Betænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 22. november 2016
Tilhører sager:
Aktører:
AX19259
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L10/20161_L10_betaenkning.pdf
Betænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 22. november 2016 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om friplejeboliger (Effektivisering af den almene boligsektors drift, forsøg med varmeregnskaber m.v.) [af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)] 1. Ændringsforslag Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet 1 æn- dringsforslag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2016 og var til 1. behandling den 12. oktober 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændinge-, Integra- tions- og Boligudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge-, integrations- og boligmini- steren sendte den 31. august 2016 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del – bilag 232. Den 5. oktober 2016 sendte ud- lændinge-, integrations- og boligministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 27 spørgsmål til udlændinge-, inte- grations- og boligministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret bortset fra spørgsmål 23-27, som forven- tes besvaret inden 2. behandling. 3. Indstillinger Et flertal (udvalget med undtagelse af EL og ALT) ind- stiller forslaget til vedtagelse uændret. Et mindretal (EL og ALT) indstiller forslaget til vedta- gelse med det stillede ændringsforslag. 4. Politiske bemærkninger Socialdemokratiets, Enhedslistens, Alternativets, Radika- le Venstres og Socialistisk Folkepartiets medlemmer af ud- valget bemærker, at formålet med lovforslaget er at sikre en mere effektiv drift af boligorganisationerne. Imidlertid er der i lovforslaget et forslag om, at administrationskontrakter kan opsiges med udgangen af løbende måned plus 1 år. Så- ledes kan kontrakter blive opsagt midt i et regnskabsår, hvil- ket betyder øgede udgifter til administration og revision. Det eksisterende forslag går derfor på dette punkt mod selve lov- forslagets overordnede målsætning. Derfor foreslås det, at der i den almene sektor følges samme retningslinjer for op- sigelse af administrationskontrakter, som der gælder i andre brancher, nemlig opsigelse med udgangen af et regnskabsår med 1 års varsel. Partierne indstiller derfor til, at der i be- kendtgørelsen fastsættes, at eksisterende praksis ved opsi- gelse af administrationskontrakter præciseres til »opsigelse ved udgangen af et regnskabsår«. Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker endvi- dere, at udvalget tilslutter sig den overordnede målsætning om, at de almene boliger skal forsøge at nedbringe udgifter- ne, så huslejen holdes nede. Det er til gavn for beboerne og for samfundet. Det er partiets holdning, at der er mange go- de erfaringer at hente i allerede afprøvede forsøg, erfaringer fra boligforeninger, der har hjemtaget driftsopgaven, så egne ansatte udfører flere vedligeholdelsesopgaver, og erfaringen med de nye almen plus-boliger, hvor beboere udfører flere opgaver, som normalt udføres af en vicevært, kan virke som inspiration, for at flere boligorganisationer og -afdelinger re- vurderer, hvordan opgaverne løses bedst og billigst. Erfarin- ger fra afdelinger, som opretter beboerhaver eller naturarea- ler på en del af de grønne fællesarealer kan også medvirke til, at en anden arealanvendelse kan nedbringe driftsomkost- ningerne. Til lovforslag nr. L 10 Folketinget 2016-17 AX019259 Intentionen i det foreliggende lovforslag om at give afde- lingsbestyrelser mere indsigt, flere måltal, hvor man sam- menligner afdelinger, og tillidsfuld dialog bør være det bæ- rende omdrejningspunkt for at arbejde med effektiviseringer i den almene sektor. Det skal være beboerne i afdelingerne, der er drivkraften for at ændre på det, man plejer at gøre. At give organisationsbestyrelser mere magt over for afde- lingsbestyrelser mener EL ikke er befordrende for at nå det økonomiske effektiviseringsmål. Derfor har partiet fremsat et ændringsforslag om ikke at øge de beføjelser, som organi- sationsbestyrelser for nuværende har over for afdelinger. EL understreger, at effektiviseringsmålet på 1½ mia. kr. i 2020 ikke er tilstrækkeligt til at sikre de billige boliger, som skal til for at løse de boliganvisningsproblemer, som rege- ringen har skabt med sine fattigdomsydelser. Udgiftsreduk- tionen på 1½ mia. kr. ud af de 18,4 mia. kr. vil ikke være tilstrækkeligt til at modsvare det indtægtstab, som beboere, der rammes af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen eller den lave integrationsydelse, har været udsat for siden den 1. oktober 2016. De nye fattigdomsydelser kan medføre, at af- delinger får forøgede udgifter i forbindelse med fraflytnin- ger af beboere, som ikke længere kan betale deres husleje. Disse huslejetab vil gøre det sværere at nå sparemålet på 1,6 mia. EL finder det positivt, at ministeren i lovbehandlingen har tilkendegivet, at udgiftsbesparelser ved omlægning af boligafdelingernes ustøttede lån kan indgå som en del af re- aliseringen af effektiviseringsmålsætningen. Imidlertid er partiet uforstående og stærkt kritisk over for, at udgiftsbe- sparelser ved omlægning af støttede lån ikke kan indgå i rea- liseringen af effektiviseringsmålsætningen. Det er EL’s holdning, at regeringen snarest muligt må igangsætte et ar- bejde for at kortlægge mulige besparelsespotentialer ved omlægning af indekslån. Den almene sektor er ikke tjent med indekslån, hvis løbetid til stadighed forlænges, og hvis en omlægning kan reducere beboernes ydelse eller forkorte løbetiden, vil det have gavnlige effekter på husleje eller på den almene sektors opsparing i Landsbyggefonden og dispo- sitionsfondene. Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be- tænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/ mindretal ved afstemning i Folketingssalen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af Enhedslisten, tiltrådt af et mindretal (ALT): Til § 1 1) I den under nr. 2 foreslåede § 14 b udgår stk. 4. [Begrænsning af beføjelser for boligorganisationens besty- relse] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Ændringsforslaget om ikke at øge nuværende beføjelser til organisationsbestyrelser stilles for at undgå muligheden for, at organisationsbestyrelser i højere grad kan overrule af- delingsbestyrelser. Organisationsbestyrelser har allerede en overordnet mu- lighed for at overrule en afdelingsbestyrelse. Lovændringens intention om at give afdelingsbestyrelser mere indsigt, flere måltal, hvor man sammenligner afdelin- ger, og tillidsfuld dialog bør være bærende for at arbejde med effektiviseringer i den almene sektor. Men at give orga- nisationsbestyrelser mere magt end i dag i forhold til afde- lingsbestyrelser er ikke befordrende for at nå det økonomi- ske sparemål. Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Merete Dea Larsen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Louise Schack Elholm (V) Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Christina Egelund (LA) Naser Khader (KF) Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Roger Matthisen (ALT) Josephine Fock (ALT) Lotte Rod (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Kirsten Normann Andersen (SF) Jacob Mark (SF) Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 2 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 3 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 10 Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og bolig- ministeren 2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 1. udkast til betænkning 5 2. udkast til betænkning 6 Henvendelse af 17/11-16 fra BL - Danmarks Almene Boliger Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 10 Spm.nr. Titel 1 Spm., om det kan blive en mulighed at omlægge de dyre lån til billige- re lån, og om det i givet fald vurderes, at en omlægning rent faktisk vil kunne medføre billigere lån, til udlændinge-, integrations- og boligmi- nisteren, og ministerens svar herpå 2 Spm. om, hvor mange af de 529 almene boligselskaber, der har sendt administrationsopgaven i udbud inden for de seneste 4 år, til udlæn- dinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om, hvor mange boligselskaber der benytter sig af muligheden for at undgå udbud ved at lade sig indgå som »datterselskab«?, til ud- lændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om krav til måling af varmeforbruget i boliger og erhvervsenhe- der, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om, hvilke overvejelser ministeren har gjort sig i forhold til at inddrage leverandører i arbejdet med at udrulle de respektive forsøg, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om potentialet i at kombinere det traditionelle varmeregnskab med separat indeklimamåling, til udlændinge-, integrations- og bolig- ministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om overvejelser i forhold til at sikre, at persondatalovgivningen overholdes i forbindelse med udrulning af de enkelte forsøgsordnin- ger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om