Fremsat den 30. november 2016 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)

Fremsat den 30. november 2016 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning,
udlændingeloven og værgemålsloven
(Afskaffelse af muligheden for dispensation fra alderskrav ved indgåelse af ægteskab, anerkendelse af udenlandske ægteskaber
og forhøjelse af gebyret for prøvelse af ægteskabsbetingelserne)
§ 1
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1818 af 23. december 2015, foretages
følgende ændringer:
1. §§ 1 a og 2 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 2. Den, som er under 18 år, må ikke indgå ægteskab.«
2. I § 4 ændres »§§ 2-3« til: »§ 3«.
3. I § 13, stk. 3, ændres »500 kr.« til: »et gebyr på 850 kr.
(2017-niveau)«, og som 2. pkt. indsættes:
»Gebyret reguleres en gang årligt den 1. januar med det
generelle pris- og lønindeks og afrundes til det nærmeste
med 10 delelige beløb i kroner.«
4. I § 21, stk. 1, indsættes efter »stk. 2«: », og begge parter
ved vielsen var fyldt 18 år«.
5. Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 2 a
Anerkendelse af ægteskaber, der er indgået i udlandet
§ 22 b. Et ægteskab, der er indgået i udlandet, anerken-
des, hvis ægteskabet er gyldigt i det land, hvor ægteskabet er
indgået, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Et ægteskab, der er indgået i udlandet, anerkendes
ikke,
1) hvis parterne ikke var samtidig til stede ved vielsen,
2) hvis en part ved vielsen ikke var fyldt 18 år, eller
3) hvis anerkendelse af ægteskabet strider mod grundlæg-
gende danske retsprincipper.
Stk. 3. Uanset stk. 2 anerkendes ægteskabet, hvis der fore-
ligger tvingende grunde herfor, og parterne stilles i en uri-
melig situation, hvis ægteskabet ikke anerkendes.
Stk. 4. Betingelsen i stk. 2, nr. 2, gælder ikke for EU-/
EØS-borgere og disses ægtefæller.
§ 22 c. Et registreret partnerskab, der er indgået i udlan-
det, anerkendes, hvis betingelserne i § 22 b er opfyldt, og
retsvirkningerne af partnerskabet svarer til retsvirkningerne
af registreret partnerskab efter dansk ret.«
6. I § 58 b, stk. 1, ændres »§§ 1 a og 4« til: »§ 4«.
§ 2
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj
2016, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 665 af 8. juni
2016, foretages følgende ændring:
1. I § 56 a, stk. 6, nr. 5, indsættes efter »Danmark,«: »eller«,
og § 56 a, stk. 6, nr. 6 ophæves.
Nr. 7 bliver herefter nr. 6.
§ 3
I værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 20.
august 2007 som ændret ved § 8 i lov nr. 434 af 8. maj
2006, § 2 i lov nr. 221 af 21. marts 2011, § 8 i lov nr. 647 af
12. juni 2013 og § 32 i lov nr. 618 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændring:
1. § 1, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2017.
Lovforslag nr. L 94 Folketinget 2016-17
Børne- og Socialmin., j.nr. 2016-3635
CT000004
Stk. 2. En tilladelse, der er meddelt efter den hidtil gæl-
dende bestemmelse i § 1 a, 1. pkt., i lov om ægteskabs ind-
gåelse og opløsning, bortfalder ved lovens ikrafttræden.
Stk. 3. § 1, nr. 4, finder ikke anvendelse på vielser, der er
foretaget inden lovens ikrafttræden. For sådanne vielser fin-
der de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. § 1, nr. 5, finder ikke anvendelse på ægteskaber og
registrerede partnerskaber, som en dansk myndighed har an-
erkendt inden lovens ikrafttræden. For sådanne partnerska-
ber finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5. § 3, nr. 1, finder ikke anvendelse for unge under 18
år, der har indgået ægteskab før lovens ikrafttræden, og hvor
der i forbindelse med tilladelsen til ægteskabet er fastsat vil-
kår om, at den pågældende fortsat er mindreårig og dermed
umyndig. For sådanne unge under 18 år finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Generelt om indgåelse af ægteskab og retsvirkningerne heraf
2.2. Afskaffelse af muligheden for dispensation fra alderskrav ved indgåelse af ægteskab og ægteskab indgået af min-
dreårige i Danmark bliver ugyldigt
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Udviklingen i antallet af sager om mindreåriges indgåelse af ægteskab
2.2.3. Børne- og Socialministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.3.1. Afskaffelse af muligheden for dispensation fra alderskrav ved indgåelse af ægteskab
2.2.3.2. Ægteskab indgået af mindreårige i Danmark bliver ugyldigt
2.3. Anerkendelse af udenlandske ægteskaber
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ankestyrelsens afdækning af praksis for anerkendelse af udenlandske ægteskaber af mindreårige
2.3.3. Børne- og Socialministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Forhøjelse af prøvelsesgebyret
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
4. Internationale forpligtelser
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgere
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Det overordnede formål med lovforslaget er at sikre, at
dansk ret ikke understøtter, at mindreårige indgår ægteskab.
Det foreslås derfor, at muligheden for at dispensere fra al-
derskravet ved indgåelse af ægteskab afskaffes. Det betyder,
at aldersgrænsen for indgåelse af ægteskab er 18 år, og at
det ikke er muligt at dispensere herfra, uanset baggrunden
for den mindreåriges ønske om at ville indgå ægteskab.
Samtidig foreslås det, at ægteskaber, der er indgået i udlan-
det af mindreårige, ikke anerkendes i Danmark, medmindre
der foreligger tvingende grunde herfor, og parterne ellers vil
blive stillet i en urimelig situation.
I forlængelse af forslaget om, at udenlandske ægteskaber,
der er indgået af mindreårige, ikke anerkendes, lovfæstes
også de gældende retningslinjer for anerkendelse af uden-
landske ægteskaber, hvor begge parter var myndige ved ind-
gåelsen af ægteskabet.
Endelig indeholder lovforslaget forhøjelse af det gebyr, som
parter bosat i udlandet skal betale for at få prøvet, om de op-
fylder betingelserne for at kunne indgå ægteskab i Danmark
således, at gebyret følger den generelle pris- og lønudvik-
ling.
Baggrunden for forslaget om at gøre ægteskabsalderen abso-
lut er et ønske om, at kun myndige personer indgår ægte-
skab. Et ægteskab indebærer, at parterne skal kunne træffe
selvstændige beslutninger om indgribende personlige og
økonomiske spørgsmål, og den, som indgår ægteskab, bør
således have den fornødne modenhed til at kunne træffe så-
danne beslutninger. Med forslaget følger ægteskabsalderen
den generelle myndighedsalder.
Forslaget understøttes også af, at muligheden for at dispen-
sere fra alderskravet ved indgåelse af ægteskab stammer fra
en tid, hvor ægteskabets funktion og betydning var en anden
end i dag. I takt med samfundsudviklingen og deraf ændrede
familiemønstre vælger mange par at leve sammen og etable-
re familie uden at indgå ægteskab. Den familieretlige lov-
givning er løbende blevet tilpasset dette sådan, at lovgivnin-
gen i dag understøtter etablering af forhold mellem ugifte
samlevende. Udviklingen afspejles også i antallet af dispen-
sationer fra alderskravet, der gennem de seneste årtier har
været faldende og i dag udgør et yderst begrænset antal.
3
Hertil kommer, at flere internationale organisationer – navn-
lig Europarådet, FN og FN’s Børnekomite – har fokus på
mindreåriges indgåelse af ægteskab ud fra en antagelse om,
at indgåelse af ægteskab i en tidlig alder ikke er til den min-
dreåriges bedste. Børnekomiteen har anbefalet, at ægte-
skabsalderen generelt er 18 år, og FN har opstillet et udvik-
lingsmål, hvorefter børneægteskaber skal være afskaffet i
2030.
I lyset af forslaget om at afskaffe adgangen til aldersdispen-
sation foreslås også, at der indføres et restriktivt syn på æg-
teskaber, der er indgået i udlandet af mindreårige. Danske
myndigheder bør således ikke medvirke til en accept af så-
danne ægteskaber, og udgangspunktet bør derfor være, at så-
danne ægteskaber ikke anerkendes efter dansk ret.
Forslaget om at udenlandske ægteskaber, der er indgået af
mindreårige ikke anerkendes, forhindrer samtidig, at regle-
rne søges omgået ved, at mindreårige, som på grund af deres
alder ikke kan indgå ægteskab i Danmark, indgår ægteskab i
et andet land og derefter ønsker at få ægteskabet anerkendt i
Danmark. Dette gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere.
Med forslagene gennemføres på denne måde en samlet løs-
ning, der understøtter, at ægteskab ikke indgås af umyndige
personer, og samtidig varetages hensynet til, hvad der er
bedst for den mindreårige, uanset om der er tale om min-
dreårige, som ønsker at indgå ægteskab i Danmark, eller
mindreårige, som har indgået ægteskab i et andet land og ef-
terfølgende kommer til Danmark.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Generelt om indgåelse af ægteskab og retsvirkningerne
heraf
Reglerne om indgåelse af ægteskab findes i ægteskabsloven
(lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1818 af 23. december 2015).
Det fremgår af lovens § 12, at det skal godtgøres (prøves), at
parterne opfylder betingelserne for at indgå ægteskab (ægte-
skabsbetingelserne). Ægteskabsbetingelserne fremgår af lo-
vens kapitel 1, og udover alderskravet i § 1 a, som beskrives
nærmere i afsnit 2.2.1., er det bl.a. en betingelse for at indgå
ægteskab, at man ikke allerede er gift, og at man har lovligt
ophold i Danmark.
Efter lovens § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 2, er en vielse kun gyl-
dig, hvis vielsen sker for en myndighed, der efter loven kan
foretage vielser, parterne samtidig er til stede ved vielsen,
parterne erklærer at ville ægte hinanden, og parterne af viel-
sesmyndigheden forkyndes at være ægtefolk. Er en af disse
betingelser ikke opfyldt, er vielsen ugyldig. En vielse, som
er ugyldig efter disse bestemmelser, kan dog efterfølgende
efter § 21, stk. 2, af Ankestyrelsen godkendes som gyldig,
hvis særlige grunde taler derfor.
