L 54 - svar på spm. 7 om ministeren mener, at det er hensigtsmæssigt at anbringe farlige beboere sammen med ikke farlige beboer, og i benægtende fald hvordan vil ministeren da sikre, at dette ikke sker, fra social- og indenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Undersøgelse af effekter, aflåsning af værelser og afdelinger om natten og oprettelse af særlige isolationsrum m.v.). (Spørgsmål 7)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Konsekvensrettelser m.v. som følge af lov om voksenansvar for anbragte børn). (Spørgsmål 7)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Undersøgelse af effekter, aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af særlige isolationsrum). (Spørgsmål 7)
Aktører:
SOU L 54 - svar på spm. 7.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L54/spm/7/svar/1362319/1693228.pdf
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 21. november 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 7 (L 54) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 7: ”Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt at anbringe farlige beboere sammen med ikke farlige beboer, og i benægtende fald hvordan vil ministeren da sikre, at dette ikke sker?” Svar: Personer med domstype 1 og personer med domstype 2, der efter bestemmelse fra kommunen er overført til en sikret afdeling, er alle anbragt på en sikret institution (for en gennemgang af de nævnte domstyper henviser jeg til min besvarelse af Social- og Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 1 (L 54)). Kofoedsminde er på nuværende tidspunkt den eneste sikrede institution i Danmark. På Kofoedsminde bor der således alene personer, der er anbragt på baggrund af en strafferetlig afgørelse. Personer med domstype 2, der ikke er overført til en sikret afdeling, personer med domstype 3 og personer med domstype 4, overfor hvem tilsynsmyndigheden har truf- fet bestemmelse om anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, er anbragt på ikke-sikrede boformer efter servicelovens § 108. På disse boformer bor der således både personer, der er anbragt på baggrund af en strafferet- lig afgørelse, og personer, der ikke er anbragt på baggrund af en sådan. Det vil sige, at de farligste dømte er anbragt på Kofoedsminde, mens de mindre farlige personer er anbragt på ikke-sikrede boformer, hvor der også bor personer, der ikke er anbragt på baggrund af en strafferetlig afgørelse. Det vurderes således i retssystemet, hvor en person bør anbringes, herunder om en dømt kan bo på ikke-sikrede boformer efter servicelovens § 108. Jeg har ikke grundlag for at antage, at personalet på disse boformer ikke skulle være klædt på til at håndtere disse borgere. Med venlig hilsen Karen Ellemann Sagsnr. 2016-8650 Doknr. 424020 Dato 26-11-2016 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget, Social-, Indenrigs- og Børneudvalget, Social-, Indenrigs- og Børn L 54 , L 54 A , L 54 B Offentligt