COM(2016) 861 final
ANNEX 2
BILAG
til
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om det indre marked for elektricitet
{SWD(2016) 410 final}
{SWD(2016) 411 final}
{SWD(2016) 412 final}
{SWD(2016) 413 final}
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0861
Offentligt
DA 2 DA
 714/2009
BILAG II
SAMMENLIGNINGSTABEL
Forordning (EF)
nr. 1228/2003
Nærværende
forordning
Artikel 1 Artikel 1
Artikel 2 Artikel 2
— Artikel 3
— Artikel 4
— Artikel 5
— Artikel 6
— Artikel 7
— Artikel 8
— Artikel 9
— Artikel 10
— Artikel 11
— Artikel 12
Artikel 3 Artikel 13
Artikel 4 Artikel 14
Artikel 5 Artikel 15
Artikel 6 Artikel 16
Artikel 7 Artikel 17
DA 3 DA
Artikel 8 Artikel 18
Artikel 9 Artikel 19
Artikel 10 Artikel 20
Artikel 11 Artikel 21
Artikel 12 Artikel 22
Artikel 13 Artikel 23
Artikel 14 Artikel 24
— Artikel 25
Artikel 15 Artikel 26
Bilag Bilag I
 nyt
Forordning (EF) nr. 714/2009 Nærværende forordning
- Artikel 1, litra a)
- Artikel 1, litra b)
Artikel 1, litra a) Artikel 1, litra c)
Artikel 1, litra b) Artikel 1, litra d)
Artikel 2, stk. 1 Artikel 2, stk. 1
Artikel 2, stk. 2, litra a) Artikel 2, stk. 2, litra a)
Artikel 2, stk. 2, litra b) Artikel 2, stk. 2, litra b)
Artikel 2, stk. 2, litra c) Artikel 2, stk. 2, litra c)
Artikel 2, stk. 2, litra d) -
Artikel 2, stk. 2, litra e) -
Artikel 2, stk. 2, litra f) -
DA 4 DA
Artikel 2, stk. 2, litra g) Artikel 2, stk. 2, litra d)
- Artikel 2, stk. 2, litra e)-x)
- Artikel 3
- Artikel 4
- Artikel 5
- Artikel 6
- Artikel 7
- Artikel 8
- Artikel 9
- Artikel 10
- Artikel 11
- Artikel 12
- Artikel 13
Artikel 16, stk. 1-3 Artikel 14, stk. 1-3
- Artikel 14, stk. 4-7
Artikel 16, stk. 4-5 Artikel 14, stk. 8-9
- Artikel 14, stk. 10
- Artikel 15
Artikel 14, stk. 1 Artikel 16, stk. 1
- Artikel 16, stk. 2
Artikel 14, stk. 2-5 Artikel 16, stk. 3-6
- Artikel 16, stk. 7-11
- Artikel 17, stk. 1
Artikel 16, stk. 6 Artikel 17, stk. 2
- Artikel 17, stk. 3 og 4
- Artikel 18
Artikel 8, stk. 4 Artikel 19, stk. 1
DA 5 DA
- Artikel 19, stk. 2-6
- Artikel 20
- Artikel 21
- Artikel 22
- Artikel 23
- Artikel 24
Artikel 4 Artikel 25, stk. 1
- Artikel 25, stk. 2
Artikel 5 Artikel 26, stk. 1-4
- Artikel 26, stk. 5
Artikel 8, stk. 2, første punktum Artikel 27, stk. 1, litra a)
Artikel 8, stk. 3, litra b) Artikel 27, stk. 1, litra b)
- Artikel 27, stk. 1, litra c)
Artikel 8, stk. 3, litra c) Artikel 27, stk. 1, litra d)
- Artikel 27, litra e) og f)
Artikel 8, stk. 3, litra a) Artikel 27, stk. 1, litra g)
Artikel 8, stk. 3, litra d) Artikel 27, stk. 1, litra h)
Artikel 8, stk. 3, litra e) Artikel 27, stk. 1, litra i)
- Artikel 27, stk. 2 og 3
Artikel 8, stk. 5 Artikel 27, stk. 4
Artikel 8, stk. 9 Artikel 27, stk. 5
Artikel 10 Artikel 28
Artikel 9 Artikel 29
Artikel 11 Artikel 30
Artikel 12 Artikel 31
- Artikel 32
- Artikel 33
DA 6 DA
- Artikel 34
- Artikel 35
- Artikel 36
- Artikel 37
- Artikel 38
- Artikel 39
- Artikel 40
- Artikel 41
- Artikel 42
- Artikel 43
- Artikel 44
Artikel 8, stk. 10 Artikel 45
Artikel 13 Artikel 46
Artikel 2, stk. 2, sidste afsnit Artikel 46, stk. 7
Artikel 15 Artikel 47, stk. 1-6
Bilag I, pkt. 5.10 Artikel 47, stk. 7
Artikel 3 Artikel 48
- Artikel 49
- Artikel 50
- Artikel 51
- Artikel 52
- Artikel 53
- Artikel 54
Artikel 8, stk. 6 Artikel 55, stk. 1, litra a)-l)
- Artikel 55, stk. 1, litra m)-p)
Artikel 6, stk. 1 Artikel 55, stk. 2
Artikel 6, stk. 2 Artikel 55, stk. 3
DA 7 DA
Artikel 6, stk. 3 Artikel 55, stk. 4
- Artikel 55, stk. 5
Artikel 6, stk. 4 Artikel 55, stk. 6
Artikel 6, stk. 5 Artikel 55, stk. 7
Artikel 6, stk. 6 Artikel 55, stk. 8
Artikel 8, stk. 1 Artikel 55, stk. 9
Artikel 6, stk. 7 -
Artikel 6, stk. 8 -
Artikel 6, stk. 9-12 Artikel 55, stk. 10-14
Artikel 8, stk. 2 Artikel 55, stk. 14
- Artikel 56, stk. 1
Artikel 7, stk. 1 Artikel 56, stk. 2
Artikel 7, stk. 2 Artikel 56, stk. 3
Artikel 7, stk. 3 Artikel 56, stk. 4
Artikel 7, stk. 4 Artikel 56, stk. 5
- Artikel 57, stk. 1
- Artikel 57, stk. 2
Artikel 18, stk. 1 Artikel 57, stk. 3
Artikel 18, stk. 2 Artikel 57, stk. 4
Artikel 18, stk. 3 Artikel 57, stk. 5
Artikel 18, stk. 4 -
Artikel 18, stk. 4a Artikel 57, stk. 6
Artikel 18, stk. 5 Artikel 57, stk. 7
Artikel 19 -
Artikel 21 Artikel 58
Artikel 17 Artikel 59
Artikel 20 Artikel 60
DA 8 DA
Artikel 22 Artikel 61
Artikel 23 Artikel 62
Artikel 24 -
- Artikel 63
Artikel 25 Artikel 64
Artikel 26 Artikel 65


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.2.2017
COM(2016) 861 final
ANNEX 1
BILAG
til
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om det indre marked for elektricitet
{SWD(2016) 410 final}
{SWD(2016) 411 final}
{SWD(2016) 412 final}
{SWD(2016) 413 final}
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0861
Offentligt
DA 2 DA
 714/2009
BILAG I
RETNINGSLINJER FOR ADMINISTRATION OG FORDELING AF LEDIG
OVERFØRSELSKAPACITET PÅ SAMKØRINGSLINJERNE MELLEM NATIONALE
SYSTEMER
1. Almindelige bestemmelser
1.1. Transmissionssystemoperatører (TSO'er) skal bestræbe sig på at acceptere alle
kommercielle transaktioner, herunder sådanne, som indebærer grænseoverskridende handel.
1.2. Hvis der ikke er nogen kapacitetsbegrænsninger, må der ikke fastsættes begrænsninger af
adgangen til samkøringslinjen. Hvis dette normalt er tilfældet, er det ikke nødvendigt med en
permanent almindelig fordelingsprocedure for adgangen til en grænseoverskridende
transmissionstjeneste.
1.3. Hvis de planlagte kommercielle transaktioner ikke er forenelige med en sikker netdrift,
skal TSO'erne afhjælpe kapacitetsbegrænsningerne i overensstemmelse med de krav, som
hensynet til nettets driftsmæssige sikkerhed stiller, og samtidig bestræbe sig på at sikre, at alle
dermed forbundne omkostninger bevares på et økonomisk effektivt niveau. Der skal foretages
afhjælpende belastningsomfordeling eller modkøb, hvis der ikke kan træffes mindre
udgiftskrævende foranstaltninger.
1.4. Hvis der optræder strukturelle kapacitetsbegrænsninger, skal TSO'erne straks iværksætte
egnede metoder og ordninger til håndtering af kapacitetsbegrænsninger, som i forvejen er
fastlagt og aftalt. Metoderne til håndtering af kapacitetsbegrænsninger skal sikre, at de fysiske
elektricitetsstrømme i forbindelse med enhver fordelt transmissionskapacitet er forenelige
med standarderne for netsikkerhed.
1.5. De metoder, der fastlægges til håndtering af kapacitetsbegrænsninger, skal give
markedsdeltagerne og TSO'erne effektive økonomiske signaler, fremme konkurrencen og
være egnede til regional anvendelse og anvendelse på EU-plan.
1.6. Der må ikke foretages nogen transaktionsbaserede sondringer i forbindelse med
håndtering af kapacitetsbegrænsninger. En bestemt anmodning om transmissionstjeneste må
kun afvises, hvis alle nedenstående betingelser er opfyldt:
a) de ekstra fysiske elektricitetsstrømme som følge af accepten af denne anmodning
indebærer, at den sikre drift af elsystemet ikke længere kan garanteres, og
b) den værdi udtrykt i penge, som knytter sig til denne anmodning som led i proceduren for
håndtering af kapacitetsbegrænsninger, er lavere end alle andre anmodninger, der
planmæssigt skal accepteres for samme tjeneste og på de samme betingelser.
