Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur  for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (omarbejdning)

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.2.2017
COM(2016) 863 final/2
2016/0378 (COD)
CORRIGENDUM
This document corrects document COM (2016) 863 final of 30.11.2016
Concerns all language versions.
The text shall read as follows:
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem
Energireguleringsmyndigheder (omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2016) 410 final}
{SWD(2016) 411 final}
{SWD(2016) 412 final}
{SWD(2016) 413 final}
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0863
Offentligt
DA 2 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Politisk baggrund
Borgerne i Europa bruger en betydelig del af deres indkomst på energi, og energi er et vigtigt
input i den europæiske industri. Samtidig spiller energisektoren en vigtig rolle for
forpligtelserne til at nedbringe drivhusgasserne i EU med mindst 40 % frem til 2030 og for
målet om, at vedvarende energi skal udgøre 50 % af energiforbruget inden udgangen af 2030.
Forslagene til omarbejdning af direktivet om fælles regler for det indre marked for elektricitet,
forordningen om elektricitetsmarkedet og forordningen om oprettelse af et EU-agentur for
samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder indgår i Kommissionens bredere
initiativpakke i energisektoren ("Ren energi til alle europæere"). Denne pakke indeholder
Kommissionens vigtigste forslag til gennemførelse af energiunionen som bebudet i
køreplanen for energiunionen1
. Der er tale om både lovgivnings- og ikkelovgivningsmæssige
initiativer, som tager sigte på at skabe de rette forudsætninger for en energiunion, der vil give
borgerne konkrete fordele og fremme beskæftigelse, vækst og investeringer og samtidig
bidrage til alle energiunionens fem dimensioner. De overordnede mål i denne pakke er derfor
at sætte energieffektiviteten forrest, at opnå et globalt lederskab inden for vedvarende energi
og at give forbrugerne rimelige vilkår.
Både Det Europæiske Råd2
og Europa-Parlamentet3
har gentagne gange understreget, at et
velfungerende, integreret energimarked er det bedste middel til at opnå energipriser, som alle
har råd til at betale, og sikkerhed i energiforsyningerne og samtidig bane vej for en
omkostningseffektiv integrering og udvikling af større mængder elektricitet fra vedvarende
energikilder. Konkurrencedygtige priser har afgørende betydning for vækst og
forbrugervelfærd i Den Europæiske Union og står derfor også i centrum for EU’s
energipolitik. Den nuværende udformning af elektricitetsmarkedet er basere på reglerne i den
"tredje energipakke"4
, der blev vedtaget i 2009. Disse regler er sidenhen blevet suppleret med
lovgivning til imødegåelse af markedsmisbrug5
og gennemførelseslovgivning med regler om
1
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Investeringsbank: En rammestrategi for en robust
energiunion med en fremadskuende klimapolitik, COM(2015) 080.
2
Resultatet af Rådets 3429. samling om transport, telekommunikation og energi den 26. november 2015,
14632/15, Resultatet af Rådets 3472. samling om transport, telekommunikation og energi den 6. juni
2016, 9736/16.
3
Europa-Parlamentets beslutning af 13. september 2016 om "Mod en ny udformning af energimarkedet"
(P8_T A(2016) 0333).
4
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre
marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55)
("elektricitetsdirektivet"); Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009
om betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr.
1228/2003 (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 15) ("elektricitetsforordningen"); Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem
energireguleringsmyndigheder (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1) ("ACER-forordningen").
5
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og
gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1); Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) nr. 1348/2014 af 17. december 2014 om dataindberetning til
gennemførelse af artikel 8, stk. 2, og artikel 8, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1227/2011 (EUT L 363 af 18.12.2014, s. 121).
DA 3 DA
handel med elektricitet og drift af elnet6
. EU’s indre marked for energi er baseret på
veletablerede principper, bl.a. tredjepartsadgang til elnettene, forbrugernes frie valg af
leverandører, stramme regler om funktionsadskillelse, fjernelse af hindringer for handel på
tværs af grænserne, tilsyn med markedet foretaget af uafhængige reguleringsmyndigheder og
samarbejde mellem reguleringsmyndigheder og netoperatører i hele EU inden for rammerne
af Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og Det
Europæiske Net af Transmissionssystemoperatører (ENTSO).
Den tredje energipakke har resulteret i konkrete fremskridt for forbrugerne. Den har skabt
større likviditet på de europæiske elektricitetsmarkeder og øget handelen på tværs af
grænserne betydeligt. Forbrugerne i mange medlemsstater har nu fået flere valgmuligheder.
Den øgede konkurrence især på engrosmarkederne har været med til at holde engrospriserne
nede. De nye forbrugerrettigheder, der blev indført med den tredje energipakke, har klart
forbedret forbrugernes stilling på energimarkedet.
Den udvikling, der siden er sket, har ført til gennemgribende ændringer af de europæiske
elektricitetsmarkeder. De vedvarende energiformers andel af elektricitetsproduktionen er
steget meget markant. Omstillingen til vedvarende energi skal fortsætte, for det er en af de
vigtigste forudsætninger for, at EU kan opfylde sine forpligtelser i henhold til klimaaftalen fra
Paris. På grund af den vedvarende energis fysiske karakter - den er mere variabel, mindre
forudsigelig og mere decentral end traditionel elproduktion - er det nødvendigt at tilpasse
markedsreglerne og reglerne for netdrift til markedets mere fleksible karakter. Men samtidig
har statslige indgreb, der ofte ikke har været velkoordinerede, skabt fordrejninger på
engroselektricitetsmarkedet, hvilket har haft negativ indvirkning på investeringerne og
handelen på tværs af grænserne7
. Også på teknologifronten sker der store ændringer. Via den
såkaldte "markedskobling", der tilrettelægges af elbørser og transmissionssystemoperatører i
fællesskab, handles elektricitet i dag stort set overalt i Europa. Digitaliseringen og den hurtige
udvikling af internetbaserede måleraflæsnings- og handelsløsninger har sat industrien,
virksomhederne og også de private husholdninger i stand til at producere og lagre elektricitet
og deltage i elektricitetsmarkederne via såkaldte "prisfleksibelt elforbrug"-løsninger. I det
kommende årti vil elektricitetsmarkedet være kendetegnet ved en mere variabel og decentral
elproduktion, øget indbyrdes afhængighed mellem medlemsstaterne og ny teknologi, der
sætter forbrugerne i stand til at reducere deres elregning og aktivt deltage i
elektricitetsmarkederne via prisfleksibelt elforbrug, produktion til eget forbrug eller lagring.
6
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og
gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1); Kommissionens
forordning (EU) nr. 543/2013 af 14. juni 2013 om indsendelse og offentliggørelse af data på
elektricitetsmarkederne og om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
714/2009 (EUT L 163 af 15.6.2013, s. 1); Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015
om fastsættelse af retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (EUT
L 197 af 25.7.2015, s. 24); Kommissionens forordning (EU) 2016/631 af 14. april 2016 om fastsættelse
af netregler om krav til nettilslutning for produktionsanlæg (EUT L 112 af 27.4.2016, s. 1);
Kommissionens forordning (EU) 2016/1388 af 17. august 2016 om fastsættelse af netregler om
nettilslutning af forbrugs- og distributionssystemer (EUT L 223 af 18.8.2016, s. 10); Kommissionens
forordning (EU) 2016/1447 af 26. august 2016 om fastsættelse af netregler om tilslutning af
transmissionssystemer med højspændingsjævnstrøm og jævnstrømsforbundne elproducerende anlæg
(EUT L 241 af 8.9.2016, s. 1); Kommissionens forordning (EU) 2016/1719 af 26. september 2016 om
fastsættelse af netregler om nettilslutning af forbrugs- og distributionssystemer (EUT L 259 af
18.8.2016, s. 42). Andre retningslinjer og netregler er blevet godkendt af medlemsstaterne og nu ved at
blive vedtaget.
7
Se Kommissionens meddelelse om "Det indre marked for elektricitets realisering og den mest effektive
offentlige intervention", C(2013) 7243 final of 5.11.2013.
DA 4 DA
Det initiativ angående elektricitetsmarkedets udformning, der nu fremlægges, tager derfor
sigte på at tilpasse de nuværende markedsregler til de nye markedsrealiteter ved at sikre, at
elektriciteten via korrekte prissignaler frit kan bevæge sig derhen, hvor der er mest brug for
den, og netop når der er brug for den. Samtidig drejer det sig om at styrke forbrugernes
stilling, sikre, at samfundet får størst mulig gavn af konkurrence på tværs af grænserne, og
sende de rette signaler og give de rette incitamenter til de investeringer, der er nødvendige for
at få dekarboniseret vort energisystem. Det drejer sig desuden om at sætte energieffektivitet i
højsædet og bidrage til at gøre EU til førende i verden inden for energiproduktion med
vedvarende energikilder og dermed bidrage til EU’s mål om at skabe beskæftigelse og vækst
og tiltrække investeringer.
Tilpasning af markedsreglerne
De nuværende markedsregler er baseret på det seneste årtis fremherskende
produktionsteknologier, dvs. store, centrale kraftværker baseret på fossile brændstoffer og
med ringe deltagelse fra forbrugernes side. Men det er nødvendigt at tilpasse reglerne nu, hvor
den variable vedvarende energi kommer til at spille en stigende rolle i fremtidens
produktionsmix, og forbrugerne skal kunne deltage i markederne, hvis de ønsker det.
Korttidsmarkeder for elektricitet, der åbner mulighed for handel med vedvarende energi på
tværs af grænserne, er nøglen til en vellykket integration af vedvarende energi på markedet.
Det hænger sammen med, at størsteparten af den vedvarende energiproduktion først kan
forudses med sikkerhed, lige inden produktionen faktisk finder sted (på grund af usikkerheden
omkring vejrforholdene). Etablering af markeder, der åbner mulighed for deltagelse med kort
varsel før den faktiske levering (såkaldte "intraday"- eller "balancemarkeder") er et helt
afgørende, for at producenter af vedvarende energi skal kunne sælge deres energi på rimelige
vilkår, og vil også øge likviditeten på markedet. Korttidsmarkeder vil give de forskellige
aktører på markedet nye muligheder for at tilbyde "backup"-løsninger på tidspunkter med stor
efterspørgsel og begrænset VE-produktion. Her tænkes bl.a. på forbrugerne, der vil kunne
omlægge deres efterspørgsel ("prisfleksibelt elforbrug"), på lageroperatører og fleksible
producenter. Det kan være forbundet med store omkostninger at håndtere denne variabilitet i
små områder, men hvis den variable produktion samles i større områder, kan forbrugerne
spare mange penge. Der er imidlertid stadigvæk mangel på integrerede korttidsmarkeder.
Manglerne ved den nuværende udformning af markedet gør det mindre attraktivt at foretage
nye investeringer i energisektoren. Et tilstrækkeligt sammenkoblet, markedsbaseret
energisystem, hvor priserne dikteres af markedet, vil udgøre et incitament til de nødvendige
investeringer i en effektiv produktion og transmission af energi og sikre, at der investeres dér,
hvor markedet har størst behov for det, hvilket vil minimere behovet for statsplanlagte
investeringer.
Nationale markedsregler (f.eks. prislofter) og statslige indgreb lægger i dag hindringer i vejen
for, at knaphed på elektricitet kommer til udtryk i priserne. Hvis priszonerne er dårligt
udformet og blot følger politiske grænser, afspejler de desuden ikke altid den reelle knaphed.
Formålet med den nye markedsudformning er at forbedre prissignalerne, så de bedre afspejler
begrænsninger i elnettene og efterspørgselscentre frem for at følge de nationale grænser, og
dermed kan virke som en drivkraft for at investere i de områder, hvor der er størst behov for
investeringer. Prissignalerne bør også sikre et passende vederlag til fleksible ressourcer
(herunder prisfleksibelt elforbrug og lagring), da disse ressourcer er afhængige af en betaling,
der kun ydes i kort tid (f.eks. moderne gasværker, der udelukkende bruges under
spidsbelastning, eller reduktion af efterspørgslen i industrien under spidsbelastning eller
systemstress). Effektive prissignaler vil også sikre en effektiv lastfordeling i eksisterende
produktionsanlæg. Det er derfor yderst vigtigt at se nærmere på enhver eksisterende regel, der
DA 5 DA
forvrider prisdannelsen (som f.eks. regler om lastfordelingsprioritering af bestemte anlæg) for
at få udløst det fleksibilitetspotentiale, der ligger på efterspørgselssiden, og udnytte det fuldt
ud.
Forbrugerne i centrum på energimarkedet
Ved i fuldt omfang at inddrage forbrugerne i industrien, erhvervslivet og de private
husholdninger i energisystemet kan man undgå de store omkostninger til "backup"-
produktion, som forbrugerne ellers ville ende med at skulle betale. Samtidig får forbrugerne
også mulighed for at udnytte prisudsving til deres fordel og tjene penge ved at deltage i
markedet. Inddragelse af forbrugerne som aktive aktører er derfor en forudsætning for en
vellykket og omkostningseffektiv energiomstilling.
Denne nye rolle for energiforbrugerne er et helt centralt element i energiunionen. De
nuværende markedsregler giver imidlertid ikke altid forbrugerne mulighed for at udnytte disse
nye muligheder. Selv om forbrugerne i dag lettere end nogensinde før kan producere og lagre
elektricitet og styre deres energiforbrug, er de på grund af detailmarkedets nuværende
udformning ikke i stand til at udnytte disse muligheder fuldt ud.
I de fleste medlemsstater har forbrugerne ikke noget større incitament til at lægge deres
forbrug om som reaktion på prisændringer på markedet, eftersom de øjeblikkelige prissignaler
ikke når ud til slutbrugerne. Den nye udformning af markedet, der foreslås, har til formål at
virkeliggøre målene på dette centrale område. Mere gennemsigtige prissignaler i realtid vil
tilskynde forbrugerne til at deltage i markedet, enten hver for sig eller i grupper, gøre
elektricitetssystemet mere fleksibelt og dermed lette omstillingen til vedvarende energi i
elektricitetssektoren. Den teknologiske udvikling har ikke alene givet husholdningerne et stort
energisparepotentiale, men betyder også, at systemer og apparater som intelligente hårde
hvidevarer, elbiler, elopvarmning, air conditioning og varmepumper i isolerede bygninger og
fjernvarme og fjernkøling automatisk kan følge prisudsvingene og i stor skala yde et
betydeligt og fleksibelt bidrag til elnettet. For at forbrugerne kan opnå de økonomiske fordele
ved disse nye muligheder, må de have adgang til formålstjenlige intelligente systemer og til
elforsyningskontrakter med dynamiske priser, der fastsættes i forhold til spotmarkedet.
Udover forbrugernes muligheder for at tilpasse deres forbrug til prissignalerne er der også ved
at dukke nye former for tjenester op på efterspørgselssiden, hvor nye markedsaktører tilbyder
at styre bestemte forbrugergruppers elektricitetsforbrug og yder dem en godtgørelse for deres
fleksibilitet. Selv om den nuværende EU-lovgivning allerede tilskynder til sådanne tjenester,
er der evidens for, at den ikke har virket effektivt med hensyn til at fjerne de primære
markedsbarrierer for sådanne aktørers adgang til markedet. For at fremme disse nye tjenester
er der behov for en opstramning af disse regler.
I mange medlemsstater følger elpriserne ikke efterspørgsel og udbud, men reguleres af de
offentlige myndigheder. Prisregulering kan hæmme udviklingen af en effektiv konkurrence,
gøre det mindre attraktivt at investere og afholde nye aktører fra at gå ind på markedet. I sin
meddelelse om rammestrategien for energiunionen8
lovede Kommissionen derfor at arbejde
for at få udfaset regulerede priser under kostprisen og tilskynde medlemsstaterne til at
udarbejde en køreplan for udfasning af alle regulerede priser. Den nye udformning af
markedet tager sigte på at sikre, at prisdannelsen på udbudssiden foregår uden nogen form for
offentlig intervention, og at der kun kan gøres undtagelse herfra i behørigt begrundede
tilfælde.
8
Se meddelelsen "En rammestrategi for en robust energiunion med en fremadskuende klimapolitik",
COM(2015) 080.
DA 6 DA
De hastigt faldende teknologiomkostninger betyder, at stadig flere forbrugere er i stand til at
reducere deres energiregninger ved at gøre brug af teknologier som f.eks. solpaneler på taget
og batterier. En sådan egenproduktion hæmmes imidlertid fortsat af manglen på fælles regler
for egenproducenter. Disse barrierer kunne fjernes ved at indføre hensigtsmæssige regler, som
f.eks. garanterer forbrugernes ret til at producere energi til eget forbrug og sælge
overskydende mængder til nettet, under samtidig hensyntagen til omkostninger og fordele for
systemet som helhed (f.eks. passende deltagelse i netomkostningerne).
Lokale energifællesskaber kan være en effektiv måde at styre energien på i lokalsamfund,
som forbruger den energi, de producerer, enten direkte eller til (fjern)varme og -køling, med
eller uden tilslutning til distributionssystemer. For at sikre, at sådanne initiativer frit kan
udvikles, kræves det under den nye udformning af markedet, at medlemsstaterne skal indføre
egnede lovgivningsrammer for sådanne aktiviteter.
Det er i dag over 90 % af den variable VE-elektricitet, der er nettilsluttet. Integreringen af
lokal produktion i elnettene har i realiteten ført til en betydelig stigning i nettarifferne for
private forbrugere. Desuden er også afgifter og gebyrer til finansiering af netudbygninger og
VE- investeringer steget markant. Det er oplagt at se nærmere på disse problemer, som kan få
uforholdsmæssige virkninger for visse private forbrugere, i forbindelse med den nye
udformning af markedet og revisionen af VE-direktivet.
Det vil kunne nedbringe netomkostningerne betydeligt, hvis distributionssystemoperatører fik
mulighed for at håndtere de problemer, den variable produktion er forbundet med, på et mere
lokalt plan (f.eks. gennem styring af lokale fleksibilitetsressourcer). Men eftersom mange
distributionssystemoperatører indgår i vertikalt integrerede selskaber, der også er aktive på
forsyningssiden, er det nødvendigt at indføre bestemmelser i lovgivningen, der kan sikre
distributionssystemoperatørernes neutralitet i deres nye funktioner, f.eks. i relation til
dataforvaltning og brug af fleksibilitet under lokale overbelastninger.
En anden vigtig drivkraft for konkurrence og forbrugerinddragelse er information.
Kommissionens tidligere høringer og undersøgelser har vist, at forbrugerne klager over
manglende gennemsigtighed på elektricitetsmarkederne og peger på, at mangel på information
mindsker deres muligheder for at udnytte konkurrencen og deltage aktivt i markedet.
Forbrugerne føler sig ikke godt nok informeret om alternative leverandører og adgang til nye
energitjenester og klager over, at de forskellige tilbud og formaliteterne omkring skift af
leverandør er meget komplekse. Reformen vil også sikre databeskyttelse, da øget brug af ny
teknologi (navnlig intelligente målersystemer) vil generere en datamængde, der har stor
kommerciel værdi.
Eftersom den nye markedsudformning sætter forbrugerne i centrum, er det også vigtigt at
overveje, hvordan det kan sikres, at de mest sårbare i samfundet beskyttes, og at det samlede
antal "energifattige" husholdninger ikke stiger yderligere. På baggrund af den stigende
energifattigdom og usikkerheden om, hvordan der bedst kan sættes ind over for sårbarhed hos
forbrugere og energifattigdom, indeholder forslaget til en ny udformning af markedet et krav
om, at medlemsstaterne skal måle og regelmæssigt overvåge energifattigdom på basis af
principper, der er defineret på EU-plan. De reviderede direktiver om energieffektivitet og
bygningers energimæssige ydeevne indeholder flere bestemmelser, der skal imødegå
energifattigdom.
Elforsyningssikkerhed
Elforsyningssikkerhed spiller en helt afgørende rolle i det moderne samfund, som er meget
afhængigt af elektricitet og internetdrevne systemer. Det er derfor nødvendigt at foretage en
vurdering af det europæiske elektricitetssystems evne til at tilvejebringe en tilstrækkelig
DA 7 DA
produktion og fleksibilitet til at sikre en pålidelig elforsyning til enhver tid
(ressourcetilstrækkelighed). At sikre forsyningssikkerheden er ikke alene en national
forpligtelse, men også en af hovedhjørnestenene i den europæiske energipolitik9
. Det skyldes,
at der på en langt mere effektiv og konkurrencefremmende måde kan skabes
forsyningssikkerhed i et fuldt sammenkoblet og synkroniseret net med velfungerende
markeder, end det er muligt på et rent nationalt grundlag. I de enkelte medlemsstater er
stabiliteten i elnettet ofte stærkt afhængig af elektricitetsstrømme fra nabolande, og potentielle
forsyningssikkerhedsproblemer har derfor normalt virkninger for en hel region. Den mest
effektive måde at løse nationale problemer med utilstrækkelig produktion på består derfor ofte
i regionale løsninger, der giver medlemsstaterne mulighed for at udnytte overskydende
produktion i andre lande. Der bør derfor indføres en koordineret europæisk vurdering af
ressourcetilstrækkelighed baseret på en fælles metodologi, således at der kan opnås et
realistisk billede af mulige produktionsbehov under hensyntagen til elektricitetsmarkedernes
integration og potentielle strømme fra andre lande. Hvis denne koordinerede
tilstrækkelighedsvurdering viser, at der i nogle lande eller regioner er behov for
kapacitetsmekanismer, bør disse udformes på en sådan måde, at fordrejningerne af det indre
marked begrænses mest muligt. På grund af risikoen for, at fragmenterede nationale
kapacitetsmekanismer skaber nye markedsbarrierer og underminerer konkurrencen, bør der
derfor opstilles klare og gennemsigtige kriterier, der mest muligt kan begrænse fordrejninger
af handelen på tværs af grænserne, fremme brugen af prisfleksibelt elforbrug og mindske
virkningerne for dekarbonisering10
.
Styrkelse af det regionale samarbejde
Den tætte sammenkobling mellem EU’s medlemsstater via det fælles transeuropæiske net er
noget helt enestående i verden og en meget stor fordel, når det drejer sig om at sikre en
effektiv energiomstilling. Hvis der ikke var denne mulighed for at gøre brug af produktions-
eller efterspørgselsressourcer fra andre medlemsstater, ville omkostningerne ved
energiomstillingen blive betydeligt større for forbrugerne. Systemdrift foregår i dag i langt
højere grad på tværs af grænserne end førhen. Det skyldes stigningen i den variable og
decentrale energiproduktion sammen med en tættere integration af markederne, især på
korttidsmarkederne. Det betyder også, at regulerende myndigheders eller netoperatørers
nationale handlinger kan få øjeblikkelige virkninger i andre EU-lande. Erfaringerne har vist,
at ukoordinerede nationale beslutninger kan føre til store omkostninger for de europæiske
forbrugere.
At der findes sammenkoblingsnet, hvor kun 25 % af deres kapacitet udnyttes, ofte på grund af
ukoordinerede nationale begrænsninger, og at medlemsstaterne ikke har været i stand til at nå
til enighed om passende takstzoner, viser klart behovet for en bedre koordination mellem
transmissionssystemoperatører og regulerende myndigheder. Der er succesrige eksempler på
frivilligt og obligatorisk samarbejde mellem transmissionssystemoperatører, regulerende
myndigheder og regeringer, som viser, at regionalt samarbejde kan få markederne til at
fungere bedre og nedbringe omkostningerne betydeligt. På nogle områder, f.eks. inden for den
markedskobling, der er implementeret i hele EU, er samarbejde mellem
transmissionssystemoperatører allerede blevet obligatorisk, og ordningen med
flertalsbeslutninger om visse spørgsmål har vist sig at fungere godt på områder, hvor frivilligt
samarbejde (hvor hver transmissionssystemoperatør har en vetoret) ikke fungerede effektivt
til løsning af regionale problemer. Med afsæt i dette succesfulde eksempel bør dette
9
Se artikel 194, stk. 1, litra b), i TEUF.
10
Se også forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om risikoberedskab i elsektoren, som
bl.a. indeholder bestemmelser om forsyningssikkerhedsrisici i relation til styring af krisesituationer.
DA 8 DA
samarbejde gøres obligatorisk også på andre reguleringsområder. Med henblik herpå kunne
transmissionssystemoperatørerne inden for "regionale operationelle centre" (ROC) træffe
afgørelse om de spørgsmål, hvor fragmenterede, ukoordinerede nationale tiltag kunne få
negative virkninger for markedet og forbrugerne (f.eks. med hensyn til systemdrift,
kapacitetsberegning for sammenkoblinger, forsyningssikkerhed og risikoberedskab).
Tilpasning af reguleringstilsynet til regionale markeder
På baggrund heraf bør reguleringstilsynet også tilpasses til de nye markedsrealiteter. Alle de
vigtigste reguleringsbeslutninger træffes i dag af nationale reguleringsmyndigheder, også i de
tilfælde, hvor der er behov for en fælles regional løsning. ACER har fungeret godt som et
forum for koordination mellem nationale reguleringsmyndigheder med forskellige interesser,
men dets hovedfunktion består i dag i koordination, rådgivning og overvågning. Aktørerne på
markedet samarbejder i stigende grad på tværs af grænserne og træffer beslutninger om en
række spørgsmål angående netdrift og elektricietshandel med kvalificeret flertal på regionalt
eller sågar EU-plan11
, men disse regionale beslutningsprocedurer har intet sidestykke på
reguleringsplanet. Reguleringstilsynet er derfor fortsat fragmenteret, hvilket indebærer en
risiko for divergerende beslutninger og unødige forsinkelser. En styrkelse af ACER’s
beføjelser i de grænseoverskridende anliggender, der kræver koordinerede regionale
beslutninger, vil bidrage til en hurtigere og mere effektiv beslutningstagning i
grænseoverskridende anliggender. Hvis beslutningerne om disse anliggender træffes inden for
rammerne af ACER via flertalsafstemninger, vil de nationale reguleringsmyndigheder fortsat
være fuldt impliceret.
Samtidig bør ENTSO-E’s rolle også defineres bedre, således at dets koordinerende rolle
styrkes og dets beslutningsproces gøres mere transparent.
Mere præcise formuleringer
Samtidig benyttes omarbejdningen af elektricitetsforordningen, agenturforordningen og
elektricitetsdirektivet som en lejlighed til at foretage en række ændringer med henblik på at
præcisere nogle af de nuværende regler og omformulere nogle af dem for at gøre de meget
tekniske regler i de tre retsakter lettere at forstå, uden at ændre noget ved bestemmelsernes
materielle indhold.
• Sammenhæng med gældende regler og andre forslag på samme område
Initiativet angående markedets udformning hænger tæt sammen med andre lovgivningsforslag
på energi- og klimaområdet, der fremlægges sideløbende hermed. Der er bl.a. tale om
initiativer til forbedring af energieffektiviteten i Europa, en VE-pakke og det tværgående
initiativ om energistyring og indberetningsordninger i energiunionen. Alle disse initiativer
tager sigte på at få iværksat de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå det fælles mål om
en konkurrencedygtig, sikker og bæredygtig energiunion. Formålet med at samle de
forskellige initiativer, der rummer flere både lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige
lag, i en pakke er at sikre den størst mulige sammenhæng mellem de forskellige, men tæt
forbundne politikforslag.
Så selv om nærværende forslag primært drejer sig om opdatering af markedsreglerne for at
gøre omstillingen til ren energi økonomisk fordelagtig, er der et samspil mellem disse
11
Se f.eks. artikel 9 i Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af
retningslinjer for kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (EUT L 197 af
25.7.2015, s. 24).
DA 9 DA
bestemmelser og EU’s bredere klima- og energipolitiske ramme. Der redegøres nærmere for
dette samspil i Kommissionens konsekvensanalyse12
.
Forslaget er nært forbundet med forslaget til et revideret VE-direktiv, idet det opstiller
rammer for virkeliggørelsen af 2030-målet, bl.a. med principper angående VE-
støtteordninger, der skal gøre dem mere markedsorienterede, mere omkostningseffektive og
mere regionsbaserede i de tilfælde, hvor medlemsstaterne vælger at opretholde
støtteordninger. De foranstaltninger, der tager sigte på at få integreret vedvarende energi på
markedet, bl.a. bestemmelserne om lastfordeling, markedsbetingede barrierer for egetforbrug
og andre regler om markedsadgang - som førhen fandtes i VE-direktivet - er nu blevet indføjet
i elektricitetsforordningen og elektricitetsdirektivet.
Forslaget til forordning om forvaltning af energiunionen vil bidrage til at sikre den politiske
sammenhæng gennem en opstramning af medlemsstaternes planlægnings- og
indberetningsforpligtelser med det formål at fremme realiseringen af de energi- og klimamål,
der er opstillet på EU-plan. Dette nye planlægnings-, indberetnings- og
overvågningsinstrument skal bruges til at tage temperaturen på, hvilke fremskridt der gøres i
de enkelte medlemsstater med hensyn til gennemførelsen af de regler for hele det europæiske
marked, der indføres ved disse retsakter.
Forslaget til en forordning om risikoberedskab i elsektoren er et supplement til nærværende
forslag, og det fokuserer især på regeringernes indsats med hensyn til at styre krisesituationer
i elsektoren og forebygge kortsigtede risici for elsystemet.
Nærværende forslag er nøje afstemt med Kommissionens konkurrencepolitik i energisektoren.
Det tager navnlig højde for resultaterne af Kommissionens sektorundersøgelse om
kapacitetsmekanismer og er i fuld overensstemmelse med Kommissionens statsstøttepolitik i
energisektoren.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forslaget taget sigte på at realisere de vigtige mål for Den Europæiske Union, der er fastlagt i
meddelelsen om en rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en
fremadskuende klimapolitik. Som allerede nævnt ovenfor, stemmer pakkens indhold også
overens med den forpligtelse, Unionen for nylig har indgået på det globale plan, til at realisere
de ambitiøse klimamål, der er fastlagt i den aftale, som blev indgået i Paris på den 21. samling
i FN’s partskonference (COP 21). Det forslag, der hermed fremlægges, supplerer og
komplementerer det forslag til revision af EU’s emissionshandelssystem, der blev fremsat i
juli 2015.
Desuden tager ændringen af elektricitetsmarkedets udformning sigte på at gøre Europas
energimarked mere konkurrencepræget og åbent for nye energiteknologier, og forslaget
bidrager derfor også til virkeliggørelse af Unionens mål om at skabe beskæftigelse og vækst.
Ved at skabe nye markedsmuligheder for ny teknologi vil forslaget fremme udbredelsen af en
række tjenester og produkter, som vil give de europæiske virksomheder den fordel, der ligger
i at være først på markedet i den globale udvikling henimod omstilling til ren energi.
12
[OP: Please insert Link to Impact Assessment]
DA 10 DA
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
De foreslåede foranstaltninger har hjemmel i artikel 194 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, der konsoliderer og præciserer EU’s kompetence på energiområdet. I
henhold til traktatens artikel 194 er hovedmålene for EU’s energipolitik: at sikre
energimarkedets funktion, at sikre energiforsyningssikkerheden i Unionen, at fremme
energieffektivitet og energibesparelser samt udvikling af nye og vedvarende energikilder og at
fremme sammenkobling af energinet.
Dette initiativ bygger desuden på en omfattende lovgivning, der er vedtaget eller opdateret
igennem de seneste to årtier. Med det formål at skabe et indre marked i energisektoren har EU
i årene fra 1996 til 2009 vedtaget tre successive lovgivningspakker med det overordnede mål
at få integreret markederne og liberaliseret de nationale elektricitets- og gasmarkeder. Disse
bestemmelser dækker et bredt spektrum af aspekter, lige fra markedsadgang og til
gennemsigtighed, forbrugerrettigheder og reguleringsmyndighedernes uafhængighed, for blot
at nævne nogle få.
Dette initiativ tager afsæt i den eksisterende lovgivning og udviklingen henimod øget
integration af energimarkederne og skal derfor også ses som et led i den vedholdende indsats
for at sikre integrerede og effektivt fungerende energimarkeder i Europa.
Initiativet er desuden et svar på den seneste tids opfordringer fra Det Europæiske Råd13
og
Europa-Parlamentet til at handle på EU-plan for at få fuldført det europæiske energimarked.
• Nærhedsprincippet
De ændringer, der foreslås i forordningen om elektricitetsmarkederne, direktivet om fælles
regler for det indre marked for elektricitet og forordningen om oprettelse af et europæisk
agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder, er nødvendige for at nå målet
om et integreret elektricitetsmarked i EU og kan ikke lige så effektivt virkeliggøres på
nationalt plan. Som der er redegjort nærmere for i evalueringen af de omarbejdede
lovgivningsakter14
, har erfaringerne vist, at isolerede nationale tilgange har ført til forsinkelser
i implementeringen af det indre marked i energisektoren og resulteret i suboptimale og
modstridende reguleringsforanstaltninger og overflødige indgreb og i, at der ofte for sent er
sat ind for at rette op på effektivitetsproblemer på markedet. Et indre marked i energisektoren,
der kan sikre alle en konkurrencedygtig og bæredygtig energi, kan ikke skabes på grundlag af
fragmenterede nationale regler, når det drejer sig om handel med energi, drift af de fælles net
og den nødvendige grad af produktstandardisering.
Den øgede sammenkobling af elektricitetsmarkederne i EU forudsætter et tættere samarbejde
mellem de nationale aktører. Én medlemsstats politiske indgreb i elsektoren har direkte
virkninger for nabolandene på grund af den indbyrdes afhængighed mellem dem på
energiområdet og de sammenkoblede net. Det er blevet stadigt vanskeligere at sikre et stabilt,
effektivt fungerende net på nationalt plan, da både den voksende handel på tværs af
13
I februar 2011 opstillede Det Europæiske Råd det mål, at det indre marked for energi skulle være
fuldført inden udgangen af 2014, og at sammenkoblingerne skulle udbygges, således at visse
medlemsstaters isolation var bragt til ophør inden udgangen af 2015. I juni 2016 efterlyste Det
Europæiske Råd endvidere en strategi for det indre marked i energisektoren og forslag fra
Kommissionen til handlingsplaner herfor, som skulle gennemføres inden udgangen af 2018.
14
[OP please add link to Impact assessment – evaluation part].
DA 11 DA
grænserne, udbredelsen af decentral energiproduktion og forbrugernes øgede deltagelse i
markedet har gjort potentialet for afsmitningsvirkninger større. I realiteten kan ingen stat
agere på egen hånd, og konsekvenserne af ensidig ageren er blevet større med tiden. Dette
generelle princip gælder for den samlede række af foranstaltninger, der nu foreslås, hvad
enten de drejer sig om handel med energi, drift af nettet eller forbrugernes rolle som aktive
aktører.
Fællesregionale spørgsmål, der kræver en koordineret beslutning, har ofte betydelige
økonomiske virkninger for individuelle medlemsstater, og de hidtidige erfaringer har vist, at
et frivilligt samarbejde mellem medlemsstater, som kan være nyttigt på mange områder inden
for det mellemstatslige samarbejde, ofte ikke har været i stand til at løse teknisk komplekse
konflikter med betydelige fordelingsvirkninger mellem medlemsstater15
. De frivillige
initiativer, der findes, som f.eks. Det Pentalatarale Forum, har desuden geografiske
begrænsninger, eftersom de kun dækker dele af EU’s elmarked og ikke nødvendigvis rummer
alle de lande, der rent fysisk er tættest forbundet.
Som et konkret eksempel kan peges på, at ukoordinerede nationale politikker om principperne
for nettariffer kan føre til så store fordrejninger på det indre marked, at der er meget store
forskelle på, hvor attraktiv en distribueret produktion eller lagring af energi vil være. På
baggrund af udbredelsen af nye teknologier og den øgede samhandel på tværs af grænserne
inden for energitjenester har EU en meget vigtig rolle at spille med hensyn til at skabe ens
spilleregler og mere effektive markedsvilkår for alle de implicerede.
ACER’s koordinerende funktion er blevet tilpasset til de nye udviklinger på energimarkedet,
bl.a. det øgede behov for koordinering i situationer med større energistrømme på tværs af
grænserne og den øgede energiproduktion på basis af volatile vedvarende energikilder. De
uafhængige nationale reguleringsmyndigheder spiller en væsentlig rolle med at føre tilsyn
med deres nationale energisektor. Men i et system med stadigt større indbyrdes afhængighed
mellem medlemsstaterne, både med hensyn til markedstransaktioner og systemdrift, er der
behov for et reguleringstilsyn, der rækker videre end de nationale grænser. Til at varetage
dette reguleringstilsyn i situationer, der implicerer mere end to medlemsstater, oprettede man
ACER. ACER’s hovedopgave som koordinator mellem de nationale reguleringsmyndigheder
er bevaret, og den kompetence, ACER derudover har fået tillagt, drejer sig om de områder,
hvor fragmenterede nationale beslutninger i spørgsmål af grænseoverskridende betydning
ville føre til problemer eller uoverensstemmelser på det indre marked. De regionale
operationelle centre (ROC), der skal indføres i henhold til [forslaget til den omarbejdede
elektricitetsforordning i COM(2016) 861/2], rejser et behov for overvågning på et
overnationalt plan, og denne overvågning må varetages ACER, eftersom disse centre omfatter
flere medlemsstater. På samme måde kræver den koordinerede tilstrækkelighedsvurdering i
hele EU, som foreslås indført i [den omarbejdede elektricitetsforordning, COM(2016) 861/2],
at metodologien og beregningerne i denne vurdering godkendes af reguleringsmyndighederne,
og denne opgave kan alene varetages af ACER, eftersom tilstrækkelighedsvurderingen skal
foretages på tværs af medlemsstater.
Selv om ACER med de nye opgaver vil få behov for mere personale, vil ACER’s
koordinerende rolle reducere de nationale myndigheders arbejdsbyrde, således at der frigøres
ressourcer i de nationale forvaltninger. Med den foreslåede tilgang vil der blive strammet op
på reguleringsprocessen (bl.a. i kraft af den direkte godkendelse i ACER i stedet for 28
særskilte godkendelser). Den koordinerede udvikling af metodologier (f.eks. i relation til
15
F.eks. drøftelserne om håndtering af kapacitetsproblemer i Centraleuropa, hvor divergerende nationale
interesser førte til betydelige forsinkelser i markedsintegrationen.
DA 12 DA
tilstrækkelighedsvurderinger) vil mindske arbejdsbyrden for de nationale myndigheder,
samtidig med at ekstraarbejde på grund af problemer med divergerende nationale
reguleringstiltag undgås.
• Proportionalitetsprincippet
De politiske valg, der ligger til grund for elektricitetsforordningen, elektricitetsdirektivet og
agenturforordningen, drejer sig om at tilpasse elektricitetsmarkedets udformning til den øgede
decentrale produktion og den igangværende teknologiske udvikling.
De foreslåede reformer omfatter udelukkende, hvad der er strengt nødvendigt for at opnå de
nødvendige fremskridt for det indre marked, og overlader så megen kompetence og ansvar
som muligt til medlemsstaterne, de nationale reguleringsmyndigheder og de nationale aktører.
Andre modeller i retning af en mere vidtgående harmonisering, f.eks. ved at foreslå én fælles
uafhængig europæisk energireguleringsmyndighed, én fælles integreret europæisk
transmissionssystemoperatør eller mere direkte forbud mod statslige indgreb uden mulighed
for undtagelser, blev konsekvent forkastet i konsekvensanalysen. I stedet tager forslagene
sigte på afbalancerede løsninger, der alene begrænser de nationale reguleringsmuligheder i de
tilfælde, hvor koordineret handling helt klart er til større fordel for forbrugerne.
Den valgte model sigter mod at skabe lige vilkår for alle produktionsteknologier og fjerne
markedsforvridninger, bl.a. for at sikre, at vedvarende energikilder kan konkurrere på
markedet på lige fod. Desuden vil alle aktørerne på markedet have et økonomisk ansvar for at
sikre balancen i systemet. Barrierer for de former for tjenester, der skaber fleksibilitet i nettet,
som f.eks. prisfleksibelt elforbrug-tjenester, vil blive fjernet. Endvidere tager
foranstaltningerne sigte på at skabe et mere likvidt korttidsmarked, der kan sikre, at knaphed
bliver afspejlet i priserne, og at der er incitamenter til større fleksibilitet i nettet.
På slutkundeniveauet vil medlemsstaterne også blive tilskyndet til gradvis at udfase den
generelle prisregulering, med priser under kostpriserne som en begyndelse. Sårbare
forbrugere kan beskyttes med midlertidig prisregulering. For at fremme konkurrencen vil
adgangen til at opkræve gebyrer for kontraktopsigelser blive begrænset, således at det bliver
lettere at skifte leverandør. Desuden er der fastsat overordnede principper, der skal sikre klare
og letforståelige elregninger, ligesom der skal gives ikkediskriminerende adgang til
forbrugerdata, inden for rammerne af gældende databeskyttelsesregler.
På baggrund af udviklingen i handelen med elektricitet på tværs af grænserne og den gradvise
integrering af markedet vil de institutionelle rammer blive tilpasset efter behovet for
yderligere reguleringssamarbejde og nye opgaver. ACER skal tillægges flere opgaver, især
inden for regional drift af energisystemet, samtidig med at de nationale
reguleringsmyndigheder bevarer deres centrale rolle på energitilsynsområdet.
Alle de mulige modeller er blevet nøje undersøgt i forhold til proportionalitetsprincippet i den
konsekvensanalyse, der ledsager forslaget. Det bemærkes her, at de modeller, der foreslås,
udgør et kompromis mellem bottom-up initiativer og en top-down styring af markedet. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet erstatter disse foranstaltninger på ingen
måde den rolle, de nationale regeringer, reguleringsmyndigheder og
transmissionssystemoperatører spiller ved varetagelsen af en lang række kritiske funktioner.
Tværtimod tilskyndes de nationale reguleringsmyndigheder til at gå sammen mere effektivt,
både formelt og uformelt, i en regional konstellation for at behandle spørgsmål i forbindelse
med forvaltning af elektricitetssystemet på et plan, der svarer til problemets omfang.
Der er langt fra tale om en tilgang med fuld harmonisering, tværtimod tager
foranstaltningerne sigte på at skabe lige vilkår for alle aktører på markedet, især når
markedsmulighederne rækker ud over de nationale grænser. For at elektricitet kan handles
DA 13 DA
effektivt på tværs af grænserne, er det endelig nødvendigt med en vis standardisering af regler
og produkter, for beslutninger om drift af nettet vil føre til et suboptimalt fungerende marked,
hvis de træffes isoleret af enkelte medlemsstater og reguleringsmyndigheder. De direkte
erfaringer med udformning og vedtagelse af fælles net- og handelsregler (de såkaldte
netregler og -retningslinjer) siden den tredje energipakke fra 2009 har klart vist merværdien
af, at reguleringsmyndigheder og nationale myndigheder sætter sig omkring et bord og aftaler
fælles regler og metodologier, både på det overordnede og det mere tekniske plan.
Med hensyn til konkurrencen på markedet er der en voksende kløft mellem detail- og
engrosmarkederne, idet detailmarkederne fortsat sakker agterud med hensyn til tjenesteudbud
og konkrete fordele for forbrugerne. De foreslåede bestemmelser om overvågning af
energifattigdom, gennemsigtig og klar information til forbrugerne og adgang til data
indebærer ingen uforholdsmæssige begrænsninger af de nationale prærogativer.
• Valg af retsakt
Forslaget tager sigte på en ændring af de centrale retsakter i den tredje energipakke. Der er
tale om elektricitetsforordningen (forordning nr. 714/2009) og elektricitetsdirektivet (direktiv
2009/72/EF) samt forordningen om oprettelse af ACER (forordning nr. 713/2009). En
omarbejdning af disse retsakter er valgt for at skabe større retlig klarhed, da en
ændringsretsakt på grund af de mange nye bestemmelser ikke er skønnet hensigtsmæssig.
Dette valg af retsakt indebærer således en revision af regler, der allerede er vedtaget og
implementeret, som en naturlig videreudvikling af aktuel lovgivning.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Kommissionens tjenestegrene har vurderet virkningerne af den nuværende lovgivningsramme
(den tredje energipakke) ud fra fem kriterier: relevans, effektivitet, virkningsgrad,
sammenhæng og merværdi for EU. Der er udført en særskilt evaluering samt en
konsekvensanalyse, og resultatet af evalueringen afspejles i konsekvensanalysens
problemformulering.
Det blev i evalueringen konstateret, at den tredje energipakkes mål om at øge konkurrencen
og fjerne hindringerne for grænseoverskridende konkurrence på elektricitetsmarkederne
overordnet set er nået. En aktiv håndhævelse af lovgivningen har medført positive resultater
for elmarkederne og forbrugerne, og markederne er generelt mindre koncentrerede og mere
integrerede end i 2009. For så vidt angår detailmarkedet, har de nye forbrugerrettigheder, der
blev indført ved den tredje energipakke, klart forbedret forbrugernes stilling på
energimarkedet.
Bestemmelserne i den tredje energipakke har dog kun i begrænset omfang være med til at
udvikle visse områder af det indre elektricitetsmarked, både på engros- og detailniveau. Som
det fremgår af de uudnyttede velfærdsgevinster og slutgevinster for forbrugerne, og som det
overordnet set blev konstateret i evalueringen, er der stadig meget at vinde ved at forbedre
rammerne for udformningen af markedet. På engrosmarkedet er der fortsat en række
hindringer for grænseoverskridende handel, og samkøringskapaciteten udnyttes sjældent fuldt
ud. Dette skyldes bl.a., at de nationale netoperatører og reguleringsmyndigheder ikke i
tilstrækkelig grad samarbejder om den fælles brug af sammenkoblingspunkter. De
involverede parters nationale perspektiv står i mange tilfælde fortsat i vejen for effektive
grænseoverskridende løsninger og begrænser i sidste ende mængden af ellers gavnlige
DA 14 DA
grænseoverskridende strømme. Billedet er ikke det samme på alle markeder og inden for alle
tidsrammer, idet day-ahead-, intraday- og balancemarkedet er integreret i forskellig grad.
Konkurrencen på detailmarkederne kunne forbedres betydeligt. Elpriserne svinger meget fra
medlemsstat til medlemsstat af ikkemarkedsmæssige årsager, og priserne er i de senere år
steget støt for husholdningerne som følge af væsentlige stigninger i de faste afgifter, såsom
netafgifter, skatter og andre afgifter. Den stigende energifattigdom og manglende klarhed om,
hvilke midler er bedst egnede til at tackle forbrugersårbarhed og energifattigdom, har været
medvirkende til at bremse udviklingen af det indre energimarked. Forbrugerengagementet
hæmmes stadig væsentligt af gebyrer i forbindelse med operatørskift (f.eks. ved
kontraktopsigelse). Derudover viser det store antal klager over faktureringen16
, at
sammenligneligheden og klarheden af faktureringsoplysningerne stadig kan forbedres.
I tillæg til problemerne med at nå de oprindelige målsætninger i den tredje energipakke er der
opstået en række nye udfordringer, som der ikke var taget højde for ved udarbejdelsen af den
tredje energipakke. Disse omfatter som nævnt ovenfor en meget stor stigning i brugen af
vedvarende energikilder til elproduktion, en stigning i statslige indgreb på elmarkederne for at
garantere forsyningssikkerheden samt teknologiske ændringer. Disse forhold har ført til
væsentlige ændringer i den måde, markederne fungerer på, især de seneste fem år, hvor den
positive virkning af reformerne for forbrugerne er stilnet af, og der ses et uudnyttet potentiale
for modernisering. Det har skabt huller i den gældende lovgivning med hensyn til
håndteringen af denne udvikling.
I overensstemmelse med resultatet af evalueringen og den dertil hørende konsekvensanalyse
søger nærværende forslag at lukke disse huller og fastsætte en ramme, der afspejler den
teknologiske udvikling i sektoren, i takt med at energisystemerne går over til nye produktions-
og forbrugsmodeller.
• Høring af interesserede parter
Under udarbejdelsen af nærværende initiativ har Kommissionen afholdt adskillige offentlige
høringer. Høringerne var åbne for borgere og medlemsstaternes myndigheder,
energimarkedsdeltagere og disses sammenslutninger samt andre relevante aktører, herunder
SMV og energiforbrugere.
Især tre høringer og deres respektive resultater bør fremhæves:
1) En række forhold vedrørende ressourcetilstrækkelighed var genstand for en offentlig
høring17
fra 15. november 2012 til 7. februar 2013, jf. høringen om effekttilstrækkelighed,
kapacitetsmekanismer og det indre marked i elsektoren (Consultation on generation
adequacy, capacity mechanisms, and the internal market in electricity). Formålet var at høre
de interesserede parters mening om sikring af ressourcetilstrækkelighed og
elforsyningssikkerhed på det indre marked.
Der blev der modtaget 148 individuelle svar fra offentlige organer, industrien (både den
energiproducerende og den energiforbrugende) og den akademiske verden. En detaljeret
16
European Commission (2016), "Second Consumer Market Study on the functioning of retail electricity
markets for consumers in the EU".
17
Europa-Kommissionen (2012) "Consultation Paper on generation adequacy, capacity mechanisms and
the internal market in electricity".
https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/20130207_generation_adequacy_consultation_do
cument.pdf
DA 15 DA
oversigt over svar på høringen18
samt alle de individuelle bidrag og et resumé19
er tilgængelig
online.
2) Der blev fra 22. januar 2014 til 17. april 2014 afholdt en offentlig høring om
elektricitetsdetailmarkederne og -slutforbrugerne20
. Kommissionen modtog 237 svar på
høringen, hvoraf ca. 20 % kom fra energileverandører, 14 % fra
distributionssystemoperatører, 7 % fra forbrugerorganisationer og 4 % fra nationale
reguleringsmyndigheder. Desuden deltog et betragteligt antal borgere i høringen. Et
fuldstændigt resumé af besvarelserne findes på Kommissionens websted21
.
3) Der blev fra 15. juli 2015 til 9. oktober 2015 afholdt en bred offentlig høring22
om en ny
udformning af energimarkedet.
Kommissionen modtog 320 svar på høringen, hvor nationale eller EU-dækkende
brancheorganisationer stod for ca. 50 % af svarene. 26 % af svarene kom fra virksomheder fra
i energisektoren (leverandører, mæglere og forbrugere) og 9 % fra netoperatører. Derudover
gav 17 nationale regeringer og adskillige nationale reguleringsmyndigheder feedback på
høringen. Et betragteligt antal enkeltpersoner og uddannelsesinstitutioner deltog også i
høringen. En detaljeret beskrivelse af de interesserede parters holdning til de enkelte
løsningsmodeller findes i konsekvensanalysen, der ledsager nærværende lovgivningsforslag.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Forslaget til forordning og konsekvensanalysen er udarbejdet på grundlag af en stor mængde
materiale, som der henvises til i fodnoterne til konsekvensanalysen. Materialet består af ca. 30
undersøgelser og modelleringsredskaber, der overvejende er udarbejdet af uafhængige
eksterne parter med det formål at vurdere de specifikke løsningsmodeller under nærværende
forslag. Den fuldstændige liste findes i bilag V til konsekvensanalysen. Der anvendes en
række metoder med fokus på kvantitative vurderinger af cost-benefit-analyser af økonomiske
og sociale forhold.
Derudover har Kommissionen foretaget en sektorundersøgelse af de nationale
kapacitetsmekanismer, og de foreløbige resultater blev straks anvendt i den forberedende fase
af nærværende forslag23
. Resultaterne af disse undersøgelser har understøttet den omfattende
feedback fra de interesserede parter og har overordnet set givet Kommissionen en omfattende
videnbase for nærværende forslag.
18
https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/Charts_Public%20Consultation%20Reta
il%20Energy%20Market.pdf
19
Europa-Kommissionen (2012) Consultation on generation adequacy, capacity mechanisms, and the
internal market in electricity
https://ec.europa.eu/energy/en/consultations/consultation-generation-adequacy-capacity-mechanisms-
and-internal-market-electricity
20
Europa-Kommissionen (2014) Consultation on the retail energy market.
https://ec.europa.eu/energy/en/consultations/consultation-retail-energy-market
21
https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/Charts_Public%20Consultation%20Reta
il%20Energy%20Market.pdf
22
Europa-Kommissionen (2015) Høring om en ny udformning af energimarkedet, COM(2015) 340 final
https://ec.europa.eu/energy/en/consultations/public-consultation-new-energy-market-design
23
Interimsrapport om sektorundersøgelsen af kapacitetsmekanismer, C(2016) 2107 final.
DA 16 DA
• Konsekvensanalyse
Alle de foreslåede foranstaltninger støttes af konsekvensanalysen. Udvalget for
Forskriftskontrol afgav den 7. november 2016 en positiv udtalelse. Den måde, udvalgets
holdninger blev taget i betragtning på, kan ses i bilag I til konsekvensanalysen.
I konsekvensanalysen har man forholdt sig til en række politiske løsningsmodeller til de
enkelte problemer. Problemerne og løsningsmodeller angives nedenfor.
Tilpasning af markedets udformning til den øgede brug af vedvarende energi og den
teknologiske udvikling:
Der var i konsekvensanalysen tilslutning til at forbedre de nuværende markedsregler med
henblik på at skabe lige vilkår for alle produktionsteknologier og -ressourcer ved at fjerne de
eksisterende markedsforvridninger. Det vedrører regler, der diskriminerer mellem ressourcer
og begrænser eller begunstiger visse teknologiers adgang til elnettet. Derudover pålægges alle
markedsdeltagere det finansielle ansvar for ubalancer på nettet, og der ydes vederlag for alle
ressourcer på markedet på lige vilkår. Hindringerne for prisfleksibelt elforbrug fjernes. Ved at
bringe de kortfristede markeder tættere på realtid og dermed gøre det muligt at opfylde
behovet for fleksibilitet og ved gøre balancemarkederne mere effektive, vil den valgte
løsningsmodel også styrke de kortfristede markeder. Den valgte løsningsmodel omfatter
foranstaltninger, der gør det muligt at tiltrække alle fleksible, distribuerede ressourcer
vedrørende produktion, efterspørgsel og lagring til markedet ved hjælp af de rette
incitamenter og bedre tilpassede markedsvilkår. Den indeholder desuden foranstaltninger, der
skal skabe incitamenter for distributionssystemoperatørerne.
En ikkelovgivningsmæssig tilgang blev afvist med den begrundelse, at det ikke ville være
muligt at forbedre markedet og sikre lige vilkår for de forskellige ressourcer. Den nuværende
EU-ramme er på visse områder begrænset og på andre endda ikkeeksisterende. Det blev
desuden konkluderet, at et frivilligt samarbejde ikke ville munde ud i den rette grad af
harmonisering eller sikkerhed på markedet. På samme måde blev muligheden for en
fuldstændig harmonisering af markedsreglerne afvist, da ændringerne kunne være i strid med
proportionalitetsprincippet og generelt ville være unødvendige i betragtning af de nuværende
forhold på de europæiske energimarkeder.
Fremtidige produktionsinvesteringer og manglende koordinering af kapacitetsmekanismer
Der blev overvejet adskillige politiske løsningsmodeller, der gik ud over grundscenariet, hvor
der i de enkelte løsningsforslag blev foreslået forskellige grader af tilpasning og koordinering
mellem medlemsstaterne på EU-plan, og hvor markedsdeltagerne i forskellig grad ville være
afhængige af markedsstøtte.
Et såkaldt "energy-only-marked" ville forbedre og sammenkoble de europæiske markeder i en
sådan grad, at det ville skabe de prissignaler, der er nødvendige for at anspore til investeringer
i nye ressourcer og på de rette områder. I et sådant tilfælde ville der ikke længere være behov
for kapacitetsmekanismer.
Den valgte løsning bygger på dette energy-only-markedsscenarie, men udelukker ikke
muligheden for, at medlemsstaterne kan anvende kapacitetsmekanismer, forudsat at de bygger
på en fælles vurderingsmetode af ressourcetilstrækkelighed, udføres under fuld
gennemsigtighed via ENTSO-E og ACER og opfylder de fælles udformningsprincipper for et
bedre samspil mellem de nationale kapacitetsmekanismer og et harmoniseret samarbejde på
tværs af landegrænserne. Løsningsmodellen bygger på Europa-Kommissionens retningslinjer
for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 sammen med sektorundersøgelsen af
kapacitetsmekanismer.
DA 17 DA
En ikkelovgivningsmæssig tilgang blev afvist, da de eksisterende bestemmelser i EU-
lovgivningen ikke er tilstrækkeligt tydelige og holdbare til at håndtere de udfordringer, som
det europæiske elektricitetssystem står over for. Derudover vil et frivilligt samarbejde ikke
nødvendigvis sikre en passende grad af harmonisering på tværs af alle medlemsstater eller
sikkerhed på markedet. For at løse problemerne på en sammenhængende måde er der brug for
lovgivning på området. Den løsningsmodel, hvor hele regioner eller i sidste ende alle EU-
medlemsstater på baggrund af regionale eller EU-dækkende vurderinger af
produktionstilstrækkeligheden ville blive pålagt at indføre kapacitetsmekanismer, blev afvist
som værende uforholdsmæssig.
Utilstrækkelige resultater på detailmarkederne: langsom udvikling og få tjenester
Den valgte løsning indebærer, at medlemsstaterne gradvist udfaser generel prisregulering
inden for en frist, der er fastsat i EU-lovgivningen, og i første omgang med priser, der ligger
under kostprisen. Denne løsning gør det muligt at foretage en gradvis prisregulering for
sårbare forbrugere. For i højere grad at inddrage forbrugerne begrænses brugen af gebyrer i
forbindelse med kontraktopsigelse. De nationale myndigheder indfører et
certificeringsværktøj, der skal fremme forbrugernes tillid til sammenligningswebsteder.
Derudover skal en række overordnede principper om minimumskrav til indholdet sikre, at
energiregningerne er klare og lette at forstå. Medlemsstaterne skal ydermere overvåge antallet
af husholdninger, der lever med energifattigdom. Endelig sikres der ikkediskrimerende
adgang til forbrugeroplysninger med henblik på at lade nye markedsaktører og
energitjenesteselskaber udvikle nye tjenester.
Andre muligheder, der blev overvejet, men afvist, omfattede en fuldstændig harmonisering af
forbrugerlovgivningen sammen med en omfattende forbrugerbeskyttelse; fritagelser for
prisregulering fastsat på EU-plan på baggrund af enten en forbrugstærskel eller en pristærskel;
en standardmodel for databehandling, der skal håndhæves af en neutral markedsaktør, som
også har ansvaret herfor, såsom en TSO; forbud mod alle gebyrer i forbindelse med
operatørskift, herunder opsigelsesgebyrer, og delvis harmonisering af indholdet i
energiregninger; og endelig indførelse af en EU-ramme til overvågning af energifattigdom på
grundlag på en energieffektivitetsundersøgelse udført af medlemsstaterne om boligmassen
samt forebyggende foranstaltninger til undgåelse af forsyningsafbrydelser. Disse
løsningsmodeller blev alle afvist pga. nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Stort
set ingen af de hørte interessenter mente, at det var en mulighed at fastholde status quo.
Forbedring af de institutionelle rammer og agenturets rolle
Den tredje pakkes institutionelle rammer har til formål at fremme samarbejdet både mellem
de nationale reguleringsmyndigheder og mellem transmissionssystemoperatørerne. ACER og
ENTSO'erne har, siden de blev oprettet, spillet en afgørende rolle i forbindelse med
udviklingen af et fungerende indre elektricitetsmarked. Den seneste udvikling på de
europæiske energimarkeder, som omhandles i denne konsekvensanalyse og de efterfølgende
forslag til initiativet angående markedets udformning gør det nødvendigt at tilpasse de
institutionelle rammer. Derudover har gennemførelsen af den tredje pakke også fremhævet
nogle områder, hvor der er plads til forbedringer, for så vidt angår rammen for ACER og
ENTSO'erne. Det blev afvist at bevare status quo, for så vidt angår reformen af de
institutionelle rammer, da det ville medføre huller i reguleringen og markedstilsynet. Dette er
i overensstemmelse med udviklingen af markedsbestemmelser, der fastsættes andetsteds i
dette forslag og med den igangværende udvikling på EU-plan af sekundær lovgivning.
En ikkelovgivningsmæssig tilgang med "strengere håndhævelse" og frivilligt samarbejde uden
nye supplerende foranstaltninger for tilpasning til de institutionelle rammer blev overvejet. En
bedre håndhævelse af den eksisterende lovgivning indebærer fortsat gennemførelse af den
DA 18 DA
tredje pakke og fuld gennemførelse af netregler og retningslinjer – som beskrevet i
løsningsmodellen "business as usual" – kombineret med en strengere håndhævelse. En
strengere håndhævelse alene ville dog ikke udgøre en forbedring af den nuværende
institutionelle ramme.
Man overvejede også en lovgivningsmæssig løsningsmodel, hvor ACER omdannes til en
fælleseuropæisk reguleringsmyndighed, men dette blev i sidste ende afvist. Hvis agenturet
skulle udføre en sådan funktion, ville det kræve, at agenturets budget og antallet af
medarbejdere blev væsentligt forhøjet, eftersom der ville blive behov for mange eksperter i
agenturet. Desuden bør de nationale reguleringsmyndigheder fortsat være involveret i
agenturets beslutningsproces, og de nationale reguleringsmyndigheders flertalsafgørelser bør
ikke systematisk erstattes af afgørelser truffet af agenturets direktør.
Det blev derfor overvejet, hvordan ACER kunne forbedres på baggrund af den eksisterende
ramme. Den løsningsmodel, som konsekvensanalysen støtter op om, gør det muligt at tilpasse
EU's institutionelle ramme til de nye realiteter, som elsystemet står over for. Med denne
løsning tackles desuden det deraf følgende behov for yderligere regionalt samarbejde og de
eksisterende og forventede huller i lovgivningen på energimarkedet, hvilket giver en vis
fleksibilitet med hensyn til at anvende både en bottom-up- og en top-down-tilgang.
Med henblik på at tackle de eksisterende huller i lovgivningen, for så vidt angår de nationale
reguleringsmyndigheders tilsynsfunktioner på regionalt niveau, ville der med de politiske
tiltag under denne løsningsmodel desuden blive fastsat en fleksibel lovgivningsmæssig ramme
for forbedring af den regionale koordinering og de nationale reguleringsmyndigheders
beslutningstagning. Med denne løsningsmodel indføres en ordning, hvor de nationale
reguleringsmyndigheder i regionen (f.eks. ROC og andre myndigheder, der oprettes som følge
af de foreslåede initiativer om markedsudformningen) træffer koordinerede regionale
afgørelser og fører tilsyn med visse emner, og ACER kommer til at være med til at sikre
Unionens interesser.
Grundlæggende rettigheder
Nærværende forslag kan have indvirkning på en række grundlæggende rettigheder fastsat ved
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig: retten til respekt for
privatliv og familieliv (artikel 7), retten til beskyttelse af personoplysninger (artikel 8),
forbuddet mod forskelsbehandling (artikel 21), retten til social bistand (artikel 34), adgang til
tjenesteydelser af almen økonomisk interesse (artikel 36), integration af et højt
miljøbeskyttelsesniveau (artikel 37) og adgang til effektive retsmidler (artikel 47).
Dette behandles ved en række bestemmelser om forbrugerbeskyttelse, energifattigdom,
beskyttelse af sårbare kunder, adgang til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse,
databeskyttelse og privatlivets fred.
Et resumé af konsekvensanalysen findes på Kommissionens websted24
sammen med den
positive udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol.
• Målrettet regulering og forenkling
Forslaget kan medføre øgede administrative krav, omend i begrænset omfang. Ved f.eks. at
give alle teknologier lige muligheder for at deltage fuldt ud på energimarkederne, ville disse
teknologier skulle overholde en række krav til markedsoverensstemmelse, hvilket kan
medføre en vis administrativ byrde.
24
[OP: Please insert Link to Impact Assessment]
DA 19 DA
Foranstaltningerne til forbedring af likviditet og integrering af energimarkederne kan desuden
medføre kortsigtede konsekvenser for virksomhederne, eftersom de ville skulle tilpasse sig de
nye energihandelsordninger. Disse konsekvenser betragtes dog som minimale i forhold til
grundscenariet, hvor der intet foretages, da den økonomiske gevinst ved reformen i høj grad
vil opveje enhver kort- eller langsigtet administrativ omorganisering.
På samme måde vil den gradvise udfasning af prisregulering på medlemsstatsplan kræve, at
de nationale reguleringsmyndigheder forbedrer indsatsen for at overvåge markederne og
sikrer effektiv konkurrence og forbrugerbeskyttelse. Det øgede forbrugerengagement, som
naturligt vil øge konkurrencen på markedet, kan udligne disse konsekvenser.
De aktiviteter, der skal gennemføres som led i den opdaterede institutionelle ramme, medfører
også en række nye administrative krav til de nationale reguleringsmyndigheder og
transmissionssystemoperatørerne. Det indebærer, at de skal deltage i ACER og de
beslutningsprocesser, der skal føre til, at der opnås enighed om metoder og praksis for
problemfri handel med energi på tværs af grænserne.
En detaljeret beskrivelse af de administrative og økonomiske konsekvenser for
virksomhederne og de offentlige myndigheder, for så vidt angår de enkelte politiske
løsningsmodeller, findes i kapitel 6 i konsekvensanalysen.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Den budgetmæssige virkning af forslaget under nærværende pakke vedrører ressourcerne for
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og beskrives i
finansieringsoversigten til Kommissionens forslag til omarbejdning af forordningen om
oprettelse af ACER. De nye funktioner, som ACER skal varetage, navnlig for så vidt angår
vurderingen af systemtilstrækkelighed og oprettelsen af regionale driftscentre, kræver, at
agenturet frem til 2020 ansætter op mod 18 fuldtidsækvivalenter og samtidig gradvist tildeles
de nødvendige finansielle midler.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Kommissionen vil føre tilsyn med medlemsstaternes og andre aktørers gennemførelse og
overholdelse ved hjælp af de bestemmelser, der ender med at blive vedtaget, og eventuelt
træffe håndhævelsesforanstaltninger. Derudover vil Kommissionen, ligesom den allerede har
gjort inden for rammerne af gennemførelsen af den tredje energipakke, udarbejde
vejledninger i gennemførelsen af de vedtagne bestemmelser.
I forbindelse med overvågning og gennemførelse bistås Kommissionen navnlig af ACER.
Agenturets årlige rapport og Kommissionens sideløbende evalueringer samt
elektricitetskoordinationsgruppens rapportering er alle omfattet af bestemmelserne i forslaget.
Agenturet vil blive opfordret til at foretage en yderligere gennemgang af
overvågningsindikatorerne for at sikre, at de stadig er relevante i forhold til overvågningen af
udviklingen af nærværende forslags målsætninger, således at disse afspejles korrekt i bl.a.
ACER's årlige markedsovervågningsrapport.
Sideløbende med de foreslåede initiativer vil Kommissionen fremsætte et forslag om
forvaltning af energiunionen, som skal strømline planlægnings-, rapporterings- og
overvågningskravene. På baggrund af nævnte forslag om forvaltning af energiunionen vil
overvågnings- og rapporteringskravene til Kommissionen og medlemsstaterne under den
DA 20 DA
tredje energipakke blive integreret i horisontale status- og overvågningsrapporter. Yderligere
oplysninger om strømlining af overvågnings- og rapporteringskravene findes i
konsekvensanalysen af forvaltningen af energiunionen.
En mere indgående behandling af overvågningsmekanismer og benchmarkindikatorer findes i
kapitel 8 i konsekvensanalysen.
6. REDEGØRELSE FOR FORSLAGENES BESTEMMELSER
• Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles regler for det
indre elektricitetsmarked (omarbejdning)
I kapitel I i det foreslåede direktiv præciseres anvendelsesområdet og genstanden for
direktivet med fokus på forbrugerne og det indre markeds betydning samt de vigtigste
principper herfor. Desuden ajourføres de vigtigste definitioner, der anvendes i direktivet.
I kapitel II i det foreslåede direktiv fastsættes det overordnede princip, at medlemsstaterne
skal sørge for, at EU's elmarked er konkurrencedygtigt, forbrugerorienteret, fleksibelt og
ikkediskriminerende. Det understreges, at nationale bestemmelser ikke må udgøre en unødig
hindring for grænseoverskridende strømme, forbrugerdeltagelse eller investeringer. Desuden
fastsættes princippet om, at prisdannelsen på udbudssiden skal være markedsbaseret med
forbehold af behørigt begrundede undtagelser. I samme kapitel præciseres visse principper
vedrørende elmarkedernes funktionsmåde, såsom retten til at vælge leverandør. Desuden
ajourføres en række regler om mulige offentlige serviceforpligtelser, som medlemsstaterne
under visse omstændigheder kan pålægge energiselskaberne.
I kapitel III i forslaget til direktivet styrkes de allerede eksisterende forbrugerrettigheder, og
der indføres nye rettigheder, der sætter forbrugerne i centrum på energimarkedet ved at sikre,
at de har en vis grad af medbestemmelse og er bedre beskyttet. Der opstilles regler om mere
gennemskuelige faktureringsoplysninger og certificering af sammenligningsværktøjer.
Kapitlet indeholder bestemmelser til sikring af, at forbrugerne frit kan vælge og skifte
leverandør eller forsyningsvirksomhed, har adgang til kontrakter med dynamiske priser, har
mulighed for at bidrage til prisfleksibelt elforbrug og producere og forbruge egen elektricitet.
Forbrugerne har ret til at bede om en intelligent måler med en række minimumsfunktioner.
Ved at præcisere de dataforvaltningsansvarliges rolle og fastsætte et fælles europæisk
dataformat, som Kommissionen skal udarbejde i en gennemførelsesretsakt, forbedres de
eksisterende regler om forbrugernes mulighed for at dele deres data med leverandører og
tjenesteydere. Desuden har direktivet til hensigt at sikre, at medlemsstaterne tager hånd om
energifattigdom. Medlemsstaterne skal ydermere fastlægge rammerne for uafhængige
forsyningsvirksomheder og prisfleksibelt elforbrug efter principper, der muliggør fuld
markedsdeltagelse. Der fastsættes en ramme for lokale energifællesskaber, der kan indgå i
lokal produktion, distribution, sammenlægning, lagring, levering eller
energieffektivitetstjenester. Sluttelig præciseres nogle eksisterende bestemmelser om
intelligente målere, kontaktpunkter, adgang til alternativ tvistbilæggelse, forsyningspligt og
sårbare forbrugere.
Kapitel IV i forslaget til direktiv indeholder en række præciseringer vedrørende
distributionssystemoperatørernes opgaver, navnlig deres aktiviteter i forbindelse med udbud
af netværkstjenester, med henblik på at sikre fleksibilitet, integrering af elektriske køretøjer
og dataforvaltning. Derudover præciseres distributionssystemoperatørernes rolle med hensyn
til lagring og ladestandere til elektriske køretøjer.
DA 21 DA
Kapitel V i forslaget til direktiv sammenfatter de almindelige bestemmelser, der skal gælde
for TSO'erne. Det er hovedsagelig baseret på eksisterende tekst med en yderligere præcisering
af hjælpefunktioner og de regionale driftscentre.
Kapitel VI, hvor bestemmelserne om funktionsadskillelse, der blev udviklet i den tredje
energipakke, fastsættes, forbliver uændret, for så vidt angår de vigtigste materielle
bestemmelser om funktionsadskillelse, navnlig når det gælder de tre ordninger for TSO'er
(ejerskabsmæssig adskillelse, uafhængige systemoperatører og uafhængige
transmissionssystemoperatører), og for så vidt angår bestemmelserne om udpegning af og
certificering af distributionssystemoperatører. Distributionssystemoperatørernes mulighed for
at eje lagerfaciliteter eller yde hjælpefunktioner præciseres.
Kapitel VII i forslaget til direktiv indeholder bestemmelser om oprettelse, beføjelser og
funktioner samt regler for driften af de uafhængige nationale energireguleringsmyndigheder. I
forslaget er der især fokus på reguleringsmyndighedernes pligt til at samarbejde med
tilgrænsende reguleringsmyndigheder og ACER i grænseoverskridende tilfælde, og listen
over reguleringsmyndighedernes opgaver ajourføres, bl.a. for så vidt angår overvågning af de
nyligt oprettede regionale driftscentre.
I kapitel VIII i forslaget til direktiv ændres nogle generelle bestemmelser, bl.a. om
undtagelser fra direktivet, udøvelse af beføjelser delegeret af Kommissionen og det udvalg,
der er nedsat efter udvalgsproceduren i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011.
I de nye bilag til forslaget til direktiv opstilles flere krav til sammenligningsværktøjer,
fakturering og faktureringsoplysninger, og de tidligere krav til intelligente målere og
lanceringen heraf ændres.
• Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre
elektricitetsmarked (omarbejdning)
I kapitel I i den foreslåede forordning fastsættes anvendelsesområdet og genstanden samt
definitionerne på de anvendte termer. Det understreges, hvor vigtigt det er ikke at have
forvredne markedssignaler, hvis der skal skabes øget fleksibilitet, og hvis dekarbonisering og
innovation skal fremmes. Desuden ajourføres og suppleres de vigtigste definitioner, der er
anvendt i forordningen.
I kapitel II i den foreslåede forordning indføres der en ny artikel, der fastsætter de
nøgleprincipper, som national energilovgivning skal overholde for at sikre et velfungerende
indre elektricitetsmarked. I kapitlet fastsættes også de vigtigste juridiske principper for handel
med elektricitet inden for forskellige tidsrammer for handel (balance-, intraday-, day-ahead-
og forwardmarkeder), herunder principper for prisdannelse. Kapitlet præciserer princippet om
balanceansvar og opstiller en ramme for mere markedskompatible regler for fordeling og
indskrænkning af produktionen og for prisfleksibelt elforbrug, bl.a. betingelser for enhver
undtagelse fra disse regler.
Kapitel III i den foreslåede forordning beskriver den proces, hvorved budområderne skal
afgrænses på koordineret vis, hvilket er i overensstemmelse med den revisionsproces, der blev
indført med forordning (EU) 2015/1222 om fastsættelse af retningslinjer for
kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger25
. Med henblik på at tage hånd
om det vedvarende problem med betydelige nationale begrænsninger af grænseoverskridende
25
Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for
kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (EUT L 197 af 25.7.2015, s. 24).
DA 22 DA
elektricitetsstrømme er betingelserne for sådanne ekstraordinære begrænsninger præciseret,
navnlig ved regler som skal sikre, at elimport og -eksport ikke begrænses af nationale aktører
af økonomiske årsager. Kapitlet indeholder yderligere ændringer til allerede eksisterende
principper for nettariffer for transmission og distribution og fastsætter en procedure for
fremme af en gradvis konvergens af metoderne for transmissions- og distributionstariffer. Der
fastsættes ligeledes regler for brugen af flaskehalsindtægter.
I kapitel IV i den foreslåede forordning fastsættes der nye generelle principper for, hvordan
medlemsstaterne på koordineret vis skal håndtere problemer med ressourcetilstrækkeligheden.
Der fastsættes principper og en procedure for udviklingen af en europæisk vurdering af
ressourcetilstrækkeligheden for bedre at kunne fastslå behovet for kapacitetsmekanismer og –
efter omstændighederne – for at medlemsstaterne fastsætter en pålidelighedsstandard. Det
præciseres, hvordan og på hvilke betingelser kapacitetsmekanismerne kan indføres på
markedskompatibel vis. Ligeledes klarlægges markedskompatible principper for
udformningen af kapacitetsmekanismer, herunder regler for deltagelsen af kapacitet, der
findes i en anden medlemsstat, og regler for brugen af sammenkobling. Det fastsættes,
hvordan de regionale driftscentre, de nationale TSO'er, ENTSO'en for elektricitet og de
nationale reguleringsmyndigheder via ACER vil være involveret i udviklingen af tekniske
parametre for deltagelse i kapaciteter, der findes i en anden medlemsstat, såvel som de
operationelle regler for deres deltagelse.
Kapitel V i den foreslåede forordning fastsætter ENTSO for elektricitets opgaver og pligter og
ACER's overvågningsopgaver i den forbindelse, samtidig med at dets forpligtelse til at handle
uafhængigt og til Europas bedste præciseres. De regionale driftscentres opgave defineres, og
der fastsættes kriterier og en procedure for indkredsning af, hvilke systemdriftsregioner der er
dækket af de enkelte regionale driftscentre, samt hvilke koordineringsfunktioner disse centre
varetager. Derudover fastsættes samarbejdsordninger og organisatoriske foranstaltninger,
høringskrav, krav og procedurer for vedtagelsen af afgørelser og henstillinger og revisionen
heraf, bestyrelsens sammensætning og ansvar og de regionale driftscentres
erstatningsansvarsordninger. Kapitlet indeholder også regler for sammenkobling af
kraftvarmeenheder, hvilket førhen var omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet. Reglerne vedrørende den ti-årige
netudviklingsplan, ordningen for kompensation mellem transmissionssystemoperatører,
informationsudveksling og certificering forbliver i vid udstrækning uændrede.
Med kapitel VI i den foreslåede forordning oprettes der en europæisk enhed for
distributionssystemoperatører, og der fastsættes en procedure for enhedens oprettelse og
opgaver, bl.a. for høring af interessenterne. Desuden fastsættes nærmere regler for
samarbejdet mellem distributionssystemoperatørerne og TSO'erne med hensyn til planlægning
og drift af nettene.
I kapitel VII i den foreslåede forordning fastsættes de beføjelser og regler, som
Kommissionen allerede har til at vedtage delegerede retsakter i form af netregler eller
retningslinjer. Der gives præciseringer med hensyn til den juridiske karakter og vedtagelsen af
netregler og retningslinjer, og deres mulige indhold udvides til at omfatte områder såsom
distributionstakststrukturer, regler for tilrådighedsstillelse af ikke-frekvensrelaterede
systembærende tjenester, prisfleksibelt elforbrug, energilagring og afkortning af bud, regler
for cybersikkerhed, regler vedrørende de regionale driftscentre samt begrænsning af
elproduktion og omfordeling af produktion og efterspørgsel. Proceduren for udarbejdelsen af
netregler for elektricitet forenkles og ensrettes, hvilket giver de nationale
reguleringsmyndigheder mulighed for inden for rammerne af ACER at træffe afgørelse om
emner vedrørende gennemførelsen af netregler og retningslinjer. Desuden inddrages den
DA 23 DA
europæiske enhed for distributionssystemoperatører og andre interessenter i højere grad i
udviklingen af forslag til netregler.
I kapitel VIII i den foreslåede forordning fastsættes de afsluttende bestemmelser, herunder de
allerede eksisterende regler for undtagelser for nye direkte jævnstrømsforbindelser fra visse
krav i eldirektivet og elforordningen, idet proceduren for de nationale
reguleringsmyndigheders efterfølgende ændringer heraf præciseres.
I bilaget til den foreslåede forordning beskrives de opgaver, som de regionale driftscentre er
blevet pålagt i henhold til forordningen.
• Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske
Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder
(omarbejdning)
Generelt foreslås det, at reglerne vedrørende ACER tilpasses den fælles tilgang til EU's
decentraliserede agenturer, som er aftalt mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-
Kommissionen26
("den fælles tilgang"). ACER er på nuværende tidspunkt imidlertid sikret
visse begrænsede undtagelser fra den fælles tilgang.
I kapitel I i den foreslåede forordning beskrives ACER's rolle, målsætninger og opgaver og
den type retsakter, det kan vedtage, ligesom der fastsættes regler for høring og overvågning.
Listen over opgaver er ajourført, så den omfatter de opgaver inden for overvågning af
engrosmarkedet og grænseoverskridende infrastruktur, som ACER er blevet pålagt efter
forordningens vedtagelse.
Hvad angår vedtagelsen af netreglerne for elektricitet får ACER mere ansvar med hensyn til
udarbejdelse og indgivelse til Kommissionen af det endelige forslag til en netregel, mens
ENTSO-E bevarer rollen som teknisk ekspert. Forslaget giver ligeledes
distributionssystemoperatørerne mulighed for at være formelt repræsenteret på EU-niveau,
navnlig i forbindelse med udviklingen af forslag til netregler, hvilket er i overensstemmelse
med deres øgede ansvar. Agenturet gives beføjelse til at fastlægge vilkår, metoder og
algoritmer for gennemførelsen af netreglerne og retningslinjerne for elektricitet.
Hvad angår opgaver i regionalt regi, som kun vedrører et begrænset antal nationale
reguleringsmyndigheder, indføres der en regional beslutningsproces. Direktøren vil som følge
heraf skulle afgive udtalelse om, hvorvidt det pågældende spørgsmål først og fremmest er af
regional karakter. Hvis repræsentantskabet når til enighed om, at dette er tilfældet, vil et
regionalt underudvalg under repræsentantskabet forberede den pågældende afgørelse, som
efterfølgende vil blive truffet eller afvist af selve repræsentantskabet. I andre tilfælde vil
repræsentantskabet selv træffe en afgørelse uden et regional underudvalgs deltagelse.
Kapitlet beskriver også en række af ACER's nye opgaver vedrørende koordinering af visse
funktioner i forbindelse med de regionale driftscentre under agenturet og overvågning af de
udpegede elektricitetsmarkedsoperatører samt godkendelse af metoder og forslag knyttet til
produktionens tilstrækkelighed og risikoberedskab.
Kapitel II i den foreslåede forordning indeholder organisatoriske bestemmelser vedrørende
bestyrelsen, repræsentantskabet, direktøren, klagenævnet og som en ny bestemmelse
agenturets arbejdsgrupper. Om end flere individuelle bestemmelser tilpasses den fælles
tilgang til EU's decentraliserede agenturer eller Rådets nye stemmeregler, er de væsentligste
kendetegn ved den eksisterende forvaltningsstruktur, navnlig repræsentantskabet, bevaret.
26
Se den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-
Kommissionen om decentraliserede agenturer af 19.7.2012.
DA 24 DA
ACER's afvigelse fra den fælles tilgang begrundes som følger:
De vigtigste målsætninger med den europæiske elektricitetspolitik, nemlig
forsyningssikkerhed, prismæssigt overkommelig elektricitet og dekarbonisering, kan nås mest
omkostningseffektivt ved et integreret europæisk elektricitetsmarked. Som følge heraf er
eltransmissionsinfrastrukturen gradvist mere indbyrdes forbundet, stadigt større mængder
elektricitet handles på tværs af grænserne, produktionskapaciteten deles på europæisk plan, og
transmissionssystemet drives under hensyntagen til regionale og grænseoverskridende
aspekter. Nærværende lovpakke er med til yderligere at fremme denne udvikling, som
forventes at resultere i effektivitetsgevinster til gavn for de europæiske kunder.
