Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 1. december 2016
Tilhører sager:
Aktører:
AX19274
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L13/20161_L13_efter_2behandling.pdf
Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 1. december 2016 Forslag til Lov om ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven (Indsats mod foreninger, som modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder) § 1 I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af 11. juli 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 444 af 23. maj 2012, § 8 i lov nr. 310 af 29. marts 2014 og § 3 i lov nr. 552 af 2. juni 2014, foretages følgende ændringer: 1. I § 1 indsættes efter »bygger på«: »demokrati, grundlæg- gende friheds- og menneskerettigheder,«. 2. Efter § 4 indsættes: »§ 4 a. Foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, kan ikke ydes tilskud eller anvises lokaler efter denne lov.« 3. I § 29 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Kommunalbestyrelsen offentliggør de regnskaber, som foreningen aflægger efter stk. 1.« Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6. 4. I § 33, stk. 3, ændres »børn og unge.« til: »børn og unge, jf. dog stk. 4.« 5. § 33, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 4. Der kan ikke ydes tilskud til aktiviteter, som har karakter af gudsdyrkelse eller kirkelige handlinger. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at forenin- ger, der modtager tilskud eller anvises lokaler efter denne lov, overholder loven eller regler fastsat i medfør heraf. Kommunalbestyrelsen kan forlange hel eller delvis tilbage- betaling af udbetalt tilskud, standse udbetaling af tilskud el- ler tilbageholde udbetaling af tilskud helt eller delvis og fra- tage foreninger retten til at benytte allerede anviste lokaler, hvis foreningerne ikke overholder loven eller regler fastsat i medfør heraf, jf. dog stk. 7.« Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8. 6. § 33, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., ophæves. 7. I § 33 indsættes som stk. 9: »Stk. 9. Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler om tilskud til virksomhed inden for lovens område og om anvisning af lokaler og udendørsanlæg.« 8. Efter § 35 indsættes: »§ 35 a. Kommunalbestyrelsen offentliggør en fortegnel- se over foreninger, der modtager tilskud eller anvises lokaler efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen offentliggør endvidere en fortegnelse over foreninger, der er meddelt afslag på tilskud eller anvisning af lokaler, jf. § 5, stk. 8, og § 32. Dette gæl- der tilsvarende for foreninger, hvor kommunalbestyrelsen har truffet foranstaltninger som nævnt i § 33, stk. 5, 2. pkt. Stk. 3. Har kommunalbestyrelsen truffet afgørelse under henvisning til § 4 a eller § 44 a, stk. 1, underretter kommu- nalbestyrelsen snarest muligt told- og skatteforvaltningen herom.« 9. Efter kapitel 11 indsættes i afsnit I: »Kapitel 11 a Kommunalt tilskud og udlån eller udleje af lokaler til foreninger på andet grundlag § 44 a. Kommunalbestyrelsen kan ikke på andet grundlag end efter denne lov yde tilskud eller udlåne eller udleje loka- ler til foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, jf. § 4 a. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at forenin- ger, der modtager kommunalt tilskud eller låner eller lejer kommunale lokaler på andet grundlag end efter denne lov, opfylder betingelserne i stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan forlange hel eller delvis tilbagebetaling af udbetalt tilskud, standse udbetaling af tilskud eller tilbageholde udbetaling af Til lovforslag nr. L 13 Folketinget 2016-17 Kulturmin., j.nr. 16/02848 AX019274 tilskud helt eller delvis og fratage retten til at benytte lånte eller lejede lokaler, hvis foreningerne ikke opfylder betin- gelserne i stk. 1. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kræve de oplysninger meddelt, som er nødvendige for udøvelsen af tilsynet, jf. stk. 2, 1. pkt.« § 2 I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, foretages følgende ændringer: 1. I § 8 A, stk. 3, indsættes som 4. pkt.: »Told- og skatteforvaltningen kan videregive oplysninger om afslag på en ansøgning om godkendelse efter stk. 2 eller tilbagekaldelse af en godkendelse efter stk. 2 til andre of- fentlige myndigheder, hvis oplysningerne er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.« 2. I § 12, stk. 4, indsættes som 4. pkt.: »Told- og skatteforvaltningen kan videregive oplysninger om afslag på en ansøgning om godkendelse efter stk. 3 eller tilbagekaldelse af en godkendelse efter stk. 3 til andre of- fentlige myndigheder, hvis oplysningerne er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.« § 3 Loven træder i kraft den 1. januar 2017. 2