Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L 29 Ændringsforslag til 2. behandlingen.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L29/bilag/13/1693734.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 29 - Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energi- produkter, lov om afgift af lønsum m.v., lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af kvælstofoxider, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love1 (Tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform, lønsumsafgiftsfritagelse for visse undervisningsaktiviteter, ændring af godtgørelsesbestemmelse for elektricitet leveret fra land til skibe, tekniske justeringer af lov om afgift af kvælstofoxider og ændring af reglerne for registrering og udstedelse af EU-registreringsbevis for blokvogne m.v.). Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af ovennævn- te lovforslag. Karsten Lauritzen / Lene Skov Henningsen 28. november 2016 J.nr. 16-0623007 Skatteudvalget 2016-17 L 29 Bilag 13 Offentligt Side 2 af 3 Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af lønsum m.v., lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af kvælstofoxider, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love (Tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform, løn- sumsafgiftsfritagelse for visse undervisningsaktiviteter, ændring af godtgørel- sesbestemmelse for elektricitet leveret fra land til skibe, tekniske justeringer af lov om afgift af kvælstofoxider og ændring af reglerne for registrering og udstedelse af EU-registreringsbevis for blokvogne m.v.) (L 29) Til § 10 5) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer: ”01. I § 21, stk. 2, 3. pkt., ændres ”2016” til: ”2017”. [Forlængelse af den midlertidige godtgørelsesordning for elektricitet, der anvendes til opladning af batterier i registrerede elbiler] Til § 13 6) I stk. 3 ændres ”7-10” til: ”7-9 og § 10, nr. 1,”. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 5] Bemærkninger Til nr. 1 Efter elafgiftslovens § 11 har momsregistrerede virksomheder som udgangspunkt, og under nærmere betingelser, adgang til en delvis godtgørelse af elafgift for elek- tricitet, der er forbrugt af virksomheden til procesformål. Det afgørende er, hvor- vidt den pågældende elektricitet anses for at være forbrugt af den momsregistrere- de virksomhed. Der gives dog alene godtgørelse for elafgift i samme omfang, som den momsregistrerede virksomhed har fradragsret for købsmomsen i relation til indkøbet af elektriciteten. Side 3 af 3 Skatterådet traf den 27. april 2010 afgørelse i en sag om godtgørelse for el, der var forbrugt til opladning af batterier af elbiler. Skatterådet fastslog, at servicevirk somheder, der har aktiviteter med opladning af batterier til elbiler, kunne få godt- gørelse for den el, der var forbrugt hertil. Skatterådet lagde særlig vægt på, at den pågældende el måtte anses for at være forbrugt af virksomheden ved opladningen af batteriet. Afgørelsen er skitseret i SKATs styresignal SKM2011. 259.SKAT. Ved § 21 i lov nr. 1353 af 21. december 2012 blev der vedtaget midlertidige reg- ler, der præciserer og udbreder reglerne om godtgørelse af elafgift af elektricitet til opladning af batterier til registrerede elbiler. De midlertidige regler om godtgørel- se blev ved § 4 i lov nr. 1889 af 29. december 2015 forlænget til den 31. december 2016. Den midlertidige godtgørelsesordning indebærer, at der ydes godtgørelse for elafgift af den af virksomheden forbrugte elektricitet anvendt til opladning af bat- terier til registrerede elbiler. Tilbagebetalingen omfatter både elektricitet anvendt i ladestandere, herunder hurtigladere, der drives for virksomhedens regning og risi- ko, og elektricitet anvendt til opladning af batterier på batteriskiftestationer. Godt- gørelsen ydes ned til satsen for elektricitet til proces. Der stilles ikke krav om, at virksomheden har fradragsret for købsmomsen i relation til indkøbet af elektricite- ten. Det foreslås, at den midlertidige godtgørelsesordning for elektricitet, der anvendes til opladning af batterier i registrerede elbiler som led i momsregisteret virksom- hed, forlænges til den 31. december 2017. Provenumæssige konsekvenser Det skønnes, at forslaget indebærer et begrænset mindreprovenu. Til nr. 2 Der er tale om en konsekvens af ændringsforslag nr. 5.