L 44 - svar på spm. 3 om, hvilke konsekvenser lovforslaget forventes at få for sager, som de i samrådsspørgsmålene (A, B, og C) nævnte i forhold til sagsbehandlingstid, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
MOF L 44 svar på spm. 3..docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L44/spm/3/svar/1363010/1694292.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Koncern Jura J.nr. 2016-8494 Ref. CARP Den 29. november 2016 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 3 til L 44, forslag til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet stillet den 24. november 2016 af Pia Adelsteen (DF). Spørgsmål nr. 3 til L 44 ”I forlængelse af ministerens svar på L 44 – samrådsspørgsmål A-C bedes ministeren oplyse, hvilke konsekvenser lovforslaget forventes at få for sager, som de i samrådsspørgsmålene nævnte i forhold til sagsbehandlingstid.” Svar Formålet med loven er en modernisering og effektivisering af behandlingen af sager ved et nyt uafhængigt klagenævn. På sigt vil det sikre en moderne og effektiv sagsbehandling, hvor sagsbehandlingstiderne kan nedbringes og varigt være under 6 måneder samlet set for de sager, der i dag behandles i Natur- og Miljøklagenævnet. Der er desuden afsat 23 mio. kr. til en ekstraordinær indsats til en taskforce med 30 ekstra medarbejdere og ekspertbistand fra Kammeradvokaten, så den opståede sagspukkel kan afvikles i 2017. Regeringen ønsker med de ekstra midler at prioritere bl.a. sagerne om kystsikring og andre samfundsøkonomisk vigtige sager. Det er ambitionen at disse vigtige sager kan løses inden sommeren 2017. Dette vil sammenholdt med ændringerne i klagesystemet, som foreslået i L 78 om ændring af lov om kystbeskyttelse (Forenkling af kommunernes sagsbehandling m.v.), samlet set betyde et for alle parter bedre og mere gennemskueligt klageforløb i sager om kystbeskyttelse. Esben Lunde Larsen / Charlotte Arp Vibegaard Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 44 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt