L 30 - svar på spm. 42 om ministeren vil oplyse, om der er eksempler på frakendelse af vielsesbemyndigelsen hos folkekirkens præster, som ikke skyldes lovbrud, fra kirkeministeren

Kirkeudvalget har ved brev af 25. november 2016 (KIU L 30 – spørgsmål 42)
bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Spørgsmål 42
Ministeren bedes oplyse, om der er eksempler på frakendelse af vielsesbemyn-
digelsen hos folkekirkens præster, som ikke skyldes lovbrud. Er der sådanne
eksempler bedes ministeren oplyse om antal og angive årsagen til den enkelte
frakendelse.”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at der sigtes til situationer, hvor en præst i fol-
kekirken er blevet pålagt en ansættelsesretlig sanktion, uden samtidig at være
idømt en selvstændig strafferetlig sanktion.
Indledningsvis vil jeg derfor erindre om, at folkekirkens præster indgår i et of-
fentligretligt ansættelsesforhold med Kirkeministeriet som ansættelsesmyn-
dighed, til forskel fra forkyndere fra andre trossamfund, som er ansat af ved-
kommende trossamfund på privatretlige vilkår.
Kirkeministeriet har således kun adgang til at gennemføre eventuelle ansættel-
sesretlige sanktioner over for folkekirkens præster.
Opfylder en præst i folkekirken ikke dekorumkravet, vil der være tale om en
tjenesteforseelse. Som det fremgår af afsnit 2.1.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, så kan manglende overholdelse af dekorum-kravet få ansættel-
sesretlige konsekvenser for folkekirkens præster, herunder afsked, jf. tjene-
stemandslovens § 24.
De disciplinære sanktioner i tjenestemandslovens § 24, er følgende (oplistet ef-
ter stigende strenghed):
 Advarsel
 Irettesættelse
 Bøde op til ½ måneds løn
 Overførelse til andet arbejde
 Degradation
 Afsked.
Kirkeministeriet bruger ikke frakendelse af vielsesbemyndigelse som selv-
stændig tjenstlig sanktion i disciplinærsager, men vil i stedet – såfremt forhol-
dene i den konkrete sag tilsiger det – skride til afskedigelse.
Som det også anføres i afsnit 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, så
vil tilbagekaldelse af vielsesbemyndigelsen fra en religiøs forkynder i et tros-
samfund uden for folkekirken ikke i sig selv medføre ansættelsesretlige konse-
kvenser, medmindre det pågældende trossamfund selv træffer beslutning her-
om.
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post km@km.dk
Dokument nr.: 143615/16
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 30. november 2016
Folketingets Kirkeudvalg
lov@ft.dk
Kirkeudvalget 2016-17
L 30 endeligt svar på spørgsmål 42
Offentligt
Dokument nr.: 143615/16
Side 2
Kirkeministeriet fører ikke statistik over hverken antal af eller årsag til disci-
plinære sanktioner mod folkekirkens præster.
Til nærmere belysning af retstilstanden kan jeg dog henvise til et par af de ek-
sempler, der fremgår af kirkeministerens svar af 9. november 2016 på spørgs-
mål 1. Heri omtales bl.a. en sag, hvor en sognepræst i løbet af 17 dage fra sin til-
træden blev tjenestefritaget af biskoppen og indstillet til afsked pga. optræden i
strid med dekorum. Der var berammet tjenstligt forhør, da præsten selv søgte
sin afsked.
Desuden anføres der i svaret på spørgsmål 1 et relativt nyligt eksempel, hvor
en præst på baggrund af sine udtalelser blev tildelt en irettesættelse af biskop-
pen, da præsten ikke havde vist sig værdig til den agtelse og tillid, som bestri-
delse af præstestillingen krævede. I sit forudgående høringssvar til biskoppen
havde præsten oplyst, at vedkommende ikke havde bemærkninger til biskop-
pens påtænkte sanktion.
Jeg kan endvidere henvise til en dom afsagt af Højesteret i 1995. Dommen har
været optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1995.621H: En præst, der havde været
ansat siden 1981, blev i foråret 1985 suspenderet. Efter at der var foretaget
tjenstlig undersøgelse ved provsteretten, blev præsten i marts 1987 afskediget
efter tjenestemandslovens § 28 bl.a. med henvisning til, at hun havde tilsidesat
værdighedskravet i lovens § 10. Kirkeministeriet fandtes at have været beretti-
get til at bortse fra en ansøgning om en anden stilling, som præsten havde ind-
givet under suspensionen. Efter det oplyste om baggrunden for afskedigelsen
fandtes ministeriet endvidere at have været berettiget til i forbindelse med
denne at tilkendegive præsten, at hun i en vis periode herefter var udelukket
fra at komme i betragtning til andre stillinger som præst i folkekirken, og der
var ikke grundlag for at fastslå, at denne udelukkelse var blevet opretholdt i
længere tid, end det var sagligt og rimeligt begrundet.
Endelig kan jeg henvise til den gejstlige læresag (’Snedsted-sagen’), der fandt
sin endelige afgørelse ved Vestre Landsrets dom af 19. januar 1999. Læresager
behandles efter lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager. Sådanne sa-
ger har karakter af disciplinærsager, hvilket også afspejles i de sanktionsmu-
ligheder, der følger af lovens § 16, nemlig henholdsvis advarsel, irettesættelse
bøde indtil ½ måneds løn eller afsked.
I den konkrete sag blev en sognepræst idømt afskedigelse for at have tilsidesat
folkekirkens bekendelsesgrundlag. Grundet afskedigelsens baggrund vil frem-
tidig tjeneste som præst i folkekirken være udelukket for den pågældende.
Mette Bock
/ Rasmus Paaske Larsen