En forudsætning for oprettelsen af et indre energimarked er, at der åbnes for konkurrencen i
sektoren. Også i andre sektorer af økonomien har åbningen af elektricitetsmarkedet krævet
nye forskrifter, navnlig med hensyn til transmissions- og distributionssystemet, og
reguleringstilsyn. Der er i den forbindelse oprettet uafhængige reguleringsmyndigheder. Disse
enheder har fortsat et særligt ansvar, når det drejer sig om at overvåge overholdelsen af
nationale og europæiske regler for elsektoren.
Med den tiltagende grænseoverskridende handel og systemdrift, der tager den regionale og
europæiske kontekst i betragtning, er de nationale reguleringsmyndigheder imidlertid nødt til i
stigende grad at koordinere deres indsats med nationale reguleringsmyndigheder i andre
medlemsstater. ACER blev oprettet som en platform for denne interaktion og har varetaget
denne opgave siden 2011. Repræsentantskabet, der består af seniorrepræsentanter for de
nationale reguleringsmyndigheder og en repræsentant for Kommissionen uden stemmeret, er
således det organ inden for agenturet, som sammen med ACER's personale forbereder de
fleste af agenturets udtalelser, henstillinger og afgørelser. De første år af agenturets eksistens
har vist, at repræsentantskabet formår at bidrage effektivt til udførelsen af agenturets opgaver.
Eftersom energimarkederne stadig i høj grad reguleres på nationalt niveau, spiller de nationale
reguleringsmyndigheder en vigtig rolle for energimarkederne. ACER's vigtigste opgaver er
ikke at udøve Kommissionens delegerede reguleringskompetencer, men at koordinere de
uafhængige nationale reguleringsmyndigheders afgørelser. Nærværende lovforslag bevarer i
vid udstrækning denne rollefordeling. I den eksisterende struktur er magten nøje fordelt
mellem de forskellige aktører under hensyntagen til de særlige karakteristika ved et indre
energimarked i udvikling. En ændring af balancen på nuværende tidspunkt kan bringe
gennemførelsen af de politiske initiativer i lovforslagene i fare og vil følgelig udgøre en
hindring for den videre integration af energimarkedet, hvilket er hovedformålet med
nærværende forslag. Det virker derfor overilet at overføre beslutningsbeføjelserne til et
repræsentantskab, jf. den fælles tilgang. Det forekommer derimod mere hensigtsmæssigt at
bevare den nuværende struktur, som sikrer, at de nationale reguleringsmyndigheder handler,
uden at EU-institutionerne eller medlemsstaterne griber ind i konkrete sager. Samtidig er
reguleringsmyndighedernes samlede indsats genstand for EU-institutionernes godkendelse via
programmerings-, budget- og strategidokumenter. EU-institutionerne er også involveret i
administrative anliggender. Det foreslås derfor ikke at ændre det eksisterende
repræsentantskabs struktur og arbejdsgang.
Det foreslås heller ikke at tilpasse konceptet med bestyrelsen til bestyrelsesmodellen i den
fælles tilgang. Agenturets bestyrelse har i de senere år vist sig yderst effektivt i sin
eksisterende form. Dens arbejdsgang sikres af repræsentanter fra Europa-Parlamentet, Rådet
og Kommissionen.
Selv om Kommissionen på nuværende tidspunkt ikke finder det hensigtsmæssigt fuldt ud at
tilpasse agenturets forvaltningsstruktur til den fælles tilgang, vil den fortsat holde øje med, om
de beskrevne afvigelser fra den fælles tilgang stadig er berettigede. Den næste evaluering skal
DA 25 DA
efter planen finde sted i 2021, hvor der udover en vurdering af agenturets målsætninger,
mandat og opgaver særligt vil være fokus på dets forvaltningsstruktur.
Kapitel III i den foreslåede forordning omfatter finansielle bestemmelser. Det foreslås at
tilpasse adskillige individuelle bestemmelser til den fælles tilgang til decentraliserede
agenturer.
I kapitel IV i den foreslåede forordning ajourføres flere individuelle bestemmelser i
overensstemmelse med den fælles tilgang, og kapitlet indeholder i øvrigt stort set uændrede
bestemmelser vedrørende personale og ansvar.
DA 26 DA
713/2009 (tilpasset)
2016/0378 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem
Energireguleringsmyndigheder (omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab ⌦ Den
Europæiske Unions funktionsmåde ⌫ , særlig artikel 95⌦ 194, stk. 2, ⌫
under henvisning til forslag fra ⌦ Europa- ⌫ Kommissionen,
⌦ efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, ⌫
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget,
efter ⌦ den almindelige lovgivningsprocedure ⌫ proceduren i traktatens artikel 251, og
ud fra følgende betragtninger:
nyt
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/200927
er blevet ændret
væsentligt. Da der skal foretages yderligere ændringer, bør forordningen af
klarhedshensyn omarbejdes.
713/2009 betragtning 1
(tilpasset)
I Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 "En energipolitik for Europa"
understreges det, hvor vigtigt det er at gennemføre det indre marked for elektricitet
og naturgas i fuldt omfang. Bedre regulering af sektoren på fællesskabsplan anføres
som en vigtig foranstaltning for opfyldelsen af dette mål.
27
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et
agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 1).
DA 27 DA
713/2009 betragtning 2
(tilpasset)
Ved Kommissionens afgørelse 2003/796/EF28
nedsattes en uafhængig rådgivende
gruppe for elektricitet og gas, "Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for
Elektricitet og Gas" ("ERGEG"), for at lette samrådet, koordineringen og
samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne i medlemsstaterne og mellem disse
myndigheder og Kommissionen med det formål at styrke de indre markeder for
elektricitet og naturgas. Gruppen består af repræsentanter for de nationale
regulerende myndigheder, som er etableret i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for
elektricitet29
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003
om fælles regler for det indre marked for naturgas30
.
713/2009 betragtning 3
(tilpasset)
ERGEG har siden sin oprettelse bidraget positivt til videreudviklingen af de indre
markeder for elektricitet og naturgas. Det er imidlertid et udbredt ønske i sektoren,
og i øvrigt foreslået af ERGEG selv, at det frivillige samarbejde mellem de nationale
regulerende myndigheder nu bør foregå inden for en fællesskabsstruktur med klare
beføjelser og myndighed til at vedtage individuelle reguleringsbeslutninger i en
række specifikke tilfælde.
713/2009 betragtning 4
(tilpasset)
Det Europæiske Råd opfordrede den 8. og 9. marts 2007 Kommissionen til at foreslå
foranstaltninger med henblik på oprettelse af en uafhængig mekanisme til
samarbejde mellem de nationale reguleringsmyndigheder.
nyt
(2) Oprettelsen af agenturet har tydeligt forbedret koordineringen mellem
reguleringsmyndighederne i grænseoverskridende spørgsmål. Agenturet har siden sin
oprettelse fået stillet nye vigtige opgaver inden for overvågning af engrosmarkederne,
jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/201131
, og inden for
28
EUT L 296 af 14.11.2003, s. 34.
29
EUT L 176 af 15.7.2003, s. 37.
30
EUT L 176 af 15.7.2003, s. 57.
31
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og
gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1).
DA 28 DA
området grænseoverskridende energiinfrastruktur, jf. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 347/201332
.
(3) Det forventes, at behovet for koordinering af de nationale reguleringstiltag vil blive
større i de kommende år. Europas energisystem er ved at gennemgå den mest
gennemgribende forandring i årtier. Øget markedsintegration og omstillingen til en
mere alsidig elektricitetsproduktion kræver en større indsats, for at de nationale
energipolitikker koordineres med naboerne og mulighederne for grænseoverskridende
handel med elektricitet udnyttes.
(4) Erfaringerne med gennemførelsen af reglerne for det indre marked har vist, at
ukoordinerede nationale tiltag kan føre til alvorlige problemer for markedet, navnlig i
områder, der er indbyrdes tæt forbundne, og hvor medlemsstaternes beslutninger ofte
har reelle konsekvenser for naboerne. For at opnå de positive virkninger ved det indre
elektricitetsmarked med henblik på forbrugervelfærd, forsyningssikkerhed og
dekarbonisering, kræves det af medlemsstaterne, og navnlig de uafhængige nationale
reguleringsmyndigheder, at de samarbejder om regulerende foranstaltninger med
grænseoverskridende virkninger.
(5) Fragmenterede statslige indgreb i energimarkederne udgør en stigende risiko for
velfungerende grænseoverskridende elmarkeder. Agenturet bør derfor i tæt samarbejde
med de europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet ("ENTSO for
elektricitet") spille en rolle i udviklingen af en koordineret europæisk metode til
vurdering af ressourcetilstrækkeligheden med henblik på at undgå problemer med
fragmenterede nationale vurderinger, som foretages ud fra forskellige, ukoordinerede
metoder, og som ikke i tilstrækkelig grad tager højde for situationen i de
omkringliggende lande. Agenturet bør ligeledes føre tilsyn med de tekniske parametre,
som ENTSO for elektricitet har udviklet, for at sikre effektiv deling af
grænseoverskridende kapacitet og kapacitetsmekanismernes andre tekniske
karakteristika.
(6) Elforsyningssikkerhed forudsætter, at beredskabet på uforudsete forsyningskriser
etableres efter en koordineret tilgang. Agenturet bør derfor koordinere nationale tiltag
inden for risikoberedskab i overensstemmelse med [forordningen om risikoberedskab
som foreslået i COM(2016) 862].
(7) På grund af den tætte indbyrdes forbindelse i Unionens elnet og det stadigt voksende
behov for at bevare netstabiliteten og integrere store mængder vedvarende energi, vil
de regionale driftscentre spille en væsentlig rolle for koordineringen af
transmissionssystemoperatørerne. Agenturet bør garantere tilsyn med de regionale
driftscentre, hvor det er nødvendigt.
(8) Eftersom store dele af elektricitetsproduktionen vil være forbundet på lokalt niveau,
vil distributionssystemoperatørerne spille en væsentlig rolle, når det drejer sig om at
drive det europæiske elsystem på fleksibel og effektiv vis.
32
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for
den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af
forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).
DA 29 DA
713/2009 betragtning 5
(tilpasset)
(9) Medlemsstaterne bør arbejde tæt sammen og fjerne hindringerne for handel på tværs af
grænserne med elektricitet og naturgas for at nå målsætningerne for den europæiske
energipolitik. På grundlag af konsekvensanalysen i relation til ressourcebehovene hos
en central enhed konkluderedes det, at en uafhængig central enhed indebærer flere
fordele på lang sigt end andre løsningsmodeller. Der bør oprettes et ⌦ Den
Europæiske Unions ⌫ aAgentur for sSamarbejde mellem
eEnergireguleringsmyndigheder ("agenturet") ⌦ blev oprettet ved forordning (EU)
nr. 713/2009 ⌫ for at udfylde hullerne i lovgivningen på fællesskabs ⌦ EU- ⌫ plan
og medvirke til at sikre effektivt fungerende indre markeder for elektricitet og
naturgas. Agenturet bør også giver de nationale reguleringsmyndigheder regulerende
myndigheder mulighed for at styrke deres samarbejde på fællesskabs⌦ EU- ⌫ plan
og på et gensidigt grundlag deltage i udøvelsen af funktioner med en
fællesskabs⌦ EU- ⌫ dimension.
713/2009 betragtning 6
(tilpasset)
(10) Agenturet bør sikre, at de reguleringsopgaver, der varetages af de nationale
reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder i henhold til [omarbejdning af
eldirektivet som foreslået i COM(2016) 864/2] Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for
elektricitet33
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009
om fælles regler for det indre marked for naturgas34
, koordineres effektivt og om
nødvendigt fuldføres på fællesskabs ⌦ EU- ⌫ plan. I denne forbindelse er det
nødvendigt at garantere agenturets uafhængighed i forhold til elektricitets- og
gasproducenter, transmissions- og distributionssystemoperatører, uanset om de er
offentlige eller private, og forbrugerne og sikre dets virksomheds overensstemmelse
med fællesskabs ⌦ EU- ⌫ retten, dets tekniske og reguleringsmæssige kapacitet og
dets åbenhed, modtagelighed for demokratisk kontrol og effektivitet.
713/2009 betragtning 7
nyt
(11) Agenturet bør overvåge det regionale samarbejde mellem
transmissionssystemoperatører i elektricitets- og gassektoren og udførelsen af de
opgaver, der er overdraget det europæiske net af transmissionssystemoperatører for
elektricitet ("ENTSO for elektricitet") og det europæiske net af
transmissionssystemoperatører for gas ("ENTSO for gas"). Agenturet bør ligeledes
overvåge, at andre enheder, der varetager reguleringsopgaver med en EU-dimension,
såsom energiudveksling, løser disse opgaver.  Det er afgørende, at agenturet
inddrages for at sikre, at samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører og
33
Se side 55 i denne EUT.
34
Se side 94 i denne EUT.
DA 30 DA
driften af andre enheder med funktioner med en EU-dimension  forløber effektivt og
åbent til gavn for de indre markeder for elektricitet og naturgas.
713/2009 betragtning 8
(12) Agenturet bør i samarbejde med Kommissionen, medlemsstaterne og de relevante
nationale myndigheder overvåge de indre markeder for elektricitet og naturgas og om
nødvendigt underrette Europa-Parlamentet, Kommissionen og de nationale
myndigheder om sine resultater. Agenturets tilsynsopgaver bør ikke overlappe eller
forhindre Kommissionens eller de nationale myndigheders, navnlig de nationale
konkurrencemyndigheders, overvågning.
713/2009 betragtning 10
(tilpasset)
nyt
(13) Der bør etableres ⌦ Agenturet udgør ⌫ en integreret ramme, inden for hvilken de
nationale reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder kan deltage og
samarbejde. Denne ramme bør sikre ensartet anvendelse af lovgivningen om de indre
markeder for elektricitet og naturgas i hele Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ . Hvad angår
forhold, der berører mere end én medlemsstat, bør ⌦ har ⌫ agenturet have beføjelse
til at vedtage konkrete afgørelser individuelle beslutninger. Denne beføjelse bør under
visse klart fastsatte  betingelser omfatte tekniske og reguleringsmæssige 
spørgsmål, der kræver regional koordinering, navnlig hvad angår gennemførelsen af
netregler og retningslinjer, samarbejdet med de regionale driftscentre, 
reguleringsordningen afgørelser, som er nødvendige for en effektiv overvågning af
engrosmarkedets integritet og gennemsigtighed, afgørelser vedrørende  for
elektricitets- og naturgasinfrastruktur, der forbinder eller vil kunne forbinde mindst to
medlemsstater, og, hvis alle andre muligheder er udtømt, indrømmelse af undtagelser,
for så vidt angår anvendelsen af reglerne for det indre marked vedrørende nye
samkøringslinjer for elektricitet og ny gasinfrastruktur beliggende i mere end én
medlemsstat.
713/2009 betragtning 9
(tilpasset)
nyt
(14) Agenturet spiller en vigtig rolle i udarbejdelsen af overordnede retningslinjer, der efter
deres beskaffenhed er ikke-bindende ("overordnede retningslinjer")., og som
nNetreglerne skal være i tråd med ⌦ disse overordnede retningslinjer ⌫ . Det vil
også være hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med agenturets formål, at det
spiller en rolle i revisionen af udkastet til  netreglerne (både når de indføres og
ved ændringer) for at sikre, at de er i tråd med de overordnede retningslinjer og
sikrer den nødvendige grad af harmonisering  , før agenturet kan indstiller dem til
vedtagelse af Kommissionen.
DA 31 DA
nyt
(15) Med vedtagelsen af en række netregler og retningslinjer, som giver en gradvis
gennemførelse og en yderligere præcisering af de fælles regionale og EU-dækkende
regler, er agenturets rolle med hensyn til overvågning af gennemførelsen af
netreglerne og retningslinjerne blevet større. Effektivt tilsyn med netreglerne og
retningslinjerne er en af agenturets vigtigste funktioner og har afgørende betydning for
gennemførelsen af reglerne for det indre marked.
(16) Erfaringerne med gennemførelsen af netreglerne og retningslinjerne har vist, at det er
nyttigt at ensrette proceduren for reguleringsmyndighedernes godkendelse af regionale
eller EU-dækkende vilkår og betingelser eller metoderne, som skal udvikles under
retningslinjerne og netreglerne, ved at indgive dem direkte til agenturet, således at de
nationale reguleringsmyndigheder, som er repræsenteret i repræsentantskabet, kan
træffe afgørelse herom.
(17) Eftersom den gradvise harmonisering af Unionens energimarkeder indebærer, at der
regelmæssigt skal findes regionale løsninger som et midlertidigt skridt, er det
hensigtsmæssigt at afspejle det indre markeds regionale dimension og fastsætte
passende styringsmekanismer. De reguleringsmyndigheder, der har ansvaret for de
koordinerede regionale godkendelser, bør være i stand til at forberede
repræsentantskabets afgørelser om spørgsmål af regional relevans i et regionalt
underudvalg under repræsentantskabet, medmindre disse spørgsmål er af generel
betydning for Unionen.
713/2009 betragtning 11
(tilpasset)
(18) Eftersom agenturet har et overblik over de nationale reguleringsmyndigheder
regulerende myndigheder, bør det have en rådgivende funktion over for
Kommissionen, andre fællesskabs ⌦ EU- ⌫ institutioner og nationale
reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder med hensyn til spørgsmål, der
vedrører formålet med dets oprettelse. Det bør også have pligt til at underrette
Kommissionen, hvis det finder, at samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører
ikke giver de fornødne resultater, eller at en national reguleringsmyndighed
regulerende myndighed, der har truffet en beslutning i strid med retningslinjerne, ikke
i tilstrækkelig grad indretter sig efter agenturets udtalelse, henstilling eller afgørelse
beslutning.
713/2009 betragtning 12
(19) Agenturet bør også kunne udarbejde henstillinger for at bistå reguleringsmyndigheder
regulerende myndigheder og markedsaktører med at udbrede god praksis.
DA 32 DA
713/2009 betragtning 13
(20) Agenturet bør, hvis det er relevant, høre interesserede parter og give dem en rimelig
mulighed for at kommentere forslag til foranstaltninger, f.eks. udkast til netregler og -
bestemmelser.
713/2009 betragtning 14
(tilpasset)
(21) Agenturet bør medvirke til gennemførelsen af retningslinjerne for de transeuropæiske
energinet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013
beslutning nr. 1364/2006/EF af 6. september 2006 om retningslinjer for de
transeuropæiske net på energiområdet35
, navnlig ved afgivelsen af udtalelse om de
ikke-bindende tiårige europæiske netudviklingsplaner (europæiske
netudviklingsplaner) i henhold til artikel 6, stk. 3, i denne forordning.
713/2009 betragtning 15
(22) Agenturet bør bidrage til bestræbelserne på at øge energisikkerheden.
713/2009 betragtning 16
(tilpasset)
nyt
(23) For at sikre, at agenturets ramme er effektiv og stemmer overens med andre
decentraliserede agenturer, bør reglerne for agenturet bringes i overensstemmelse med
den fælles tilgang vedrørende decentraliserede agenturer, som er aftalt mellem Europa-
Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen36
. I det omfang det er nødvendigt,
bør  Aagenturets struktur bør ⌦ imidlertid ⌫ tilpasses de særlige behov, der gør
sig gældende for regulering på energiområdet. Der skal navnlig tages fuldt hensyn til
de nationale reguleringsmyndigheders regulerende myndigheders specifikke rolle, og
til at deres uafhængighed sikres.
nyt
(24) Der kan i fremtiden påtænkes yderligere ændringer af nærværende forordning med
henblik på at bringe den i fuld overensstemmelse med den fælles tilgang vedrørende
decentraliserede agenturer. Afvigelser fra den fælles tilgang er nødvendige de
35
EUT L 262 af 22.9.2006, s. 1.
36
Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen
om decentraliserede agenturer af 19.7.2012.
DA 33 DA
nuværende behov for regulering på energiområdet taget i betragtning. Dette forslag
foregriber derfor ikke eventuelle yderligere ændringer af forordningen om oprettelse af
agenturet, som Kommissionen måtte ønske at foreslå efter yderligere evaluering som
omhandlet i denne retsakt eller på eget initiativ.
713/2009 betragtning 17
(25) Bestyrelsen bør have de fornødne beføjelser til at opstille budgettet, kontrollere dets
gennemførelse, udarbejde vedtægter, vedtage finansielle bestemmelser og udnævne en
direktør. Der bør benyttes en rotationsordning ved fornyelse af de medlemmer af
bestyrelsen, som udnævnes af Rådet, således at der sikres balance i medlemsstaternes
deltagelse over tid. Bestyrelsen bør handle uafhængigt og objektivt ud fra almene
samfundshensyn og bør ikke søge eller efterleve politiske instrukser.
713/2009 betragtning 18
(tilpasset)
nyt
(26) Agenturet bør have de fornødne beføjelser til at varetage sine reguleringsmæssige
funktioner effektivt, åbent, velovervejet og frem for alt uafhængigt. Agenturets
uafhængighed i forhold til elektricitets- og gasproducenter og transmissions- og
distributionssystemoperatører er ikke blot et centralt princip for god forvaltning, men
også en grundlæggende forudsætning for tilliden til markedet. Med forbehold af, at
medlemmerne optræder på vegne af deres respektive nationale myndigheder, bør
repræsentantskabet derfor handle uafhængigt af alle markedsinteresser, undgå
interessekonflikter og ikke søge eller efterleve instrukser eller acceptere henstillinger
fra en medlemsstats regering, EU-institutionerne  Kommissionen eller en anden
offentlig eller privat enhed eller person . Repræsentantskabets afgørelser
beslutninger bør samtidig overholde fællesskabs⌦ EU- ⌫ retten vedrørende energi,
herunder det indre marked for energi, og vedrørende miljø og konkurrence.
Repræsentantskabet bør over for fællesskabs ⌦ EU- ⌫ institutionerne gøre rede for
sine udtalelser, henstillinger og afgørelser beslutninger.
713/2009 betragtning 19
(tilpasset)
nyt
(27) På de områder, hvor agenturet har beslutningsbeføjelser, bør de berørte parter for at
sikre hurtig sagsbehandling kunne indbringe klager for et klagenævn, som bør være en
del af agenturet, men uafhængigt af både dets administrative og dets regulerende
struktur. Med henblik på at garantere klagenævnets funktion og fuldstændige
uafhængighed, bør det have en separat budgetpost i agenturets budget.  Af
kontinuitetshensyn bør udnævnelsen eller nybeskikkelsen af medlemmer af
klagenævnet give mulighed for delvis udskiftning af medlemmerne af klagenævnet.
Klagenævnets afgørelser bør kunne ⌦ kan ⌫ indbringes for De Europæiske
Fællesskabers ⌦ Den Europæiske Unions ⌫ Domstol.
DA 34 DA
nyt
(28) Agenturet bør udøve sine beslutningsbeføjelser i overensstemmelse med principperne
for rimelig og gennemsigtig beslutningstagning. Alle agenturets procedureregler bør
være fastsat i dets forretningsorden.
713/2009 betragtning 20
(tilpasset)
nyt
(29) Agenturet bør primært finansieres over Den Europæiske Unionens almindelige budget
og ved gebyrer og frivillige bidrag. Navnlig bør de finansielle ressourcer, hvormed
reguleringsmyndighederne de regulerende myndigheder i dag i fællesskab bidrager til
deres samarbejde på fællesskabs ⌦ EU- ⌫ plan, fremover stilles til rådighed for
agenturet. Fællesskabets ⌦ Unionens ⌫ budgetprocedure bør fortsat være gældende
for alle tilskud, der konteres Den Europæiske Unionens almindelige budget.
Revisionen bør udføres af en uafhængig ekstern revisor  Revisionsretten i
henhold til artikel 91 ⌦ 107 ⌫ i ⌦ Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.
1271/201337
⌫ Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19.
november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel
185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen
vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget38
.
713/2009 betragtning 21
(tilpasset)
(30) Efter agenturets oprettelse ⌦ Agenturets ⌫ bør dets budget bør løbende evalueres af
budgetmyndigheden under hensyntagen til agenturets arbejdsbyrde og resultater.
Budgetmyndigheden bør sikre, at de bedste standarder for effektivitet er opfyldt.
713/2009 betragtning 22
(tilpasset)
(31) Agenturet bør have et fagligt højt kvalificeret personale. Det bør især drage fordel af
kompetencen og erfaringerne hos udstationeret personale fra de nationale
reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder, Kommissionen og
medlemsstaterne. Vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber
("vedtægten") og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i De europæiske
Fællesskaber ("ansættelsesvilkårene") fastsat i forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr.
37
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om
rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42).
38
EUT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
DA 35 DA
259/6839
og de regler, som De Europæiske Fællesskabers ⌦ Unionens ⌫
institutioner sammen har vedtaget om anvendelsen af denne vedtægt og disse
ansættelsesvilkår, finder anvendelse på agenturets personale. Bestyrelsen bør vedtage
de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger efter aftale med Kommissionen.
nyt
(32) Direktøren og repræsentantskabets kan i reguleringsarbejdet i henhold til denne
forordning bistås af arbejdsgrupper.
713/2009 betragtning 23
(tilpasset)
(33) Agenturet bør anvende de almindelige regler om aktindsigt i dokumenter beroende hos
fællesskabs ⌦ EU- ⌫ organer. Bestyrelsen bør fastsætte de praktiske
foranstaltninger med henblik på beskyttelse af forretningsmæssigt følsomme data og
persondata.
nyt
(34) De nationale reguleringsmyndigheders samarbejde inden for agenturet gør det klart, at
flertalsafgørelser er en væsentlig forudsætning for at opnå fremskridt med hensyn til
spørgsmål vedrørende det indre energimarked, der har afgørende økonomiske
virkninger i adskillige medlemsstater. De nationale reguleringsmyndigheder bør derfor
stemme ved simpelt flertal i repræsentantskabet.
713/2009 betragtning 24
Agenturet bør om nødvendigt kunne stilles til ansvar over for Europa-Parlamentet,
Rådet og Kommissionen.
713/2009 betragtning 25
(tilpasset)
(35) Lande, der ikke er medlemmer af Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ , bør kunne deltage i
agenturets arbejde i henhold til passende aftaler, der indgås af Fællesskabet
⌦ Unionen ⌫ .
39
Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 om vedtægten for
tjenestemænd i De europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse
Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (EFT L
56 af 4.3.1968, s. 1).
DA 36 DA
713/2009 betragtning 26
De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i
overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om
fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der
tillægges Kommissionen40
.
713/2009 betragtning 27
Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at vedtage de nødvendige
retningslinjer i situationer, hvor agenturet får beføjelse til at træffe beslutning om
vilkår og betingelser for adgang til og operativ sikkerhed i forbindelse med
grænseoverskridende infrastruktur. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der
har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at
supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne
vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
713/2009 betragtning 28
(tilpasset)
Kommissionen bør senest tre år efter den første direktørs tiltræden og derefter hvert fjerde år
forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om agenturets specifikke opgaver
og de opnåede resultater, ledsaget af eventuelle passende forslag. I denne rapport bør
Kommissionen fremsætte forslag vedrørende yderligere opgaver for agenturet.
713/2009 betragtning 29
(tilpasset)
(36) Målene for denne forordning, nemlig deltagelse og samarbejde på fællesskabs ⌦ EU-
⌫ plan mellem de nationale reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder, kan
ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på
fællesskabs ⌦ EU- ⌫ plan; Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ kan derfor træffe
foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. artikel 5 i
traktaten ⌦ om Den Europæiske Union ⌫ s artikel 5. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over, hvad
der er nødvendigt for at nå disse mål —.
nyt
(37) Agenturets værtsmedlemsstat skal sikre de bedst mulige vilkår for, at agenturet kan
fungere smidigt og effektivt, herunder tilbud om skoleundervisning på flere sprog med
et europæisk indhold og hensigtsmæssige transportforbindelser —
40
EUT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
DA 37 DA
713/2009 (tilpasset)
nyt
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
OPRETTELSE OG JURIDISK ⌦ MÅLSÆTNINGER OG
OPGAVER ⌫
Artikel 1
Genstand ⌦ Oprettelse og målsætninger ⌫
1. Ved denne forordning oprettes et ⌦ Den Europæiske Unions ⌫ aAgentur for
sSamarbejde mellem eEnergireguleringsmyndigheder ("agenturet").
Formålet med agenturet er at bistå de reguleringsmyndigheder regulerende
myndigheder, som er omhandlet i artikel 57 35 i [omarbejdning af elforordningen
som foreslået i COM(2016) 861/2] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet41
og artikel 39 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009
om fælles regler for det indre marked for naturgas42
, med på fællesskabs ⌦ EU- ⌫
plan at udføre de reguleringsopgaver, der varetages i medlemsstaterne, og om
nødvendigt koordinere disse myndigheders indsats.
3. Indtil agenturets egne lokaler står klar, har det til huse i Kommissionens lokaler.
Artikel 42
Arten af agenturets retsakter
Agenturet skal:
a) afgive udtalelser og henstillinger rettet til transmissionssystemoperatører
, regionale driftscentre og udpegede elektricitetsmarkedsoperatører 
b) afgive udtalelser og henstillinger rettet til reguleringsmyndigheder regulerende
myndigheder
c) afgive udtalelser og henstillinger rettet til Europa-Parlamentet, Rådet eller
Kommissionen
d) træffe konkrete afgørelser individuelle beslutninger i specifikke tilfælde, jf. artikel 6,
7, 8 og 11 9 ⌦ i denne forordning ⌫
41
Se side 55 i denne EUT.
42
Se side 94 i denne EUT.
DA 38 DA
e) forelægge Kommissionen ikke-bindende overordnede retningslinjer ("overordnede
retningslinjer") i overensstemmelse med artikel 6 i [omarbejdning af elforordningen
som foreslået i COM(2016) 861/2] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med
grænseoverskridende elektricitetsudveksling43
og artikel 6 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 715/200944
af 13. juli 2009 om betingelserne for adgang
til naturgastransmissionsnet45
.
KAPITEL II
OPGAVER
Artikel 53
Generelle opaver
Agenturet kan på anmodning af Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen eller på eget
initiativ afgive udtalelse eller fremsætte henstillinger til Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen om spørgsmål, der vedrører formålet med dets oprettelse.
Artikel 64
⌦ Agenturets ⌫ Oopgaver vedrørende samarbejdet mellem
transmissionssystemoperatører
1. Agenturet afgiver udtalelse til Kommissionen om udkast til vedtægter,
medlemsfortegnelse og udkast til forretningsorden for ENTSO for elektricitet i
henhold til artikel 265, stk. 2, i [Publikationskontoret: omarbejdning af
elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] og for ENTSO for gas i henhold
til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 715/2009.
2. Agenturet overvåger varetagelsen af de opgaver, der påhviler ENTSO for elektricitet
i henhold til artikel 299 i [Publikationskontoret: omarbejdning af elforordningen som
foreslået i COM(2016) 861/2] og ENTSO for gas i henhold til artikel 9 i forordning
(EF) nr. 715/2009.
3. Agenturet ⌦ kan ⌫ afgiver udtalelse:
a) til ENTSO for elektricitet i henhold til artikel 8, stk. 2, i
[Publikationskontoret:omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016)
861/2] og til ENTSO for gas i henhold til artikel 8, stk. 2, i forordning (EF) nr.
715/2009 om netregler, og
b) til ENTSO for elektricitet i henhold til artikel 299, stk. 2, første afsnit, i
[omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] og til ENTSO
for gas i henhold til artikel 9, stk. 2, første afsnit, i forordning (EF) nr. 715/2009 om
udkastet til årligt arbejdsprogram, udkastet til europæisk netudviklingsplan og andre
43
Se side 15 i denne EUT.
44
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for
adgang til naturgastransmissionsnet og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1775/2005 (EUT L 211 af
14.8.2009, s. 36).
45
Se side 15 i denne EUT.
DA 39 DA
relevante dokumenter, jf. artikel 278, stk. 13, i [omarbejdning af elforordningen som
foreslået i COM(2016) 861/2] og artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 715/2009
under hensyntagen til målene om ikke-diskrimination, effektiv konkurrence og
effektivt fungerende og sikre indre markeder for elektricitet og naturgas.
4. Agenturet afgiver på grundlag af faktiske omstændigheder en behørigt begrundet
udtalelse og henstillinger til ENTSO for elektricitet og ENTSO for gas og til Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen, hvis det mener, at det udkast til årligt
arbejdsprogram eller det udkast til europæisk netudviklingsplan, det har fået forelagt
i henhold til artikel 299, stk. 2, andet afsnit, i [omarbejdning af elforordningen som
foreslået i COM(2016) 861/2] og artikel 9, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr.
715/2009, ikke bidrager til ikke-diskrimination, effektiv konkurrence og et effektivt
fungerende marked eller et tilstrækkeligt niveau i den grænseoverskridende
sammenkobling, der er åben for tredjepartsadgang, eller ikke er i overensstemmelse
med de relevante bestemmelser i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i
COM(2016) 861/2 og omarbejdning af eldirektivet som foreslået i COM(2016)
864/2] eller direktiv 2009/73/EF og forordning (EF) nr. 715/2009.
Artikel 5
⌦ Agenturets opgaver med hensyn til udarbejdelse og gennemførelse af netregler og
retningslinjer ⌫
1. Agenturet deltager i udarbejdelsen af netregler i henhold til artikel 556 i
[omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] og artikel 6 i
forordning (EF) nr. 715/2009. ⌦ Det skal navnlig: ⌫
a) Agenturet forelægger Kommissionen ikke-bindende overordnede retningslinjer, når
det bliver anmodet herom i henhold til artikel 556, stk. 32, i [omarbejdning af
elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] eller artikel 6, stk. 2, i forordning
(EF) nr. 715/2009. Agenturet reviderer de ikke-bindende overordnede retningslinjer
og forelægger dem for Kommissionen igen, når det bliver anmodet herom i henhold
til artikel 6, stk. 4, i forordning (EF) nr. 714/2009 eller artikel 6, stk. 4, i forordning
(EF) nr. 715/2009.
b) Agenturet afgiver en begrundet udtalelse til ENTSO for elektricitet eller ENTSO for
gas om netreglerne i overensstemmelse med artikel 6, stk. 7, i forordning (EF) nr.
714/2009 eller artikel 6, stk. 7, i forordning (EF) nr. 715/2009.
c) Agenturet forelægger de reviderede  netreglerne for Kommissionen og kan
henstille, at de vedtages i overensstemmelse med artikel 556, stk. 109, i
[omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] eller artikel 6,
stk. 9, i forordning (EF) nr. 715/2009. Agenturet udarbejder og forelægger et udkast
til netregler for Kommissionen, når det bliver anmodet herom i henhold til artikel
556, stk. 1110, i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2]
eller artikel 6, stk. 10, i forordning (EF) nr. 715/2009.
d) 5. Agenturet afgiver en behørigt begrundet udtalelse til Kommissionen i henhold til
artikel 299, stk. 1, i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016)
861/2] eller artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 715/2009, hvis ENTSO for
elektricitet og ENTSO for gas har undladt at gennemføre en netregel, der er
udarbejdet i henhold til artikel 278, stk. 12, litra a), i [omarbejdning af
elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] og artikel 8, stk. 2, i forordning
(EF) nr. 715/2009, eller en netregel, der er fastsat i henhold til artikel 556, stk. 21-11,
DA 40 DA
i disse forordninger [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016)
861/2] og artikel 6, stk. 1-10 i forordning (EF) nr. 715/2009, men som ikke er
vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 55, stk. 12, i [omarbejdning af
elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] og artikel 6, stk. 11, i disse
forordninger (EF) nr. 715/2009.
e) 6. Agenturet overvåger og analyserer gennemførelsen af de netregler og
retningslinjer, som Kommissionen vedtager i overensstemmelse med artikel 556, stk.
1211, i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2], og
artikel 6, stk. 11, i forordning (EF) nr. 715/2009 og deres virkning på
harmoniseringen af gældende regler, der tager sigte på at lette markedsintegrationen,
samt på ikke-diskrimination, reel konkurrence og et effektivt fungerende marked, og
aflægger rapport til Kommissionen.
nyt
2. I tilfælde, hvor de netregler og retningslinjer, der er udarbejdet i henhold til kapitel
VII i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] indeholder
bestemmelser om udarbejdelse af forslag til vilkår og betingelser eller metoder til
gennemførelse af disse netregler og retningslinjer, der kræver reguleringsmæssig
godkendelse af alle reguleringsmyndigheder i den berørte region, fremlægges
vilkårene og betingelserne eller metoderne for agenturet til revision og godkendelse.
Før agenturet godkender vilkårene og betingelserne eller metoderne, reviderer og
ændrer det dem, hvor det er nødvendigt, for at sikre, at de er i overensstemmelse med
formålet med netreglen eller retningslinjerne, og at de bidrager til
markedsintegration, ikke-diskrimination og et effektivt fungerende marked.
Proceduren for koordinering af regionale opgaver i henhold til artikel 7 finder
anvendelse.
3. Inden for rammerne af revisionen af budområderne godkender og om nødvendigt
anmoder agenturet om ændringer af metoden og de formodninger, som vil blive
anvendt i forbindelse med denne revision, jf. artikel 13, stk. 3, i [omarbejdning af
elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2].
713/2009 (tilpasset)
7. Agenturet overvåger fremskridtene, hvad angår gennemførelsen af projekter om
etablering af ny samkøringskapacitet.
8. Agenturet overvåger gennemførelsen af de europæiske netudviklingsplaner. Hvis
der konstateres uoverensstemmelser mellem en sådan plan og dens gennemførelse,
skal det undersøge årsagerne til uoverensstemmelserne og udarbejde henstillinger til
de berørte transmissionssystemoperatører og nationale regulerende myndigheder
eller andre kompetente organer med henblik på gennemførelse af investeringerne i
overensstemmelse med de europæiske netudviklingsplaner.
4. 9. Agenturet overvåger det i artikel 3112 i [omarbejdning af elforordningen som
foreslået i COM(2016) 861/2] og artikel 12 i forordning (EF) nr. 715/2009
DA 41 DA
omhandlede regionale samarbejde mellem transmissionssystemoperatører og tager
ved udarbejdelsen af sine udtalelser, henstillinger og afgørelser beslutninger behørigt
hensyn til resultaterne af dette samarbejde.
713/2009 (tilpasset)
nyt
Artikel 67
⌦ Agenturets ⌫ Oopgaver vedrørende de nationale reguleringsmyndigheder
regulerende myndigheder
1. Agenturet vedtager konkrete afgørelser individuelle beslutninger om tekniske
spørgsmål i overensstemmelse med [Publikationskontoret: omarbejdning af
eldirektivet som foreslået i COM(2016) 864/2], direktiv 2009/73/EF,
[Publikationskontoret: omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016)
861/2] eller forordning (EF) nr. 715/2009.
2. Agenturet kan i overensstemmelse med sit arbejdsprogram, eller på anmodning af
Kommissionen eller på eget initiativ  udarbejde henstillinger for at bistå
reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder og markedsaktører med at dele
god praksis.
3. Agenturet tilvejebringer en ramme, inden for hvilken de nationale
reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder kan samarbejde. Det fremmer
samarbejdet mellem de nationale reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder
og mellem reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder på regionalt plan og
på fællesskabs⌦ EU- ⌫ plan med henblik på at sikre interoperabilitet,
kommunikation og overvågning af det regionale fremskridt på de områder, der stadig
ikke er harmoniseret på EU-plan,  og tager ved udarbejdelsen af sine udtalelser,
henstillinger og afgørelser beslutninger behørigt hensyn til resultaterne af dette
samarbejde. Hvor der efter agenturets opfattelse er behov for bindende regler for et
sådant samarbejde, fremsætter det passende henstillinger anbefalinger til
Kommissionen.
4. Agenturet afgiver på grundlag af faktiske omstændigheder og på anmodning af en
reguleringsmyndighed regulerende myndighed eller Kommissionen ⌦ en
faktuel ⌫ udtalelse om, hvorvidt en afgørelse truffet af en reguleringsmyndighed
regulerende myndighed er i overensstemmelse med de i [omarbejdning af
eldirektivet som foreslået i COM(2016) 864/2], direktiv 2009/73/EF, [omarbejdning
af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] eller forordning (EF) nr.
715/2009 omhandlede retningslinjer eller med andre relevante bestemmelser i disse
direktiver eller forordninger.
5. Overholder en national reguleringsmyndighed regulerende myndighed ikke en i
stk. 4 omhandlet udtalelse fra agenturet senest fire måneder efter at have modtaget
udtalelsen, underretter agenturet Kommissionen og den pågældende medlemsstat
herom.
6. Har en national reguleringsmyndighed regulerende myndighed i et bestemt tilfælde
problemer med anvendelsen af de i [omarbejdning af eldirektivet som foreslået i
COM(2016) 864/2], direktiv 2009/73/EF, [omarbejdning af elforordningen som
foreslået i COM(2016) 861/2] eller forordning (EF) nr. 715/2009 omhandlede
DA 42 DA
retningslinjer, kan den anmode agenturet om en udtalelse. Agenturet afgiver
udtalelse, efter at have hørt Kommissionen, senest tre måneder efter modtagelsen af
en sådan anmodning.
7. Agenturet træffer afgørelse beslutning om vilkår og betingelser for adgang til og
operativ sikkerhed i forbindelse med infrastruktur for elektricitet og gas, der
forbinder eller vil kunne forbinde mindst to medlemsstater ("grænseoverskridende
infrastruktur"), i overensstemmelse med stk. artikel 8.
Artikel 8
Opgaver vedrørende vilkår og betingelser for adgang til ogoperativ sikkerhed i
forbindelse med grænseoverskridende infrastruktur
8. 1. I forbindelse med Hvad angår reguleringsspørgsmål med 
grænseoverskridende infrastruktur relevans  træffer agenturet kun afgørelse
beslutning om de reguleringsspørgsmål, der hører under de nationale
reguleringsmyndigheders regulerende myndigheders kompetence, herunder eventuelt
vilkår og betingelser for adgang og operativ sikkerhed eller metoder med
betydning for handel på tværs af grænserne eller  adgang og operativ sikkerhed,
eller andre reguleringsspørgsmål med grænseoverskridende relevans, 
a) når de kompetente nationale reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder
ikke har kunnet nå til enighed senest seks måneder efter, at sagen blev forelagt for
den sidste af disse reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder, eller
b) efter fælles anmodning fra de kompetente nationale reguleringsmyndigheder
regulerende myndigheder.
De kompetente nationale reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder kan i
fællesskab anmode om, at tidsrummet i litra a) forlænges med højst seks måneder.
I forbindelse med sin afgørelse beslutning hører agenturet de nationale
reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder og relevante
transmissionssystemoperatører og underrettes om forslag og bemærkninger fra alle
de berørte transmissionssystemoperatører.
2. Vilkår og betingelser for adgang til grænseoverskridende infrastruktur omfatter:
(a) procedure for kapacitetstildeling
(b) tidsramme for tildeling
(c) deling af indtægter fra overbelastning, og
(d) afgifter opkrævet hos brugerne af infrastrukturen, jf. artikel 17, stk. 1, litra d), i
forordning (EF) nr. 714/2009 eller artikel 36, stk. 1, litra d), i direktiv 2009/73/EF.
9. 3. Hvis en sag er forelagt for agenturet i henhold til stk. 1,
a) træffer agenturet sin afgørelse beslutning, inden der er gået seks måneder fra
forelæggelsen
b) kan agenturet om nødvendigt træffe en midlertidig afgørelse beslutning med henblik
på at beskytte forsyningssikkerheden eller den operative sikkerhed i forbindelse med
den pågældende infrastruktur.
DA 43 DA
4. Kommissionen kan vedtage retningslinjer for de situationer, hvor agenturet bliver
kompetent til at træffe beslutning om vilkår og betingelser for adgang til og operativ
sikkerhed i forbindelse med grænseoverskridende infrastruktur. Disse
foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne
forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i
artikel 32, stk. 2, i denne forordning.
10. 5. Omfatter de i stk. 81 omhandlede reguleringsspørgsmål undtagelser som
omhandlet i artikel 5917 i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i
COM(2016) 861/2] eller artikel 36 i direktiv 2009/73/EF, skal der ikke ske
kumulering af de i denne forordning omhandlede frister med fristerne i nævnte
bestemmelser.
nyt
Artikel 7
Koordinering af regionale opgaver inden for agenturet
1. Hvad angår afgørelser i henhold til artikel 5, stk. 2, i nærværende forordning om
fælles regionale vilkår og betingelser eller metoder, som skal udvikles efter
netreglerne og retningslinjerne, jf. kapitel VII i [omarbejdning af elforordningen som
foreslået i COM(2016) 861/2], som sædvanligvis vedrører et begrænset antal
medlemsstater og kræver reguleringsmæssig beslutningstagning på regionalt niveau,
kan agenturet bistås af en del af repræsentantskabet, kun bestående af
reguleringsmyndighederne fra den pågældende region, jf. nærværende artikels stk. 2-
4.
2. Direktøren vurderer den mulige indvirkning af det fælles forslag på det indre marked
og afgiver en udtalelse, hvis det fælles forslag primært har regional relevans, eller
hvis det har en reel indvirkning på det indre marked, navnlig i tilfælde, hvor det
pågældende spørgsmål har en væsentlig betydning for andre end den pågældende
region.
3. Repræsentantskabet opretter, hvis det er hensigtsmæssigt, og især under hensyntagen
til direktørens udtalelse, et regionalt underudvalg bestående af de berørte medlemmer
af repræsentantskabet, hvis opgave er at revidere forslaget og udstede en henstilling
til repræsentantskabet om godkendelse og eventuelle ændringer.
4. Når repræsentantskabet skal nå til enighed om en udtalelse om forslaget, tager det
behørigt hensyn til det regionale underudvalgs anbefaling.
5. Regionens reguleringsmyndigheder udpeger i fællesskab en fælles national
reguleringsmyndighed, der har ansvaret for koordineringen af de nationale
reguleringsmyndigheders regionale underudvalg. Opgaven som koordinerende
national reguleringsmyndighed går på skift hvert andet år. Den koordinerende
nationale reguleringsmyndighed fungerer som kontaktpunkt for alle berørte parter,
heriblandt agenturet. Den kan på eget initiativ eller på anmodning fra en eller flere
andre nationale reguleringsmyndigheder i regionen anmode om oplysninger, der er
relevante for gennemførelsen af tilsynsfunktionerne på regionalt niveau, og skal
fremlægge oplysninger vedrørende de nationale reguleringsmyndigheders regionale
aktiviteter for agenturet. Reguleringsmyndigheder, som deltager i
DA 44 DA
repræsentantskabets regionale underudvalg, skal stille tilstrækkelige ressourcer til
rådighed, så gruppen kan varetage sine opgaver.
Artikel 8
Agenturets opgaver med hensyn til de regionale driftscentre
1. Agenturet sørger i tæt samarbejde med de nationale reguleringsmyndigheder og
ENTSO for elektricitet for at overvåge og analysere de regionale driftscentres
resultater under hensyntagen til de i [artikel 43, stk. 4, i omarbejdningen af
elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] fastsatte rapporter.
2. Med henblik på hurtigt og effektivt at varetage de i stk. 1 omtalte opgaver, sørger
agenturet navnlig for at:
a) træffe afgørelse om opbygningen af systemdriftsregioner, jf. artikel 33, stk. 1, i
[omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2]
b) anmode de regionale driftscentre om oplysninger, hvis det er nødvendigt, jf. artikel
43 i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2]
c) afgive udtalelser og henstillinger rettet til Europa-Kommissionen, Rådet og Europa-
Parlamentet
d) afgive udtalelser og henstillinger rettet til de regionale driftscentre.
Artikel 9
Agenturets opgaver med hensyn til de udpegede elektricitetsmarkedsoperatører
For at sikre, at de udpegede elektricitetsmarkedsoperatører varetager deres opgaver i henhold
til [den omarbejdede elforordning som foreslået i COM(2016) 861/2] og Kommissionens
forordning 1222/2015 af 24. juli 201546
, skal agenturet:
a) føre tilsyn med de udpegede elektricitetsmarkedsoperatørers fremskridt med hensyn
til at fastlægge funktionerne i henhold til forordning 1222/2015
b) udstede henstillinger til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 7, stk. 5, i
forordning 1222/2015
c) anmode de udpegede elektricitetsmarkedsoperatører om oplysninger, hvis det er
nødvendigt.
Artikel 10
Agenturets opgaver med hensyn til produktionens tilstrækkelighed og risikoberedskab
1. Agenturet godkender og ændrer om nødvendigt
a) forslagene til metoder og beregninger vedrørende den europæiske vurdering af
ressourcetilstrækkeligheden, jf. artikel 19, stk. 2 og 5, i [omarbejdning af
elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2]
46
Kommissionens forordning (EU) 2015/1222 af 24. juli 2015 om fastsættelse af retningslinjer for
kapacitetstildeling og håndtering af kapacitetsbegrænsninger (EUT L 197 af 25.7.2015, s. 24).
DA 45 DA
b) forslagene til tekniske specifikationer for grænseoverskridende deltagelse i
kapacitetsmekanismer, jf. artikel 21, stk. 10, i [omarbejdning af elforordningen som
foreslået i COM(2016) 861/2].
2. Agenturet godkender og ændrer om nødvendigt metoderne til
a) opstilling af elkrisescenarier på regionalt niveau som beskrevet i artikel 5 i
[forordningen om risikoberedskab som foreslået i COM(2016) 862]
b) vurdering af tilstrækkeligheden på kort sigt som beskrevet i artikel 8 i [forordningen
om risikoberedskab som foreslået i COM(2016) 862].
713/2009 (tilpasset)
Artikel 119
Andre opgaver ⌦ Agenturets opgaver med hensyn til afgørelser om undtagelser og
certificering ⌫
1. Agenturet kan indrømme undtagelser i henhold til artikel 17, stk. 5, i forordning (EF) nr.
714/2009. Agenturet kan ligeledes indrømme undtagelser i henhold til artikel 36, stk. 4, i
direktiv 2009/73/EF, hvor det drejer sig om infrastruktur beliggende på mere end én
medlemsstats område.
2. Agenturet afgiver efter anmodning fra Kommissionen i henhold til artikel 3, stk. 1, andet
afsnit, i forordning (EF) nr. 714/2009 eller artikel 3, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr.
715/2009 en udtalelse om de nationale regulerende myndigheders beslutninger om
certificering.
713/2009 (tilpasset)
nyt
Artikel 12
⌦ Agenturets opgaver med hensyn til infrastruktur ⌫
Hvad angår den transeuropæiske energiinfrastruktur sørger agenturet i tæt samarbejde med
reguleringsmyndighederne og ENTSO'erne for at: 
a) 7. Agenturet overvåger fremskridtene, hvad angår gennemførelsen af projekter om
etablering af ny samkøringskapacitet.
b) 8. Agenturet overvåger gennemførelsen af de europæiske netudviklingsplaner. Hvis
der konstateres uoverensstemmelser mellem en sådan disse planer og ⌦ deres ⌫
dens gennemførelse, skal det undersøge årsagerne til uoverensstemmelserne og
udarbejde henstillinger til de berørte transmissionssystemoperatører og nationale
reguleringsmyndigheder regulerende myndigheder eller andre kompetente organer
med henblik på gennemførelse af investeringerne i overensstemmelse med de
europæiske netudviklingsplaner.
DA 46 DA
nyt
c) opfylde de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 11, 12 og 13 i forordning (EU) nr.
347/2013.
Artikel 13
Agenturets opgaver med hensyn til engrosmarkedets integritet og gennemsigtighed
Med henblik på en effektiv overvågning af engrosmarkedets integritet og gennemsigtighed
sørger agenturet i tæt samarbejde med reguleringsmyndighederne og andre nationale
myndigheder for at
a) overvåge engrosmarkederne, indsamle data og oprette et europæisk register over
markedsdeltagerne i overensstemmelse med artikel 7-9 i forordning (EU) nr.
1227/201147
b) udarbejde henstillinger til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 7 i
forordning (EU) nr. 1227/2011
c) koordinere undersøgelser i henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr.
1227/2011.
713/2009 (tilpasset)
nyt
Artikel 149
⌦ Tildeling af nye opgaver til agenturet ⌫
Agenturet kan under omstændigheder, som Kommissionen tydeligt har fastsat i retningslinjer
vedtaget efter artikel 5718 i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016)
861/2] eller artikel 23 i forordning (EF) nr. 715/2009, og i forbindelse med spørgsmål, der
vedrører formålene med dets oprettelse, pålægges yderligere opgaver under overholdelse af
grænserne for overdragelse af gennemførelsesbeføjelser til Unionens agenturer  , der ikke
involverer beslutningsbeføjelser.
Artikel 1510
Høring og gennemsigtighed
1. I forbindelse med udførelsen af sine opgaver, navnlig udarbejdelsen af overordnede
retningslinjer i henhold til artikel 556 i [omarbejdning af elforordningen som
foreslået i COM(2016) 861/2] eller artikel 6 i forordning (EF) nr. 715/2009 og i
forbindelse med fremsættelsen af forslag om ændringer af netregler i medfør af
⌦ artikel 56 i [omarbejdning af elforordningen som foreslået i COM(2016)
861/2] ⌫ eller artikel 7 i ⌦ forordning (EF) nr. 715/2009 ⌫ disse forordninger,
foretager agenturet tidligt i forløbet omfattende høring af markedsdeltagere,
47
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og
gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1).
DA 47 DA
transmissionssystemoperatører, forbrugere, slutbrugere og, hvor det er relevant,
konkurrencemyndigheder, uden at dette berører deres respektive kompetence, på en
åben og gennemsigtig måde, navnlig når dets opgaver vedrører
transmissionssystemoperatører.
2. Agenturet sikrer, at offentligheden og eventuelle interesserede parter, hvor det er
relevant, får objektive, pålidelige og let tilgængelige oplysninger, navnlig med
hensyn til resultaterne af dets arbejde.
Alle dokumenter og mødereferater fra høringsmøder, der afholdes i forbindelse med
udarbejdelsen af overordnede retningslinjer i henhold til artikel 556 i [omarbejdning
af elforordningen som foreslået i COM(2016) 861/2] eller artikel 6 i forordning (EF)
nr. 715/2009 eller i forbindelse med ⌦ den i stk. 1 nævnte ⌫ ændringen af
netregler i medfør af artikel 7 i disse forordninger, offentliggøres.
3. Inden vedtagelsen af overordnede retningslinjer i henhold til artikel 6 i forordning
(EF) nr. 714/2009 eller artikel 6 i forordning (EF) nr. 715/2009 eller fremsættelsen af
forslag til ændring af netregler ⌦ , jf. stk. 1, ⌫ i medfør af artikel 7 i disse
forordninger oplyser agenturet, hvordan der er taget hensyn til de kommentarer, der
er modtaget i forbindelse med høringen, og giver en begrundelse, når det undlader at
følge disse kommentarer.
4. Agenturet offentliggør på sit websted som minimum dagsordenen,
baggrundsdokumenterne samt eventuelle mødereferater fra møder i bestyrelsen,
repræsentantskabet og klagenævnet.
Artikel 1611
Overvågning af og rapportering om elektricitets- og naturgassektoren
1. Agenturet overvåger i tæt samarbejde med Kommissionen, medlemsstaterne og de
relevante nationale myndigheder, herunder de nationale reguleringsmyndigheder
regulerende myndigheder, og uden at dette berører konkurrencemyndighedernes
beføjelser, engros- og detailmarkederne  de indre markeder for elektricitet og
naturgas, særligt detailpriserne for elektricitet og naturgas, overholdelsen af
forbrugerrettighederne som fastsat i [omarbejdning af eldirektivet som foreslået i
COM(2016) 864/2] og direktiv 2009/73/EF,  netadgang, herunder adgang for
elektricitet, der er produceret fra vedvarende energikilder, og potentielle
hindringer for handel på tværs af grænserne, statslige indgreb, som forhindrer
priserne i at afspejle den reelle knaphed, medlemsstaternes fremskridt inden for
elektricitetsforsyningssikkerhed baseret på resultaterne i den europæiske vurdering af
ressourcetilstrækkeligheden som omtalt i artikel 19 i [omarbejdning af
elforordningen], navnlig under hensyntagen til den efterfølgende evaluering, der er
omtalt i artikel 16 i [forordningen om risikoberedskab som foreslået i COM(2016)
862]  og overholdelsen af forbrugerrettighederne som fastsat i direktiv
2009/72/EF og direktiv 2009/73/EF.
2. Agenturet offentliggør årligt en årsrapport om resultaterne af dets overvågning, jf. i
henhold til stk. 1. I denne rapport redegør det for eventuelle hindringer for den fulde
gennemførelse af de indre markeder for elektricitet og naturgas.
3. I forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten kan agenturet forelægge Europa-
Parlamentet og Kommissionen en udtalelse om ⌦ mulige ⌫ foranstaltninger, der
kan kunne træffes, for at fjerne de i stk. 2 omhandlede hindringer.
DA 48 DA
KAPITEL III II
⌦ AGENTURETS ⌫ ORGANISATION
Artikel 172
Juridisk status
1. Agenturet er et fællesskabs ⌦ EU- ⌫ organ med status som juridisk person.
2. Agenturet har i hver medlemsstat den videst gående rets- og handleevne, som
vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Det kan i særdeleshed
erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.
3. Agenturet repræsenteres af direktøren.
nyt
4. Agenturet har hjemsted i Ljubljana i Slovenien.
Agenturet kan oprette lokale kontorer i medlemsstaterne under forudsætning af
disses samtykke og i overensstemmelse med artikel 25, litra j).
713/2009 (tilpasset)
nyt
ny
Artikel 18 3
Sammensætning ⌦ Administrativ og ledelsesmæssig struktur ⌫
Agenturet omfatter ⌦ består af ⌫ :
a) en bestyrelse, der varetager de i artikel 13 20 nævnte opgaver
b) et repræsentantskab, der varetager de i artikel 23 15 nævnte opgaver
c) en direktør, der varetager de i artikel 25 17 nævnte opgaver, og
d) et klagenævn, der varetager de i artikel 29 19 nævnte opgaver.
Artikel 19 12
Bestyrelsens⌦ sammensætning ⌫
DA 49 DA
1. Bestyrelsen består af ni medlemmer. Hvert medlem har en suppleant. To medlemmer
og deres suppleanter udnævnes af Kommissionen, to medlemmer og deres
suppleanter udnævnes af Europa-Parlamentet og fem medlemmer og deres
suppleanter udnævnes af Rådet. Et medlem af Europa-Parlamentet kan ikke være
medlem af bestyrelsen.
2. Bestyrelsesmedlemmernes og deres suppleanters mandatperiode er fire år og kan
fornyes én gang. Den første mandatperiode er seks år for halvdelen af
bestyrelsesmedlemmernes og deres suppleanters vedkommende.
3. 2. Bestyrelsen vælger med et flertal på to tredjedele  en formand og en
næstformand blandt sine medlemmer. Næstformanden erstatter automatisk
formanden, når denne er forhindret i at udføre sit hverv. Formandens og
næstformandens mandatperiode er to år og kan fornyes én gang. Formandens og
næstformandens mandatperiode udløber, når deres medlemskab af bestyrelsen
ophører.
4. 3. Bestyrelsens formand indkalder til bestyrelsesmøder. Formanden for
repræsentantskabet eller repræsentantskabets udpegede repræsentant og direktøren
deltager uden stemmeret i drøftelserne, medmindre bestyrelsen beslutter andet for så
vidt angår direktøren. Der afholdes ordinære bestyrelsesmøder mindst to gange om
året. Bestyrelsen mødes desuden på initiativ af formanden eller på anmodning af
Kommissionen eller af mindst en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne. Bestyrelsen
kan indbyde personer, som kan have relevante synspunkter, til at overvære
bestyrelsesmøderne som observatører. Bestyrelsesmedlemmerne kan, såfremt
forretningsordenen tillader det, bistås af rådgivere og eksperter. Bestyrelsens
sekretariatsfunktioner varetages af agenturet.
5. 4. Bestyrelsen vedtager sine beslutninger med et simpelt  flertal på to tredjedele
af de tilstedeværende medlemmer, medmindre andet fastlægges i denne forordning.
Hvert bestyrelsesmedlem eller suppleant har én stemme.
6. 5. Forretningsordenen indeholder nærmere bestemmelser for:
a) afstemningsreglerne, navnlig reglerne for, hvornår et medlem kan handle på vegne af
et andet medlem, samt i givet fald også reglerne for, hvornår bestyrelsen er
beslutningsdygtig, og
b) rotationsreglerne i forbindelse med fornyelsen af de medlemmer af bestyrelsen, som
udnævnes af Rådet, således at der sikres balance i medlemsstaternes deltagelse over
tid.
7. 6. Et medlem af bestyrelsen kan ikke være medlem af repræsentantskabet.
8. 7. Medlemmerne af bestyrelsen forpligter sig til at handle uafhængigt og ud fra
almene samfundshensyn. uden at søge eller efterleve politiske instrukser. Hvert
medlem afgiver med henblik herpå en skriftlig loyalitetserklæring og en skriftlig
interesseerklæring, hvori de enten anfører, at de ikke har nogen interesser, der
berører deres uafhængighed, eller at de har visse direkte eller indirekte interesser, der
kan anses for at berøre deres uafhængighed. Disse erklæringer offentliggøres hvert
år.
Artikel 20 13
Bestyrelsens opgaver
DA 50 DA
1. Bestyrelsen:
a) udnævner direktøren i overensstemmelse med artikel 24, stk. 216, stk. 2 , efter at
have hørt repræsentantskabet og opnået dets positive udtalelse i overensstemmelse
med artikel 2315, stk. 5, litra b), og forlænger vedkommendes mandatperiode
eller afskediger om nødvendigt vedkommende. 
b) 2. Bestyrelsen udnævner formelt medlemmerne af repræsentantskabet i
overensstemmelse med artikel 2214, stk. 1.
c) 3. Bestyrelsen udnævner formelt medlemmerne af klagenævnet i overensstemmelse
med artikel 26, stk. 218, stk. 1 og 2.
d) 4. Bestyrelsen sikrer, at agenturet varetager sit kommissorium og udfører de opgaver,
det er pålagt, i overensstemmelse med denne forordning.
e) 5. Senest den 30. september hvert år vedtager bestyrelsen hvert år efter høring af
Kommissionens udtalelse  og efter repræsentantskabets godkendelse i
overensstemmelse med artikel 23, stk. 5, litra c)15, stk. 3, agenturets arbejdsprogram
for det følgende år programmeringsdokument med et flertal på to tredjedele af
medlemmerne  og fremsender det til Europa-Parlamentet, Rådet og
Kommissionen. Arbejdsprogrammet Programmeringsdokumentet  vedtages
med forbehold af den årlige budgetprocedure og offentliggøres.
6. Bestyrelsen vedtager og ajourfører, hvis det er relevant, et flerårigt program.
Ajourføringen foretages på grundlag af en evalueringsrapport, der er udarbejdet af en
uafhængig ekstern ekspert på bestyrelsens anmodning. Disse dokumenter
offentliggøres.
f) 7. Bestyrelsen vedtager med et flertal på to tredjedele agenturets årlige budget
og  udøver sine øvrige  budgetmæssige beføjelser opgaver  i
overensstemmelse med artikel 31-35 21-24.
g) 8. træffer eEfter samtykke fra Kommissionen træffer bestyrelsen afgørelsebeslutning
om, hvorvidt den skal acceptere testamentariske gaver eller donationer eller tilskud
fra andre ⌦ EU-kilder ⌫ fællesskabskilder eller andre frivillige bidrag fra
medlemsstaterne eller fra reguleringsmyndighedernede regulerende myndigheder. De
finansieringskilder, der er anført i dette stykke, behandles i den udtalelse, som
⌦ afgives af ⌫ bestyrelsen afgiver i henhold til artikel 3524, stk. 5.
h) 9. Bestyrelsen udøver i samråd med repræsentantskabet disciplinær myndighed over
direktøren. Derudover udøver den i henhold til stk. 2 over for agenturets ansatte
de beføjelser, som i henhold til vedtægten er overdraget til ansættelsesmyndigheden,
og de beføjelser, som i henhold til ansættelsesvilkårerne for de øvrige ansatte er
overdraget til den myndighed, der har beføjelse til at indgå ansættelseskontrakter 
i) 10. Bestyrelsen fastlægger om nødvendigt de nærmere bestemmelser, der er
nødvendige for gennemførelsen af vedtægten og vilkårene for de øvrige ansatte i
henhold til vedtægtens artikel 110  jf. artikel 3928(2).
j) 11. Bestyrelsen vedtager praktiske foranstaltninger vedrørende retten til aktindsigt i
agenturets dokumenter i overensstemmelse med artikel 4130.
k) 12. Bestyrelsen vedtager og offentliggør årsrapporten om agenturets virksomhed på
grundlag af det i artikel 25, litra h) 17, stk. 8, omhandlede udkast og fremsender
denne rapport senest den 15. juni 1. juli  hvert år til Europa-Parlamentet, Rådet,
Kommissionen, ⌦ og ⌫ Revisionsretten, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
DA 51 DA
Udvalg og Regionsudvalget. Årsrapporten om agenturets virksomhed skal indeholde
en af repræsentantskabet godkendt særskilt afdeling om agenturets
reguleringsvirksomhed det pågældende år.
a) 13. Bestyrelsen vedtager selv sin forretningsorden og offentliggør den.
nyt
b) vedtager de finansielle bestemmelser for agenturet i henhold til artikel 36
c) vedtager en strategi for bekæmpelse af svig, som står i rimeligt forhold til risikoen
for svig, og hvori der tages højde for omkostningerne og fordelene ved de
foranstaltninger, der skal gennemføres
d) vedtager regler for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter blandt sine egne
medlemmer og blandt medlemmerne af klagenævnet
e) vedtager og ajourfører regelmæssigt de kommunikations- og formidlingsplaner, der
er omhandlet i artikel 41
f) udnævner en regnskabsfører, som er omfattet af personalevedtægten og
ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, og som skal være fuldstændig uafhængig i
udøvelsen af sit hverv
g) sikrer hensigtsmæssig opfølgning på resultater og henstillinger fra interne eller
eksterne revisionsrapporter og evalueringer, samt fra undersøgelser, der er foretaget
af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig ("OLAF")
h) giver bemyndigelse til indgåelsen af samarbejdsaftaler i henhold til artikel 43.
2. I henhold til vedtægtens artikel 110 vedtager bestyrelsen på grundlag af artikel 2, stk.
1, i vedtægten og artikel 6 i vilkårene for de øvrige ansatte en beslutning, hvorved
den delegerer relevante beføjelser, som tilkommer ansættelsesmyndigheden, til
direktøren og fastlægger betingelserne for, hvornår denne delegation af beføjelser
kan suspenderes. Direktøren skal have beføjelse til at kunne videredelegere disse
beføjelser.
3. De beføjelser, der tilkommer ansættelsesmyndigheden, og som er delegeret til
direktøren, eller som direktøren har videredelegeret, kan bestyrelsen ved en afgørelse
under helt særlige omstændigheder midlertidigt suspendere til fordel for sig selv,
eller den kan delegere dem til et af sine medlemmer eller til en anden ansat end
direktøren.
nyt
Artikel 21
Årlig og flerårig programmering
1. Hvert år vedtager bestyrelsen på grundlag af et udkast fra direktøren et
programmeringsdokument, der indeholder en flerårig og en årlig programmering,
under hensyntagen til Kommissionens udtalelse og, for såvidt angår den flerårige
DA 52 DA
programmering, efter høring af Europa-Parlamentet. Den sender hvert år dokumentet
til Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen senest den 31. januar.
Programmeringsdokumentet bliver endeligt, når det almindelige budget er endeligt
vedtaget, og justeres om nødvendigt i overensstemmelse hermed.
2. Det årlige arbejdsprogram skal indeholde de nærmere mål og forventede resultater,
herunder resultatindikatorer. Det skal også indeholde en beskrivelse af de
foranstaltninger, der skal finansieres, og oplysninger om de finansielle ressourcer og
personaleressourcer, der afsættes til hver foranstaltning, i overensstemmelse med
principperne om aktivitetsbaseret budgetlægning og -forvaltning. Det årlige
arbejdsprogram skal være i overensstemmelse med det flerårige arbejdsprogram, der
er omhandlet i stk. 4. Det skal klart anføres i programmet, hvilke opgaver der er
blevet tilføjet, ændret eller slettet i forhold til det foregående regnskabsår. Den årlige
og flerårige programmering skal omfatte den strategi for forbindelser med
tredjelande eller internationale organisationer, der er omhandlet i artikel 43, og de
foranstaltninger, der er knyttet til strategien.
3. Bestyrelsen ændrer det vedtagne årlige arbejdsprogram, når agenturet tildeles en ny
opgave.
Væsentlige ændringer af det årlige arbejdsprogram vedtages efter den samme
procedure som gælder for det oprindelige årlige arbejdsprogram. Bestyrelsen kan
delegere beføjelsen til at foretage ikkevæsentlige ændringer af det årlige
arbejdsprogram til direktøren.
4. Det flerårige arbejdsprogram skal indeholde den overordnede strategiske
programmering, herunder mål, forventede resultater og resultatindikatorer. Det skal
også indeholde programmeringen af ressourcer, herunder det flerårige budget og
personale.
Programmeringen af ressourcer ajourføres hvert år. Den strategiske programmering
ajourføres efter behov, særlig med henblik på at tage højde for resultatet af den
evaluering, der er omhandlet i artikel 45.
713/2009 (tilpasset)
nyt
Artikel 22 14
Repræsentantskabets ⌦ sammensætning ⌫
1. Repræsentantskabet omfatter ⌦ består af ⌫:
a) overordnede repræsentanter for reguleringsmyndighedernede regulerende
myndigheder, jf. artikel 57, stk. 1 35, stk. 1, i [omarbejdning af eldirektivet] og
artikel 39, stk. 1, i direktiv 2009/73/EF, og en suppleant pr. medlemsstat udpeget
blandt nuværende overordnede embedsmænd hos disse myndigheder , som alle
udpeges af den nationale reguleringsmyndighed 
b) en repræsentant for Kommissionen uden stemmeret.
Hver medlemsstat måkan kun sende én repræsentant for de nationale
reguleringsmyndighederregulerende myndigheder til repræsentantskabet.
DA 53 DA
De nationale reguleringsmyndighederregulerende myndigheder er hver især
ansvarlige for at udpege en suppleant blandt deres eget personale.
2. Repræsentantskabet vælger en formand og en næstformand blandt sine medlemmer.
Næstformanden erstatter formanden, når denne er forhindret i at udføre sit hverv.
Formandens og næstformandens mandatperiode er to og et halvt år og kan fornyes.
Formandens og næstformandens mandatperiode udløber under alle omstændigheder,
når deres medlemskab af repræsentantskabet ophører.
Artikel 23
Repræsentantskabets opgaver
1. 3. Repræsentantskabet og de i artikel 7 omhandlede underudvalg træffer
afgørelsebeslutning med et simpelt  flertal på to tredjedele af de tilstedeværende
medlemmer , idet hvert medlem har en stemme; undtaget er den udtalelse, der er
omhandlet i nærværende artikel, stk. 5, litra b), som skal vedtages med et flertal på to
tredjedele af de tilstedeværende medlemmer .
2. 4. Repræsentantskabet vedtager selv og offentliggør sin forretningsorden, som skal
indeholde nærmere bestemmelser for afstemningsregler, navnlig reglerne for,
hvornår et medlem kan handle på vegne af et andet medlem, samt i givet fald også
reglerne for, hvornår repræsentantskabet er beslutningsdygtigt. Forretningsordenen
kan foreskrive specifikke arbejdsmetoder for behandlingen af spørgsmål, der opstår i
forbindelse med regionale samarbejdsinitiativer.
3. 5. Repræsentantskabet handler uafhængigt i udførelsen af de opgaver, der pålægges
det ved denne forordning, uden at dette berører de medlemmer, der handler på vegne
af deres respektive reguleringsmyndighederregulerende myndigheder, og må ikke
søge eller efterleve instrukser fra medlemsstaternes regeringer, fra Kommissionen
eller fra en anden offentlig eller privat enhed.
4. 6. Repræsentantskabets sekretariatsfunktioner varetages af agenturet.
Artikel 15
Repræsentantskabets opgaver
5. 1. Repræsentantskabet:
a) afgiver udtalelse til direktøren om de i artikel 3-11 og 14, 5-9 omhandlede udtalelser,
henstillinger og afgørelserbeslutninger, der behandles med henblik på vedtagelse.
Repræsentantskabet bistår desuden inden for sine beføjelser direktøren med
vejledning vedrørende varetagelsen af dennes opgaver med undtagelse af opgaver,
der udføres i henhold til forordning (EU) nr. 1227/201148
.
b) 2. Repræsentantskabet afgiver udtalelse til bestyrelsen om den ansøger, der skal
udnævnes til direktør i henhold til artikel 2013stk. 1, litra a), og artikel 2416, stk. 2.
48
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1227/2011 af 25. oktober 2011
om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1).
DA 54 DA
Repræsentantskabet træffer denne beslutning med et flertal på tre fjerdedele af
medlemmerne.
c) 3. Repræsentantskabet godkender i henhold til artikel 20, stk. 1, litra e)13, stk. 5, og
artikel 25, litra f)17, stk. 6, og i overensstemmelse med det i henhold til artikel 33,
stk. 323 , stk. 1, opstillede ⌦ udkast til overslag ⌫ foreløbige budgetforslag
agenturets arbejdsprogram for det følgende år og forelægger det senest den
1. september hvert år for bestyrelsen til vedtagelse.
d) 4. Repræsentantskabet godkender i henhold til artikel 20, stk. 1, litra k)13, stk. 12, og
artikel 2517, litra h), årsrapportens særskilte afdeling om agenturets
reguleringsvirksomhed.
6. 5. Europa-Parlamentet kan opfordre formanden for repræsentantskabet eller dennes
næstformand til, med fuld respekt for deres uafhængighed, at afgive en erklæring
over for sit kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra medlemmerne af dette
udvalg.
Artikel 24 16
Direktøren
1. Agenturet ledes af en direktør, der handler i overensstemmelse med den vejledning,
der er omhandlet i artikel 23, stk. 5, litra a) 15, stk. 1 andet punktum, og, hvis det er
fastsat i denne forordning, i overensstemmelse med repræsentantskabets udtalelser.
Med forbehold af bestyrelsens og repræsentantskabets respektive roller i forbindelse
med direktørens opgaver, må direktøren ikke søge eller efterleve instrukser fra nogen
regering, fra Kommissionen EU-institutioner  eller fra nogen offentlig eller
privat enhed eller person. Direktøren står til ansvar over for bestyrelsen.
Direktøren kan deltage i repræsentantskabets møder som observatør .
2. Direktøren udnævnes af bestyrelsen efter positiv udtalelse fra repræsentantskabet på
grundlag af sine præstationer, kvalifikationer og erfaring med relevans for
energisektoren fra en liste med mindst tre ansøgere, som er indstillet af
Kommissionen efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure  offentlig
indkaldelse af interessetilkendegivelser. Før udnævnelsen kan den ansøger,
bestyrelsen har valgt, opfordres til at fremkomme med en udtalelse til Europa-
Parlamentets kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra medlemmerne af dette
udvalg. Ved indgåelsen af kontrakten med direktøren repræsenteres agenturet af
bestyrelsesformanden 
3. Direktørens embedsperiode er fem år. Inden for de sidste ni måneder af denne
periode foretager Kommissionen en vurdering. I vurderingen undersøger
Kommissionen navnlig følgende:
a) direktørens arbejdsindsats
b) agenturets opgaver og behov i de følgende år.
Vurderingen vedrørende litra b) udarbejdes med bistand fra en uafhængig ekstern
ekspert.
4. Bestyrelsen kan efter indstilling fra Kommissionen, efter høring af
repræsentantskabet og undermed størst mulig hensyntagen til vurderingsrapporten og
repræsentantskabets udtalelse om denne vurdering, og kun såfremt det kan begrundes
med agenturets opgaver og behov, forlænge direktørens embedsperiode én gang med
DA 55 DA
højst tre fem  år. En direktør, hvis embedsperiode er blevet forlænget, kan
ikke deltage i en anden udvælgelsesprocedure for samme stilling ved udgangen af
den forlængede periode. 
5. Bestyrelsen underretter Europa-Parlamentet, hvis den har til hensigt at forlænge
direktørens embedsperiode. Inden for én måned inden forlængelsen af
embedsperioden kan direktøren opfordres til at afgive en erklæring over for Europa-
Parlamentets kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra medlemmerne af dette
udvalg.
6. Hvis direktørens embedsperiode ikke forlænges, forbliver direktøren i embedet, indtil
efterfølgeren er udnævnt.
7. Direktøren kan kun afskediges efter afgørelsebeslutning truffet af bestyrelsen og
efter positiv udtalelse fra repræsentantskabet. Repræsentantskabet træffer en sådan
afgørelsebeslutningmed et flertal på tre fjerdedele to tredjedele  af
medlemmerne.
8. Europa-Parlamentet og Rådet kan anmode direktøren om at aflægge beretning om
udførelsen af dennes opgaver og pligter. Europa-Parlamentet kan også opfordre
direktøren til at afgive en erklæring over for sit kompetente udvalg og besvare
spørgsmål fra medlemmerne af dette udvalg.
Artikel 25 17
Direktørens opgaver
⌦ Direktøren: ⌫
a) 1. Direktøren repræsenterer ⌦ er ⌫ agenturets ⌦ juridiske repræsentant ⌫ og er
ansvarlig for dets ⌦ daglige ⌫ ledelse.
b) 2. Direktøren forbereder bestyrelsens møder. Direktøren deltager uden stemmeret i
bestyrelsens arbejde. Direktøren er ansvarlig for at gennemføre bestyrelsens
beslutninger 
c) 3. Direktøren affatter , vedtager  og offentliggør de i artikel 5-9 omhandlede
udtalelser, henstillinger og afgørelserbeslutninger. ⌦ Udtalelser, henstillinger og
afgørelserbeslutninger, der er omhandlet i artikel 3-11 og 14⌫, må kun vedtages,
hvis de  der har opnået en positiv udtalelse fra repræsentantskabet.
d) 4. Direktøren er ansvarlig for gennemførelsen af agenturets årlige arbejdsprogram
efter vejledning fra repræsentantskabet og under bestyrelsens administrative kontrol.
e) 5. Direktøren træffer de nødvendige foranstaltninger, især med hensyn til vedtagelse
af interne administrative instrukser og offentliggørelse af meddelelser, til at sikre, at
agenturet fungerer i overensstemmelse med denne forordning.
f) 6. Hvert år udarbejder hvert årdirektøren et udkast til agenturets arbejdsprogram for
det følgende år og forelægger det efter bestyrelsens godkendelse  for
repræsentantskabet, Europa-Parlamentet og Kommissionen inden den 30. juni
samme 31. januar ⌦ hvert ⌫ år. Direktøren er ansvarlig for at gennemføre
programmeringsdokumentet og for at aflægge rapport til bestyrelsen om
gennemførelsen 
g) 7. Direktøren udarbejder et foreløbigt ⌦ udkast til overslag ⌫ budgetforslag for
agenturet i henhold til artikel 3323, stk. 1, og gennemfører agenturets budget i
henhold til artikel 34 og 3524.
DA 56 DA
h) 8. Hvert år udarbejder direktøren ⌦ hvert år ⌫ et udkast til årsrapport ⌦ ,
herunder ⌫ med en særskilt afdeling om agenturets reguleringsvirksomhed og en
afdeling om finansielle og administrative anliggender , som forelægges for
bestyrelsen  .
nyt
a) udarbejder en handlingsplan som opfølgning på konklusionerne i interne eller
eksterne revisionsrapporter og evalueringer samt undersøgelser, der er foretaget af
Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og aflægger statusrapport
to gange om året til Kommissionen og regelmæssigt til bestyrelsen
b) er ansvarlig for at afgøre, om det af hensyn til en effektiv udførelse af agenturets
opgaver er nødvendigt at have en eller flere ansatte i en eller flere medlemsstater.
Beslutningen om at oprette et lokalt kontor kræver forudgående godkendelse fra
Kommissionen, bestyrelsen og den eller de berørte medlemsstat(er). Det skal fremgå
af beslutningen, hvilket omfang det lokale kontors påtænkte foranstaltninger har,
således at der ikke opstår unødvendige omkostninger og dobbeltarbejde i forhold til
agenturets opgaver.
713/2009 (tilpasset)
Artikel 26 18
Klagenævnets ⌦ oprettelse og sammensætning ⌫
nyt
1. Agenturet opretter et klagenævn.
713/2009 (tilpasset)
nyt
2. 1. Klagenævnet består af seks ordinære medlemmer og seks suppleanter, der
udpeges blandt nuværende eller tidligere overordnede embedsmænd hos de nationale
reguleringsmyndighederregulerende myndigheder, konkurrencemyndigheder eller
andre nationale institutioner eller fællesskabsinstitutioner ⌦ EU-institutioner ⌫,
som har relevant erfaring inden for energisektoren. Klagenævnet vælger selv sin
formand. Klagenævnets afgørelser træffes med kvalificeret flertal på mindst fire ud
af de seks medlemmer. Klagenævnet indkaldes efter behov.
2. Klagenævnets medlemmer udnævnes formelt efter en offentlig indkaldelse af
interessetilkendegivelser af bestyrelsen efter indstilling fra Kommissionen og efter
samråd med repræsentantskabet.
DA 57 DA
3. 6. ⌦ Klagenævnet vedtager selv og offentliggør sin forretningsorden. ⌫
Forretningsordenen skal indeholde de nærmere bestemmelser om klagenævnets
organisation og virke samt om de regler, der gælder ved klager til nævnet i henhold
til artikel 29. Klagenævnet meddeler Kommissionen sit udkast til forretningsorden.
Kommissionen afgiver udtalelse om udkastet til forretningsordenen senest tre
måneder efter datoen for modtagelsen heraf. Klagenævnet vedtager og offentliggør
sin forretningsorden senest to måneder efter modtagelsen af Kommissionens
udtalelse. Efterfølgende væsentlige ændringer af forretningsordenen skal meddeles til
Kommissionen. Kommissionen skal dernæst afgive udtalelse om sådanne ændringer.
Agenturets budget skal omfatte en særskilt budgetpost til finansiering af
klagenævnets register. 
4. ⌦ Klagenævnets afgørelser træffes med kvalificeret flertal på mindst fire ud af de
seks medlemmer. Klagenævnet indkaldes efter behov. ⌫
Artikel 27
⌦ Klagenævnets medlemmer ⌫
1. 3. Klagenævnets medlemmers mandatperiode er fem år. Mandatperioden kan fornyes
en gang .
2. Klagenævnets medlemmer træffer afgørelse i fuld uafhængighed. De er ikke bundet
af nogen form for instrukser. De må ikke udøve andre funktioner i agenturet,
bestyrelsen eller repræsentantskabet eller i nogen af disses arbejdsgrupper.  Et
medlem af klagenævnet kan ikke afskediges i vedkommendes mandatperiode,
medmindre medlemmet er fundet skyldig i en alvorlig forseelse, og bestyrelsen efter
høring af repræsentantskabet træffer afgørelsebeslutning herom.
Artikel 28
⌦ Inhabilitet i klagenævnet ⌫
1. 4. Medlemmerne af klagenævnet må ikke deltage i behandlingen af en klage, hvis de
har en personlig interesse i sagen, eller hvis de tidligere har været involveret som
repræsentanter for en af sagens parter, eller hvis de har været med til at træffe den
afgørelsebeslutning, som klagen vedrører.
2. 5. Mener et medlem af klagenævnet af en af de i stk. 14 omhandlede grunde eller af
andre grunde, at et af de øvrige medlemmer ikke bør deltage i behandlingen af en
klage, underretter medlemmet klagenævnet herom. Enhver part i en klagesag kan
gøre indsigelse mod et medlem af klagenævnet med henvisning til en hvilken som
helst af de i stk. 14 omhandlede grunde, eller ⌦ i tilfælde af mistanke om ⌫ hvis
medlemmet mistænkes for partiskhed. Der kan ikke gøres indsigelse med henvisning
til medlemmernes nationalitet, og en klage kan ikke antages til behandling, hvis
klageren efter at have fået kendskab til et forhold, der kan begrunde en indsigelse,
har taget processuelle skridt ud over at gøre indsigelse mod sammensætningen af
klagenævnet.
3. 6. Klagenævnet træffer uden deltagelse af det berørte medlem afgørelsebeslutning
om, hvordan det skal forholde sig i de i stk. 1 og 24 og 5 omhandlede tilfælde. Med
henblik på denne afgørelsebeslutning erstattes det pågældende medlem i klagenævnet
DA 58 DA
af vedkommendes suppleant. Befinder suppleanten sig i en lignende situation,
udpeger formanden en anden blandt suppleanterne.
4. 7. Medlemmerne af klagenævnet forpligter sig til at handle uafhængigt og ud fra
almene samfundshensyn. De afgiver med henblik herpå en skriftlig
loyalitetserklæring og en skriftlig interesseerklæring, hvori de enten anfører, at de
ikke har nogen interesser, der berører deres uafhængighed, eller at de har visse
direkte eller indirekte interesser, der kan anses for at berøre deres uafhængighed.
Disse erklæringer offentliggøres hvert år.
713/2009 (tilpasset)
nyt
Artikel 29 19
Klager ⌦ Afgørelser, der kan påklages ⌫
1. Alle fysiske og juridiske personer, herunder nationale
reguleringsmyndighederregulerende myndigheder, kan påklage en afgørelse, der er
omhandlet i artikel 4-14 7, 8 eller 9 omhandlet beslutning i denne forordning og i
artikel 12, stk. 6, i forordning (EU) nr. 347/2013 og i artikel 9, stk. 11, i
Kommissionens forordning (EU) 2015/1222, og  , som er rettet til den pågældende,
eller en afgørelse beslutning, som, selv om den formelt er rettet til en anden person,
er af direkte og personlig interesse for den pågældende.
2. Klagen tillige med ⌦ , herunder ⌫ begrundelsen ⌦ for klagen ⌫, indgives
skriftligt til agenturet senest to måneder efter, at afgørelsen beslutningen er meddelt
den pågældende, eller, hvis dette ikke er sket, senest to måneder efter
offentliggørelsen af agenturets afgørelse beslutning. Klagenævnet træffer afgørelse i
klagesagen senest to fire  måneder efter klagens indgivelse.
3. En klage indgivet i henhold til stk. 1 har ikke opsættende virkning. Klagenævnet kan
dog, hvis det finder det berettiget, suspendere anvendelsen af den påklagede
afgørelse beslutning.
4. Kan klagen antages til behandling, undersøger klagenævnet, om den er velbegrundet.
Klagenævnet opfordrer i det omfang, det finder det nødvendigt, parterne i klagesager
til at fremsætte deres bemærkninger til klagenævnets egne eller andre parters indlæg
i klagesagen inden for nærmere fastsatte tidsfrister. Parterne i klagesager har ret til at
fremlægge deres synspunkter mundtligt.
5. Klagenævnet kan i overensstemmelse med denne artikel udøve de beføjelser, der
ligger inden for agenturets kompetence, eller hjemvise sagen til agenturets
kompetente organ. Sidstnævnte er bundet af klagenævnets afgørelse.
6. 7. Afgørelser truffet af klagenævnet offentliggøres af agenturet.
Artikel 20
Indbringelse af sager for Retten i Første Instans og Domstolen
1. Der kan anlægges sag ved Retten i Første Instans eller Domstolen i
overensstemmelse med traktatens artikel 230 for at gøre indsigelse mod en afgørelse
DA 59 DA
truffet af klagenævnet eller, såfremt der ikke har været adgang til at indbringe sagen
for klagenævnet, mod en beslutning truffet af agenturet.
2. Undlader agenturet at træffe en beslutning, kan der anlægges et passivitetssøgsmål
ved Retten i Første Instans eller Domstolen i overensstemmelse med traktatens
artikel 232.
3. Agenturet træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme den dom, der
er afsagt af Retten i Første Instans eller Domstolen.
nyt
Artikel 30
Arbejdsgrupper
1. Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper, hvor dette er berettiget og navnlig for at
støtte direktøren og repræsentantskabet i deres reguleringsarbejde.
2. Arbejdsgrupperne skal bestå af eksperter fra agenturets ansatte, fra de nationale
reguleringsmyndigheder og fra Kommissionen efter behov. Agenturet er ikke
ansvarligt for omkostningerne til de nationale reguleringsmyndigheders eksperters
deltagelse i agenturets arbejdsgrupper.
3. Bestyrelsen vedtager og offentliggør forretningsordenen for arbejdsgruppernes virke.
713/2009 (tilpasset)
KAPITEL IV III
FINANSIELLE BESTEMMELSER ⌦ BUDGETTETS
FASTLÆGGELSE OG STRUKTUR ⌫
Artikel 31 21
Agenturets bBudgettets ⌦ struktur ⌫
1. ⌦Med forbehold af andre indtægter ⌫ udgøres aAgenturets indtægter udgøres
navnlig af:
a) et tilskud ⌦ bidrag ⌫ fra ⌦ Unionen ⌫ Fællesskabet opført på Den Europæiske
Unions almindelige budget (Kommissionens sektion)
b) gebyrer til agenturet i henhold til artikel 3222
c) eventuelle frivillige bidrag fra medlemsstaterne eller reguleringsmyndighedernede
regulerende myndigheder, jf. artikel 20, stk. 1, litra g)13, stk. 8 og
d) eventuelle testamentariske gaver, donationer eller andre tilskud, jf. artikel 20, stk. 1,
litra g)13, stk. 8.
DA 60 DA
2. Agenturets udgifter omfatter udgifter til personale, administration, infrastruktur og
drift.
3. Agenturets indtægter og udgifter skal balancere.
4. Der udarbejdes for hvert regnskabsår, som altid følger kalenderåret, overslag over
agenturets indtægter og udgifter, og overslaget opføres på agenturets budget.
713/2009
Artikel 3222
Gebyrer
347/2013, artikel 20
1. Der betales gebyrer til agenturet for anmodninger om indrømmelser af undtagelser i
henhold til artikel 119, stk. 1, og for afgørelser om grænseoverskridende
omkostningsfordeling, der er truffet af agenturet i henhold til artikel 12 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om
retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur49
.
713/2009 (tilpasset)
nyt
2. De i stk. 1 omhandlede gebyrer fastsættes af Kommissionen.
Artikel 3323
Opstilling af budgettet
1. Senest den 15. februar Hhvert år udarbejder direktøren et foreløbigt ⌦ udkast til
overslag ⌫ budgetforslag, der omfatter driftsudgifterne og det planlagte
arbejdsprogram for det følgende regnskabsår, og fremsender dette foreløbige
⌦ udkast til overslag ⌫ budgetforslag til bestyrelsen tillige med en foreløbig
stillingsfortegnelse.
2. Hvert år udarbejder ⌦ vedtager ⌫ bestyrelsen på grundlag af direktørens
foreløbige ⌦ udkast til overslag ⌫ budgetforslag et ⌦ foreløbigt udkast til ⌫
overslag over agenturets indtægter og udgifter i det følgende regnskabsår.
3. Bestyrelsen fremsender dette ⌦ det foreløbige udkast til ⌫ overslag tillige med et
udkast til stillingsfortegnelse til Kommissionen senest den 31. ⌦ januar hvert år ⌫
marts. Inden overslaget vedtages, fremsendes det af direktøren udarbejdede
budgetforslag ⌦ udkast ⌫ til repræsentantskabet, der kan afgive en begrundet
udtalelse om forslaget.
49
EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39.
DA 61 DA
4. Det i stk. 21 omhandlede overslag fremsendes af Kommissionen til Europa-
Parlamentet og Rådet ("budgetmyndigheden") tillige med det foreløbige forslag
⌦ udkastet ⌫ til Den Europæiske Unions Unionens almindelige budget.
5. På grundlag af ⌦ udkastet til ⌫ overslaget opfører Kommissionen på det
foreløbige forslaget til Den Europæiske Unions⌦ Unionens ⌫almindelige budget
de overslag, den finder nødvendige vedrørende stillingsfortegnelsen og størrelsen af
det tilskud, der skal konteres Den Europæiske Unions ⌦ Unionens ⌫ almindelige
budget i henhold til traktatens artikel ⌦ 313⌫ 272.
6. ⌦ Rådet ⌫ vedtager ⌦ i sin rolle som budgetmyndighed ⌫Budgetmyndigheden
vedtager agenturets stillingsfortegnelse.
7. Agenturets budget ⌦ vedtages ⌫ udarbejdes af bestyrelsen. Det bliver endeligt,
når Den Europæiske Unions ⌦ Unionens ⌫ almindelige budget er endeligt
vedtaget. Det justeres om fornødent i overensstemmelse hermed.
8. ⌦ Enhver ændring af budgettet, herunder af stillingsfortegnelsen, foretages efter
samme procedure. ⌫
9. 8. Bestyrelsen underretter omgående budgetmyndigheden, hvis den agter at
gennemføre et projekt, der kan få betydelige finansielle virkninger for finansieringen
af agenturets budget, navnlig ethvert projekt vedrørende fast ejendom som f.eks. leje
eller køb af bygninger. Bestyrelsen underretter ligeledes Kommissionen herom.
Såfremt en af budgetmyndighedens parter agter at afgive en udtalelse, meddeler den
senest to uger efter datoen for underretningen om projektet agenturet, at den har til
hensigt at afgive en sådan udtalelse. Hvis budgetmyndigheden ikke reagerer på
bestyrelsens underretning, kan agenturet gå videre med det planlagte projekt.
Artikel 3424
Gennemførelse af og kontrol med budgettet
1. Direktøren varetager opgaverne som anvisningsberettiget og gennemfører agenturets
budget.
2. Senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår sender agenturets regnskabsfører
det foreløbige regnskab ledsaget af beretningen om den budgetmæssige og
økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Kommissionens regnskabsfører og
Revisionsretten. Agenturets regnskabsfører sender desuden beretningen om den
budgetmæssige og økonomiske forvaltning til Europa-Parlamentet og Rådet senest
den 31. marts det følgende år. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer
institutionernes og de decentrale organers foreløbige regnskaber i overensstemmelse
med artikel 147 128 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr.
966/201250
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om
finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget51
("finansforordningen").
50
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle
regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr.
1605/2002 (EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1).
51
EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
DA 62 DA
Artikel 35
⌦ Regnskabsaflæggelse og decharge ⌫
1. 1. ⌦ Agenturets regnskabsfører sender det foreløbige regnskab for regnskabsåret (år
n) til Kommisionens regnskabsfører og Revisionsretten senest den 1. marts i det
følgende regnskabsår (år n+1) ⌫
2. 2. ⌦ Agenturet sender en beretning om budgetforvaltningen og den økonomiske
forvaltning for n til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten
senest den 31. marts i n+1 ⌫
3. Senest den 31. marts ⌦ i år n+1 ⌫ efter det afsluttede regnskabsår sender
Kommissionens regnskabsfører agenturets foreløbige regnskab ledsaget af
beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret til
Revisionsretten. Beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i
regnskabsåret sendes desuden til Europa-Parlamentet og Rådet.
4. Efter at have modtaget Revisionsrettens bemærkninger om agenturets foreløbige
regnskab ⌦ for år n ⌫ i overensstemmelse med artikel 129 ⌦ 148 ⌫ i
finansforordningen udarbejder ⌦ regnskabsføreren ⌫ direktøren på eget ansvar
agenturets endelige regnskab ⌦ for det pågældende år. Direktøren ⌫ og sender det
til bestyrelsen til udtalelse.
5. Bestyrelsen afgiver udtalelse om agenturets endelige regnskab⌦ for år n ⌫ .
6. Senest den 1. juli ⌦ i år n+1 ⌫ efter det afsluttede regnskabsår fremsender
direktøren ⌦ agenturets regnskabsførende ⌫ det endelige regnskab ledsaget af
bestyrelsens udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og
Revisionsretten.
7. Det endelige regnskab offentliggøres ⌦ i Det Europæiske Unions Tidende senest
den 15. november i år n+1 ⌫.
8. Senest den ⌦ 30. september i år n+1 ⌫ 15. oktober sender direktøren sit svar på
Revisionsrettens bemærkninger. Han sender desuden en kopi af dette svar til
bestyrelsen og Kommissionen.
9. På Europa-Parlamentets anmodning forelægger direktøren det i overensstemmelse
med artikel 146, stk. 3, i finansforordningen alle de oplysninger, der er nødvendige
for, at dechargeproceduren ⌦ for år n ⌫ vedrørende det pågældende regnskabsår
kan forløbe tilfredsstillende ⌦ i henhold til artikel 109, stk. 3, i Kommissionens
delegerende forordning (EU) nr. 1271/2013 ⌫.
10. Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler
Europa-Parlamentet senest den 15. maj i år n + 2 direktøren decharge for
gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret n.
Artikel 3625
Finansielle bestemmelser
De for agenturet gældende finansielle bestemmelser ⌦ vedtages ⌫ udarbejdes af
bestyrelsen efter høring af Kommissionen. Disse bestemmelser kan afvige fra Kommissionens
delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002, hvis
specifikke operationelle behov i forbindelse med agenturets virksomhed gør det nødvendigt,
og kun med Kommissionens forudgående samtykke.
DA 63 DA
Artikel 26
Forholdsregler mod svig
1. Med henblik på bekæmpelse af svig, bestikkelse og anden ulovlig aktivitet finder
bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af
25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for
Bekæmpelse af Svig (OLAF) 52
, ubegrænset anvendelse på agenturet.
2. Agenturet tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-
Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske
Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det europæiske Kontor
for Bekæmpelse af Svig 53
(OLAF), og vedtager omgående de nødvendige
bestemmelser, som gælder for alle agenturets ansatte.
3. Det fastsættes udtrykkeligt i finansieringsafgørelserne og de dertil knyttede
gennemførelsesaftaler og -instrumenter, at Revisionsretten og OLAF om nødvendigt
kan foretage kontrol på stedet hos modtagerne af midler udbetalt af agenturet og hos
det personale, der er ansvarligt for tildelingen af disse midler.
nyt
Artikel 37
Bekæmpelse af svig
1. Agenturet skal for at fremme bekæmpelsen af svig, korruption og andre ulovlige
aktiviteter i henhold til forordning (EU, Euratom) nr. 883/201354
inden for seks
måneder efter, at det er blevet operationelt, tiltræde den interinstitutionelle aftale af
25. maj 1999 om de interne undersøgelser, der foretages af OLAF, og vedtage de
nødvendige bestemmelser ved brug af den model, der er findes i aftalens bilag.
2. Den Europæiske Revisionsret har beføjelse til gennem bilagskontrol og kontrol på
stedet at kontrollere alle tilskudmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, som
har modtaget EU-midler fra agenturet.
3. OLAF kan efter bestemmelserne og procedurerne i Rådets forordning (EU, Euratom)
nr. 883/2013 og forordning (Euratom, EF) nr. 2185/9655
foretage undersøgelser,
herunder kontrol og inspektion på stedet, for at klarlægge, om der er begået svig,
korruption eller andre ulovlige aktiviteter, der berører Unionens finansielle
interesser, i forbindelse med en kontrakt, der finansieres af agenturet.
4. Med forbehold af stk. 1, 2 og 3 skal samarbejdsaftaler med tredjelande og
internationale organisationer, kontrakter, aftaler om tilskud og afgørelser om tilskud
indeholde bestemmelser, som udtrykkeligt giver Revisionsretten og OLAF beføjelse
52
EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.
53
EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.
54
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om
undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) (EUT L 248 af
18.9.2013, s. 1–22.
55
Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og
inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
mod svig og andre uregelmæssigheder (EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2–5.
DA 64 DA
til at gennemføre sådanne revisioner og undersøgelser i overensstemmelse med deres
respektive beføjelser.
713/2009 (tilpasset)
nyt
KAPITEL V
ALMINDELIGE ⌦ OG AFSLUTTENDE ⌫ BESTEMMELSER
Artikel 3827
Privileger og immuniteter og hjemstedsaftale 
1. Protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter
gælder for agenturet.
nyt
2. De nødvendige bestemmelser vedrørende de lokaler og faciliteter, der skal stilles til
rådighed for agenturet i værtsmedlemsstaten, samt de særlige regler i
værtsmedlemsstaten, der finder anvendelse på agenturets direktør,
bestyrelsesmedlemmerne, agenturets personale og deres familiemedlemmer,
fastsættes i en hjemstedsaftale mellem agenturet og den medlemsstat, hvori
hovedsædet ligger. Aftalen skal indgås efter bestyrelsens godkendelse.
713/2009 (tilpasset)
Artikel 3928
Personale
1. Vedtægten ⌦ for tjenestemænd i Den Europæiske Union ("vedtægten") ⌫ og
ansættelsesvilkårene ⌦ for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union
("ansættelsesvilkårene") ⌫ og de regler, som De Europæiske Fællesskabers
⌦ Unionens ⌫ institutioner sammen har vedtaget om anvendelsen af denne
vedtægt og disse ansættelsesvilkår, finder anvendelse på ⌦ hele ⌫ agenturets
personale, herunder dets direktør.
2. Bestyrelsen vedtager efter aftale med Kommissionen de nødvendige
gennemførelsesbestemmelser i overensstemmelse med artikel 110 i vedtægten.
3. Agenturet udøver over for personalet de beføjelser, som i henhold til vedtægten er
overdraget til ansættelsesmyndigheden, og de beføjelser, som er overdraget til den
myndighed, der i henhold til ansættelsesvilkårene har kompetence til at indgå
ansættelseskontrakter.
DA 65 DA
4. Bestyrelsen kan vedtage bestemmelser, der gør det muligt at ansætte nationale
eksperter, som medlemsstaterne udsender til agenturet.
Artikel 4029
Agenturets ansvar
nyt
1. Agenturets ansvar i kontraktforhold er omfattet af den lovgivning, som finder
anvendelse på den pågældende kontrakt.
Alle voldgiftsbestemmelser i en kontrakt, som er indgået af agenturet, henhører
under Den Europæiske Unions Domstols kompetence.
713/2009 (tilpasset)
2. 1. Hvad angår ansvar uden for kontraktforhold, erstatter agenturet i
overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for
medlemsstaternes retssystemer, skader forvoldt af agenturet eller af dets ansatte som
led i udøvelsen af deres hverv.
3. ⌦ Den Europæiske Unions ⌫ Domstolen har kompetence til at afgøre enhver tvist
⌦ tvister ⌫ vedrørende erstatning for sådanne skader ⌦ omhandlet i stk. 2. ⌫
4. 2. De ansattes personlige økonomiske og disciplinære ansvar over for agenturet
bestemmes efter de for agenturets ansatte gældende relevante regler.
Artikel 4130
Aktindsigt ⌦ Gennemsigtighed og kommunikation ⌫
1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om
aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter 56
gælder
for de dokumenter, som beror hos agenturet.
2. Bestyrelsen vedtager senest den 3. marts 2010 nærmere bestemmelser vedrørende
anvendelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001.
3. De afgørelser, agenturet træffer i henhold til artikel 8 i forordning (EF)
nr. 1049/2001, kan indklages for ombudsmanden eller indbringes for Domstolen på
de betingelser, som er fastsat i henholdsvis artikel ⌦ 228 ⌫ 195 og ⌦ 263 ⌫ 230
i traktaten.
nyt
4. Agenturets behandling af personoplysninger er omfattet af forordning (EF) nr.
45/200157
. Bestyrelsen fastlægger foranstaltninger med henblik på agenturets
56
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-
Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).
DA 66 DA
anvendelse af forordning (EF) nr. 45/2001, herunder foranstaltninger vedrørende
udpegelsen af en databeskyttelsesansvarlig for agenturet. Disse foranstaltninger
fastlægges efter høringer af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.
5. Agenturet kan selv tage initiativ til kommunikationsaktiviteter inden for sit
kompetenceområde. Tildelingen af ressourcer til kommunikationsaktiviteter må ikke
gribe ind i den effektive udførelse af de opgaver, der er omhandlet i artikel 3-14.
Kommunikationsaktiviteterne skal udføres i overensstemmelse med de relevante
kommunikations- og formidlingsplaner, som bestyrelsen har vedtaget.
Artikel 42
Beskyttelse af klassificerede oplysninger og følsomme ikkeklassificerede oplysninger
1. Agenturet vedtager sine egne sikkerhedsregler svarende til Kommissionens
sikkerhedsregler for beskyttelse af EU's klassificerede oplysninger ("EUCI") og
følsomme ikkeklassificerede oplysninger, bl.a. bestemmelser om udveksling,
behandling og opbevaring af sådanne oplysninger, jf. Kommissionens afgørelse (EU,
Euratom 2015/44358
og 2015/44459
.
2. Agenturet kan ligeledes beslutte at anvende de kommissionensafgørelser, der er
omhandlet i stk. 1, tilsvarende. Agenturets sikkerhedsregler skal bl.a. omfatte
bestemmelser om udveksling, behandling og opbevaring af EUCI og følsomme
ikkeklassificerede oplysninger.
713/2009 (tilpasset)
Artikel 4331
Tredjelandes deltagelse ⌦ Samarbejdsaftaler ⌫
1. Agenturet er åbent for deltagelse af tredjelande, som har indgået aftaler med
⌦ Unionen ⌫ Fællesskabet, der indebærer, at de ⌦ og som ⌫ har indført og
anvender ⌦ EU-retten ⌫fællesskabsretten vedrørende energi og , hvis det er
relevant, vedrørende ⌦ , ⌫ miljø og konkurrence.
2. I de relevante bestemmelser i disse aftaler fastsættes arten og omfanget og de
proceduremæssige aspekter af disse landes deltagelse i agenturets arbejde, herunder
bestemmelser om finansielle bidrag og personale.
57
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -
organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
58
Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/443 af 13. marts 2015 om sikkerhedsbeskyttelse i
Kommissionen (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 41).
59
Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015 om reglerne for
sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer (EUT L 72 af 17.3.2015, s. 53).
DA 67 DA
nyt
3. Bestyrelsen vedtager en strategi for forbindelser med tredjelande eller internationale
organisationer, som henhører under agenturets kompetence. Ved indgåelse af en
passende samarbejdsaftale med agenturets direktør sikrer Kommissionen, at
agenturet arbejder inden for sit mandat og den gældende institutionelle ramme.
Artikel 32
Udvalg
1. Kommissionen bistås af et udvalg.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse
1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
713/2009 (tilpasset)
nyt
Artikel 4433
Sprogordninger
1. Bestemmelserne i Rådets forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal
gælde for Det Europæiske Økonomiske Fællesskab på det sproglige område 60
finder
anvendelse på agenturet.
2. Bestyrelsen træffer afgørelsebeslutning om agenturets interne sprogordninger.
3. De oversættelsesopgaver, der er påkrævet i forbindelse med agenturets virksomhed,
udføres af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer.
KAPITEL VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 4534
Evaluering
1. Senest [OP: fem år efter nærværende forordnings ikrafttrædelse, specifik dato
indsættes af Publikationskontoret] og derefter hvert femte år foretager
Kommissionen foretager med bistand fra en uafhængig ekstern ekspert en evaluering
med henblik på at vurdere, hvilke resultater agenturet har opnået med hensyn til
60
Rådets forordning nr. 1 af 15. april 1958 om den ordning, der skal gælde for Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab på det sproglige område (EFT 17 af 6.10.1958, s. 385).
DA 68 DA
målsætninger, mandat og opgaver. Der skal ved evalueringen navnlig ses på et
eventuelt behov for at ændre agenturets mandat og de finansielle konsekvenser af en
sådan ændring  af agenturets virksomhed. Denne evaluering omfatter agenturets
resultater og arbejdsmetoder sammenholdt med dets mål, mandat og opgaver, således
som de er defineret i denne forordning og i agenturets årlige arbejdsprogrammer.
Evalueringen skal bygge på en bred høring i overensstemmelse med artikel 10.
nyt
2. Hvis Kommissionen finder, at agenturets videreførelse ikke længere er berettiget,
hvad angår dets målsætninger, mandat og opgaver, kan den foreslå, at nærværende
forordning ændres tilsvarende eller ophæves.
713/2009 (tilpasset)
nyt
3. 2. Kommissionen forelægger ⌦ resultatet ⌫ af den i stk. 1 omhandlede evaluering
⌦ sammen med sine konklusioner for Europa-Parlamentet, Rådet og ⌫ for
repræsentantskabet. Resultatet af evalueringen offentliggøres 
Repræsentantskabet fremsætter henstillinger vedrørende ændringer af denne
forordning, agenturet og dets arbejdsmetoder til Kommissionen, som dernæst kan
fremsende disse henstillinger til Europa-Parlamentet og Rådet sammen med sin egen
holdning og eventuelle relevante forslag.
4. Kommissionen forelægger den første evaluering for Europa-Parlamentet og Rådet
inden for tre år efter den første direktørs tiltræden. Derefter forelægger
Kommissionen forelægger ⌦ Europa-Parlamentet og Rådet ⌫ en evaluering
mindst hvert fjerde femte  år.
nyt
Artikel 46
Ophævelse
Forordning nr. (EØF) nr. 713/2009 ophæves.
DA 69 DA
Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende
forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.
713/2009 (tilpasset)
Artikel 4735
Ikrafttræden og overgangsforanstaltninger
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
2. Artikel 5-11 finder først anvendelse fra den 3. marts 2011.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
DA 70 DA
FINANSIERINGSOVERSIGT
1. FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME
1.1. Forslagets/initiativets betegnelse
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Unions Agentur for
Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder
1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen61
Politikområde: ENERGI
Aktivitet: 32.02 Konventionel og vedvarende energi
1.3. Forslagets/initiativets art
Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning
Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en
forberedende foranstaltning62
Forslaget/initiativet vedrører en forlængelse af en eksisterende foranstaltning
Forslaget/initiativet vedrører omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning
1.4. Mål
1.4.1. Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører
I sin strategiske plan for 2016-2020 fastsætter Kommissionen de flerårige strategiske mål
indtil udgangen af dette årti. Dette forslag vedrører "Overordnet mål A: Nyt skub i
beskæftigelse, vækst og investeringer", der indgår i den strategiske plan.
Ved at ændre den institutionelle ramme for måden, de europæiske energimarkeder fungerer på,
udstyrer vi markederne med passende styringsmekanismer, som er nødvendige for at sikre
bæredygtig og konkurrencedygtig energi for alle.
Hvis et stadig mere sammenhængende energimarked skal fungere effektivt, skal der være
passende fora, hvor de nationale reguleringsmyndigheder kan mødes for at træffe beslutninger.
Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) skal udfylde denne
rolle og have ressourcer til at varetage de opgaver, det får pålagt, med henblik på at fremme
integrationen af Europas energimarkeder.
1.4.2. Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter
Berørte ABM/ABB-aktiviteter
Initiativet henhører under budgetpost 32 02 10: Agenturet for Samarbejde mellem
Energireguleringsmyndigheder (ACER)
Specifikt mål nr.
61
ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity Based Budgeting (aktivitetsbaseret
budgetlægning).
62
Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) hhv. b).
DA 71 DA
Ud over de aktiviteter, der allerede udføres af agenturet, sigter initiativet mod at udvide
ACER's opgaver for at opfylde en række supplerende mål, der har stor betydning for, at de
europæiske energimarkeder kan fungere efter hensigten.
Denne gennemgang af agenturets opgaver er således langt fra ubetydelig, eftersom ACER vil
skulle udføre nye og større former for opgaver. Det omfatter især nye opgaver i forbindelse
med vurdering af systemsikkerheden med henblik på at evaluere indførelsen af
kapacitetsgodtgørelsesmekanismer samt oprettelse og overvågning af regionale driftscentre.
Disse opgaver afviger fra agenturets sædvanlige praksis og medfører et behov for yderligere
stillinger som anført i denne finansieringsoversigt.
I det omfang at disse nye mål har betydning for de finansielle ressourcer, der skal afsættes til
agenturet, er de anført i deres helhed nedenfor. Der henvises også til den forordning, som
opgaverne stammer fra (elektricitetsforordningen eller forordningen om risikoberedskab), og
til de steder i forslaget til ACER-forordningen, hvor opgaverne enten afspejles eller tildeles.
1) Godkendelse og ændring af metoder i forbindelse med den nye europæiske
tilstrækkelighedsvurdering samt en vurdering af forslagene til indførelsen af sådanne nye
mekanismer på nationalt plan. Disse opgaver står som noget centralt i den styrkede tilgang til
kapacitetsmekanismer på europæisk plan. De stammer fra elektricitetsforordningen og er
afspejlet i artikel 10 i ACER-forordningen. Vi anslår, at der er brug for i alt 7 FTÆ
(fuldtidsækvivalenter) til at håndtere opgaven, når ordningen fungerer normalt.
2) Overvågning af markedsresultater og især ”hindringer for fleksibiliteten” i
medlemsstaterne, herunder prisinterventioner. ACER skal desuden opstille en metode til at
identificere indikatorer for markedsresultater i forhold til forsyningssikkerhed.
Markedsovervågning og udvikling af metoder er nøglen til at sikre markedsintegration og
konkurrenceevne på disse områder. Dette præciseres i elektricitetsforordningen og ACER-
forordningens artikel 16 og vil kræve 0,5 FTÆ.
3) Fastsættelse af sammensætningen af de nye regionale driftscentre og udførelse af
regelmæssig overvågning og analyse af deres resultater. Dette omfatter regelmæssig
udfærdigelse af udtalelser og henstillinger efter behov. Oprettelsen af driftscentrene er en af
søjlerne i den regionale tilgang og skønnes at kræve 1,5 FTÆ. Opgaven præciseres i artikel 6 i
ACER-forordningen.
4) Sikring af interoperabilitet, kommunikation og overvågning af regionale resultater uden for
områder, der ikke er harmoniseret på EU-plan, og som ikke falder ind under punkt 3) ovenfor.
Dette omfatter støtte til og koordinering af de nationale reguleringsmyndigheder, der
samarbejder på regionalt plan. Aktiviteterne kræver 1 FTÆ og er nødvendige for at drage fuld
nytte af fordelene ved den regionale tilgang, jf. artikel 7 i ACER-forordningen.
5) Sikring af et mere effektivt engrosmarked, bl.a. ved at: godkende og ændre metoder med
betydning for den grænseoverskridende elektricitetshandel og andre reguleringsspørgsmål med
grænseoverskridende relevans, fastsætte og gennemføre regler for brugen af indtægter fra
overbelastning med henblik på netinvesteringer, fastsætte regler for omfordeling af disse
indtægter og eventuel uenighed mellem aktørerne, sikre daglig markedsovervågning for at
fjerne forvridninger og skabe en mere likvid handel. Samlet set skønnes det, at der skal
øremærkes 3 FTÆ til de nye opgaver, jf. artikel 9 og 17 i elforordningen og artikel 6 i ACER-
forordningen.
6) Styrkelse af klagenævnet med henblik på at træffe afgørelse i tvister mellem nationale
reguleringsmyndigheder, eftersom nævnet forelægges stadig flere sager på grund af
DA 72 DA
udvidelsen af anvendelsesområdet for ACER's afgørelser og på baggrund af de udvidede
regionale rammer. Disse opgaver vil kræve 1 FTÆ i henhold til artikel 29 i ACER-
forordningen.
7) Oprettelse af en EU-instans for distributionssystemoperatører (EU DSO) og sikring af de
rette betingelser for dens virke og samarbejdet mellem EU DSO og
transmissionssystemoperatører (TSO'er). Oprettelsen af en EU DSO er ligesom oprettelsen af
de regionale driftscentre afgørende for at løse de udfordringer, der følger af et mere decentralt
energisystem. Der vil være behov for 2 FTÆ, jf. artikel 50 i elektricitetsforordningen.
8) Godkendelse og ændring af metoder til klarlæggelse af elkrisescenarier på regionalt plan
med regelmæssig gennemgang og ændring af metoderne. Disse opgaver er afgørende for
gennemførelsen af den europæiske tilgang til risikoberedskab, jf. forordningen for
risikoberedskab, og vil kræve 2 FTÆ.
Det skal bemærkes, at listen over ovennævnte opgaver er knyttet til de mere generelle overslag
over nye opgaver og personalebehov i konsekvensanalysen, navnlig i bilaget om reformen af
den institutionelle ramme (kapitel 3.4 i nævnte bilag til konsekvensanalysen).
I den oprindelige vurdering indgik et nedre loft på ca. 18 ekstra ansatte i henhold til den
foreslåede løsningsmodel, hvilket stemmer overens med de 18 fuldtidsækvivalenter, der er
angivet i denne finansieringsoversigt. Vurderingen i denne oversigt bør imidlertid have
forrang, både hvad angår den detaljerede beskrivelse af opgaverne og nøjagtigheden af
overslagene, da de er foretaget på baggrund af de konkrete forslag til retsakter, der af
indlysende grunde ikke forelå i forbindelse med konsekvensanalysen.
Det bemærkes også, som forklaret mere udførligt i den ledsagende begrundelse til de
ovennævnte retsakter, at de yderligere opgaver, som ACER skal udføre, vil være underlagt
nærhedsprincippet, herunder også hvad angår det omfang, hvormed de bidrager til at frigøre
ressourcer på nationalt plan til tilsvarende opgaver.
DA 73 DA
1.4.3. Forventede resultater og virkninger
Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.
Den overordnede virkning af forslaget er bedre fungerende engros- og detailmarkeder for
energi.
ACER's rolle i forbindelse med de nye opgaver vil give meget store virkninger i form af
markedseffektivitet og overordnede økonomiske og sociale gevinster. I den
konsekvensanalyse, der ledsager forslagene under initiativet angående markedets udformning,
vurderes det, at oprettelsen af de regionale driftscentre og optimeringen af netfunktioner på
regionalt plan vil kunne give yderligere besparelser på ca. 1 mia. EUR årligt, samtidig med at
den grænseoverskridende deltagelse i kapacitetsmekanismer vil medføre besparelser på 2 mia.
EUR i 2030.
Tilsynet med den europæiske tilstrækkelighedsvurdering vil føre til en mere effektiv regional
koordinering af den kapacitetsmekanisme, der skal sikre elforsyningssikkerheden, og dermed
spare omkostninger for energiforbrugerne. Sådanne mekanismer finansieres på nuværende
tidspunkt for det meste gennem nationale gebyrer og afgifter, mens forbrugerne må bære store,
unødvendige omkostninger som følge af ukoordinerede foranstaltninger til at garantere
forsyningssikkerheden.
De metoder, som ACER skal udvikle for elektricitetshandel og netdrift, skal også øge den
energimæssige markedskobling, sikre bedre udnyttelse af kapaciteten ved grænserne, reducere
overbelastning og mindske prisforvridninger.
Markedsdeltagere igennem hele kæden samt markedsaktører og forbrugere hører blandt dem,
der nyder godt af initiativet. Med mere effektive metoder vil markedskonkurrencen på engros-
og detailmarkederne også få en saltvandsindsprøjtning.
Markedsovervågningsaktiviteter og stimulering af samarbejde på tværs af
reguleringsspørgsmål vil faktisk i sidste ende sikre, at priserne bedre afspejler de
underliggende markedsforhold, og at faldende engrosenergipriser afspejles bedre på
detailmarkedet.
Oprettelsen af regionale driftsenheder skal også reducere behovet for nationale
elektricitetsbestemmelser, hvis omkostninger oppebæres af systemet som helhed og af
forbrugerne i sidste instans.
Øget reguleringssamarbejde skal også øge forsyningssikkerheden i hele EU til fordel for
systemoperatørerne og for systemet som helhed.
Udvikling af metoder, der tager sigte på at gøre markedet mere fleksibelt, vil også være til
fordel for operatører, der tilbyder fleksible tjenesteydelser, og nye teknologileverandører, der
bidrager til mere fleksible energinet.
1.4.4. Virknings- og resultatindikatorer
Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.
Agenturets arbejde er allerede underlagt evalueringer, der finder sted med jævne mellemrum,
og som udføres på Kommissionens vegne af eksterne organer med henblik på at sikre en
neutral vurdering.
DA 74 DA
Dertil kommer, at der i agenturets årlige arbejdsprogram, som Kommissionen kontrollerer og
udtaler sig om, fastsættes centrale resultatindikatorer til måling af ACER's resultater i forhold
til de fastsatte mål.
Indikatorerne omfatter rettidig levering af de aftalte metoder, da disse er fastsat i den
foreslåede forordning, samt et effektivt samarbejde mellem de nationale
reguleringsmyndigheder og en hurtig behandling af klager ved klagenævnet. Andre af
agenturets resultatindikatorer indebærer i overensstemmelse med kravet om gennemsigtighed
på markedet, at agenturet foretager en analyse af et bestemt antal markedsdatapunkter pr.
vurderingscyklus.
Det endelige mål er at integrere energimarkederne, og ACER spiller en vigtig rolle ved at
bringe nationale myndigheder sammen med transmissions- og distributionsoperatører. Derfor
vil effektiviteten af ACER's indsats kunne måles i bedre markedsresultater.
Agenturet udarbejder hvert år en detaljeret markedsovervågningsrapport, der gennemgår
markedsresultaterne, bl.a. med hensyn til brugen af sammenkobling, resultaterne af
markedskobling, markedsforbedringer og en række andre markedsindikatorer, der er direkte
relateret til agenturets metoder og aktiviteter.
1.5. Forslagets/initiativets begrundelse
1.5.1. Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt
Agenturet skal have mulighed for at udøve nye opgaver som fastsat i forordningen og i
overensstemmelse med udviklingen på energimarkedet og dermed bidrage til en
konkurrencedygtig, bæredygtig og sikker energiunion.
1.5.2. Merværdien ved en indsats fra EU's side
Der er behov for en EU-indsats, fordi isolerede nationale strategier kan føre til suboptimale
foranstaltninger, unødvendigt dobbeltarbejde, markedsineffektivitet og politik, hvor enhver er
sig selv nærmest. Alt i alt kan et indre marked i energisektoren, der kan sikre alle en
konkurrencedygtig og bæredygtig energi, ikke skabes uden klare og fælles regler for handel
med energi, netdrift og en vis grad af produktstandardisering. ACER er et forum, hvor de
nationale reguleringsmyndigheder kan mødes og blive enige om fælles principper og metoder.
Den øgede sammenkobling af EU's elektricitetsmarkeder åbner op for nye muligheder og
udfordringer. I mangel af en koordineret tilgang til spørgsmål, der har direkte konsekvenser
for grænseoverskridende elmarkeder, ville skabelsen af et indre energimarked være en utopi.
En medlemsstats politiske indgreb i elsektoren har direkte virkninger for nabolandene på
grund af den indbyrdes afhængighed mellem dem på energiområdet og de sammenkoblede
net. Det er blevet stadigt vanskeligere at sikre et stabilt, effektivt fungerende net på nationalt
plan, da både den voksende handel på tværs af grænserne, udbredelsen af decentraliseret
energiproduktion og forbrugernes øgede deltagelse i markedet har gjort potentialet for
afsmitningsvirkninger større. I realiteten kan ingen stat agere på egen hånd, og de eksterne
virkninger af ensidig ageren er blevet mere alvorlige med tiden.
Selv om medlemsstaterne allerede til en vis grad samarbejder på frivillig basis om nogle af de
ovennævnte udfordringer, f.eks. gennem regionale initiativer såsom Det Pentalaterale
Energiforum, fungerer disse fora som politiske koordineringsorganer og kan ikke træffe
bindende beslutninger om detaljerede spørgsmål, som kræver en beslutning for at undgå den
nuværende opsplitning af systemdrift, reguleringstilsyn og statslige indgreb på
elektricitetsmarkederne.
DA 75 DA
1.5.3. Erfaringer fra lignende foranstaltninger
Kommissionen offentliggjorde den 22. januar 2014 en evaluering af agenturets aktiviteter
[C(2014)242 final]. Evalueringen viste, at ACER siden sin oprettelse er blevet en troværdig og
respekteret institution, der spiller en fremtrædende rolle i energireguleringssammenhæng.
ACER har generelt fokuseret på de rigtige opgaver i overensstemmelse med
oprettelsesforordningen og det årlige programmeringsdokument. Agenturet har dog gjort
opmærksom på, at det har manglet midler til at kunne varetage sine opgaver, og det har været
nødvendigt med en vis grad af omfordeling for at nå de fastsatte mål. På denne baggrund er
det særlig vigtigt, at de nye opgaver, som agenturet får pålagt i det nuværende forslag,
modsvares af et fyldestgørende budget- og personaleniveau, der står i rimeligt forhold til
målsætningen om at skabe en ægte energiunion.
1.5.4. Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning
Forslaget er i tråd med Juncker-Kommissionens politiske retningslinjer, hvori opnåelsen af en
modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik er et af de strategiske mål.
Denne målsætning blev bekræftet i Kommissionens arbejdsprogram for 2015 og beskrevet
nærmere i Kommissionens rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion
[COM(2015) 80 final af 25.2.2015]. Ratificeringen af den aftale, der blev indgået på De
Forenede Nationers 21. partskonference i Paris (COP21), bragte oprettelsen af en bæredygtig
og konkurrencedygtig europæisk energiunion endnu et skridt nærmere.
Hertil kommer, at EU's klima- og energimål for 2020-2030 bl.a. går ud på at øge den andel af
elproduktionen, der kommer fra vedvarende energikilder, hvilket gør det endnu mere
nødvendigt med et fleksibelt elnet og en omkostningseffektiv overgang til renere energi. Et
styrket reguleringssamarbejde inden for ACER vil være en forudsætning for at nå disse mål.
DA 76 DA
1.6. Varighed og finansielle virkninger
Forslag/initiativ af begrænset varighed
– Forslag/initiativ gældende fra [...] til [...]
– Finansielle virkninger fra [...] til [...]
Forslag/initiativ af ubegrænset varighed
– Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2018 til 2019,
– derefter gennemførelse i fuldt omfang.
1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)63
Direkte forvaltning ved Kommissionen:
– forvaltningsorganer
Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne
Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:
internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)
Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond
de organer, der er omhandlet i artikel 208 og 209
offentligretlige organer
privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller
tilstrækkelige finansielle garantier
privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget
gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle
garantier
personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og
som er udpeget i den relevante basisretsakt
Bemærkninger
ingen
63
Oplysninger om forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb:
https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx.
DA 77 DA
2. FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER
2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering
Angiv hyppighed og betingelser.
Alle EU-agenturer arbejder inden for rammerne af et strengt overvågningssystem med
deltagelse af en intern revisionsfunktion, Kommissionens interne revisionstjeneste, ACER’s
bestyrelse, Revisionsretten og budgetmyndigheden. Dette system blev indført med
forordningen om oprettelse af agenturet i 2009 og vil fortsat finde anvendelse.
2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem
2.2.1. Konstaterede risici
ingen
2.2.2. Påtænkt(e) kontrolmetode(r)
Ikke relevant
2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder
Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.
Agenturet har haft forholdsregler mod svig siden oprettelsen, og disse vil fortsat finde
anvendelse. De fastsætter bl.a., at Revisionsretten, OLAF og Det Europæiske Kontor for
Bekæmpelse af Svig om nødvendigt kan foretage kontrol på stedet hos modtagerne af tilskud,
der kommer fra agenturet, og hos det personale, der er ansvarligt for tildelingen af disse
tilskud. Disse bestemmelser er fastsat i artikel 26 i forordningen om oprettelsen af ACER og
finder fortsat anvendelse i henhold til bestemmelserne i artikel 37 i den omarbejdede
forordning.
DA 78 DA
3. FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER
3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle
ramme
• Eksisterende udgiftsposter på budgettet
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Udgiftsområde……1A…………………...…
………
OB/IOB64
fra
EFTA-
lande65
fra
kandidat-
lande66
fra tredje-
lande
iht.
finansforordningens
artikel 21, stk. 2,
litra b)
32.02.10. Agenturet for Samarbejde
mellem
Energireguleringsmyndigheder
(ACER)
OB NEJ NEJ NEJ JA
• Nye budgetposter, som der er søgt om
I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og
budgetposterne.
Udgiftsomr
åde i den
flerårige
finansielle
ramme
Budgetpost
Udgiftens
art
Bidrag
Nummer
[Udgiftsområde………………………………
………]
OB/IOB
fra
EFTA-
lande
fra
kandidat-
lande
fra tredje-
lande
iht.
finansforordningens
artikel 21, stk. 2,
litra b)
[XX.YY.YY.YY] JA/NE
J
JA/NEJ
JA/NE
J
JA/NEJ
64
OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
65
EFTA-lande: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
66
Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.
DA 79 D
3.2. Anslåede virkninger for udgifterne
3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne
i mio. EUR (tre decimaler)
Udgiftsområde i den flerårige finansielle
ramme
Nummer Udgiftsområde 1A
ACER (udelukkende nye
opgaver)
2019 2020
Afsnit 1:
Forpligtelser (1) 280 000 992 000
Betalinger (2) 280 000 992 000
Afsnit 2:
Forpligtelser (1a) 46 000
Betalinger (2a) 46 000
Afsnit 3: Forpligtelser (3a)
Betalinger (3b)
Bevillinger I ALT
til ACER
Forpligtelser = 1+1a+3 280 000 1 038 000
Betalinger
= 2+2a
+3b
280 000 1 038 000
NB: Tallene i budgettet ovenfor er baseret på en antagelse om en gradvis rekruttering, idet det antages at personale, der ansættes i løbet af
det første år, vil have en gennemsnitlig tilstedeværelse på seks måneder.
Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme 5 ”Administration”
i mio. EUR (tre decimaler)
2019 2020
GD ENER (udelukkende tilsyn med nye opgaver)
Menneskelige ressourcer 0 0
Andre administrationsudgifter 0 0
DA 80 D
IALT GD ENER Bevillinger 0 0
Bevillinger I ALTunder
UDGIFTSOMRÅDE 5
i den flerårige finansielle ramme
(Forpligtelser i alt =
betalinger i alt)
0 0
i mio. EUR (tre decimaler)
2019 2020
Bevillinger I ALTunder
UDGIFTSOMRÅDE 1-5
i den flerårige finansielle ramme
Forpligtelser 280 000 1 038 000
Betalinger 280 000 1 038 000
DA 81 DA
3.2.2. Anslåede virkninger for ACER's bevillinger
– Forslaget medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger
– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:
– Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)
Der angives
mål og
resultater
År
n
Årn + 1 Årn + +2 Årn + +3
Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer
længere (jf. punkt 1.6)
I ALT
RESULTATER
Type67
Genne
msnitl
ige
omkos
tninge
r
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omk
ostni
nger
Antal
Omko
stning
er
Antal
Omko
stning
er
Antal
resulta
ter i
alt
Omkostn
inger i
alt
SPECIFIKT MÅL NR. 168
...
- Resultat
- Resultat
- Resultat
Subtotal for specifikt mål nr. 1
SPECIFIKT MÅL NR. 2
- Resultat
Subtotal for specifikt mål nr. 2
OMKOSTNINGER I ALT
67
Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
68
Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".
DA 82 DA
3.2.3. Anslåede virkninger for ACER’s menneskelige ressourcer
3.2.3.1. Resumé
– Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger
– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som
anført herunder:
i mio. EUR (tre decimaler)
2019 2020
Tjenestemænd (AD)
Tjenestemænd
(AST)
Kontraktansatte 8 14
Midlertidigt ansatte 0 4
Udstationerede
nationale eksperter
0 0
I ALT 8 18
Anslåede virkninger for medarbejderne (yderligere FTÆ) – stillingsfortegnelsen
Ansættelsesgrupper og
lønklasser 2019 2020
AD16
AD15
AD14
AD13
AD12
AD11
AD10 2
AD9 2
AD8
DA 83 DA
AD7
AD6
AD5
AD i alt 0 4
AST11
AST10
AST9
AST8
AST7
AST6
AST5
AST4
AST3
AST2
AST1
AST i alt
AST/SC 6
AST/SC 5
AST/SC 4
AST/SC 3
AST/SC 2
AST/SC 1
AST/SC i alt
I ALT 0 4
Anslåede virkninger for medarbejderne (yderligere FTÆ) – stillingsfortegnelsen
DA 84 DA
Kontraktansatte 2019 2020
Ansættelsesgruppe IV 8 14
Ansættelsesgruppe III
Ansættelsesgruppe II
Ansættelsesgruppe I
I alt 8 14
Udstationerede nationale
eksperter 2019 2020
I alt 0 0
NB: De første ansættelser er planlagt i begyndelsen af 2019 med henblik på at forberede
gennemførelsen af forordningen. Forordningen bør om muligt vedtages ved udgangen af 2018
og helst før valget til Europa-Parlamentet i maj 2019.
Når agenturet bliver fuldt operationelt (18 fuldtidsækvivalenter i 2020), skal personalets
sammensætning muligvis revideres i lyset af resultatet af den lovgivningsmæssige procedure,
således at der kan opretholdes en passende balance mellem jobprofiler og nye opgaver, der
skal udføres. Kommissionen vil derfor i god tid revurdere det personale- og budgetmæssige
behov for de følgende år.
DA 85 DA
Anslået behov for menneskelige ressourcer i det overordnede generaldirektorat
– Forslaget/initiativet medfører ingen anvendelse af yderligere menneskelige
ressourcer
– Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som
anført herunder:
Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)
Årn
Årn +
1
År n +
2
År n + 3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere
(jf. punkt 1.6)
•Stillinger i stillingsfortegnelsen
(tjenestemænd og midlertidigt ansatte)
XX 01 01 01 (i hovedsædet og i
Kommissionens
repræsentationskontorer)
XX 01 01 02 (i delegationer)
XX 01 05 01 (indirekte forskning)
10 01 05 01 (direkte forskning)
Eksternt personale (i årsværk)69
XX 01 02 01 (KA, UNE, V under
den samlede bevillingsramme)
XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og
JED i delegationerne)
XX 01 04
åå70
- i
hovedsædet71
- i delegationer
XX 01 05 02 (KA, UNE, V –
indirekte forskning)
10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte
forskning)
Andre budgetposter (skal angives)
I ALT
XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.
Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet
allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt
suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i
forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige
begrænsninger.
69
KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED:
junioreksperter ved delegationerne.
70
Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
71
Angår især strukturfondene, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).
DA 86 DA
Opgavebeskrivelse:
Tjenestemænd og midlertidigt ansatte
Eksternt personale
Beskrivelsen af, hvordan udgifterne til fuldtidsækvivalenterne er beregnet, bør medtages i
afsnit 3 i bilag V.
DA 87 DA
3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme
– Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende og næste flerårige finansielle ramme
– Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige
finansielle ramme
Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.
Budgetposten for ACER (032010) skal øges med det årlige beløb, der er anført i tabel 3.2.1
– Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige
finansielle ramme revideres72
.
Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.
3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen
– Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.
– Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:
i mio. EUR (tre decimaler)
Årn Årn + 1 Årn + 2 Årn + 3
Der indsættes flere år, hvis
virkningerne varer længere (jf.
punkt 1.6)
I alt
Angiv organ, som
deltager i
samfinansieringen
Samfinansierede
bevillinger I ALT
72
Se artikel 11 og 17 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle
ramme for årene 2014-2020.
DA 88 DA
3.3. Anslåede virkninger for indtægterne
– Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne
– Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:
for egne indtægter
for diverse indtægter
i mio. EUR (tre decimaler)
Indtægtspost på budgettet:
Bevillinger til
rådighed i
indeværende
regnskabsår
Forslagets/initiativets virkninger73
2018 2019 2020 Årn + 3
Der indsættes flere år, hvis virkningerne
varer længere (jf. punkt 1.6)
Budgetposten for ACER
32 02 10 ………….
For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.
Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.
73
Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told, sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb,
hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.2.2017
COM(2016) 863 final/2
ANNEX 1
CORRIGENDUM
This document corrects Annex 1 of COM (2016) 863 final of 30.11.2016
Concerns all language versions.
The text shall read as follows:
BILAG
til
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem
Energireguleringsmyndigheder (omarbejdning)
{SWD(2016) 410 final}
{SWD(2016) 411 final}
{SWD(2016) 412 final}
{SWD(2016) 413 final}
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0863
Offentligt
DA 2 DA
BILAG I
SAMMENLIGNINGSTABEL
Forordning (EF) nr. 713/2009 Denne forordning
Artikel 1 Artikel 1
Artikel 4 Artikel 2
Artikel 5 Artikel 3
Artikel 6, stk. 1, 2, 3 og 4, første afsnit Artikel 4
Artikel 6 Artikel 5
Artikel 7 og 8 Artikel 6
- Artikel 7
- Artikel 8
- Artikel 9
- Artikel 10
Artikel 9 Artikel 11
Artikel 6, stk. 7-8 Artikel 12
- Artikel 13
Artikel 9, stk. 2, andet afsnit Artikel 14
Artikel 10 Artikel 15
Artikel 11 Artikel 16
Artikel 2 Artikel 17
Artikel 3 Artikel 18
Artikel 12 Artikel 19
Artikel 13, stk. 1-13 Artikel 20
- Artikel 21
Artikel 14, stk. 1-2 Artikel 22
Artikel 14, stk. 3-6 Artikel 23, stk. 1-4
DA 3 DA
Artikel 15 Artikel 23, stk. 5-6
Artikel 16 Artikel 24
Artikel 17 Artikel 25
Artikel 18 Artikel 26
Artikel 18, stk. 3 Artikel 27
Artikel 18, stk. 4-7 Artikel 28
Artikel 19 Artikel 29
- Artikel 30
Artikel 21 Artikel 31
Artikel 22 Artikel 32
Artikel 23 Artikel 33
Artikel 24, stk. 1-2 Artikel 34
Artikel 24, stk. 3-10 Artikel 35
Artikel 25 Artikel 36
- Artikel 37
Artikel 27 Artikel 38
Artikel 28 Artikel 39
Artikel 29 Artikel 40
Artikel 30 Artikel 41
- Artikel 42
Artikel 31 Artikel 43
Artikel 33 Artikel 44
Artikel 34 Artikel 45
- Artikel 46
Artikel 35 Artikel 47