L 28 - svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 2/11-16 fra Ernst & Young om høringssvar til L 28, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven
(Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfri-
sten ved klage til Folketingets Ombudsmand, overførelse af sager om fradrag for forbed-
ring af grundværdi fra Landsskatteretten til vurderingsankenævnene, ingen omkostnings-
godtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse og ved overspringelse af klagein-
stans i sager om ejendomsvurderinger, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørel-
sesordningen m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 2. november 2016.
Karsten Lauritzen
/ Per Hvas
28. november 2016
J.nr. 15-2232670
Skatteudvalget 2016-17
L 28 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 2. november 2016 fra Ernst & Young om
høringssvar til L 28. jf. L 28 - bilag 5.
Svar
Høringssvaret fra Ernst & Young (EY) indeholder en række kritikpunkter vedrørende
lovforslagets bestemmelse om ikke at yde omkostningsgodtgørelse i sager om klage over
afgørelser om omkostningsgodtgørelse.
Hertil bemærkes, at SKAT til brug for sin vurdering af rimeligheden af størrelsen af den
sagkyndiges honorar normalt forelægger honorarspørgsmålet for den sagkyndiges klage-
nævn, hvis den sagkyndige er tilknyttet et sådant, f.eks. gennem en brancheorganisation
som FSR-danske revisorer eller Foreningen Danske Revisorer, eller hvis den sagkyndige
er advokat, for Advokatnævnet. SKAT tillægger afgørelsen fra Advokatnævnet eller bran-
cheorganisationerne klagenævn væsentlig betydning for afgørelsen om omkostningsgodt-
gørelse.
Som der også peges på i bemærkningerne i lovforslagets afsnit 3.4.1. angår langt de fleste
rimelighedsvurderinger sager, hvor den sagkyndige ikke er advokat eller er tilknyttet en
brancheforening med klagenævn. Forslaget vil derfor, for så vidt angår spørgsmålet om
prøvelse af SKATs rimelighedsvurdering, først og fremmest have betydning i sager, hvor
rådgiver ikke er advokat eller er tilknyttet en brancheorganisation med klagenævn.
Der er efter Skatteministeriets opfattelse ikke belæg for at antage, at forslaget vil afholde
mange skatteydere fra at klage i deres skattesag. Ses der bort fra særlige sagskomplekser
vedr. samme rådgivere og samme godtgørelsesspørgsmål, har SKAT i perioden 2012-
2015 imødekommet ansøgningerne fra de godtgørelsesberettigede fuldt ud i ca. 89 pct. af
sagerne. I de øvrige ca. 11 pct. af disse ansøgningssager har SKAT desuden imødekom-
met ca. 65 pct. af ansøgningerne delvist. Der er ikke grundlag for at antage, at SKAT helt
eller delvist vil give afslag på en større andel af ansøgningerne efter lovforslagets vedtagel-
se.
Som det fremgår af lovforslagets afsnit 3.4., har den administrative klageinstans i perioden
2012-2015 truffet afgørelse i 975 sager om klage over SKATs afgørelse om omkostnings-
godtgørelse. Sagerne angår alle typer af klager over SKATs afgørelser om omkostnings-
godtgørelse. I 912 af disse sager er der sket stadfæstelse, tilbagekaldelse af klagen, skær-
pelse af SKATs afgørelse eller henlæggelse af sagen. I ca. 94 pct af disse sager har påklage
af SKATs afgørelse således ikke ført til et ændret resultat for den godtgørelsesberettigede.
Det kan herudover oplyses, at af de 975 sager er 23 sager (ca. 4 pct.) blevet indbragt for
domstolene. I alle sagerne er afslutningen ved domstolene sket til fordel for ministeriet på
nær i ét sagskompleks bestående af 3 sager om samme spørgsmål og rådgiver. En enkelt
sag verserer forsat, idet den godtgørelsesberettigede har anket sagen til Landsretten.
Side 3 af 3
Tallene indikerer, at påklage af afgørelser om omkostningsgodtgørelse i en stor del af
sagerne sker i unødigt omfang, hvor det ikke kan udelukkes, at det forhold, at der også
ydes omkostningsgodtgørelse i sådanne sager, i sig selv kan være et incitament til at klage.
Endelig er det vigtigt at understrege, at der fortsat vil være myndighedskontrol med
SKATs afgørelser. Der kan således fortsat klages over SKATs afgørelser om omkost-
ningsgodtgørelse, om end der ikke kan ydes godtgørelse til udgifter til sagkyndig bistand.
Det er tilsvarende muligt at følge udviklingen i SKATs afgørelser om omkostningsgodt-
gørelse i de årlige redegørelser til Folketingets Skatteudvalg.
Jeg finder det er vigtigt, når ordningen udvides, at der sikres en balance og rimelighed i
godtgørelsesordningen, så ordningen ikke tilskynder til, at der klages i unødigt omfang.
Forslaget tager sigte på at skabe en sådan balance og rimelighed i godtgørelsesordningen.