L 79 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 22/11-16 fra Dyrenes Beskyttelse, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
MOF svar spm.1 til L 79.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L79/spm/1/svar/1362775/1693952.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 29. november 2016 Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 79, forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg (midlertidige lempelser af visse krav), stillet den 21. november 2016 efter ønske fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Spørgsmål nr. 1 ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 31/10-16 fra Dyrenes Beskyttelse, jf. L 79 - bilag 2.” Svar Jeg har forelagt spørgsmålet for Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig: ”Fødevarestyrelsen har vurderet, at det vil være dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt at forlænge over- gangsordningen for bindestalde med fem år indtil 1. juli 2027 og at udskyde kravet om kobørster indtil 1. juli 2022. Forlængelsen af overgangsordningen for udfasning af bindestalde sker på betingelse af, at alle kreatu- rer i bindestalde kommer på græs i sommerhalvåret, hvilket vurderes at være en forbedring af dyrevel- færden i forhold til i dag, hvor der ikke er krav om, at kreaturer i bindestalde kommer på græs. Det er endvidere en betingelse, at de i bindestalden anvendte bindsler giver køerne den fornødne bevægelses- frihed. Med hensyn til kravet om køers adgang til kobørster er det vurderet, at kravet kan udskydes, for selv- om kobørster gør det lettere for køer at udføre hudpleje, så vedrører kravet ikke køernes basale behov, som fx adgang til foder, vand og hvile. Der er tale om at udskyde enkelte bestemmelser af økonomiske hensyn, hvor dette vurderes at kunne ske med samtidig opretholdelse af et acceptabelt velfærdsniveau. Sager om overtrædelse af kravet om kobørster, der måtte opstå i perioden frem til lovændringens ikrafttræden, vil skulle behandles efter de gældende regler. Det vil sige, såfremt det i forbindelse med Fødevarestyrelsens velfærdskontrol konstateres, at gældende regler ikke er overholdt, vil der blive sanktioneret på sædvanlig vis.” Esben Lunde Larsen / Per Henriksen Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 79 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt