Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår usikrede gældsinstrumenters prioritetsrækkefølge ved insolvens

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 23.11.2016
COM(2016) 853 final
2016/0363 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår
usikrede gældsinstrumenters prioritetsrækkefølge ved insolvens
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2016) 377}
{SWD(2016) 378}
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0853
Offentligt
DA 2 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Ændringsforslagene til direktiv 2014/59/EU (direktivet om genopretning og afvikling af
banker eller BRRD) er en del af en lovgivningspakke, der også omfatter ændringsforslag til
forordning (EU) nr. 575/2013 (kapitalkravsforordningen eller CRR), til direktiv 2013/36/EU
(kapitalkravsdirektivet eller CRD) og til forordning (EU) nr. 806/2014 (forordningen om den
fælles afviklingsmekanisme eller SRMR).
EU har igennem de senere år gennemført en omfattende reform af regelsættet for finansielle
tjenesteydelser for at styrke de europæiske finansieringsinstitutters modstandsdygtighed, og
reformen er i vidt omfang baseret på globale standarder fastlagt i samarbejde med EU's
internationale partnere. Reformpakken omfattede navnlig forordning (EU) nr. 575/2013
(kapitalkravsforordningen eller CRR) og direktiv 2013/36/EU (kapitalkravsdirektivet eller
CRD) om tilsynsmæssige krav til og tilsyn med institutter, direktiv 2014/59/EU (direktivet om
genopretning og afvikling af banker eller BRRD) om genopretning og afvikling af institutter
og forordning (EU) nr. 806/2014 om den fælles afviklingsmekanisme (SRMR).
Disse foranstaltninger blev truffet som svar på finanskrisen, der udviklede sig i 2007-2008.
Da der ikke var noget passende regelsæt for krisestyring og afvikling, var regeringer over hele
verden tvunget til at redde bankerne som følge af finanskrisen. Den efterfølgende indvirkning
på de offentlige finanser og det uønskede incitament til at gøre omkostningerne forbundet
med bankkrak til et samfundsanliggende har understreget, at der er behov for en anden tilgang
til håndtering af bankkriser og beskyttelse af den finansielle stabilitet.
I overensstemmelse med de vigtige skridt, der er blevet taget i internationale fora, har EU med
direktiv 2014/59/EU (direktivet om genopretning og afvikling af banker eller BRRD)1
og
forordning (EU) nr. 806/2014 (forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRMR)2
etableret et solidt regelsæt for bankafvikling med henblik på en effektiv håndering af
bankkriser og mindskelse af deres negative indvirkning på den finansielle stabilitet og de
offentlige finanser. En hjørnesten i et solidt regelsæt for bankafvikling er "bail-in", der består
i nedskrivning af gæld eller konvertering af fordringer eller andre forpligtelser til egenkapital i
en på forhånd fastlagt rækkefølge. Værktøjet kan anvendes til at absorbere et instituts tab og
til at rekapitalisere et institut, der er nødlidende eller forventeligt nødlidende, for at genoprette
instituttets levedygtighed. Aktionærer og andre kreditorer skal derfor bære omkostningerne
forbundet med, at et institut bliver nødlidende, i stedet for skatteyderne.
Et af BRRD's hovedmål er at fremme den private sektors tabsabsorbering i tilfælde af en
bankkrise. For at nå dette mål skal alle banker overholde minimumskravet for kapitalgrundlag
og nedskrivningsrelevante passiver ("MREL") for at sikre, at der er tilgængelige finansielle
ressourcer til nedskrivning eller konvertering til egenkapital. I henhold til BRRD indebærer
MREL ikke generelt et krav om efterstillelse af nedskrivningsrelevante instrumenter. Dette
betyder i praksis, at nedskrivningsrelevante passiver ved insolvens kan være ligestillet med
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning
og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber, EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190.
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en
ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af
en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr.
1093/2010, EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1.
DA 3 DA
visse andre forpligtelser, der ikke kan omfattes af bail-in i henhold til BRRD, f.eks. driftsgæld
som kortfristede interbanklån, eller visse andre forpligtelser, der kan omfattes af bail-in, men
som skønsmæssigt kan udelukkes fra bail-in, hvis afviklingsmyndigheden kan begrunde, at
det er vanskeligt at foretage en bail-in af disse forpligtelser på grund af den operationelle
gennemførelse eller risikoen for systemiske afsmitningseffekter (f.eks. derivater). Dette kan
føre til situationer, hvor obligationsejere, der er omfattet af bail-in, kan påstå, at de er blevet
stillet ringere ved afvikling end ved en hypotetisk insolvens. I så fald skulle de kompenseres
ved brug af afviklingsfondens finansielle midler. For at undgå denne risiko kan
afviklingsmyndighederne beslutte, at MREL-kravet skal opfyldes med instrumenter, der ved
insolvens er efterstillet andre forpligtelser, som enten ikke kan omfattes af bail-in i henhold til
lovgivningen, eller som det er vanskeligt at foretage en bail-in af ("krav om efterstillelse").
På globalt plan offentliggjorde Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) den 9. november 2015
term sheet for den samlede tabsabsorberingskapacitet (Total Loss-absorbing Capacity, TLAC)
("TLAC-standarden"), som blev vedtaget en uge senere på G20-topmødet i Tyrkiet3
. Ifølge
TLAC-standarden skal globale systemisk vigtige banker (G-SIB'er), kaldet globale systemisk
vigtige institutter (G-SII'er) i EU-retten, have et tilstrækkeligt minimumsbeløb i meget
tabsabsorberende forpligtelser (der kan være omfattet af bail-in) ("TLAC-minimumskravet")
for at sikre en smidig og hurtig tabsabsorbering og rekapitalisering ved afvikling. I sin
meddelelse af 24. november 20154
forpligtede Kommissionen sig til at fremsætte et lovforslag
inden udgangen af 2016, således at TLAC-standarden kunne gennemføres inden den fastsatte
frist i 2019.
Dette forslag er et led i Kommissionens bestræbelser på at gennemføre TLAC-standarden i
EU sammen med en række andre forslag til ændring af det eksisterende EU-regelsæt for
genopretning og afvikling.
Forslaget vedrører specifikt de målrettede ændringer til BRRD relateret til
prioritetsrækkefølgen ved insolvens af indehavere af gældsinstrumenter udstedt af EU-banker
med henblik på opfyldelse af BRRD og TLAC-kravene vedrørende bankers tabsabsorberings-
og rekapitaliseringskapacitet. For at forbedre den operationelle gennemførelse og styrke bail-
in-beføjelserne og undgå retsusikkerhed kan forpligtelser ifølge TLAC-standarden kun
omfattes af TLAC, hvis de er efterstillet andre forpligtelser, dvs. hvis de absorberer tab ved
insolvens eller afvikling før andre "privilegerede" forpligtelser, der er udtrykkeligt udelukket
fra TLAC, såsom derivater, dækkede indskud eller skattemæssige forpligtelser. TLAC-
standarden knæsætter således et krav om efterstillelse med forbehold af visse undtagelser,
men den er ikke præskriptiv med hensyn til, hvorledes kravet opfyldes.
TLAC-kravet om at have efterstillede instrumenter kombineret med EU-
afviklingsmyndighedernes eventuelle skønsmæssige krav om også at opfylde MREL med
efterstillede instrumenter har foranlediget en række medlemsstater til at revurdere deres
nationale prioritetsrækkefølge ved insolvens. En række medlemsstater har ændret (eller er i
gang med at ændre) visse bankkreditorers prioritetsrækkefølge ved insolvens i deres nationale
insolvensret for at operationalisere den mulige anvendelse af bail-in-værktøjet i BRRD og for
at sikre, at deres G-SII'er opfylder "kravet om efterstillelse" i TLAC-standarden. I henhold til
nogle nationale tilgange er eksisterende usikret seniorgæld blevet efterstillet med øjeblikkelig
3
FSB, "Principles on Loss-absorbing and Recapitalisation Capacity of Globally Systemically Important
Banks (G-SIBs) in Resolution, Total Loss-absorbing Capacity (TLAC) Term Sheet", 9.11.2015.
4
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Hen imod fuldførelsen af
bankunionen", 24.11.2015, COM(2015) 587 final.
DA 4 DA
virkning, således at bankerne kan opfylde alle krav om efterstillelse i henhold til BRRD eller
TLAC-standarden. I henhold til andre tilgange skal bankerne udstede ny gæld, der opfylder
kriteriet om efterstillelse. Da de nationale regler, som er blevet vedtaget indtil videre, er meget
forskellige, er der bred enighed mellem interessenterne og medlemsstaterne om, at forskellige
tilgange til den lovbestemte bankkreditorrækkefølge ved insolvens skaber usikkerhed for både
udstedere og investorer og gør det vanskeligere at anvende bail-in-værktøjet for
grænseoverskridende institutter. Denne usikkerhed kan ligeledes resultere i
konkurrencefordrejninger, idet der er risiko for, at usikrede kreditorer behandles forskelligt i
forskellige medlemsstater, og at omkostningerne ved at opfylde TLAC- og MREL-kravene
for banker er forskellige i de enkelte medlemsstater. Som følge af disse forskellige nationale
insolvensordninger vil bankkreditorerne tillige blive behandlet meget forskelligt, når de køber
gældsinstrumenter udstedt af banker, der er omfattet af forskellige nationale ordninger for
kreditorrækkefølgen.
Af ovenstående grunde opfordrer Europa-Parlamentet i sin betænkning om bankunionen5
Kommissionen til at fremlægge forslag om yderligere reduktion af de retlige risici for
fordringer ud fra princippet om, at ingen kreditorer må stilles ringere, og i sine konklusioner
af 17. juni 20166
opfordrede Økofinrådet Kommissionen til at fremsætte et forslag til en
fælles tilgang til bankkreditorrækkefølgen.
Et specifikt forslag om bankkreditorrækkefølgen er begrundet i lyset af de pågældende
spørgsmåls særlige karakter og det presserende behov for ensartede EU-regler for at forhindre
yderligere konkurrencefordrejninger på det indre marked.
1.1. Sammenhæng med de gældende regler på samme område
I henhold til det eksisterende EU-regelsæt for bankafvikling skal alle eksisterende europæiske
banker allerede i dag have et tilstrækkeligt beløb i meget tabsabsorberende forpligtelser (der
kan være omfattet af bail-in), som bør være omfattet af bail-in i forbindelse med
bankafvikling. Ved at lette anvendelsen af bail-in-værktøjet gennem opfyldelse af kravet om
efterstillelse i henhold til BRRD og TLAC-standarden vil forslaget forbedre anvendelsen af
de eksisterende regler og lette gennemførelsen af TLAC-standarden i EU. Forslaget er derfor i
overensstemmelse med det overordnede mål for EU-regelsættet for bankafvikling om at
mindske skatteydernes bidrag til afvikling af banker.
1.2. Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forslaget indgår i en bredere revision af EU's lovgivning på finansområdet, som har til formål
at mindske risiciene i finanssektoren og samtidig fremme en bæredygtig finansiering af den
økonomiske aktivitet. Det er fuldt ud i overensstemmelse med EU's grundlæggende mål om at
fremme finansiel stabilitet, mindske skatteydernes bidrag til afviklingen af banker og bidrage
til en bæredygtig finansiering af økonomien.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
2.1. Retsgrundlag
Forslaget til direktiv er en ændring af et gældende direktiv, BRRD. Retsgrundlaget for
forslaget er det samme som for BRRD, dvs. artikel 114 i TEUF. I henhold til denne artikel
5
Betænkning om bankunionen – Årsberetning 2015 (2015/2221(INI)).
6
Rådets konklusioner af 17. juni 2016 om en køreplan for fuldførelse af bankunionen:
http://www.consilium.europa.eu/press-releases-pdf/2016/6/47244642837_da.pdf.
DA 5 DA
kan der vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af nationale
bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.
I henhold til forslaget harmoniseres de nationale love om genopretning og afvikling af
kreditinstitutter og investeringsselskaber, navnlig for så vidt angår deres tabsabsorberings- og
rekapitaliseringskapacitet ved afvikling, i det omfang det er nødvendigt for at sikre, at
medlemsstaterne og EU-bankerne har de samme værktøjer og den samme kapacitet til at
håndtere nødlidende banker i overensstemmelse med de aftalte internationale standarder
(TLAC-standarden).
I forslaget fastlægges harmoniserede regler på det indre marked om behandling af visse
kreditorer i banker under afvikling, og det reducerer således kraftigt forskellene i de nationale
regler om bankers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet, der kan fordreje
konkurrencevilkårene på det indre marked. Formålet med forslaget vedrører derfor det indre
markeds oprettelse og funktion.
Derfor er artikel 114 i TEUF det rette retsgrundlag.
2.2. Nærhedsprincippet
I medfør af nærhedsprincippet i artikel 5, stk. 3, i TEU handler Unionen på de områder, der
ikke hører under dens enekompetence, kun hvis og i det omfang målene for den påtænkte
handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne på centralt, regionalt eller
lokalt plan, men på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan nås på
EU-plan.
EU og medlemsstaterne er forpligtet til at gennemføre EU's regelsæt for genopretning og
afvikling af banker i overensstemmelse med internationale standarder. Uden foranstaltninger
på EU-plan havde medlemsstaterne været nødsaget til selv at vedtage regler om behandling af
kreditorer i banker under afvikling for at lette anvendelsen af bail-in-værktøjet i BRRD og
gennemføre den internationalt aftalte TLAC-standard. Som følge af de meget forskellige
nationale regler er bankerne og deres kreditorer (investorerne) i en situation med
retsusikkerhed, og deres omkostninger er forskellige og kan være højere, end hvis der blev
truffet foranstaltninger på EU-plan. Det er således hensigtsmæssigt at træffe EU-
foranstaltninger for at lette anvendelsen af bail-in-værktøjet på en harmoniseret måde i
overensstemmelse med den globale TLAC-standard, således at bankernes og deres kreditorers
efterlevelsesomkostninger reduceres i videst muligt omfang, samtidig med at der sikres en
effektiv afvikling af nødlidende banker.
2.3. Proportionalitetsprincippet
I medfør af proportionalitetsprincippet må indholdet og formen af Unionens handling ikke gå
videre, end hvad der er nødvendigt for at nå Unionens mål i overensstemmelse med de
overordnede mål i traktaterne. Forslaget vil ikke i væsentligt omfang påvirke bankernes byrde
i forbindelse med efterlevelsen af de eksisterende regler om tabsabsorberings- og
rekapitaliseringskapacitet, og det vil reducere deres omkostninger ved at opfylde TLAC-
standarden til et minimum. Bankkreditorernes og investorernes rettigheder til eksisterende
udestående bankgæld vil desuden ikke blive berørt. Bestemmelserne i forslaget står derfor i
rimeligt forhold til, hvad der er nødvendigt for at nå målene.
DA 6 DA
3. RESULTATER AF KONSEKVENSANALYSER
3.1. Konsekvensanalyse
Forslaget, der indgår i en bredere revision af EU's lovgivning på finansområdet, som har til
formål at mindske risiciene i finanssektoren, har været underkastet en omfattende
konsekvensanalyse. Udkastet til konsekvensanalyse blev forelagt Kommissionens Udvalg for
Forskriftskontrol den 7. september 20167
. Udvalget har afgivet en første negativ udtalelse.
Efter en styrkelse af evidensgrundlaget for visse elementer i revisionspakken afgav udvalget
en positiv udtalelse den 27. september 2016.
Kommissionen har i overensstemmelse med sin politik for bedre lovgivning foretaget en
konsekvensanalyse af en række alternative politikker. De politiske løsningsmodeller blev
vurderet i forhold til hovedmålsætningerne om at forbedre bankernes tabsabsorberings- og
rekapitaliseringskapacitet ved afvikling og retssikkerheden og sammenhængen i regelsættet
for afvikling. Vurderingen gik ud på at overveje konsekvenserne af at nå disse mål og
omkostningseffektiviteten ved at gennemføre forskellige politiske løsningsmodeller.
