L 29 - svar på spm. 4 om at redegøre for muligheden for at pålægge alle erhvervsskibe at benytte el frem for fossile brændstoffer, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spørgsmål 4 - L 29 [DOK170725817].docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L29/spm/4/svar/1360901/1691124.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 29 - Forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energi- produkter, lov om afgift af lønsum m.v., lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af kvælstofoxider, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love. (Tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform, lønsumsafgiftsfritagelse for visse undervisningsaktiviteter, ændring af godtgørelsesbestemmelse for elektricitet leveret fra land til skibe, tekniske justeringer af lov om afgift af kvælstofoxider og ændring af reglerne for registrering og udstedelse af EU-registreringsbevis for blokvogne m.v.). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 11. november 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Karsten Lauritzen / Lene Skov Henningsen 22. november 2016 J.nr. 16-0623007 Skatteudvalget 2016-17 L 29 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål 4 Ministeren bedes redegøre for muligheden for at pålægge alle erhvervsskibe at benyt- te el frem for fossile brændstoffer. Svar Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, kræver erhvervsmæssige skibes forbrug af elektricitet, som leveres direkte fra land, relativt store investeringer i anlæg på skibet og på land. Det er ikke alle skibe, der i dag kan modtage elektricitet fra land, da modtagelse af elektri- citet i visse tilfælde kræver tekniske installationer på skibet. Det er allerede af denne grund ikke muligt at pålægge alle erhvervsskibe at benytte el frem for fossile brændstoffer. Jeg har forelagt spørgsmålet for Erhvervs- og Vækstministeren, som i øvrigt har oplyst følgende: ”Det vil ikke være praktisk muligt i dag at pålægge alle erhvervsskibe at benytte el fremfor fossile brændstoffer. Jeg har forelagt spørgsmålet for Søfartsstyrelsen, der i øvrigt har oplyst følgende: ”Inden for skibsfarten pågår en udvikling i forhold til brug af alternative energikilder, herunder el- og batteridrift. Anvendelse af el fra batterier til fremdrift af skibe er dog fortsat en relativ ny teknologi. Udviklingen er i gang, men konkret er den kun ved at vin- de indpas på korte ruter, hvor teknologien i dag er anvendelig, og ikke mindst hvor der kan etableres den nødvendige energiforsyning fra land. I Danmark ses teknologien fremmet i mindre passagerfartøjer – bl.a. i et nyt projekt med Ærøfærgen. Der er i dag ingen danske lastfartøjer, der udelukkende kan sejle på el fra batterier. Hovedparten af de danske erhvervsskibe sejler uden for Danmark og over stør- re strækninger. Hvis skibet ikke er bygget til at sejle på el, vil det i øvrigt kræve en om- bygning af skibet.” Et krav om, at alle danske skibe skal sejle på el ville samtidig være en dansk særregel, som vil betyde forringede rammevilkår for erhvervsskibe under dansk flag.”