1.7. Ved fastlæggelsen af egnede netområder, i og mellem hvilke der skal håndteres
kapacitetsbegrænsninger, skal TSO'ernes indsats baseres på principperne om lønsomhed og
minimering af de negative virkninger på det indre marked for elektricitet. Navnlig må
TSO'erne ikke begrænse kapaciteten på samkøringslinjerne for at afhjælpe
kapacitetsbegrænsningerne inden for deres eget systemområde, medmindre det sker af hensyn
DA 3 DA
til ovennævnte forhold og den driftsmæssige sikkerhed1
. Hvis en sådan situation opstår, skal
TSO'erne gøre rede for dette og på en gennemsigtig måde forelægge det alle systembrugerne.
En sådan situation kan kun godtages, indtil der er fundet en langsigtet løsning. TSO'erne skal
beskrive og på en gennemsigtig måde forelægge alle systembrugerne metoden og planerne for
virkeliggørelsen af den langsigtede løsning.
1.8. Ved afbalanceringen af nettet inden for systemområdet ved hjælp af driftsmæssige
foranstaltninger på nettet og belastningsomfordeling skal TSO'en tage hensyn til disse
foranstaltningers virkninger i de tilgrænsende systemområder.
1.9. Senest den 1. januar 2008 skal der på en koordineret måde og under driftsmæssigt sikre
betingelser være indført ordninger for håndtering af begrænsninger af kapaciteten på
samkøringslinjerne flere gange om dagen (intradag-håndtering) for at gøre mulighederne for
handel så store som muligt og sikre grænseoverskridende udligning.
1.10. De nationale regulerende myndigheder skal med jævne mellemrum evaluere metoderne
til håndtering af kapacitetsbegrænsninger og skal i den forbindelse lægge særlig vægt på
overholdelsen af de principper og regler, der er fastsat i denne forordning og disse
retningslinjer, og de bestemmelser og betingelser, som de regulerende myndigheder selv har
fastsat i henhold til disse principper og regler. Denne evaluering skal bl.a. bygge på en høring
af alle markedsdeltagere og særlige undersøgelser.
2. Metoder til håndtering af kapacitetsbegrænsninger
2.1. Metoderne til håndtering af kapacitetsbegrænsninger skal være markedsbaserede for at
lette en effektiv grænseoverskridende handel. Med dette for øje fordeles kapaciteten kun ved
hjælp af eksplicitte (kapacitet) eller implicitte (kapacitet og energi) auktioner. De to metoder
kan eksistere side om side på samme samkøringslinje. Ved foranstaltninger flere gange om
dagen kan der benyttes kontinuerlig handel.
2.2. Afhængigt af konkurrencevilkårene kan det være nødvendigt, at mekanismerne for
håndtering af kapacitetsbegrænsninger åbner mulighed for at fordele transmissionskapacitet
både på kort og lang sigt.
2.3. Ved hver kapacitetsfordelingsprocedure skal der fordeles en bestemt del af den ledige
kapacitet på samkøringslinjerne plus enhver resterende kapacitet, der ikke tidligere er fordelt,
og enhver kapacitet, som kapacitetsindehaverne har frigivet fra tidligere fordelinger.
2.4. TSO'erne skal optimere det omfang, hvori kapaciteten er stabil, under hensyn til de
involverede TSO'ers og markedsdeltagernes forpligtelser og rettigheder med henblik på at
lette en effektiv konkurrence. En rimelig del af kapaciteten kan udbydes på markedet ved en
lavere stabilitetsgrad, men markedsdeltagerne skal til enhver tid gøres bekendt med de
nøjagtige betingelser for transport ad de grænseoverskridende linjer.
2.5. Adgangsrettighederne for fordelinger på lang og mellemlang sigt skal være stabile
transmissionskapacitetsrettigheder. De skal på nomineringstidspunktet være omfattet af
princippet »forbrug eller tab« eller »forbrug eller salg«.
2.6. TSO'erne fastlægger en egnet struktur til fordeling af kapacitet mellem forskellige
tidsrammer. Denne kan omfatte en mulighed for at reservere en minimal del af kapaciteten på
samkøringslinjerne til fordeling en eller flere gange om dagen. En sådan fordelingsstruktur
skal kunne revideres af de respektive regulerende myndigheder. TSO'erne tager ved
udarbejdelsen af deres forslag hensyn til følgende:
1
Ved driftsmæssig sikkerhed forstås "opretholdelse af overførselssystemet inden for aftalte
sikkerhedsgrænser".
DA 4 DA
a) markedernes karakteristika
b) de driftsmæssige betingelser såsom virkningerne af at dirigere fast anmeldte planer
c) harmoniseringsomfanget for de procentsatser og tidsrammer, der er fastsat for de
forskellige foreliggende mekanismer for kapacitetsfordeling.
2.7. Der må ikke ved fordelingen af kapacitet diskrimineres mellem markedsdeltagere, som
ønsker at benytte sig af deres ret til at gøre brug af bilaterale leveringskontrakter eller afgive
bud på elektricitetsbørser. De højeste bud honoreres, uanset om de er implicitte eller
eksplicitte inden for en given tidsramme.
2.8. I regioner, hvor de finansielle terminselektricitetsmarkeder er veludviklede og har
demonstreret deres effektivitet, kan al kapacitet på samkøringslinjerne fordeles via implicitte
auktioner.