indhentning af tilladelser fra alle lejere, som deltager i for- søgsordningen, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om antallet af tilladelser til anvendelse af fordeling efter indekli- mamåling, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og mini- sterens svar herpå 10 Spm., om ministeren vil oplyse, i hvilket omfang konvertering af lån kan være en del af løsningen på at opnå de 1½ mia. kr. i besparelser i 4 2020, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå 11 Spm., om ministeren vil oplyse, hvor udbredte indekslån er i almene afdelinger, og hvilke muligheder der foreligger inden for de gældende regler for at omlægge disse forholdsvis dyre lånetyper, til udlændin- ge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm., om ministeren vil oplyse, hvilken lovændring eller ændring af bekendtgørelser der skal til for at give almene afdelinger mulighed for at udskifte indekslån med andre lån, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm. om, hvorfor ministeren finder det nødvendigt at foreslå tilføjel- ser til § 6 a, når der allerede i denne bestemmelse er mulighed for, at en organisationsbestyrelse kan overrule beslutninger i en afdeling, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm. om, i hvilket omfang indførelsen af ventelistesystemer som f.eks. portalen Aarhusbolig, hvor det kun koster 100 kr. om året at væ- re skrevet på venteliste til alle almene boliger i Århus, kan være med til at nedbringe administrationen af ventelister i hele Danmark, til ud- lændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre borgerne, at effektiviseringer i de almene boligforeninger fører til en reel huslejenedsættelse, til ud- lændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå 16 Spm., om ministeren vil øge kommunernes tilsynsforpligtelse m.v., til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm., om ministeren vil sikre borgere, at de ikke påføres eventuelle ekstraudgifter m.v., til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå 18 Spm., om ministeren på baggrund af svar på spm. 1 kan bekræfte, at det vil komme lejerne til gode i form af øget opsparing i Landsbygge- fonden og lokale dispositionsfonde, hvis nuværende indekslån kan omlægges, således at der opnås lavere ydelse eller hurtigere afdrags- periode, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministe- rens svar herpå 19 Spm., om ministeren vil oplyse omfanget af ustøttede lån i almene bo- ligorganisationer og besparelsespotentialet ved omlægning, til udlæn- dinge-, integrations- og boligministeren, og ministerens svar herpå 20 Spm., om ministeren vil oplyse udgiftsbasen år for år, hvorudfra ef- fektiviseringsmålet på 1,5 mia. kr. regnes, til udlændinge-, integrati- ons- og boligministeren, og ministerens svar herpå 21 Spm., om ministeren vil fremfinde eksempler på et indekslån til al- mene boliger, hvor der er en positiv henholdsvis negativ businesscase på at opkøbe bagvedliggende obligationer og erstatte dem med billige- re lån, til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og ministe- rens svar herpå 22 Spm., om ministeren vil give en udtømmende og dækkende beskrivel- se af kravene til fordeling af varmeudgifter, hvor der er installeret var- 5 mefordelingsmålere, som det er fastsat i artikel 9 i direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet (EED), til udlændinge-, integrati- ons- og boligministeren, og ministerens svar herpå 23 Spm., om ministeren vil redegøre for resultaterne af de allerede gen- nemførte forsøgsordninger, bl.a. set i forhold til forhøjelser i varme- regningen og ekstra energiudgifter for den enkelte lejer., til udlændin- ge-, integrations- og boligministeren 24 Spm. om, hvordan ministeren tænker at kompensere de lejere økono- misk, som får en forhøjet varmeregning som følge af at deltage i en forsøgsordning, til udlændinge-, integrations- og boligministeren 25 Spm. om ministerens kommentar til den beregning, som Boligselska- bet Sjælland foretager af en omlægning af IS 35-lån, hvor selskabet regner med at kunne spare 10 mio. kr. over 24 år på omlægning til an- det lån, til udlændinge-, integrations- og boligministeren 26 Spm. om kommentar til Boligselskabet Sjællands artikel »Boligsel- skab opfordrer til lovindgreb overfor dyre lån«, Altinget den 17. no- vember 2016, til udlændinge-, integrations- og boligministeren 27 Spm. om kommentar til henvendelse fra BL – Danmark Almene Boli- ger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren. 6