3. udkast til betænkning
Tilhører sager:
Aktører:
Bet. L 9.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L9/bilag/7/1693661.pdf
Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 0. november 2016 3. udkast til Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, lov om kommunale og regionale valg, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje (Hjælp til stemmeafgivning, valgret til Europa-Parlamentsvalg m.v. for personer med midlertidigt ophold i andre dele af riget, folkeafstemninger i henhold til særlig lov, ophængningstidspunkt for valgplakater m.v.) [af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)] 1. Ændringsforslag Social- og indenrigsministeren har stillet 3 ændringsfor- slag til lovforslaget. 2. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2016 og var til 1. behandling den 14. oktober 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigs- udvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den 24. juni 2016 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret 2015-16) SOU alm. del – bilag 333. Den 5. oktober 2016 sendte social- og indenrigsministeren de indkomne hørings- svar og et notat herom til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 12 spørgsmål til social- og indenrigs- ministeren til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret. ] 3. Indstillinger og politiske bemærkninger [ ] Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor- slaget, som bl.a. er en udmøntning af beslutningsforslag B 32 om hjælp til stemmeafgivningen fremsat af DF den 20. november 2015. Beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremsende forslag til ændring af valglovene til folke- tings-, kommunal- og regionalvalg og valg til Europa-Parla- mentet inden udgangen af folketingsåret 2015-16, så perso- ner med en funktionsnedsættelse, der skal afgive stemme til valg, kan få lov til at afgive deres stemme med den hjælp, de selv ønsker. Beslutningsforslaget pålægger samtidig regerin- gen at fremsende forslag om, at der ved valg stilles specielle eller elektroniske hjælpemidler i stemmeboksen til rådighed, som kan gøre det nemmere for personer med en funktions- nedsættelse at afgive deres stemme. DF’s medlemmer af ud- valget er glade for, at alle partier i Folketinget støttede be- slutningsforslaget og sikrede det en bred opbakning, så det enstemmigt blev vedtaget den 19. april 2016 og nu kan ud- møntes med dette lovforslag. DF har derudover fået afsat midler i satspuljeaftalen til hjælpemidler til personer med handicap ved stemmeafgivningen. Satspuljepartierne blev enige om at afsætte midler til at sikre, at det bliver lettere for personer med et handicap at foretage stemmeafgivningen ved egen hjælp, dvs. uden hjælp fra en personligt udpeget hjælper eller myndighedspersoner. Der afsættes i alt 2,1 mio. kr. i perioden 2017-2020. Når en vælger har behov for hjælp til at afgive sin stem- me, ydes hjælpen af to myndighedspersoner. Vælgeren har dog mulighed for selv at udpege en person, der kan hjælpe i stedet for en af de to myndighedspersoner. Det kan imidler- tid virke intimiderende for den enkelte vælger, at der altid Til lovforslag nr. L 9 Folketinget 2016-17 Journalnummer DokumentId Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 L 9 Bilag 7 Offentligt skal være en myndighedsperson med inde i stemmeboksen, når vælgeren har behov for hjælp. Det har bl.a. Dansk Blin- desamfund redegjort for. Erfaringerne med reglerne har fak- tisk også vist, at en del vælgere ikke ønsker en myndigheds- person til stede. Med dette forslag skal vælgeren udtrykkelig tilkendegive, at vedkommende alene ønsker hjælp fra den personligt udpegede hjælper. Der har været en række positi- ve høringssvar til dette bl.a. fra Dansk Blindesamfund, Dan- ske Seniorer og Danske Handicaporganisationer. Dette lovforslag omhandler også andre forhold, f.eks. at valgretten til Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger udvides. Lovforslaget vil desuden bringe valgreglerne i overensstemmelse med det EU-retlige ligebehandlingsprin- cip, således at personer med dansk indfødsret ved flytning til Færøerne eller Grønland kan bevare deres valgret til Euro- pa-Parlamentet i samme omfang, som de ville kunne det ved flytning til udlandet. Lovforslaget medfører også ændringer af reglerne om be- gyndelsestidspunktet for ophængning af valgplakater, så der ved folketingsvalg først må ophænges valgplakater, når valget formelt er udskrevet. Den del vil sikkert give nogle udfordringer i praksis. Samlet set noterer DF med tilfreds- hed, at lovforslaget vil forbedre forholdene for vælgere med behov for hjælp, når de skal afgive deres stemme. Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be- tænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af social- og indenrigsministeren, tiltrådt af: < > Til § 1 1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer: »01. I § 17, stk. 2, 1. og 3. pkt., ændres »nr. 2 og 3« til: »nr. 4 og 5«.« [Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1] 2) I den under nr. 23 foreslåede § 96 b indsættes i stk. 1 efter »Københavns Kommune«: », hvis der er truffet afgø- relse herom senest 7.-dagen før valgdagen«. [Fastsættelse af frist for optagelse på valglisten] Til § 2 3) I den under nr. 6 foreslåede § 14 b indsættes i stk. 1 efter »Københavns Kommune«: », hvis der er truffet afgø- relse herom senest 7.-dagen før valgdagen«. [Fastsættelse af frist for optagelse på valglisten] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Der er tale om en konsekvensrettelse af henvisningen i § 17, stk. 2, 1. og 3. pkt., som følge af den foreslåede indsæt- telse af to nye numre i § 17, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Til nr. 2 Med forslaget fastsættes som sidste led i den foreslåede § 96 b, stk. 1, i folketingsvalgloven en frist for optagelse på valglisten af personer med dansk indfødsret med midlerti- digt ophold på Færøerne eller i Grønland til folkeafstemnin- ger, der ikke afholdes i alle dele af riget. I overensstemmelse med den frist, der allerede gælder for optagelse på folketingsvalglisten af personer med dansk ind- fødsret, som har midlertidigt ophold i udlandet, jf. folke- tingsvalglovens § 18, stk. 6, sidste pkt., jf. § 2, og som også har ret til at deltage i folkeafstemninger, jf. folketingsvalglo- vens § 96, foreslås fristen for optagelse på valglisten af per- soner omfattet af den foreslåede § 96 a i folketingsvalgloven fastsat til 7. - dagen før valgdagen. For at en person med dansk indfødsret med midlertidigt ophold på Færøerne eller i Grønland, der opfylder betingel- serne for at have valgret til folkeafstemninger, der ikke af- holdes i alle dele af riget, kan optages på valglisten til en gi- ven folkeafstemning, jf. den foreslåede § 96 b, stk. 1 og 2, i folketingsvalgloven, skal der således senest 7. - dagen før valgdagen være truffet afgørelse herom af Københavns Kommune henholdsvis Valgnævnet. Ændringsforslaget ændrer ikke på den bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om optagelse på valglisten og om valglistens udarbejdelse (f.eks. om ansøgningsproceduren), som ministeren foreslås tillagt i medfør af den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 96 b, stk. 4. Til nr. 3 Med forslaget fastsættes som sidste led i den foreslåede § 14 b, stk. 1, i Europa-Parlamentsvalgloven en frist for opta- gelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg af personer med dansk indfødsret med midlertidigt ophold på Færøerne eller i Grønland. I overensstemmelse med den frist, der allerede gælder for optagelse på folketingsvalglisten af personer med dansk ind- fødsret, som har midlertidigt ophold i udlandet, jf. folke- tingsvalglovens § 18, stk. 6, sidste pkt., jf. § 2, og som også har adgang til at stemme ved Europa-Parlamentsvalg, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i Europa- Parlamentsvalgloven, foreslås fristen for optagelse på valglisten af personer omfattet af den fore- slåede § 3 a i Europa-Parlamentsvalgloven fastsat til 7.-dag- en før valgdagen. For at en person med dansk indfødsret med midlertidigt ophold på Færøerne eller i Grønland, der opfylder betingel- serne for at have valgret til Europa-Parlamentsvalg, kan op- tages på valglisten til Europa-Parlamentsvalg, jf. den fore- slåede § 14 b, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentsvalgloven, skal der således senest 7.-dagen før valgdagen være truffet 2 afgørelse herom af Københavns Kommune henholdsvis Valgnævnet,. Ændringsforslaget ændrer ikke på den bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om optagelse på valglisten og om valglistens udarbejdelse (f.eks. om ansøgningsproceduren), som ministeren foreslås tillagt i medfør af den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b, stk. 4. Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Merete Riisager (LA) Danny K. Malkowski (LA) Anders Johansson (KF) Karen J. Klint (S) Erik Christensen (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S) fmd. Ane Halsboe-Jørgensen (S) Yildiz Akdogan (S) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV) Andreas Steenberg (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 3 Bilag Oversigt over bilag vedrørende L 9 Bilagsnr. Titel 1 Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren 2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 4 Ændringsforslag fra social- og indenrigsministeren 5 1. udkast til betænkning 6 2. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 9 Spm.nr. Titel 1 MFU spm. om, hvem der kan gøre brug af ordningen med at have en personligt udpeget hjælper med, når der skal afgives stemme ved en valghandling, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå 2 MFU spm., hvordan det sikres, at det kun er de borgere, der har et reelt behov for at have en personlig hjælper med ved stemmeafgivel- sen, der får mulighed for det, til social- og indenrigsministeren, og mi- nisterens svar herpå 3 MFU spm. om ministeren vil redegøre for sine overvejelser i forhold til at sikre, at ordningen ikke bliver misbrugt, f.eks. til at føre social kontrol i stemmeboksen, til social- og indenrigsministeren, og ministe- rens svar herpå 4 Spm. om oversendelse af udkast til bekendtgørelser og indkomne hø- ringssvar i forbindelse med udmøntningen af lovforslaget, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå 5 MFU spm. om, hvorfor man i 2009 ændrede det regelsæt, som mulig- gjorde, at blinde og svagsynede vælgere kunne forlange hjælp til valg- handlingen af en personligt udpeget hjælper, til social- og indenrigs- ministeren, og ministerens svar herpå 6 MFU spm. om, hvordan det forholder sig med valghemmeligheden i andre lande, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm., om ministeren vil bekræfte, at der med lovforslagets bemyndi- gelse til ministeren til at fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, ikke er tale om bemyndi- gelse til at indføre elektronisk stemmeafgivning, til social- og inden- rigsministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der løbende er de relevante hjælpemidler til rådighed ved stemmeafgivningen, til social- og inden- rigsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om at yde teknisk bistand til ændringsforslag, som indebærer, at kun vælgere med gyldigt ledsagerkort fra Danske Handicaporganisati- oner kan bestemme, at hjælpen til stemmeafgivning alene skal ydes af 4 en af vælgeren personligt udpeget hjælper, til social- og indenrigsmi- nisteren, [og ministerens svar herpå] 10 Spm. om, hvilke uhensigtsmæssige konsekvenser der vil være af en række ændringsforslag til lovforslaget, som indebærer, at kun vælgere med gyldigt ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationer kan be- stemme, at hjælpen til stemmeafgivning alene skal ydes af en af væl- geren personligt udpeget hjælper, til social- og indenrigsministeren, [og ministerens svar herpå] 11 Spm. om at fremsende vurdering af, om disse ændringsforslag til lov- forslaget vil tjene det formål at sikre, at ordningen kun benyttes af den målgruppe, som den er tiltænkt, og at risikoen for misbrug af ordnin- gen, f.eks. ifm. social kontrol, mindskes, til social- og indenrigsmini- steren, [og ministerens svar] 12 Spm. om at fremsende alternative ændringsforslag, der kan tjene det formål at sikre, at kun mennesker med reelt behov for hjælp ved stem- meafgivningen har mulighed for at bestemme, at hjælpen i stemme- boksen alene skal ydes af en af vælgeren personligt udpeget hjælper (og uden en myndighedsperson), til social- og indenrigsministeren, [og ministerens svar herpå] 5