Efter dansk ret knytter et ægteskabs ugyldighed sig således
til, at ikke alle krav til vielseshandlingen er opfyldt. Deri-
mod bliver et ægteskab ikke ugyldigt, selvom det efterføl-
gende viser sig, at parterne ikke opfyldte alle ægteskabsbe-
tingelserne.
Indgåelse af ægteskab medfører en række rettigheder og
pligter for ægtefællerne. Disse rettigheder og pligter, der er
reguleret i en række love, drejer sig navnlig om faderskab til
og forældremyndighed over fælles børn (børneloven, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1817 af 23. december 2015 og foræl-
dreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.1820 af 23. de-
cember 2015), ægtefællers gensidige arveret (arveloven, jf.
lov nr. 515 af 6. juni 2007), gensidig forsørgelsespligt (æg-
teskabsloven), og ægtefællers råderet over deres formue un-
der ægteskabet og deling af ægtefællers formuer ved skil-
smisse (lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1814 af 23. december 2015).
I lyset af samfundsudviklingen og deraf ændrede familie-
mønstre er der sket en løbende tilpasning af den familieretli-
ge lovgivning sådan, at lovgivningen nu i vid udstrækning
også understøtter etablering af forhold mellem ugifte samle-
vende. En mand anses således som far til et barn, der fødes
af en ugift kvinde, hvis han og moderen indgiver en om-
sorgs- og ansvarserklæring ved registreringen af barnets
fødsel. Derved får forældrene også fælles forældremyndig-
hed over barnet. Hvis et faderskab ikke er fastslået i forbin-
delse med fødslen, kan der hos statsforvaltningen ske en ef-
terfølgende anerkendelse af faderskabet, og der kan samtidig
etableres fælles forældremyndighed over barnet. Forældrene
gør dette ved at indgive en omsorgs- og ansvarserklæring,
der samtidig medfører, at der er fælles forældremyndighed.
Der henvises til børnelovens § 2 og § 14 og forældrean-
svarslovens § 7, stk. 1, nr. 1.
2.2. Afskaffelse af muligheden for dispensation fra alders-
krav ved indgåelse af ægteskab og ægteskab indgået af min-
dreårige i Danmark bliver ugyldigt
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af ægteskabslovens § 1 a, at den, som er under
18 år, ikke må indgå ægteskab uden tilladelse fra den myn-
dighed (kommunen), som efter § 13 skal prøve ægteskabs-
betingelserne.
Det er i lovgivningen ikke nærmere reguleret, i hvilke tilfæl-
de kommunen kan give dispensation fra alderskravet. En af-
gørelse om aldersdispensation træffes således ud fra en vur-
dering af den konkrete sag og på baggrund af en mangeårig
praksis. Denne praksis er nærmere beskrevet i afsnit 2.1.1. i
vejledning af 18. marts 2016 om behandling af ægteskabssa-
ger (ægteskabsvejledningen).
Der gives efter praksis som udgangspunkt ikke dispensation,
hvis begge parter er under 18 år, medmindre der foreligger
særlige omstændigheder. Efter praksis gives der ikke dis-
pensation, hvis en af parterne er under 15 år. Dette skyldes,
at den seksuelle lavalder er 15 år, jf. § 222 i straffeloven.
4
I tilfælde hvor en part er under 18 år, dispenseres der fra al-
derskravet i følgende situationer, medmindre der foreligger
særlige omstændigheder:
– Den ene part er fyldt 18 år, og den anden part er fyldt 15
år, og parret har eller venter et barn sammen.
– Den ene part er fyldt 18 år, og den anden part er fyldt 16
år, og parret bor sammen i egen bolig. Hvis parterne har en
fælles selvstændig bolig, lægges der også vægt på parternes
situation i øvrigt, særligt deres økonomiske situation, navn-
lig i relation til at kunne bevare boligen. Endelig ses der på
forholdets stabilitet.
– Den ene part er fyldt 18 år, og den anden part er fyldt 17
år.
Foreligger der særlige omstændigheder, f.eks. at en part er
umoden og derfor ikke forstår betydningen af at indgå ægte-
skabet, bør kommunen – af hensyn til den mindreårige part
– afslå at give dispensation, selvom betingelserne for at dis-
pensere er opfyldt. Hvis en part er tvunget eller presset til at
indgå ægteskabet, tilsiger beskyttelsen af den mindreårige
og hensynet til den mindreåriges bedste, at kommunen altid
skal afslå at give dispensation.
Afgørelser om aldersdispensation træffes efter ovennævnte
retningslinjer, også selvom en part stammer fra eller bor i et
land, hvor ægteskabsalderen er lavere end i Danmark, eller
hvor det er almindeligt at indgå ægteskab i en tidligere al-
der.
Herudover følger det af ægteskabslovens § 2, at den, som er
under 18 år, og ikke tidligere har været gift, ikke må indgå
ægteskab uden forældrenes samtykke. Hvis kun den ene af
forældrene har forældremyndigheden, er det tilstrækkeligt,
at denne forælder giver samtykke til ægteskabet. Hvis ingen
af forældrene har (del i) forældremyndigheden, kræves sam-
tykke fra den eller dem, der har forældremyndigheden.
Det fremgår af § 1 i forældreansvarsloven, at børn og unge
under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har
indgået ægteskab, og at forældremyndighedens indehaver
efter § 2 skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørel-
se om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og be-
hov.
Efter værgemålslovens § 1, stk. 2 og 3, kan mindreårige ik-
ke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over deres
formue, og den mindreåriges værge handler på dennes veg-
ne i økonomiske anliggender, medmindre andet er bestemt.
Det fremgår af § 2, at det er indehaveren af forældremyndig-
heden, der er den mindreåriges værge. Efter § 24 skal vær-
gen inden for hvervets omfang varetage interesserne for den,
der er under værgemål.
Efter lovens § 1, stk. 1, 1. pkt., er børn og unge under 18 år,
der ikke har indgået ægteskab, mindreårige og dermed
umyndige.
Efter lovens § 1, stk. 1, 2. pkt., bliver unge under 18 år, der
har indgået ægteskab, myndige. Dette indebærer bl.a., at de
fra vielsestidspunktet kan råde over deres formue. Der kan
forekomme situationer, hvor det ikke er forsvarligt, at en
mindreårig ved ægteskabet selv får rådighed over sin for-
mue, men hvor det alligevel er rimeligt at give tilladelse til
ægteskab. Når kommunen giver dispensation fra alderskra-
vet på 18 år, kan kommunen derfor efter ægteskabslovens §
1 a, 2. pkt., fastsætte vilkår om, at parten trods ægteskabet
fortsat er mindreårig og dermed umyndig indtil det fyldte
18. år. Dette betyder, at parten forbliver under værgemål.
Bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde og er kun
relevant, når den mindreårige part har en større formue, og
der er risiko for, at den mindreårige ikke vil administrere
formuen forsvarligt.
Selvom kommunen giver dispensation fra alderskravet, må
parterne kun indgå ægteskab med hinanden, hvis de øvrige
ægteskabsbetingelser er opfyldt.
2.2.2. Udviklingen i antallet af sager om mindreåriges ind-
gåelse af ægteskab
Antallet af mindreårige, der indgår ægteskab i Danmark, er
faldet markant gennem årene. Dette skal formentlig tilskri-
ves samfundsudviklingen og deraf følgende ændring i fami-
liemønstrene, idet flere par end tidligere vælger at etablere
samliv og familie uden at indgå ægteskab.
Det fremgår af betænkning nr. 691/1973, afgivet af Ægte-
skabsudvalget af 1969, at der i 1971 blev givet ca. 500 dis-
pensationer til indgåelse af ægteskab til mindreårige, som
ønskede at indgå ægteskab, fordi de var gravide, mens en
opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at der i perioden
2005-2015 i gennemsnit årligt blev foretaget seks vielser af
mindreårige.
2.2.3. Børne- og Socialministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
2.2.3.1. Afskaffelse af muligheden for dispensation fra al-
derskrav ved indgåelse af ægteskab
For at kunne indgå ægteskab i Danmark skal man som
nævnt i afsnit 2.2.1. være fyldt 18 år, dvs. være myndig. Det
er dog muligt at dispensere fra alderskravet, hvis parterne
opfylder visse betingelser herfor. Praksis for dispensation
fra alderskravet er beskrevet i afsnit 2.2.1.
Det er ministeriets opfattelse, at ægteskabsalderen bør følge
myndighedsalderen uden undtagelse, så det sikres, at den,
som indgår ægteskab, har den fornødne modenhed til at for-
stå konsekvenserne af at indgå ægteskab og til selvstændigt
at kunne træffe beslutninger om de spørgsmål, der opstår i et
ægteskab, både om personlige og økonomiske forhold. Hen-
synet til den mindreåriges bedste bør altid være styrende i
sådanne forhold, og bl.a. FN’s Børnekomite har da også an-
befalet en ægteskabsalder på 18 år, ligesom FN har opstillet
et udviklingsmål om afskaffelse af børneægteskaber i 2030.
5
Det foreslås derfor, at adgangen til at dispensere fra alders-
kravet ved indgåelse af ægteskab afskaffes.
Med forslaget tilpasses lovgivning og praksis også sam-
fundsudviklingen og de deraf ændrede familiemønstre. I dag
vælger flere par at leve sammen og etablere familie uden at
indgå ægteskab. I lyset af denne udvikling er der sket en lø-
bende tilpasning af den familieretlige lovgivning sådan, at
lovgivningen nu i vid udstrækning understøtter etablering af
forhold mellem ugifte samlevende, f.eks. i relation til fader-
skab, forældremyndighed, samvær og børnebidrag.
Indgåelse af ægteskab er ikke som tidligere en forudsætning
for at sikre bl.a. retsstillingen for fælles børn i relation til fa-
derskab, forældremyndighed og samvær, hvilket har med-
ført, at dispensationsadgangen ikke længere ses at have
nævneværdig betydning. Dette afspejles også i antallet af
dispensationer fra alderskravet, der gennem de seneste årtier
har været faldende og i dag udgør et yderst begrænset antal.
Efter den foreslåede ordning vil der være tale om en absolut
aldersgrænse for indgåelse af ægteskab i Danmark, og det
vil således i modsætning til den gældende ordning, ikke væ-
re muligt at dispensere herfra.
2.2.3.2. Ægteskab indgået af mindreårige i Danmark bliver
ugyldigt
Med forslaget om at afskaffe muligheden for at dispensere
fra alderskravet ved indgåelse af ægteskab, vil det være en
betingelse for at indgå ægteskab, at begge parter er fyldt 18
år.
Som beskrevet i afsnit 2.1. bliver et ægteskab ikke ugyldigt,
selvom det efterfølgende viser sig, at parterne ikke opfyldte
betingelserne for at indgå ægteskab.
I lyset af at det med forslaget bliver en absolut betingelse for
at indgå ægteskab, at man er fyldt 18 år, er det ministeriets
opfattelse, at en manglende opfyldelse heraf bør medføre, at
ægteskabet er ugyldigt.
Det foreslås derfor, at kravet til alder bliver en gyldigheds-
betingelse på samme måde som de i dag gældende krav til
selve vielseshandlingen. Forslaget indebærer derfor, at et
par, som har indgået ægteskab, uanset at den ene af parterne
ikke var fyldt 18 år, ikke betragtes som ægtefæller, idet æg-
teskabet vil være ugyldigt.
Efter gældende ret kan en ugyldig vielse efterfølgende god-
kendes som gyldig, hvis særlige grunde taler derfor. Er der
tale om en ugyldig vielse af en mindreårig, skal der ved den-
ne vurdering anlægges samme restriktive praksis som ved
vurderingen af, om et udenlandsk ægteskab, der er indgået
af mindreårige, undtagelsesvist kan anerkendes, jf. afsnit
2.3.3. nedenfor.
2.3. Anerkendelse af udenlandske ægteskaber
2.3.1. Gældende ret
Par, som har indgået ægteskab i udlandet, kan have behov
for at få ægteskabet anerkendt i Danmark. Et ægteskab har
juridisk betydning for ægtefællerne, bl.a. i forhold til ægte-
fællernes formueforhold, arveret, forsørgelsespligt over for
hinanden og faderskab til og forældremyndighed over fælles
børn. Et ægteskab indgået i udlandet kan herudover have be-
tydning for eventuelle fælles børns erhvervelse af dansk ind-
fødsret.
Anerkendelse af et udenlandsk ægteskab indebærer, at par-
terne anses for ægtefæller efter dansk ret. Dette betyder
bl.a., at et ægtepar, der er blevet gift i udlandet, har de sam-
me rettigheder og pligter i Danmark, som hvis ægteskabet
var indgået her i landet.
Anerkendes ægteskabet ikke, indebærer dette, at parret ikke
betragtes som ægtefæller efter dansk ret.
Dansk ret indeholder ikke lovregler om anerkendelse af
udenlandske ægteskaber. Danske myndigheders vurdering
af, om et udenlandsk ægteskab kan anerkendes, foretages
derfor på grundlag af dansk internationalprivatretlig praksis.
Denne praksis er beskrevet i kapitel 9 i ægteskabsvejlednin-
gen.
Spørgsmål om anerkendelse af udenlandske ægteskaber op-
står typisk under behandlingen af en sag, hvor det har betyd-
ning, om parterne efter dansk ret anses som ægtefæller. Så-
danne spørgsmål om anerkendelse af udenlandske ægteska-
ber kan således opstå for en række forskellige myndigheder,
f.eks. udlændingemyndighederne (opholdstilladelse), stats-
forvaltningen (skilsmisse), kommunerne (registrering i
CPR) og domstolene (arv og deling af fællesbo). Det er den
pågældende myndighed, der tager stilling til, om ægteskabet
kan anerkendes i Danmark. Hvis myndighedens afgørelse
kan påklages, kan klageinstansen ligeledes tage stilling til
spørgsmålet om ægteskabets anerkendelse.
Der er således ikke én myndighed, der har til opgave at af-
gøre spørgsmål om anerkendelse af udenlandske ægteska-
ber, men hvis en myndighed er i tvivl om, hvorvidt et uden-
landsk ægteskab kan anerkendes efter dansk ret, kan myn-
digheden forelægge sagen for Ankestyrelsen, der kan afgive
en vejledende udtalelse.
Efter grundlovens § 63 er domstolene berettigede til at på-
kende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens græn-
ser. Den endelige vurdering af, om ægteskabet kan anerken-
des, henhører således under domstolene.
Efter dansk international privatret anerkendes et ægteskab,
der er indgået i udlandet, hvis form- og kompetencereglerne
i indgåelseslandet er overholdt, medmindre ægteskabet stri-
der mod grundlæggende danske retsprincipper (ordre pub-
lic). Ægteskabet anerkendes, selvom ægteskabsbetingelserne
i ægteskabslovens kapitel 1 ikke var opfyldt på vielsestids-
punktet.
Dette betyder i praksis, at danske myndigheder anerkender
ægteskabet, når følgende betingelser er opfyldt:
6
– Vielsen opfylder de formkrav, der stilles i det land, hvor
vielsen blev foretaget, og vielsen i øvrigt er gyldig i vielses-
landet.
– Vielsen er foretaget af en myndighed eller person, der i det
land, hvor vielsen blev foretaget, var bemyndiget til at fore-
tage vielsen.
Hvis ovennævnte betingelser ikke er opfyldt, anerkendes
ægteskabet ikke, heller ikke selvom begge parter erklærer, at
de er og ønsker at være gift med hinanden.
Selvom ægteskabet opfylder disse betingelser, anerkendes
ægteskabet ikke, hvis anerkendelse af det vil stride mod
grundlæggende danske retsprincipper (ordre public).
Det nærmere indhold af et ordre public-forbehold fastlægges
i retspraksis og i administrativ praksis. Det følger af rets-
praksis, at ikke-anerkendelse af en udenlandsk afgørelse,
fordi den strider mod grundlæggende danske retsprincipper,
typisk kommer på tale, hvis anerkendelse af afgørelsen vil
virke stødende for dansk rets- og moralopfattelse. En uden-
landsk afgørelse strider således mod grundlæggende danske
retsprincipper, hvis den i den grad er uforenelig med de fun-
damentale principper, som det danske retssystem bygger på,
at anvendelse eller anerkendelse af den må anses som ude-
lukket. Ordre public er således et dynamisk begreb.
Ordre public-forbehold indeholder overordnet set to elemen-
ter:
– Behandlingen af den sag, der førte frem til den omhandle-
de afgørelse, afviger fundamentalt fra den måde, hvorpå til-
svarende sager behandles efter dansk ret.
– Indholdsmæssigt strider den udenlandske afgørelse mod
grundlæggende bestemmelser i dansk ret.
Spørgsmålet om ikke at anerkende et udenlandsk ægteskab,
fordi det strider mod grundlæggende danske retsprincipper,
opstår i praksis navnlig i følgende situationer:
– Fremgangsmåden ved vielsen i udlandet afviger funda-
mentalt fra fremgangsmåden ved vielser i Danmark, f.eks.
fordi parterne ikke var samtidig til stede ved vielsen.
– Ægteskabet strider fundamentalt mod den danske ægte-
skabslovgivning, dvs. at parterne ikke kunne indgå ægte-
skab, f.eks. fordi en af parterne var under 15 år på vielses-
tidspunktet.
Ved vurderingen af, om et udenlandsk ægteskab, der er ind-
gået af mindreårige, kan anerkendes, fremgår det af ægte-
skabsvejledningen, afsnit 9.2.4.3.2., at myndighederne bør
udvise en særlig agtpågivenhed.
Var en part under 15 år ved vielsen, anerkendes ægteskabet
ikke i Danmark, fordi anerkendelse af ægteskabet må anses
som stridende mod grundlæggende danske retsprincipper.
Dette skyldes, at den seksuelle lavalder er 15 år, jf. afsnit
2.2.1. Det bemærkes i den forbindelse, at der i praksis ikke
dispenseres fra det danske alderskrav, hvis en part ikke er
fyldt 15 år, jf. afsnit 2.2.1. ovenfor.
Var en part ved vielsen 15 - 17 år og således under den dan-
ske ægteskabsalder, er der et betydeligt hensyn at tage til
den mindreårige.
Praksis for så vidt angår anerkendelse af udenlandske ægte-
skaber, der er indgået af mindreårige, er beskrevet i ægte-
skabsvejledningen. I den seneste udgave af vejledningen af
18. marts 2016 blev denne praksis skærpet sådan, at der ved
vurderingen af disse sager ikke må være tvivl om, at betin-
gelserne for anerkendelse af ægteskabet er opfyldt. Dette be-
tyder, at anerkendelse af ægteskabet altid bør ske efter et
konkret skøn og på baggrund af en samlet vurdering af om-
stændighederne ved indgåelse af ægteskabet og den min-
dreåriges syn på ægteskabet. Hvis der er tvivl om, hvorvidt
de formelle betingelser for indgåelsen af ægteskabet er op-
fyldt, anerkendes ægteskabet ikke.
Det fremgår videre af vejledningen, at beskyttelsen af den
mindreårige og hensynet til den mindreåriges bedste tilsiger,
at ægteskaber, der er indgået af en mindreårig mellem 15 og
17 år ved tvang eller utilbørligt pres, ikke anerkendes i Dan-
mark. Tilsvarende gælder, hvis den mindreårige ikke var
indforstået med ægteskabet eller ikke forstod betydningen af
ægteskabet, f.eks. fordi ægteskabet var arrangeret.
Der skal således altid foretages et konkret skøn på baggrund
af en samlet vurdering af omstændighederne ved indgåelse
af ægteskabet og den mindreåriges syn på ægteskabet. Hvis
der er tvivl om, hvorvidt de formelle betingelser for indgåel-
sen af ægteskabet er opfyldt, anerkendes ægteskabet ikke.
Disse retningslinjer for anerkendelse af udenlandske ægte-
skaber gælder, uanset om parterne på vielsestidspunktet boe-
de i Danmark eller i udlandet og uanset parternes statsbor-
gerskab og øvrige tilknytning til udlandet.
Efter afsnit 9.6. i ægteskabsvejledningen anerkendes et regi-
streret partnerskab, der er indgået i udlandet, hvis oven-
nævnte betingelser er opfyldt. Det er dog en forudsætning,
at retsvirkningerne af partnerskabet svarer til retsvirkninger-
ne af registreret partnerskab efter dansk ret.