2.9. Medmindre der er tale om nye samkøringslinjer, som er omfattet af en undtagelse i
henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1228/2003 eller nærværende forordnings artikel 17,
er det ikke tilladt at fastsætte limiterede priser som led i kapacitetsfordelingsmetoder.
2.10. Principielt skal alle potentielle markedsdeltagere kunne deltage i fordelingsprocessen
uden nogen begrænsninger. For at undgå at skabe eller forstærke problemer med en
markedsdeltagers potentielle udnyttelse af en dominerende stilling kan den relevante
regulerende myndighed og/eller konkurrencemyndighed i påkommende tilfælde fastsætte
restriktioner generelt eller for et individuelt selskab som følge af dominerende
markedsstilling.
2.11. For hver tidsramme nominerer markedsdeltagerne endeligt inden for en fastlagt frist
deres brug af kapacitet over for TSO'erne. Fristen fastsættes på en sådan måde, at det gøres
muligt for TSO'erne at anvende den ikke anvendte kapacitet til omfordeling i den næste
relevante tidsramme — herunder foranstaltninger flere gange om dagen.
2.12. Kapaciteten skal frit kunne omsættes på et sekundært grundlag, forudsat at TSO'en
underrettes tilstrækkelig god tid i forvejen. Afviser en TSO en sekundær handel (transaktion),
skal dette meddeles på en tydelig og gennemsigtig måde, og den pågældende TSO skal gøre
rede derfor over for alle markedsdeltagere, og også den regulerende myndighed skal have
oplysning derom.
2.13. De finansielle konsekvenser af, at forpligtelser i forbindelse med fordeling af kapacitet
ikke opfyldes, pålægges dem, der er ansvarlige for den pågældende undladelse. Hvis
markedsdeltagerne ikke udnytter den kapacitet, som de har forpligtet sig til at anvende, eller i
forbindelse med eksplicit bortauktioneret kapacitet undlader at handle på et sekundært
grundlag eller tilbageføre kapaciteten i tide, fortaber de retten til en sådan kapacitet og betaler
en takst, der afspejler omkostningerne. Enhver takst, der afspejler omkostningerne, i
forbindelse med manglende anvendelse af kapacitet skal være velbegrundet og stå i et rimeligt
forhold til de faktiske udgifter. Tilsvarende skal en TSO, dersom den ikke opfylder sin
forpligtelse, yde markedsdeltageren erstatning for tabet af kapacitetsrettigheder. Der tages i
den sammenhæng ikke hensyn til dermed forbundne tab. De centrale koncepter for og
metoder til fastlæggelse af ansvar i forbindelse med, at forpligtelser ikke opfyldes, fastsættes i
forvejen med hensyn til de finansielle konsekvenser og skal kunne revideres af den eller de
relevante regulerende myndigheder.
3. Koordinering
3.1. Fordeling af kapacitet i forbindelse med en samkøring skal koordineres og gennemføres
af de involverede TSO'er ved anvendelse af fælles fordelingsprocedurer. Hvis de
kommercielle udvekslinger mellem to lande (TSO'er) forventes at øve betydelig indflydelse
DA 5 DA
på betingelserne for de fysiske strømme i et givet tredjeland (en given TSO), skal metoderne
til håndtering af kapacitetsbegrænsninger koordineres mellem alle de TSO'er, der påvirkes
deraf, via en fælles procedure for håndtering af kapacitetsbegrænsninger. De nationale
regulerende myndigheder og TSO'er skal påse, at der ikke ensidigt fastsættes nogen procedure
for håndtering af kapacitetsbegrænsninger, som øver betydelig indflydelse på de fysiske
elektricitetsstrømme i andre net.
3.2. Senest den 1. januar 2007 skal der anvendes en fælles koordineret metode til håndtering
af kapacitetsbegrænsninger og en fælles koordineret procedure for fordeling af kapacitet på
markedet mindst årligt, månedligt og for den kommende dag for landene i følgende regioner:
a) Nordeuropa (dvs. Danmark, Sverige, Finland, Tyskland og Polen)
b) Nordvesteuropa (dvs. Benelux, Tyskland og Frankrig)
c) Italien (dvs. Italien, Frankrig, Tyskland, Østrig, Slovenien og Grækenland)
d) det centrale Østeuropa (dvs. Tyskland, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Østrig og
Slovenien)
e) Sydvesteuropa (dvs. Spanien, Portugal og Frankrig)
f) Det Forenede Kongerige, Irland og Frankrig
g) De baltiske stater (dvs. Estland, Letland og Litauen).
Ved en samkøring, som involverer lande, der tilhører mere end én region, kan der anvendes
en anden metode til håndtering af kapacitetsbegrænsninger med henblik på at sikre
forenelighed med de metoder, der anvendes i de andre regioner, som disse lande tilhører. I så
fald foreslår de relevante TSO'er metoden, der skal kunne revideres af de relevante
regulerende myndigheder.
3.3. De regioner, der er nævnt i punkt 2.8, kan fordele al kapacitet på samkøringslinjerne via
fordeling for den kommende dag.
3.4. Der skal fastsættes kompatible procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger i
alle disse syv regioner med henblik på at skabe et virkeligt integreret indre marked for
elektricitet. Markedets parter må ikke stå over for inkompatible regionale systemer.
3.5. For at fremme en fair og effektiv konkurrence og grænseoverskridende handel skal
koordinationen mellem TSO'erne i de i punkt 3.2 fastsatte regioner omfatte alle trin lige fra
kapacitetsberegning og optimering af fordelingen til sikker drift af nettet med en utvetydig
ansvarsfordeling. Denne koordination skal navnlig omfatte:
a) brug af en fælles transmissionsmodel, som effektivt behandler indbyrdes afhængige fysiske
»loop-flows« (sløjfestrømme) under hensyn til uoverensstemmelser mellem fysiske og
kommercielle strømme
b) fordeling og nominering af kapacitet med henblik på effektiv behandling af indbyrdes
afhængige fysiske »loop-flows« (sløjfestrømme)
c) identiske forpligtelser for kapacitetsindehaverne til at afgive oplysninger om deres
påtænkte anvendelse af kapaciteten, dvs. nominering af kapacitet (til eksplicitte auktioner)
d) identiske tidsrammer og sluttider
e) identisk struktur for fordeling af kapacitet mellem forskellige tidsrammer (f.eks. 1 dag, 3
timer, 1 uge osv.) og med hensyn til solgte kapacitetsblokke (strøm i MW, MWh osv.)
f) konsistent kontraktmæssig ramme for forbindelserne med markedsdeltagerne
DA 6 DA
g) efterprøvning af, at strømmene er forenelige med sikkerhedskravene til nettet med henblik
på driftsmæssig planlægning og tidstro drift
h) bogføring og afregning af foranstaltninger til håndtering af kapacitetsbegrænsninger.
3.6. Koordinationen skal også omfatte udvekslingen af oplysninger mellem TSO'erne.
Informationsudvekslingens egenart, tidspunkterne derfor og hyppigheden deraf skal være
forenelige med aktiviteterne i punkt 3.5 og elektricitetsmarkedernes funktionsmåde. Denne
informationsudveksling skal navnlig gøre det muligt for TSO'erne at opstille de bedst mulige
prognoser for den overordnede situation på nettet med henblik på at vurdere strømmene på
deres net og den ledige kapacitet på samkøringslinjerne. En TSO, som indsamler oplysninger
på vegne af andre TSO'er, skal tilbagesende resultaterne af indsamlingen af data til den
deltagende TSO.
4. Tidsplan for markedsforanstaltninger
4.1. Den ledige transmissionskapacitet fordeles tilstrækkelig god tid i forvejen. Før hver
fordeling offentliggør de involverede TSO'er i fællesskab den kapacitet, der skal fordeles, i
påkommende tilfælde under hensyn til den kapacitet, der er frigjort fra alle stabile
transmissionsrettigheder, og, hvor det er relevant, dermed forbundne dirigerede nomineringer,
samt alle tidsrum, i hvilke kapaciteten vil være reduceret eller ikke være ledig (eksempelvis
på grund af vedligeholdelse).
4.2. Under fuldt hensyn til netsikkerheden nomineres transmissionsrettighederne tilstrækkelig
god tid i forvejen før den kommende dags foranstaltninger på alle de relevante organiserede
markeder og før offentliggørelsen af den kapacitet, der skal fordeles under
fordelingsordningen for den kommende dag eller den intradaglige fordelingsordning.
Nomineringer af transmissionsrettigheder i den modsatte retning dirigeres med sigte på at
gøre effektiv brug af samkøringen.
4.3. De successive intradaglige fordelinger af ledig transmissionskapacitet for dag D foretages
på dag D1 og D, efter at de anførte eller faktiske produktionsplaner for den kommende dag er
udarbejdet.
4.4. Ved forberedelsen af den kommende dags nettransaktioner skal TSO'erne udveksle
oplysninger med de tilgrænsende TSO'er, bl.a. om deres prognosticerede nettopologi, de
disponible produktionsenheder og disses prognosticerede produktion samt laststrømmene,
med henblik på at optimere brugen af det samlede net via driftsmæssige foranstaltninger i
overensstemmelse med reglerne for sikker netdrift.
5. Gennemsigtighed
5.1. TSO'erne skal offentliggøre alle relevante data om nettilgængelighed, netadgang og brug
af nettet, herunder en rapport om, hvor og hvorfor der foreligger kapacitetsbegrænsninger, de
anvendte metoder til håndtering af kapacitetsbegrænsningen og planerne for den fremtidige
håndtering heraf.
5.2. TSO'erne skal offentliggøre en generel beskrivelse af den metode til håndtering af
kapacitetsbegrænsninger, der anvendes under forskellige omstændigheder for at maksimere
den ledige kapacitet på markedet, og en generel ordning til beregning af kapaciteten på
samkøringslinjerne for de forskellige tidsrammer baseret på de faktiske elektriske og fysiske
forhold på nettet. Denne ordning skal kunne revideres af de berørte medlemsstaters
regulerende myndigheder.
5.3. De anvendte procedurer for håndtering af kapacitetsbegrænsninger og fordeling af
kapacitet, tidspunkterne og procedurerne for anmodning om kapacitet, en beskrivelse af de
tilbudte produkter og forpligtelserne og rettighederne for såvel TSO'erne som den part, der
DA 7 DA
erhverver kapaciteten, herunder det ansvar, der påhviler disse, hvis de undlader at opfylde
deres forpligtelser, beskrives i detaljer og gøres af TSO'erne på en gennemsigtig måde
tilgængelige for alle potentielle netbrugere.
5.4. De drifts- og planlægningsmæssige sikkerhedsstandarder skal udgøre en integrerende del
af de oplysninger, som TSO'erne offentliggør i et åbent og offentligt dokument. Dette
dokument skal også kunne revideres af de nationale regulerende myndigheder.
5.10. TSO'erne skal med jævne mellemrum udveksle et sæt tilstrækkeligt nøjagtige data om
net og laststrømme, således at hver TSO får mulighed for at beregne laststrømmene i sit
relevante område. Samme sæt data skal på begæring stilles til rådighed for de regulerende
myndigheder og Kommissionen. De regulerende myndigheder og Kommissionen påser, at de
selv og enhver konsulent, der udfører et analytisk arbejde for dem på grundlag af disse data,
behandler dataene fortroligt.
6. Brug af indtægter fra kapacitetsbegrænsninger
6.1. Procedurerne for håndtering af kapacitetsbegrænsninger forbundet med en på forhånd
fastsat tidsramme kan kun frembringe indtægter, hvis der foreligger kapacitetsbegrænsninger,
som opstår for den pågældende tidsramme, medmindre der er tale om nye samkøringslinjer,
der er omfattet af en undtagelse i henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1228/2003 eller
nærværende forordnings artikel 17. Proceduren for fordelingen af disse indtægter skal kunne
revideres af de regulerende myndigheder og må hverken fordreje fordelingsprocessen til gavn
for en part, der anmoder om kapacitet eller energi, eller anspore til, at man undlader at gøre
kapacitetsbegrænsningerne mindre.
6.2. De nationale regulerende myndigheder skal åbent gøre rede for anvendelsen af
indtægterne fra fordelingen af kapacitet på samkøringslinjerne.
6.3. Indtægterne fra kapacitetsbegrænsninger skal deles af de involverede TSO'er på grundlag
af kriterier, som de involverede TSO'er er nået til enighed om, og som er revideret af de
respektive regulerende myndigheder.
6.4. TSO'erne skal på forhånd tydeligt gøre rede for den brug, de agter at gøre af alle
indtægter fra kapacitetsbegrænsninger, som de måtte oppebære, og for den faktiske brug af
disse indtægter. De regulerende myndigheder skal efterprøve, at denne brug er i
overensstemmelse med denne forordning og disse retningslinjer, og at de samlede indtægter
fra kapacitetsbegrænsninger, der oppebæres i forbindelse med fordeling af kapacitet på
samkøringslinjerne, anvendes til et eller flere af de tre formål, der er fastlagt i artikel 16, stk.
6, i denne forordning.
6.5. På et årligt grundlag og senest den 31. juli hvert år offentliggør de regulerende
myndigheder en rapport, som indeholder oplysninger om de indtægter, der er oppebåret i 12-
månedersperioden indtil den 30. juni samme år, og om den brug, der er gjort af de pågældende
indtægter, samt en efterprøvning af, at denne brug er i overensstemmelse med denne
forordning og disse retningslinjer, og at de samlede indtægter fra kapacitetsbegrænsningerne
er anvendt til et eller flere af de tre fastsatte formål.
6.6. Brugen af indtægterne fra kapacitetsbegrænsningerne til investeringer med henblik på at
bevare eller forøge kapaciteten på samkøringslinjerne bør forbeholdes særlige på forhånd
fastlagte projekter, som bidrager til at afhjælpe de foreliggende relevante
kapacitetsbegrænsninger, og som også kan gennemføres inden for et rimeligt tidsrum, navnlig
hvad angår godkendelsesprocessen.
DA 8 DA
 nyt
REGIONALE DRIFTCENTRES FUNKTIONER
1. Koordineret kapacitetsberegning
1.1. De regionale driftscentre skal foretage en koordineret beregning af
overførselskapaciteter.
1.2. Der skal foretages en koordineret kapacitetsberegning rettidigt for hver tidsramme
for markedet og så ofte som nødvendigt i løbet af intraday-tidsrammen.
1.3. Der skal foretages en koordineret kapacitetsberegning på grundlag af en fælles model
i overensstemmelse med punkt 2 og en koordineret kapacitetsberegningsmetode, der
opstilles af transmissionssystemoperatørerne i det relevante systemdriftsområde.
1.4. Den koordinerede kapacitetsberegning skal sikre en effektiv håndtering af
kapacitetsbegrænsninger i overensstemmelse med principperne for håndtering af
kapacitetsbegrænsninger som defineret i denne forordning.
2. Koordineret sikkerhedsanalyse
2.1. De regionale driftscentre skal foretage en koordineret sikkerhedsanalyse med henblik
på at sørge for en sikker drift af systemet.
2.2. Sikkerhedsanalysen skal foretages for alle driftsplanlægningstidsrammer på grundlag
af de fælles systemmodeller.
2.3. De regionale driftscentre skal dele resultaterne af den koordinerede
sikkerhedsanalyse med som minimum transmissionssystemoperatørerne i
systemdriftområdet.
2.4. Hvis et regionalt driftscenter som følge af den koordinerede sikkerhedsanalyse
konstaterer en mulig begrænsning, skal det udforme afhjælpende foranstaltninger,
hvormed den økonomiske effektivitet maksimeres.
3. Indførelse af fælles systemmodeller
3.1. De regionale driftscentre skal fastlægge effektive procedurer for indførelse af en
fælles systemmodel for hver driftsplanlægningstidsramme.
3.2. Transmissionssystemoperatørerne skal udpege et regionalt driftscenter til at opbygge
den fælles systemmodel for alle regioner.
3.3. De fælles systemmodeller skal omfatte relevante data for effektiv driftsplanlægning
og kapacitetsberegning i alle driftplanlægningstidsrammer.
3.4. De fælles systemmodeller skal stilles til rådighed for alle regionale driftscentre,
transmissionssystemoperatørerne, ENTSO for elektricitet og agenturet på dets
anmodning.
4. Overensstemmelsesvurdering af transmissionssystemoperatørernes
forsvarsplaner og genoprettelsesplaner
4.1. Alle transmissionssystemoperatørerne enes om en tærskel, som, hvis den
overskrides, foranlediger, at konsekvenserne af en eller flere
transmissionssystemoperatørers tiltag i nødsituationer, ved blackout eller i
DA 9 DA
forbindelse med genoprettelse betragtes som væsentlige for andre synkront eller
ikke-synkront sammenkoblede transmissionssystemoperatører.
4.2. Ved anvendelse af den tærskel, der er fastlagt i henhold til punkt 4.1, skal hvert
regionalt driftscenter yde støtte til transmissionssystemoperatørerne i
systemdriftområdet for så vidt angår vurderingen af dets
transmissionssystemoperatørers systemforsvarsplaner og genoprettelsesplanerne.
4.3. De regionale driftscentre skal i forbindelse med den ydede støtte til
transmissionssystemoperatørerne:
(a) kortlægge potentielle inkompatibiliteter
(b) foreslå afbødende foranstaltninger.
4.4. Transmissionssystemoperatørerne skal tage de foreslåede afbødende foranstaltninger
i betragtning.
5. Koordinering og optimering af den regionale genoprettelse
5.1. De regionale driftscentre skal udstyres med systemer til overvågningskontrol,
dataindsamling tæt på realtid, hvis observerbarhed defineres på grundlag af den
tærskel, som er fastsat i henhold til punkt 4.1.
5.2. Hvert relevant regionalt driftscenter skal yde bistand til de udpegede frekvensledere
og omsynkroniseringsledere med henblik på at forbedre produktiviteten og
effektiviteten af systemgenoprettelsen. Transmissionssystemoperatørerne skal have
beføjelse til at anmode de regionale driftscentre om bistand ved blackout eller i
forbindelse med genoprettelse af deres system.
6. Analyse og rapportering efter driftsfasens ophør henholdsvis driftsforstyrrelsen
6.1. De regionale driftscentre skal efterforske og udarbejde en rapport om eventuelle
hændelser over den tærskel, der er fastsat i henhold til punkt 4.1.
Systemdriftområdets regulerende myndigheder og agenturet kan efter deres
anmodning medvirke i undersøgelsen. Rapporten skal indeholde henstillinger, der
tager sigte på at forebygge lignende hændelser fremover.
6.2. Rapporten stilles til rådighed for alle transmissionssystemoperatørerne, de
regulerende myndigheder, Kommissionen og agenturet. Agenturet kan udstede
henstillinger, der tager sigte på at forebygge lignende hændelser fremover.
7. Regional dimensionering af reservekapacitet
7.1. De regionale driftscentre skal fastlægge krav til systemdriftområdets
reservekapacitet. Fastlæggelsen af kravene til reservekapacitet skal:
(a) forfølge en almen målsætning om at opretholde driftssikkerheden på den mest
omkostningseffektive måde
(b) foretages for day-ahead- og/eller intraday-tidsrammen
(c) bestemme den samlede mængde påkrævet reservekapacitet for systemdriftområdet
(d) fastlægge minimumskrav til reservekapacitet for hver type reservekapacitet
(e) tage højde for muligheder for substitution mellem de forskellige typer af
reservekapacitet med det formål at minimere anskaffelsesomkostningerne
(f) opstille de nødvendige krav til den geografiske fordeling af påkrævet
reservekapacitet, hvis dette er relevant.
DA 10 DA
8. Fremme af anskaffelse af balanceringskapacitet på regionalt niveau
8.1. De regionale driftscentre skal bistå systemdriftområdets
transmissionssystemoperatører ved fastlæggelsen af den mængde
balanceringskapacitet, som der er behov for at anskaffe. Fastlæggelsen af mængden
af balanceringskapacitet skal:
(a) foretages for day-ahead- og/eller intraday-tidsrammen
(b) tage højde for muligheder for substitution mellem de forskellige typer af
reservekapacitet med det formål at minimere anskaffelsesomkostningerne
(c) tage højde for de mængder af påkrævet reservekapacitet, som forventes at blive
tilvejebragt gennem bud på balanceringsenergi, som ikke indgives på grundlag af en
kontrakt om balanceringsenergi.
8.2. De regionale driftscentre skal bistå systemdriftområdets
transmissionssystemoperatører ved anskaffelsen af den påkrævede mængde
balanceringskapacitet, der er fastlagt i overensstemmelse med punkt 8.1.
Anskaffelsen af balanceringskapacitet skal:
(a) foretages for day-ahead- og/eller intraday-tidsrammen
(b) tage højde for muligheder for substitution mellem de forskellige typer af
reservekapacitet med det formål at minimere anskaffelsesomkostningerne.
9. Prognoser for tilstrækkelighed i det regionale system og forberedelse af
risikoreducerende foranstaltninger
9.1. De regionale driftscentre skal udføre regionale tilstrækkelighedsvurderinger for week
ahead til intraday.
9.2. De regionale driftscentre skal basere tilstrækkelighedsvurderingerne på de
oplysninger, som systemdriftområdets transmissionssystemoperatører forelægger,
med henblik på at afdække situationer, hvor der må forventes manglende
tilstrækkelighed i nogen af kontrolområderne eller på regionalt plan. De regionale
driftscentre skal tage hensyn til en eventuel områdeoverskridende udveksling og
driftsmæssige sikkerhedsgrænser i alle driftsplanlægningstidsrammer.
9.3. Ved udførelsen af en regional tilstrækkelighedsvurdering skal hvert regionalt
driftscenter sikre koordinering med andre regionale driftscentre for at:
(a) verificere de bagvedliggende antagelser og prognoser
(b) afsløre eventuelle situationer med manglende tilstrækkelighed mellem de
forskellige regioner.
9.4. Hvert regionalt driftscenter skal levere resultaterne af vurderinger af produktionens
regionale tilstrækkelighed sammen med de tiltag, som det foreslår for at mindske
risici for manglende tilstrækkelighed, til systemdriftområdets
transmissionssystemoperatører og til andre regionale driftscentre.
10. Regional koordinering af afbrydelser
10.1. Hvert regionalt driftscenter skal gennemføre koordinering af afbrydelser for at
overvåge status for tilgængeligheden af de relevante anlæg og koordinere planerne
for tilgængelighed for at sikre transmissionssystemets driftssikkerhed, og samtidig
maksimere kapaciteten i samkøringslinjerne og/eller i de transmissionssystemer, som
påvirker overførselsflowkapaciteten.
DA 11 DA
10.2. Hvert regionalt driftscenter skal føre en fælles liste over systemdriftområdets
relevante netelementer, produktionsanlæg og forbrugsenheder og stille den til
rådighed for ENTSO for elektricitets driftsplanlægningsdatamiljø.
10.3. Hvert regionalt driftscenter skal udføre følgende aktiviteter i forbindelse med
koordinering af afbrydelser i systemdriftområdet:
(a) vurdere foreneligheden af planerne for afbrydelse ved anvendelse af alle
transmissionssystemoperatørernes year-ahead planer for tilgængelighed
(b) forsyne alle systemdriftområdets transmissionssystemoperatører med en
liste over konstaterede inkompatibiliteter ved planlægningen og de
løsninger, det foreslår med henblik på at afhjælpe disse
inkompatibiliteter.
11. Optimering af kompensationsordninger blandt
transmissionssystemoperatørerne
11.1. De regionale driftscentre skal bistå systemdriftområdets
transmissionssystemoperatører med at forvalte de finansielle strømme i forbindelse
med afregning internt blandt transmissionssystemoperatørerne, når flere end to
transmissionssystemoperatører er omfattet, f.eks. omkostninger til intern
specialregulering, indtægter fra kapacitetsbegrænsninger, utilsigtede afvigelser eller
omkostninger til erhvervelse af reserver.
12. Uddannelse og certificering
12.1. De regionale driftscentre skal udarbejde og gennemføre uddannelses- og
certificeringsprogrammer, der er målrettet regional systemdrift for det personale, der
arbejder i systemdriftområdets transmissionssystemoperatørers planlægnings- og
kontrolrum.
12.2. Uddannelsesprogrammerne skal omfatte alle relevante komponenter af
systemdriften, herunder krisescenarier på regionalt niveau.
13. Kortlægning af regionale krisesituationer og forberedelse af risikobegrænsende
scenarier med revision af risikoberedskabsplaner, der er udarbejdet i
medlemsstaterne
13.1. Uddelegerer ENTSO for elektricitet denne funktion, skal de regionale driftscentre
kortlægge regionale krisescenarier i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat
i artikel 6, stk. 1, i [forordningen om risikoberedskab som foreslået ved COM(2016)
862].
13.2. De regionale driftscentre skal hvert år forberede og udføre krisesimulering i
samarbejde med de kompetente myndigheder i henhold til artikel 12, stk. 3, i
[forordningen om risikoberedskab som foreslået ved COM(2016) 862].