Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om risikoberedskab i elsektoren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.11.2016
COM(2016) 862 final
2016/0377 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om risikoberedskab i elsektoren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2016) 410}
{SWD(2016) 411}
{SWD(2016) 412}
{SWD(2016) 413}
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0862
Offentligt
DA 2 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Formålet med dette forslag til forordning er at sikre, at alle medlemsstater tager passende
værktøjer i brug med henblik på at forebygge, forberede sig på og styre elkriser. Selv der hvor
markederne og systemerne fungerer godt, kan risikoen for en elkrise som et resultat af
forskellige omstændigheder (f.eks. ekstreme vejrforhold og ondsindede angreb som
eksempelvis cyberangreb samt brændstofmangel) ikke udelukkes. Dertil kommer, at
krisesituationerne, når de opstår, ofte får grænseoverskridende virkninger, da
elektricitetssystemerne er indbyrdes forbundne. Visse omstændigheder (f.eks. en
længerevarende kulde- eller hedebølge) kan påvirke adskillige medlemsstater samtidigt, og
selv hændelser, der starter lokalt, kan hurtigt få konsekvenser på tværs af grænserne.
Medlemsstaterne agerer p.t. meget forskelligt, når det drejer sig om at forebygge, forberede
sig på og styre krisesituationer. Nationale regler og praksisser er ofte udelukkende fokuseret
på den nationale kontekst uden hensyntagen til, hvad der foregår på tværs af grænserne.
Vurderingen af de nationale retlige rammer og gældende praksis rundt om i Europa har vist,
at:
(a) medlemsstaterne vurderer forskellige risici
(b) medlemsstaterne træffer forskellige foranstaltninger til forebyggelse og styring
af krisesituationer, og at sådanne foranstaltninger iværksættes på forskellige
tidspunkter1
(c) der er forskelle med hensyn til roller og ansvar, og at
(d) der ikke er nogen fælles forståelse af, hvad der udgør en krisesituation.
Desuden er der en meget begrænset informationsudveksling og gennemsigtighed i
medlemsstaternes forberedelser på og styring af elkriser. Når medlemsstaterne f.eks. indser, at
deres elektricitetssystemer vil komme under alvorligt pres i de kommende måneder, træffer de
ofte foranstaltninger sammen med deres transmissionssystemoperatører (TSO'er) uden
systematisk at informere andre herom.
Situationen skyldes huller i lovgivningen. I den eksisterende EU-lovramme (direktiv
2005/89/EF2
og 2009/72/EF3
) er der kun fastsat generelle mål for forsyningssikkerhed,
hvorfor det er op til medlemsstaterne at beslutte, hvordan de når målene. Selv om reglerne gør
det muligt for medlemsstaterne at træffe "beskyttelsesforanstaltninger" i krisesituationer,
mangler der navnlig regler for, hvordan medlemsstaterne bør forberede sig på og styre
sådanne situationer.
Den eksisterende lovgivning afspejler ikke nutidens sammenkoblede elektricitetsmarked, hvor
der er stigende risiko for, at der opstår krisesituationer, som påvirker adskillige medlemsstater
samtidigt.
1
Se analysen i "Interimsrapport om sektorundersøgelsen af kapacitetsmekanismer" (C(2016) 2107 final) og
det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager rapporten (SWD(2016) 119 final).
2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006 om foranstaltninger til fremme af
elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 22).
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for
elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55).
DA 3 DA
De problemer, der er indkredset i den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag, kan
sammenfattes som følger:
1) kriseplaner og -tiltag har fortsat et udelukkende nationalt fokus
2) der mangler informationsudveksling og gennemsigtighed, og
3) der er ingen fælles tilgang til indkredsning og vurdering af risici.
• Overensstemmelse med gældende bestemmelser på området
Forslaget til forordning supplerer bestemmelserne i den tredje pakke4
, som revideres
sideløbende. Den reviderede tredje pakke har til formål at forbedre det indre elmarkeds
funktion ved bl.a. at tillade mere fleksibilitet og begrænse anvendelsesområdet for subsidier
til støtte for tilstrækkelig produktion, herunder via en koordineret europæisk vurdering af
ressourcetilstrækkeligheden på lang sigt. Den stiler ligeledes mod at forbedre systemets
sikkerhed gennem bedre samarbejde mellem TSO'erne på regionalt niveau via oprettelse af
regionale driftscentre.
I den foreslåede forordning fastsættes det, hvad medlemsstaterne bør gøre for at forebygge og
styre krisesituationer, og hvordan de i den forbindelse bør samarbejde med hinanden. Det sker
navnlig ved at fastsætte fælles metoder for vurdering af risici, muliggøre større
sammenlignelighed og gennemsigtighed i forberedelsesfasen og under elkriser og ved at sikre,
at der selv under kriser leveres elektricitet til dem, der har størst behov. Den opstiller også en
ramme for en mere systematisk overvågning af forsyningssikkerhedsproblemerne via
elektricitetskoordinationsgruppen. Den bidrager til den reviderede tredje pakke ved at sikre, at
markedsbaserede foranstaltninger prioriteres – også i krisesituationer, og til at markederne
kan fungere så længe som muligt.
Den foreslåede forordning erstatter direktiv 2005/89/EF (direktivet om forsyningssikkerhed),
der var en meget bred ramme for de mål, som medlemsstaterne skulle nå inden for
forsyningssikkerhed, men hvis operationelle værdi var begrænset. Direktivet vil derfor blive
ophævet, ligesom det er tilfældet med visse bestemmelser i den nuværende tredje pakke
vedrørende forsyningssikkerhed, navnlig artikel 4 (ifølge hvilken medlemsstaterne skal
overvåge forsyningssikkerheden via nationale rapporter) og artikel 42 (der gør det muligt for
medlemsstaterne at træffe "beskyttelsesforanstaltninger" i tilfælde af en pludselig krise i
elsektoren) i eldirektivet5
.
De netregler og retningslinjer, der er vedtaget i henhold til artikel 6 i forordning (EF)
nr. 714/20096
, fastsætter harmoniserede principper for de drifts- og planlægningsprocesser,
der kræves for at imødegå driftsmæssige sikkerhedsproblemer i realtid. Udkastet til
forordning supplerer disse tekniske regler ved at oprette administrative og politiske
mekanismer, der skal hjælpe nationale myndigheder med at forebygge og styre
krisesituationer i samarbejde med hinanden og samtidig forhindre utidig forstyrrelse af
markedet og af TSO'ernes opgaver.
4
Den tredje elektricitetspakke består af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009
om fælles regler for det indre marked for elektricitet, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende
elektricitetsudveksling og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 713/2009 af 13. juli 2009 om
oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder.
5
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for
elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55).
6
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 714/2009 af 13. juli 2009 om betingelserne for netadgang
i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling og om ophævelse af forordning (EF) nr.
1228/2003 (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 15).
DA 4 DA
Den foreslåede forordning bygger navnlig på retningslinjerne for systemdrift7
og netreglen om
nødsituationer og genopretning8
, hvor TSO'erne kan finde de tekniske regler for sikring af
systemets sikkerhed, herunder i nødsituationer. Disse regler vil gøre det muligt for TSO'erne
at håndtere de fleste hændelser på effektiv vis, men garanterer ikke i sig selv, at
medlemsstaterne er behørigt forberedt på og kan styre større krisesituationer, især dem der
breder sig på tværs af grænserne og som ofte kræver, at der træffes politisk følsomme
afgørelser (f.eks. om afbrydelse af elforsyningen).
Den foreslåede forordning er i overensstemmelse med den eksisterende lovgivning inden for
cybersikkerhed og kritisk infrastruktur. Hvad angår cybersikkerhed fastsættes der i direktivet
om net- og informationssikkerhed, direktiv (EU) 2016/1148 (NIS-direktivet)9
, generelle
regler, mens specifikke regler som en prioritet vil blive udviklet via en netregel, jf. den
reviderede elforordning, der vil tage højde for nye risici som følge af digitaliseringen af
energisystemerne. Den foreslåede forordning supplerer NIS-direktivet ved at sikre, at
cyberhændelser bliver korrekt identificeret som en risiko, og at de foranstaltninger, der træffes
for at tackle disse hændelser, er ordentligt afspejlet i risikoberedsskabsplanerne. Den
foreslåede forordning supplerer ligeledes Rådets direktiv 2008/114/EF10
, hvori der er fastsat
en fælles procedure for identificering af europæisk kritisk infrastruktur såsom infrastrukturer
og anlæg til produktion og transmission og beskyttelse heraf mod terrorangreb og andre
fysiske risici. Den foreslåede forordning fokuserer mere bredt på, hvordan
elektricitetssystemets modstandsdygtighed sikres som et hele, og på hvordan krisesituationer
håndteres, når de opstår.
• Overensstemmelse med andre EU-politikker
Den foreslåede forordning har til formål at gennemføre energiunionens vigtigste målsætninger
som defineret i rammestrategien for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende
klimapolitik.
Den foreslåede forordning er også i overensstemmelse med EU's mål om at styrke
Energifællesskabet. Eftersom elkriser kan sprede sig ud over EU's grænser og ligeledes
omfatte landene i Energifællesskabet, bør Unionen arbejder tæt sammen med parterne i
Energifællesskabet, når den forebygger, forbereder sig på og styrer en elkrise med henblik på
at sikre effektiv krisestyring i et større europæisk område.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
I den foreslåede forordning foreslås foranstaltninger til at forebygge, forberede sig på og styre
elkriser i EU. Retsgrundlaget for denne forordning er derfor artikel 194 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
7
Kommissionens forordning (EU) …/… af XXX om fastsættelse af retningslinjer for driften af
elektricitetstransmissionssystemerne (EUT [...]).
8
Kommissionens forordning (EU) …/… af XXX om fastsættelse af netregler om elektricitetsnødsituationer og
genopretning (EUT [...]).
9
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et
højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1).
10
Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk
infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre (EUT L 345 af 23.12.2008, s. 75).
DA 5 DA
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Det anerkendes i artikel 194 i TEUF, at det er nødvendigt at have et vist niveau af
koordinering, gennemsigtighed og samarbejde, hvad angår medlemsstaternes politiske
beslutningstagning inden for forsyningssikkerhed, således at energimarkedets funktion og
forsyningssikkerheden i Unionen sikres.
Behovet for handling på EU-plan er baseret på den kendsgerning, at de nationale tilgange ikke
blot resulterer i utilstrækkelige løsninger, men at de faktisk forværrer konsekvenserne af en
krise. Desuden er krisesituationer ofte ikke begrænset til de nationale grænser og kan påvirke
adskillige medlemsstater både direkte og indirekte. Under hensyn til de potentielle
konsekvenser for forsyningssikkerheden i nabomedlemsstater og/eller de foranstaltninger, der
kan træffes for at afhjælpe eventuelle mangler, skal nationale beredskabs- og
afbødningsforanstaltninger derfor ikke kun fastsættes på nationalt niveau.
De stadigt mere indbyrdes forbundne elmarkeder i EU kræver, at
forsyningssikkerhedsforanstaltningerne er koordineret. Uden en sådan koordinering er det
sandsynligt, at nationale forsyningssikkerhedsforanstaltninger bringer forsyningssikkerheden i
andre medlemsstater eller på EU-plan i fare. Situationer som den langvarige kuldebølge i
2012 har vist, at koordinerede tiltag og solidaritet er afgørende for at sikre, at elektricitet er
tilgængelig der, hvor der er størst behov. De tiltag, der gøres i én medlemsstat, kan medføre
strømsvigt i nabolandene (f.eks. kan et lands ensidige beslutning om at indføre eksportforbud
have alvorlige negative konsekvenser for andre landes el- og gassektorer). Samtidig åbner
koordineringen mellem medlemsstaterne op for en bredere vifte af løsninger.
Potentialet for mere effektive og mindre omkostningstunge foranstaltninger som et resultat af
regional koordinering er endnu ikke fuldt udnyttet11
, hvilket er til skade for forbrugerne i EU.
• Proportionalitetsprincippet
Formålet med den foreslåede forordning er at nå et tilstrækkeligt beredskabsniveau i Europa,
øge tilliden og samarbejdet medlemsstaterne imellem og afbøde virkningerne for forbrugerne
i tilfælde af en krise. Med henblik på at nå denne målsætning indeholder forordningen fælles
regler og principper, som skal overholdes, såvel som mekanismer for grænseoverskridende
samarbejde.
Forslaget indebærer dog ikke fuldstændig harmonisering, der ville indebære, at alle
foranstaltninger blev fastsat på EU-niveau.
Regionalt samarbejde på tværs af medlemsstaterne er nødvendigt for at afhjælpe manglerne
ved det eksisterende system, hvor det frivillige samarbejde er begrænset til TSO'erne, så
problemerne kan løses på regionalt niveau.
• Valg af retsakt
Evalueringen af direktivet om elforsyningssikkerhed (der er den primære retsakt på området)
har vist, at medlemsstaternes gennemførelse af pricipper fastsat på EU-niveau, har resulteret i
et kludetæppe af forskellige nationale regler og praksisser.
En forordning er et mere passende instrument til at sikre en sammenhængende og
gennemsigtig gennemførelse af foranstaltningerne til at forebygge, forberede sig på og styre
elkriser.
11
EU's eksisterende makroregionale strategier og det europæiske territoriale samarbejde øger det regionale
samarbejde mellem medlemsstaterne, men dette regionale samarbejde omfatter imidlertid ikke forebyggelse
og styring af elkriser.
DA 6 DA
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Kommissionen har evalueret direktivet om elforsyningssikkerhed ved at undersøge dets
resultater ud fra fem kriterier: relevans, effektivitet, lønsomhed, sammenhæng og EU-
merværdi. Resultaterne af evalueringen er afspejlet i konsekvensanalysens
problemformulering. Hovedkonklusionerne kan sammenfattes således:
– Direktivet har vist sig ineffektivt med hensyn til at nå sine mål, navnlig målet om at
bidrage til bedre forsyningssikkerhed i Europa. Visse af direktivets bestemmelser er
blevet overhalet af den efterfølgende lovgivning (især den tredje pakke og TEN-E-
forordningen12
). Samtidig er der stadig huller i lovgivningen, især når det kommer til
at forebygge og forvalte krisesituationer.
– Indgriben i henhold til direktivet er ikke længere relevant, eftersom dets
bestemmelser ikke længere stemmer overens med de udfordringer for
forsyningssikkerhed, vi står over for i dag. Fordi elektricitetssystemerne i stigende
grad er indbyrdes forbundne, er de rent nationale tilgange ikke længere
hensigtsmæssige.
– Direktivets merværdi har været meget begrænset, da det opstiller en generel ramme,
men i det store hele har ladet det være op til medlemsstaterne selv at fastsætte egne
standarder for forsyningssikkerhed.
• Høring af interesserede parter
En offentlig høring om risikoberedskabet inden for forsyningssikkerhed (som løb fra den
15. juli til den 9. oktober 2015) gav 75 svar fra bl.a. offentlige myndigheder, internationale
organisationer (Det Internationale Energiagentur), europæiske organer (Agenturet for
Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og det europæiske net af
elektricitetstransmissionssystemoperatører (ENTSO-E)) og de mest relevante interessenter
(virksomheder og sammenslutninger). Målet var at indsamle interessenternes syn på, hvordan
medlemsstaterne bør forberede sig og samarbejde med andre. Det skete med henblik på at
indkredse og håndtere risici i forbindelse med elforsyningssikkerhed. De vigtigste resultater af
høringen og de modtagne svar er opsummeret nedenfor og er ligeledes tilgængelige på
Kommissionens websted13
. De forskellige løsningsmodeller er afspejlet i
konsekvensanalysen.
Høringen viste, at størstedelen af respondenterne (virksomheder, sammenslutninger og
regeringer) er af den holdning, at den eksisterende lovramme (direktivet om
forsyningssikkerhed) ikke er tilstrækkelig til at kunne håndtere den indbyrdes afhængighed
ved et integreret europæisk elmarked.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Den foreslåede forordning og konsekvensanalysen blev udarbejdet på grundlag af en stor
mængde materiale (se fodnotehenvisningerne i konsekvensanalysen). I forbindelse med
12
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2003 af 17. april 2013 om retningslinjer for den
transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af
forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009 (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).
13
https://ec.europa.eu/energy/en/consultations/public-consultation-risk-preparedness-area-security-electricity-
supply
DA 7 DA
konsekvensanalysen blev der også foretaget en revision af de eksisterende nationale regler og
praksisser med hensyn til risikoberedskab inden for elforsyningssikkerhed14
.
I udarbejdelsesfasen blev adskillige af forslagets aspekter drøftet med medlemsstaterne og de
relevante interessenter inden for rammerne af Det Europæiske Reguleringsforum for
Elektricitet (afholdt den 3.-4. marts 2016) og elektricitetskoordinationsgruppen (den
16. november 2015 og den 3. maj 2016).
• Konsekvensanalyse
Alle de foreslåede foranstaltninger støttes af konsekvensanalysen.
Udvalget for Forskriftskontrol afgav positiv en udtalelse den 4. november 2016.
Konsekvensanalysen behandler fire politiske løsningsmodeller:
0+ Forbedret gennemførelse/håndhævelse (ikke-lovgivningsmæssig tilgang)
1. Minimumsregler gennemføres af medlemsstaterne
2. Minimumsregler gennemføres af medlemsstaterne, plus regionalt samarbejde, og
3. Fuldstændig harmonisering og beslutningstagning på regionalt niveau.
Løsning 0+ blev ikke undersøgt yderligere, fordi bedre gennemførelse og håndhævelse vil
være forgæves, eftersom den eksisterende lovramme udelukkende fastsætter generelle
principper og giver medlemsstaterne meget frie hænder med hensyn til, hvordan de vil
gennemføre dem.
I løsning 1 er målet at skabe større sammenlignelighed og gennemsigtighed på tværs af
medlemsstaterne hvad angår risikoberedskab, men der tages ikke hånd om behovet for at øge
det grænseoverskridende samarbejde.
I løsning 2 tages der fat på manglerne ved løsning 1, og der fremlægges en mere effektiv
løsningspakke. Det er navnlig regionalt koordinerede planer, der sikrer, at risici identificeres
på regionalt niveau, og at der vedtages sammenhængende foranstaltninger for at forebygge og
styre krisesituationer.
Løsning 3 er en meget indgribende tilgang, hvor formålet er at tage hånd om potentielle risici
gennem fuld harmonisering af principperne, ligesom der foreskrives specifikke løsninger.
Løsning 2 er den foretrukne løsning.
Følgende virkninger blev taget i betragtning i undersøgelsen af løsning 2:
1. Økonomiske konsekvenser
Det konkluderes i analysen, at løsning 2 vil give et bedre kriseberedskab til lavere
omkostninger gennem øget regional koordinering. Resultater af simuleringer15
viser, at
velintegrerede markeder og regional koordinering i perioder med ekstreme vejrforhold er
afgørende for håndteringen af de perioder, hvor systemet er belastet (stor efterspørgsel),
ligesom det er med til at minimere sandsynligheden for en afbrydelse af elforsyningen.
Vigtigst af alt tager en national tilgang ikke højde for de bidrag, nabolandene kan yde i en
krisesituation, mens en regional tilgang omvendt resulterer i bedre brug af kraftværker og en
mere sandsynlig undgåelse af belastningstab. Dette måles ved hjælp af
14
https://ec.europa.eu/energy/sites/ener/files/documents/DG%20ENER%20Risk%20preparedness%20fin
al%20report%20May2016.pdf
15
Artelys (2016): Study S16: Analysis revenue related risks for power producers. Artelys (2016): Study
S4: Generation and System Adequacy Analysis.
DA 8 DA
forsyningssikkerhedsindikatoren "forventet ikke-forsynet energi" ("expected energy non-
served" (EENS)), som er den elektricitet, der ikke kan leveres til forbrugerne på grund af
strømsvigt, udtrykt som en procentsats af den årlige efterspørgsel. Når medlemsstaterne
samarbejder, falder denne procentsats markant (den forventede ikke-forsynede energi går fra
0,36 % i et scenarie uden samarbejde til 0,02 %, når regionalt samarbejde finder sted).
Forbedret koordinering vil reducere systemets samlede omkostninger, hvilket kan have en
positiv indvirkning på priserne for forbrugerne. Mangel på koordinering med hensyn til
forebyggelse og styring af krisesituationer vil til gengæld medføre betydelige
alternativomkostninger. En nylig undersøgelse har vist, at integreringen af det europæiske
elmarked kan medføre betydelige fordele (i størrelsesordenen 12,5 - 40 mia. EUR i tiden frem
til 2030). Dette beløb vil dog blive reduceret med mellem 3 og 7,5 mia. EUR, hvis
medlemsstaterne går deres egne veje, når de søger at nå målene for elektricitetsforsyning16
.
2. Hvem vil blive påvirket og hvordan?
Løsning 2 vil have en positiv virkning på samfundet som helhed og på elforbrugerne i
særdeleshed, eftersom den hjælper med at forebygge krisesituationer og unødvendige og
uforholdsmæssige strømafbrydelser. Kriseforebyggelse og -styring vil blive gjort endnu mere
effektiv ved at kræve, at medlemsstaterne samarbejder effektivt, og ved at indføre værktøjer
til overvågning af forsyningssikkerheden via elektricitetskoordinationsgruppen.
Foranstaltningerne vil have en positiv indvirkning på erhvervslivet, da der vil være en meget
større grad af gennemsigtighed og sammenlignelighed med hensyn til, hvordan
medlemsstaterne forbereder sig på og har til hensigt at styre krisesituationer. Dette vil øge den
juridiske sikkerhed for investorer, elproducenter og elbørser, men også for TSO'ernes
håndtering af kortvarige krisesituationer.
Blandt interessenterne vil de mest påvirkede være de kompetente myndigheder (f.eks.
ministerier, nationale tilsynsmyndigheder) som aktører med ansvar for udarbejdelsen af
risikoberedskabsplanerne (se nedenstående vurdering af virkningerne for de offentlige
myndigheder).
• Målrettet regulering og forenkling
Forslaget vil i begrænset omfang kunne øge den administrative byrde. De nationale
myndigheder vil navnlig på forhånd skulle nå til enighed om en del af deres
risikoberedskabsplan på regionalt niveau. Erfaringen viser imidlertid, at en mere regional
tilgang til risikovurdering og beredskab er teknisk og juridisk gennemførlig, og at den har
betydelige fordele for forbrugerne og økonomien som helhed. Eftersom de regionale dele af
planerne i praksis vil blive udarbejdet af regionale koordinationscentre mellem TSO'erne, vil
den samlede ekstra byrde for medlemsstaternes administrationer være begrænset og klart
opvejet af de praktiske fordele ved et sådant samarbejde17
.
Et øget regionalt samarbejde vil også gøre det muligt for medlemsstaterne at skabe synergier,
lære af hinanden og sammen udvikle bedste praksis, hvilket med tiden bør mindske de
administrative virkninger.
16
Benefits of an integrated European energy market (2013), BOOZ&CO.
17
De nordiske TSO'er, tilsynsmyndigheder og energimyndigheder samarbejder via Nordic Contingency
Planning and Crisis Management Forum (NordBER). Der er tale om informationsudveksling, fælles
arbejdsgrupper og beredskabsplanlægning for den samlede nordiske elsektor, der supplerer det nationale
beredskabsarbejde og TSO'ernes samarbejde (www.nordber.org).
DA 9 DA
Europæiske aktører som eksempelvis Kommissionen og ENTSO-E vil bistå med vejledning
og fremme arbejdet med risikoberedskabet og -styringen. Dette vil ligeledes bidrage til at
reducere virkningerne på medlemsstaterne.
Der oprettes ikke noget nyt organ, og de eksisterende forpligtelser ensrettes.
Elektricitetskoordinationsgruppen er f.eks. et eksisterende organ, der allerede mødes
regelmæssigt. Hensigten er at gøre gruppen mere effektivt ved at give den specifikke opgaver.
Derudover vil de nationale rapporteringsforpligtelser blive reduceret (f.eks. gennem
ophævelsen af forpligtelsen i artikel 4 i eldirektivet), og rapportering på EU-plan vil finde sted
i forbindelse med eksisterende rapporter og rapporteringsforpligtelser (f.eks. ACER's årlige
rapport om overvågning af de indre markeder for elektricitet og naturgas).
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslagets eneste budgetmæssige virkning vedrører ressourcerne for Agenturet for
Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER). Virkningen er beskrevet i den
finansieringsoversigt, der ledsager det parallelle forslag fra Kommissionen om omarbejdning
af forordningen om oprettelse af ACER.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Kommissionen vil overvåge medlemsstaternes gennemførelse af foranstaltningerne i den
foreslåede forordning. Den vil, hvor det er nødvendigt, tilbyde sin hjælp til at foretage de
nødvendige ændringer i deres nationale lovgivning og afholde workshops med samtlige
medlemsstater (f.eks. via elektricitetskoordinationsgruppen) eller bilaterale møder om
udarbejdelse af risikoberedsskabsplaner. Hvis en medlemsstat ikke opfylder sine forpligtelser
om gennemførelse af EU-lovgivningen, og hvis det er nødvendigt, indleder Kommissionen
den procedure, der er fastsat i artikel 258 i TEUF.
Kommissionen vil ligeledes løbende overvåge forsyningssikkerheden i EU i samarbejde med
elektricitetskoordinationsgruppen.
• Detaljeret redegørelse for forslagets bestemmelser
Den foreslåede forordning omfatter følgende:
1. Fælles regler og forebyggelse af kriser og værktøjer til sikring af
grænseoverskridende samarbejde:
 Medlemsstaterne bør udpege en kompetent myndighed, der skal have ansvaret for at
udføre de opgaver, der er fastsat i forordningen, navnlig udarbejdelse af
risikoberedskabsplanen.
 Medlemsstaterne skal efter høring af interessenterne udarbejde
risikoberedskabsplaner for at sikre maksimal forberedelse på elkriser og en effektiv
håndtering af sådanne situationer, hvis de opstår. Planerne bør udarbejdes på
grundlag af de elkrisescenarier, som henholdsvis ENTSO-E og medlemsstaterne har
opstillet, ligesom de bør indeholde de planlagte eller trufne foranstaltninger til
forebyggelse eller afbødning af scenarierne.
 Før en plan vedtages, bør den kompetente myndighed fremlægge et udkast til høring
for de kompetente myndigheder i regionen og for elektricitetskoordinationsgruppen.
Efter høringen bør den endelige plan sendes til Kommissionen og offentliggøres og
DA 10 DA
ajourføres hvert tredje år, medmindre omstændighederne nødvendiggør hyppigere
ajourføring.
 Planerne bør bestå af to dele med henholdsvis de nationale foranstaltninger og de
koordinerede foranstaltninger aftalt mellem medlemsstaterne i hver region. De skal
tage højde for den enkelte medlemsstats særlige karakteristika og klart definere de
kompetente myndigheders roller og ansvarsområder.
 Alle foranstaltninger omfattet af planerne skal være klart definerede, gennemsigtige,
forholdsmæssige, ikke-diskriminerende og verificerbare. De må ikke bringe
elforsyningssikkerheden i andre medlemsstater eller i Unionen som helhed i fare.
 Planerne bør indeholde foranstaltninger, der sikrer, at samtidige krisesituationer
bliver korrekt forebygget og styret. De skal aftales i en regional kontekst og som
minimum indeholde:
(a) udpegningen af en regional kriseleder eller et krisehold
(b) mekanismer til deling, udveksling af information og samarbejde inden for en
region
(c) foranstaltninger til afhjælpning af en krise, herunder samtidige krisesituationer
(f.eks. regionale planer for belastningsreduktion eller andre planer for gensidig
bistand)
(d) enhver ordning for kompensation af omkostninger, der er knyttet til
bistandsordningerne, og
(e) procedurer for gennemførelse af årlige tests af planerne.
2. Styring af elkriser:
 Ifølge forordningen skal medlemsstaterne i tilfælde af en elkrise straks underrette de
omkringliggende medlemsstater og Kommissionen. De skal ligeledes fremlægge
oplysninger om årsagerne til krisen, de trufne og planlagte foranstaltninger til
afbødning af krisen samt det mulige behov for bistand fra andre medlemsstater.
 Medlemsstaterne skal informere Kommissionen og
elektricitetskoordinationsgruppen, hvis de er i besiddelse af specifikke, alvorlige og
pålidelige oplysninger om, at der kan opstå en hændelse, som sandsynligvis kan
resultere i en betydelig forringelse af elforsyningen.
 Medlemsstaterne skal samarbejde i en solidarisk ånd om at forberede sig på og styre
elkriser med henblik på at sikre, at der – mod kompensation – leveres elektricitet der,
hvor behovet er størst.
 I tilfælde af en elkrise skal medlemsstaterne fuldt ud overholde EU's regler for det
indre elmarked. Ikke-markedsbaserede foranstaltninger kan kun bruges som en sidste
udvej og skal være nødvendige, forholdsmæssige, ikke-diskriminerende og
midlertidige.
3. Forsyningssikkerhedsindikatorer og risikovurderinger:
 Forslaget kræver, at ENTSO-E udvikler en metode til opstilling af elkrisescenarier på
regionalt niveau under hensyntagen til følgende risici som minimum:
(a) sjældne og ekstreme naturfarer
DA 11 DA
(b) uheld, der går ud over N-1-sikkerhedskriteriet18
(c) betydelige farer som eksempelvis brændstofmangel, og
(d) ondsindede angreb.
 I udarbejdelsen af risikoberedskabsplanen skal ENTSO-E og medlemsstaterne bruge
denne metode til at udpege de mest relevante krisescenarier.
 ENTSO-E bør ligeledes udvikle en metode til vurdering af tilstrækkeligheden på kort
sigt, navnlig prognoser for sæsonbestemt tilstrækkelighed såvel som ugentlige og
daglige prognoser for produktionens tilstrækkelighed. Når den er godkendt af ACER,
bør metoden anvendes af medlemsstaterne og ENTSO-E i deres vurderinger af
tilstrækkeligheden på kort sigt. Vurderingen af tilstrækkeligheden på kort sigt
supplerer den vurdering af ressourcetilstrækkeligheden på lang sigt, som er foreslået
i den reviderede elforordning, og som sikrer en koordineret europæisk
tilstrækkelighedsvurdering for at vurdere behovet for kapacitetsmekanismer.
4. Overvågning og evaluering:
 For at sikre gennemsigtighed efter en elkrise bør de berørte medlemsstater udføre en
efterfølgende evaluering af krisen og dens virkninger.
 Forslaget indebærer systematisk overvågning af forsyningssikkerheden i EU via
elektricitetskoordinationsgruppen.
18
Ifølge retningslinjerne for drift af elektricitetstransmissionssystemer er "(N-1)-kriteriet" den regel,
ifølge hvilken de elementer, der stadig er i drift inden for en TSO's systemområde efter forekomsten af
et udfald, kan tilpasse sig den nye driftssituation uden at overskride de driftsmæssige
sikkerhedsgrænser.
DA 12 DA
2016/0377 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om risikoberedskab i elsektoren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg19
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget20
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Elsektoren i Unionen er ved at undergå en gennemgribende forandring, der er
karakteriseret ved mere decentraliserede markeder med flere aktører, mere indbyrdes
forbundne systemer og en højere andel af vedvarende energi. Direktiv xxx/forordning
xxx [henvisning til det foreslåede eldirektiv og den foreslåede elforordning] sigter
derfor mod at opgradere den lovramme, der styrer Unionens indre elmarked, med
henblik på at sikre, at markederne og nettene fungere mere optimalt til gavn for
virksomheder og forbrugere.
(2) Velfungerende markeder og systemer er den bedste garanti for forsyningssikkerhed.
Selv der hvor markederne og systemerne fungerer godt, kan risikoen for en elkrise
(som resultat af f.eks. ekstreme vejrforhold, ondsindede angreb eller brændstofmangel)
dog ikke udelukkes. Krisesituationerne har ofte konsekvenser ud over de nationale
grænser. Selv der, hvor hændelserne starter lokalt, kan de hurtigt få konsekvenser på
tværs af grænserne. Visse ekstreme omstændigheder som f.eks. kuldebølger,
hedebølger eller cyberangreb kan påvirke hele regioner samtidigt.
(3) Med indbyrdes forbundne elmarkeder og -systemer kan kriseforebyggelse og -styring
ikke betragtes som et rent nationalt anliggende. Der er brug for en fælles ramme for
regler og koordinerede procedurer med henblik på at sikre, at medlemsstaterne og
andre aktører samarbejder effektivt på tværs af grænserne og i en ånd af
gennemsigtighed og solidaritet.
(4) I Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2005/89/EF21
er de nødvendige
foranstaltninger, som medlemsstaterne bør træffe for generelt at sikre
19
EUT C af , s. .
20
EUT C af , s. .
21
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/89/EF af 18. januar 2006 om foranstaltninger til fremme
af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 22).
DA 13 DA
forsyningssikkerheden, fastsat. Bestemmelserne i nævnte direktiv er i høj grad blevet
afløst af efterfølgende lovgivning, navnlig om hvordan markederne bør være
organiseret for at sikre, at tilstrækkelig kapacitet er til rådighed, hvordan
transmissionssystemoperatørerne bør samarbejde for at garantere systemernes
stabilitet22
, samt behovet for at sikre, at der er passende infrastruktur til stede23
.
Nærværende forordning omhandler kriseforebyggelse og krisestyring i elsektoren.
(5) Retningslinjerne for systemdrift24
og netreglen om nødsituationer og genopretning25
udgør et detaljeret regelsæt for, hvorledes transmissionssystemoperatørerne og andre
relevante aktører bør agere og samarbejde for at sikre systemets sikkerhed. Disse
tekniske regler bør sikre, at de fleste elektricitetshændelser håndteres effektivt på
driftsniveau. Denne forordning fokuserer på elkriser, som har et langt større omfang
og større konsekvenser. Den fastsætter, hvad medlemsstaterne bør gøre for at
forebygge sådanne situationer, og hvilke foranstaltninger, de kan træffe, i fald reglerne
om systemdrift i sig selv ikke længere er nok. Selv i krisesituationer bør reglerne om
systemdrift dog fortsat overholdes fuldt ud.
(6) Denne forordning fastsætter en fælles regelramme for, hvordan elkriser forebygges,
forberedes og styres, og skaber således større gennemsigtighed både i
forberedelsesfasen og under en elkrise, ligesom det sikres, at der selv i en
krisesituation bliver leveret elektricitet der, hvor behovet er størst. Det kræves, at
medlemsstaterne samarbejder på regionalt niveau i en solidarisk ånd. Den opstiller
også en ramme for en mere effektiv overvågning af forsyningssikkerheden i Europa
via elektricitetskoordinationsgruppen. Dette bør resultere i bedre risikoberedskab til
lavere omkostninger. Den bør ligeledes styrke det indre energimarked ved at øge
tilliden rundt omkring i medlemsstaterne og udelukke uhensigtsmæssige offentlige
indgreb i krisesituationer, navnlig ved at undgå utidig indskrænkning af
grænseoverskridende strømme.
(7) I direktivet om net- og informationssikkerhed (NIS-direktivet)26
er der fastsat
generelle regler, mens specifikke regler om cybersikkerhed vil blive udviklet via en
netregel, jf. [den foreslåede elforordning]. Denne forordning supplerer NIS-direktivet
ved at sikre, at cyberhændelser bliver korrekt identificeret som en risiko, og at de
foranstaltninger, der træffes for at tackle disse hændelser, er ordentligt afspejlet i
risikoberedsskabsplanerne.
(8) I Rådets direktiv 2008/114/EF27
fastsættes en proces med henblik på at forbedre
sikkerheden for identificerede kritiske europæiske infrastrukturer, herunder visse
elektricitetsinfrastrukturer i Unionen. Med direktiv 2008/114/EF og denne forordning
bidrages der til at skabe en helhedsorienteret tilgang til Unionens
energiforsyningssikkerhed.
22
Henvisning til den reviderede tredje pakke.
23
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for
den transeuropæiske energiinfrastruktur (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 39).
24
Kommissionens forordning (EU) …/… af XXX om fastsættelse af retningslinjer for driften af
elektricitetstransmissionssystemerne (EUT [...]).
25
Kommissionens forordning (EU) …/… af XXX om fastsættelse af netregler om
elektricitetsnødsituationer og genopretning (EUT [...]).
26
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal
sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af
19.7.2016, s. 1).
27
Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk
infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre (EUT L 345 af 23.12.2008, s. 75).
DA 14 DA
(9) I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU28
om en EU-
civilbeskyttelsesmekanisme er der fastsat krav til medlemsstaterne om hvert tredje år
at udvikle risikovurderinger på nationalt eller relevant subnationalt plan samt udvikle
og tilpasse deres katastroferisikostyring. Nærværende forordnings specifikke tiltag
vedrørende forebyggelse, beredskab og planlægning bør stemme overens med de
bredere, nationale risikovurderinger, der kræves i henhold til afgørelse
nr. 1313/2013/EU.
(10) For at fremme forebyggelse, informationsudveksling og efterfølgende evaluering af
kriser skal medlemsstaterne udpege en kompetent myndighed som kontaktpunkt. Det
kan være en ny eller eksisterende enhed.
(11) En fælles tilgang til kriseforebyggelse og -styring kræver først og fremmest, at
medlemsstaterne bruger samme metoder og definitioner, når de indkredser risici
vedrørende forsyningssikkerheden, og at de er i stand til at foretage en effektiv
sammenligning af, hvor godt de og deres naboer klarer sig på området. Forordningen
identificerer to indikatorer for overvågning af elforsyningssikkerheden i Unionen:
"forventet ikke-forsynet energi" (EENS) udtrykt i GWh/år og "loss-of-load-
sandsynlighed" ("loss of load expectation" (LOLE)) udtrykt i timer pr. år. Disse
indikatorer er del af den europæiske vurdering af ressourcetilstrækkeligheden, som
foretages af det europæiske net af elektricitetstransmissionssystemoperatører
(ENTSO-E) i henhold til [artikel 19 i den foreslåede elforordning].
Elektricitetskoordinationsgruppen skal baseret på resultaterne af indikatorerne foretage
regelmæssig overvågning af forsyningssikkerheden. Agenturet for Samarbejde mellem
Energireguleringsmyndigheder ("agenturet") bør også anvende disse indikatorer, når
det rapporterer om medlemsstaternes resultater inden for forsyningssikkerhed i sin
årlige overvågningsrapport om elmarkedet, jf. [artikel 16 i den foreslåede ACER-
forordning].
(12) Med henblik på at sikre sammenhæng mellem risikovurderinger, der bygger på tillid
mellem medlemsstaterne i en krisesituation, er der brug for en fælles tilgang til
identificering af risikoscenarierne. ENTSO-E bør følgelig i samarbejde med agenturet
udvikle en fælles metode til risikoidentificering, hvor ENTSO-E foreslår metoden, og
agenturet godkender den.
(13) ENTSO-E bør på grundlag af denne fælles metode jævnligt opstille og ajourføre
regionale krisescenarier og identificere de mest relevante risici for hver region såsom
ekstreme vejrforhold, naturkatastrofer, brændstofmangel eller ondsindede angreb. Når
krisescenariet med gasmangel overvejes, bør risikoen for afbrydelse af gasforsyningen
vurderes med udgangspunkt i de scenarier for forsynings- og infrastrukturafbrydelser,
der er opstillet af det europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas i
henhold til artikel 6, stk. 6 i forordningen om gasforsyningssikkerhed [den foreslåede
forordning om gasforsyningssikkerhed]. På den baggrund skal medlemsstaterne i
princippet hvert tredje år opstille og ajourføre deres nationale krisescenarier.
Scenarierne skal danne grundlag for risikoberedskabsplaner. Medlemsstaterne bør ved
indkredsning af risici på nationalt niveau også beskrive de mulige risici, de ser i
forbindelse med ejerskabet af den infrastruktur, der er relevant for
forsyningssikkerheden, og de foranstaltninger der i givet fald er truffet for at afbøde
sådanne risici (såsom generel eller sektorspecifik lovgivning om
28
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-
civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 24).
DA 15 DA
investeringsscreening, særlige rettigheder for bestemte andelshavere osv.) med en
angivelse af, hvorfor disse foranstaltninger set fra deres synspunkt er berettigede.
(14) En regional tilgang til opstilling af risikoscenarier og udvikling af forebyggende og
afbødende foranstaltninger bør generere betydelige fordele for så vidt angår
foranstaltningernes effektivitet og optimering af ressourcerne. I en samtidig elkrise
sikrer en koordineret og på forhånd aftalt tilgang desuden en konsekvent reaktion og
reducerer risikoen for den slags negativt afsmittende virkninger, som rent nationale
tilgange kan have for nabomedlemsstaterne. I nærværende forordning kræves følgelig,
at medlemsstaterne samarbejder i en regional kontekst.
(15) Som det fremgår af [den foreslåede elforordning] bør de regionale driftscentre
regelmæssigt vurdere relevante risici, da det er dem, der er betroet den operationelle
styring af sådanne situationer. For at sikre, at de kan udføre deres opgaver på effektiv
vis og agere i tæt samarbejde med de relevante nationale myndigheder med henblik på
at forebygge og afbøde hændelser i større målestok, bør det regionale samarbejde i
henhold til denne forordning bygge på de regionale samarbejdsstrukturer, der
anvendes på teknisk niveau, nemlig i de grupper af medlemsstater, som deler samme
regionale driftscentre.
(16) Den [foreslåede elforordning] foreskriver anvendelsen af en fælles metode til en
europæisk vurdering af ressourcetilstrækkeligheden på mellemlang til lang sigt (for det
kommende år til 10 år frem i tiden) med henblik på at sikre, at medlemsstaternes
beslutninger om mulige investeringsbehov træffes på et gennemsigtige og fælles aftalt
grundlag. Denne vurdering har et andet formål end de vurderinger af
ressourcetilstrækkeligheden på kort sigt, som anvendes til at påvise mulige
tilstrækkelighedsproblemer inden for en kort tidsramme, navnlig sæsonbetingede
prognoser (seks måneder frem i tiden) og vurderinger af tilstrækkeligheden på dags-
og ugebasis. Hvad angår vurderinger på kort sigt er der behov for en fælles tilgang til
den måde, hvorpå mulige tilstrækkelighedsproblemer påvises. ENTSO-E skal
udarbejde vinter- og sommerprognoser for at advare medlemsstaterne og
transmissionssystemoperatørerne om risici i forbindelse med forsyningssikkerheden,
der vil kunne opstå i de kommende seks måneder. For at blive bedre bør prognoserne
være baseret på en fælles sandsynlighedsbaseret metode foreslået af ENTSO-E og
godkendt af agenturet. For at styrke den regionale tilgang til risikovurdering bør
ENTSO-E være i stand til at uddelegere opgaver relateret til de sæsonbestemte
prognoser til de regionale driftscentre.
(17) Transmissionssystemoperatørerne og de regionale driftscentre bør anvende denne
metode til udarbejdelse af sæsonbestemte prognoser, når de udfører andre former for
risikovurderinger på kort sigt, især de ugentlige og daglige prognoser for
produktionens tilstrækkelighed, der er fastsat i Kommissionens forordning om
fastsættelse af retningslinjer for driften af elektricitetstransmissionssystemerne.
(18) Med henblik på at sikre en fælles tilgang til kriseforebyggelse og -styring skal den
kompetente myndighed i hver medlemsstat efter høring af interessenterne udarbejde en
risikoberedskabsplan. Planerne skal beskrive effektive, forholdsmæssige og ikke-
diskriminerende foranstaltninger, der dækker alle opstillede risikoscenarier. Planerne
skal give gennemsigtighed, især hvad angår de betingelser, under hvilke der kan
træffes foranstaltninger for at afbøde krisesituationer. Alle planlagte ikke-
markedsforanstaltninger skal overholde de i denne forordning fastsatte regler.
(19) Planerne bør bestå af to dele med henholdsvis nationale foranstaltninger og regionale
foranstaltninger aftalt mellem medlemsstaterne i regionen. Regionale foranstaltninger
DA 16 DA
er nødvendige, navnlig i tilfælde af samtidige kriser, så en koordineret og på forhånd
aftalt tilgang sikrer en konsekvent reaktion og reducerer risikoen for negative
afsmittende virkninger. Planerne skal tage højde for medlemsstatens særlige
karakteristika og klart definere de kompetente myndigheders roller og ansvarsområder.
De nationale foranstaltninger bør tage fuldt hensyn til de aftalte regionale
foranstaltninger og drage fuld fordel af de muligheder, som regionalt samarbejde
giver. Planerne bør have teknisk og operationel karakter, idet deres formål er at
medvirke til at forhindre, at en elkrise opstår eller eskalerer, og at konsekvenserne af
en sådan krise afbødes.
(20) Planerne bør ajourføres regelmæssigt. For at sikre, at planerne altid er ajourførte og
effektive bør hver region organisere årlige simulationer i samarbejde med de regionale
driftscentre for at teste deres egnethed.
(21) Modeller bør lette udarbejdelsen af planerne og høringen af andre medlemsstater i den
pågældende region og elektricitetskoordinationsgruppen. Høringer inden for regionen
og via elektricitetskoordinationsgruppen bør sikre, at foranstaltninger truffet i en
medlemsstat eller region ikke bringer forsyningssikkerheden i andre medlemsstater
eller regioner i fare.
(22) Informationsudveksling i tilfælde af en krisesituation er afgørende for at sikre en
koordineret indsats og målrettet bistand. Denne forordning forpligter derfor
medlemsstaterne til i tilfælde af en elkrise straks at underrette de omkringliggende
medlemsstater og Kommissionen. De bør ligeledes fremlægge oplysninger om
årsagerne til krisen, de trufne og planlagte foranstaltninger til afbødning af krisen samt
det mulige behov for bistand fra andre medlemsstater. I tilfælde, hvor denne bistand
går længere end forsyningssikkerheden, bør Unionens civilbeskyttelsesmekanisme
forblive den gældende lovramme.
(23) Det er vigtigt at lette kommunikationen og det gensidige kendskab mellem
medlemsstaterne, når de er i besiddelse af specifikke, alvorlige og pålidelige
oplysninger om, at der kan opstå en hændelse, som sandsynligvis kan resultere i en
betydelig forringelse af elforsyningen. Under sådanne omstændigheder bør
medlemsstaterne straks underrette Kommissionen og
elektricitetskoordinationsgruppen og fremlægge oplysninger om årsagerne til
forringelsen, de planlagte foranstaltninger til forebyggelse af en elkrise samt det
mulige behov for bistand fra andre medlemsstater.
(24) I tilfælde af en elkrise bør medlemsstaterne bistå hinanden i en solidarisk ånd og sikre,
at der leveres elektricitet til dem, der har størst behov. Samarbejdet bør være baseret
på forhånd aftalte foranstaltninger, der er fastsat i risikoberedskabsplanerne.
Medlemsstaterne bør, når de enes om at samarbejde, tage højde for sociale og
økonomiske faktorer, herunder borgernes sikkerhed, og for proportionalitet. De
opfordres til at dele bedste praksis og til at bruge elektricitetskoordinationsgruppen
som diskussionsplatform med henblik på at finde tilgængelige løsninger på samarbejde
og solidaritetsordninger, herunder kompensationsmekanismer. Kommissionen kan
bistå ved udarbejdelsen af de regionalt koordinerede foranstaltninger i den pågældende
region.
(25) Denne forordning bør gøre det muligt for elselskaber og kunder at have tillid til
markedsmekanismerne som fastlagt i [det foreslåede eldirektiv og den foreslåede
elforordning] så længe som muligt, når elkriser opstår. Regler for det indre marked og
regler om systemdrift bør overholdes selv i krisesituationer. Det betyder, at ikke-
markedsforanstaltninger såsom tvungen forbrugsaflastning eller tilvejebringelse af
DA 17 DA
ekstra forsyninger uden for de normale markedsvilkår udelukkende bør træffes som en
sidste udvej, når alle markedets øvrige muligheder er udtømt. Tvungen
forbrugsaflastning kan derfor kun indføres, når alle andre muligheder for frivillig
forbrugsaflastning er udtømt. Dertil kommer, at alle ikke-markedsforanstaltninger bør
være nødvendige, forholdsmæssige, ikke-diskriminerende og midlertidige.
(26) For at sikre gennemsigtighed efter en elkrise bør de berørte medlemsstater udføre en
efterfølgende evaluering af krisen og dens virkninger ved at inddrage den nationale
tilsynsmyndighed i det nødvendige omfang. En sådan evaluering bør bl.a. tage højde
for effektiviteten og proportionaliteten ved de trufne foranstaltninger såvel som for de
økonomiske omkostninger. Den bør også omfatte grænseoverskridende overvejelser
om f.eks. foranstaltningernes virkninger på andre medlemsstater og omfanget af den
bistand, der modtages fra disse lande.
(27) Forpligtelserne til gennemsigtighed bør sikre, at alle foranstaltninger, der træffes for at
forebygge eller styre krisesituationer, overholder reglerne for det indre marked og er i
overensstemmelse med de principper om samarbejde og solidaritet, der er
energiunionens fundament.
(28) Elektricitetskoordinationsgruppen blev oprettet i 2012 som et forum for
informationsudveksling og samarbejde mellem medlemsstaterne, navnlig inden for
forsyningssikkerhedsområdet29
. Gruppens rolle styrkes ved denne forordning.
Gruppen bør udføre specifikke opgaver, navnlig i forbindelse med udarbejdelsen af
risikoberedskabsplaner, og den vil spille en fremtrædende rolle i overvågningen af
medlemsstaternes resultater inden for forsyningssikkerhedsområdet og i udviklingen af
bedste praksis på baggrund heraf.
(29) En elkrise kan strække sig ud over Unionens grænser og ligeledes omfatte landene i
Energifællesskabet. For at sikre effektiv krisestyring ved grænserne mellem
medlemsstaterne og de kontraherende parter bør Unionen arbejde tæt sammen med
parterne i Energifællesskabet om at forebygge, forberede sig på og styre elkriser.
(30) For at sikre en hurtig reaktion fra Unionen på ændrede omstændigheder med hensyn til
risikoberedskab i elsektoren bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til
Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde, for så vidt angår ændringer af modeller for
risikoberedskabsplaner. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører
relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau.
Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede
retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante
dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(31) Medlemsstater, der handler på egen hånd, kan ikke i tilstrækkelig grad opfylde målet
med denne forordning, dvs. garantere det mest effektive og virkningsfulde
risikoberedskab i Unionen. På grund af foranstaltningens omfang eller virkninger kan
målet bedre nås på EU-niveau. Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske
Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(32) Direktiv 2005/89/EF bør ophæves —
29
Kommissionens afgørelse af 15. november 2012 om oprettelse af elektricitetskoordinationsgruppen
(2012/C 353/02) (EUT C 353 af 17.11.2012, s. 2).
DA 18 DA
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Kapitel I
Generelle bestemmelser
Artikel 1
Genstand
I denne forordning fastsættes regler for samarbejdet mellem medlemsstaterne med henblik på
at forebygge, forberede sig på og styre elkriser i en ånd af solidaritet og gennemsigtighed og
under fuldt hensyn til kravene på et konkurrenceorienteret indre marked for elektricitet.
Artikel 2
Definitioner
1. Med henblik på denne forordning finder definitionerne i artikel 2 i eldirektivet [det
foreslåede eldirektiv] og artikel 2 i elforordningen [den foreslåede elforordning]
anvendelse.
2. I denne afgørelse forstås endvidere ved:
(a) "elforsyningssikkerhed": et elektricitetsystems evne til at garantere en uafbrudt
elektricitetsforsyning til forbrugerne med et klart defineret præstationsniveau
(b) "elkrise": en enten eksisterende eller nært forestående situation, hvor der er
betydelig elektricitetsmangel, eller hvor det er umuligt at levere elektricitet til
slutbrugerne
(c) "samtidig krise": en elkrise, der påvirker mere end en medlemsstat på samme
tid
(d) "kriseleder eller krisehold": en person, en gruppe af personer eller en
institution, der har til opgave at agere kontaktperson og koordinere
informationsstrømmen under en elkrise
(e) "ikke-markedsforanstaltning": en foranstaltning på udbuds- eller
efterspørgselssiden, der afviger fra markedsreglerne eller kommercielle aftaler,
og hvis hensigt er at afbøde en elkrise
(f) "region": en gruppe af medlemsstater, der deler samme regionale driftscenter
som oprettet i henhold til artikel 33 i elforordningen [den foreslåede
elforordning].
Artikel 3
Kompetent myndighed
1. Så hurtigt som muligt og senest inden [Publikationskontoret indsætter den præcise
dato: tre måneder efter denne forordnings ikrafttræden] udpeger hver medlemsstat
en national stats- eller tilsynsmyndighed som sin kompetente myndighed, der har til
opgave at udføre de i denne forordning fastsatte opgaver. De kompetente
myndigheder samarbejder i henhold til denne forordning.
2. Medlemsstaterne meddeler straks efter udpegningen navn og kontaktoplysninger på
den kompetente myndighed til Kommissionen.
DA 19 DA
Kapitel II
Risikovurdering
Artikel 4
Vurderinger af forsyningssikkerheden
Medlemsstaterne sikrer, at alle risici forbundet med elforsyningssikkerhed vurderes i
overensstemmelse med de regler, der er fastsat i denne forordning og artikel 18 i
elforordningen [foreslået elforordning]. Med henblik herpå samarbejder de med ENTSO-E og
de regionale driftscentre.
Artikel 5
Metode til opstilling af elkrisescenarier på regionalt niveau
1. Inden den [Publikationskontoret indsætter den præcise dato: to måneder efter denne
forordnings ikrafttræden] fremsender ENTSO-E et forslag til metode til opstilling af
de mest relevante elkrisescenarier på regionalt niveau til agenturet.
2. Krisescenarierne opstilles som minimum på grundlag af følgende risici:
(a) sjældne og ekstreme naturfarer
(b) uheld, der går ud over N-1-sikkerhedskriteriet
(c) betydelige farer, herunder brændstofmangel
(d) ondsindede angreb.
3. Den foreslåede metode indeholder som minimum følgende elementer:
(a) hensyntagen til alle relevante nationale og regionale omstændigheder
(b) risiciene fra samspillet og vekselvirkningerne på tværs af grænserne
(c) simulering af samtidige krisescenarier
(d) rangordning af risici efter deres virkning og sandsynlighed.
Når risikoen for afbrydelse af gasforsyningen vurderes i forbindelse med
identificering af risici i henhold til stk. 2, litra c), anvender ENTSO-E de scenarier
for forsynings- og infrastrukturafbrydelser, der er opstillet af det europæiske net af
transmissionssystemoperatører for gas i henhold til artikel 6, stk. 6, i forordningen
om gasforsyningssikkerhed [den foreslåede forordning om gasforsyningssikkerhed].
4. Forud for fremlæggelse af den foreslåede metode foretager ENTSO-E en høring, der
som minimum omfatter branchen og forbrugerorganisationerne,
distributionssystemoperatørerne, de nationale tilsynsmyndigheder og andre nationale
myndigheder. ENTSO-E tager behørigt hensyn til resultaterne af høringen.
5. Inden for to måneder efter at have modtaget forslaget til metode enten godkender
eller ændrer agenturet det. I sidstnævnte tilfælde hører det ENTSO-E, før det
vedtager den ændrede udgave og offentliggør den på sit websted.
6. ENTSO-E ajourfører og forbedrer regelmæssigt metoden i overensstemmelse med
stk. 1-5. Agenturet eller Kommissionen kan i behørigt begrundede tilfælde anmode
om sådanne ajourføringer eller ændringer. Inden for seks måneder fra anmodningen
fremsender ENTSO-E et udkast til foreslåede ændringer til agenturet. Inden for to
DA 20 DA
måneder efter modtagelse af udkastet ændrer eller godkender agenturet ændringerne
og offentliggør dem på sit websted.
Artikel 6
Opstilling af elkrisescenarier på regionalt niveau
1. Inden den [Publikationskontoret indsætter den præcise dato: ti måneder efter denne
forordnings ikrafttræden] og på grundlag af den metode, der er vedtaget i henhold til
artikel 5, opstiller ENTSO-E de mest relevante elkrisescenarier for hver region. Det
kan uddelegere opgaver i forbindelse med identificering af de regionale
krisescenarier til de regionale driftscentre.
2. ENTSO-E fremsender de identificerede regionale elkrisescenarier til
elektricitetskoordinationsgruppen til høring.
3. ENTSO-E ajourfører scenarierne hvert tredje år, medmindre forholdene begrunder
hyppigere ajourføringer.
Artikel 7
Opstilling af elkrisescenarier på nationalt niveau
1. Inden den [Publikationskontoret indsætter den præcise dato: ti måneder efter denne
forordnings ikrafttræden] opstiller medlemsstaterne de mest relevante
elkrisescenarier på nationalt niveau.
2. Krisescenarierne identificeres som minimum på grundlag af de i artikel 5, stk. 2,
omhandlede risici og skal være i overensstemmelse med de regionale scenarier, der
er opstillet i henhold til artikel 6. Medlemsstaterne ajourfører scenarierne hvert tredje
år, medmindre forholdene begrunder hyppigere ajourføringer.
3. Inden den [Publikationskontoret indsætter den præcise dato: ti måneder efter denne
forordnings ikrafttræden] informerer medlemsstaterne
elektricitetskoordinationsgruppen og Kommissionen om de mulige risici, de ser i
forbindelse med ejerskabet af den infrastruktur, der er relevant for
forsyningssikkerheden, og om de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge eller
afbøde sådanne risici, med en angivelse af hvorfor disse foranstaltninger betragtes
som nødvendige og forholdsmæssige.
Artikel 8
Metode til vurderinger af tilstrækkeligheden på kort sigt
1. Inden den [Publikationskontoret indsætter den præcise dato: to måneder efter denne
forordnings ikrafttræden] fremlægger ENTSO-E et forslag for agenturet til en
metode til vurdering af tilstrækkeligheden på kort sigt, navnlig sæsonbestemt
tilstrækkelighed såvel som ugentlig og daglig tilstrækkelighed, der som minimum
indeholder følgende:
(a) usikkerheden ved inputtene, såsom sandsynligheden for udfald af
transmissionskapaciteten, sandsynligheden for en utilsigtet afbrydelse på
kraftværker, alvorlige vejrforhold, varierende efterspørgsel og varierende
energiproduktion fra vedvarende energikilder
(b) sandsynligheden for, at en krisesituation opstår
(c) sandsynligheden for, at en samtidig krisesituation opstår.
DA 21 DA
Metoden skal være sandsynlighedsbaseret og tage højde for den regionale og
europæiske kontekst, herunder også i videst muligt omfang ikke-EU-lande inden for
Unionens synkrone områder.
2. Forud for fremlæggelse af den foreslåede metode foretager ENTSO-E en høring, der
som minimum omfatter branchen og forbrugerne, distributionssystemoperatørerne,
de nationale tilsynsmyndigheder og andre nationale myndigheder. ENTSO-E tager
behørigt hensyn til resultaterne af høringen.
3. Inden for to måneder efter at have modtaget forslaget til metode enten godkender
eller ændrer agenturet det. I sidstnævnte tilfælde hører det ENTSO-E, før det
vedtager den ændrede udgave og offentliggør den på sit websted.
4. ENTSO-E ajourfører og forbedrer regelmæssigt metoden i overensstemmelse med
stk. 1-3. Agenturet eller Kommissionen kan i behørigt begrundede tilfælde anmode
om sådanne ajourføringer eller ændringer. Inden for seks måneder fra anmodningen
fremsender ENTSO-E et udkast til foreslåede ændringer til agenturet. Inden for to
måneder efter modtagelse af udkastet ændrer eller godkender agenturet ændringerne
og offentliggør dem på sit websted.
Artikel 9
Vurderinger af tilstrækkeligheden på kort sigt
1. Alle vurderinger af tilstrækkeligheden på kort sigt udføres i overensstemmelse med
den metode, der er udviklet i henhold til artikel 8.
2. ENTSO-E udarbejder sæsonbestemte prognoser i overensstemmelse med den
metode, der er udviklet i henhold til artikel 8. Den offentliggør resultaterne senest
den 1. december hvert år hvad angår vinterprognosen, og senest den 1. juni hvert år
hvad angår sommerprognosen. Den kan uddelegere opgaver i forbindelse med
prognoserne til de regionale driftscentre. Den fremlægger prognoserne for
elektricitetskoordinationsgruppen, som, hvis det er relevant, kan udstede henstillinger
vedrørende resultaterne.
3. De regionale driftscentre foretager vurderinger af tilstrækkeligheden på uge- og
dagsbasis for deres respektive regioner på grundlag af den metode, der er vedtaget i
henhold til artikel 8.
Kapitel III
Risikoberedskabsplaner
Artikel 10
Udarbejdelse af risikoberedskabsplaner
1. På grundlag af de regionale og nationale elkrisescenarier, der er opstillet i henhold til
artikel 6 og 7 udarbejder den kompetente myndighed i hver medlemsstat en
risikoberedskabsplan efter høring af el- og gasselskaberne og de relevante
organisationer, der repræsenterer private og industrielle elkunders interesser, samt
den nationale tilsynsmyndighed (medmindre denne er den kompetente myndighed).
2. Planen skal bestå af nationale foranstaltninger og regionale foranstaltninger som
defineret i artikel 11 og 12. Med forbehold af artikel 15 skal alle foranstaltninger, der
planlægges eller er truffet med henblik på at forebygge, forberede sig på og afbøde
DA 22 DA
elkriser, fuldt ud overholde reglerne for det indre elmarked og systemdriften. De skal
være klart defineret, gennemsigtige, forholdsmæssige og ikke-diskriminerende.
3. Planen udarbejdes i overensstemmelse med modellen i bilaget. Kommissionen
tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med
artikel 19 vedrørende ændringer af denne model.
4. Før en plan vedtages, fremlægger den kompetente myndighed et udkast for de andre
medlemsstaters kompetente myndigheder i den pågældende region og for
elektricitetskoordinationsgruppen til høring.
5. Inden for tre måneder efter fremlæggelsen gennemser de andre medlemsstaters
kompetente myndigheder og elektricitetskoordinationsgruppen udkastet til planen og
udsteder eventuelt henstillinger.
6. Inden for seks måneder efter fremlæggelsen vedtager den pågældende medlemsstat
planen under behørig hensyntagen til resultaterne af høringen og henstillingerne fra
de andre medlemsstaters kompetente myndigheder og
elektricitetskoordinationsgruppen. Den fremlægger straks den vedtagne plan for
elektricitetskoordinationsgruppen.
7. Medlemsstaterne offentliggør planerne, idet de sikrer, at følsomme oplysninger
behandles fortroligt, navnlig oplysninger om foranstaltninger i forbindelse med
forebyggelse og afbødning af ondsindede angreb.
8. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør den første plan senest den
[Publikationskontoret indsætter den præcise dato: to år efter denne forordnings
ikrafttræden]. De ajourføres hvert tredje år, medmindre forholdene begrunder
hyppigere ajourføringer.
Artikel 11
Risikoberedskabsplanernes indhold for nationale foranstaltninger
1. Hver plan skal indeholde alle planlagte eller trufne foranstaltninger til at forebygge,
forberede sig på og afbøde elkriser, jf. artikel 6 og 7. Den skal som minimum:
(a) indeholde et sammendrag af det opstillede elkrisescenarie for den relevante
medlemsstat og region, jf. proceduren i artikel 6 og 7
(b) fastsætte den kompetente myndigheds roller og ansvarsområder
(c) beskrive de foranstaltninger til forberedelse på og forebyggelse af risici, der er
identificeret i henhold til artikel 6 og 7
(d) udpege en national kriseleder eller et krisehold, og fastsætte dennes/dettes
opgaver
(e) fastlægge detaljerede procedurer, som skal følges i elkrisesituationer, herunder
ordninger for informationsstrømme
(f) fastsætte, hvilken rolle de markedsbaserede foranstaltninger skal spille i
forbindelse med styringen af elkriser
(g) indkredse mulige ikke-markedsforanstaltninger, der skal gennemføres under
elkriser, med præcisering af, hvad der udløser dem, og under hvilke betingelser
og procedurer, de gennemføres, samt hvordan de stemmer overens med de i
artikel 15 fastsatte krav
DA 23 DA
(h) indeholde en detaljeret plan for belastningsreduktion, hvoraf det fremgår,
hvornår belastningen skal reduceres, samt under hvilke omstændigheder og
hvor meget. Det skal fremgå af planen, hvilke kategorier af elkunder, der skal
være særligt beskyttede mod afbrydelser, ligesom behovet for en sådan
beskyttelse skal begrundes, navnlig med hensyn til offentlig sikkerhed og
personlig sikkerhed
(i) beskrive de mekanismer, der anvendes til at informere offentligheden om
elkriser.
2. Alle nationale foranstaltninger tager fuldt hensyn til de regionale foranstaltninger,
der er aftalt i henhold til artikel 12, og bringer ikke elforsyningssikkerheden i andre
medlemsstater eller i Unionen som helhed i fare.
Artikel 12
Risikoberedskabsplanernes indhold med hensyn til regionalt koordinerede
foranstaltninger
1. Udover de i artikel 11 oplistede foranstaltninger indeholder hver medlemsstats plan
regionale foranstaltninger, som sikrer, at krisesituationer med grænseoverskridende
virkninger forebygges og styres korrekt. Disse foranstaltninger aftales inden for den
pågældende region og omfatter som minimum:
(a) udpegningen af en regional kriseleder eller et krisehold
(b) mekanismer til informationsdeling og samarbejde inden for en region
(c) foranstaltninger til afhjælpning af en krise, herunder samtidige krisesituationer.
Foranstaltningerne skal omfatte regionale planer for belastningsreduktion og
tekniske, juridiske og finansielle ordninger vedrørende gensidig bistand for at
sikre, at der på optimal vis leveres elektricitet der, hvor behovet er størst.
Sådanne ordninger skal bl.a. omfatte hvilken faktor, der udløser bistanden,
beregningsformlen eller beløbet, de betalende og modtagende parter og
voldgiftsreglerne
(d) procedurer for gennemførelsen af årlige tests af planerne.
2. De regionale foranstaltninger, der inkluderes i planen, aftales af medlemsstaternes
kompetente myndigheder i den pågældende region. Mindst otte måneder før fristen
for vedtagelse eller ajourføring af planen udløber, underretter de kompetente
myndigheder elektricitetskoordinationsgruppen om de aftaler, der er indgået. Hvis de
pågældende kompetente myndigheder ikke er i stand til at indgå en aftale, informerer
de Kommissionen om årsagerne til uenigheden. Kommissionen kan i sådanne
tilfælde anmode agenturet om i samråd med ENTSO-E at lette indgåelsen af en sådan
aftale.
3. I samarbejde med de regionale driftscentre og under inddragelse af relevante
interessenter udfører hver regions kompetente myndigheder en årlig krisesimulering,
hvor det navnlig er de i stk. 1, litra b), omtalte kommunikationsmekanismer, der
testes.
DA 24 DA
Kapitel IV
Styring af elkriser
Artikel 13
Tidlig varsling og erklæring af en krisesituation
1. Når der via en sæsonbestemt prognose for tilstrækkelighed eller en anden kilde
foreligger konkrete, alvorlige og pålidelige oplysninger om, at der kan indtræffe en
hændelse, som sandsynligvis vil resultere i en betydeligt forringet
elforsyningssituation i en medlemsstat, giver denne medlemsstat straks
Kommissionen og elektricitetskoordinationsgruppen en tidlig varsling herom. Den
fremlægger oplysninger om årsagerne til forringelsen, de trufne og planlagte
foranstaltninger til afbødning af elkrisen samt det mulige behov for bistand fra andre
medlemsstater. Oplysningerne skal omfatte foranstaltningernes mulige virkninger på
det indre elmarked, herunder i andre medlemsstater.
2. Når den står over for en elkrise, erklærer den kompetente myndighed i den
pågældende medlemsstat, at der er opstået en krisesituation, og underretter straks de
kompetente myndigheder i de omkringliggende medlemsstater og Kommissionen
herom. Den informerer om årsagerne til at erklære en elkrise, de trufne og planlagte
foranstaltninger til afbødning af krisen samt det mulige behov for bistand fra andre
medlemsstater.
3. I tilfælde, hvor oplysningerne er utilstrækkelige, kan Kommissionen anmode den
pågældende medlemsstat om at fremlægge supplerende oplysninger.
4. Hvis en kompetent myndighed udsteder en tidlig varsling eller erklærer en
krisesituation, følges foranstaltningerne i risikoberedskabsplanerne i videst muligt
omfang.
Artikel 14
Samarbejde og bistand
1. Medlemsstaterne handler og samarbejder i en solidarisk ånd om at forberede sig på
og styre elkriser med henblik på at sikre, at der leveres elektricitet der, hvor behovet
er størst, således at den offentlige og personlige sikkerhed beskyttes.
2. Hvor det er muligt og nødvendigt, tilbyder medlemsstaterne at hjælpe hinanden med
at forebygge eller afbøde en elkrise. En sådan bistand kompenseres.
Artikel 15
Overholdelse af markedsreglerne
1. Foranstaltninger, der træffes for at forebygge eller afbøde elkriser, skal fuldt ud
overholde reglerne for det indre elmarked og systemdriften.
2. Ikke-markedsforanstaltninger kan aktiveres i en krisesituation, men kun hvis alle
markedets andre muligheder er udtømt. De må ikke unødigt fordreje konkurrencen
og et velfungerende elmarked. De skal være nødvendige, forholdsmæssige, ikke-
diskriminerende og midlertidige.
3. Transaktioner må kun indskrænkes i overensstemmelse med reglerne i artikel 14, stk.
2, i elforordningen [den foreslåede elforordning] og de regler, der er vedtaget for at
præcisere denne bestemmelse; det gælder også begrænsning af allerede tildelt
DA 25 DA
overførselskapacitet, begrænsning af tilvejebringelse af grænseoverskridende
kapacitet til kapacitetsoverførsel eller begrænsning af tidsplaner.
Kapitel V
Overvågning og evaluering
Artikel 16
Efterfølgende evaluering
1. Så snart som muligt og ikke senere end seks uger efter, at en elkrise er erklæret,
fremsender de pågældende kompetente myndigheder i samråd med de nationale
tilsynsmyndigheder (medmindre dette er den kompetente myndighed) en
evalueringsrapport til elektricitetskoordinationsgruppen og Kommissionen.
2. Rapporten indeholder som minimum:
(a) en beskrivelse af den begivenhed, der har udløst krisen
(b) en beskrivelse af de forebyggende, forberedende og afbødende
foranstaltninger, der er truffet, og en vurdering af deres proportionalitet og
effektivitet
(c) en vurdering af de trufne foranstaltningers grænseoverskridende virkninger
(d) en beretning om den bistand, der er ydet til eller modtaget fra de
omkringliggende medlemsstater og ikke-EU-lande
(e) elkrisens økonomiske konsekvenser og virkningerne af de trufne
foranstaltninger i elsektoren, navnlig mængden af den ikke-forsynede energi og
omfanget af manuel forbrugsaflastning (herunder en sammenligning mellem
omfanget af frivillig og tvungen forbrugsaflastning)
(f) mulige forbedringer eller foreslåede forbedringer af risikoberedskabsplanen.
3. I tilfælde, hvor oplysningerne i rapporten er utilstrækkelige, kan
elektricitetskoordinationsgruppen og Kommissionen anmode den pågældende
medlemsstat om at fremlægge supplerende oplysninger.
4. Den pågældende kompetente myndighed fremlægger resultaterne af vurderingen for
elektricitetskoordinationsgruppen.
Artikel 17
Elektricitetskoordinationsgruppens overvågning
1. Ud over at udføre de øvrige særlige opgaver fastsat i denne forordning drøfter og
reviderer elektricitetskoordinationsgruppen:
(a) resultaterne af den tiårige netudviklingsplan for elektricitet, som ENTSO-E har
udarbejdet
(b) sammenhængen i de risikoberedskabsplaner, som medlemsstaterne har
vedtaget i henhold til proceduren i artikel 10
(c) resultaterne af den europæiske vurdering af ressourcetilstrækkeligheden, som
ENTSO-E har udarbejdet, jf. artikel 19, stk. 3, i elforordningen [den foreslåede
elforordning]
DA 26 DA
(d) medlemsstaternes resultater inden for forsyningssikkerhed som minimum
under hensyntagen til de indikatorer, der er beregnet i den europæiske
vurdering af ressourcetilstrækkeligheden, navnlig den forventede ikke-
forsynede energi (EENS) og loss-of-load-sandsynligheden (LOLE)
(e) resultaterne af de sæsonbestemte prognoser som omhandlet i artikel 9
(f) de oplysninger, der er modtaget fra medlemsstaterne i henhold til artikel 7, stk.
3
(g) resultaterne af de efterfølgende evalueringsrapporter som omhandlet i artikel
16.
2. Elektricitetskoordinationsgruppen kan udstede henstillinger til medlemsstaterne om
de i stk. 1 omtalte emner, hvilket de pågældende medlemsstater skal tage størst
muligt hensyn til.
Kapitel VI
Afsluttende bestemmelser
Artikel 18
Samarbejde med de kontraherende parter i Energifællesskabet
Medlemsstaterne og de kontraherende parter i Energifællesskabet opfordres til at arbejde tæt
sammen i processen med at opstille elkrisescenarier og udarbejde risikoberedskabsplaner,
således at der ikke træffes foranstaltninger, som bringer forsyningssikkerheden i
medlemsstaterne, hos de kontraherende parter eller i Unionen i fare. I den forbindelse kan de
kontraherende parter i Energifællesskabet på Kommissions opfordring deltage i møder i
elektricitetskoordinationsgruppen vedrørende emner, de er berørt af.
Artikel 19
Udøvelse af delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
2. De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 10, stk. 3,
tillægges Kommissionen for en ubestemt periode fra [Publikationskontoret indsætter
datoen for denne forordnings ikrafttræden].
3. Den i artikel 10, stk. 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid
tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse
bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til
ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører
ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt, hører Kommissionen eksperter, som er
udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 201630
.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
30
EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
DA 27 DA
6. En delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 3, træder kun i kraft,
hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på
to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller
Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet eller Rådet inden udløbet af denne frist begge
har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen
forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 20
Ophævelse
Direktiv 2005/89/EF ophæves.
Artikel 21
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 30.11.2016
COM(2016) 862 final
ANNEX 1
BILAG
til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om risikoberedskab i elsektoren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0862
Offentligt
DA 2 DA
BILAG
Model for risikoberedskabsplan
Følgende modeller udfyldes på engelsk.
GENERELLE OPLYSNINGER
– Navn på den kompetente myndighed med ansvar for udarbejdelsen af denne plan
– Medlemsstater i regionen
1. SAMMENDRAG AF ELKRISESCENARIER
Beskriv kort de risikoscenarier, der er opstillet på regionalt og nationalt plan i
overensstemmelse med artikel 6 og 7, herunder beskrivelsen af de anvendte
forudsætninger.
2. DEN KOMPETENTE MYNDIGHEDS ROLLER OG ANSVARSOMRÅDER
Definér den kompetente myndigheds roller og ansvarsområder og de organer, som
opgaverne er uddelegeret til.
3. PROCEDURER OG FORANSTALTNINGER UNDER ELKRISEN
3.1. Nationale procedurer og foranstaltninger
a) Beskriv de procedurer, som skal følges i tilfælde af en elkrise, herunder de
tilknyttede ordninger for informationsstrømme.
b) Beskriv de forebyggende og forberedende foranstaltninger.
c) Beskriv de foranstaltninger, der skal afbøde elkrisen, navnlig foranstaltninger
på efterspørgsels- og udbudssiden, med angivelse af, under hvilke
omstændigheder disse foranstaltninger kan anvendes, og især hvad der kan
udløse iværksættelsen heraf. Hvis ikke-markedsforanstaltninger overvejes
anvendt, skal de være behørigt begrundet, jf. kravene i artikel 15.
d) Fremlæg en detaljeret plan for belastningsreduktion, herunder hvornår
belastningen skal reduceres, under hvilke omstændigheder, værdien heraf og til
hvem. Præcisér, hvilke kategorier af elkunder, der skal være særligt beskyttede
mod afbrydelser, og forklar hvorfor en sådan beskyttelse er nødvendig for at
bevare den personlige sikkerhed.
e) Beskriv de mekanismer, der anvendes til at informere offentligheden om
elskrisen.
3.2. Regionale procedurer og foranstaltninger
a) Beskriv de aftalte foranstaltninger til samarbejde inden for regionen og sikring
af passende koordinering før og under elkrisen, herunder procedurerne for
beslutningstagning vedrørende en passende respons på regionalt niveau.
b) Beskriv de aftalte foranstaltninger, der skal anvendes i samtidige
krisesituationer, herunder prioriteringen af kunderne og de regionale planer for
belastningsreduktion såvel som de finansielle ordninger for bistand med
DA 3 DA
henblik på at forebygge eller afbøde en elkrise. Inkludér ved beskrivelse af
sådanne ordninger bl.a. en definition af, hvad der kan udløse bistanden,
beregningsformlen eller beløbet, de betalende og modtagende parter og
voldgiftsreglerne. Præcisér, hvornår og hvordan de regionale planer for
belastningsreduktion skal iværksættes.
c) Beskriv de mekanismer, der findes til brug for samarbejde og koordinering før
og efter elkrisen med andre medlemsstater uden for regionen såvel som
tredjelande inden for det pågældende synkrone område.
4. KRISELEDER ELLER KRISEHOLD
Angiv, hvem der er kriseleder eller krisehold, og definér dennes/dettes rolle. Angiv
kontaktoplysninger.
5. HØRING AF INTERESSEREDE PARTER
Beskriv, jf. artikel 10, stk. 1, hvordan høringen i forbindelse med udviklingen af
denne plan har fundet sted og med hvilke resultater, for så vidt angår:
a) el- og gasselskaber
b) relevante organisationer, der repræsenterer private elkunders interesser
c) relevante organisationer, der repræsenterer industrielle elkunders interesser,
herunder gasselskaber
d) nationale tilsynsmyndigheder.
6. TESTS
a) Angiv tidsplanen for den årlige regionale (og, hvis det er relevant, den
nationale) responssimulering af elkriser i realtid.
b) Angiv, jf. artikel 12, stk. 1, litra d), de aftalte procedurer og de involverede
aktører.
Hvad angår ajourføring af planen: Beskriv kort, hvilke tests der er foretaget, siden
den seneste plan blev vedtaget, og de vigtigste resultater heraf. Angiv de
foranstaltninger, der er vedtaget som resultat af disse tests.