2.3.2. Ankestyrelsens afdækning af praksis for anerkendelse
af udenlandske ægteskaber indgået af mindreårige
Som det fremgår af afsnit 2.3.1. ovenfor, kan en myndighed
ved tvivl om, hvorvidt et udenlandsk ægteskab kan anerken-
des, forelægge sagen for Ankestyrelsen, som kan give en
vejledende udtalelse i sagen.
Ankestyrelsen har foretaget en afdækning til brug for afkla-
ring af praksis for anerkendelse af udenlandske ægteskaber
indgået af mindreårige. Afdækningen er foretaget i samar-
bejde med Udlændingestyrelsen, som ofte tager stilling til,
om et udenlandsk ægteskab kan anerkendes, f.eks. i forbin-
delse med behandlingen af en ansøgning om familiesam-
menføring.
7
Af afdækningen fremgår det, at Ankestyrelsen i perioden 1.
januar 2016 til 1. juni 2016 har behandlet en sag og Udlæn-
dingestyrelsen otte sager om anerkendelse af et udenlandsk
ægteskab, der er indgået af en mindreårig.
I afdækningen har Ankestyrelsen bl.a. oplyst, at Ankestyrel-
sen og Udlændingestyrelsen anvender det samme udgangs-
punkt i vurderingen af gyldigheden af udenlandske ægteska-
ber, idet begge styrelser som udgangspunkt anerkender et
ægteskab, hvis det er indgået i overensstemmelse med regle-
rne i det land, hvor ægteskabet er indgået.
Er ægteskabet indgået i overensstemmelse med indgåelses-
landets regler og formkrav, således at ægteskabet er gyldigt i
indgåelseslandet, vurderer både Udlændingestyrelsen og
Ankestyrelsen herudover, om forholdene omkring ægteska-
bets indgåelse strider mod grundlæggende danske retsprin-
cipper, dvs. om parterne har været samtidig til stede under
vielsen, og hvilken alder parterne havde på tidspunktet for
ægteskabets indgåelse. Var en eller begge parter under 15 år
på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, følger begge sty-
relser den praksis, at ægteskabet ikke anerkendes.
Af afdækningen fremgår det imidlertid også, at Ankestyrel-
sen og Udlændingestyrelsen ikke følger den samme praksis
for så vidt angår anerkendelse af udenlandske ægteskaber
indgået af mindreårige mellem 15-17 år. Således anerkender
Ankestyrelsen ægteskabet, hvis det er indgået i overens-
stemmelse med reglerne i det land, hvor det er indgået,
hvorimod Udlændingestyrelsen – ud over at ægteskabet skal
være gyldigt i indgåelseslandet – også stiller som betingelse,
at parterne derudover ville have fået dispensation fra alders-
kravet efter de danske regler, som beskrevet i afsnit 2.2.1.
ovenfor.
2.3.3. Børne- og Socialministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Par, som har indgået ægteskab i udlandet, kan få behov for
at få ægteskabet anerkendt i Danmark. Dette gælder både
par med tilknytning til Danmark, som f.eks. vælger at blive
gift under en ferie i udlandet, og par, som opholder sig i
Danmark midlertidigt eller permanent.
I visse lande er ægteskabsalderen lavere end i Danmark, og
danske myndigheder skal derfor i nogle situationer vurdere,
om et ægteskab, der er indgået af en mindreårig, kan aner-
kendes. Det fremgår af ægteskabsvejledningen, at der i så-
danne tilfælde er et betydeligt hensyn at tage til den min-
dreårige, bl.a. fordi ægteskabet kan være indgået under på-
virkning og pres fra den mindreåriges familie. Danske myn-
digheder skal derfor udvise en særlig agtpågivenhed ved be-
handlingen af disse sager. Udgangspunktet er dog, at uden-
landske ægteskaber anerkendes, selvom en part var 15-17 år
ved vielsen.
I forlængelse af forslaget i afsnit 2.2.3.1. om at afskaffe ad-
gangen til aldersdispensation har ministeriet overvejet, om
det fortsat skal være udgangspunktet, at udenlandske ægte-
skaber, der er indgået af mindreårige på 15-17 år, skal aner-
kendes i Danmark.
Det er ministeriets opfattelse, at dansk lovgivning og praksis
bør understøtte et yderst restriktivt syn på ægteskaber, der er
indgået i udlandet af mindreårige. Danske myndigheder bør
således ikke medvirke til en accept af sådanne ægteskaber.
Ministeriet finder derfor, at udgangspunktet – i modsætning
til den gældende ordning – bør være, at udenlandske ægte-
skaber, der er indgået af mindreårige, ikke anerkendes i
Danmark.
Med forslagene om at afskaffe muligheden for at dispensere
fra alderskravet og om ikke at anerkende udenlandske ægte-
skaber, der er indgået af mindreårige, gennemføres en sam-
let løsning, der har som overordnet sigte at understrege, at
ægteskaber indgås af myndige personer, og at varetage hen-
synet til, hvad der er bedst for den mindreårige. Dette gæl-
der uanset, om der er tale om mindreårige, som ønsker at
indgå ægteskab i Danmark, eller mindreårige, som har ind-
gået ægteskab i et andet land og efterfølgende kommer til
Danmark.
Forslaget forhindrer også, at reglerne søges omgået ved, at
mindreårige, som på grund af deres alder ikke kan indgå æg-
teskab i Danmark, indgår ægteskab i et andet land og deref-
ter ønsker at få ægteskabet anerkendt i Danmark.
Det bemærkes i øvrigt, at forslaget understøttes af en anbe-
faling fra Europarådet om, at medlemsstaterne som ud-
gangspunkt skal undlade at anerkende udenlandske ægteska-
ber, der er indgået af mindreårige, jf. afsnit 4.
Som det fremgår af afsnit 2.3.1., er konsekvensen af forsla-
get om, at udenlandske ægteskaber, der er indgået af min-
dreårige, ikke anerkendes, at parret ikke betragtes som ægte-
fæller efter dansk ret.
Parret vil kunne indgå ægteskab her i landet, når den min-
dreårige fylder 18 år, hvis betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt.
Hertil kommer, at det – selvom parternes ægteskab ikke an-
erkendes – vil være muligt for parterne i vid udstrækning at
sikre eventuelle fælles børns rettigheder, jf. afsnit 2.1.
For at sikre at parterne bliver bekendt med disse muligheder,
skal myndigheden derfor orientere parterne om, at de ikke
betragtes som ægtefæller efter dansk ret, men at det er mu-
ligt i vid udstrækning at opnå de samme retsvirkninger som
ægtefæller i relation til f.eks. faderskab, forældremyndighed,
samvær og børnebidrag.
Det bemærkes i øvrigt, at det følger af udlændingelovens §
9, stk. 1, nr. 1, at der under visse betingelser kan meddeles
opholdstilladelse til en udlænding over 24 år, som samlever
på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af læn-
gere varighed med en i Danmark fastboende person over 24
år.
8
Endvidere skal der meddeles familiesammenføring i alle til-
fælde, hvor Danmarks internationale forpligtelser konkret
tilsiger dette. I sådanne tilfælde meddeles opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Det bemærkes herved,
at udlændingemyndighederne – i de tilfælde, hvor udlændin-
gemyndighederne vurderer, at der hverken er tale om et rets-
gyldigt ægteskab eller et fast samlivsforhold, jf. udlændin-
gelovens § 9 – foretager en vurdering af, hvorvidt parterne
har etableret et beskyttelsesværdigt familieliv efter Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, og om
Danmark er nærmest til at beskytte dette. Dette betyder, at
der vil kunne forekomme tilfælde, hvor udlændingemyndig-
hederne – uanset at en part i et forhold ikke er fyldt 18 år –
er forpligtede til at meddele familiesammenføring, fordi par-
ret har etableret et beskyttelsesværdigt familieliv, som Dan-
mark er nærmest til at beskytte. Det bemærkes, at der ikke
vil være tale om et beskyttelsesværdigt familieliv, hvis der
foreligger et tvangsægteskab eller et tvangssamliv. Endvide-
re bemærkes det, at samliv udøvet forud for parternes fyldte
15. år efter praksis ikke tillægges betydning.
Dette lovforslag ændrer ikke herved.
Der kan ikke udelukkes, at der vil kunne opstå situationer,
hvor parterne stilles i en urimelig situation, hvis det ægte-
skab, som de har indgået i udlandet, ikke anerkendes, fordi
en af dem var mindreårig på vielsestidspunktet. Det foreslås
derfor, at det helt undtagelsesvist skal være muligt at aner-
kende et udenlandsk ægteskab, der er indgået af en mindre-
årig, hvis der foreligger tvingende grunde herfor, og en
manglende anerkendelse vil stille parterne i en urimelig si-
tuation.
Det forhold, at parret har eller venter fællesbarn, vil imidler-
tid ikke alene kunne begrunde en fravigelse af udgangs-
punktet om, at ægteskabet ikke anerkendes. Hensynet til den
mindreårige part i ægteskabet vejer således tungere end hen-
synet til parternes fælles barn, hvis retsstilling i øvrigt som
nævnt i vid udstrækning er eller kan sikres efter den fami-
lieretlige lovgivning, uanset om forældrene er gift eller ej.
Heller ikke parrets langvarige tilknytning til hinanden, her-
under at de har levet sammen gennem længere tid, eller det
forhold, at parret har indgået ægteskab i et land, hvor sam-
fundsnormer tilsiger, at samliv kun kan foregå inden for
rammerne af et ægteskab, vil kunne begrunde en fravigelse
af udgangspunktet om, at ægteskabet ikke anerkendes.
Der vil alene kunne foreligge sådanne tvingende grunde til
at anerkende ægteskabet, hvis dette ellers vil stille parterne i
en urimelig situation. Er det således f.eks. på grund af en af
parternes dødsfald umuligt at løse de retlige udfordringer,
der opstår ved en manglende anerkendelse, kan det tale for,
at ægteskabet alligevel anerkendes.
Forslaget forudsættes administreret sådan, at Danmarks in-
ternationale forpligtelser overholdes, navnlig i forhold til
retten til familieliv efter artikel 8 i EMRK, jf. afsnit 4.
Forslaget om som udgangspunkt ikke længere at anerkende
udenlandske ægteskaber, der er indgået af mindreårige, gen-
nemføres ved at indsætte en bestemmelse herom i ægte-
skabsloven.
Samtidig foreslås det, at der i ægteskabsloven indsættes en
generel bestemmelse om anerkendelse af udenlandske ægte-
skaber. Efter dette forslag videreføres den gældende praksis
på området, jf. beskrivelsen i afsnit 2.3.1.
2.4. Forhøjelse af prøvelsesgebyret
2.4.1. Gældende ret
Det fremgår af § 12 i ægteskabsloven, at det skal godtgøres,
at ægteskabsbetingelserne er opfyldt, før ægteskab kan ind-
gås. Ægteskabsbetingelserne fremgår af lovens kapitel 1.
Efter § 13, stk. 1, foretages prøvelsen af kommunalbestyrel-
sens formand (kommunen).
Parterne skal som udgangspunkt ikke betale for at få foreta-
get en prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Hvis begge par-
ter har bopæl i udlandet, skal de dog betale et gebyr på 500
kr., jf. lovens § 13, stk. 3.
Prøvelsesgebyret på 500 kr. blev indført i 1990 ved § 7, nr.
4, i lov nr. 396 af 13. juni 1990 om ændring af straffeloven
og retsplejeloven m.v. (Forenkling og modernisering inden
for Justitsministeriets område). Gebyret er ikke blevet regu-
leret siden.
2.4.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser og den fore-
slåede ordning
Da prøvelsesgebyret ikke er blevet reguleret siden indførel-
sen i 1990, er gebyret med årene blevet forholdsmæssigt
mindre på grund af den generelle pris- og lønudvikling.
KL og flere kommuner har oplyst, at omkostningerne ved
behandling af prøvelsessager, hvor begge parter har bopæl i
udlandet, overstiger gebyret. En regulering af gebyret på
baggrund af det generelle pris- og lønindeks siden 1990 vil
medføre, at gebyret i dag vil skulle fastsættes til ca. 850 kr.
Det foreslås derfor, at gebyret forhøjes fra 500 kr. til 850
kr., og at gebyret fremover årligt reguleres den 1. januar
med det generelle pris- og lønindeks og afrundes til nærme-
ste med 10 delelige beløb i kroner.
Da gebyret kun skal betales i sager om prøvelse af ægte-
skabsbetingelserne, hvor begge parter har bopæl i udlandet,
vil forhøjelsen ikke have betydning for borgere her i landet.
Det vurderes rimeligt, at personer bosat i udlandet, der vil
giftes i Danmark, er med til at dække kommunernes omkost-
ninger ved behandlingen af prøvelsessagen, og at gebyret
bringes på niveau med den generelle pris- og lønudvikling.
Forslaget gennemføres ved en ændring af gebyrets størrelse
i lovens § 13, stk. 3, og ved indsættelse af et nyt 2. pkt. i §
13, stk. 3.
9
3. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Bestemmelsen i ægteskabslovens § 1 a om, at den, som er
under 18 år, ikke må indgå ægteskab uden tilladelse, er efter
ordlyden kønsneutral, da aldersgrænsen for indgåelse af æg-
teskab er ens for begge køn. Der er således ikke forskel på
mænds og kvinders retsstilling efter denne bestemmelse.
Lovforslaget vil have betydning for mindreårige, der ønsker
at indgå ægteskab i Danmark, og for personer, der ønsker at
få deres udenlandske ægteskab anerkendt i Danmark, og
som på vielsestidspunktet var under 18 år.
Det er erfaringen fra praksis i de i afsnit 2.2.2. og 2.3.2.
nævnte sager, at kvinder udgør den altovervejende andel af
mindreårige, der søger om dispensation til at indgå ægte-
skab, og af mindreårige, der har indgået ægteskab i udlan-
det. Henset til at formålet med forslaget er, at dansk ret ikke
understøtter, at mindreårige – i praksis kvinder – indgår æg-
teskab, vurderes det, at lovforslaget vil have positive lige-
stillingsmæssige konsekvenser.
4. Internationale forpligtelser
Med forslaget lægges der bl.a. op til at indføre et absolut al-
derskrav på 18 år for at indgå ægteskab i Danmark. Der læg-
ges endvidere op til, at ægteskaber, der er indgået i udlandet,
alene anerkendes, hvis nogle nærmere opregnede betingelser
er opfyldt, herunder at begge parter ved vielsen var fyldt 18
år. Ægteskaber, der er indgået i udlandet, og som ikke over-
holder lovens betingelser for anerkendelse, vil dog kunne
anerkendes i Danmark, hvis tvingende grunde taler derfor,
og parterne stilles i en urimelig situation, hvis ægteskabet
ikke anerkendes.
En manglende ret til at indgå ægteskab eller et afslag på an-
erkendelse af et ægteskab indgået i udlandet kan efter om-
stændigheder udgøre et indgreb i retten til privatliv og retten
til at indgå ægteskab efter artikel 8 og 12 i Menneskerettig-
hedskonventionen.
Det følger af artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen, at
enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Be-
skyttelsen efter denne bestemmelse er imidlertid ikke abso-
lut. Der kan gøres indgreb i de nævnte rettigheder, hvis ind-
grebet er foreskrevet ved lov og er nødvendigt i et demokra-
tisk samfund (dvs. opfylder kravet om proportionalitet) til
varetagelse af nærmere bestemte anerkendelsesværdige for-
mål, herunder at beskytte andres rettigheder og friheder, jf.
konventionens artikel 8, stk. 2.
Europarådet har i resolution 1468 (2005) anbefalet, at ægte-
skabsalderen i medlemsstaterne skal være mindst 18 år, og
at medlemsstaterne skal undlade at anerkende ægteskaber,
som mindreårige har indgået i udlandet, medmindre aner-
kendelse af ægteskabet er til den mindreåriges bedste.
Det følger endvidere af artikel 12 i Menneskerettighedskon-
ventionen, at giftefærdige mænd og kvinder har ret til at ind-
gå ægteskab og stifte familie i overensstemmelse med de na-
tionale love om udøvelsen af denne ret. Retten til at indgå
ægteskab er således ikke en absolut rettighed og kan derfor
nationalt underkastes både formelle og materielle begræns-
ninger. Det følger dog af Den Europæiske Menneskerettig-
hedsdomstols praksis, at sådanne begrænsninger ikke må be-
grænse retten i et sådant omfang, at selve kernen i retten gø-
res indholdsløs.
FN᾽s Børnekomite har i sin generelle udtalelse nr. 4 fra
2003 indtrængende henstillet, at ægteskabsalderen i med-
lemsstaterne skal være mindst 18 år. I generel udtalelse nr.
31 fra 2014 har komiteen sammen med CEDAW-komiteen
udtalt, at en mindreårig, der er fyldt 16 år, i exceptionelle si-
tuationer kan få tilladelse til at indgå ægteskab, forudsat at
barnet har den fornødne modenhed.
Den 25. september 2015 vedtog FN nye verdensmål for bæ-
redygtig udvikling, der indeholder 17 udviklingsmål, der
bl.a. skal gøre en ende på fattigdom og bekæmpe ulighed og
uretfærdighed inden 2030. Et af disse udviklingsmål handler
om ligestilling og rettigheder for kvinder og piger og omfat-
ter bl.a. afskaffelse af børneægteskaber.
Disse anbefalinger om afskaffelse af børneægteskaber be-
grundes med, at det er bedst for børn ikke at blive gift i en
for tidlig alder, idet det bl.a. kan medføre dårligere fremtids-
perspektiver for særligt piger på grund af tidlig afsluttet sko-
legang og deraf følgende ringe muligheder for at få arbejde
og opnå økonomisk uafhængighed.
Som det fremgår af afsnit 1, er baggrunden for forslaget om
at gøre ægteskabsalderen absolut, at ægteskabsalderen bør
følge myndighedsalderen uden undtagelse, således at kun
myndige personer kan indgå ægteskab. Der er herved lagt
vægt på, at ægteskab indebærer, at parterne skal kunne træf-
fe selvstændige beslutninger om indgribende personlige og
økonomiske spørgsmål, hvorfor den, som indgår ægteskab,
skal have den fornødne modenhed til at kunne træffe sådan-
ne beslutninger.
Udenlandske ægteskaber indgået af mindreårige kan på den-
ne baggrund alene anerkendes, hvis tvingende grunde taler
derfor, og parret således ellers stilles i en urimelig situation.
Det bemærkes, at en afgørelse om manglende anerkendelse
af et udenlandsk ægteskab kan indbringes for domstolene,
og at det er forudsat i afsnit 2.3.3., at ordningen administre-
res i overensstemmelse med Danmarks internationale for-
pligtelser.
Forslagene er således begrundet i hensynet til den mindreå-
riges rettigheder og friheder og går efter ministeriets opfat-
telse ikke videre end nødvendigt for at opnå det tilsigtede
formål. Samtidig er det ministeriets opfattelse, at forslaget
ikke begrænser retten til at indgå ægteskab i et sådant om-
fang, at selve kernen i retten gøres indholdsløs.
Det er på denne baggrund ministeriets opfattelse, at de fore-
slåede ændringer, hvorefter der indføres et absolut alders-
krav på 18 år for at indgå ægteskab i Danmark, og hvor
udenlandske ægteskaber, der er indgået af mindreårige alene
10
anerkendes, hvis tvingende grunde taler herfor, og parterne
ved en manglende anerkendelse stilles i en urimelig situati-
on, er i overensstemmelse med Danmarks internationale for-
pligtelser.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Forslaget om afskaffelse af adgangen til dispensation fra al-
derskravet ved indgåelse af ægteskab og reguleringen af an-
erkendelse af udenlandske vielser i ægteskabsloven har in-
gen økonomiske eller administrative konsekvenser for det
offentlige.
Forslaget om forhøjelse af prøvelsesgebyret vil medføre, at
den andel af sagens omkostninger, der dækkes af gebyret,
bringes på niveau med den generelle pris- og lønudvikling,
siden gebyret blev indført i 1990. Antallet af sager på lands-
plan, hvor der skal betales gebyr, kendes ikke, men det vur-
deres at være meget skævt fordelt blandt kommunerne. En
skønsmæssig opgørelse fra en række repræsentative kom-
muner viser således en stor forskel i antallet af sager, f.eks.
omkring 2.000 sager årligt i kommuner som Tønder og Ærø,
mens antallet for kommuner som Greve og Frederiksberg
udgør hhv. 3 og 200 årligt.
Da der er tale om en forhøjelse af gebyret, som tager ud-
gangspunkt i manglende dækning af omkostninger, vil den
foreslåede forhøjelse og de fremtidige årlige reguleringer af
gebyret ikke give anledning til regulering af det kommunale
bloktilskud.
Forslaget om forhøjelse af prøvelsesgebyret vurderes ikke at
have økonomiske eller administrative konsekvenser for sta-
ten eller regionerne.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gere med bopæl i Danmark. Par med bopæl i udlandet, som
skal giftes i Danmark, vil skulle betale et større gebyr end i
dag for behandlingen af deres sag om prøvelse af ægte-
skabsbetingelserne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Efter artikel 9 i Den Europæiske Unions Charter Om Grund-
læggende Rettigheder sikres retten til at indgå ægteskab og
retten til at stifte familie i overensstemmelse med de natio-
nale love om udøvelsen af denne ret.
Det følger af artikel 21, stk. 1, i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions Funktionsmåde (TEUF), at enhver unionsborger
har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes
område med de begrænsninger og på de betingelser, der er
fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne her-
til.
Artikel 21 i TEUF er udmøntet i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres fa-
miliemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på
medlemsstaternes område m.v. (opholdsdirektivet).
Opholdsdirektivet finder efter artikel 3 anvendelse på enh-
ver unionsborger, der rejser til eller tager ophold i en anden
medlemsstat end den, hvor vedkommende er statsborger,
samt familiemedlemmer, der ledsager unionsborgeren eller
slutter sig til denne.
Som familiemedlem betragtes efter artikel 2, nr. 2, i op-
holdsdirektivet blandt andre unionsborgerens ægtefælle eller
registrerede partner, såfremt lovgivningen i værtsmedlems-
staten sidestiller et registreret partnerskab med ægteskab.
Det har været overvejet, om kravet om, at parterne var fyldt
18 år på vielsestidspunktet, kan omfatte EU-/EØS-borgere
og disses ægtefæller i sager om anerkendelse af udenlandske
ægteskaber. Da EU-samarbejdet bygger på gensidig tillid og
anerkendelse, er det er Børne- og Socialministeriets vurde-
ring, at det vil rejse væsentlige spørgsmål i forhold til EU-
retten at opstille en almindelig lovbestemt aldersbetingelse
for anerkendelse i forhold til personer omfattet af EU-retten.
Det foreslås derfor, at EU-/EØS-borgere og disses ægtefæl-
ler, uanset nationalitet, undtages fra det generelle alderskrav
i anerkendelsessager. Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
5.
Det er på den baggrund Børne- og Socialministeriets vurde-
ring, at forslaget er i overensstemmelse med EU-retten.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. september
2016 til den 3. oktober 2016 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, anerkendte og godkendte trossamfund, Anke-
styrelsen, byretterne, Børnerådet, Børns Vilkår, Danmarks
Provsteforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors,
Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Den Danske
Dommerforening, Den Danske Præsteforening, Dommer-
fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af
Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Offentli-
ge Chefer i Statsforvaltningen, Foreningen af Statsforvalt-
ningsjurister, Institut for Menneskerettigheder, Kommuner-
ne, KL, Red Barnet, Rigsombudsmanden på Færøerne,
Rigsombudsmanden i Grønland, Statsforvaltningen, Unicef
Danmark, Vestre Landsret og Østre Landsret.
11
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Forslaget om forhøjelse af prøvelsesgeby-
ret vil medføre, at gebyret, bringes på ni-
veau med den generelle pris- og lønudvik-
ling, siden gebyret blev indført i 1990.
Ingen
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Par med bopæl i udlandet, der vil giftes i
Danmark, vil skulle betale et større gebyr
end i dag for at få prøvet ægteskabsbetin-
gelserne.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Det er vurderingen, at forslaget er i overensstemmelse med EU-retten, jf. afsnit 9.
Overimplementering af EU-retli-
ge minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter ægteskabslovens § 1 a må den, som er under 18 år, ik-
ke indgå ægteskab uden tilladelse fra den myndighed (kom-
munen), som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne.
Det er i lovgivningen ikke nærmere reguleret, i hvilke tilfæl-
de kommunen kan give dispensation fra alderskravet. En af-
gørelse om aldersdispensation træffes således ud fra en vur-
dering af den konkrete sag og på baggrund af en mangeårig
praksis. Denne praksis er nærmere beskrevet i afsnit 2.1.1. i
vejledning af 18. marts 2016 om behandling af ægteskabssa-
ger (ægteskabsvejledningen).
Der gives efter praksis som udgangspunkt ikke dispensation,
hvis begge parter er under 18 år, medmindre der foreligger
særlige omstændigheder. Efter praksis gives der ikke dis-
pensation, hvis en af parterne er under 15 år. Dette skyldes,
at den seksuelle lavalder i Danmark er 15 år, jf. § 222 i
straffeloven.
Som det fremgår af overvejelserne i afsnit 2.2.3.1., foreslås
det at afskaffe muligheden for at dispensere fra alderskravet.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, at ophæve bestem-
melserne i lovens § 1 a og § 2, og i § 2 indsætte en ny be-
stemmelse, hvorefter den, som er under 18 år, ikke må indgå
ægteskab.
Efter den foreslåede ordning vil der være en absolut alders-
grænse for indgåelse af ægteskab i Danmark på 18 år, og det
vil i modsætning til den gældende ordning, ikke være muligt
at dispensere herfra.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.2.
Til nr. 2
Efter ægteskabslovens § 2 må den, som er under 18 år, og
ikke tidligere har været gift, ikke indgå ægteskab uden for-
ældrenes samtykke. Efter § 3 må den, som er under værge-
mål, ikke indgå ægteskab uden værgens samtykke. Hvis en
forælder eller en værge, jf. §§ 2 og 3, nægter at give samtyk-
ke til, at en mindreårig eller en person under værgemål kan
indgå ægteskab, kan prøvelsesmyndigheden (kommunen)
efter § 4 give tilladelse til ægteskabet.
12
Som en konsekvens af afskaffelsen af muligheden for dis-
pensation fra alderskrav ved indgåelse af ægteskab og samti-
dig ophævelse af bestemmelsen i § 2 om at forældrene skal
give samtykke til den mindreåriges indgåelse af ægteskab
(lovforslagets § 1, nr. 1), foreslås det med lovforslagets § 1,
nr. 2, at fjerne henvisningen til § 2 i § 4.
Til nr. 3
Det fremgår af § 12 i ægteskabsloven, at det skal godtgøres
(prøves), at ægteskabsbetingelserne er opfyldt, før ægteskab
kan indgås. Ægteskabsbetingelserne fremgår af lovens kapi-
tel 1. Efter lovens § 13, stk. 1, foretages prøvelsen af kom-
munen. Parterne skal som udgangspunkt ikke betale for at få
foretaget en prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Hvis begge
parter har bopæl i udlandet, skal der dog betales et gebyr på
500 kr., jf. lovens § 13, stk. 3. Gebyret er ikke reguleret si-
den indførelsen i 1990.
Med den foreslåede ændring af § 13, stk. 3, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 3, forhøjes gebyret fra 500 kr. til 850 kr.
Da gebyret kun skal betales i situationer, hvor begge parter
har bopæl i udlandet, vil forhøjelsen ikke have betydning for
borgere med bopæl her i landet.
Det foreslås også, at gebyret fremover en gang årligt regule-
res den 1. januar med det generelle pris- og lønindeks og af-
rundes til nærmeste med 10 delelige beløb i kroner. Ved den
årlige regulering beregnes det kommende års gebyr på bag-
grund af det gældende gebyrs ikkeafrundede størrelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.4
Til nr. 4
Efter ægteskabslovens § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 2, er en viel-
se kun gyldig, hvis vielsen sker for en myndighed, der efter
loven kan foretage vielser, hvis parterne samtidig er til stede
ved vielsen, hvis parterne erklærer at ville ægte hinanden,
og hvis parterne af vielsesmyndigheden forkyndes at være
ægtefolk. Er en af disse betingelser ikke opfyldt, er vielsen
ugyldig.
En vielse, som er ugyldig efter disse bestemmelser, kan dog
efterfølgende efter § 21, stk. 2, af Ankestyrelsen godkendes
som gyldig, hvis særlige grunde taler derfor.
Som det fremgår af overvejelserne i de almindelige bemærk-
ninger afsnit 2.2.3.1., foreslås muligheden for at dispensere
fra alderskravet afskaffet. Med forslaget vil det derfor være
en betingelse for at indgå ægteskab, at begge parter er fyldt
18 år.
Det foreslås samtidig med lovforslagets § 1, nr. 4, at ægte-
skabslovens § 21, stk. 1, ændres sådan, at kravet til alder bli-
ver en gyldighedsbetingelse på samme måde som de i dag
gældende krav til selve vielseshandlingen. Forslaget inde-
bærer, at et ægteskab, der er indgået, selvom en af parterne
ikke var fyldt 18 år, vil være ugyldigt, og at parterne derfor
ikke betragtes som ægtefæller.
Forslaget gennemføres ved, at § 21, stk. 1, om gyldigheds-
betingelserne udvides til også at omfatte en betingelse om,
at begge parter skal være fyldt 18 år ved vielsen.
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger, afsnit
2.1., kan en vielse, som er ugyldig, efterfølgende godkendes
som gyldig, hvis særlige grunde taler derfor, jf. § 21, stk. 2.
Er der tale om en ugyldig vielse af en mindreårig, skal der
ved vurderingen af, om vielsen efterfølgende kan godken-
des, anlægges samme restriktive praksis som ved vurderin-
gen af, om et udenlandsk ægteskab, der er indgået af min-
dreårige, undtagelsesvist kan anerkendes, jf. de almindelige
bemærkninger, afsnit 2.3.3. og bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 5.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.2.
Til nr. 5
Dansk ret indeholder ikke lovregler om anerkendelse af
udenlandske ægteskaber. Danske myndigheders vurdering
af, om et udenlandsk ægteskab kan anerkendes, foretages
derfor på grundlag af praksis som beskrevet i afsnit 9. i æg-
teskabsvejledningen.
Efter dansk internationalretlig praksis anerkender danske
myndigheder et udenlandsk ægteskab, hvis vielsen opfylder
de form- og kompetencekrav, der stilles til vielser i indgåel-
seslandet, og vielsen i øvrigt er gyldig efter det pågældendes
lands ret. Selvom ægteskabet opfylder disse betingelser, an-
erkendes ægteskabet dog ikke, hvis anerkendelse vil stride
mod grundlæggende danske retsprincipper (ordre public).
Som det fremgår af overvejelserne i de almindelige bemærk-
ninger afsnit 2.3.3., foreslås det at lovfæste den gældende
praksis for anerkendelse af udenlandske ægteskaber, dog så-
dan at udenlandske ægteskaber indgået af mindreårige ikke
anerkendes, medmindre der er tvingende grunde herfor, og
parterne stilles i en urimelig situation.
Det foreslås derfor med lovforslagets § 1, nr. 5, at der i æg-
teskabsloven indsættes et nyt kapitel 2 a om anerkendelse af
ægteskaber, der er indgået i udlandet, og at der i kapitlet
indsættes to bestemmelser, der regulerer anerkendelse af
udenlandske ægteskaber og registrerede partnerskaber.
Den foreslåede bestemmelse i § 22 b regulerer, hvornår et
udenlandsk ægteskab anerkendes efter dansk ret.
Det foreslås med § 22 b, stk. 1, at et ægteskab, der er indgået
i udlandet, anerkendes, hvis ægteskabet er gyldigt i det land,
hvor ægteskabet er indgået. Dette svarer til retstilstanden i
dag, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.1.
I nogle tilfælde anerkendes ægteskabet dog ikke. Det fore-
slås med § 22, stk. 2, at et udenlandsk ægteskab ikke aner-
13
kendes, hvis parterne ikke var samtidig til stede ved vielsen,
hvis en part ved vielsen ikke var fyldt 18 år, eller hvis aner-
kendelse af ægteskabet strider mod grundlæggende danske
retsprincipper (ordre public).
Betingelsen om, at parterne skal have været samtidig til
stede ved vielsen, og betingelsen om, at ægteskabet ikke an-
erkendes, hvis anerkendelsen strider mod grundlæggende
danske retsprincipper, svarer til den gældende retstilstand
som beskrevet i de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.1.
For parter, som på tidspunktet for vielsen var myndige, fore-
slås der således ingen ændringer i forhold til den gældende
retstilstand.
Var en part derimod mindreårig, dvs. under 18 år, på tids-
punktet for vielsen, vil ægteskabet efter den foreslåede be-
stemmelse i stk. 2, ikke kunne anerkendes. Som det fremgår
af overvejelserne i afsnit 2.3.3., er baggrunden herfor, at
muligheden for at dispensere fra alderskravet ved indgåelse
af ægteskab i Danmark foreslås afskaffet (lovforslagets § 1,
nr. 1), og at dansk lovgivning og praksis også bør understøt-
te et yderst restriktivt syn på udenlandske ægteskaber, der er
indgået af mindreårige. I modsætning til den gældende ord-
ning, hvorefter sådanne ægteskaber i udgangspunktet aner-
kendes, indebærer den foreslåede § 22 b, stk. 2, at disse æg-
teskaber i udgangspunktet ikke anerkendes.
Konsekvensen af forslaget om, at udenlandske ægteskaber,
der er indgået af mindreårige, ikke anerkendes, vil være, at
parret ikke betragtes som ægtefæller efter dansk ret, hvilket
myndighederne skal vejlede dem om og de muligheder, der
er for at sikre f.eks. faderskab og forældremyndighed på an-
den vis. Der henvises til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.3.3.
Efter den foreslåede § 22 b, stk. 3, kan et ægteskab, der er
ugyldigt efter stk. 2, dog anerkendes, hvis der foreligger
tvingende grunde herfor, og parterne stilles i en urimelig si-
tuation, hvis ægteskabet ikke anerkendes.
Som det fremgår af overvejelserne i de almindelige bemærk-
ninger, afsnit 2.3.3., skal bestemmelsen administreres sådan,
at det kun undtagelsesvist skal være muligt at anerkende et
udenlandsk ægteskab, der er indgået af mindreårige, hvis der
foreligger tvingende grunde, og parret stilles i en urimelig
situation.
Det forhold, at parret har eller venter fællesbarn, vil ikke
alene kunne begrunde, at ægteskabet anerkendes. Heller ik-
ke parrets langvarige tilknytning til hinanden, herunder at de
har levet sammen igennem længere tid, eller det forhold, at
parret har indgået ægteskab i et land, hvor samfundsnormer
tilsiger, at samliv kun kan foregå inden for rammerne af et
ægteskab, vil kunne begrunde, at ægteskabet anerkendes.
Der vil alene kunne foreligge sådanne tvingende grunde til
at anerkende ægteskabet, hvis dette ellers vil stille parterne i
en urimelig situation. Er det således f.eks. på grund af en af
parternes dødsfald umuligt at løse de retlige udfordringer,
der opstår ved en manglende anerkendelse, kan det tale for,
at ægteskabet alligevel anerkendes.
Forslaget forudsættes administreret sådan, at Danmarks in-
ternationale forpligtelser overholdes, navnlig i forhold til
retten til familieliv efter artikel 8 i EMRK. Der henvises til
de almindelige bemærkninger, afsnit 4.
Efter den foreslåede § 22 b, stk. 4, gælder kravet om, at beg-
ge parter var fyldt 18 år på vielsestidspunktet, ikke for EU-/
EØS-borgere og disses ægtefæller. Der henvises til de al-
mindelige bemærkninger, afsnit 9.
Endelig videreføres med den foreslåede § 22 c den gælden-
de praksis om, at et registreret partnerskab, der er indgået i
udlandet, anerkendes, hvis ovennævnte betingelser for aner-
kendelse af et udenlandsk ægteskab er opfyldt, og retsvirk-
ningerne af partnerskabet svarer til retsvirkningerne af part-
nerskab efter dansk ret.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.3.
Til nr. 6
Det fremgår af § 58 b, stk. 1, at bl.a. afgørelser efter § 1 a
om aldersdispensation kan påklages til Ankestyrelsen.
Som en konsekvens af forslaget om afskaffelse af mulighe-
den for dispensation fra alderskrav ved indgåelse af ægte-
skab (lovforslagets § 1, nr. 1) foreslås det at fjerne henvis-
ningen i § 58 b, stk. 1, til § 1 a.
Til § 2
Det fremgår af udlændingelovens § 56 a, stk. 1, at en uledsa-
get udlænding under 18 år, der opholder sig her i landet får
udpeget en repræsentant til varetagelse af sine interesser,
medmindre ganske særlige grunde taler derimod.
Efter § 56 a, stk. 6, nr. 6, ophører hvervet som repræsentant
bl.a. når barnet indgår ægteskab, og den myndighed, der ef-
ter § 13 i ægteskabsloven skal prøve ægteskabsbetingelser-
ne, ikke træffer afgørelse efter ægteskabslovens § 1 a, 2. pkt.
Som en konsekvens af forslaget om afskaffelse af mulighe-
den for dispensation fra alderskrav ved indgåelse af ægte-
skab (lovforslagets § 1, nr. 1) foreslås det med lovforslagets
§ 2, nr. 1, at bestemmelsen i § 56 a, stk. 6, nr. 6, ophæves.
Til § 3
Det fremgår af værgemålslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., at børn
og unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er min-
dreårige og dermed umyndige. Det fremgår af lovens § 1,
stk. 1, 2. pkt., at unge under 18 år, der har indgået ægteskab,
er mindreårige og dermed umyndige, hvis statsforvaltningen
ved tilladelsen til ægteskabet har fastsat vilkår herom.
Som en konsekvens af forslaget om afskaffelse af mulighe-
den for dispensation fra alderskrav ved indgåelse af ægte-
14
skab (lovforslagets § 1, nr. 1) foreslås det med lovforslagets
§ 3, nr. 1, at bestemmelsen i værgemålslovens § 1, stk. 1, 2.
pkt., ophæves.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. februar
2017.
Dette indebærer, at de nye regler om alderskrav for indgåel-
se af ægteskab (lovforslagets § 1, nr. 1) også finder anven-
delse på sager om aldersdispensation, der er under behand-
ling ved lovens ikrafttræden. I sådanne sager kan der fra lo-
vens ikrafttræden ikke længere meddeles aldersdispensation,
heller ikke selvom de nugældende betingelser for aldersdis-
pensation er opfyldt.
Det foreslås i stk. 2, at aldersdispensationer, der er meddelt
inden loven ikrafttræden, bortfalder ved lovens ikrafttræden.
En aldersdispensation, der er meddelt inden loven ikrafttræ-
den, kan således kun anvendes til indgåelse af ægteskab til
og med den 31. januar 2017. I forbindelse med høring over
lovforslaget, meddelte Social- og Indenrigsministeriet (nu
Børne- og Socialministeriet) dette til kommunerne og hen-
stillede, at kommunerne ved fremtidige anmodninger om al-
dersdispensation orienterer parterne herom, og at kommu-
nerne tillige orienterer de parter, som i den senere tid har få-
et en aldersdispensation, men som endnu ikke er blevet gift.
Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 1, nr. 4, om, at ægte-
skaber, der er indgået af mindreårige, er ugyldige, ikke fin-
der anvendelse på ægteskaber, der er indgået inden lovens
ikrafttræden.
Ved den foreslåede ændring af ægteskabslovens § 21, stk. 1,
(lovforslagets § 1, nr. 4,) ændres betingelserne for, at en vi-
else, der er foretaget i Danmark, er gyldig, sådan, at det også
bliver en gyldighedsbetingelse, at begge parter ved vielsen
var fyldt 18 år. Efter den foreslåede overgangsbestemmelse i
§ 4, stk. 3, finder den nye gyldighedsbestemmelse ikke an-
vendelse på ægteskaber, der er indgået inden lovens ikraft-
træden.
Det foreslås i stk. 4, at lovforslagets § 1, nr. 5, om anerken-
delse af udenlandske ægteskaber og registrerede partnerska-
ber ikke finder anvendelse på ægteskaber og registrerede
partnerskaber, som en dansk myndighed har anerkendt inden
lovens ikrafttræden.
Stk. 1 om ikrafttræden af loven den 1. februar 2017 indebæ-
rer, at de nye regler om anerkendelse af udenlandske ægte-
skaber (lovforslagets § 1, nr. 5) også finder anvendelse på
sager om anerkendelse af udenlandske ægteskaber og regi-
strerede partnerskaber, der er under behandling ved lovens
ikrafttræden. Herefter kan et udenlandsk ægteskab og part-
nerskab kun anerkendes, hvis betingelserne i ægteskabslo-
vens §§ 22 b og 22 c (lovforslagets § 1, nr. 5) er opfyldt, og-
så selvom ægteskabet og partnerskabet opfylder de nugæl-
dende betingelser for anerkendelse.
Dette har navnlig betydning for anerkendelsen af et uden-
landsk ægteskab, der er indgået af en mindreårig. Efter lo-
vens ikrafttræden anerkendes sådanne ægteskaber ikke,
medmindre de foreslåede betingelser i ægteskabslovens § 22
b, stk. 3, er opfyldt.
Med den foreslåede overgangsbestemmelse i § 4, stk. 4, sik-
res det, at retsstillingen for par, der har indgået ægteskab i
udlandet, og som eksempelvis har fået ægteskabet anerkendt
af en dansk myndighed for flere år siden og har indrettet sig
herpå, ikke ændres på grund af lovændringen. Bestemmel-
sen er dog ikke til hinder for at ændre opfattelse af anerken-
delse af et udenlandsk ægteskab, der er sket inden lovens
ikrafttræden, og beslutte, at ægteskabet alligevel ikke kan
anerkendes, hvis det senere viser sig, at ægteskabet efter de
før lovens ikrafttræden gældende betingelser for anerkendel-
se af udenlandske ægteskaber ikke burde have været aner-
kendt, f.eks. fordi parterne ikke var samtidig til stede ved vi-
elsen.
Bestemmelsen finder anvendelse i alle situationer, hvor en
dansk myndighed har anerkendt det udenlandske ægteskab.
Det kan f.eks. være udlændingemyndighederne, statsforvalt-
ningen, kommunerne og domstolene.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5 finder den hidtil
gældende regel i værgemålslovens § 1, stk. 1, 2. pkt., fortsat
anvendelse for unge under 18 år, som har indgået ægteskab
forud for den 1. februar 2017, og hvor der i forbindelse med
dispensationen fra alderskravet er fastsat vilkår om, at den
unge trods ægteskabet fortsat er mindreårig og dermed
umyndig. Dermed sikres det, at sådanne unge fortsat vil væ-
re umyndige efter lovens ikrafttræden, indtil de fylder 18 år.
Til § 5
Bestemmelsen i § 5 vedrører lovens territoriale gyldighed.
Det foreslås med lovforslagets § 5, at loven ikke skal gælde
for Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig an-
ordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske og grønland-
ske forhold tilsiger.
Ægteskabsloven er sat i kraft for Færøerne ved kongelig an-
ordning nr. 37 af 22. januar 2002 og er senest ændret ved
kongelig anordning nr. 398 af 20. april 2010. Ægteskabslo-
ven er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr.
307 af 14. maj 1993 og er senest ændret ved kongelig anord-
ning nr. 197 af 7. marts 2016.
Udlændingeloven er sat i kraft for Færøerne ved anordning
nr. 182 af 22. marts 2001 og for Grønlandved anordning nr.
150 af 23. februar 2001. Det bemærkes, at den danske ud-
lændingelovs § 56 a, stk. 6, nr. 6, ikke er blevet sat i kraft
for Færøerne eller Grønland ved senere anordning.
Værgemålsloven er sat i kraft for Færøerne ved anordning
nr. 397 af 20. april 2010. Loven er ikke sat i kraft for Grøn-
land. Reglerne om myndighed og værgemål findes i anord-
15
ning nr. 306 af 14. maj 1993 om ikrafttræden for Grønland
af myndighedsloven.
16
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1818 af 23. december 2015, foretages føl-
gende ændringer:
§ 1 a. Den, som er under 18 år, må ikke indgå ægteskab
uden tilladelse fra den myndighed, som efter § 13 skal prøve
ægteskabsbetingelserne. Den myndighed, som efter § 13
skal prøve ægteskabsbetingelserne, kan ved meddelelse af
tilladelse til indgåelse af ægteskab til en ung under 18 år
fastsætte vilkår om, at den unge trods ægteskabet fortsat er
mindreårig og dermed umyndig indtil det fyldte 18. år.
1. §§ 1 a og 2 ophæves, og i stedet indsættes:
§ 2. Den, som er under 18 år og ikke tidligere har været
gift, må ikke indgå ægteskab uden forældrenes samtykke.
Stk. 2. Hvis den ene af forældrene er død, sindssyg, ånds-
svag eller uden del i forældremyndigheden, eller hvis hans
erklæring ikke kan indhentes uden særlig vanskelighed eller
forsinkelse, er den andens samtykke tilstrækkeligt.
»§ 2. Den, som er under 18 år, må ikke indgå ægteskab.«
§ 4. Nægtes samtykke efter §§ 2-3, kan den myndighed,
som efter § 13 skal prøve ægteskabsbetingelserne, give tilla-
delse til ægteskabet, hvis der ikke er rimelig grund til næg-
telsen.
2. I § 4 ændres »§§ 2-3« til: »§ 3«.
§ 13. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved indgivelse af en anmodning om prøvelse af
ægteskabsbetingelserne betales 500 kr., hvis ingen af parter-
ne har bopæl her i landet.
Stk. 4. ---
3. I § 13, stk. 3, ændres »500 kr.« til: »et gebyr på 850 kr.
(2017-niveau)«, og som 2. pkt. indsættes: »Gebyret regule-
res en gang årligt den 1. januar med det generelle pris- og
lønindeks og afrundes til det nærmeste med 10 delelige be-
løb i kroner.«
§ 21. En vielse er kun gyldig, hvis den er sket for en myn-
dighed, der efter loven kan foretage vielser, og under iagtta-
gelse af bestemmelsen i § 20, stk. 2.
Stk. 2. ---
4. I § 21, stk. 1, indsættes efter »stk. 2«: », og begge parter
ved vielsen var fyldt 18 år«.
5. Efter kapitel 2 indsættes:
»Kapitel 2 a
Anerkendelse af ægteskaber, der er indgået i udlandet
17
§ 22 b. Et ægteskab, der er indgået i udlandet, anerkendes,
hvis ægteskabet er gyldigt i det land, hvor ægteskabet er ind-
gået, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Et ægteskab, der er indgået i udlandet, anerkendes
ikke,
1) hvis parterne ikke var samtidig til stede ved vielsen,
2) hvis en part ved vielsen ikke var fyldt 18 år, eller
3) hvis anerkendelse af ægteskabet strider mod grund-
læggende danske retsprincipper.
Stk. 3. Uanset stk. 2 anerkendes ægteskabet, hvis der fore-
ligger tvingende grunde herfor, og parterne stilles i en uri-
melig situation, hvis ægteskabet ikke anerkendes.
Stk. 4. Betingelsen i stk. 2, nr. 2, gælder ikke for EU-/
EØS-borgere og disses ægtefæller.
§ 22 c. Et registreret partnerskab, der er indgået i udlandet,
anerkendes, hvis betingelserne i § 22 b er opfyldt, og rets-
virkningerne af partnerskabet svarer til retsvirkningerne af
registreret partnerskab efter dansk ret.«
§ 58 b. Afgørelser efter §§ 1 a og 4, § 10, stk. 2, og § 11 a,
stk. 2, samt afgørelser om anerkendelse af udenlandske skil-
smisser til brug for prøvelse af ægteskabsbetingelserne kan
påklages til Ankestyrelsen.
Stk. 2. ---
6. I § 58 b, stk. 1, ændres »§§ 1 a og 4« til: »§ 4«.
§ 2
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj
2016, som ændret senest ved lov § 10 i lov nr. 665 af 8. juni
2016, foretages følgende ændring:
§ 56 a. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. ---
1) barnet er meddelt opholdstilladelse i Danmark og får
udpeget en midlertidig forældremyndighedsindehaver
efter § 28 i forældreansvarsloven,
2) barnet fylder 18 år,
3) barnet udrejser af Danmark,
4) forældremyndighedsindehaveren indrejser i Danmark
eller på anden måde bliver i stand til at udøve foræl-
dremyndigheden,
5) barnets ægtefælle indrejser i Danmark,
6) barnet indgår ægteskab, og den myndighed, der efter §
13 i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning skal
prøve ægteskabsbetingelserne, ikke træffer afgørelse
efter § 1 a, 2. pkt., i lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning, eller
7) statsforvaltningen træffer beslutning herom efter stk.
3.
Stk. 7-11. ---
1. I § 56 a, stk. 6, nr. 5, indsættes efter »Danmark,«: »el-
ler«, og § 56 a, stk. 6, nr. 6, ophæves.
Nr. 7 bliver herefter nr. 6.
18
§ 3
I værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 20.
august 2007 som ændret ved § 8 i lov nr. 434 af 8. maj 2006,
§ 2 i lov nr. 221 af 21. marts 2011, § 8 i lov nr. 647 af 12.
juni 2013 og § 32 i lov nr. 618 af 8. juni 2016, foretages føl-
gende ændring:
§ 1. Børn og unge under 18 år, der ikke har indgået ægte-
skab, er mindreårige og dermed umyndige. Unge under 18
år, der har indgået ægteskab, er dog mindreårige og dermed
umyndige, hvis statsforvaltningen ved tilladelsen til ægte-
skabet har fastsat vilkår herom.
Stk. 2-3. ---
1. § 1, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2017.
Stk. 2. En tilladelse, der er meddelt efter den hidtil gæl-
dende bestemmelse i § 1 a, 1. pkt., i lov om ægteskabs ind-
gåelse og opløsning, bortfalder ved lovens ikrafttræden.
Stk. 3. § 1, nr. 4, finder ikke anvendelse på vielser, der er
foretaget inden lovens ikrafttræden. For sådanne vielser fin-
der de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. § 1, nr. 5, finder ikke anvendelse på ægteskaber og
registrerede partnerskaber, som en dansk myndighed har an-
erkendt inden lovens ikrafttræden. For sådanne registrerede
partnerskaber finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5. § 3, nr. 1, finder ikke anvendelse for unge under 18
år, der har indgået ægteskab før den 1. februar 2017, og hvor
der i forbindelse med tilladelsen til ægteskabet er fastsat vil-
kår om, at den pågældende fortsat er mindreårig og dermed
umyndig. For sådanne unge under 18 år finder de hidtil gæl-
dende regler anvendelse.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
19