I konsekvensanalysen afvises løsningsmodellen uden ændring af politikken med hensyn til
kreditorrækkefølgen ved bankinsolvens i EU, da denne løsningsmodel skaber
konkurrencefordrejninger på det indre marked for usikret seniorbankgæld, da en forskellig
status for bankkreditorer i de forskellige medlemsstater kan påvirke bankernes
finansieringsomkostninger forskelligt. Med hensyn til harmonisering er en række delmodeller
blevet overvejet8
, og det konkluderes i konsekvensanalysen, at etableringen af en specifik
klasse af "ikkeprivilegeret" usikret seniorgæld er den mest effektive metode til at efterleve
kravet om efterstillelse i TLAC-standarden for G-SII'er og afviklingsmyndighedernes
anmodninger i konkrete tilfælde om overholdelse af MREL gennem efterstillet gæld. I
modsætning til kapitalgrundlagsinstrumenter kan disse gældsinstrumenter kun omfattes af
bail-in ved bankafvikling efter nedskrivning eller konvertering af alle
kapitalgrundlagsinstrumenter, og før andre ikkeefterstillede forpligtelser omfattes af bail-in.
Hovedfordelen ved denne løsningsmodel er, at bankerne fortsat kan udstede (billigere)
seniorgæld til finansieringsmæssige eller operationelle formål, mens den nye gældsklasse
primært kan bruges til at sikre overholdelsen af reglerne om tabsabsorberings- og
rekapitaliseringskapacitet.
3.2. Grundlæggende rettigheder
Dette forslag overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. anerkendes
i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig ejendomsretten og
friheden til at drive egen virksomhed, og det skal gennemføres i overensstemmelse med disse
rettigheder og principper. Direktivet sikrer navnlig, at indgriben i bankkreditorers
ejendomsrettigheder ikke sker i urimeligt omfang. Det vil sikre, at de berørte kreditorer ikke
lider større tab end dem, de ville have lidt, hvis instituttet var blevet likvideret ved almindelig
insolvensbehandling på tidspunktet for afgørelsen om afvikling.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen virkninger for Unionens budget.
7
Link til konsekvensanalyse og resumé.
8
Disse tre delmodeller er: i) lovbestemt efterstillelse af al usikret gæld med tilbagevirkende kraft, ii)
etablering af en kategori af ikkeprivilegeret seniorgæld, iii) lovbestemt forrang for alle indskud i forhold
til seniorgæld.
DA 7 DA
5. ANDRE FORHOLD
5.1. Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
I henhold til forslaget skal medlemsstaterne gennemføre ændringerne af BRRD i deres
nationale lovgivning senest den [June 2017], og bankerne skal overholde de ændrede regler
senest den [July 2017].
5.2. Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
I forslaget ændres artikel 108 i BRRD ved delvist at harmonisere kreditorrækkefølgen ved
bankinsolvens, nemlig for så vidt angår prioritetsrækkefølgen for kreditorer i forbindelse med
usikret seniorbankgæld, der vil kunne opfylde reglerne i BRRD og TLAC-standarden
vedrørende bankers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet, navnlig "kravet om
efterstillelse".
Med den nye bestemmelse opretholdes den eksisterende klasse af seniorgæld, og der etableres
en ny aktivklasse af "ikkeprivilegeret" seniorgæld, der kun bør omfattes af bail-in i
forbindelse med afvikling efter andre kapitalinstrumenter, men før andre ikkeefterstillede
forpligtelser. Institutterne kan fortsat frit udstede gæld i begge klasser, men det er kun klassen
af "ikkeprivilegeret" seniorgæld, som vil kunne opfylde TLAC-minimumskravet eller et
eventuelt krav om efterstillelse stillet af afviklingsmyndighederne i konkrete tilfælde.
Forslaget til direktiv bør ikke berøre den nuværende bankgæld og dennes lovbestemte
prioritetsrækkefølge ved insolvens, og det vil blive anvendt på enhver udstedelse af bankgæld
efter anvendelsesdatoen. Med hensyn til gældsinstrumenter udstedt inden den
anvendelsesdato for direktivet, som er omhandlet i artikel 2, stk. 1, den [July 2017], bør deres
prioritetsrækkefølge ved insolvens være underlagt medlemsstaternes nationale love som
vedtaget den [31 December 2016].
Forslaget til direktiv skal gennemføres af medlemsstaterne senest den [June 2017], og det
træder i kraft den [July 2017].
DA 8 DA
2016/0363 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU for så vidt angår
usikrede gældsinstrumenters prioritetsrækkefølge ved insolvens
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank9
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg10
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) offentliggjorde den 9. november 2015 term sheet
for den samlede tabsabsorberingskapacitet (Total Loss-absorbing Capacity, TLAC)
("TLAC-standarden"), der blev godkendt af G-20 i november 2015. Ifølge TLAC-
standarden skal globale systemisk vigtige banker (G-SIB'er), kaldet globale systemisk
vigtige institutter (G-SII'er) i EU-regelsættet, have et tilstrækkeligt minimumsbeløb i
meget tabsabsorberende forpligtelser (der kan være omfattet af bail-in) for at sikre en
smidig og hurtig tabsabsorbering og rekapitalisering ved afvikling. I sin meddelelse af
24. november 201511
forpligtede Kommissionen sig til at fremsætte et lovforslag inden
udgangen af 2016, således at TLAC-standarden kunne gennemføres inden den
internationalt fastsatte frist i 2019.
(2) Ved gennemførelsen af TLAC-standarden i EU skal der ligeledes tages hensyn til det
eksisterende institutspecifikke minimumskrav for kapitalgrundlag og
nedskrivningsrelevante passiver ("MREL"), der finder anvendelse på alle
kreditinstitutter og investeringsselskaber i EU, som fastsat i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/59/EU12
. Da TLAC og MREL har samme mål om at sikre, at
9
EUT C , , s. .
10
EUT C , , s. .
11
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Hen imod fuldførelsen af
bankunionen", 24.11.2015, COM(2015) 587 final.
12
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning
og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56 /EF,
DA 9 DA
kreditinstitutter og investeringsselskaber i EU har en tilstrækkelig
tabsabsorberingskapacitet, bør de to krav være komplementære elementer i et fælles
regelsæt. I praksis bør det harmoniserede minimumsniveau for TLAC-standarden for
G-SII'er ("TLAC-minimumskravet") indføres i EU-retten gennem ændringsforslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 13
, og det
institutspecifikke tillæg for G-SII'er og det institutspecifikke krav til ikke-G-SII'er bør
indføres gennem målrettede ændringer til direktiv 2014/59/EU og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/201414
. De relevante bestemmelser i
dette direktiv for så vidt angår usikrede gældsinstrumenters prioritetsrækkefølge ved
insolvens supplerer bestemmelserne i ovennævnte retsakter og i direktiv
2013/36/EU15
.
(3) Medlemsstaterne bør sikre, at kreditinstitutter og investeringsselskaber har en
tilstrækkelig tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet til at sikre en smidig og
hurtig tabsabsorbering og rekapitalisering ved afvikling med minimal indvirkning på
den finansielle stabilitet og skatteyderne. Dette bør opnås, ved at kreditinstitutterne og
investeringsselskaberne til stadighed overholder et TLAC-minimumskrav, jf.
forordning (EU) nr. 575/2013, og et krav om kapitalgrundlag og tilladte forpligtelser,
jf. direktiv 2014/59/EU.
(4) I henhold til TLAC-standarden som gennemført i EU-retten ved forordning (EU) nr.
575/2013 skal G-SII'er med visse undtagelser opfylde TLAC-minimumskravet med
efterstillede forpligtelser knyttet til gældsinstrumenter, der ved insolvens er efterstillet
andre ikkeefterstillede forpligtelser ("krav om efterstillelse"). I henhold til direktiv
2014/59/EU kan afviklingsmyndighederne i konkrete tilfælde kræve, at G-SII'er og
andre institutter opfylder deres selskabsspecifikke krav med efterstillede forpligtelser
for at mindske risikoen for et sagsanlæg fra kreditorer, fordi deres tab ved afvikling er
større end de tab, de ville have lidt ved almindelig insolvensbehandling.
