Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. november 2016

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19250

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L21/20161_L21_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 29. november 2016
    Forslag
    til
    Lov om behandling af erstatningssager vedrørende overtrædelser af
    konkurrenceretten1)
    Kapitel 1
    Lovens anvendelsesområde og definitioner
    § 1. Loven finder anvendelse på erstatningskrav og erstat-
    ningssøgsmål vedrørende overtrædelser af artikel 101 og
    102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
    og bestemmelser i national konkurrenceret, som anvendes
    på samme sag og parallelt med EU-konkurrenceretten i hen-
    hold til artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003
    af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereg-
    lerne i traktatens artikel 81 og 82.
    Stk. 2. Loven finder tilsvarende anvendelse på erstat-
    ningskrav og erstatningssøgsmål vedrørende overtrædelser
    af konkurrencelovens §§ 6 og 11, som ikke påvirker sam-
    handelen mellem medlemsstaterne i Den Europæiske Union.
    § 2. I denne lov forstås ved:
    1) Overtrædelse af konkurrenceretten: En overtrædelse
    af artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske
    Unions funktionsmåde, af konkurrencelovens §§ 6 og
    11 eller af national konkurrenceret, som anvendes pa-
    rallelt med unionens konkurrenceret i medfør af arti-
    kel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af
    16. december 2002 om gennemførelse af konkurren-
    cereglerne i traktatens artikel 81 og 82.
    2) Overtræder: Den virksomhed eller virksomhedssam-
    menslutning, der har begået overtrædelsen af konkur-
    renceretten.
    3) National konkurrenceret: Bestemmelser i national lov-
    givning, som overvejende forfølger de samme mål
    som artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæ-
    iske Unions funktionsmåde, og som anvendes på sam-
    me sag og parallelt med EU-konkurrenceretten i hen-
    hold til artikel 3, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr.
    1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af
    konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82, und-
    tagen bestemmelser i national lovgivning, der pålæg-
    ger fysiske personer strafferetlige sanktioner, med-
    mindre sådanne strafferetlige sanktioner er den måde,
    hvorpå de konkurrenceregler, der finder anvendelse
    på virksomheder, håndhæves.
    4) Skadelidte: En fysisk eller juridisk person, som har
    lidt skade som følge af en overtrædelse af konkurren-
    ceretten.
    5) National konkurrencemyndighed: En myndighed, som
    af en medlemsstat er udpeget i medfør af artikel 35 i
    Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december
    2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i
    traktatens artikel 81 og 82 til at have kompetence til at
    anvende artikel 101 og 102 i traktaten om Den Euro-
    pæiske Unions funktionsmåde.
    6) Konkurrencemyndighed: Kommissionen eller en
    myndighed, som af en medlemsstat er udpeget i med-
    før af artikel 35 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af
    16. december 2002 om gennemførelse af konkurren-
    cereglerne i traktatens artikel 81 og 82 til at have
    kompetence til at anvende artikel 101 og 102 i trakta-
    ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, eller
    begge myndigheder.
    7) Appelret: En national ret som omhandlet i artikel 267
    i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmå-
    de, der efter almindelige retsmidler har beføjelse til at
    foretage prøvelse af afgørelser fra en national konkur-
    rencemyndighed eller prøvelse af retsafgørelser om
    sådanne afgørelser, uanset om denne ret selv har befø-
    jelse til at fastslå, at der foreligger en overtrædelse af
    konkurrenceretten.
    1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/104/EU af 26. november 2014 om visse regler for
    søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret,
    EU-Tidende 2014, nr. L 349, side 1.
    Til lovforslag nr. L 21 Folketinget 2016-17
    Erhvervs- og Vækstmin.,
    Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr. 15/04030
    AX019250
    8) Afgørelse om overtrædelse: En afgørelse om overtræ-
    delse af konkurrenceretten, der er truffet af en konkur-
    rencemyndighed eller en appelret. En dansk afgørelse
    om overtrædelse af konkurrenceretten omfatter afgø-
    relser truffet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
    herunder Konkurrencerådet, og Konkurrenceanke-
    nævnet, domstolsafgørelser vedrørende samme, straf-
    feretlige domme og vedtagne strafferetlige eller ved-
    tagne administrative bødeforlæg.
    9) Endelig afgørelse om overtrædelse: En afgørelse om
    overtrædelse, der ikke kan eller ikke længere kan væ-
    re genstand for almindelige retsmidler.
    10) Bevis: Alle former for bevismidler, der kan føres for
    den nationale ret, for hvilken søgsmålet er indbragt,
    navnlig dokumenter og alle andre genstande, der inde-
    holder oplysninger, uanset på hvilket medium oplys-
    ningerne er lagret.
    11) Kartel: En aftale eller samordnet praksis mellem to el-
    ler flere konkurrenter om at samordne deres konkur-
    rencemæssige adfærd på markedet eller påvirke de re-
    levante konkurrenceparametre gennem forskellige for-
    mer for praksis, f.eks. fastsættelse eller koordinering
    af købs- eller salgspriser eller af andre forretningsbe-
    tingelser, herunder i forbindelse med intellektuelle
    ejendomsrettigheder, tildeling af produktions- eller
    salgskvoter, markedsdeling og fordeling af kunder,
    herunder samordning af tilbudsgivning, import- eller
    eksportbegrænsninger eller konkurrencebegrænsende
    foranstaltninger over for andre konkurrenter.
    12) Procedure for bødefritagelse eller bødenedsættelse:
    En ordning vedrørende anvendelse af artikel 101 i
    traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
    eller en tilsvarende bestemmelse i national ret, på
    grundlag af hvilken en deltager i et hemmeligt kartel
    uafhængigt af de øvrige deltagere i kartellet samarbej-
    der med konkurrencemyndigheden i en undersøgelse
    ved frivilligt at give oplysninger om denne deltagers
    viden om og rolle i kartellet til gengæld for ved afgø-
    relse eller afbrydelse af sagen at opnå fritagelse for el-
    ler nedsættelse af bøder for dennes deltagelse i kartel-
    let.
    13) Redegørelser til brug for bødefritagelse eller bødened-
    sættelse: En mundtlig eller skriftlig redegørelse eller
    et referat heraf, der frivilligt gives af eller på vegne af
    en virksomhed eller af en fysisk person til en konkur-
    rencemyndighed, med en beskrivelse af virksomhe-
    dens eller den fysiske persons viden om et kartel og
    en beskrivelse af den rolle, som denne spiller heri, og
    som er udarbejdet med særligt henblik på forelæggel-
    se for myndigheden for at opnå bødefritagelse eller
    bødenedsættelse efter en procedure for bødefritagelse
    eller bødenedsættelse. Dette omfatter ikke allerede ek-
    sisterende oplysninger.
    14) Allerede eksisterende oplysninger: Bevis, der eksiste-
    rer uanset sagens behandling ved en konkurrencemyn-
    dighed, og uanset om disse oplysninger foreligger i en
    konkurrencemyndigheds sagsakter.
    15) Forligsredegørelse: En fremstilling, der frivilligt fore-
    lægges en konkurrencemyndighed af eller på vegne af
    en virksomhed, med en beskrivelse af virksomhedens
    bekræftelse af eller afståelse fra at bestride sin delta-
    gelse i en overtrædelse af konkurrenceretten og sit an-
    svar for overtrædelsen af konkurrenceretten, og som
    specifikt er affattet således, at konkurrencemyndighe-
    den kan anvende en forenklet eller fremskyndet pro-
    cedure. En forligsredegørelse omfatter også ordrette
    citater fra forligsredegørelser, der er indeholdt i andre
    dokumenter, samt referater fra forligsredegørelser.
    16) Modtager af bødefritagelse: En virksomhed eller en
    fysisk person, som en konkurrencemyndighed har ind-
    rømmet bødefritagelse i henhold til en procedure for
    bødefritagelse eller bødenedsættelse.
    17) Overpris: Forskellen mellem den pris, der faktisk er
    betalt, og den pris, der ellers ville have været gælden-
    de, hvis der ikke var begået en overtrædelse af kon-
    kurrenceretten.
    18) Mindelig tvistbilæggelse: En mekanisme, hvorved
    parterne kan opnå inden- eller udenretslig bilæggelse
    af en tvist, der vedrører et erstatningskrav.
    19) Forlig: En aftale, som indgås ved mindelig tvistbilæg-
    gelse.
    20) Direkte aftager: En fysisk eller juridisk person, der di-
    rekte fra en overtræder har købt varer eller tjeneste-
    ydelser, som er genstand for en overtrædelse af kon-
    kurrenceretten.
    21) Indirekte aftager: En fysisk eller juridisk person, der
    ikke direkte fra en overtræder, men fra en direkte afta-
    ger eller en senere aftager har købt varer eller tjene-
    steydelser, som er genstand for en overtrædelse af
    konkurrenceretten, eller som hidrører fra eller inde-
    holder sådanne varer eller tjenesteydelser.
    22) SMV: Små og mellemstore virksomheder, der be-
    skæftiger under 250 personer, og som har en årlig om-
    sætning på ikke over 50 mio. euro eller en årlig samlet
    balance på ikke over 43 mio. euro, jf. Kommissionens
    henstilling (2003/361/EF) af 6. maj 2003 om definiti-
    onen af mikrovirksomheder, små og mellemstore
    virksomheder.
    Kapitel 2
    Ret til fuld erstatning
    § 3. Enhver fysisk eller juridisk person, som har lidt skade
    på grund af en overtrædelse af konkurrenceretten, har ret til
    fuld erstatning for denne skade i overensstemmelse med be-
    stemmelserne i denne lov og de almindelige erstatningsretli-
    ge principper. Retten til erstatning er uafhængig af, om der
    foreligger et direkte kontraktforhold med overtræderen, og
    om en konkurrencemyndighed forinden har fastslået, at der
    er sket en overtrædelse af konkurrenceretten.
    Stk. 2. Erstatning efter stk. 1 skal stille den skadelidte,
    som om overtrædelsen ikke var blevet begået, og omfatter
    erstatning for det lidte tab, herunder tabt fortjeneste, samt
    betaling af renter.
    2
    Stk. 3. Et krav på erstatning efter stk. 1 forrentes fra det
    tidspunkt, hvor skaden blev forvoldt.
    Kapitel 3
    Edition og fremlæggelse af beviser
    § 4. Retten kan pålægge parter og tredjemænd at fremlæg-
    ge beviser, herunder kategorier af beviser, efter reglerne i
    retsplejelovens §§ 298-300, jf. dog denne lovs § 5 om edi-
    tion i beviser, der indgår i en konkurrencemyndigheds sags-
    akter.
    Stk. 2. Retten skal ved sin afgørelse efter stk. 1 ikke tage
    hensyn til en virksomheds interesse i at undgå erstatnings-
    søgsmål som følge af en overtrædelse af konkurrenceretten.
    Stk. 3. Retten skal ved sin afgørelse efter stk. 1 begrænse
    fremlæggelsen af beviser til, hvad der er rimeligt i forhold
    til formålet. I afgørelsen heraf tager retten hensyn til alle be-
    rørte parters og tredjemænds legitime interesser. Retten skal
    i denne forbindelse særlig tage hensyn til,
    1) i hvor høj grad sagsøgers eller sagsøgtes påstand under-
    støttes af tilgængelige faktuelle oplysninger og beviser,
    der berettiger begæringen om edition,
    2) omfanget af begæringen om fremlæggelse af beviser og
    omkostningerne herved, navnlig for eventuelle berørte
    tredjemænd, og
    3) om de beviser, der søges fremlagt, indeholder fortrolige
    oplysninger, særlig om eventuelle tredjemænd, og om
    sådanne fortrolige oplysninger i givet fald vil kunne be-
    skyttes.
    § 5. Indgår de beviser, der begæres fremlagt, i en sag hos
    en konkurrencemyndighed, skal retten ud over de i § 4, stk.
    3, nævnte hensyn yderligere inddrage, i hvilket omfang be-
    gæringen er affattet specifikt med hensyn til art, genstand og
    indhold af dokumenter frem for som en ukonkret søgning
    vedrørende sådanne dokumenter, samt behovet for at sikre
    effektivitet i den offentlige håndhævelse af konkurrenceret-
    ten.
    Stk. 2. Retten kan først give pålæg om fremlæggelse af
    følgende typer af beviser, der indgår i en sag hos en konkur-
    rencemyndighed, når konkurrencemyndigheden har truffet
    afgørelse i den sag, som beviserne indgår i, eller på anden
    vis har afsluttet sagen:
    1) Oplysninger, som er udarbejdet af en fysisk eller juri-
    disk person specifikt til brug for myndighedens be-
    handling af sagen.
    2) Oplysninger, som er udarbejdet af myndigheden og
    fremsendt til parten eller parterne i myndighedens sag i
    forbindelse med behandlingen af sagen.
    3) Forligsredegørelser, der er trukket tilbage.
    Stk. 3. Retten kan ikke give pålæg om fremlæggelse af re-
    degørelser til brug for bødefritagelse eller bødenedsættelse
    og forligsredegørelser, der indgår i en sag hos en konkurren-
    cemyndighed. Retten kan dog efter anmodning fra en part
    beslutte, at retten skal have adgang til sådanne beviser alene
    for at sikre, at deres indhold er omfattet af § 2, nr. 13 og 15.
    Retten kan til brug for sin vurdering heraf anmode om be-
    mærkninger fra konkurrencemyndigheden og ophavsmæn-
    dene til beviserne.
    Stk. 4. Retten kan kun pålægge en konkurrencemyndighed
    at fremlægge beviser, hvis beviserne ikke med rimelighed
    kan fremskaffes af sagens parter eller tredjemand.
    Stk. 5. Retten giver en konkurrencemyndighed lejlighed
    til at udtale sig om begæringer vedrørende fremlæggelse af
    beviser, der indgår i konkurrencemyndighedens sagsakter.
    En konkurrencemyndighed kan endvidere af egen drift
    fremsætte bemærkninger for retten om proportionaliteten af
    begæringer om fremlæggelse af beviser.
    § 6. Retten afviser fremlæggelse af beviser, som er omfat-
    tet af § 5, stk. 3, og som er fremskaffet udelukkende ved
    aktindsigt i en konkurrencemyndigheds sagsakter.
    Stk. 2. Retten afviser fremlæggelse af beviser, som er om-
    fattet af § 5, stk. 2, og som er fremskaffet udelukkende ved
    aktindsigt i en konkurrencemyndigheds sagsakter, indtil
    denne myndighed har truffet afgørelse i den sag, som bevi-
    serne indgår i, eller på anden vis har afsluttet sagen.
    Stk. 3. Beviser, som er fremskaffet udelukkende ved akt-
    indsigt i en konkurrencemyndigheds sagsakter, og som ikke
    er omfattet af stk. 1 eller 2, kan under et erstatningssøgsmål
    kun fremlægges af den fysiske eller juridiske person, som
    har fået aktindsigt i beviserne, eller af en fysisk eller juridisk
    person, der er indtrådt i dennes rettigheder.
    Stk. 4. Retten kan anmode en konkurrencemyndighed om
    bemærkninger til, hvorvidt et bevis er omfattet af reglerne i
    stk. 1-3.
    Kapitel 4
    Konkurrencemyndighedernes og domstolenes endelige
    afgørelser
    § 7. En endelig dansk afgørelse om overtrædelse af kon-
    kurrenceretten skal lægges uprøvet til grund i et efterfølgen-
    de erstatningssøgsmål.
    Stk. 2. En endelig afgørelse om overtrædelse af konkur-
    renceretten, som er truffet i en anden medlemsstat, skaber i
    et efterfølgende erstatningssøgsmål en formodning for, at
    der er sket en overtrædelse af konkurrenceretten.
    Kapitel 5
    Solidarisk hæftelse
    § 8. Virksomheder, der har overtrådt konkurrenceretten i
    forening, hæfter solidarisk for skader forvoldt ved overtræ-
    delsen, således at den skadelidte kan kræve den fulde erstat-
    ning fra enhver af de overtrædende virksomheder, indtil den
    skadelidte har fået dækket sit krav fuldt ud, jf. dog stk. 2 og
    4.
    Stk. 2. For SMV᾽er er det solidariske hæftelsesansvar ef-
    ter stk. 1 dog begrænset til SMV᾽ernes egne direkte og indi-
    rekte aftagere eller leverandører, jf. dog stk. 3, hvis
    SMV᾽ens markedsandel af det relevante marked var under 5
    pct. på et hvilket som helst tidspunkt under overtrædelsen af
    konkurrenceretten og det solidariske hæftelsesansvar efter
    stk. 1 uopretteligt ville skade SMV᾽ens økonomiske leve-
    dygtighed og medføre, at dens aktiver mistede hele deres
    værdi.
    3
    Stk. 3. Uanset stk. 2 hæfter en SMV solidarisk efter stk. 1,
    hvis
    1) SMV᾽en har ført an i overtrædelsen af konkurrenceret-
    ten eller har tvunget andre virksomheder til at deltage
    deri,
    2) SMV᾽en tidligere har overtrådt konkurrenceretten eller
    3) de øvrige skadelidte ikke kan opnå dækning af deres
    fulde krav på erstatning fra de andre virksomheder, der
    var involveret i den samme overtrædelse af konkurren-
    ceretten.
    Stk. 4. En modtager af bødefritagelse hæfter uanset stk. 1
    kun solidarisk over for sine direkte eller indirekte aftagere
    eller leverandører. Dette gælder dog ikke, hvis de øvrige
    skadelidte ikke kan opnå dækning af deres fulde krav på er-
    statning fra de andre virksomheder, der var involveret i den
    samme overtrædelse af konkurrenceretten.
    Stk. 5. En overtræder, der har dækket et erstatningskrav i
    henhold til stk. 1, 2 eller 4, kan kræve et bidrag fra de øvrige
    overtrædere, som fastsættes afhængigt af overtrædernes re-
    spektive ansvar for skaden. Størrelsen af bidraget fra en
    overtræder, som er indrømmet bødefritagelse i henhold til
    en procedure for bødefritagelse eller bødenedsættelse, må
    dog ikke overstige værdien af den skade, som virksomheden
    har forvoldt sine egne direkte eller indirekte aftagere eller
    leverandører.
    Stk. 6. Har overtrædelsen af konkurrenceretten forvoldt
    andre end overtrædernes direkte eller indirekte aftagere eller
    leverandører skade, skal størrelsen af bidraget, jf. stk. 5, 1.
    pkt., fra en modtager af bødefritagelse til de andre overtræ-
    dere fastsættes afhængigt af den pågældendes ansvar for
    skaden.
    Kapitel 6
    Overvæltning af overpriser
    § 9. Skadelidtes ret til erstatning efter § 3 for tabt fortje-
    neste på grund af en hel eller delvis overvæltning af overpri-
    sen berøres ikke af reglerne i dette kapitel.
    Stk. 2. Reglerne i dette kapitel finder tilsvarende anven-
    delse, når overtrædelsen af konkurrenceretten vedrører leve-
    rancer til den overtrædende virksomhed.
    § 10. Overtræder kan påberåbe sig, at den, der har rejst er-
    statningskravet, har overvæltet hele overprisen som følge af
    overtrædelsen af konkurrenceretten eller en del heraf.
    Stk. 2. Bevisbyrden for overvæltningen af overprisen på-
    hviler overtræder.
    § 11. En indirekte aftager, som gør krav på erstatning, har
    bevisbyrden for, om eller i hvilket omfang en overpris er
    blevet overvæltet på den indirekte aftager, under hensynta-
    gen til at det er kommerciel praksis at overvælte prisstignin-
    ger på de følgende led i forsyningskæden.
    Stk. 2. Den indirekte aftager anses for at have bevist, at
    der er sket overvæltning på denne indirekte aftager, hvis den
    indirekte aftager har godtgjort, at
    1) overtræder har begået en overtrædelse af konkurrence-
    retten,
    2) overtrædelsen af konkurrenceretten medførte en over-
    pris for overtræders direkte aftager og
    3) den indirekte aftager har købt de varer eller tjeneste-
    ydelser, der var genstand for overtrædelsen af konkur-
    renceretten, eller har købt varer eller tjenesteydelser,
    der hidrørte fra eller indeholdt dem.
    Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, når overtræder kan
    bevise over for retten, at overprisen ikke helt eller delvis er
    overvæltet på den indirekte aftager.
    Kapitel 7
    Kartelovertrædelser og opgørelse af tab
    § 12. Der gælder en formodning om, at kartelovertrædel-
    ser forvolder tab. Overtræderen har ret til at afkræfte denne
    formodning.
    Stk. 2. En dansk konkurrencemyndighed kan i forbindelse
    med et erstatningssøgsmål på rettens anmodning bistå retten
    med hensyn til at opgøre skaden.
    Kapitel 8
    Mindelig tvistbilæggelse og forlig
    § 13. Retten kan udsætte behandlingen af et erstatnings-
    søgsmål i op til 2 år, hvis parterne i sagen deltager i minde-
    lig tvistbilæggelse vedrørende det krav, som det pågældende
    erstatningssøgsmål angår.
    § 14. Indgår den skadelidte forlig med en overtræder af
    konkurrenceretten, bliver den skadelidtes krav på erstatning
    reduceret forholdsmæssigt med den andel af skaden, som
    påhviler den overtræder, der har indgået forliget.
    Stk. 2. En eventuel resterende del af et krav fra en skade-
    lidt, der har indgået forlig, jf. stk. 1, kan kun gøres gældende
    over for de medvirkende overtrædere, der ikke har indgået
    forlig, jf. dog stk. 3. Medvirkende overtrædere, der ikke har
    indgået forlig, kan ikke kræve bidrag til dækning af kravet
    fra medvirkende overtrædere, der har indgået forlig.
    Stk. 3. Kan medvirkende overtrædere, der ikke har indgå-
    et forlig, ikke betale erstatning svarende til den resterende
    del af kravet til den skadelidte, som har indgået forlig, kan
    den skadelidte uanset stk. 2 gøre denne del af kravet gæl-
    dende over for den overtræder, der har indgået forlig. Det
    gælder dog ikke, hvis denne mulighed udtrykkeligt er ude-
    lukket i henhold til forligets betingelser.
    Stk. 4. Ved fastsættelsen af det bidrag, som en medvirken-
    de overtræder kan kræve fra enhver af de andre medvirken-
    de overtrædere, jf. § 8, stk. 5, tager retten behørigt hensyn til
    eventuel tidligere udbetalt erstatning som følge af et forlig,
    som den pågældende medvirkende overtræder har indgået.
    Kapitel 9
    Forældelse
    § 15. Skadelidtes krav på erstatning som følge af en over-
    trædelse af konkurrenceretten forældes efter 5 år, jf. dog stk.
    4-7.
    Stk. 2. Forældelsesfristen efter stk. 1 løber fra det tids-
    punkt, hvor overtrædelsen ophører og den skadelidte har el-
    ler med rimelighed kan forventes at have kendskab til
    4
    1) overtræderens adfærd og til, at den udgør en overtræ-
    delse af konkurrenceretten,
    2) at overtrædelsen af konkurrenceretten har forvoldt den
    skadelidte skade, og
    3) overtræderens identitet.
    Stk. 3. Uanset stk. 2 indtræder forældelse senest 10 år ef-
    ter den skadevoldende handlings ophør.
    Stk. 4. Forældelsen i stk. 1 afbrydes foreløbigt, hvis en
    konkurrencemyndighed indleder en undersøgelse af eller
    forfølger den overtrædelse af konkurrenceretten, som erstat-
    ningssøgsmålet vedrører. Forældelse indtræder, tidligst 1 år
    efter at afgørelsen om overtrædelse er blevet endelig eller
    sagen på anden måde er afsluttet.
    Stk. 5. Forældelsen i stk. 1 afbrydes foreløbigt, mens en
    eventuel mindelig tvistbilæggelse pågår. Den foreløbige af-
    brydelse efter 1. pkt. gælder kun for de parter, der er eller
    har været involveret eller repræsenteret i den mindelige
    tvistbilæggelse.
    Stk. 6. Forældelsen i stk. 1 afbrydes foreløbigt for krav
    mod en overtræder, som er modtager af bødefritagelse, hvis
    kravet rejses af andre skadelidte end overtræderens direkte
    eller indirekte aftagere eller leverandører, jf. § 8, stk. 4, 2.
    pkt., når den skadelidte indleder retsforfølgning med henblik
    på at opnå erstatning fra de øvrige overtrædere. Den skade-
    lidte skal skriftligt underrette den overtræder, som er modta-
    ger af bødefritagelse, om indledningen af retsforfølgning ef-
    ter 1. pkt. Forældelsen indtræder tidligst 1 år efter endelig
    afgørelse om, at de øvrige overtrædere ikke kan dække den
    skadelidtes krav fuldt ud.
    Stk. 7. Forældelsen afbrydes efter bestemmelserne i foræl-
    delseslovens §§ 15-18. Når forældelsen afbrydes, løber en
    ny forældelsesfrist på 5 år, som regnes fra tidspunkterne i
    reglerne i forældelseslovens § 19, stk. 2-6.
    Stk. 8. Forældelseslovens kapitel 7 finder anvendelse på
    krav som omhandlet i stk. 1.
    Kapitel 10
    Gruppesøgsmål
    § 16. Har flere personer erstatningskrav som følge af
    overtrædelser af konkurrenceloven eller artikel 101 og 102 i
    traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, kan
    Forbrugerombudsmanden udpeges som grupperepræsentant
    i et gruppesøgsmål herom, jf. retsplejelovens kapitel 23 a.
    Kapitel 11
    Ikrafttræden m.v.
    § 17. Loven træder i kraft den 27. december 2016, jf. dog
    stk. 2 og 3.
    Stk. 2. Lovens §§ 1, 3, 8-11, § 12, stk. 1, § 14 og § 15 fin-
    der ikke anvendelse på erstatningskrav som følge af over-
    trædelser af konkurrenceretten, der begås før lovens ikraft-
    træden. For sådanne overtrædelser finder de hidtil gældende
    regler anvendelse.
    Stk. 3. Lovens §§ 2, 4-7, § 12, stk. 2, § 13 og § 16 finder
    anvendelse på erstatningssøgsmål, der er indbragt for retten
    efter den 25. december 2014.
    § 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    Kapitel 12
    Ændring af anden lovgivning
    § 19. I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af
    8. juli 2015, foretages følgende ændringer:
    1. § 13, stk. 2, nr. 2 og 3, affattes således:
    »2) Konkurrencerådets afgørelser truffet i medfør af lo-
    ven.
    3) Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelser eller et
    resumé heraf truffet i medfør af loven, medmindre af-
    gørelsen hverken skønnes at have betydning for forstå-
    elsen af konkurrenceloven eller at være af interesse for
    offentligheden i øvrigt.«
    2. Kapitel 9 a og 9 b ophæves.
    Folketinget, den 29. november 2016
    KRISTIAN PIHL LORENTZEN
    / Benny Engelbrecht
    5