Fremsat den 22. november 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 22. november 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme, lov om
kommunal ejendomsskat og lov om finansiel virksomhed
(Videreførelse af vurderingerne med ét år, fremrykning af beskatningsgrundlaget, bestemmelser om indsamling og registrering
af data m.v.)
§ 1
I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret
ved § 13 i lov nr. 649 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr. 1635 af
26. december 2013, § 1 i lov nr. 1535 af 27. december 2014,
§ 7 i lov nr. 1883 af 29. december 2015 og § 2 i lov nr. 1887
af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, 2. pkt., ændres »ulige« til: »lige«, og i 3. pkt., æn-
dres »lige« til: »ulige«.
2. Overskriften før § 42 affattes således:
»H. Særlige bestemmelser om vurderingerne i årene
2017-2018«.
3. §§ 42 og 43 affattes således:
Ȥ 42. Almindelig vurdering pr. 1. oktober 2017 af ejer-
boliger sker ved videreførelse af den seneste af følgende an-
sættelser, jf. dog stk. 4:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering
pr. 1. oktober 2011.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering, jf. § 3,
ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2013 i medfør
af § 42, stk. 3, som indsat ved lov nr. 1635 af 26. de-
cember 2013, eller ved omvurdering pr. 1. oktober
2015 i medfør af § 42, stk. 2, som affattet ved lov nr.
1535 af 27. december 2014.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2011 ef-
ter § 4, jf. § 45, stk. 1.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden æn-
dring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget af
told- og skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn,
af Landsskatteretten eller af domstolene.
5) Ansættelser som nævnt i § 44, stk. 5.
Stk. 2. Der foretages omvurdering af ejerboliger, som pr.
1. oktober 2017 opfylder betingelserne for omvurdering, jf.
§ 3. Vurdering som nævnt i 1. pkt. betragtes som en almin-
delig vurdering.
Stk. 3. Vurderinger og ansættelser som nævnt i stk. 1 og 2
foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober 2011.
Stk. 4. Ansættelser af ejendomsværdier og grundværdier
ved vurderinger som nævnt i stk. 1-3 nedsættes med 5 pct.
af ejendomsværdien til og med 500.000 kr. samt af grund-
værdien til og med 100.000 kr. og med 2,5 pct. for den del
af vurderingerne, der ligger over de nævnte beløb. De bereg-
nede nedsættelser efter 1. pkt. reduceres med 1.250 kr. pr.
50.000 kr., hvormed ejendomsværdien overstiger 750.000
kr., dog maksimalt med 12.500 kr., og med 250 kr. pr.
10.000 kr., hvormed grundværdien overstiger 150.000 kr.,
dog maksimalt med 2.500 kr. Ved fordeling af ejendoms-
værdi og grundværdi efter § 33 eller efter anden lovgivning
fordeles nedsættelsen efter 1. og 2. pkt. forholdsmæssigt.
§ 43. Almindelig vurdering pr. 1. oktober 2018 af andre
ejendomme end ejerboliger sker ved videreførelse af den se-
neste af følgende ansættelser, jf. dog stk. 4:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering
pr. 1. oktober 2012.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering, jf. § 3,
ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober 2014 i medfør
af § 43, stk. 2, som indsat ved lov nr. 1635 af 26. de-
cember 2013, eller ved omvurdering foretaget pr. 1. ok-
tober 2016 i medfør af § 43, stk. 2, som affattet ved lov
nr. 1535 af 27. december 2014.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2012 ef-
ter § 4.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden æn-
dring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget af
Lovforslag nr. L 92 Folketinget 2016-17
Skattemin., j.nr. 16-0315436
AN012766
told- og skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn,
af Landsskatteretten eller af domstolene.
5) Ansættelser som nævnt i § 44, stk. 5.
Stk. 2. Der foretages omvurdering af ejendomme som
nævnt i stk. 1, som pr. 1. oktober 2018 opfylder betingelser-
ne for omvurdering, jf. § 3. Vurdering som nævnt i 1. pkt.
betragtes som en almindelig vurdering.
Stk. 3. Vurderinger og ansættelser som nævnt i stk. 1 og 2
foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober 2012.
Stk. 4. For beboelsesejendomme med mere end tre lejlig-
heder nedsættes grundværdierne ved vurderinger som nævnt
i stk. 1-3 med 2,5 pct.«
4. I § 44, stk. 1, ændres »og pr. 1. oktober 2015« til: », pr. 1.
oktober 2015 og pr. 1. oktober 2017«, og »1. oktober 2017«
ændres til: »1. oktober 2018«.
5. I § 44, stk. 3, ændres »og pr. 1. oktober 2016« til: », pr. 1.
oktober 2016 og pr. 1. oktober 2018«, og »1. oktober 2018«
ændres til: »1. oktober 2019«.
6. I § 44, stk. 5, 1. pkt., ændres »1. januar 2018« til: »1. ja-
nuar 2019«, og »1. januar 2019« ændres til: »1. januar
2020«.
7. I § 44, stk. 5, 1. pkt., udgår »i form af en nedsættelse af
vurderingen«.
8. I § 44 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Behandlingen af klager over vurderinger som
nævnt i stk. 1 og 3 skal ske på baggrund af prisforholdene i
vurderingsåret.«
9. I § 45, stk. 3, ændres »1. marts 2018« til: »1. marts 2019«,
og »1. marts 2019« ændres til: »1. marts 2020«.
10. I § 47 A, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Ved anmeldelse af servitutter til tinglysning skal anmel-
deren senest på anmeldelsestidspunktet digitalt indberette
oplysninger om servituttens indhold, som kan have betyd-
ning for ejendomsvurderingen.«
11. § 47 A, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med
justitsministeren regler om, hvilke oplysninger indberetnin-
gerne efter stk. 1 skal indeholde, og til hvilke myndigheder
disse oplysninger skal videregives.«
12. Efter § 47 D indsættes:
»J. Bestemmelser om indsamling og registrering af data til
udviklingsformål m.v.
§ 48. Skatteministeren kan indhente data og føre registre
over oplysninger om ejendomme, handelspriser, ejerforhold,
udlejningsforhold, jordbundsforhold, stand og forhold i øv-
rigt, når sådanne oplysninger er af betydning for udvikling
eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurde-
ring.
Stk. 2. Skatteministeren kan samkøre egne registeroplys-
ninger med oplysninger i andre offentlige registre eller alene
samkøre oplysninger fra andre offentlige registre, når dette
er af betydning for udvikling eller forbedring af metoder og
modeller for ejendomsvurdering.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
oprettelsen og driften af registre som nævnt i stk. 1.
§ 48 A. Offentlige myndigheder og andre offentlige insti-
tutioner m.v. skal meddele skatteministeren oplysninger, der
er af betydning for udvikling eller forbedring af metoder og
modeller for ejendomsvurdering.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om, hvilke
oplysninger der skal meddeles, og hvilke myndigheder og
offentlige institutioner m.v. der skal meddele oplysningerne.
Skatteministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om
meddelelse af oplysninger, herunder om tidsfrister og form
for meddelelse af oplysningerne.
§ 48 B. De registre, der er nævnt i § 48, skal føres inden
for EU eller EØS.
Stk. 2. For de registre, som er nævnt i § 48, og som er af
særlig interesse for fremmede magter, træffer skatteministe-
ren foranstaltninger, der muliggør bortskaffelse eller tilintet-
gørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold.
§ 48 C. Skatteministeren kan uden forudgående underret-
ning indsamle billedmateriale af ejendomme optaget fra luf-
ten eller fra offentligt tilgængelige steder på jorden, når det-
te er af betydning for udvikling eller forbedring af metoder
og modeller for ejendomsvurdering. Skatteministeren kan
bemyndige eksterne leverandører til at foretage indsamling
af billedmateriale.
§ 48 D. Data indhentet af skatteministeren til brug for ud-
vikling eller forbedring af metoder og modeller for ejen-
domsvurdering kan videregives til told- og skatteforvaltnin-
gen. Told- og skatteforvaltningen kan modtage og anvende
de pågældende data i arbejdet med at vurdere ejendomme,
jf. dog stk. 2. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke data, der er mod-
taget efter § 354, stk. 6, nr. 17, i lov om finansiel virksom-
hed.
Stk. 2. Ved dataindsamling foretaget i form af besigtigel-
ser af ejendomme med henblik på indsamling af data til brug
for udvikling eller forbedring af metoder og modeller for
ejendomsvurdering er told- og skatteforvaltningen afskåret
fra at lægge de indsamlede data direkte til grund for vurde-
ringen af de ejendomme, som er omfattet af dataindsamlin-
gen. Indsamlede data kan dog indgå i generelle metoder og
beregningsmodeller.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan i vurderingsarbej-
det efter eget skøn anvende indsamlet billedmateriale, som
videregives efter stk. 1.«
§ 2
I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1104 af 22. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr.
1887 af 29. december 2015 og § 1 i lov nr. 179 af 1. marts
2016, foretages følgende ændringer:
2
1. I § 26, stk. 2, udgår »andet«.
2. I § 27 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Forfalder en rate, jf. stk. 1, på et tidspunkt, hvor
en vurdering foretaget det forudgående år endnu ikke er of-
fentliggjort, beregnes raten foreløbigt på grundlag af den se-
nest forudgående offentliggjorte almindelige vurdering eller
omvurdering, jf. §§ 1 og 3 i lov om vurdering af landets fa-
ste ejendomme.
Stk. 3. En eventuel difference mellem den foreløbige be-
regning, jf. stk. 2, og den endelige beregning fordeles på
årets øvrige rater. Er den endelige beregning mindre end den
opkrævede foreløbige rate, udbetales det overskydende be-
løb til ejendommens ejer, jf. § 29, stk. 1, senest den 1. juli i
det pågældende år. Den skattepligtige har ved udbetaling ef-
ter denne dato krav på en rente i henhold til § 29, stk. 4.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 3
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
182 af 18. februar 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
334 af 31. marts 2015 og § 2 i lov nr. 532 af 29. april 2015
og senest ved § 2 i lov nr. 632 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 347, stk. 6, ændres »§ 354, stk. 6, nr. 21-32« til: »§
354, stk. 6, nr. 22-33«.
2. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 16 som nyt nummer:
»17) Skatteministeriet når oplysningerne hidrører fra real-
kreditinstitutter og skal anvendes til udvikling eller
forbedring af metoder og modeller til vurdering af er-
hvervsejendomme. Skatteministeriet forpligter sig ved
modtagelsen til ikke at sammenstille eller samkøre
oplysningerne med øvrige tilgængelige oplysninger,
hvorved fortrolige oplysninger udledes. Adgangen til
oplysninger er begrænset til oplysninger for årene
2012-2016.«
Nr. 17-40 bliver herefter nr. 18-41.
3. I § 354, stk. 9, ændres »stk. 6, nr. 29« til: »stk. 6, nr. 30«.
4. I § 354, stk. 11, 3. pkt., ændres »stk. 6, nr. 37« til: »stk. 6,
nr. 38«, og »stk. 6, nr. 38« ændres til: »stk. 6, nr. 39«.
5. I § 354, stk. 12, ændres »stk. 6, nr. 30-33« til: »stk. 6, nr.
31-34«.
6. I § 354, stk. 13, 1. pkt., ændres »stk. 6, nr. 6, 7, 12, 17, 18,
22-24, 30-33 og 39« til: »stk. 6, nr. 6, 7, 12, 18, 19, 23-25,
31-34 og 40«, og i stk. 13, 2. pkt., ændres »stk. 6, nr. 18, 24
og 33« til: »stk. 6, nr. 19, 25 og 34«.
7. I § 354, stk. 14, ændres »stk. 6, nr. 3, 6, 7, 10, 15, 18 og
25« til: »stk. 6, nr. 3, 6, 7, 10, 15, 19 og 26«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. januar 2017.
Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. januar 2018.
Stk. 3. § 2 har virkning fra den 1. januar 2019.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Videreførelse af vurderingerne med ét år
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Almindelige vurderinger og omvurderinger m.v.
2.1.1.2. Særlige bestemmelser om vurderingerne i årene 2013-2016
2.1.1.3. Ejendomsværdibeskatningen
2.1.1.4. De kommunale ejendomsskatter
2.1.2. Lovforslaget
2.1.2.1. Vurderinger af ejerboliger
2.1.2.2. Vurderinger af erhvervsejendomme m.v.
2.1.2.3. Klageadgang og ændring af vurderinger
2.2. Fremrykning af beskatningsgrundlaget fra skatteåret 2019
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
2.3. Indsamling og registrering af data m.v.
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslaget
2.3.2.1. Indberetning ved tinglysning af servitutter
2.3.2.2. Indsamling og registrering af data
2.3.2.2.1. Oprettelse af registre
2.3.2.2.2. Persondataretlige spørgsmål ved oprettelsen af registre
2.3.2.2.3. Samkøring af registre
2.3.2.2.4. Persondatalovens § 41, stk. 4 (oplysninger af særlig interesse for fremmede magter)
2.3.2.2.5. Indberetningspligt for offentlige myndigheder og andre offentlige institutioner
2.4. Udvidelse af den ekstraordinære revisionsbestemmelse
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Lovforslaget
2.5. Mulighed for videregivelse af oplysninger fra Finanstilsynet til Skatteministeriet
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Lovforslaget
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Videreførelse af vurderingerne med ét år
3.1.1.1. Ejerboliger
3.1.1.2. Erhvervsejendomme m.v.
3.1.2. Fremrykning af beskatningsgrundlaget fra skatteåret 2019
3.1.2.1. Ejerboliger
3.1.2.2. Erhvervsejendomme m.v.
3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Venstre) har den 18. november 2016 indgået
forlig med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Al-
liance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om
et nyt ejendomsvurderingssystem. Aftalen indebærer, at der
skal udarbejdes en ny vurderingslov, og at vurderingerne
fremover skal foretages ved anvendelse af et nyt vurderings-
system. Lovforslaget udmønter den del af aftalen, som ved-
4
rører udskydelse af vurderingerne og fremrykning af beskat-
ningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift.
Det nye vurderingssystem skal første gang anvendes ved
vurdering af ejerboliger i 2018 og ved vurdering af andre
ejendomme, herunder erhvervsejendomme, almennyttige
boligejendomme og andelsboligforeninger m.v., i 2019.
Som en konsekvens heraf er aftalepartierne enige om, at
de nuværende vurderinger inkl. eksisterende rabatter videre-
føres i yderligere ét år, indtil det nye vurderingssystem tages
i anvendelse. I forbindelse med udskydelsen fremrykkes be-
skatningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift med
ét år fra skatteåret 2019.
Lovforslaget vil i foråret 2017 blive fulgt op af yderligere
lovforslag om den nye vurderingsordning, som skal vedta-
ges inden sommerferien 2017, så den endelige udvikling af
vurderingssystemet kan gennemføres.
Herudover sikres det med lovforslaget, at Implemente-
ringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE) kan foretage da-
taindsamlinger og –registreringer m.v. i forbindelse med ud-
viklingen og idriftsættelsen af det ny ejendomsvurderingssy-
stem, og at disse data kan videregives til vurderingsmyndig-
heden.
Endelig foreslås det, at SKATs adgang til revision i perio-
den indtil de nye vurderinger udvides.
2. Lovforslagets indhold
Formålet med lovforslaget er at gennemføre de ændringer
i lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderings-
loven), som er nødvendige for at sikre, at der fortsat vil være
vurderinger, der kan danne grundlag for beskatning af fast
ejendom, frem til et nyt vurderingssystem kan tages i anven-
delse.
Det foreslås derfor at videreføre 2011-vurderingen for
ejerboliger og 2012-vurderingen for erhvervsejendomme
m.v. med yderligere ét år frem til henholdsvis 2018 og 2019.
Vurderingerne foreslås videreført uændret, dvs. inkl. de ned-
sættelser, der er givet i medfør af lov nr. 1635 af 26. decem-
ber 2013 og lov nr. 1535 af 27. december 2014. Tilsvarende
foreslås det, at adgangen til at klage udskydes til det tids-
punkt, hvor der kan klages over de nye 2018/2019-vurderin-
ger.
Endvidere foreslås det, at beskatningsgrundlaget for
grundskyld og dækningsafgift fremrykkes med ét år fra skat-
teåret 2019. Formålet er at sikre større samtidighed mellem
ejendomsvurderingen og grundskyldsopkrævningen samt at
finansiere videreførelsen af de nuværende vurderinger.
Herudover er formålet med lovforslaget at sikre, at Imple-
menteringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE), der p.t. er
en del af Skatteministeriets departement, har den nødvendi-
ge mulighed for at føre registre, foretage dataindsamlinger
og dataregistreringer, som er af betydning for, at et nyt ejen-
domsvurderingssystem kan udvikles og sættes i drift, og at
disse data kan videregives til vurderingsmyndigheden med
henblik på anvendelse forud for idriftsættelse af det nye vur-
deringssystem.
Endelig foreslås det at udvide den ekstraordinære revisi-
onsbestemmelse, der gælder i perioden indtil de nye vurde-
ringer i 2018 (ejerboliger) henholdsvis 2019 (andre ejen-
domme), så SKAT kan foretage ændringer til gunst for eje-
ren i form af en nedsættelse af beskatningen, og ikke kun
når den varslede ændring er til gunst for ejeren i form af en
nedsættelse af selve vurderingen.
2.1. Videreførelse af vurderingerne med ét år
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Almindelige vurderinger og omvurderinger m.v.
Efter vurderingslovens § 1 påhviler det SKAT at foretage
almindelige vurderinger, dvs. at fastsætte samtlige landets
faste ejendommes værdi i handel og vandel. Dette sker pr. 1.
oktober hvert andet år, jf. dog afsnit 2.1.1.2. Ejerboliger vur-
deres i ulige år, mens andre ejendomme (erhvervsejendom-
me m.v.) vurderes i lige år.
Året efter de almindelige vurderinger – dvs. i de mellem-
liggende år – skal der i en række tilfælde foretages omvur-
deringer, jf. vurderingslovens § 3. Det drejer sig om ejen-
domme, som siden vurderingen året i forvejen har undergået
en forandring. Der kan være tale om nyopståede ejendom-
me, opførelse af nye bygninger eller nedrivning af eksister-
ende, ændret anvendelse af ejendomme, ombygninger og til-
bygninger, brandskadede ejendomme etc.
Omvurderingen foretages pr. 1. oktober i omvurderings-
året og ud fra ejendommens aktuelle tilstand, mens vurde-
ringen fastsættes ud fra de prisforhold, der var gældende ved
den almindelige vurdering året i forvejen.
Det er efter vurderingslovens § 4 også muligt at få vurde-
ret fast ejendom uden for de almindelige vurderingsterminer
(en såkaldt »§ 4-vurdering«). Disse vurderinger er p.t. sus-
penderet, jf. afsnit 2.1.1.2.
Ved vurderingen ansættes der efter vurderingslovens § 5
en ejendomsværdi og en grundværdi. Ved ejendomsværdien
forstås værdien af den faste ejendom som helhed, jf. §§ 9 og
10. Ud over grundarealet medtages bygninger, beplantnin-
ger, naturforekomster, sædvanligt tilbehør i form af installa-
tioner osv. ved ansættelsen. Derimod medtages maskiner,
inventar, besætning og andre driftsmidler ikke.
Der skal ved vurderingen tages hensyn til ejendommens
rettigheder og pligter, herunder privatretlige servitutter til
fordel for en anden ejendom. Der tages ikke hensyn til andre
privatretlige forpligtelser.
Ved grundværdien forstås efter vurderingslovens § 13
værdien af grunden (med grundforbedringer) i ubebygget
stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed og til en
i økonomisk henseende god anvendelse.
For ejerlejligheder fastsættes grundværdien ved en for-
holdsmæssig fordeling af grundværdien for den ejendom,
der er opdelt i ejerlejligheder – moderejendommen – jf. § 16
A.
5
2.1.1.2. Særlige bestemmelser om vurderingerne i årene
2013-2016
Ejendomsvurderingerne i 2013-2016 foretages på den må-
de, at vurderingerne fra 2011 (ejerboliger) og 2012 (er-
hvervsejendomme m.v.) videreføres uændret indtil hen-
holdsvis 2017 og 2018, jf. vurderingslovens § 42 og § 43.
Vurderingerne for ejerboliger nedsættes dog med 2,5 pct. i
forhold til vurderingerne i 2011.
Med lov nr. 1535 af 27. december 2014 blev rabatten på
2,5 pct. for ejerboliger udvidet til også at omfatte grundvur-
deringer for andels- og lejeboliger (beboelsesejendomme
med mere end tre lejligheder), og der blev indført en ny eks-
tra rabat for ejerboliger på den laveste del af ejendoms- og
grundværdien. Den ekstra rabat gives som et ekstra nedslag
på 2,5 pct. i den del af ejendomsværdien, der ligger under
500.000 kr., og den del af grundværdien, der ligger under
100.000 kr.
Adgangen til at klage over de almindelige vurderinger i
perioden 2013-2016 er udskudt til det tidspunkt, hvor der
kan klages over de nye 2017/2018-vurderinger, jf. vurde-
ringslovens § 44.
Endvidere er SKATs mulighed for at ændre 2011-vurde-
ringer af ejerboliger og 2012-vurderingen af erhvervsejen-
domme m.v. efter revisionsbestemmelsen i skatteforvalt-
ningslovens § 33 a forlænget til hhv. den 1. januar 2018 og
den 1. januar 2019, og muligheden for at få foretaget en så-
kaldt § 4-vurdering er suspenderet for ejerboliger frem til
den 1. marts 2018 og for erhvervsejendomme m.v. frem til
den 1. marts 2019.
2.1.1.3. Ejendomsværdibeskatningen
Ejendomsværdiskatten tilfalder staten og beregnes som en
andel af den fastsatte ejendomsværdi, som den fremgår af
den offentlige ejendomsvurdering. Ejendomsværdiskatten
udgør 1 pct. af ejendomsværdien op til 3.040.000 kr. og 3
pct. af resten, hvis ejendomsværdien er højere, jf. ejendoms-
værdiskattelovens § 5.
Ejendomsværdibeskatningen er underlagt et skattestop,
hvorfor grundlaget for ejendomsværdibeskatningen efter
ejendomsværdiskattelovens § 4 a udgør det mindste af:
1) Den ejendomsværdi, der er ansat for ejendommen pr. 1.
oktober i indkomståret.
2) Den ejendomsværdi, der er ansat for ejendommen pr. 1.
januar 2001 med et tillæg af 5 pct.
3) Den ejendomsværdi, der er ansat for ejendommen pr. 1.
januar 2002.
Den aktuelle ejendomsvurdering har således kun betyd-
ning for betalingen af ejendomsværdiskat i de tilfælde, hvor
ejendomsværdien pr. 1. oktober i indkomståret er lavere,
end den var pr. 1. januar 2001 +5 pct. eller pr. 1. januar
2002.
Hvis en ejendom eksisterede i 2001 og 2002 og ikke er
blevet ændret siden, kender SKAT ejendomsværdien på det-
te niveau, og ejendomsværdiskatten lader sig umiddelbart
beregne. Er der derimod tale om en ny ejendom eller en
ejendom, som er blevet ændret, således at der skal foretages
en omvurdering, er dette ikke længere tilfældet.
For at undgå skattemæssig forskelsbehandling mellem nye
eller ændrede ejendomme og eksisterende uændrede ejen-
domme er der i vurderingslovens § 33, stk. 12-15, fastsat
regler om, at SKAT tillige skal foretage en vurdering på
2001/2002-niveau – en såkaldt skattestopberegning.
2.1.1.4. De kommunale ejendomsskatter
Den kommunale ejendomsbeskatning består efter lov om
kommunal ejendomsskat af to elementer, grundskyld og
dækningsafgift.
Grundskylden er en skat på selve jorden. Grundskylden
pålignes de afgiftspligtige ejendomme med en bestemt pro-
mille af den afgiftspligtige grundværdi. Grundskyldspromil-
len fastsættes af de enkelte kommunalbestyrelser, dog skal
satsen i alle kommuner ligge mellem 16 og 34 promille, jf. §
2 i lov om kommunal ejendomsskat. Der gælder lavere sat-
ser for landbrugsejendomme m.v. Skatten tilfalder den kom-
mune, hvor ejendommen ligger.
Der eksisterer et loft over grundlaget for beregningen af
de kommunale grundskatter, jf. § 1 i lov om kommunal
ejendomsskat. Efter grundskatteloftet beregnes grundskyl-
den med den fastsatte grundskyldspromille af den laveste af
følgende værdier:
1) Ejendommens grundværdi efter eventuelt fradrag for
grundforbedringer, således som disse beløb er fastsat af
SKAT ved seneste vurdering. Der tages endvidere hen-
syn til de fritagelser og reduktioner, der er mulige efter
lov om kommunal ejendomsskat.
2) Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der
dannede grundlag for påligningen af grundskyld det
foregående år. Dette beløb forhøjes med en regule-
ringsprocent, som udgør den skønnede stigning i det
samlede kommunale udskrivningsgrundlag tillagt 3 pct.
Reguleringsprocenten kan dog ikke overstige 7 pct.
Grundskatteloftet udgør således en stigningsbegrænsning,
som betyder, at stigninger i grundværdierne maksimalt slår
igennem i grundlaget for beregning af grundskyld med regu-
leringsprocenten fra år til år. For 2016 er beskatningsgrund-
laget for grundskyld for ejerboliger dog fastfrosset, således
at reguleringsprocenten i 2016 udgør 0, jf. lov nr. 179 af 1.
marts 2016.
Hvis der udstykkes nye ejendomme, eller hvis eksisteren-
de ejendomme ændres, for så vidt angår grundens størrelse
eller benyttelse, herunder ændrede planforhold, skal der ved
vurdering eller omvurdering ikke alene ansættes en grund-
værdi efter de almindelige vurderingsregler, men tillige en
grundværdi på grundskatteloftsniveau.
I modsætning til ejendomsværdiskatten er der ikke for
grundskatteloftets vedkommende et bestemt år (2001 eller
2002), der danner udgangspunkt. Når SKAT skal fastsætte
en grundværdi på grundskatteloftsniveau, skal man først fin-
de det såkaldte basisår, jf. vurderingslovens § 33, stk. 16-18.
Basisåret er det seneste år, hvor den afgiftspligtige grund-
6
værdi efter lov om kommunal ejendomsskat falder sammen
med den grundværdi, som SKAT har ansat.
Grundværdien på grundskatteloftsniveau ansættes herefter
til det, som den pågældende grund må formodes at ville væ-
re blevet vurderet til i basisåret. Denne grundværdi anven-
des ved fremtidige reguleringer af grundskatteloftet.
Efter § 7 i lov om kommunal ejendomsskat er en række
ejendomme fritaget for at betale grundskyld. Det drejer sig
bl.a. om offentligt ejede ejendomme, som ikke anvendes er-
hvervsmæssigt. Kommunerne har efter lovens § 23 i stedet
mulighed for at opkræve en dækningsafgift af grundværdien
og af forskelsværdien, dvs. forskellen mellem ejendomsvær-
dien og grundværdien. For grundværdiens vedkommende
kan dækningsafgiften opkræves med halvdelen af kommu-
nens grundskyldspromille, dog højst 15 promille. For for-
skelsværdiens vedkommende kan dækningsafgiften højst
opkræves med en promille på 8,75.
Herudover kan kommunerne for ejendomme, der anven-
des til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignen-
de, efter § 23 A opkræve en dækningsafgift af forskelsvær-
dien. Dækningsafgiften kan højst udgøre 10 promille af den
del af forskelsværdien, der overstiger 50.000 kr. Anvendes
kun en del af en ejendom til dækningsafgiftspligtige formål,
eller anvendes ejendommen kun til sådanne formål en del af
året, svares dækningsafgiften forholdsmæssigt.
2.1.2. Lovforslaget
2.1.2.1. Vurderinger af ejerboliger
Det foreslås, at 2011-vurderingen af ejerboliger viderefø-
res yderligere ét år, således at 2011-vurderingen tillige bli-
ver en 2017-vurdering. Denne vurdering vil være gældende,
indtil der vil blive foretaget vurderinger med det nye vurde-
ringssystem i 2018.
Hvis der for en ejendom findes en vurdering, som er sene-
re end 2011-vurderingen, er det denne senere vurdering, der
skal videreføres som en 2017-vurdering. De videreførte vur-
deringer skal betragtes som en almindelig vurdering foreta-
get pr. 1. oktober 2017.
Vurderingerne videreføres uændret, dvs. inkl. de nedsæt-
telser, der er givet i medfør af lov nr. 1635 af 26. december
2013 og lov nr. 1535 af 27. december 2014.
For at sikre, at der frem til vurderingen pr. 1. oktober 2018
vil være en vurdering af alle ejendomme, foreslås det, at
ejendomme, der pr. 1. oktober 2017 opfylder vurderingslo-
vens betingelser for omvurdering, vurderes pr. nævnte dato.
Omvurderingen skal ske efter prisforholdene pr. 1. oktober
2011, således at alle ejerboliger vil være vurderet i samme
niveau, og skal betragtes som en almindelig vurdering.
Samtidig foreslås det, at ejerboliger, der i dag vurderes i
ulige år, fra 2018 vurderes i lige år. Der skal således foreta-
ges nye almindelige vurderinger af ejerboliger i 2018 og
herefter hvert andet år, dvs. igen i 2020 etc. Dette skal ske
med et nyt vurderingssystem og under en ny vurderingslov.
2.1.2.2. Vurderinger af erhvervsejendomme m.v.
Det foreslås, at 2012-vurderingen af erhvervsejendomme
m.v. videreføres yderligere ét år, således at 2012-vurderin-
gen tillige bliver en 2018-vurdering. Denne vurdering vil
være gældende, indtil der vil blive foretaget vurderinger
med det nye vurderingssystem i 2019.
Hvis der for en ejendom findes en vurdering, som er sene-
re end 2012-vurderingen, er det denne senere vurdering, der
skal videreføres som en 2018-vurdering. De videreførte vur-
deringer skal betragtes som en almindelig vurdering foreta-
get pr. 1. oktober 2018.
Vurderingerne videreføres uændret, dvs. inkl. den nedsæt-
telse, der er givet i medfør af lov nr. 1535 af 27. december
2014.
For at sikre, at der frem til vurderingen pr. 1. oktober 2019
vil være en vurdering af alle ejendomme, foreslås det, at
ejendomme, der pr. 1. oktober 2018 opfylder vurderingslo-
vens betingelser for omvurdering, vurderes pr. nævnte dato.
Omvurderingen skal ske efter prisforholdene pr. 1. oktober
2012, således at alle erhvervsejendomme m.v. vil være vur-
deret i samme niveau, og skal betragtes som en almindelig
vurdering.
Samtidig foreslås det, at erhvervsejendomme m.v., der i
dag vurderes i lige år, fra 2019 vurderes i ulige år. Der skal
således foretages nye almindelige vurderinger af erhvervs-
ejendomme m.v. i 2019 og herefter hvert andet år, dvs. igen
i 2021 etc. Dette skal ske med et nyt vurderingssystem og
under en ny vurderingslov.
2.1.2.3. Klageadgang og ændring af vurderinger
Ejendomsvurderinger kan påklages efter skatteforvalt-
ningslovens bestemmelser herom. Klagefristen er den 1. juli
i året efter vurderingsåret. Vurderingerne foretages pr. 1. ok-
tober og offentliggøres omkring den 1. marts året efter. Kla-
gefristen er hermed ca. fire måneder.
I vurderingslovens § 44, stk. 1, som affattet ved lov nr.
1535 af 27. december 2014, er det bestemt, at der ville kun-
ne klages over vurderinger, som er foretaget fra og med
2013, inden for det tidsrum, hvor det efter skatteforvalt-
ningslovens bestemmelser ville være muligt at klage over
den vurdering, der efter nævnte lov skulle foretages pr. 1.
oktober 2017, dvs. i foråret 2018. Omvurderinger kan dog
påklages inden for skatteforvaltningslovens tidsfrister, jf. §
35 a, stk. 3, i nævnte lov.
For at sikre, at det nye vurderingssystem vil kunne anven-
des ved den generelle klagesagsbehandling foreslås det, at
de almindelige vurderinger af ejerboliger pr. 1. oktober
2013, pr. 1. oktober 2015 og pr. 1. oktober 2017, som er
foretaget i form af en videreførelse af vurderingen pr. 1. ok-
tober 2011 eller en senere vurdering, vil kunne påklages in-
den for samme tidsrum, som den vurdering, der skal foreta-
ges pr. 1. oktober 2018, vil kunne påklages, dvs. i foråret
2019.
Tilsvarende foreslås det, at de almindelige vurderinger af
erhvervsejendomme m.v. pr. 1. oktober 2014, pr. 1. oktober
2016 og pr. 1. oktober 2018, som er foretaget i form af en
7
videreførelse af 2012-vurderingen, vil kunne påklages inden
for samme tidsrum, som den vurdering, der skal foretages
pr. 1. oktober 2019, vil kunne påklages, dvs. i foråret 2020.
Behandlingen af klager over de vurderinger, der i perio-
den 2013-2018 foretages i form af videreførelse af 2011- og
2012-vurderingerne, vil skulle foregå på samme måde, som
hvis vurderingerne i de pågældende år var blevet foretaget
som egentlige vurderinger. Der vil således blive foretaget
samme tilbundsgående realitetsprøvelse ved klager over dis-
se vurderinger, som der foretages i forbindelse med klager
over andre vurderinger. Behandlingen af klager over de vi-
dereførte almindelige vurderinger for ejerboliger og er-
hvervsejendomme m.v. skal ske på baggrund af prisforhol-
dene i vurderingsåret.
Det vil fortsat være muligt inden for de generelle tidsfri-
ster for klager over ejendomsvurderinger, jf. skatteforvalt-
ningslovens § 35 a, stk. 3, at påklage de omvurderinger og
andre ansættelser, herunder ansættelser foretaget i forbindel-
se genoptagelser og ændringer foretaget i medfør af den så-
kaldte revisionsbestemmelse, der foretages frem til det tids-
punkt, hvor et nyt vurderingssystem tages i anvendelse.
Det sikres med en sådan klageadgang, at det har været
muligt at klage over alle faktisk foretagne vurderinger frem
til det tidspunkt, hvor det nye vurderingssystem tages i an-
vendelse. Herved ligestilles de boligejere, hvis vurdering be-
ror på en senere omvurdering, med de boligejere, hvis ejen-
domme senest er blevet vurderet ved den almindelige vurde-
ring i 2011 (ejerboliger) eller 2012 (erhvervsejendomme
m.v.). Det var således i sin tid muligt at klage over 2011-
vurderingen af ejerboliger, ligesom det har været muligt at
klage over 2012-vurderingen af erhvervsejendomme m.v.
Endelig foreslås det, at muligheden for at få foretaget vur-
deringer uden for de almindelige vurderingsterminer (§ 4-
vurderinger) fortsat suspenderes frem til det tidspunkt, hvor
der vil kunne klages over de nye vurderinger, dvs. for ejer-
boliger frem til den 1. marts 2019 og for erhvervsejendom-
me m.v. frem til den 1. marts 2020.
2.2. Fremrykning af beskatningsgrundlaget fra skatteåret
2019
2.2.1. Gældende ret
Almindelig vurdering af landets faste ejendomme finder
efter vurderingslovens § 1 sted hvert andet år. Ejerboliger
vurderes i ulige år, mens erhvervsejendomme m.v. vurderes
i lige år. Vurderingerne foretages pr. 1. oktober i det år,
hvori vurderingen foretages. Vurderingerne offentliggøres
omkring den 1. marts året efter, at vurderingen er foretaget.
Ved beregningen af grundskyld og dækningsafgift lægges
vurderingslovens ansættelser til grund ved opgørelsen af det
afgiftspligtige grundlag fra og med det andet kalenderår ef-
ter vurderingsåret. Det indebærer, at der er en forskydning
på 2-3 år mellem vurderingen og det tidspunkt, hvor vurde-
ringen får betydning for grundskylden og dækningsafgiften.
Baggrunden for den tidsmæssige forskydning kan bl.a.
henføres til kommunernes behov for sikkerhed om udskriv-
ningsgrundlaget og dermed om provenuet for kommunale
ejendomsskatter.
Kommunerne kender således vurderingerne og dermed det
kommunale ejendomsbeskatningsgrundlag forud for budget-
lægningen og den dertil hørende fastsættelse af grundskylds-
promillen.
Efter § 27, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat op-
kræves grundskyld og dækningsafgift af kommunen i to el-
ler flere lige store rater efter kommunalbestyrelsens nærme-
re bestemmelse med forfaldstid den 1. i de måneder, som
kommunalbestyrelsen bestemmer. Typisk opkræves de kom-
munale ejendomsskatter i to rater.
Hvis der sker en ændring af skatteberegningen m.v., som
medfører, at boligejeren skal have tilbagebetalt ejendoms-
skat, har boligejeren efter § 29, stk. 4, i lov om kommunal
ejendomsskat krav på rente i henhold til opkrævningslovens
§ 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbe-
gyndt måned, indtil betaling sker. Sker godtgørelsen i form
af afkortning i det skattebeløb, der skal erlægges ved før-
stkommende opkrævning, beregnes renterne for tiden til sid-
ste rettidige betalingsdag for denne opkrævning.
2.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at beskatningsgrundlaget fremrykkes fra
2019, således at den nuværende forskydning mellem vurde-
ringsåret og beskatningsåret for grundskyld og dækningsaf-
gift reduceres fra 2 til 1 år.
Fremrykningen af beskatningsgrundlaget vil medføre, at
grundlaget for grundskylden og dækningsafgiften i skatte-
året ikke er endeligt kendt forud for de årlige økonomiafta-
ler samt Social- og Indenrigsministeriets udmelding af til-
skud og udligning. Skatteministeriet vil derfor udarbejde et
skøn over grundlaget for grundskyld og dækningsafgift i
skatteåret, som kan bruges hertil.
En fremrykning af beskatningsgrundlaget indebærer lige-
ledes, at kommunen på budgetlægningstidspunktet ikke ken-
der det fulde beskatningsgrundlag for de kommunale ejen-
domsskatter. Fremrykningen af beskatningsgrundlaget vil
derfor medføre, at der vil skulle foretages et skøn over be-
skatningsgrundlaget til grund for budgetlægningen. Der
etableres en overgangsordning for budgetåret 2019 og 2020,
hvor staten garanterer grundlaget for hver enkelt kommune.
Der vil blive fastsat nærmere regler herom.
Med hensyn til den praktiske opkrævning af grundskyld
og dækningsafgift foreslås det, at kommunen, i tilfælde,
hvor en vurdering foretaget det forudgående år ikke vil kun-
ne lægges til grund for beregningen, foretager en foreløbig
beregning af de kommunale ejendomsskatter ved anvendelse
af den senest forudgående almindelige vurdering, jf. vurde-
ringslovens § 1, eller omvurdering, jf. vurderingslovens § 3,
til brug for opkrævningen af 1. rate og eventuelle yderligere
rater, der opkræves, inden vurderingen for det forudgående
år foreligger. En eventuel difference mellem den foreløbige
beregning og den endelige beregning fordeles på de øvrige
rater i året.
8
2.3. Indsamling og registrering af data m.v.
2.3.1. Gældende ret
Ejendomsvurderinger foretages af vurderingsmyndighe-
den, jf. skatteforvaltningslovens § 1. Videre følger det af
skatteforvaltningslovens § 14, at skatteministeren ikke kan
træffe afgørelse om vurdering af fast ejendom. Skattemini-
steriets departement – herunder Implementeringscenter for
Ejendomsvurderinger (ICE) – er således ikke involveret i
det konkrete vurderingsarbejde og kan ikke træffe afgørelse
i vurderingssager.
Den forpligtelse til at foretage vurderinger og de beføjel-
ser, som vurderingsloven indeholder i forbindelse hermed,
retter sig således mod vurderingsmyndigheden og mod den
forvaltning, som vurderingsmyndigheden udøver. Dette gæl-
der også registerbestemmelserne i vurderingslovens § 39.
Efter denne bestemmelse foretages vurderingerne på grund-
lag af et register, som skatteministeren kan pålægge kom-
munerne at føre – dvs. Ejendomsstamregistret – samt ma-
triklen, BBR og andre registre med oplysninger om fast
ejendom.
Den gældende vurderingslov tager hermed ikke i tilstræk-
kelig grad højde for, at andre end vurderingsmyndigheden,
nemlig ICE, nu har behov for at indsamle og registrere data
med henblik på udvikling af et nyt ejendomsvurderingssy-
stem.
Det fremgår af § 6, stk. 1, nr. 5, i lov om behandling af
personoplysninger (persondataloven), at behandling af op-
lysninger kan finde sted, hvis det er nødvendigt af hensyn til
udførelsen af en opgave i samfundets interesse. Det fremgår
desuden af § 6, stk. 1, nr. 6, i persondataloven, at behandling
af oplysninger kan finde sted, hvis behandling er nødvendig
af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under of-
fentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller
en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået
pålagt.
Det er Skatteministeriets vurdering, at ICE᾽s behandling
af en række personoplysninger, som er nødvendige i forbin-
delse med ICE᾽s arbejde med udviklingen af et nyt samlet
ejendomsvurderingssystem, som skal lette statens admini-
stration af lov om vurdering af landets faste ejendomme, vil
kunne ske med hjemmel i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 5
og 6.
Det følger af vurderingslovens § 47 A, stk. 1, at der skal
foretages digital indberetning af oplysninger om overdragel-
sen og vilkårene for denne, når et dokument vedr. overdra-
gelse af fast ejendom indleveres til tinglysning. I § 47 A,
stk. 2, er der en hjemmel til, at skatteministeren kan fastsæt-
te regler om, hvilke oplysninger indberetningen skal inde-
holde, og til hvilke myndigheder disse oplysninger skal sen-
des. Denne hjemmel er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 880
af 16. september 2009 om hvilke oplysninger, der skal ind-
hentes og videregives til told- og skatteforvaltningen ved
indberetning af overdragelse af fast ejendom til tinglysning.
Der findes ikke i dag et tilsvarende krav om digital indberet-
ning, når der tinglyses servitutter.
2.3.2. Lovforslaget
2.3.2.1. Indberetning ved tinglysning af servitutter
Der skal efter gældende ret foretages digital indberetning
af oplysninger om overdragelsen og vilkårene for denne, når
et dokument vedr. overdragelse af fast ejendom indleveres
til tinglysning. Der findes ikke et tilsvarende krav, når der
tinglyses servitutter. Tinglysning af servitutter kan potentielt
være værdipåvirkende for en ejendom og derfor være af be-
tydning for vurderingen.
Det foreslås derfor, at der ved tinglysning af servitutter
skal foretages digital indberetning af oplysninger om servi-
tuttens indhold, som kan have betydning for ejendomsvurde-
ringen. Indberetningen vil skulle foretages af anmelderen se-
nest på tidspunktet for anmeldelsen. Det foreslås desuden, at
skatteministeren efter forhandling med justitsministeren
fastsætter regler om, hvilke oplysninger indberetningen skal
indeholde, og til hvilke myndigheder disse oplysninger skal
videregives.
2.3.2.2. Indsamling og registrering af data
Som nævnt under gennemgangen af lovforslagets bag-
grund har Skatteministeriets Implementeringscenter for
Ejendomsvurderinger (ICE) behov for at kunne indsamle og
registrere data om ejendomme i forbindelse med udviklin-
gen af et nyt ejendomsvurderingssystem. Desuden er der et
behov for, at indsamlede og registrerede data kan overleve-
res til vurderingsmyndigheden og anvendes af vurderings-
myndigheden i forbindelse med, at det nye vurderingssy-
stem sættes i drift. Ved data skal forstås data i bred forstand,
herunder data i form af billedmateriale.
Bestemmelser af samme karakter som dem, der her fore-
slås indsat i den gældende vurderingslov, vil indgå i det lov-
forslag, som vil blive fremsat om en ny vurderingsordning. I
det kommende lovforslag vil bestemmelserne dog være ret-
tet mod vurderingsmyndigheden, idet ICE ikke vil være in-
volveret i det konkrete vurderingsarbejde i det kommende
vurderingssystem.
Bestemmelserne anses for nødvendige i den nuværende
vurderingslov, af hensyn til at der etableres et klart hjem-
melsgrundlag for ICE’s muligheder for at foretage de data-
indsamlinger og dataregistreringer, der er af betydning for,
at et nyt ejendomsvurderingssystem kan udvikles og senere
sættes i drift. Det vil ikke være muligt at foretage dette ud-
viklingsarbejde uden disse dataindsamlinger. Derfor foreslås
bestemmelserne udformet sådan, at skatteministeren (i prak-
sis ICE) kan indsamle og registrere de pågældende data.
Forslaget om, at ICE skal have adgang til at foretage data-
indsamling og registrering, ændrer ikke ved den grundlæg-
gende arbejdsdeling mellem Skatteministeriets departement
og vurderingsmyndigheden, hvorefter ejendomsvurderinger
og den sagsbehandling, der er knyttet hertil, foretages af
vurderingsmyndigheden.
Skatteministeriet (ICE) skal hverken under den nuværende
eller under den kommende vurderingsordning foretage kon-
krete ejendomsvurderinger eller træffe afgørelser i vurde-
9
ringssager. Den hjemmel, som her ønskes tilvejebragt, skal
alene tjene udviklingsmæssige formål og det formål, at re-
sultatet af udviklingsarbejdet inkl. det bagvedliggende data-
grundlag skal kunne overdrages til vurderingsmyndigheden
og anvendes af vurderingsmyndigheden med henblik på
drift.
Det bemærkes, at regeringen i august 2016 fremlagde pla-
ner om den fremtidige organisering af skattevæsenet. Efter
disse planer skal det igangværende udviklingsarbejde overgå
fra Skatteministeriets departement (ICE) til en ny Udvik-
lingsstyrelse. Denne styrelse vil ikke være en del af vurde-
ringsmyndigheden og vil – som Skatteministeriets departe-
ment i dag – ikke skulle træffe afgørelse i vurderingssager.
Skatteministeren vil i den forbindelse delegere sin kompe-
tence vedr. indsamling og registrering af data m.v., som
foreslået med dette lovforslags § 1, nr. 12, til den nye styrel-
se.
2.3.2.2.1. Oprettelse af registre
Såvel udviklingsarbejdet som det kommende vurderings-
arbejde vil i vid udstrækning basere sig på oplysninger ind-
hentet fra offentlige registre og fra offentlige myndigheder,
dvs. Bygnings- og Boligregistret (BBR), matriklen, Plansy-
stem.dk, oplysninger om geodata fra Geodatastyrelsen, Det
Centrale Personregister (CPR), Det Centrale Virksomheds-
register (CVR), Tinglysningsregistret, Danmarks Adresse
Register (DAR), Ejendomsstamregistret (ESR) m.v. Nogle
af disse registre vil fremadrettet blive erstattet af de kom-
mende grunddataregistre.
Det vil imidlertid ikke være tilstrækkeligt for ICE alene at
basere sig på allerede eksisterende offentlige registre i ud-
viklingsarbejdet. De forskellige offentlige registre – BBR,
matriklen etc. – er hver især etableret og indrettet med et an-
det selvstændigt formål end ejendomsvurdering. De pågæl-
dende registre understøtter således ikke i sig selv ejendoms-
vurdering eller udviklingsopgaver i tilknytning hertil.
Det er afgørende for ensartede og præcise ejendomsvurde-
ringer i det fremtidige system, at det fornødne datagrundlag
er til stede. Derfor kan der være behov for, at ICE opretter
sine egne registre til brug for udviklingsarbejdet.
2.3.2.2.2. Persondataretlige spørgsmål ved oprettelsen af
registre
Selv om de foreslåede bestemmelser primært skal tjene et
udviklingsformål og ikke egentlige driftsformål, er det nød-
vendigt at være opmærksom på de generelle persondataretli-
ge spørgsmål, som indsamling og registrering af data rejser.
ICE vil ved oprettelsen og den efterfølgende brug af regi-
strene behandle almindelige personoplysninger. Behandlin-
gen sker inden for rammerne af persondatalovens § 6 og
omfatter ikke følsomme oplysninger.
Selv om der således må antages at være hjemmel i person-
dataloven til oprettelse af registrene, vil det dog på grund af
registrenes mulige størrelse og omfang samt ud fra hensynet
til at sikre klarhed være mest hensigtsmæssigt, at der tilveje-
bringes en særskilt lovhjemmel for registrenes oprettelse og
førelse. Dette gælder som sagt særligt i betragtning af de
kommende registres størrelse (potentielt oplysninger om
mange personer), og den anvendelse, der sker af oplysnin-
gerne (anvendelse til skatteansættelse, når oplysningerne er
videregivet fra ICE til vurderingsmyndigheden, og det nye
system er i drift).
Da vurderingsmetoder og vurderingsmodeller vil blive vi-
dereudviklet – både frem mod vurderingen af ejerboliger i
2018 og af erhvervsejendomme m.v. i 2019 og mod vurde-
ringerne derefter – er det ikke muligt præcist at angive, hvil-
ke registre der vil blive behov for at oprette.
Det foreslås derfor, at ICE får en generel hjemmel til at
indhente data og føre registre med de oplysninger som
nævnt i § 48, som er af betydning for arbejdet med at udvik-
le eller forbedre metoder og modeller for ejendomsvurde-
ring. Videre foreslås det, at ICE kan give de indhentede op-
lysninger videre til vurderingsmyndigheden, og at vurde-
ringsmyndigheden kan anvende de indhentede oplysninger i
vurderingsarbejdet. Efter udviklingsarbejdet vil ICE herefter
kunne overdrage det samlede data- og registermateriale til
vurderingsmyndigheden, således at materialet vil kunne an-
vendes af vurderingsmyndigheden ved overgang til drift.
Persondataloven sætter visse grænser for, hvilke oplysnin-
ger der kan registreres, og hvor længe dette kan ske. Således
fremgår det af persondatalovens § 5, stk. 2, at indsamling af
oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige for-
mål, og at senere behandling ikke må være uforenelig med
disse formål. Det fremgår desuden af § 5, stk. 3, at de oplys-
ninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige
og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af
de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål,
hvortil oplysningerne senere behandles.
Det fremgår herudover af persondatalovens § 5, stk. 5, at
indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der
giver mulighed for at identificere den registrerede i et læn-
gere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de for-
mål, oplysningerne behandles til.
Der gælder med andre ord et saglighedskrav og et propor-
tionalitetsprincip. ICE kan på denne baggrund kun indhente
og behandle de oplysninger, der er nødvendige og tilstræk-
kelige for, at udviklingsarbejdet kan gennemføres. ICE kan
således ikke indsamle oplysninger, som er uden betydning
for dette arbejde.
De indsamlede oplysninger kan desuden kun opbevares så
længe, som det er nødvendigt for udviklingsarbejdet i ICE
og den efterfølgende drift i vurderingsmyndigheden, herun-
der behandlingen af klagesager. Hvis oplysninger ikke læn-
gere er relevante, skal de slettes, således at der ikke sker da-
taophobning.
Skatteministeren kan efter lovforslaget fastsætte nærmere
regler om oprettelsen og driften af de registre, som det vil
være nødvendigt at oprette. Disse regler vil blive fastsat in-
den for persondatalovens rammer.
10
2.3.2.2.3. Samkøring af registre
Som nævnt vil såvel udviklingsarbejdet som det kommen-
de vurderingsarbejde i vid udstrækning basere sig på oplys-
ninger indhentet fra offentlige registre. Disse registeroplys-
ninger kan hver især ikke i sig selv danne grundlag for ar-
bejdet. Det er som oftest kun i kombination med andre op-
lysninger, at en given registeroplysning er anvendelig ved
vurderingerne.
Det foreslås derfor, at ICE får mulighed for at foretage re-
gistersamkøring, når dette er af betydning for udvikling eller
forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering.
Samkøringer af registre – uanset om egne registre indgår –
kan resultere i fremkomsten af nye registre.
Samkøring af oplysninger kan efter omstændighederne
ske med hjemmel i persondataloven. Hvis samkøringen sker
i kontroløjemed, følger det af forarbejderne til den tidligere
gældende lov om private registre m.v. (registerloven), som
stadig udtrykker gældende ret på området, at der kræves
særskilt lovhjemmel, jf. Folketingstidende 1977-78, tillæg
A, spalte 601 ff. Samkøring af oplysninger til brug for ud-
vikling af et ejendomsvurderingssystem og den senere prak-
tiske ejendomsvurdering finder ikke sted i kontroløjemed,
og den kræver således ikke udtrykkelig lovhjemmel.
Selv om der ikke er krav om særskilt lovhjemmel til sam-
køring, der ikke finder sted i kontroløjemed, foreslås det dog
på baggrund af samkøringernes mulige omfang og for nær-
mere at beskrive rammerne for samkøringen, at samkørin-
gen reguleres ved lov.
2.3.2.2.4. Persondatalovens § 41, stk. 4 (oplysninger af
særlig interesse for fremmede magter)
Det følger af persondatalovens § 41, stk. 4, at der med
hensyn til oplysninger, som behandles for den offentlige for-
valtning, og som er af særlig interesse for fremmede magter,
skal træffes foranstaltninger, der muliggør bortskaffelse el-
ler tilintetgørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen – den så-
kaldte »krigsregel« – at navnlig de større landsdækkende ad-
ministrative systemer, som f.eks. Det Centrale Personregi-
ster (CPR) og centrale skattesystemer vil være omfattet af
bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1999-2000, side 4094.
I forbindelse med udviklingen og driften af ejendomsvur-
deringssystemet behandles omfattende oplysninger om per-
soner og virksomheder, herunder oplysninger fra Det Cen-
trale Personregister, samt detaljerede oplysninger om ejer-
forhold, ejendomsdata og geografiske oplysninger vedrøren-
de faste ejendomme i Danmark. De nævnte oplysninger vil i
udviklingsfasen omfatte et betydeligt antal personer og i
driftsfasen størstedelen af landets befolkning.
I betragtning heraf og i betragtning af, at det nye ejen-
domsvurderingssystem bliver et centralt skattesystem, vur-
derer Skatteministeriet, at nogle af de registre, der vil indgå i
udviklingen af ejendomsvurderingssystemet og den efterføl-
gende drift, sammen og/eller hver for sig kan have en sådan
karakter og et sådant omfang, at de er omfattet af den så-
kaldte »krigsregel« i persondatalovens § 41, stk. 4.
Ved Folketingets behandling af forslag til persondataloven
var det forudsat, at de registre, der er omhandlet i »krigsreg-
len« i persondatalovens § 41, stk. 4, ikke kunne føres uden
for Danmarks grænser, jf. besvarelsen af spørgsmål 25, 27,
64 og 69 vedr. lovforslag L 44 (1998-99).
For at understøtte øget omkostningseffektivitet og drifts-
stabilitet i forhold til opbevaringen af data i det nye system
er det nødvendigt at anvende nyere teknologiske løsninger,
herunder cloud computing, der vil kunne indebære, at data
helt eller delvist opbevares i udlandet.
Ved nærværende lovforslag foreslås det derfor, at bestem-
melsen i § 41, stk. 4, fraviges, således at registrene kan føres
i andre lande end Danmark.
Det forudsættes i denne forbindelse, at registrene alene vil
blive ført inden for EU eller EØS. Det eneste, der fraviges,
er forudsætningen i § 41, stk. 4, om, at visse registre ikke vil
kunne føres uden for Danmark. Der vil således stadig skulle
træffes foranstaltninger, der muliggør bortskaffelse eller til-
intetgørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold, i forhold
til de registre, der er omfattet af persondatalovens § 41, stk.
4.
Der er således sket en betydelig teknologisk udvikling si-
den vedtagelsen af persondataloven i 2000, hvorefter den fy-
siske driftsafvikling af et system inden for Danmarks græn-
ser ikke længere er en forudsætning for at sikre bortskaffelse
eller tilintetgørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold.
ICE kan sikre bortskaffelse eller tilintetgørelse af de op-
lysninger, der er indeholdt i registrene ved at anvende en
sikkerhedsmodel, der eksempelvis er baseret på stærk kryp-
tering. ICE kan således f.eks. kryptere data, der behandles
uden for Danmark, og opbevare dekrypteringsnøglen under
strenge kontrolforanstaltninger i Danmark. Når nøglen slet-
tes, vil data være utilgængeliggjort. Bortskaffelsen eller til-
intetgørelsen af oplysningerne vil hermed de facto være gen-
nemført.
2.3.2.2.5. Indberetningspligt for offentlige myndigheder og
andre offentlige institutioner
For at sikre, at de fornødne oplysninger faktisk vil være til
stede, foreslås det, at offentlige myndigheder og institutio-
ner m.v. i bred forstand pålægges pligt til at meddele oplys-
ninger, der er af betydning for udvikling eller forbedring af
metoder og modeller for ejendomsvurdering.
Det er ikke på tidspunktet for fremsættelsen af dette lov-
forslag muligt udtømmende at opregne, hvilke oplysninger
der vil blive behov for at indhente til brug for udviklingsar-
bejdet, og hvilke myndigheder der skal levere disse. Det
foreslås derfor, at skatteministeren kan fastsætte regler her-
om, herunder om den form, som oplysningerne skal leveres
i, og tidsfristerne for leveringen.
11
2.4. Udvidelse af den ekstraordinære revisionsbestemmelse
2.4.1. Gældende ret
SKAT kan efter skatteforvaltningslovens § 33 a afsende
varsel om foretagelse eller ændring af en vurdering til og
med den 1. juli i det andet år efter udløbet af vurderingsåret.
Bestemmelsen giver SKAT mulighed for af egen drift at
foretage revision af en allerede foretaget ejendomsvurde-
ring, som viser sig at være fejlbehæftet. Muligheden består,
uanset om fejlen beror på faktiske eller retlige forhold, her-
under det beløbsmæssige vurderingsskøn.
Som følge af videreførelsen af de almindelige vurderinger
pr. 1. oktober 2011 (ejerboliger) og pr. 1. oktober 2012 (er-
hvervsejendomme m.v.) er SKATs adgang til at foretage re-
vision efter skatteforvaltningslovens § 33 a ekstraordinært
udvidet ved lov nr. 1635 af 26. december 2013 og ved lov
nr. 1535 af 27. december 2014.
Efter vurderingslovens § 44, stk. 5, 1. pkt., kan SKAT så-
ledes inden den 1. januar 2018 afsende varsel som nævnt i
skatteforvaltningslovens § 33 a, for så vidt angår den almin-
delige vurdering pr. 1. oktober 2011, og inden den 1. januar
2019, for så vidt angår den almindelige vurdering pr. 1. ok-
tober 2012, når den varslede ændring er til gunst for borge-
ren i form af en nedsættelse af vurderingen.
Efter vurderingslovens § 44, stk. 5, 2. pkt., kan SKAT
nedsætte senere vurderinger af den pågældende ejendom, i
det omfang afgørelser efter vurderingslovens § 44, stk. 5, 1.
pkt., jf. skatteforvaltningslovens § 33 a, giver anledning her-
til.
Vurderingslovens § 44, stk. 5, giver dermed mulighed for,
at SKAT kan foretage revision i anledning af en underken-
delse af en ejendomsvurdering, som har betydning for den
almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011 (ejerboliger) eller
pr. 1. oktober 2012 (erhvervsejendomme m.v.), hvilket skal
ses i sammenhæng med, at disse vurderinger er videreført til
de efterfølgende vurderingsår.
2.4.2. Lovforslaget
SKAT kan efter de gældende regler i § 44, stk. 5, kun an-
vende den ekstraordinære revisionsbestemmelse, hvis den
varslede ændring er til gunst for ejeren i form af en nedsæt-
telse af vurderingen.
Det foreslås, at revisionsbestemmelsen ændres, så SKAT
også kan foretage ændringer, når den varslede ændring er til
gunst for ejeren i form af en nedsættelse af beskatningen.
Det er en forudsætning, at ændringen samlet set er til gunst
for borgeren i skattemæssig henseende i det pågældende an-
sættelsessår.
Forslaget omfatter alle SKATs ansættelser, dvs. både an-
sættelsen af de almindelige værdier (ejendomsværdi og
grundværdi) og ansættelsen af de omberegnede værdier
(omberegnet ejendomsværdi 2001/2002 og den aktuelle om-
beregnede grundværdi).
2.5. Mulighed for videregivelse af oplysninger fra
Finanstilsynet til Skatteministeriet
2.5.1. Gældende ret
Artikel 53-62 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber (herefter CRD IV) indeholder reg-
ler om tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger,
som personer, der arbejder for Finanstilsynet, modtager i
forbindelse med deres hverv.
§ 354 i lov om finansiel virksomhed er bl.a. en implemen-
tering af artikel 53-62 i CRD IV. Det fremgår af § 354, stk.
1, at Finanstilsynets ansatte er forpligtet til at hemmelighol-
de fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem
tilsynsvirksomheden. Bestemmelsen pålægger Finanstilsy-
nets ansatte en særlig skærpet tavshedspligt. Det fremgår af
§ 354, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at samtykke fra
den, som tavshedspligten tilsiger at beskytte, ikke ophæver
tavshedspligten.
CRD IV fastsætter ikke nærmere, hvad der skal forstås
ved fortrolige oplysninger. Det fremgår af de specielle be-
mærkninger til lov nr. 1383 af 20. december 2004, jf. Folke-
tingstidende 2004-2005, tillæg A, side 46 f., at der ved for-
trolige oplysninger forstås oplysninger om en finansiel virk-
somheds forretningsmæssige forhold og kunders forhold
samt andre oplysninger, som efter deres karakter er fortroli-
ge.
Ved oplysninger, der efter deres karakter er fortrolige, for-
stås oplysninger, der ikke direkte relaterer sig til enkelte
kunders eller virksomheders forhold. Det drejer sig bl.a. om
oplysninger om økonomiske eller forretningsmæssige for-
hold for personer og selskaber, som ikke er kunder i egentlig
forstand, men som f.eks. kautionerer for kunder, har ejeran-
dele i den finansielle virksomheds kunder eller på anden vis
har en personlig, økonomisk eller forretningsmæssig tilknyt-
ning til kunder uden selv at være det.
Tavshedspligten er i høj grad baseret på et ønske om at
beskytte de finansielle virksomheders kunder, det være sig
privatpersoner eller erhvervskunder. Hertil kommer et ønske
om af konkurrencemæssige grunde at beskytte de finansielle
virksomheders forretningsmæssige forhold. Herudover er
Finanstilsynets tavshedspligt en afgørende betingelse for
den tilsynsmæssige effektivitet. For at Finanstilsynet kan få
alle nødvendige oplysninger i en given sag, må de finansiel-
le virksomheder og kunderne kunne nære tillid til, at Finans-
tilsynet ikke videregiver fortrolige oplysninger.
Artikel 53 i CRD IV giver mulighed for, at oplysninger
kan videregives, hvis det sker i summarisk eller samlet
form. I overensstemmelse hermed kan Finanstilsynet af egen
drift videregive oplysninger i summarisk eller sammenfat-
tende form, når hverken den enkelte virksomhed eller dens
kunder kan identificeres, jf. § 354, stk. 4, i lov om finansiel
virksomhed.
Efter Finanstilsynets praksis er der ikke tale om videregi-
velse i summarisk eller samlet form, hvis det er muligt at
12
sammenstille oplysningerne med øvrige tilgængelige oplys-
ninger, hvorved de fortrolige oplysninger kan udledes. Det
kan eksempelvis være oplysninger om navnet på et kreditin-
stitut, kunder eller lignende.
CRD IV indeholder mulighed for, at de kompetente myn-
digheder kan videregive fortrolige oplysninger til en række
myndigheder, organer m.v. Denne mulighed er gennemført i
§ 354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Fi-
nanstilsynet f.eks. kan videregive fortrolige oplysninger til
Det Systemiske Risikoråd, Folketingets Ombudsmand m.fl.
Det følger endvidere af § 354, stk. 6, at Finanstilsynet blandt
andet kan videregive fortrolige oplysninger til skatteministe-
ren, hvis der er tale om mulige strafbare forhold omfattet af
straffeloven, jf. stk. 6, nr. 2, og til told- og skatteforvaltnin-
gen i sager omfattet af § 6 D, stk. 2, i skattekontrolloven, jf.
stk. 6, nr. 34.
I overensstemmelse med kravene i CRD IV følger det af §
354, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed at alle, der i hen-
hold til stk. 6 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstil-
synet, med hensyn til disse oplysninger er undergivet den
samme tavshedspligt, som Finanstilsynet.
2.5.2. Lovforslaget
Realkreditinstitutterne indberetter en lang række data ve-
drørende lånetilbud til Finanstilsynet. Lånetilbudsdata om-
fatter oplysninger om de konkrete ejendomme, der kan ligge
til grund for realkreditbelåning. Indberetningerne omfatter
også i mindre grad oplysninger om låntagerne i form af ejer-
forhold, adresse og låneformål. Der er tale om en frivillig
indberetning fra realkreditinstitutterne. Oplysningerne fra
indberetningerne indgår dog som en integreret del af Finans-
tilsynets tilsynsvirksomhed.
Skatteministeriets (ICE’s) opgaver er i første omgang at
udvikle metoder og modeller, der kan understøtte udsendel-
sen af nye ejendomsvurderinger m.v. ICE har i dette arbejde
vurderet, at de data, realkreditinstitutterne indberetter til Fi-
nanstilsynet, vil kunne bidrage væsentligt til at sikre et bedre
datagrundlag til brug for udvikling eller forbedring af meto-
der og modeller til ejendomsvurdering af erhvervsejendom-
me. Til brug for udviklingsarbejdet har ICE behov for de da-
ta vedrørende erhvervsejendomme, som realkreditinstitutter-
ne har indberettet til Finanstilsynet de seneste fem år.
Det er vurderingen, at realkreditinstitutternes lånetilbuds-
data i forhold til erhvervsejendomme vil forbedre validiteten
af det samlede datagrundlag til modeludvikling, dels i kraft
af dataenes geografiske omfang, dels i kraft af at lånetil-
budsdata omfatter konsistente data for et stort antal er-
hvervsejendomme. Det drejer sig om data om markedsleje,
driftsomkostninger og forrentningskrav, som vil kunne an-
vendes til modeludviklingen i forbindelse med kvalificering
og validering af værdierne i de ovenfor nævnte normområ-
der. Det vurderes, at det ikke vil være muligt at gennemføre
det ønskede udviklingsarbejde i tilstrækkelig høj kvalitet
uden de pågældende data.
De oplysninger vedrørende erhvervsejendomme, som Fi-
nanstilsynet efter lovforslaget kan videregive til Skattemini-
steriet, er kommunenummer, ejendomsnummer, ejendom-
mens adresse, postnummer, ejendomskategori, matriklens
areal, etageareal (og vægtning af etageareal), lejet grund, da-
to for lånetilbud, instituttets værdiansættelse, offentlig vur-
dering og forrentningsprocent samt for boliger, kontorer, bu-
tikker, produktionslagre, fællesarealer, arkiv og øvrige loka-
ler oplysninger om faktisk leje, markedsleje og etageareal.
Herudover kan videregives oplysninger om samlede
driftsudgifter pr. kvm, lejers betaling af driftsudgifter, ejen-
dommens stand, nettoleje/driftsoverskud samt maskiner og
andet tilbehør. Derudover kan der ved landbrug videregives
oplysninger om værdi af stuehus, øvrige bygninger, besæt-
ning, maskiner og andet tilbehør samt værdi af jord. Endelig
kan videregives oplysninger om genanskaffelsesværdi. Fi-
nanstilsynet frasorterer blandt andet navnene på de konkrete
realkreditinstitutter, der har indberettet data, samt oplysnin-
ger om låneformål og kundens adresse.
Realkreditinstitutterne har tilkendegivet, at de er indfor-
stået med, at det analyseres, om eksisterende datakilder kan
være med til at tilvejebringe bedre markedsdata til vurdering
af erhvervsejendomme og grunde. Til brug herfor kan der
ske udlevering af oplysningerne fra de lånedata, institutterne
har indberettet til Finanstilsynet over en given periode.
Videregivelse af fortrolige oplysninger til Skatteministeri-
et, hvor oplysningerne skal anvendes til udarbejdelse af me-
toder og modeller for vurdering af erhvervsejendomme, der
kan understøtte udsendelsen af nye ejendomsvurderinger
m.v., er ikke et af de formål, der er oplistet i CRD IV, som
muliggør lovlig videregivelse. CRD IV giver alene mulig-
hed for at videregive oplysninger til Skatteministeriet til de
nævnte formål, hvis oplysningerne gives i summarisk eller
samlet form, hvorefter oplysningerne ikke længere er fortro-
lige.
Det er vurderingen, at de oplysninger, som Finanstilsynet
videregiver til Skatteministeriet efter frasorteringen af
blandt andet navnene på de konkrete realkreditinstitutter, lå-
neformål og kundens adresse isoleret set fremstår i så sum-
marisk og samlet form, at de ikke er fortrolige i CRD IVs
forstand.
Oplysningerne vil imidlertid efter Finanstilsynets praksis
være fortrolige, fordi Skatteministeriet ved at sammenstille
eller samkøre oplysningerne med øvrige tilgængelige data
vil kunne udlede fortrolige oplysninger, blandt andet om
ejeren af ejendommen, navnet på realkreditforeningen m.v.
Det vurderes dog muligt at bibeholde oplysningernes ikke-
fortrolige karakter ved at underlægge Skatteministeriet en
række restriktioner ved modtagelsen af oplysningerne. De
betingelser, som Skatteministeriet underlægges ved modta-
gelsen af oplysningerne, skal sikre, at Skatteministeriet ikke
ved at sammenstille eller samkøre oplysningerne med øvrige
tilgængelige data kan udlede oplysninger af fortrolig karak-
ter. Opsætning af disse betingelser for Skatteministeriets an-
vendelse sikrer, at videregivelsen sker i overensstemmelse
med EU-reglerne.
Det foreslås, at der indsættes en adgang til, at Finanstilsy-
net kan videregive oplysninger hidrørende fra realkreditin-
13
stitutter til Skatteministeriet til brug for udvikling eller for-
bedring af metoder og modeller til ejendomsvurdering af er-
hvervsejendomme. Oplysningerne videregives isoleret set i
summarisk og samlet form. Med henblik på at bibeholde op-
lysningernes ikke-fortrolige karakter, foreslås det at under-
lægge Skatteministeriet en række restriktioner ved modta-
gelsen af oplysningerne.
Det foreslås således, at Skatteministeriet forpligter sig til
ved modtagelsen ikke at sammenstille eller samkøre oplys-
ningerne med øvrige tilgængelige oplysninger, hvorved for-
trolige oplysninger udledes. Herudover forpligter Skattemi-
nisteriet sig til alene at anvende oplysningerne til brug for
udvikling eller forbedring af metoder og modeller til ejen-
domsvurdering for erhvervsejendomme. Skatteministeriet
må således blandt andet ikke anvende oplysningerne til kon-
krete ejendomsvurderinger.
Endelig undergives Skatteministeriet ved modtagelsen den
samme tavshedspligt som Finanstilsynet. Hermed sikres det,
at oplysningerne forbliver af ikke-fortrolig karakter og der-
med, at videregivelsen kan ske inden for reglerne i CRD IV.
Hermed sikres tillige beskyttelseshensynet til instituttets
kunder, idet det er vurderingen, at hensynet til kunderne va-
retages ved, at blandt andet kundens låneformål og adresse
frasorteres inden videregivelse.
Realkreditinstitutternes data skal anvendes til at give Skat-
teministeriet det fornødne datagrundlag vedrørende er-
hvervsejendomme til at vurdere, om et nyt ejendomsvurde-
ringssystem kan udvikles og sættes i drift. Adgangen til at
videregive data til Skatteministeriet er derfor begrænset til
data for årene 2012-2016. Som anført tidligere er institutter-
ne indforstået med, at de indberettede oplysninger videregi-
ves med henblik på, at det analyseres, hvorvidt eksisterende
datakilder forbedrer datagrundlaget ved udvikling af et nyt
ejendomsvurderingssystem. Hvorvidt der fremadrettet skal
skabes adgang for Skatteministeriet til en løbende justering
og forbedring af data til brug for ejendomsvurderinger af er-
hvervsejendomme vil afhænge af denne analyse. Der vil
skulle tages stilling hertil i forbindelse med udarbejdelsen af
den nye vurderingslov.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
De provenumæssige konsekvenser af lovforslaget vedrø-
rer forslaget om, at vurderingerne i 2011 og 2012 viderefø-
res som vurderinger i 2017 og 2018, videreførelse af den ge-
nerelle nedsættelse på 2,5 pct. af ejendoms- og grundværdier
ved 2015-vurderingen, videreførelse af den ekstra nedsættel-
se på 2,5 pct. af ejendoms- og grundværdier inden for visse
beløbsgrænser, videreførelse af nedsættelse for andels- og
lejeboliger med 2,5 pct. samt fremrykning af beskatnings-
grundlaget for ejendomsskatter med ét år.
De provenumæssige konsekvenser i lovforslaget er så vidt
muligt vurderet i forhold til gældende regler. Gældende reg-
ler er i denne sammenhæng en situation, hvor nye 2017- og
2018-vurderinger beregnes i det hidtidige ejendomsvurde-
ringssystem.
Da der ikke er beregnet nye 2017- og 2018-vurderinger
med det hidtidige ejendomsvurderingssystem, er dette be-
regningsteknisk håndteret ved at fremskrive ejendomsværdi-
erne ifølge vurderingerne i 2011 og 2012 med en skønnet
udvikling i ejendomsværdierne. Til fremskrivningen anven-
des bl.a. Realkreditrådets Boligmarkedsstatistik frem til
2015 og efterfølgende forudsætninger fra Konvergensprog-
ram 2016. For ejerboliger er fremskrivningen så vidt muligt
dekomponeret på boligtype (enfamiliehuse, ejerlejligheder
og fritidshuse) samt på kommuner.
Dette vurderes at være det bedst mulige skøn for, hvad
vurderingerne i 2017 og 2018 ville have været, hvis det hid-
tidige ejendomsvurderingssystem var videreført. Dermed er
der anvendt samme tilgang som i forbindelse med viderefø-
relsen af vurderingerne i 2011 og 2012 som først 2013- og
2014-vurderinger1) og dernæst som 2015- og 2016-vurde-
ringer.2)
Samlet skønnes lovforslaget at medføre et mindreprovenu
efter tilbageløb og adfærd på ca. 30 mio. kr. i 2017 og et
merprovenu på ca. 15 mio. kr. i 2018. I 2019 skønnes ingen
provenuvirkning og i 2020 skønnes et merprovenu på ca. 80
mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Det bemærkes dog, at
det følger af aftalen om et nyt vurderingssystem, at aftale-
partierne i forlængelse af aftalen vil arbejde for at indgå en
aftale om justering af ejendomsbeskatningen. Som følge he-
raf forventes lovforslagets provenumæssige konsekvenser
efter 2017 ikke at blive realiseret.
Tabel 1. Samlet provenuvirkning af lovforslaget (ved uændrede beskatningsregler)
Mio. kr. (2017-niveau) 2017 2018 2019 2020
Umiddelbar virkning
Videreførelse af vurderingerne -40 20 -445 -1.060
Fremrykning af beskatningsgrundlaget 0 0 450 1.210
I alt, umiddelbar virkning -40 20 0 150
Virkning efter tilbageløb og adfærd
14
Videreførelse af vurderingerne -30 15 -335 -655
Fremrykning af beskatningsgrundlaget 0 0 340 735
I alt, efter tilbageløb -30 15 0 80
Heraf kommunale skatter 0 0 10 150
For kommunerne har lovforslaget ingen økonomiske kon-
sekvenser i 2017 og 2018. I årene 2019 og 2020 skønnes
ved uændret ejendomsbeskatning et merprovenu på ca. 10
mio. kr. hhv. 150 mio. kr. I det omfang kommunerne reali-
serer et merprovenu fra ejendomsskatterne, vil det på sæd-
vanlig vis indgå i de årlige økonomiforhandlinger mellem
kommunerne og staten. Forslaget har ingen provenumæssige
konsekvenser for regionerne.
De provenumæssige konsekvenser af de enkelte elementer
er uddybet i de følgende afsnit. Det bemærkes, at provenu-
skønnene er behæftet med betydelig usikkerhed.
3.1.1. Videreførelse af vurderingerne med ét år
En videreførelse af vurderingerne med ét år skønnes isole-
ret set at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og ad-
færd på ca. 30 mio. kr. i 2017 og et merprovenu på ca. 15
mio. kr. i 2018, jf. tabel 2.
Tabel 2. Provenuvirkning ved videreførelse af vurdering med ét år (ved uændrede beskatningsregler)
Mio. kr. (2017-niveau) 2017 2018 2019 2020
Umiddelbar virkning
Ejendomsværdiskat -40 20 -10 10
Grundskyld, ejerboliger 0 0 -435 -415
Grundskyld, andre ejendomme 0 0 0 -245
Rabat til andels- og lejeboliger 0 0 0 -60
Dækningsafgift 0 0 0 -350
I alt, umiddelbar virkning -40 20 -445 -1.060
Virkning efter tilbageløb
Ejendomsværdiskat -30 15 -10 5
Grundskyld, ejerboliger 0 0 -330 -315
Grundskyld, andre ejendomme 0 0 0 -145
Rabat til andels- og lejeboliger 0 0 0 -45
Dækningsafgift 0 0 0 -155
I alt, efter tilbageløb -30 15 -335 -655
3.1.1.1. Ejerboliger
Som følge af en forventet gennemsnitlig positiv udvikling
i vurderingerne på landsplan fra 2011 til 2017 vil fastholdel-
se af vurderingerne i 2011-prisniveau medføre et mindrepro-
venu fra ejendomsværdibeskatningen og grundskylden for
ejerboliger i de år, hvor 2011-vurderingen erstatter 2017-
vurderingen. Således skønnes niveauet for ejendoms- og
grundværdierne i 2017 for enfamiliehuse at være ca. hhv. 9
og 22 procent højere end niveauet fra den videreførte 2011-
vurdering.
For ejendomsværdiskatten er det relevant for indkomståret
2017. Da langt den overvejende del af ejendomsværdiskat-
ten som følge af skattestoppet beregnes på grundlag af
2001- eller 2002-vurderingen, skønnes denne niveaueffekt
imidlertid kun at have en beskeden provenumæssig konse-
kvens på ca. 40 mio. kr. i 2017. I 2018 skønnes et merprove-
nu på ca. 20 mio. kr. som følge af, at den nye 2018-vurde-
ring erstatter en 2017-vurdering, hvorved vurderingen vil in-
deholde et års ekstra prisstigning.
Mindreprovenuet kan henføres til de ca. 5 pct. af bolig-
ejerne, hvor 2017-ejendomsværdien er lavere end ejendoms-
værdien for 2001/2002, og som derfor betaler ejendomsvær-
diskat af den aktuelle vurdering. For den overvejende del af
boligejerne, der som følge af skattestoppet får beregnet ejen-
domsværdiskat af 2001/2002-ejendomsværdien, vil videre-
førelsen af 2011-vurderingen i 2017 ikke medføre en reduk-
tion af ejendomsværdiskatten.
For boligejernes betaling af grundskyld har videreførelsen
af 2011-vurderingen virkning første gang i 2019, hvor der
skønnes et mindreprovenu på ca. 435 mio. kr. Når den nye
2018-vurdering foreligger, vil der være et efterslæb for bo-
ligejerens grundskyld. Som følge af reglerne om grundskat-
15
teloftet, der indebærer, at stigningen i beregningsgrundlaget
maksimalt kan udgøre 7 pct. fra år til år, vil dette efterslæb
ved uændrede regler for ejendomsbeskatning blive udløst
over en årrække efter 2019.
Mindreprovenuet kan henføres til boligejere, der betaler
grundskyld efter den aktuelle grundværdi, eller får beregnet
grundskyld af et grundskatteloft, der ligger lige under den
aktuelle grundværdi. For hovedparten af boligejerne, der får
beregnet grundskyld af et grundskatteloft, vil en videreførel-
se af vurderingerne med ét år ikke medføre en nedsættelse af
grundskylden.
3.1.1.2. Erhvervsejendomme m.v.
Som følge af en forventet gennemsnitlig positiv udvikling
i grund- og forskelsværdierne på landsplan fra 2012 til 2018
vil fastholdelse af vurderingerne i 2012-prisniveau medføre
et mindreprovenu fra grundskylden og dækningsafgiften for
andre ejendomme i de år, hvor 2012-vurderingen erstatter
2018-vurderingen.
For grundskylden har videreførelsen af 2012-vurderingen
isoleret set (dvs. i fravær af fremrykning af beskatnings-
grundlaget) virkning første gang i 2020, hvor der skønnes et
umiddelbart mindreprovenu på ca. 305 mio. kr., hvoraf vide-
reførelsen af nedsættelsen af grundværdien for andels- og le-
jeboliger med 2,5 pct. ved 2018-vurderingerne skønnes at
udgøre ca. 60 mio. kr.
Når den nye 2019-vurdering foreligger, vil der som følge
af reglerne om grundskatteloftet være et efterslæb for andre
ejendommes grundskyld, som ved uændrede regler for ejen-
domsbeskatning vil blive udløst over en årrække efter 2020.
Tilsvarende medfører videreførelsen af 2012-vurderingen
en niveaueffekt for dækningsafgiften, der med den forvente-
de udvikling i grundlaget for dækningsafgiften fra 2012 til
2018 skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på i
alt ca. 350 mio. kr. i 2020.
3.1.2. Fremrykning af beskatningsgrundlaget fra skatteåret
2019
En fremrykning af beskatningsgrundlaget for ejendoms-
skatter med ét år fra skatteåret 2019 skønnes at medføre et
merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 340 mio. kr. i
2019 og ca. 735 mio. kr. i 2020, jf. tabel 3. Beregningerne er
foretaget under forudsætning om en udskydelse af vurderin-
gen med ét år.
Tabel 3. Provenuvirkning ved fremrykning af beskatningsgrundlag for ejendomsskatter med ét år fra skatteåret
2019 (ved uændrede beskatningsregler)
Mio. kr. (2017-niveau) 2017 2018 2019 2020
Umiddelbar virkning
Grundskyld, ejerboliger 0 0 450 450
Grundskyld, andre ejendomme 0 0 0 245
Rabat til andels- og lejeboliger 0 0 0 60
Dækningsafgift 0 0 0 455
I alt, umiddelbar virkning 0 0 450 1.210
Virkning efter tilbageløb
Grundskyld, ejerboliger 0 0 340 340
Grundskyld, andre ejendomme 0 0 0 145
Rabat til andels- og lejeboliger 0 0 0 45
Dækningsafgift 0 0 0 205
I alt, efter tilbageløb 0 0 340 735
3.1.2.1. Ejerboliger
En fremrykning af beskatningsgrundlaget med ét år vil
medføre, at prisstigninger slår igennem på grundskylden et
år før. Første gang vil være i 2019, hvor grundlaget for
grundskylden vil være 2018-vurderingen i stedet for på
2017-vurderingen. Fremrykningen skønnes ved uændrede
regler for ejendomsbeskatning at medføre et umiddelbart
merprovenu på ca. 450 mio. kr. i 2019 og 2020.
Merprovenuet kan henføres til de boligejere, der betaler
grundskyld efter den aktuelle grundværdi, eller får beregnet
grundskyld af et grundskatteloft, der ligger lige under den
aktuelle grundværdi. For de boligejere, der får beregnet
grundskyld af et grundskatteloft, der ligger væsentligt under
grundværdien ifølge vurderingen, vil fremrykningen ikke
medføre en øget grundskyld på kort sigt. På længere sigt –
under forudsætning af uændrede beskatningsregler – forven-
tes alle boligejere at komme til at betale grundskyld efter
den aktuelle vurdering og dermed få en forhøjelse af grund-
skyldsbetalingen som følge af fremrykningen.
3.1.2.2. Erhvervsejendomme m.v.
For andre ejendomme vil en fremrykning af beskatnings-
grundlaget med ét år tilsvarende medføre, at prisstigninger-
ne slår igennem på grundskylden og dækningsafgiften et år
før. Første gang vil være i 2020, hvor grundlaget for grund-
skylden vil være 2019-vurderingen i stedet for 2018-vurde-
ringen. Fremrykningen skønnes ved uændrede regler for
16
ejendomsbeskatning at medføre et umiddelbart merprovenu
på ca. 305 mio. kr. i 2020.
For dækningsafgiften skønnes en fremrykning af beskat-
ningsgrundlaget med ét år ved uændrede regler for ejen-
domsbeskatning at medføre et umiddelbart merprovenu på
ca. 455 mio. kr. i 2020.
Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige
Udskydelsen af de nuværende vurderinger vil betyde, at
der ikke vil indgå klager fra en almindelig vurdering, men i
stedet vil der indgå klager fra årsomvurderinger. Det skøn-
nes, at behandlingen af disse klagesager vil medføre et res-
sourceforbrug i Skatteankestyrelsen og SKAT på op mod i
alt 35 mio. kr. Skønnet er behæftet med usikkerhed. Endvi-
dere skønnes udskydelsen at medføre engangsudgifter til it-
tilretninger i SKAT i 2017 på i alt 0,3 mio. kr.
Herudover vil forslaget om fremrykningen af beskatnings-
grundlaget for grundskyld og dækningsafgift med ét år inde-
bære administrative merudgifter.
Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at der ved
tinglysning af servitutter skal foretages digital indberetning
af oplysninger om servituttens indhold, som kan have betyd-
ning for ejendomsvurderingen. Bestemmelsen indebærer, at
Tinglysningsretten skal tilpasse en spørgeramme. Det for-
ventes dog ikke at medføre nævneværdige administrative
konsekvenser.
Lovforslaget indeholder desuden en bestemmelse om, at
offentlige myndigheder og andre offentlige institutioner
m.v. er forpligtet til at meddele oplysninger til ICE, som er
af betydning for arbejdet med at udvikle eller forbedre me-
toder og modeller for ejendomsvurdering. Efter den nugæl-
dende vurderingslovs § 47 eksisterer allerede en tilsvarende
bestemmelse, som gælder for vurderingsmyndigheden.
Den nugældende vurderingslov tager ikke højde for, at an-
dre end vurderingsmyndigheden kan indhente oplysninger i
forbindelse med udviklingen af et nyt ejendomsvurderings-
system, hvor det vil være nødvendigt at indhente oplysnin-
ger fra andre myndigheder mv. Bestemmelsen forventes der-
for ikke at ville medføre yderligere administrative konse-
kvenser, end hvis oplysningerne skulle indhentes af vurde-
ringsmyndigheden.
Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have administrative
konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Videreførelsen af 2012-vurderingen som en 2018-vurde-
ring samt fremrykning af beskatningsgrundlaget for ejen-
domsskatter med ét år skønnes med gældende regler at med-
føre en forøgelse af erhvervslivets skattebetaling med ca.
105 mio. kr. i 2020. Hele merudgiften for erhvervene kan
henføres til betaling af dækningsafgift.
Det bemærkes dog, at det følger af aftalen om et nyt vur-
deringssystem, at aftalepartierne i forlængelse af aftalen vil
arbejde for at indgå en aftale om justering af ejendomsbe-
skatningen. Som følge heraf forventes den angivne skattebe-
lastning af erhvervslivet ikke at blive realiseret.
Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have økonomiske el-
ler administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at der skal
foretages digital indberetning af oplysninger, som kan have
betydning for ejendomsvurderingen, når servitutter anmel-
des til tinglysning. Skatteministeren fastsætter regler om,
hvilke oplysninger indberetningen skal indeholde. Bestem-
melsen vurderes ikke at ville medføre nævneværdige admi-
nistrative konsekvenser for borgerne, idet der er tale om en
meget enkel digital indberetningsløsning.
Lovforslaget har derudover ikke administrative konse-
kvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har ikke forinden fremsættelsen
været sendt i høring. Lovforslaget er samtidig med fremsæt-
telsen sendt i høring med frist den 30. november 2016 hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Boligsel-
skabernes Landsforening, Byggeriforeningen, CEPOS, Ce-
vea, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Erhverv, Dansk Skovforening, Danske Advokater,
Danske Boligadvokater, Danske Ejendomsprojektudbyderes
Brancheforening, Datatilsynet, DI, Domstolsstyrelsen, Ejen-
domsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsfor-
ening, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet, Finanstilsynet, For-
eningen Danske Revisorer, FSR danske revisorer, Grund-
ejernes Landsforening, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer,
Landsskatteretten, Lejernes Landsorganisation i Danmark,
Parcelhusejernes Landsorganisation, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig For-
ening og Vurderingsankenævnsforeningen.
17
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forslaget skønnes at medføre et merpro-
venu efter tilbageløb og adfærd på ca. 15
mio. kr. i 2018. Forslaget har ingen øko-
nomiske konsekvenser for kommunerne i
2017 og 2018.
Forslaget skønnes at medføre et min-
dreprovenu efter tilbageløb og adfærd
på ca. 30 mio. kr. i 2017.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Det skønnes, at behandlingen af klage-
sager som følge af udskydelsen vil
medføre et ressourceforbrug i Skatte-
ankestyrelsen og SKAT på op mod i
alt 35 mio. kr.
Det skønnes endvidere, at lovforslaget
vil medføre engangsudgifter til it-til-
retninger i SKAT i 2017 på i alt 0,3
mio. kr.
Herudover vil forslaget om fremryk-
ningen af beskatningsgrundlaget for
grundskyld og dækningsafgift med ét
år indebære administrative merudgif-
ter.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Forslaget har ingen økonomiske kon-
sekvenser for erhvervslivet i perioden
2017-2019.
Forslaget skønnes at medføre en sam-
lede merudgift for erhvervslivet på ca.
105 mio. kr. (2017-niveau) i 2020.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Almindelig vurdering af landets faste ejendomme finder
efter vurderingslovens § 1 sted hvert andet år, medmindre
ejendommen er undtaget fra vurdering efter reglerne i vur-
deringslovens § 7. Ejerboliger vurderes i ulige år, men er-
hvervsejendomme m.v. vurderes i lige år.
Det foreslås, at ejerboliger fra 2018 fremover vurderes i li-
ge år og erhvervsejendomme m.v. i ulige år.
Der vil således blive foretaget en ny almindelig vurdering
af ejerboliger pr. 1. oktober 2018 og herefter hvert andet år,
dvs. pr. 1. oktober 2020 etc. Tilsvarende vil der blive foreta-
get en ny almindelig vurdering af erhvervsejendomme m.v.
pr. 1. oktober 2019 og herefter pr. 1. oktober 2021 etc.
Til nr. 2
Den eksisterende overskrift refererer til vurderingerne i
2015 og 2016. Det foreslås, at overskriften ændres, så den
refererer til vurderingerne i 2017-2018, således at overskrif-
ten passer til indholdet af de ændringer, der foreslås under
nr. 3-9.
18
Til nr. 3
Ejendomsvurderingerne i 2013-2016 foretages efter gæl-
dende regler på den måde, at vurderingerne fra 2011 for
ejerboliger og 2012 for erhvervsejendomme m.v. viderefø-
res uændret indtil henholdsvis 2017 og 2018. Vurderingerne
for ejerboliger og andels- og lejeboliger (beboelsesejendom-
me med mere tre lejligheder) nedsættes dog med 2,5 pct. i
forhold til vurderingerne i 2011. Herudover gives der for
ejerboliger et nedslag på 2,5 pct. i den del af ejendomsvær-
dien, der ligger under 500.000 kr., og den del af grundværdi-
en, der ligger under 100.000 kr.
§ 42 omhandler vurderingen af ejerboliger, dvs. parcelhu-
se, rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse.
Stk. 1 fastsætter regler for, hvordan den almindelige vur-
dering pr. 1. oktober 2017 af ejerboliger skal foretages. Vur-
deringen skal som hovedregel ske ved en videreførelse af
den vurdering, der blev foretaget pr. 1. oktober 2011. Er der
senere foretaget en (om)vurdering af ejendommen, eller har
vurderingen været genoptaget eller lignende, er det denne
senere vurdering, der videreføres som en 2017-vurdering, jf.
stk. 1, nr. 2-5.
De genoptagelser og lignende, der kan være tale om, er
genoptagelser og andre afgørelser truffet af SKAT i medfør
af skatteforvaltningslovens kapitel 12, afgørelser truffet af
vurderingsankenævnene i medfør af skatteforvaltningslo-
vens kapitel 15, afgørelser truffet af Landsskatteretten i
medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 16, og endelig af-
gørelser truffet af domstolene.
Efter stk. 2 skal der foretages en omvurdering af ejerboli-
ger, som pr. 1. oktober 2017 opfylder betingelserne for om-
vurdering, jf. vurderingslovens § 3. Da den almindelige vur-
dering af ejerboliger pr. 1. oktober 2017 foretages ved en vi-
dereførelse af allerede eksisterende vurderinger, jf. bemærk-
ningerne til stk. 1, er det nødvendigt pr. 1. oktober 2017 at
foretage en (om)vurdering af ejendomme, som er nyopført
siden den omvurdering, der efter vurderingslovens generelle
regler blev foretaget pr. 1. oktober 2016, eller som siden da
er ændret, så betingelserne for omvurdering er til stede. Det-
te skyldes, at der i sådanne tilfælde ikke vil være en relevant
vurdering at videreføre.
Stk. 3 fastslår, at vurderingerne efter stk. 1 og stk. 2 skal
foretages i 2011-niveau. Dette sker for at sikre, at alle ejen-
domme vil være vurderet i samme prisniveau.
I stk. 4 forslås det, at de vurderinger, der er nævnt i stk.
1-3 – dvs. de videreførte vurderinger fra 2011 eller senere
og de omvurderinger, der foretages pr. 1. oktober 2017 –
nedsættes med 5 pct. af ejendomsværdien til og med
500.000 kr. og med 5 pct. af grundværdierne til og med
100.000 kr. Den del af ejendomsværdien henholdsvis grund-
værdien, der ligger over disse grænser, nedsættes med 2,5
pct.
Herudover foreslås en ekstra nedsættelse på 2,5 pct. af
henholdsvis ejendomsværdien til og med 500.000 kr. og af
grundværdierne til og med 100.000 kr. Dette ekstra nedslag
foreslås dog aftrappet for ejendomsværdier over 750.000 kr.
henholdsvis grundværdier over 150.000 kr.
Aftrapningen sker trinvist i takt med stigende ejendoms-
værdi og grundværdi, således at det ekstra nedslag i ejen-
domsværdien vil være helt aftrappet, når denne overstiger
1,25 mio. kr., og for grundværdien, når denne overstiger
250.000 kr.
Disse nedslag er en videreførelse af de rabatordninger, der
blev indført ved lov nr. 1635 af 26. december 2013 og udvi-
det ved lov nr. 1535 af 27. december 2014.
I de tilfælde, hvor en ejendomsværdi eller en grundværdi
skal fordeles efter bestemmelserne i vurderingsloven eller
efter anden lovgivning, herunder lov om kommunal ejen-
domsskat, fordeles nedslaget forholdsmæssigt. Fordelinger
af ejendomsværdi og grundværdi skal eksempelvis ske i til-
fælde, hvor en ejerbolig indeholder to selvstændige lejlighe-
der, som ikke er lige store, og som derfor ikke har samme
værdi. Den samlede ejendomsværdi og grundværdi fordeles
i sådanne tilfælde på de to lejligheder. Nedslaget beregnes
på grundlag af 2011-vurderingen (eller senere omvurdering i
2011-niveau) før den nedrunding, der foretages af SKAT, jf.
SKATs juridiske vejledning afsnit H·A·2·1·3·
§ 43 omhandler vurderingen af andre ejendomme end
ejerboliger, dvs. erhvervsejendomme m.v., herunder bl.a.
beboelsesejendomme ejet af andelsboligforeninger og al-
mene boligselskaber.
Stk. 1 fastsætter regler for, hvordan den almindelige vur-
dering pr. 1. oktober 2018 af erhvervsejendomme m.v. skal
foretages. Vurderingen skal ske ved en videreførelse af den
vurdering, der blev foretaget pr. 1. oktober 2012. Er der se-
nere foretaget en (om)vurdering, genoptagelse eller anden
ændring, er det denne senere vurdering, der videreføres som
en 2018-vurdering, jf. stk. 1, nr. 2-5.
De genoptagelser og lignende, der kan være tale om, er
genoptagelser og andre afgørelser truffet af SKAT i medfør
af skatteforvaltningslovens kapitel 12, afgørelse truffet af
vurderingsankenævnene i medfør af skatteforvaltningslo-
vens kapitel 15, afgørelser truffet af Landsskatteretten i
medfør af skatteforvaltningslovens kapitel 16, og endelig af-
gørelser truffet af domstolene.
Efter stk. 2 skal der foretages en omvurdering af ejendom-
me, som pr. 1. oktober 2018 opfylder betingelserne for om-
vurdering, jf. vurderingslovens § 3. Da den almindelige vur-
dering af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. oktober 2018 fore-
tages ved en videreførelse af allerede eksisterende vurderin-
ger, jf. bemærkningerne til stk. 1, er det nødvendigt pr. 1.
oktober 2018 at foretage en omvurdering af ejendomme,
som er nyopført eller er blevet ændret på en sådan måde, at
betingelserne for omvurdering er opfyldt, siden den omvur-
dering, der efter vurderingslovens generelle regler skal fore-
tages pr. 1. oktober 2017. Dette skyldes, at der i sådanne til-
fælde ikke vil være en relevant vurdering at videreføre.
Stk. 3 fastslår, at vurderingerne efter stk. 1 og stk. 2 skal
foretages i 2012-niveau. Dette sker for at sikre, at alle ejen-
domme vil være vurderet i samme prisniveau.
Stk. 4 indeholder en rabatordning til beboelsesejendomme
med mere end tre lejligheder. Rabatten gives til alle ejen-
domme af den pågældende type uanset ejerforhold i form af
19
en nedsættelse af grundværdierne på 2,5 pct. Nedsættelsen
gives fra og med vurderingen pr. 1. oktober 2015 i den
grundværdi, der på dette tidspunkt er ansat for den pågæl-
dende ejendom, jf. bestemmelsen som affattet ved lov nr.
1535 af 27. december 2014. Foretages der en senere omvur-
dering eller anden ansættelse, gives nedsættelsen i stedet i
denne ansættelse.
Til nr. 4
§ 44, stk. 1, omhandler adgangen til at klage over de al-
mindelige vurderinger af ejerboliger.
Efter stk. 1 kan de almindelige vurderinger af ejerboliger
pr. 1. oktober 2013, pr. 1. oktober 2015 og pr. 1. oktober
2017, som er foretaget i form af en videreførelse af vurde-
ringerne pr. 1. oktober 2011, påklages i det tidsrum, hvor de
vurderinger, der foretages pr. 1. oktober 2018, efter skatte-
forvaltningslovens bestemmelser kan påklages. Dette vil si-
ge, at de pågældende vurderinger vil kunne påklages i for-
året 2019.
Omvurderinger vil efter stk. 2 kunne påklages inden for
skatteforvaltningslovens frister, dvs. til den 1. juli i året efter
vurderingsåret. Det sikres med en sådan klageadgang, at det
har været muligt at klage over alle faktisk foretagne vurde-
ringer frem til det tidspunkt, hvor det nye vurderingssystem
tages i anvendelse. Herved ligestilles de boligejere, hvis vur-
dering beror på en senere omvurdering, med de boligejere,
hvis ejendomme senest er blevet vurderet ved den almindeli-
ge vurdering i 2011. Det var således i sin tid muligt at klage
over 2011-vurderingen af ejerboliger.
Det er de vurderinger for årene 2013-17, som er foretaget
ved en videreførelse af de eksisterende 2011-vurderinger el-
ler en senere vurdering, der efter stk. 1 kan påklages i 2019.
Hvis der som et eksempel foretages en tilbygning på en ejer-
bolig, og ejendommen omvurderes i 2017, vil det være den-
ne omvurdering – og ikke den videreførte 2011-vurdering –
der vil være ejendommens aktuelle 2017-vurdering.
Til nr. 5
§ 44, stk. 3, omhandler adgangen til at klage over de al-
mindelige vurderinger af erhvervsejendomme m.v.
Efter stk. 3 kan de almindelige vurderinger af erhvervs-
ejendomme m.v. pr. 1. oktober 2014, pr. 1. oktober 2016 og
pr. 1. oktober 2018, som er foretaget i form af en viderefø-
relse af vurderingerne pr. 1. oktober 2012 eller anden senere
ansættelse, påklages i det tidsrum, hvor de vurderinger, der
skal foretages pr. 1. oktober 2019, efter skatteforvaltningslo-
vens bestemmelser kan påklages. Dette vil sige, at de pågæl-
dende vurderinger vil kunne påklages i foråret 2020.
Omvurderinger vil kunne påklages inden for skatteforvalt-
ningslovens frister, dvs. til den 1. juli i året efter vurderings-
året. Det sikres med en sådan klageadgang, at det har været
muligt at klage over alle faktisk foretagne vurderinger frem
til det tidspunkt, hvor det nye vurderingssystem tages i an-
vendelse. Herved ligestilles de ejere af erhvervsejendomme
m.v., hvis vurdering beror på en senere omvurdering, med
de ejere af erhvervsejendomme m.v., hvis ejendomme senest
er blevet vurderet ved den almindelige vurdering i 2012. Det
var således i sin tid muligt at klage over 2012-vurderingen
af erhvervsejendomme m.v.
Efter § 44, stk. 3, er det de vurderinger for årene 2014-18,
som er foretaget ved en videreførelse af de eksisterende
2012-vurderinger eller en senere vurdering, der kan påkla-
ges i 2020. Hvis der som et eksempel foretages en tilbyg-
ning på en erhvervsejendom, og ejendommen omvurderes i
2018, vil det være denne omvurdering – og ikke den videre-
førte 2012-vurdering – der vil være ejendommens aktuelle
2018-vurdering.
Til nr. 6
SKAT har efter revisionsbestemmelsen i skatteforvalt-
ningslovens § 33 a mulighed for af egen drift at ændre fore-
tagne vurderinger. SKAT skal i så fald afsende varsel om
foretagelse eller ændring af en vurdering senest den 1. juli i
det andet år efter vurderingsårets udløb.
Revisionsbestemmelsen kan eksempelvis anvendes, hvor
en ejer har klaget over vurderingen, og hvor den pågældende
har fået medhold. I sådanne tilfælde vil SKAT af egen drift
kunne ændre vurderingen for de ejere, der ikke har klaget,
således at alle får samme behandling.
Som følge af forslaget om, at vurderingerne videreføres i
yderligere ét år, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at
SKAT får mulighed for fortsat at kunne ændre 2011- og
2012-vurderinger frem til det tidspunkt, hvor nye vurderin-
ger med et nyt vurderingssystem ventes at kunne foretages,
dvs. inden den 1. januar 2019 for ejerboliger og inden den 1.
januar 2020 for erhvervsejendomme m.v.
Til nr. 7
SKAT kan kun anvende den ekstraordinære revisionsbe-
stemmelse i § 44, stk. 5, til at sende varsel som nævnt i skat-
teforvaltningslovens § 33 a, hvis den varslede ændring er til
gunst for ejeren i form af en nedsættelse af vurderingen.
SKAT kan hermed ikke anvende revisionsbestemmelsen,
hvis den varslede ændring er til gunst for ejeren i form af en
nedsættelse af beskatningen, selvom vurderingen ikke ned-
sættes.
Et eksempel er, at SKAT har henført en ejendom til bebo-
else (benyttelseskode 01), men hvor ejendommen efter sin
karakter og faktiske anvendelse burde have været henført til
landbrug (benyttelseskode 05). På grund af de særlige reg-
ler, der gælder for vurdering og beskatning af landbrugse-
jendomme, har det skattemæssig betydning for ejeren, at ka-
tegoriseringen af ejendommen er korrekt. Da fastsættelsen
af benyttelseskoden er et skøn, vil det ikke være muligt at
anvende genoptagelsesbestemmelserne. Da ændringen end-
videre ikke vil medføre en nedsættelse af vurderingen, men
derimod kun en nedsættelse af beskatningen, vil det heller
ikke være muligt at anvende revisionsbestemmelsen.
Det foreslås derfor, at revisionsbestemmelsen ændres, så
SKAT også kan sende varsel som nævnt i skatteforvalt-
ningslovens § 33 a, for så vidt angår den almindelige vurde-
ring pr. 1. oktober 2011 eller en senere vurdering og for så
20
vidt angår den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012 el-
ler en senere vurdering, når den varslede ændring er til gunst
for ejeren i form af en nedsættelse af beskatningen.
Forslaget omfatter alle SKATs ansættelser, dvs. både an-
sættelsen af de almindelige værdier (ejendomsværdi og
grundværdi) og ansættelsen af de omberegnede værdier (den
omberegnede ejendomsværdi 2001/2002 og den aktuelle
omberegnede grundværdi).
Herved sikres det, at SKAT også kan foretage ændringer i
situationer, hvor der eksempelvis kun er fejl i en af de om-
beregnede værdier, uden at der er fejl i den aktuelle ejen-
domsværdi eller grundværdi.
Hvis ejendomsværdien eller grundværdien sættes ned, vil
det som udgangspunkt medføre, at der skal betales mindre i
henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld. Dette af-
hænger dog af, om ejeren betaler skat af den aktuelle vurde-
ring.
For dækningsafgiftspligtige ejendomme betales dæknings-
afgiften af forskelsværdien, dvs. forskellen mellem ejen-
domsværdien og den aktuelle grundværdi. Hvis grundværdi-
en sættes op, så vil forskelsværdien blive mindre, og det
dækningsafgiftspligtige grundlag vil dermed også bliver
mindre, men grundskylden kan stige. Dette afhænger af, om
der betales grundskyld af den aktuelle grundværdi eller en
tidligere grundværdi på grund af grundskatteloftet.
Når det skal vurderes, om en ændring er til gunst for eje-
ren, er det derfor et krav, at nedsættelsen i beskatningen skal
være til gunst for ejeren samlet set, dvs. at besparelsen i
dækningsafgiften skal være større end stigningen i grund-
skylden, eller at grundskylden skal falde med mere, end
dækningsafgiften stiger.
Endvidere er det en betingelse, at nedsættelsen i beskat-
ningen er til gunst for ejeren i det pågældende ansættelsesår.
Ved vurderingen af, om en ændring er til gunst for ejeren,
skal SKAT derfor ikke tage stilling til den skattemæssige
betydning på længere sigt, men derimod kun tage stilling til
betydningen i det pågældende ansættelsesår.
Til nr. 8
Der har været rejst tvivl om fortolkningen af de gældende
regler for så vidt angår det prisniveau, der skal anvendes,
hvis der klages over en videreført vurdering, når dette bliver
muligt.
Det foreslås derfor præciseret, at behandlingen af klager
skal ske på baggrund af prisforholdene i vurderingsåret.
Det fremgår af lovforslaget § 1, nr. 3, og vurderingslovens
§ 42, som indsat ved lov nr. 1635 af 26. december 2013 og
som nyaffattet ved lov nr. 1535 af 27. december 2014, at de
videreførte vurderinger er almindelige vurderinger. Heri lig-
ger, at de skal betragtes på samme måde som vurderinger
foretaget på normal vis. Vurderingerne er blot foretaget på
en anden måde end normalt (i form af en videreførelse af en
tidligere vurdering).
Efter vurderingslovens § 2 skal ejendommens tilstand og
prisforholdene pr. vurderingsterminen (1. oktober i vurde-
ringsåret) lægges til grund for de almindelige vurderinger.
Den »almindelige vurdering« for ejendommen pr. 1. okto-
ber, skal hermed – uanset hvordan den er fremkommet – i en
klagesag måles op mod ejendommens værdi i handel og
vandel på dette tidspunkt.
Eksempel:
En ejerbolig blev vurderet til 2 mio. kr. i 2011. Denne vur-
dering er videreført som en 2013- og en 2015-vurdering og
vil efter dette lovforslag yderligere blive videreført som en
2017-vurdering. Der ses i eksemplet bort fra rabatordninger-
ne.
De tre (videreførte) vurderinger kan påklages i det tids-
rum, hvor de vurderinger, der skal foretages pr. 1. oktober
2018 (ejerboliger) og pr. 1. oktober 2019 (erhvervsejendom-
me m.v.), kan påklages.
Klages der f.eks. over 2015-vurderingen, skal klagen vur-
deres ud fra prisforholdene pr. 1. oktober 2015. Hvis klage-
myndigheden finder, at ejendommen på dette tidspunkt var
mindre værd end 2 mio. kr., vil ejeren få medhold i sin kla-
ge.
Til nr. 9
Adgangen til at få foretaget vurderinger uden for de al-
mindelige vurderingsterminer, jf. vurderingslovens § 4, blev
ved lov nr. 1535 af 27. december 2014 suspenderet frem til
den 1. marts 2018 for ejerboliger og til den 1. marts 2019 for
erhvervsejendomme m.v.
Som følge af videreførelsen af de nuværende vurderinger
foreslås det, at suspensionen af disse vurderinger tilsvarende
videreføres yderligere ét år.
Til nr. 10
Det foreslås, at ved anmeldelse af servitutter til tinglys-
ning skal anmelderen senest på anmeldelsestidspunktet digi-
talt indberette oplysninger om servituttens indhold, som kan
have betydning for ejendomsvurderingen. Indberetningen
skal ske både ved tinglysning af en ny servitut i forbindelse
med overdragelse af en fast ejendom og ved tinglysning af
en ny servitut uden sammenhæng med overdragelse af fast
ejendom.
Efter vurderingslovens § 10, stk. 1, skal der ved vurderin-
gen tages hensyn til offentligretlige rettigheder og byrder.
Der skal være tale om servitutter af værdipåvirkende karak-
ter for den enkelte ejendom, f.eks. en tinglyst fredningsbe-
stemmelse. Almindelige »standardservitutter«, som pålæg-
ges et større antal ejendomme, f.eks. pligt til at være tilslut-
tet et offentligt forsyningsværk, kan ikke generelt antages at
være værdipåvirkende for den enkelte ejendom i forhold til
de øvrige.
Efter vurderingslovens § 10, stk. 2, skal der tages hensyn
til privatretlige servitutter i det tilfælde, at servitutten er på-
lagt en ejendom til fordel for en anden ejendom. Eksempel-
vis kan ejeren af ejendom A have en tinglyst ret til at færdes
på ejendom B. I sådanne tilfælde er servitutten værdipåvir-
kende såvel for den »herskende« ejendom A som for den
21
»tjenende« ejendom B. Indberetningen foretages i forbindel-
se med tinglysningen, og indberetningen skal således foreta-
ges én gang i forbindelse med anmeldelsen af servitutten.
Til nr. 11
Det foreslås at nyaffatte vurderingslovens § 47 A, stk. 2,
således at skatteministeren efter forhandling med justitsmi-
nisteren fastsætter regler om, hvilke oplysninger indberet-
ningerne efter stk. 1 skal indeholde, og til hvilke myndighe-
der disse oplysninger skal videregives.
Bemyndigelsen forventes anvendt til at fastsætte, hvilke
oplysninger der skal angives. Ved overdragelse af fast ejen-
dom vil dette eksempelvis være oplysninger om relationer
mellem køber og sælger, eller om hvad der er omfattet af
handlen, som det er tilfældet med den gældende bekendtgø-
relse nr. 880 af 16. september 2009 om hvilke oplysninger,
der skal indhentes og videregives til told- og skatteforvalt-
ningen ved indberetning af overdragelse af fast ejendom til
tinglysning. Ved tinglysning af servitutter kan det være op-
lysninger, som angiver, at servitutten pålægger pligter eller
rettigheder, som har betydning for handelsværdien, eksem-
pelvis byggelinjer eller en offentlig vejret.
Reglerne skal fastsættes efter forhandling med justitsmini-
steren, da reglerne om tinglysning hører under Justitsmini-
steriets ressort.
Til nr. 12
Det foreslås at indsætte et nyt afsnit J om bestemmelser
om indsamling og registrering af data til udviklingsformål
m.v. Afsnittet består af §§ 48-48 D.
Det foreslås i § 48, stk. 1, at skatteministeren – dvs. på
tidspunktet for lovforslagets fremsættelse Implementerings-
center for Ejendomsvurderinger (ICE) under Skatteministe-
riets departement – vil kunne indhente data og føre registre
over oplysninger om ejendomme, handelspriser, ejerforhold,
udlejningsforhold, jordbundsforhold, stand og forhold i øv-
rigt, når sådanne oplysninger er af betydning for udvikling
eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurde-
ring. Som nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger
er det hensigten, at opgaven med at udvikle et nyt ejendoms-
vurderingssystem skal overgå til en ny Udviklingsstyrelse.
Såvel udviklingsarbejdet som det kommende konkrete
vurderingsarbejde vil i vid udstrækning basere sig på oplys-
ninger indhentet fra offentlige registre og fra offentlige
myndigheder, dvs. Bygnings- og Boligregistret (BBR), ma-
triklen, Plansystem.dk, oplysninger om geodata fra Geodata-
styrelsen, Det Centrale Personregister (CPR), Det Centrale
Virksomhedsregister (CVR), Tinglysningsregistret, Dan-
marks Adresse Register (DAR), Ejendomsstamregistret
(ESR) m.v. Nogle af disse registre vil fremadrettet blive er-
stattet af de kommende grunddataregistre.
Det vil imidlertid ikke være tilstrækkeligt for ICE alene at
basere sig på allerede eksisterende offentlige registre i ud-
viklingsarbejdet. De forskellige offentlige registre – BBR,
matriklen etc. – er hver især etableret og indrettet med et an-
det selvstændigt formål end ejendomsvurdering. De pågæl-
dende registre understøtter således ikke i sig selv ejendoms-
vurdering eller udviklingsopgaver i tilknytning hertil.
De oplysninger, der er brug for såvel i udviklingsarbejdet
som i den senere drift, er først og fremmest oplysninger om
de ejendomme, som skal vurderes. Et eksempel kunne være
konstaterede handelspriser. For at foretage vurderinger med
de metoder og modeller, der i den fremtidige vurderingsord-
ning vil blive anvendt for ejerboliger, er det nødvendigt ikke
alene at kende aktuelle handelspriser for ejendommene, men
også historiske handelspriser og dertil hørende ejendomsop-
lysninger på handelstidspunktet.
Handelspriser må derfor indhentes og registreres på en så-
dan måde, at de vil kunne anvendes såvel ved den aktuelle
vurdering som ved fremtidige vurderinger. Registret vil her-
med skulle indeholde historiske handelspriser. Dette vil ikke
alene være et behov for de fremtidige vurderinger, men også
i det forudgående udviklingsarbejde.
Et andet eksempel på et væsentligt element er ejerforhold.
Grundlaget for vurdering af ejerboliger efter den kommende
vurderingsordning er konstaterede handelspriser i fri handel.
Det er derfor nødvendigt for vurderingsmyndigheden at
kunne bedømme, om en handel er en fri handel mellem en
uafhængig køber og en uafhængig sælger, eller om der er ta-
le om en handel mellem interesseforbundne parter.
Samtidig vil ICE over tid opbygge historik for en række
registeroplysninger, som er nødvendige for ejendomsvurde-
ringen, men som de autoritative registre ikke nødvendigvis
selv opbygger og lagrer.
I stk. 2 foreslås det, at skatteministeren kan samkøre egne
registeroplysninger med oplysninger i andre offentlige regi-
stre eller alene samkøre oplysninger fra andre offentlige re-
gistre, når dette er af betydning for udvikling eller forbed-
ring af metoder og modeller for ejendomsvurdering.
Såvel udviklingsarbejdet som det kommende konkrete
vurderingsarbejde vil i vid udstrækning basere sig på oplys-
ninger indhentet fra offentlige registre. Disse registeroplys-
ninger kan hver især ikke i sig selv danne grundlag for ar-
bejdet. Det er som oftest kun i kombination med andre op-
lysninger, at en given registeroplysning er anvendelig ved
vurderingerne.
Samkøringer af registre – uanset om egne registre indgår –
kan resultere i fremkomsten af nye registre.
Skatteministeren kan efter stk. 3 fastsætte nærmere regler
om oprettelsen og driften af registrene. Disse regler kan
f.eks. vedrøre ajourføring og frister for dette, brugen af digi-
tale formater og andre forhold af praktisk karakter. Dette
omfatter blandt andet valg af teknologisk platform for regi-
strene, den praktiske tilrettelæggelse af adgangsstyring, ud-
vekslingsformater mellem databaser, udstillingsformater til
eksterne m.v.
Der er i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit
2.3.2.2. ff., nærmere redegjort for de persondataretlige over-
vejelser, som Skatteministeriet har gjort i forbindelse med
etablering af registre og samkøring af registre.
22
I § 48 A, stk. 1, foreslås det, at offentlige myndigheder og
andre offentlige institutioner m.v. skal meddele skattemini-
steren oplysninger, der er af betydning for udvikling eller
forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering.
Bestemmelsen omfatter offentlige myndigheder og instituti-
oner m.v. i bred forstand, herunder offentlige nævn, råd og
udvalg, Nationalbanken, Danmarks Radio samt kommunale
og regionale myndigheder.
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at opstille en
udtømmende liste over de oplysninger, der vil være af be-
tydning for udviklingsarbejdet. Udviklingen af modeller og
metoder til ejendomsvurdering vil i høj grad være baseret på
faktiske forhold, dvs. oplysninger om ejendomme betragtet
som individuelle fysiske enheder med hver deres karakteri-
stika med hensyn til størrelse, alder, beliggenhed osv. kom-
bineret med oplysninger af økonomisk karakter, herunder
særligt oplysninger om faktiske salg.
Dette er dog ikke fuldt ud tilstrækkeligt, idet det eksem-
pelvis for at kunne validere et frit salg er af betydning at vi-
de, om handelen er indgået mellem to uafhængige parter, el-
ler om det eksempelvis er en familieoverdragelse i forbin-
delse med generationsskifte.
Det er i sagens natur ikke alle offentlige myndigheder og
offentlige institutioner m.v., der er i besiddelse af oplysnin-
ger, som vil være af betydning for udviklingsarbejdet. Da
der som nævnt ikke på nuværende tidspunkt kan opstilles en
udtømmende liste med de oplysninger, der er af betydning,
kan der heller ikke udarbejdes en liste over de offentlige
myndigheder og offentlige institutioner m.v., som ICE vil
have brug for oplysninger fra.
Det foreslås derfor i stk. 2, at skatteministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal medde-
les, samt hvilke myndigheder og offentlige institutioner m.v.
der skal meddele oplysningerne. Det forventes, at der pri-
mært vil blive tale om oplysninger fra Bygnings- og Bolig-
registret (BBR), matriklen, plansystem.dk, oplysninger om
geodata fra Geodatastyrelsen, Det Centrale Personregister
(CPR), Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), Tingly-
sningsregistret, Danmarks Adresse Register (DAR) og Ejen-
domsstamregistret (ESR) m.v., men det skal understreges, at
denne liste ikke er udtømmende. Bestemmelsen er ikke be-
grænset til de registre, der her er nævnt.
Udnyttelse af bemyndigelsesbestemmelsen indebærer, at
oplysningspligten i persondatalovens § 29, stk. 1, ikke vil
skulle iagttages, da de regler, der skal fastsættes i medfør af
bemyndigelsesbestemmelsen, udtrykkeligt vil fastsætte, at
registrering af oplysningerne skal ske, jf. persondatalovens §
29, stk. 2.
Videre foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at
kunne fastsætte nærmere regler for meddelelse af oplysnin-
ger, herunder tidsfrister og form for meddelelse af oplysnin-
gerne. Bemyndigelsesbestemmelsen påtænkes anvendt til at
fastsætte regler om tidsfrister og i fornødent omfang om di-
gitale formater og andre forhold af praktisk karakter. Dette
kan eksempelvis være regler om udvekslingsformater, krav
til nødvendige sikkerhedsforanstaltninger ved meddelelse af
oplysninger, teknisk metode for overførsel og frekvenser for
udveksling.
Det foreslås i § 48 B, stk. 1, at de registre, som oprettes og
føres efter § 48, skal føres inden for EU eller EØS. Med be-
stemmelsen fraviges den geografiske afgrænsning til Dan-
mark, der var forudsat i forbindelse med Folketingets be-
handling af forslag til persondatalovens § 41, stk. 4, jf. gen-
nemgangen i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det
er alene forudsætningen i persondatalovens § 41, stk. 4, om,
at visse registre ikke vil kunne føres uden for Danmark, der
fraviges.
Under forudsætning af at de data, der findes i de pågæl-
dende registre, ikke behandles uden for EU eller EØS, anses
det ikke for en overførelse i strid med den territoriale af-
grænsning, der er foreslået i bestemmelsen, at lade registre-
ne føre af en databehandler, der enten ikke er etableret inden
for EU eller EØS, eller er kontrolleret af en virksomhed, der
ikke er etableret inden for EU eller EØS.
Det bemærkes i denne forbindelse, at det forhold, at en da-
tabehandler efter databehandlerens/det kontrollerende sel-
skabs nationale lovgivning efter omstændighederne kan for-
pligtes til at udlevere oplysninger, som databehandleren be-
handler for ICE inden for EU eller EØS, til vedkommende
nationale myndighed, ikke indebærer, at behandlingen hos
databehandleren er i strid med den territoriale afgrænsning,
der er foreslået.
Dette skyldes, at ICE i databehandleraftalen med databe-
handleren vil stille krav til databehandleren om, at person-
oplysningerne udelukkende behandles inden for EU eller
EØS (lokationsgaranti). En udlevering vil derfor være i strid
med databehandleraftalen og således udgøre et kontrakt-
brud.
Udleveringen vil desuden ikke indebære, at databehandle-
rens/det kontrollerende selskabs nationale myndighed får
egentlig adgang til data i registrene, da data vil være beskyt-
tet ved stærk kryptering eller ved en tilsvarende sikkerheds-
model.
I stk. 2 foreslås det, at skatteministeren træffer foranstalt-
ninger, der muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse i til-
fælde af krig eller lignende forhold for de registre, der er
nævnt i § 48, og som er af særlig interesse for fremmede
magter. Der vil således skulle træffes foranstaltninger, der
muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde af krig
eller lignende forhold, i forhold til de registre, der er omfat-
tet af persondatalovens § 41, stk. 4.
Bestemmelsen skal sikre, at de registre, der er nævnt i §
48, kan drives på den måde, der til hver en tid anses for mest
hensigtsmæssig, samtidig med at ordlyden og hensigten i
persondatalovens § 41, stk. 4, om bortskaffelse eller tilintet-
gørelse i tilfælde af krig eller lignende forhold kan realise-
res. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er givet, at
registrene mest hensigtsmæssigt drives (føres) samlet.
Der kan således være tale om, at ICE lader registrene dri-
ve delvist selv, delvist ved databehandler, ved forskellige
databehandlere, eller ved samme databehandler men på for-
skellige lokaliteter. Der kan endvidere være tale om, at regi-
23
strene drives under anvendelse af forskellige teknologiske
løsninger, herunder eksempelvis (delvis) brug af »cloud
computing«.
ICE skal foretage en vurdering af, hvorvidt registrene hver
for sig og/eller samlet i en driftsløsning er omfattet af per-
sondatalovens § 41, stk. 4, og i givet fald træffe de foran-
staltninger, der er omhandlet i bestemmelsen.
Persondatalovens § 41, stk. 4, omfatter behandlinger af
oplysninger, som en besættelsesmagt eller en magt, der har
erobret en del af landet, vil have særlig interesse i bl.a. for
dermed hurtigt og effektivt at kunne overtage den almindeli-
ge administration. Reglen indebærer ikke, at de omtalte op-
lysninger nødvendigvis skal gøres utilgængelige i tilfælde af
krig eller lignende forhold. Bestemmelsen sikrer blot, at der
lovligt vil kunne træffes beslutning herom, hvis det skulle
vise sig nødvendigt. Det påhviler den dataansvarlige (ICE)
at træffe de foranstaltninger, som muliggør at oplysningerne
bliver utilgængelige.
I § 48 C foreslås det, at skatteministeren uden forudgåen-
de underretning (f.eks. af ejendomsejere eller andre) kan
indsamle billedmateriale af ejendomme optaget fra luften el-
ler fra offentligt tilgængelige steder på jorden, når dette er af
betydning for udvikling eller forbedring af metoder og mo-
deller for ejendomsvurdering.
Det foreslås videre, at skatteministeren vil kunne bemyn-
dige eksterne leverandører til at foretage indsamlingen af
billedmateriale. Disse leverandører kan være andre offentli-
ge myndigheder såvel som private aktører, som vil kunne
løse opgaven. Indsamlingen vil skulle ske under overholdel-
se af den til enhver tid gældende persondatalovgivning.
Billedmaterialet vil alene blive taget fra luften eller fra of-
fentligt tilgængelige steder på jorden, og der vil således
f.eks. ikke kunne tages billeder fra positioner inde fra byg-
ningen ved denne generelle indsamling af billedmateriale.
Billedmateriale vil også indeholde andre elementer end
bygninger og grunde som f.eks. mennesker og biler. ICE vil
sikre, at eksterne leverandører gennemfører relevant sløring
af billederne med henblik på at sikre beskyttelsen af borger-
nes privatliv.
Det har i forbindelse med udarbejdelsen af dette lovfor-
slag været overvejet, om tilvejebringelse af billedmateriale
til brug for udviklingsarbejdet kræver den særskilte lov-
hjemmel, der her søges tilvejebragt. I disse overvejelser har
bl.a. indgået det forhold, at billedmateriale efter overgang til
drift vil kunne indgå i vurderingsmyndighedens behandling
af konkrete sager og dermed som led i opkrævningen af skat
hos borgerne, jf. bemærkningerne til § 48 D. Dette taler for
en særskilt lovhjemmel.
Det kan heller ikke udelukkes, at der af hensyn til straffe-
lovens § 264 a vil være behov for en særskilt hjemmel. Efter
denne bestemmelse straffes den, som uberettiget fotografe-
rer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted,
med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder. Spørgsmålet er i
relation til billedmateriale tilvejebragt til udviklingsformål
behæftet med betydelig usikkerhed, og det foreslås derfor, at
der tilvejebringes et sikkert lovgrundlag.
Det billedmateriale, der efter § 48 C kan indhentes, tæn-
kes anvendt i udviklingsarbejdet på samme måde som andre
indsamlede data. Eksempelvis har stand en væsentlig betyd-
ning for prisdannelsen for ejendomme, og der eksisterer en
betydelig variation i standen på ejerboliger. Nogle ejerboli-
ger har en høj vedligeholdelsesstand, mens andre ejerboliger
forfalder, hvilket kommer tydeligt til udtryk i handelspriser-
ne. Udarbejdelsen af retvisende vurderinger – og dermed
imødegåelsen af et meget stort antal klager – forudsætter
dermed viden om standen af en ejendom.
Et billedmateriale vil kunne tjene som en visuel standsin-
dikator, der vil give ICE et bedre grundlag for at udvikle et
nyt ejendomsvurderingssystem, ligesom det efterfølgende
vil give vurderingsmyndigheden et bedre grundlag for at
foretage retvisende vurderinger.
I § 48 D, stk. 1, foreslås det, at data indhentet af skattemi-
nisteren til brug for udvikling eller forbedring af metoder og
modeller for ejendomsvurdering kan videregives til vurde-
ringsmyndigheden, som på sin side kan modtage og anvende
de pågældende data i arbejdet med at vurdere fast ejendom.
Der vil både være tale om data indhentet efter vurderingslo-
vens §§ 48-48 C, som foreslået med dette lovforslag, samt
data indhentet med hjemmel i persondataloven.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at de metoder og
modeller for ejendomsvurdering, som udvikles i ICE – og
hermed de data, der ligger til grund herfor – kan videregives
til vurderingsmyndigheden og anvendes af denne i det kon-
krete vurderingsarbejde, når det nye vurderingssystem sæt-
tes i drift.
ICE vil ikke være involveret i det konkrete vurderingsar-
bejde og vil ikke skulle træffe afgørelser i vurderingssager.
Som nævnt i lovforslagets almindelige bemærkninger har
regeringen fremlagt planer om den fremtidige organisering
af skattevæsenet. Efter disse planer skal det igangværende
udviklingsarbejde overgå fra ICE til en ny udviklingsstyrel-
se, mens det konkrete vurderingsarbejde skal foregå i en
særskilt vurderingsstyrelse.
Der kan ikke på nuværende tidspunkt siges noget om den
fremtidige fordeling af udviklingsopgaver mellem de to sty-
relser, og det er derfor af betydning, at det på forhånd er sik-
ret, at data indhentet til udviklingsformål af den ene enhed
kan videregives til den anden i forbindelse med systemernes
drift.
Det foreslås videre i stk. 1, 3. pkt., at muligheden for at vi-
deregive data til vurderingsmyndigheden, som på sin side
kan modtage og anvende de pågældende data i arbejdet med
at vurdere fast ejendom, jf. 1. og 2. pkt., dog ikke gælder da-
ta, der er modtaget efter § 354, stk. 6, nr. 17, i lov om finan-
siel virksomhed, når oplysningerne hidrører fra realkreditin-
stitutter og skal anvendes til udvikling eller forbedring af
metoder og modeller til vurdering af erhvervsejendomme.
Der henvises til lovforslagets § 3 og bemærkningerne hertil.
I stk. 2 foreslås det dog, at vurderingsmyndigheden vil
være afskåret fra at lægge de indsamlede data direkte til
grund for vurderingen af de ejendomme, der er omfattet af
dataindsamlingen, når data er indhentet ved besigtigelser af
24
ejendomme med henblik på indsamling af data til brug for
udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejen-
domsvurdering. Dette gælder uanset, hvilken form for data
der er tale om, herunder billedmateriale.
Dette indebærer, at ved vurderingen af enkeltejendomme
kan oplysninger, der er indhentet ved besigtigelser af ejen-
domme med henblik på indsamling af data til brug for ud-
vikling eller forbedring af metoder og modeller for ejen-
domsvurdering, ikke indgå direkte ved vurderingen af den
pågældende ejendom.
Formålet med dataindsamlingen er udvikling eller forbed-
ring af metoder og modeller for ejendomsvurdering og ikke
vurderingen af den enkelte ejendom. Brugen af data ind-
skrænkes hermed til de formål, som oplysningerne oprinde-
ligt er indsamlet til.
Der vil dog efter stk. 2, 2. pkt., gælde den undtagelse, at
indsamlede data vil kunne indgå i generelle metoder og be-
regningsmodeller. Heri ligger, at de generelle metoder og
modeller også kan anvendes på den eller de ejendomme,
hvorfra der er indsamlet data.
Dette kan illustreres med data om grundværdier som et
eksempel. Grundværdien for et parcel- eller rækkehus på-
tænkes bestemt ved hjælp af en såkaldt »grundværdikurve«.
Grundværdikurven angiver den skønnede sammenhæng
mellem på den ene side værdien af et hus og en grund set
under ét og på den anden side værdien af grunden alene. Bå-
de salg af grunde såvel som salg af parcelhuse anvendes til
at beregne grundværdikurven.
Grundværdikurven fastlægges på grundlag af data om en
lang række ejendomme. Hvis der for ejendom X er tilveje-
bragt data om grundværdi ved en dataindsamling, vil disse
data sammen med mange andre indgå i grundværdikurven
for en lang række ejendomme og vil dermed også få en – om
end meget lille – indflydelse på ejendom X selv.
Det vil ikke give mening og medføre uensartede vurderin-
ger at anvende grundværdikurven på alle andre ejerboliger
m.v. i området end ejendom X, blot fordi der for ejendom X
er foretaget en dataindsamling. Det foreslås derfor, at sådan-
ne indsamlede data kan indgå i generelle metoder og bereg-
ningsmodeller, men ikke direkte ved vurderingen af enkelt-
ejendomme.
Endelig foreslås det i stk. 3, at vurderingsmyndigheden i
vurderingsarbejdet efter eget skøn vil kunne anvende billed-
materiale, som vurderingsmyndigheden har modtaget efter
stk. 1, i forbindelse med vurderinger af ejendomme. Der vil
være tale om billedmateriale som nævnt i § 48 C.
Bestemmelsen skal ses i forhold til officialprincippet og i
sammenhæng med, at billedmaterialet vil foreligge på det
tidspunkt, hvor det nye ejendomsvurderingssystem sættes i
drift. Et billedmateriale giver kun oplysninger om ejendom-
menes ydre stand, men ydre stand er generelt en god indika-
tor for ejendommens generelle stand. Et billedmateriale vil
derfor kunne være relevant i relation til vurderingen af den
enkelte ejendom, men det vil ikke nødvendigvis være det.
Det følger af officialprincippet, at en myndighed skal op-
lyse og undersøge en sag så langt, som det er nødvendigt i
det enkelte tilfælde for at træffe en forsvarlig afgørelse.
Hvor langt undersøgelsen rækker, afhænger dog af en række
hensyn og sagens karakter. Som udgangspunkt vil vurde-
ringsmyndigheden efter officialprincippet dog være forplig-
tet til at anvende relevant materiale, som myndigheden har
indhentet. I forhold til billedmateriale ville det betyde, at
vurderingsmyndigheden var forpligtet til at gennemgå bille-
der af potentielt samtlige landets ca. 2,2 mio. ejendomme for
at konstatere, om der i dette materiale måtte findes oplysnin-
ger af betydning for vurderingen.
En sådan opgave vil medføre betydelige administrative
omkostninger og ikke være administrerbart. Samtidig er det
væsentligt at fremhæve, at de maskinelle estimeringsmodel-
ler generelt set indeholder en række variable og har så høj
en træfsikkerhed, at de skønsmæssige vurderinger foretaget
efter denne vurderingsmetode er retvisende. På denne bag-
grund foreslås det, at anvendelsen af billedmateriale sker ef-
ter vurderingsmyndighedens eget skøn. Dette indebærer, at
billedmaterialet kun skal anvendes i forbindelse med vurde-
ringsarbejdet, når vurderingsmyndigheden vurderer, at det er
relevant og nødvendigt for vurderingsarbejdet.
Billedmaterialet skal således ikke anvendes systematisk
ved vurderingen af samtlige ejendomme. Materialet skal
kunne anvendes efter behov med henblik på at sikre mere
korrekte og gennemskuelige vurderinger af ejendomme.
Det forhold, at vurderingsmyndigheden ikke af egen drift
skal undersøge alt foreliggende billedmateriale, der er mod-
taget efter stk. 1, betyder ikke, at vurderingsmyndigheden
kan se bort fra sådanne oplysninger, når de påberåbes af en
ejendomsejer.
Til § 2
Til nr. 1
Ved beregningen af grundskyld og dækningsafgift efter §
26, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat lægges vurde-
ringslovens ansættelser til grund ved opgørelsen af det af-
giftspligtige grundlag fra og med det andet kalenderår efter
vurderingsåret. Dette indebærer, at der er en forskydning på
2 år mellem vurderingen og det tidspunkt, hvor vurderingen
får betydning for grundskylden og dækningsafgiften.
Det foreslås, at beskatningsgrundlaget fremrykkes, så den
nuværende forskydning mellem vurderingsåret og beskat-
ningsåret for grundskyld reduceres fra 2 til 1 år.
Til nr. 2
Landets faste ejendomme vurderes hvert andet år, jf. vur-
deringslovens § 1. Til brug for udregningen af grundskyld
anvendes ikke den nyeste grundværdi, men derimod den, der
ligger 2-3 år tilbage. Der er således i dag en forskydning
mellem vurderingsåret og beskatningsåret for grundskyld og
dækningsafgift.
Efter de gældende regler beregnes kommunens opkræv-
ning af grundskyld for ejerboliger i januar 2021 på baggrund
af vurderingen pr. 1. oktober 2019, som offentliggøres i
marts 2020. Tilsvarende beregnes kommunernes opkræv-
25
ning af grundskyld og eventuel dækningsafgift for erhvervs-
ejendomme m.v. i januar 2022 på baggrund af vurderingen
pr. 1. oktober 2020, som offentliggøres i marts 2021.
Kommunerne kender således vurderingerne og dermed det
kommunale ejendomsbeskatningsgrundlag forud for op-
krævningen.
Fremrykningen af beskatningsgrundlaget, så forskydnin-
gen mellem vurderingsåret og beskatningsåret reduceres fra
2-3 til 1-2 år, vil medføre, at offentliggørelsen af den senest
foretagne vurdering hvert andet år i de fleste tilfælde vil lig-
ge efter opkrævningstidspunktet. Det betyder, at kommunen
hvert andet år ikke vil kende vurderingen og dermed heller
ikke det endelige beskatningsgrundlag for de kommunale
ejendomsskatter på tidspunktet for opkrævningen af 1. rate
og eventuelle yderligere rater, der opkræves inden vurderin-
gen for det foregående år foreligger.
Det foreslås derfor i stk. 2, at kommunen, i tilfælde, hvor
en vurdering foretaget det foregående år ikke vil kunne læg-
ges til grund for beregningen, foretager en foreløbig bereg-
ning af de kommunale ejendomsskatter på baggrund af den
senest forudgående almindelige vurdering, jf. vurderingslo-
vens § 1, eller omvurdering, jf. vurderingslovens § 3. En
eventuel difference mellem den foreløbige beregning og den
endelige beregning fordeles på de øvrige rater i året.
Hvis en grund udstykkes, skal grunden, hvorfra udstyk-
ningen sker, og den nyudstykkede grund vurderes hver for
sig. Det vil ske ved SKATs vurdering den førstkommende 1.
oktober. Vurderingen vil blive offentliggjort i marts det ef-
terfølgende år og vil komme til beskatning ved førstkom-
mende ejendomsskattekørsel efter offentliggørelsen.
Eksempelvis vil en grund, der er udstykket pr. 18. april
2017, blive vurderet første gang pr. 1. oktober 2017, offent-
liggjort i marts 2018 og få skattemæssig effekt ved opkræv-
ningen af grundskyld pr. 1. januar 2019.
For at sikre mod den situation, at en eventuel difference
overstiger den endelige beregning, foreslås det i stk. 3, at
den overskydende del udbetales til ejendommens ejer, jf. §
29, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat, senest den 1.
juli i det pågældende år. Udbetales den overskydende del ik-
ke til ejendommens ejer senest den 1. juli i det pågældende
år, forrentes beløbet fra denne dato i henhold til reglerne om
forrentning af krav på tilbagebetaling af ejendomsskatter, jf.
§ 29, stk. 4, i lov om kommunal ejendomsskat. Det vil sige
med renten i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med
tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra og
med den 1. juli i det pågældende år og indtil betalingen sker.
Til § 3
Til nr. 1
Den foreslåede ændring udgør alene en konsekvensæn-
dring som følge af, at der foreslås indsat et nyt nr. 17 i §
354, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed. Ændringen er så-
ledes ikke af indholdsmæssig betydning.
Til nr. 2
Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 354, stk. 1, i lov
om finansiel virksomhed pålagt en særlig skærpet tavsheds-
pligt. Denne skærpede tavshedspligt går videre end den tav-
shedspligt, der i medfør af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven
påhviler alle offentligt ansatte. § 354, stk. 3-6, i lov om fi-
nansiel virksomhed beskriver de tilfælde, hvor der inden for
rammerne af tavshedspligten kan videregives fortrolige op-
lysninger til myndigheder, organer m.v. til brug for nærmere
angivne formål. Det følger af § 354, stk. 8, i lov om finan-
siel virksomhed, at alle, der i henhold til stk. 5 og 6 modta-
ger fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, med hensyn til
disse oplysninger, er undergivet den samme tavshedspligt
som Finanstilsynet.
Det følger af den foreslåede § 354, stk. 6, nr. 17, i lov om
finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan videregive op-
lysninger til Skatteministeriet, når oplysningerne hidrører
fra realkreditinstitutter og skal anvendes til udvikling eller
forbedring af metoder og modeller til ejendomsvurdering for
erhvervsejendomme. Skatteministeriet forpligter sig ved
modtagelsen til ikke at sammenstille eller samkøre oplysnin-
gerne med øvrige tilgængelige oplysninger, hvorved fortro-
lige oplysninger udledes. Det foreslås endvidere, at adgan-
gen til oplysninger er begrænset til oplysninger for årene
2012-2016.
Realkreditinstitutterne indberetter kvartalsvist data til en
privat virksomhed, der fungerer som Finanstilsynets leve-
randør i forhold til disse indberetninger. Finanstilsynet un-
dergiver de indberettede data behandling og tilpasser herun-
der rådata i mindre omfang. De indberettede data omfatter
oplysninger om de enkelte ejendomme og lånetilbuddene,
herunder adresse, ejendomskategori, størrelse, standen på
ejendommen, om der indgår tilbehør hertil, kommune- eller
landekode, pant/lånenummer, oplysninger om faktisk leje,
markedsleje og lejers betaling af driftsudgifter, tilbudsdato,
låneformål og størrelse på provenu. Finanstilsynet anvender
de indberettede data i sin tilsynsvirksomhed.
Med det foreslåede stk. 6, nr. 17, 1. pkt., kan Finanstilsy-
net videregive dele af de data, som realkreditinstitutterne
indberetter, til Skatteministeriet, hvis oplysningerne skal an-
vendes til udvikling eller forbedring af metoder og modeller
til ejendomsvurdering af erhvervsejendomme. Skattemini-
steriet må alene anvende oplysningerne til at udvikle eller
forbedre metoder og modeller til ejendomsvurdering for er-
hvervsejendomme, hvorfor det alene er lånedata vedrørende
erhvervsejendomme som vil blive videregivet. Der er tale
om videregivelse til et konkret angivet formål, hvorfor op-
lysningerne ikke må anvendes uden for dette arbejde, herun-
der ikke til brug for konkret sagsbehandling i forhold til
ejendomsvurderinger.
Navnene på de konkrete realkreditinstitutter, fremgår af de
indberettede data. Det forudsættes, at disse oplysninger er
frasorteret før videregivelse, ligesom blandt andet lånefor-
mål og kundens adresse forudsættes frasorteret. Efter frasor-
teringen vurderes oplysningerne isoleret set at være i så
summarisk og samlet form, at oplysningerne ikke anses for
at være fortrolige i CRD IVs forstand. Efter Finanstilsynets
26
praksis foreligger der imidlertid ikke videregivelse i summa-
risk og samlet form, hvis det er muligt at sammenstille op-
lysningerne med øvrige tilgængelige oplysninger, og derved
udlede fortrolige oplysninger.
Med henblik på at bibeholde oplysningernes ikke-fortroli-
ge karakter, foreslås det derfor i stk. 6, nr. 17, 2. pkt., at
Skatteministeriet ved modtagelsen forpligter sig til ikke at
sammenstille eller samkøre oplysningerne med øvrige til-
gængelige oplysninger, hvorved fortrolige oplysninger udle-
des. Skatteministeriet må således blandt andet ikke ved op-
slag i eksterne eller interne registre m.v. søge at opnå eller
opnå kendskab til oplysninger, som er fortrolige, herunder
ejerens navn, identifikation af instituttet m.v.
Det følger af § 354, stk. 8, jf. stk. 6, i lov om finansiel
virksomhed, at tavshedspligten følger oplysningerne, hvor-
for modtageren af fortrolige oplysninger er undergivet den
samme tavshedspligt som Finanstilsynet. Skatteministeriet
er således i medfør af § 354, stk. 8, i lov om finansiel virk-
somhed ikke berettiget til at videregive oplysningerne. For-
buddet mod videregivelse finder anvendelse, selvom videre-
givelse sker som led i arbejdet med udvikling eller forbed-
ring af metoder og modeller til ejendomsvurdering af er-
hvervsejendomme.
Adgangen til aktindsigt i Finanstilsynets sager efter of-
fentlighedsloven begrænses af Finanstilsynets tavshedspligt,
jf. § 7, jf. § 35 i lov om offentlighed i forvaltningen. Det for-
hold, at tavshedspligten følger oplysningerne, medfører, at
der ikke vil være aktindsigt i oplysningerne hos Skattemini-
steriet efter lov om offentlighed i forvaltningen, idet oplys-
ningerne – selvom de, når de videregives til Skatteministeri-
et, isoleret set er af summarisk karakter og dermed ikke for-
trolige – ved en enkel sammenstilling af offentligt tilgænge-
lige oplysninger vil kunne afsløre fortrolige oplysninger
som instituttets navn, låntagers navn (såfremt lånetilbuddet
har ført til en låneoptagelse) m.v. De med dette lovforslag
fastsatte restriktioner om, at Skatteministeriet ikke må sam-
menstille oplysninger med offentligt tilgængelige oplysnin-
ger, kan ikke videregives til personer, der anmoder om akt-
indsigt.
Herudover bemærkes, at den foreslåede adgang for Fi-
nanstilsynet til at videregive oplysninger til Skatteministeri-
et ikke har betydning for fortolkningen af, hvornår der fore-
ligger berettiget videregivelse efter § 117 i lov om finansiel
virksomhed.
Endelig foreslås det i stk. 6, nr. 17, 3. pkt., at adgangen til
oplysninger er begrænset til oplysninger for årene
2012-2016. Hvorvidt der fremadrettet skal skabes adgang
for Skatteministeriet til en løbende justering og forbedring
af data til brug for ejendomsvurderinger af erhvervsejen-
domme vil afhænge af en analyse af erfaringerne med an-
vendelse af sådanne data. Der vil skulle tages stilling hertil i
forbindelse med udarbejdelsen af den nye vurderingslov.
Til nr. 3-7
De foreslåede ændringer udgør alene konsekvensændrin-
ger som følge af, at der foreslås indsat et nyt nr. 17 i § 354,
stk. 6, i lov om finansiel virksomhed. Ændringerne er såle-
des ikke af indholdsmæssig betydning.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 15. januar
2017.
Det foreslås i stk. 2, at forslaget om, at ejerboliger frem-
adrettet skal vurderes i lige år og erhvervsejendomme m.v. i
ulige år skal have virkning fra 1. januar 2018.
Der skal således foretages en almindelig vurdering af ejer-
boliger pr. 1. oktober 2017 i form af en videreførelse af
2011-vurderingen, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og en ny al-
mindelige vurdering pr. 1. oktober 2018 efter reglerne i vur-
deringslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Der skal heref-
ter foretages en almindelig vurdering for ejerboliger pr. 1.
oktober 2020, pr. 1. oktober 2022 etc.
Tilsvarende skal der foretages en almindelig vurdering af
erhvervsejendomme m.v. pr. 1. oktober 2018 i form af en vi-
dereførelse af 2012-vurderingen, jf. lovforslagets § 1, nr. 3,
og en ny almindelige vurdering pr. 1. oktober 2019 efter
reglerne i vurderingslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Der skal herefter foretages en almindelig vurdering for er-
hvervsejendomme m.v. pr. 1. oktober 2021, pr. 1. oktober
2023 etc.
Det foreslås i stk. 3, at ændringen af beskatningsgrundla-
get får virkning fra den 1. januar 2019. Dermed vil opkræv-
ningerne af grundskylden og dækningsafgift i skatteåret
2019 ske på grundlag af ejendomsvurderingen i 2018.
27
1) Jf. lovforslag L 80 (folketingsåret 2013-14)
2) Jf. lovforslag L 76 (folketingsåret 2014-15)
28
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om vurdering af landets faste ejendomme,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013,
som ændret ved § 13 i lov nr. 649 af 12. juni 2013,
§ 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, § 1 i lov
nr. 1535 af 27. december 2014, § 7 i lov nr. 1883
af 29. december 2015 og § 2 i lov nr. 1887 af 29.
december 2015, foretages følgende ændringer:
§ 1. Almindelig vurdering af landets faste ejen-
domme finder sted hvert andet år, jf. dog § 7. Ejer-
boliger vurderes i ulige år. Andre ejendomme vur-
deres i lige år. Skatteministeren fastsætter den nær-
mere afgrænsning mellem ejerboliger og andre
ejendomme.
1. I § 1, 2. pkt., ændres »ulige« til: »lige«, og i 3.
pkt., ændres »lige« til: »ulige«.
2. Overskriften før § 42 affattes således:
H. Særlige bestemmelser om vurderingerne i årene
2015 og 2016.
»H. Særlige bestemmelser om vurderingerne i åre-
ne 2017-2018«.
3. §§ 42 og 43 affattes således:
§ 42. Almindelig vurdering af ejerboliger pr. 1.
oktober 2015 sker ved videreførelse af den seneste
af følgende ansættelser, jf. dog stk. 4:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige
vurdering pr. 1. oktober 2011.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering
i lige år, jf. § 3, og ved omvurdering foretaget pr.
1. oktober 2013 i medfør af § 42, stk. 3, som affat-
tet ved lov nr. 1635 af 26. december 2013.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober
2011 efter § 4, jf. § 45, stk. 1.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller
anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3
foretaget af told- og skatteforvaltningen, af et vur-
deringsankenævn, af Landsskatteretten eller af
domstolene.
5) Ansættelser som nævnt i § 44, stk. 5.
Ȥ 42. Almindelig vurdering pr. 1. oktober 2017
af ejerboliger sker ved videreførelse af den seneste
af følgende ansættelser, jf. dog stk. 4:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige
vurdering pr. 1. oktober 2011.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering,
jf. § 3, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober
2013 i medfør af § 42, stk. 3, som indsat ved lov
nr. 1635 af 26. december 2013, eller ved omvurde-
ring pr. 1. oktober 2015 i medfør af § 42, stk. 2,
som affattet ved lov nr. 1535 af 27. december
2014.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober
2011 efter § 4, jf. § 45, stk. 1.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller
anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3
foretaget af told- og skatteforvaltningen, af et vur-
29
Stk. 2. Der foretages omvurdering af ejerboliger,
som pr. 1. oktober 2015 opfylder betingelserne for
omvurdering, jf. § 3, stk. 1. Vurdering som nævnt i
1. pkt. anses som en almindelig vurdering.
Stk. 3. Vurderinger og ansættelser som nævnt i
stk. 1 og 2 foretages efter prisforholdene pr. 1. ok-
tober 2011. Det samme gælder omvurderinger
foretaget pr. 1. oktober 2016, jf. § 3.
Stk. 4. Ansættelser af ejendomsværdier og grund-
værdier ved vurderinger som nævnt i stk. 1-3 ned-
sættes med 5 pct. af ejendomsværdien til og med
500.000 kr. og af grundværdien til og med 100.000
kr. og med 2,5 pct. for den del af vurderingerne,
der ligger over de nævnte beløb. De beregnede
nedsættelser efter 1. pkt. reduceres med 1.250 kr.
pr. 50.000 kr., hvormed ejendomsværdien oversti-
ger 750.000 kr., dog maksimalt med 12.500 kr., og
med 250 kr. pr. 10.000 kr., hvormed grundværdien
overstiger 150.000 kr., dog maksimalt med 2.500
kr. Ved fordeling af ejendomsværdi og grundværdi
efter § 33 eller efter anden lovgivning fordeles
nedsættelsen efter 1. og 2. pkt. forholdsmæssigt.
deringsankenævn, af Landsskatteretten eller af
domstolene.
5) Ansættelser som nævnt i § 44, stk. 5.
Stk. 2. Der foretages omvurdering af ejerboliger,
som pr. 1. oktober 2017 opfylder betingelserne for
omvurdering, jf. § 3. Vurdering som nævnt i 1. pkt.
betragtes som en almindelig vurdering.
Stk. 3. Vurderinger og ansættelser som nævnt i
stk. 1 og 2 foretages efter prisforholdene pr. 1. ok-
tober 2011.
Stk. 4. Ansættelser af ejendomsværdier og grund-
værdier ved vurderinger som nævnt i stk. 1-3 ned-
sættes med 5 pct. af ejendomsværdien til og med
500.000 kr. samt af grundværdien til og med
100.000 kr. og med 2,5 pct. for den del af vurde-
ringerne, der ligger over de nævnte beløb. De be-
regnede nedsættelser efter 1. pkt. reduceres med
1.250 kr. pr. 50.000 kr., hvormed ejendomsværdi-
en overstiger 750.000 kr., dog maksimalt med
12.500 kr., og med 250 kr. pr. 10.000 kr., hvormed
grundværdien overstiger 150.000 kr., dog maksi-
malt med 2.500 kr. Ved fordeling af ejendomsvær-
di og grundværdi efter § 33 eller efter anden lov-
givning fordeles nedsættelsen efter 1. og 2. pkt.
forholdsmæssigt.
§ 43. Almindelig vurdering pr. 1. oktober 2016 af
ejendomme, som efter § 1 skal vurderes i lige år,
sker ved videreførelse af den seneste af følgende
ansættelser, jf. dog stk. 4:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige
vurdering pr. 1. oktober 2012.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering
i ulige år, jf. § 3, og ved omvurdering foretaget pr.
1. oktober 2014 i medfør af § 43, stk. 2, som affat-
tet ved lov nr. 1635 af 26. december 2013.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober
2012 efter § 4.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller
anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3
foretaget af told- og skatteforvaltningen, af et vur-
deringsankenævn, af Landsskatteretten eller af
domstolene.
5) Ansættelser som nævnt i § 44, stk. 5.
§ 43. Almindelig vurdering pr. 1. oktober 2018 af
andre ejendomme end ejerboliger sker ved videre-
førelse af den seneste af følgende ansættelser, jf.
dog stk. 4:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige
vurdering pr. 1. oktober 2012.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering,
jf. § 3, ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober
2014 i medfør af § 43, stk. 2, som indsat ved lov
nr. 1635 af 26. december 2013, eller ved omvurde-
ring foretaget pr. 1. oktober 2016 i medfør af § 43,
stk. 2, som affattet ved lov nr. 1535 af 27. decem-
ber 2014.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober
2012 efter § 4.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller
anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3
foretaget af told- og skatteforvaltningen, af et vur-
30
Stk. 2. Der foretages omvurdering af ejendomme
som nævnt i stk. 1, som pr. 1. oktober 2016 opfyl-
der betingelserne for omvurdering, jf. § 3, stk. 1.
Vurdering som nævnt i 1. pkt. betragtes som en al-
mindelig vurdering.
Stk. 3. Vurderinger og ansættelser som nævnt i
stk. 1 og 2 foretages efter prisforholdene pr. 1. ok-
tober 2012. Det samme gælder omvurderinger
foretaget pr. 1. oktober 2017, jf. § 3.
Stk. 4. For beboelsesejendomme med mere end
tre lejligheder nedsættes grundværdierne med 2,5
pct. Nedsættelsen foretages pr. 1. oktober 2015 i
den grundværdi, der på dette tidspunkt er ansat for
ejendommen. Det samme gælder for grundværdier,
der ansættes senere, jf. stk. 1, nr. 2, 3 og 5.
Stk. 5. Den grundværdi, der fremkommer ved ned-
sættelsen pr. 1. oktober 2015, jf. stk. 4, træder i
stedet for den seneste almindelige vurdering eller
omvurdering, jf. § 26, stk. 2, i lov om kommunal
ejendomsskat, og lægges til grund ved opgørelsen
af det afgiftspligtige grundlag pr. 1. januar 2017.
deringsankenævn, af Landsskatteretten eller af
domstolene.
5) Ansættelser som nævnt i § 44, stk. 5.
Stk. 2. Der foretages omvurdering af ejendomme
som nævnt i stk. 1, som pr. 1. oktober 2018 opfyl-
der betingelserne for omvurdering, jf. § 3. Vurde-
ring som nævnt i 1. pkt. betragtes som en alminde-
lig vurdering.
Stk. 3. Vurderinger og ansættelser som nævnt i
stk. 1 og 2 foretages efter prisforholdene pr. 1. ok-
tober 2012.
Stk. 4. For beboelsesejendomme med mere end
tre lejligheder nedsættes grundværdierne ved vur-
deringer som nævnt i stk. 1-3 med 2,5 pct.
§ 44. Almindelige vurderinger af ejerboliger pr.
1. oktober 2013 og pr. 1. oktober 2015 kan påkla-
ges i det tidsrum, hvor de vurderinger, der foreta-
ges pr. 1. oktober 2017, kan påklages, jf. skattefor-
valtningslovens § 35 a, stk. 3.
Stk. 2. ---
4. I § 44, stk. 1, ændres » og pr. 1. oktober 2015«
til: », pr. 1. oktober 2015 og pr. 1. oktober 2017«,
og »1. oktober 2017« ændres til: »1. oktober
2018«.
Stk. 3. Almindelige vurderinger af andre ejen-
domme pr. 1. oktober 2014 og pr. 1. oktober 2016
kan påklages i det tidsrum, hvor de vurderinger,
der foretages pr. 1. oktober 2018, kan påklages, jf.
skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.
Stk. 4. ---
5. I § 44, stk. 3, ændres »og pr. 1. oktober 2016«
til: », pr. 1. oktober 2016 og pr. 1. oktober 2018«,
og »1. oktober 2018« ændres til: »1. oktober
2019«.
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan inden
den 1. januar 2018 afsende varsel som nævnt i
skatteforvaltningslovens § 33 a, for så vidt angår
den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011 eller
en senere vurdering, og inden den 1. januar 2019,
for så vidt angår den almindelige vurdering pr. 1.
oktober 2012 eller en senere vurdering, når den
varslede ændring er til gunst for borgeren i form af
en nedsættelse af vurderingen. Told- og skattefor-
valtningen kan nedsætte senere vurderinger af den
6. I § 44, stk. 5, 1. pkt., ændres »1. januar 2018«
til: »1. januar 2019«, og »1. januar 2019« ændres
til: »1. januar 2020«.
7. I § 44, stk. 5, 1. pkt., udgår »i form af en nedsæt-
telse af vurderingen«.
31
pågældende ejendom, i det omfang afgørelser som
nævnt i 1. pkt. giver anledning hertil.
8. I § 44 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Behandlingen af klager over vurderinger
som nævnt i stk. 1 og 3 skal ske på baggrund af
prisforholdene i vurderingsåret.«
§ 45. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Der kan ikke anmodes om vurderinger ef-
ter § 4 i perioden fra den 1. januar 2014 til den 1.
marts 2018 for ejerboliger og den 1. marts 2019 for
andre ejendomme.
9. I § 45, stk. 3, ændres »1. marts 2018« til: »1.
marts 2019«, og »1. marts 2019« ændres til: »1.
marts 2020«.
§ 47 A. Senest samtidig med, at et dokument om
overdragelse af fast ejendom indleveres til tinglys-
ning, skal erhververen give oplysning om overdra-
gelsen og vilkårene for denne i en særlig digital
salgsindberetning.
10. I § 47 A, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Ved an-
meldelse af servitutter til tinglysning skal anmelde-
ren senest på anmeldelsestidspunktet digitalt ind-
berette oplysninger om servituttens indhold, som
kan have betydning for ejendomsvurderingen.«
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om,
hvilke oplysninger indberetningen skal indeholde,
og til hvilke myndigheder disse oplysninger skal
sendes.
11. § 47 A, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhand-
ling med justitsministeren regler om, hvilke oplys-
ninger indberetningerne efter stk. 1 skal indeholde,
og til hvilke myndigheder disse oplysninger skal
videregives.«
12. Efter § 47 D indsættes:
»J. Bestemmelser om indsamling og registrering af
data til udviklingsformål m.v.
§ 48. Skatteministeren kan indhente data og føre
registre over oplysninger om ejendomme, handels-
priser, ejerforhold, udlejningsforhold, jordbunds-
forhold, stand og forhold i øvrigt, når sådanne op-
lysninger er af betydning for udvikling eller for-
bedring af metoder og modeller for ejendomsvur-
dering.
Stk. 2. Skatteministeren kan samkøre egne regi-
steroplysninger med oplysninger i andre offentlige
registre eller alene samkøre oplysninger fra andre
offentlige registre, når dette er af betydning for ud-
vikling eller forbedring af metoder og modeller for
ejendomsvurdering.
32
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om oprettelsen og driften af registre som
nævnt i stk. 1.
§ 48 A. Offentlige myndigheder og andre offent-
lige institutioner m.v. skal meddele skatteministe-
ren oplysninger, der er af betydning for udvikling
eller forbedring af metoder og modeller for ejen-
domsvurdering.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om,
hvilke oplysninger der skal meddeles, og hvilke
myndigheder og offentlige institutioner m.v. der
skal meddele oplysningerne. Skatteministeren kan
desuden fastsætte nærmere regler om meddelelse
af oplysninger, herunder om tidsfrister og form for
meddelelse af oplysningerne.
§ 48 B. De registre, der er nævnt i § 48, skal fø-
res inden for EU eller EØS.
Stk. 2. For de registre, som er nævnt i § 48, og
som er af særlig interesse for fremmede magter,
træffer skatteministeren foranstaltninger, der mu-
liggør bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde af
krig eller lignende forhold.
§ 48 C. Skatteministeren kan uden forudgående
underretning indsamle billedmateriale af ejendom-
me optaget fra luften eller fra offentligt tilgængeli-
ge steder på jorden, når dette er af betydning for
udvikling eller forbedring af metoder og modeller
for ejendomsvurdering. Skatteministeren kan be-
myndige eksterne leverandører til at foretage ind-
samling af billedmateriale.
§ 48 D. Data indhentet af skatteministeren til
brug for udvikling eller forbedring af metoder og
modeller for ejendomsvurdering kan videregives til
told- og skatteforvaltningen. Told- og skattefor-
valtningen kan modtage og anvende de pågælden-
de data i arbejdet med at vurdere ejendomme, jf.
dog stk. 2. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke data, der
er modtaget efter § 354, stk. 6, nr, 17, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Stk. 2. Ved dataindsamling foretaget i form af be-
sigtigelser af ejendomme med henblik på indsam-
ling af data til brug for udvikling eller forbedring
33
af metoder og modeller for ejendomsvurdering er
told- og skatteforvaltningen afskåret fra at lægge
de indsamlede data direkte til grund for vurderin-
gen af de ejendomme, som er omfattet af dataind-
samlingen. Indsamlede data kan dog indgå i gene-
relle metoder og beregningsmodeller.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan i vurde-
ringsarbejdet efter eget skøn anvende indsamlet
billedmateriale, som videregives efter stk. 1.«
§ 2
I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1104 af 22. august 2013, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1887 af 29. december 2015
og § 1 i lov nr. 179 af 1. marts 2016, foretages føl-
gende ændringer:
§ 26. ---
Stk. 2. Ansættelserne ved de i medfør af lov om
vurdering af landets faste ejendomme foretagne al-
mindelige vurderinger og omvurderinger, jf. lovens
§ 3, lægges til grund ved opgørelsen af det afgifts-
pligtige grundlag12 fra og med det første skatteår,
der tager sin begyndelse i det andet kalenderår, der
følger efter det, i hvilket vurderingen er foretaget,
jf. dog § 1, stk. 2, nr. 2.
1. I § 26, stk. 2, udgår »andet«.
§ 27. ---
Stk. 2-3. ---
2. I § 27 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Forfalder en rate, jf. stk. 1, på et tids-
punkt, hvor en vurdering foretaget det forudgående
år endnu ikke er offentliggjort, beregnes raten fore-
løbigt på grundlag af den senest forudgående of-
fentliggjorte almindelige vurdering eller omvurde-
ring, jf. §§ 1 og 3 i lov om vurdering af landets fa-
ste ejendomme.
Stk. 3. En eventuel difference mellem den fore-
løbige beregning, jf. stk. 2, og den endelige bereg-
ning fordeles på årets øvrige rater. Er den endelige
beregning mindre end den opkrævede foreløbige
rate, udbetales det overskydende beløb til ejen-
dommens ejer, jf. § 29, stk. 1, senest den 1. juli i
det pågældende år. Den skattepligtige har ved ud-
betaling efter denne dato krav på en rente i henhold
til § 29, stk. 4.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
34
§ 3
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret bl.a.
ved § 1 i lov nr. 334 af 31. marts 2015 og § 2 i lov
nr. 532 af 29. april 2015 og senest ved § 2 i lov nr.
632 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 347. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Finanstilsynet kan indhente oplysninger
efter stk. 1-4 til brug for de i § 354, stk. 6, nr.
21-32, nævnte myndigheder og organer.
Stk. 7. ---
1. I § 347, stk. 6, ændres »§ 354, stk. 6, nr. 21-32«
til: »§ 354, stk. 6, nr. 22-33«.
§ 354. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder
for, at fortrolige oplysninger videregives til:
1)-40)---
Stk. 7-8. ---
2. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 16 som nyt
nummer:
»17) Skatteministeriet når oplysningerne hidrører
fra realkreditinstitutter og skal anvendes til udvik-
ling eller forbedring af metoder og modeller til
vurdering af erhvervsejendomme. Skatteministeriet
forpligter sig ved modtagelsen til ikke at sammen-
stille eller samkøre oplysningerne med øvrige til-
gængelige oplysninger, hvorved fortrolige oplys-
ninger udledes. Adgangen til oplysninger er be-
grænset til oplysninger for årene 2012-2016.«
Nr. 17-40 bliver herefter nr. 18-41.
Stk. 9. Fortrolige oplysninger modtaget i medfør
af stk. 6, nr. 29, kan uanset tavshedspligten som
nævnt i stk. 8 udveksles direkte mellem på den ene
side Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Euro-
pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
samt organer etableret af disse og på den anden si-
de Det Europæiske Råd for Systemiske Risici.
Stk. 10. ---
3. I § 354, stk. 9, ændres »stk. 6, nr. 29« til: »stk. 6,
nr. 30«.
Stk. 11. Adgangen til udlevering af fortrolige op-
lysninger til Folketingets stående udvalg i henhold
til stk. 6, nr. 8, er begrænset til dokumenter i sager,
der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. sep-
4. I § 354, stk. 11, 3. pkt., ændres »stk. 6, nr. 37«
til: »stk. 6, nr. 38«, og »stk. 6, nr. 38« ændres til:
»stk. 6, nr. 39«.
35
tember 1995. For realkreditinstitutter gælder be-
grænsningen dokumenter i sager, der er oprettet i
Finanstilsynet efter den 1. juni 1995. Adgangen til
udlevering af fortrolige oplysninger til Færøernes
Lagtings stående udvalg i henhold til stk. 6, nr. 37,
og til Grønlands Landstings stående udvalg i hen-
hold til stk. 6, nr. 38, er begrænset til dokumenter i
sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1.
januar 2006.
Stk. 12. Videregivelse efter stk. 6, nr. 30-33, kan
alene ske
1) på baggrund af en international samarbejdsaf-
tale, og
2) under forudsætning af at modtagerne mindst er
underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer
til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og har behov
for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
5. I § 354, stk. 12, ændres »stk. 6, nr. 30-33« til:
»stk. 6, nr. 31-34«.
Stk. 13. Videregivelse efter stk. 6, nr. 6, 7, 12, 17,
18, 22-24, 30-33 og 39, af fortrolige oplysninger,
der hidrører fra lande inden for Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, kan endvidere alene
ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet op-
lysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse,
og må udelukkende benyttes til det formål, som til-
ladelsen vedrører. Ved videregivelse af oplysnin-
ger efter stk. 6, nr. 18, 24 og 33, meddeler Finans-
tilsynet de myndigheder eller organer, som har vi-
deregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige oplys-
ningerne vil blive videresendt til, med angivelse af
de sagkyndiges beføjelser.
6. I § 354, stk. 13, 1. pkt., ændres »stk. 6, nr. 6, 7,
12, 17, 18, 22-24, 30-33 og 39« til: »stk. 6, nr. 6, 7,
12, 18, 19, 23-25, 31-34 og 40«, og i stk. 13, 2.
pkt., ændres »stk. 6, nr. 18, 24 og 33« til: »stk. 6,
nr. 19, 25 og 34«.
Stk. 14. Videregivelse af fortrolige oplysninger i
medfør af stk. 6, nr. 3, 6, 7, 10, 15, 18 og 25, kan
alene ske, såfremt de myndigheder eller organer,
som har afgivet oplysningerne, eller de myndighe-
der i den medlemsstat, hvor kontrolbesøget eller
inspektionen er foretaget, har givet deres udtrykke-
lige tilladelse, hvor oplysningerne er modtaget en-
ten fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,
Det Europæiske Råd for Systemiske Risici, Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger eller Den Euro-
pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
og organer etableret under disse samt i henhold til
denne lov, bestemmelser udstedt i medfør af denne
lov, andre direktiver vedrørende kreditinstitutter,
7. I § 354, stk. 14, ændres »stk. 6, nr. 3, 6, 7, 10,
15, 18 og 25« til: »stk. 6, nr. 3, 6, 7, 10, 15, 19 og
26«.
36
forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kre-
ditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og in-
vesteringsselskaber, artikel 15 i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af
24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan
med det finansielle system og om oprettelse af et
europæisk råd for systemiske risici, artikel 31, 35
og 36 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om op-
rettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed) samt artikel
31 og 36 i forordning (EU) nr. 1095/2010 om op-
rettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyn-
dighed) eller fra myndigheder, der har ansvaret for
tilsynet med finansielle virksomheder, finansie-
ringsinstitutter, investeringsinstitutter, kreditvurde-
ringsbureauer og de finansielle markeder, myndig-
heder og organer, som er ansvarlige for at opret-
holde det finansielle systems stabilitet gennem an-
vendelse af makroprudentielle regler, myndigheder
eller organer, som har til formål at sikre den finan-
sielle stabilitet, aftalemæssige sikringsordninger el-
ler institutsikringsordninger som omhandlet i arti-
kel 113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber, institutioner, der forvalter indsky-
der-, investor- eller forsikringsgarantiordninger,
organer, der medvirker ved finansielle virksomhe-
ders likvidation, konkursbehandling eller lignende
procedurer, og personer, der er ansvarlige for den
lovpligtige revision af den finansielle virksomheds
regnskaber, eller hvor oplysninger er tilvejebragt
ved kontrolbesøg eller undersøgelse efter § 346,
stk. 4.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. januar 2017.
Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. januar
2018.
Stk. 3. § 2 har virkning fra den 1. januar 2019.
37