(5) En række medlemsstater har ændret eller er i gang med at ændre prioritetsrækkefølgen
ved insolvens for usikret seniorgæld i deres nationale insolvensret, således at deres
kreditinstitutter og investeringsselskaber kan opfylde kravet om efterstillelse i
forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2014/59/EU.
(6) De nationale regler, som er blevet vedtaget indtil videre, er meget forskellige. Det
forhold, at der ikke er nogen ensartede EU-regler, skaber usikkerhed både for
udstedende kreditinstitutter, investeringsselskaber og investorer og gør det
vanskeligere at anvende bail-in-værktøjet for grænseoverskridende institutter. Dette
fordrejer ligeledes konkurrencevilkårene på det indre marked, da kreditinstitutternes
og investeringsselskabernes omkostninger ved at opfylde kravet om efterstillelse i
forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2014/59/EU og investorernes omkostninger,
2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr.
648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
13
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L
176 af 27.6.2013, s. 1).
14
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014 om ensartede regler og en
ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af
en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr.
1093/2010 (EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1).
15
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve
virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring
af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af
27.6.2013, s. 338).
DA 10 DA
når de køber gældsinstrumenter udstedt af kreditinstitutter og investeringsselskaber,
kan være meget forskellige i EU.
(7) Europa-Parlamentet opfordrede i sin betænkning om bankunionen Kommissionen til at
fremlægge forslag om yderligere reduktion af de retlige risici for fordringer ud fra
princippet om, at ingen kreditorer må stilles ringere, og i sine konklusioner af 17. juni
201616
opfordrede Rådet Kommissionen til at fremsætte et forslag til en fælles tilgang
til bankkreditorrækkefølgen for at forbedre retssikkerheden i tilfælde af afvikling.
(8) Det er derfor nødvendigt at fjerne væsentlige hindringer for det indre markeds
funktion og undgå konkurrencefordrejninger som følge af manglende harmonisering af
reglerne i EU om bankkreditorrækkefølgen og for at undgå sådanne hindringer og
fordrejninger i fremtiden. Det relevante retsgrundlaget for dette direktiv bør derfor
være artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) som
fortolket i overensstemmelse med EU-Domstolens retspraksis.
(9) For mest muligt at reducere kreditinstitutternes og investeringsselskabernes
omkostninger til overholdelse af kravet om efterstillelse og enhver negativ indvirkning
på deres finansieringsomkostninger bør dette direktiv give medlemsstaterne mulighed
for at opretholde den eksisterende klasse af usikret seniorgæld, der ved insolvens har
den højeste prioritet blandt gældsinstrumenter og er billigere for kreditinstitutter og
investeringsselskaber at udstede end andre efterstillede forpligtelser. Medlemsstaterne
bør imidlertid pålægges at etablere en ny aktivklasse af "ikkeprivilegeret" seniorgæld,
der kun bør omfattes af bail-in i forbindelse med afvikling efter andre
kapitalinstrumenter, men før andre ikkeefterstillede forpligtelser. Kreditinstitutter og
investeringsselskaber bør fortsat frit kunne udstede gæld i begge klasser, og det bør
kun være klassen af "ikkeprivilegeret" seniorgæld, som skal opfylde kravet om
efterstillelse i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2014/59/EU. Dette bør give
kreditinstitutter og investeringsselskaber mulighed for at anvende den billigere
seniorgæld til finansieringsmæssige eller operationelle formål og udstede gæld i den
nye klasse af "ikkeprivilegeret" seniorgæld med henblik på opfyldelse af kravet om
efterstillelse.
(10) For at sikre, at instrumenterne i den nye klasse af "ikkeprivilegeret" seniorgæld
opfylder kriterierne i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2014/59/EU, bør
medlemsstaterne sikre, at deres oprindelige kontraktmæssige løbetid er et år, at de ikke
har karakter af derivater, og at der i den relevante kontraktmæssige dokumentation for
udstedelsen henvises udtrykkeligt til deres prioritet ved almindelig
insolvensbehandling.
(11) For at forbedre investorernes retssikkerhed bør medlemsstaterne sikre, at almindelige
seniorgældsinstrumenter i henhold til national insolvensret har en højere prioritet ved
almindelig insolvensbehandling end instrumenterne i den nye klasse af
"ikkeprivilegeret" seniorgæld. Medlemsstaterne bør ligeledes sikre, at instrumenterne i
den nye klasse af "ikkeprivilegeret" seniorgæld har en højere prioritet end
kapitalgrundlagsinstrumenter eller andre efterstillede forpligtelser, og at
instrumenterne i klassen af "ikkeprivilegeret" seniorgæld i modsætning til disse
instrumenter eller forpligtelser kun kan omfattes af bail-in, hvis det udstedende institut
afvikles.
16
Rådets konklusioner af 17. juni 2016 om en køreplan for fuldførelse af bankunionen:
http://www.consilium.europa.eu/press-releases-pdf/2016/6/47244642837_da.pdf.
DA 11 DA
(12) Da målene i dette direktiv, nemlig at fastsætte ensartede regler om
bankkreditorrækkefølgen i EU's regelsæt for genopretning og afvikling, ikke i
tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og på grund af foranstaltningens
omfang bedre kan nås på EU-plan, kan EU træffe foranstaltninger i overensstemmelse
med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne
forordning ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(13) Nærværende direktivs ændringer til direktiv 2014/59/EU bør finde anvendelse på
forpligtelser udstedt på eller efter nærværende direktivs anvendelsesdato og på
udestående forpligtelser pr. denne dato. Af hensyn til retssikkerheden og for at
reducere overgangsomkostningerne så meget som muligt bør medlemsstaterne
imidlertid sikre, at behandlingen af alle udestående forpligtelser, som kreditinstitutter
og investeringsselskaber har udstedt inden denne dato, er underlagt medlemsstaternes
love som vedtaget den [31 December 2016]. Udestående forpligtelser bør således
fortsat omfattes af de forskriftsmæssige krav i direktiv 2014/59/EU og af den relevante
nationale lovgivning som vedtaget den [31 December 2016] —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer af direktiv 2014/59/EU
1. Ordene "Optagelse af indskud i" slettes i overskriften i artikel 108.
2. Nedenstående stykker indsættes efter artikel 108:
"2. Medlemsstaterne sikrer, at for enheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra
a)-d), har almindelige usikrede fordringer vedrørende gældsinstrumenter med den
højeste prioritet blandt gældsinstrumenter i henhold til de nationale bestemmelser om
almindelig insolvensbehandling en højere prioritet end usikrede fordringer
vedrørende gældsinstrumenter, der opfylder følgende betingelser:
a) gældsinstrumenternes oprindelige kontraktmæssige løbetid er et år
b) de har ikke karakter af derivater
c) i den relevante kontraktmæssige dokumentation for udstedelsen henvises
udtrykkeligt til prioriteten i dette stykke.
3. Medlemsstaterne sikrer, at almindelige usikrede fordringer vedrørende
gældsinstrumenter som omhandlet i artikel 2 har en højere prioritet i henhold til de
nationale bestemmelser om almindelig insolvensbehandling end fordringer
vedrørende instrumenter som omhandlet i artikel 48, stk. 1, litra a)- d).
4. Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale lovgivning om almindelig
insolvensbehandling som vedtaget den [31 December 2016] finder anvendelse på
almindelige usikrede fordringer vedrørende gældsinstrumenter udstedt af enheder
som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)-d), inden den [date of application of this
Directive – July 2017]."
DA 12 DA
Artikel 2
Gennemførelse i national ret
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den [June 2017] de nødvendige
love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv. De meddeler
straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
Medlemsstaterne anvender disse love og bestemmelser fra den [July 2017].
2. Når medlemsstaterne vedtager de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, skal de
indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af
en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvende dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende.
Artikel 4
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formanden Formanden