L 10 - svar på spm. 23 om ministeren vil redegøre for resultaterne af de allerede gennemførte forsøgsordninger bl.a. set i forhold til forhøjelser i varmeregningen, samt ekstra energiudgifter for den enkelte lejer. , fra transport-, bygnings- og boligministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på UUI L 10 spm. 23.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L10/spm/23/svar/1362974/1694234.pdf

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Udlændinge-, Integrations – og Boligudvalget
Folketinget
29. november 2016
2016-5921
Udlændinge-, Integrations – og Boligudvalget har stillet mig følgende spørgs-
mål nr. 23 vedrørende L 10 forslag til lov om ændring af lov almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger og lov om friplejeboliger. (Effektivisering af
den almene boligsektors drift, forsøg med varmeregnskaber m.v.), som jeg
hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jan Johansen (S).
Spørgsmål nr. 23:
I bemærkningerne til lovforslaget anfører ministeriet, at lejernes valg af et godt
indeklima i nogle tilfælde kan medføre et højere samlet energiforbrug for ejen-
dommen og en højere varmeregning for nogle lejere. Ministeren bedes redegø-
re for resultaterne af de allerede gennemførte forsøgsordninger bl.a. set i for-
hold til forhøjelser i varmeregningen, samt ekstra energiudgifter for den enkel-
te lejer.
Svar:
Der har som det fremgår af lovforslaget været gennemført et forsøgsprojekt om
dynamiske varmeregnskaber, hvor lejerens adfærd er forsøgt knyttet til det
leverede indeklima.
I projektet blev der installeret indeklimamålere i ca. 70 lejemål hos lejere i
henholdsvis en almen boligafdeling og en privat udlejningsejendom. Der blev
gennemført målinger i fyringssæsonen 2012/2013. Lejerne modtog hver måned
et ark der sammenfattede indeklimaet i den forudgående måned samt generelle
råd. Derudover fik hvert lejemål stillet en privat visning af de detaljerede måle-
data til rådighed.
På grund af lovgivningen var det ikke muligt at ændre varmeafregningsformen i
de to bebyggelser. Udlejerens varmeudgifter blev således fordelt på lejerne efter
lejelovgivningens almindelige regler. Beboernes parathed til at ændre adfærd
blev undersøgt ud fra interviewundersøgelser. Disse undersøgelser havde lige-
ledes til formål at afdække om adgangen til indeklimadata samt de månedlige
opgørelser havde nogen effekt på beboernes adfærd.
Resultaterne af projektet er sammenfattet i 13 punkter på s. 5-7 i vedlagte rap-
port fra 2014.
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2016-17
L 10 endeligt svar på spørgsmål 23
Offentligt
Side 2/2
Det fremgår bl.a., at der var meget positiv respons på konceptet med en omdelt
”månedsopgørelse” med en smileybaseret tilbagemelding på temperatur, fugt
og frisk luft/CO2., og at målingerne havde påvirket brugsadfærden og indekli-
maet hos flere lejere primært motiveret af smiley-ordningen samt det, at de har
kunnet se responsen af ændret adfærd allerede i den efterfølgende måned.
Det var ikke en del af projektet , om forsøget medførte forhøjelser i varmereg-
ningen samt ekstra energiudgifter for de enkelte lejer. Det er blandt andet der-
for, der er brug for yderligere forsøg på området.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen