L 38 - svar på spm. 5 om, hvad forstås ved ”betydelig afstand” i afsnittet om vederlagsfri udbringning af medicin, jf. bemærkninger til lovforslaget afsnit 2.2, fra sundheds- og ældreministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: sundheds- og ældreministeren
- Adressat: sundheds- og ældreministeren
- Stiller: Jeppe Jakobsen
SUU L 38 - svar på spm. 5 [DOK230659].docm
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L38/spm/5/svar/1360871/1691056.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. november 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 5 (L 38) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jeppe Jacobsen (DF). Spørgsmål nr. 5: ”Hvad forstås ved ”betydelig afstand” i afsnittet om vederlagsfri udbringning af medicin, jf. bemærkninger til lovforslaget afsnit 2.2?” Svar: Spørgsmål 5 og 6 vedrører en læges beslutning om vederlagsfri udbringning af medi- cin, og besvares derfor samlet. Det vil være muligt at udbringe lægemidler til borgere, uden at borgerne skal betale for udbringningen i tidsrummet kl. 06.00-24.00 (midnat), når en læge i den regionale akut- og vagtlægefunktion finder det nødvendigt. Mellem kl. 24.00 (midnat) og klok- ken 06.00 vil de regionale akut- og vagtlægefunktioner udlevere lægemidler til de borgere, hvor det efter en lægefaglig vurdering findes nødvendigt at indlede læge- middelbehandling. I det fremsatte lovforslag L 38 er det bl.a. beskrevet, at en læges beslutning om ve- derlagsfri udbringning af medicin kan være aktuelt, hvor akut- og vagtlægefunktion kun har været i telefonisk kontakt med borgeren, og hvor borgeren ikke med henvis- ning til sygdomstilstand eller betydelig afstand, med rimelighed kan forventes at hen- vende sig på et af de ca. 50 vagtapoteker. Vurderingen af ”henvisning til sygdomstilstand” og ”betydelig afstand” vil være en konkret lægefaglig vurdering i det enkelte tilfælde, således at der kan tages højde for patientens individuelle situation. Jeg finder det således ikke hensigtsmæssigt på for- hånd at definere kilometergrænser eller sygdomstilstande, hvor vederlagsfri udbring- ning skal ske. Med venlig hilsen Sophie Løhde / Zoheeb Iqbal Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 22-11-2016 Enhed: Psykiatri og Lægemiddel- politik Sagsbeh.: DEPZIQ Sagsnr.: 1606654 Dok. nr.: 230659 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 L 38 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt