SUU alm. del - svar på spm. 1028 om, hvilke tilbud om støtte, vejledning og evt. psykologhjælp der er til nære pårørende (ægtefæller, samlevere og børn) til svært hjerneskadede i regioner og kommuner i dag, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 1027 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1027:
”Hvilke tilbud om støtte, vejledning og evt. psykologhjælp er der til nære pårørende
(ægtefæller, samlevere og børn) til svært hjerneskadede i regioner og kommuner i
dag, og mener ministeren i øvrigt at de nuværende tilbud er tilstrækkelige, når man
ved at mange ægteskaber og samliv enten ender med skilsmisse eller totalt nedslidte
pårørende?”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet indhentet oplysninger fra
Danske Regioner og KL. Danske Regioner har oplyst følgende om regionernes tilbud:
”Regionerne kan oplyse, at der generelt på afdelingerne er opmærksomhed på at
hjælpe pårørende med at håndtere sådanne belastede situationer og at drage om-
sorg for disse. Pårørende til mennesker, der er ramt af hjerneskade, er en særlig ud-
sat og belastet gruppe. Der ses en overhyppighed af sociale problemer, somatiske og
psykiske symptomer med betydelige individuelle og samfundsøkonomiske omkost-
ninger til følge.
Regionerne har forskellige tilbud til pårørende alt efter det aktuelle behov hos de på-
rørende.
Nogle af de konkrete tilbud, som nævnes er:
 Forløb med psykologsamtaler under indlæggelse
 Programbaseret pårørende/familie undervisning
 Længerevarende forløb med både individuelle psykologsamtaler og forløb i
pårørendegrupper.
 Kontaktperson/ -kontaktoplysninger for pårørende
 Anonym telefonisk rådgivning af pårørende
 Tilbud om erfa-/netværksgruppe til pårørende samt informati-
on/undervisning af pårørende
 Endvidere at pårørende inddrages i beslutninger om behandling og rehabili-
tering, hvis patienten giver samtykke.”
KL har tilsvarende oplyst følgende om kommunernes tilbud:
”KL kan indledningsvis oplyse, at kommunernes indsatser ift. pårørende gælder man-
ge andre grupper end til pårørende med hjerneskade som fx pårørende til demente,
borgere med KOL, hjerte-kar, kræft, diabetes, sclerose mv.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 25-11-2016
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPJBJ
Sagsnr.: 1609073
Dok. nr.: 197568
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1027
Offentligt
Side 2
Fælles for den pårørende er, at de har en nærtstående, som har brug for hjælp og
støtte for at få hverdagen til at hænge sammen. Kommunerne arbejder i stigende
grad med at inddrage og understøtte pårørende. Det gør de blandt andet ved
at samarbejde med frivillige foreninger og ved at udvikle støttetilbud, som retter sig
særligt mod pårørende. Den primære indsats i forhold til de pårørende drejer sig dog
om en tidlig og løbende inddragelse og dialog under rehabiliteringsforløbet.
På de enkelte kommuners hjemmeside vil man kunne se, hvilke aktiviteter de har
og finde links til mange af de frivillige foreningers tilbud på området.
Der er flere kommuner, som har målrettet deres indsats ift. pårørende med hjerne-
skade, fx når det drejer sig om at arrangere kurser for pårørende. KL har ikke noget
overblik over, hvilket tilbud de enkelte kommuner har ift. pårørende på hjerneskade-
området, men vurderingen er, at samarbejdet med pårørende er et fokusområde i al-
le kommuner.
KL har udarbejdet et opmærksomhedspapir sammen med en række kommuner,
Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen og Socialstyrelsen ”9 gode råd til en styrket
samarbejde med pårørende på hjerneskadeområdet”, hvor vi netop peger på, hvor-
dan kommunerne kan arbejde med pårørendesamarbejdet. Her fremgår også eksem-
pler på kommuner, som på forskellig vis understøtter arbejdet med pårørende. Det er
her vigtigt at være opmærksom på, at der er meget forskellige behov og vilkår, som
gør at fx et pårørende tilbud ikke er det rette for alle. Samarbejdet med foreningerne
og de frivillige spiller her et vigtig rolle med den viden andre pårørende har, som kan
være med til at hjælpe de pårørende.”
Som ovenstående også viser, er jeg af den opfattelse, at der foregår rigtig mange go-
de initiativer rundt omkring i landet, men dermed ikke sagt, at vi ikke kan blive endnu
bedre til at støtte de pårørende. Det er forbundet med stor følelsesmæssig belastning
at være nær pårørende til en person, der rammes af en alvorlig hjerneskade, og som
samfund skal vi altid bestræbe os på at tage bedst muligt hånd om dette.
Indsatsen for og inddragelsen af pårørende er et centralt tema i bl.a. oplægget til den
nationale demenshandlingsplan og i Kræftplan IV, som regeringen har offentliggjort
dette halvår. Jeg håber derfor også, at erfaringerne fra bl.a. disse områder vil kunne
tjene som inspiration til indsatser for pårørende til personer med erhvervet hjerne-
skade såvel som andre grupper af pårørende.
Jeg kan afslutningsvis tilføje, at der vil blive gennemført et serviceeftersyn af indsat-
sen på hjerneskadeområdet generelt i løbet af første halvår 2017. Regeringen og de
øvrige partier bag den netop offentliggjorte finanslovsaftale har i den forbindelse af-
sat 20 mio. kr. til opfølgning herpå i perioden 2017-2020.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Jens Bjerg Johansen