L 28 - svar på spm. 6 om kommentar til henvendelsen af 24/11-16 fra Advokatsamfundet, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spørgsmål 6 L 28 DOK171666004.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L28/spm/6/svar/1363524/1695114.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfri- sten ved klage til Folketingets Ombudsmand, overførelse af sager om fradrag for forbed- ring af grundværdi fra Landsskatteretten til vurderingsankenævnene, ingen omkostnings- godtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse og ved overspringelse af klagein- stans i sager om ejendomsvurderinger, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørel- sesordningen m.v.). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 24. november 2016. Karsten Lauritzen / Per Hvas 30. november 2016 J.nr. 15-2232670 Skatteudvalget 2016-17 L 28 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. november fra Advokatsamfundet jf. L 28 – bilag 9. Svar Advokatsamfundet har i sin henvendelse til Skatteudvalget udtrykt den opfattelse, at ker- nen i advokaternes uafhængighed af statsmagten sættes under et voldsomt pres, hvis SKAT i sin egenskab af modpart til advokatens klient – uden retskendelse kan foretage kontrolbesøg hos advokaten og få oplysninger, som vedrører den konkrete sag mellem klienten og SKAT. Advokatsamfundet foreslår i stedet, at hvis SKAT har en formodning om, at der sker misbrug af reglerne om omkostningsgodtgørelse hos en eller flere advokater, skal SKAT rette henvendelse til Advokatrådet, som på baggrund af henvendelsen kan foretage tilsyn hos de pågældende advokater. Skatteministeriet er ikke enig heri. Når SKAT skal træffe afgørelse om omkostningsgodt- gørelse, er den materielle skattesag afsluttet, og det er således alene afregningen mellem den sagkyndige og dennes klient, der skal vurderes. Kontrolbestemmelsen er udformet med respekt af det særlige krav på beskyttelse af fortroligheden mellem klient og advokat. SKAT får efter lovforslaget kun adgang til det regnskabsmateriale og andre dokumenter, som vedrører salæraftalen og det økonomiske mellemværende mellem den sagkyndige og dennes klient. Klienten og den sagkyndige vil således fortsat være sikret en fuldt fortrolig kommunikation mellem hinanden om skattesagen i øvrigt, jf. afsnit 3.9.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Advokatsamfundet har tidligere gjort gældende, at Advokatrådet alene har beføjelsen til at træffe afgørelse om advokatsalær i sager om omkostningsgodtgørelse, hvilket Skattemini- steriet ikke er enig i. Efter skatteforvaltningsloven er det SKAT, der træffer endelig afgø- relse om udbetaling af omkostningsgodtgørelse og om eventuel tilbagebetaling af godtgø- relse. Det er således SKAT, der er rette myndighed til at afgøre, om den sagkyndiges ho- norar i relation til reglerne i skatteforvaltningsloven om omkostningsgodtgørelse er for højt. I tvivlstilfælde skal SKAT som udgangspunkt forelægge honorarspørgsmålet for Advokatnævnet eller revisororganisationernes responsumudvalg. Ved SKATs vurdering af honorarspørgsmålet lægges der betydelig vægt på afgørelsen fra Advokatnævnet eller brancheorganisationens klagenævn, men SKAT er dog ikke forpligtet til at følge afgørel- sen. Formålet med omkostningsgodtgørelsesordningen er at sikre, at en skattepligtig ikke af økonomiske grunde afholder sig fra at gå videre med sin skattesag, hvis den pågældende mener, at SKATs afgørelse er forkert. Jeg vurderer imidlertid, at det er vigtigt at sikre, at der er en balance og rimelighed i ordningen, herunder at ordningen anvendes som forud- sat. Det vil lovforslaget bidrage til at sikre.