L 38 - svar på spm. 4 om kommentar til henvendelsen af 11/11-16 fra Danmarks Apotekerforening, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 (L 38) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. november 2016 fra Danmarks
Apotekerforening, jf. L 38 - bilag 3.”
Svar:
Jeg er selvfølgelig meget opmærksom på, at en selvvalgsordning skal iagttage patien-
ternes sikkerhed. Derfor vil Lægemiddelstyrelsen nøje vurdere, hvilke produkter der
kan være i selvvalg, ligesom patientsikkerheden også iagttages ved, at forbrugerne
kan få faglig rådgivning, hvor det er nødvendigt. Med forslaget ændres der således ik-
ke på skellet mellem, hvilke håndkøbslægemidler der må sælges på apoteket, og hvil-
ke der må sælges i detailhandlen, og for disse produkter gælder, at der allerede i dag
er taget stilling til, hvilke lægemidler der sundhedsmæssigt forsvarligt kan sælges i
detailhandlen i forbindelse med valg af udleveringsgruppe.
Danmarks Apotekerforening skriver i deres henvendelse, at ”Over halvdelen af dem,
der bruger nikotinprodukter i Danmark, bruger midlerne markant længere end anbe-
falet. Hver fjerde mener selv, de er afhængige”. Lægemiddelstyrelsen oplyser, at sty-
relsen i 2015 forespurgte Lægemiddelnævnet om denne problemstilling, og om det
gav anledning til overvejelser om ændring af klassificeringen HF (salg i fri handel). Et
flertal i Lægemiddelnævnet anbefalede, at nikotinholdige lægemidler til rygeafvæn-
ning fortsat klassificeres til salg i fri handel, da lægemidlerne skal være let tilgængeli-
ge for de mennesker, som gerne vil stoppe med at ryge. Der sås ikke alvorlige indbe-
retninger af bivirkninger, og afhængigheden af nikotin findes allerede hos de menne-
sker, der ønsker at stoppe med at ryge.
Danmarks Apotekerforeningen skriver også, at ”Det øgede salg af næsespray mod
forkølelse har fået flere danske øre-, næse-, halslæger til at advare mod overdreven
langvarig brug, der skader slimhinderne.”
Lægemiddelstyrelsen oplyser, at der over den sidste 5 årige periode ikke ses tegn på,
at det samlede salg af næsespray til forkølelse er stigende, og at der således skulle
være et voksende pres for at købe denne type lægemidler, selvom de allerede er i fri
handel.
I perioden 2011 – 2015 har der været følgende salg af næsespray til forkølelse, jf.
medstat.dk (Medstat indeholder informationer om al salg af lægemidler i Danmark).
Næsespray er i udleveringsgruppe (HF), og kan købes i håndkøb, men kan også fås på
recept hvis patienten ønsker det, eller købes på apoteket.
Salget er opgjort i DDD = defineret døgn doser:
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 21-11-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPZIQ
Sagsnr.: 1606654
Dok. nr.: 230628
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 38 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Side 2
- Salg næsespray til forkølelse på recept: Er uændret over årene, ca. 340.000
DDD.
- Salg af næsespray til forkølelse på apotek: Her ses en tendens til et fald over
de sidste fem år med et salg i 2011 på godt 15.800.000 DDD og i 2015 på ca.
13.200.000 DDD
- Salg af næsespray til forkølelse i butik: Her sås et salg mellem 13.200.000
DDD og knap 18.000.000 DDD. Salget i 2015 var omkring 17.000.000 DDD.
- Samlet salg af næsespray til forkølelse i perioden 2011-2015 i DDD:
o 2011: 29.426.800
o 2012: 31.031.600
o 2013: 31.427.200
o 2014: 27.920.900
o 2015: 30.816.900
Erfaring fra liberalisering af håndkøbsmedicin i Danmark viser også, at det ikke har
medført øget forbrug. I Lægemiddelstyrelsens evaluering i 2005 af det liberaliserede
håndkøbssalg konkluderede styrelsen bl.a., at liberaliseringen af håndkøbslægemidler
ikke havde ført til markante stigninger i salget af de frigivne lægemidler med
undtagelse af antirygemidlerne. For langt hovedparten af produkterne var der tale
om et næsten uændret salg og endda et mindre fald lige efter liberaliseringen i salget
af de svagere smertestillende midler. På baggrund heraf forventer jeg ikke, at selvvalg
af håndkøbslægemidler vil medføre et betydeligt mersalg.
Vedrørende Apotekerforeningens overvejelser om placeringen af håndkøbslægemid-
ler blandt butikkens øvrige varer er det, som oplyst i mit svar på SUU 954, min vurde-
ring, at patienterne let kan genkende, hvorvidt der er tale om et håndkøbslægemid-
del. Et lægemiddels emballage må bl.a. ikke give anledning til forveksling af lægemid-
let med et andet produkt, eksempelvis fødevare, og mærkning af et lægemiddel skal
være let forståeligt, jf. bekendtgørelse nr. 869 af 21. juli 2011 om mærkning m.m. af
lægemidler.
Derfor har det været udgangspunktet for lovforslaget, at der ikke blev påtænkt at
fastsætte nærmere regler for, hvordan håndkøbslægemidlerne skal placeres i butiks-
arealet. Henset til vores debat om nærværende lovforslag og de bekymringer, der er
givet udtryk for, vil jeg dog foreslå, at der fastsættes nærmere regler om, at butikkens
placering af håndkøbslægemidler skal ske således, at lægemidlerne placeres i marke-
rede områder, således at der kan ses en adskillelse fra butikkens øvrige varer. Hertil
kommer, at lægemidlerne skal placeres således, at personalet kan have opsyn med
lægemidlerne. For at mindske risikoen for at børn umiddelbart kan tilgå lægemidler-
ne i selvvalg, foreslås det fortsat,at lægemidlerne placeres over gribehøjde for små
børn.
I forhold til Apotekerforeningens betragtninger om diskretion vil jeg bemærke, at pa-
tienternes oplevelse heraf først og fremmest afhænger af apotekets og butikkernes
indretning. Der er ikke med lovforslaget foreslået særlige regler om indretning af apo-
teker eller detailhandel.
Selvvalg giver efter min opfattelse borgerne mulighed for at tage stilling til, hvor bor-
gerne bedst selv oplever diskretion ved køb af pågældende lægemidler – om det måt-
te være i en almindelig butik eller på et apotek. Muligheden for selvvalg udelukker ik-
ke, at borgerne køber det pågældende lægemiddel ved skranken på et apotek frem-
for i selvvalg i en detailbutik. Det er min vurdering, at mange borgere vil opleve større
diskretion ved selv at se på lægemidlet, end ved at man skal bede om det ved skran-
ken.
Side 3
Afslutningsvis skal jeg bemærke, at jeg stiller mig undrende over for, hvorfor Apote-
kerforeningen henviser til, at Läkemedelsverket i Sverige i 2015 har trukket salget af
paracetamoltabletter tilbage fra den svenske detailhandel med henvisning til en stig-
ning i antallet af forgiftningstilfælde og selvmordsforsøg med paracetamol, efter at
det i 2009 var blevet frigivet til salg med selvvalg i detailhandlen.
Som det fremgår klart af lovforslaget, er håndkøbslægemidler med paracetamol (ud-
leveringsgruppe HX 18) ikke omfattet af selvvalgsordningen i detailhandlen, jf. afsnit
3.2.3.1.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Zoheeb Iqbal


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 954 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 954:
”Ministeren bedes oplyse, om forslaget om lægemidler i selvvalg indebærer, at su-
permarkeder kan placere lægemidler blandt butikkens øvrige varer, herunder f.eks.
strepsils sammen med bolsjer og halspastiller, nikotintyggegummi og pastiller sam-
men med almindelig tyggegummi og pastiller og f.eks. næsespray sammen med Kle-
enex og saltvandsdråber forudsat, at de er placeret således, at personalet kan have
opsyn med lægemidlerne, jf. lovudkastets bemærkninger? Ministeren bedes i givet
fald oplyse, hvordan ministeren vil sikre, at det bliver klart for borgeren, at der er tale
om lægemidler, og at borgeren derfor skal være opmærksom på særlige forhold om
anvendelse, dosering og opbevaring?”
Svar:
Med henblik på at understøtte borgernes muligheder for at tage stilling til valg af vis-
se håndkøbslægemidler, foreslås det, at disse produkter kan forhandles i butikkens
arealer (selvvalg) og således ikke alene bag disken.
Det foreslås, at apotekerne og detailhandlen skal placere lægemidlerne således, at
personalet altid kan have opsyn med lægemidlerne. For at mindske risikoen for at
børn umiddelbart kan tilgå lægemidlerne i selvvalg, foreslås det, at lægemidlerne pla-
ceres over gribehøjde for små børn.
Det er min vurdering, at patienterne let kan genkende, hvorvidt der er tale om et
håndkøbslægemiddel. Et lægemiddels emballage må bl.a. ikke give anledning til for-
veksling af lægemidlet med et andet produkt, eksempelvis fødevare, og mærkning af
et lægemiddel skal være let forståeligt, jf. bekendtgørelse nr. 869 af 21. juli 2011 om
mærkning m.m. af lægemidler. På den baggrund påtænkes det ikke at fastsætte
nærmere regler om, hvordan håndkøbslægemidlerne skal placeres i butiksarealet.
Lægemiddelstyrelsen vil naturligvis monitorere udviklingen på området, herunder
iagttage om der eventuelt måtte udvikle sig en uhensigtsmæssig praksis i detailhand-
len. Det er der dog ikke på nuværende tidspunkt anledning til at formode, hvorfor
området ikke som udgangspunkt foreslås reguleret.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Zoheeb Iqbal
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 10-10-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPZIQ
Sagsnr.: 1608659
Dok. nr.: 187510
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 38 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt