L 38 - svar på spm. 9 om, at ministeriet anfører i deres bemærkninger i høringsnotatet ”…. viser erfaringerne fra Norge, at en ordning med lægemidler bag disk i høj grad favoriserede mærkevarerne, hvilket indebar mindre konkurrence og højere priser.” Vil ministeren i den forbindelse oplyse, om der er tale om norske ”erfaringer” eller ”vurderinger”, fra sundheds- og ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 9 (L 38) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 9:
”Sundheds- og Ældreministeriet anfører i deres bemærkninger i høringsnotatet til lov-
forslaget af 21. september 2016 at ”…. viser erfaringerne fra Norge, at en ordning
med lægemidler bag disk i høj grad favoriserede mærkevarerne, hvilket indebar min-
dre konkurrence og højere priser.” Vil ministeren i den forbindelse oplyse, om der er
tale om norske ”erfaringer” eller ”vurderinger”? Og kan ministeren dokumentere, at
tilsvarende favorisering af mærkevarer vil gøre sig gældende på danske apoteker og i
den danske detailhandel, hvis der ikke indføres selvvalg?”
Svar:
Jeg har til brug for dele af besvarelsen af spørgsmålet anmodet Lægemiddelstyrelsen
om en udtalelse.
Lægemiddelstyrelsen oplyser, at det af ”Evaluering av ordninger med salg av legemid-
ler utenom apotek (”LUA”)”, Statens Legemiddelverk 11.12. 2006 fremgår følgende:
”I dag må forbrukeren selv vite hva de skal ha, hvilket i stor grad favoriserer merkeva-
rerne. Det betyr mindre konkurrance og høyere pris for forbruker.”
Jeg kan henholde mig til det af Lægemiddelstyrelsen ovenfor oplyste.
For så vidt angår den nuværende danske situation om salg af ”mærkevarelægemid-
ler” kan jeg i øvrigt henvise til min besvarelse af SUU 7 til L 38.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Zoheeb Iqbal
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 22-11-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPZIQ
Sagsnr.: 1606654
Dok. nr.: 230688
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 38 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 (L 38) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 7:
”Vil ministeren bekræfte, at detailhandlens salg af lægemidler i dag er koncentreret
om kun få produkttyper, og at det alene er de kendte mærkevarer, som typisk er dy-
rere end kopipræparater, der sælges i detailhandlen?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet anmodet Lægemiddelstyrelsen og
Sundhedsdatastyrelsen om en udtalelse.
Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at der ikke er registrering af, hvorvidt et lægemiddel
er en kendt mærkevare, men Sundhedsdatastyrelsen kan oplyse om fordelingen af
salget i detailhandlen på originale lægemidler, generiske lægemidler (også benævnt
’kopipræparater’) og parallelimporterede lægemidler.
Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen har delt besvarelsen op i produktty-
per i detailhandlen, originalprodukter, generika og parallelimporterede produkter og
prisniveau.
Produkttyper i detailhandlen
I 2015 var der over 500 pakninger, der måtte sælges i detailhandelen, fordelt på 82
lægemidler, hvor et lægemiddel kan dække over flere produkter med samme ind-
holdsstof.
Originalprodukter, generika og parallelimporterede produkter
Sundhedsdatastyrelsen anvender Lægemiddelstyrelsens lægemiddelregister (KAT) til
at indhente oplysninger om lægemidler på varenummerniveau til statistik formål. Det
er ikke registreret i KAT, hvorvidt lægemidler er originale produkter, generiske pro-
dukter eller parallelimporterede produkter. Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at styrel-
sen har lavet en inddeling, der baserer sig på en algoritme på baggrund af andre op-
lysninger i KAT, f.eks. brug af navn på parallelimportør i navngivning af parallelimpor-
terede produkter, samt tilgængelige oplysninger fra internettet. Sundhedsdatastyrel-
sen formoder derfor, at den klassifikation, der derved dannes, kan være behæftet
med fejl. Det er imidlertid den mulighed Sundhedsdatastyrelsen pt. har for at klassifi-
cere lægemidlerne og afgrænsningen er anvendt i opgørelser med dette forbehold.
Sundhedsdatastyrelsen definerer til brug for denne opgørelse et lægemiddel som læ-
gemidler med samme aktive indholdsstof (én atc-kode, f.eks. N02BE01 paracetamol,
M01AX05 glucosamin). For de fleste lægemidler defineret på denne måde findes der
op til mange forskellige pakninger mht. styrke, antal stk. og dispenseringsform (f.eks.
tabletter el. oral opløsning). Det er dog kun muligt at sammenligne salget fordelt på
originale produkter og generika/parallelimporterede produkter for sammenlignelige
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 22-11-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPZIQ
Sagsnr.: 1606654
Dok. nr.: 230677
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 38 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt
Side 2
pakninger. Sundhedsdatastyrelsen har set på lægemiddelpakninger, der af Lægemid-
delstyrelsen var tilladt til salg i detailhandlen, og har været markedsført både på før-
ste og sidste takstdato i 2015, og således kunne være blevet sat til salg i detailhande-
len og på de pakninger ud af disse, der reelt er blevet solgt.
Sundhedsdatastyrelsen finder overordnet – med ovenstående beskrevne opdelings-
metode – at ud af de pakninger, der er tilladt til salg i detailhandelen, er det ca. 54 %,
der er originale produkter. For de pakninger, der er solgt, er det ca. 88 % af paknin-
gerne, der er originale produkter.
Når der ses på salget, var der dog for størstedelen (64 ud 82 lægemidler) ikke noget
statistikgrundlag for sammenligning. Baggrunden for dette er, at for det enkelte læ-
gemiddel kunne gælde at
- der kun var originale pakninger tilladt til salg i detailhandelen
- der var kun generika/parallelimporterede pakninger tilladt til salg
- der var for lægemidlet intet eller
- der næsten intet salg af pakningerne, der er tilladt til salg.
For de resterende 18 lægemidler er der både pakninger af generi-
ka/parallelimporterede produkter og pakninger af original produkter tilladt til salg.
For 2 lægemidler er der solgt mest af det generiske/parallelimporterede produkt, og
for 16 lægemidler er der for sammenlignelige pakninger overvejende solgt det origi-
nale produkt.
Prisniveau
Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at ud af de 16 lægemidler, hvor der overvejende er
solgt originale produkter frem for generika/parallelimporterede produkter for sam-
menlignelige pakninger, har Sundhedsdatastyrelsen valgt at se på de 5, der ligger in-
denfor de 10 lægemidler med størst omsætning (i kr.) i detailhandelen.
Udvalgte lægemidler indenfor de 10 lægemidler med størst omsætning:
- Nicotin N07BA01, til rygeafvænning
- Paracetamol N02BE01, smertestillende
- Zylometazolin R01AA07, næsespray ved forkølelse
- Ibuprofen M01AE01, smertestillende
- Diclofenac M02AA15, antiinflammatorisk hudmiddel
Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at når styrelsen sammenligner priser på pakningerne,
kender styrelsen alene den pris, kunden har betalt. Styrelsen er således ikke i besid-
delse af detailhandlens indkøbspris.
Sundhedsdatastyrelsen har beregnet prisen som et gennemsnit pr. pakning af alle
solgte pakninger for det enkelte lægemiddel i 2015. Nedenstående sammenligning er
eksempler, idet der for flere af lægemidlerne er flere sammenlignelige pakninger.
- For nicotin har Sundhedsdatastyrelsen udarbejdet et eksempel på to sam-
menlignelige pakninger (tyggegummi, fruit, 2 mg. 204 el. 192 stk.), hvor der
er et stort salg. Forskellen på den gennemsnitlige salgspris pr DDD for disse
to pakninger eksempelvis for originalproduktet 14,5 kr. pr DDD og for det
generiske produkt 9,2 kr. pr DDD.
- For paracetamol har Sundhedsdatastyrelsen set på de mest solgte paknin-
ger, som er 10 stk. tabletter på 500 mg. Her var den gennemsnitlige salgspris
9 kr. pr. DDD for originalproduktet og 7,9 kr. pr. DDD for det mest solgte
generikaprodukt.
Side 3
- For zylometazolin er der 10 pakninger, der må sælges i detailhandelen. Den
mest solgte pakning er 1mg/ml og 10 ml. Her var den gennemsnitlige salgs-
pris for originalproduktet 3,5-4,4 kr. pr. DDD og for generika/parallelimport
produkterne 1,4 og 1,7 kr. pr. DDD.
- For ibruprofen er der kun 3 pakninger, der må sælges i detailhandelen. Pak-
ningerne er sammenlignelige, da de alle indeholder tabletter af 200 mg og
20 stk. Originalproduktet er solgt for 7,8 kr. pr. DDD hvor generi-
ka/parallelimport produkterne er solgt for henholdsvis 4,5 kr. og 5,3 kr. pr.
DDD.
- For diclofenac er den mest solgte pakning: gel, 11,6 Mg/g, 100g. Her er pri-
sen for originalproduktet 1,5 kr. pr. g og for 2 parallelimporterede produkter
er prisen henholdsvis 0,8 kr. pr. g og 0,9 kr. pr. g.
Sundhedsdatastyrelsen bemærker, at ovenævnte er eksempler og således ikke er en
fuldstændig prisanalyse.
Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at ovennævnte eksempler viser, at for de 10 mest
solgte lægemidler i detailhandlen er der mulighed for detailhandlen at indkøbe både
original såvel som generika/parallelimporterede produkter og sætte dem til salg. Det
er forskelligt mellem lægemidlerne, om der er få eller flere generi-
ka/parallelimporterede pakninger tilladt til salg.
Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at for det aktuelle salg udgør andelen af originale
pakninger (der er solgt) 88 %. For de pakninger, der er tilladt til salg udgør de origina-
le pakninger 54 %. For det aktuelle salg er andelen af originale pakninger således
større end i det sortiment af pakninger, der er tilladt.
Sundhedsdatastyrelsen oplyser, at ud af de udvalgte pakninger Sundhedsdatastyrel-
sen har undersøgt, er de originale produkter dyrere i pris end de generi-
ske/parallelimporterede produkter.
Lægemiddelstyrelsen oplyser, at der er fri konkurrence og prisdannelse, og at der
derfor ikke stilles krav om, at apotekerne og detailhandlen skal lagerholde alle substi-
tuerbare håndkøbslægemidler, fx generika. Apotekeren eller forhandleren, der tilby-
der et billigere produkt, får således en konkurrencefordel.
Jeg kan henholde mig til det af Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen oven-
for oplyste.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde / Zoheeb Iqbal