Fremsat den 22. november 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 22. november 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af registreringsafgiftsloven1)
(Nedsættelse af registreringsafgiften)
§ 1
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af
10. januar 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 1503 af 23.
december 2014, § 24 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, §
1 i lov nr. 1889 af 29. december 2015, lov nr. 1892 af 29.
december 2015 og ved § 1 i lov nr. 650 af 8. juni 2016,
foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 1, nr. 1, ændres »24.900 kr.« til: »31.400 kr.«
2. I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres »79.000 kr.« til: »99.600 kr.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. januar 2017.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med den 22. november
2016.
Stk. 3. Køretøjer, som anmeldes til registrering i perioden
fra og med den 22. november 2016 til og med den 14. januar
2017, afgiftsberigtiges efter de hidtil gældende regler. Den,
der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens alminde-
lige regler, har krav på tilbagebetaling af det forskelsbeløb,
der opstår for køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter de hid-
til gældende regler, men som efter lovens ikrafttræden skal
afgiftsberigtiges efter satserne i § 1. Told- og skatteforvalt-
ningen tilbagebetaler efter lovens ikrafttræden forskelsbelø-
bet til den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslo-
vens almindelige regler. Krav om tilbagebetaling af registre-
ringsafgift kan af en køber af et køretøj, som ikke selv har
forestået registreringen af køretøjet, alene rettes imod den,
der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens alminde-
lige regler.
Stk. 4. For køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter regi-
streringsafgiftslovens § 4, og for hvilke der i perioden fra og
med den 22. november 2016 til og med den 14. januar 2017
er fremsat anmodning om eksportgodtgørelse efter registre-
ringsafgiftslovens §§ 7 b-7 d, sker eksportgodtgørelsen efter
de hidtil gældende regler. Told- og skatteforvaltningen op-
kræver efter lovens ikrafttræden hos den godtgørelsesberet-
tigede det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer, for hvilke
der er beregnet godtgørelse efter de hidtil gældende regler,
men hvor der efter lovens ikrafttræden skal beregnes godt-
gørelse efter satserne i § 1.
Stk. 5. For køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter regi-
streringsafgiftslovens § 4, og for hvilke der i perioden fra og
med den 22. november 2016 til og med den 14. januar 2017
er fremsat anmodning om beregning af afgiftsdifferencer ef-
ter registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 7, og § 3 b, stk. 7,
sker beregningen efter de hidtil gældende regler. Told- og
skatteforvaltningen opkræver efter lovens ikrafttræden hos
den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslovens al-
mindelige regler det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer,
for hvilke der er beregnet afgiftsdifference efter de hidtil
gældende regler, men hvor der efter lovens ikrafttræden skal
beregnes afgiftsdifference efter satserne i § 1.
Stk. 6. Efter- og tilbagebetalingskrav som følge af stk. 3-5
forfalder den 31. marts 2017 og forrentes fra forfaldsdagen
efter reglerne i rentelovens § 5, stk. 1.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure
med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Lovforslag nr. L 93 Folketinget 2016-17
Skattemin., j.nr. 16-1708178
AN012768
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen (V), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti er enige om at reducere regi-
streringsafgiften ved at forhøje tærsklen for, hvornår den hø-
jeste værdiafgift på 150 pct. beregnes (skalaknækket) i
2017-niveau fra 84.600 kr. til 106.600 kr. for personbiler og
fra 26.700 kr. til 33.600 kr. for motorcykler. Den danske re-
gistreringsafgift på biler og motorcykler er blandt verdens
højeste og beregnes på baggrund af køretøjets værdi.
Med nedsættelsen af registreringsafgiften bliver det billi-
gere at købe mere familievenlige og trafiksikre biler. Af-
giftsnedsættelsen skønnes desuden at have positive effekter
på arbejdsudbuddet.
2. Lovforslagets baggrund
Den danske registreringsafgift på biler og motorcykler er
blandt verdens højeste og beregnes på baggrund af bilens el-
ler motorcyklens værdi.
For personbiler udgør værdiafgiften 105 pct. af bilens af-
giftspligtige værdi til og med 84.600 kr. (2017-niveau) og
150 pct. af værdien derudover. For motorcykler udgør vær-
diafgiften 105 pct. af den afgiftspligtige værdi fra 9.600 kr.
til og med 26.700 kr. (2017-niveau) og 150 pct. af værdien
derudover. Herudover gives forskellige tillæg og fradrag.
Med Aftale om finansloven for 2017 er det aftalt at ned-
sætte registreringsafgiften ved at forhøje skalaknækket fra
84.600 kr. til 106.600 kr. for personbiler (inkl. autocampere)
og fra 26.700 kr. til 33.600 kr. for motorcykler (2017-ni-
veauer). Det foreslås således at ændre registreringsafgiftslo-
ven i overensstemmelse hermed. De øvrige afgiftssatser bi-
beholdes uændret.
Med afgiftsnedsættelsen bliver det i højere grad muligt at
købe mere familievenlige og trafiksikre biler. For en mel-
lemstor familiebil vil satsreduktionen indebære, at der skal
betales ca. 8.000-10.000 kr. mindre i registreringsafgift. Den
præcise afgiftsreduktion afhænger af den konkrete bilmodel.
En nedsættelse af registreringsafgiften ved forhøjelse af
skalaknækket skønnes at medføre et mindreprovenu efter til-
bageløb og adfærd på ca. 250 mio. kr. i 2017 faldende til ca.
225 mio. kr. i 2020. Efter tilbageløb og adfærd skønnes det
varige mindreprovenu til ca. 200 mio. kr. Der er taget ud-
gangspunkt i et strukturelt niveau for personbil- og motorcy-
kelsalget.
En nedsættelse af registreringsafgiften skønnes at have
positive effekter på arbejdsudbuddet.
Det foreslås, at nedsættelsen af registreringsafgiften træ-
der i kraft den 15. januar 2017 og har virkning fra fremsæt-
telsen af lovforslaget den 22. november 2016.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
Der betales registreringsafgift ved registrering af person-
biler og motorcykler i Køretøjsregisteret. For nye motorcyk-
ler udgør registreringsafgiften 105 pct. af 9.600 kr. til og
med 26.700 kr. (2017-niveau) og 150 pct. af resten af køre-
tøjets afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § §
4, stk. 1, nr. 1. For nye personbiler udgør registreringsafgif-
ten 105 pct. af køretøjets afgiftspligtige værdi til og med
84.600 kr. (2017-niveau) og 150 pct. af resten af køretøjets
afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1,
nr. 2.
Registreringsafgiften for autocampere beregnes som regi-
streringsafgiften for nye personbiler. Dvs. at afgiften udgør
105 pct. af køretøjets afgiftspligtige værdi til og med 84.600
kr. (2017-niveau) og 150 pct. af resten af køretøjets afgifts-
pligtige værdi. Der kan dog i visse tilfælde ses bort for ud-
giften til beboelsesindretning ved beregningen af registre-
ringsafgiften for autocampere. Afgiften efter fradrag for be-
boelsesindretning udgør mindst 0 kr. af de første 12.100 kr.
og mindst 60 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige vær-
di, jf. registreringsafgiftslovens § 5 a, stk. 2.
Der gives fradrag og tillæg ved beregningen af registre-
ringsafgiften for personbiler efter bilens brændstofforbrug,
jf. registreringsafgiftslovens § 4, stk. 2 og 3. Desuden gives
en række fradrag i henholdsvis afgiften eller den afgiftsplig-
tige værdi baseret på, om køretøjet er monteret med bestem-
te typer udstyr eller overholder bestemte sikkerhedskrav
m.v., jf. registreringsafgiftslovens § 3, stk. 2 og 4, § 4, stk. 5
og § 8, stk. 3, 6 og 7.
SKAT kan efter ansøgning give tilladelse til, at registre-
ringsafgiften af udenlandske firmakøretøjer, leasingkøretø-
jer og køretøjer, der registreres med henblik på tidsbegræn-
set anvendelse i Danmark, betales forholdsmæssigt efter
reglerne i registreringsafgiftslovens §§ 3 a-3 c.
Der betales tilsvarende registreringsafgift for brugte køre-
tøjer ved disse køretøjers registrering i Køretøjsregistret.
Tillæg og fradrag nedsættes dog som udgangspunkt for-
holdsmæssigt svarende til værdiforskellen mellem det brug-
te køretøj og et tilsvarende nyt køretøj, jf. registreringsaf-
giftslovens § 4, stk. 7.
Der betales eksportgodtgørelse af et afgiftsberigtiget køre-
tøj, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og ud-
føres fra landet efter reglerne i registreringsafgiftslovens §§
7 b-7 d.
3.2. Lovforslaget
Det foreslås at nedsætte registreringsafgiften ved at forhø-
je skalaknækket. Med nedsættelsen bliver det billigere at kø-
be mere familievenlige og trafiksikre biler. Afgiftsnedsæt-
telsen skønnes desuden at have positive effekter på arbejds-
udbuddet.
2
Det foreslås, at registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1
og 2, ændres, så skalaknækket forhøjes fra 84.600 kr. til
106.600 kr. for personbiler (inkl. autocampere) og fra
26.700 kr. til 33.600 kr. for motorcykler (2017-niveauer).
For at sikre konsistens angives værdierne for skalaknækket
dog fortsat i de enkelte bestemmelser i 2010-niveau.
Afgiften for nye personbiler foreslås således at udgøre 105
pct. af køretøjets afgiftspligtige værdi til og med 106.600 kr.
(2017-niveau) og 150 pct. af resten af køretøjets afgiftsplig-
tige værdi.
For nye motorcykler foreslås afgiften at udgøre 105 pct. af
9.600 kr. til og med 33.600 kr. (2017-niveau) og 150 pct. af
resten af køretøjets afgiftspligtige værdi.
For autocampere foreslås afgiften at udgøre 105 pct. af
køretøjets afgiftspligtige værdi til og med 106.600 kr.
(2017-niveau) og 150 pct. af resten af køretøjets afgiftsplig-
tige værdi. Efter gældende ret gives der desuden i visse til-
fælde fradrag for beboelsesindretning, og afgiften skal efter
fradrag mindst udgøre 0 kr. af kr. 12.100 og mindst 60 pct.
af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. registrerings-
afgiftslovens § 5 a, stk. 2.
Eksempel. Benzindreven personbil med en afgiftspligtig værdi på 150.000 kr. inkl. moms, men eksklusive afgift,
og et brændstofforbrug på 20 km/l, der indregistreres i februar 2017
Beregning Kr.
1. Forhandlers udsalgspris ekskl. moms 120.000
2. Moms 25 pct. * (1.) 30.000
3. Bilens pris inkl. moms 1. + 2. 150.000
Fradrag i beskattet værdi
4. Radio 0
5. Airbag (3.-6. airbag, dvs. 4 stk.) 4 * 1.280 5.120
6. ABS 3.750
7. ESP (anti-spin) 2.500
8. Max NCAP-stjerner 2.000
9. Beskattet værdi 3. – (4. + 5. + 6. + 7. + 8.) 136.030
Værdiafgift v. skalaknæk på 84.600 kr.
10. Registreringsafgift under progressionsknæk på 84.600 kr. 105 pct. * 84.600 88.830
11. Registreringsafgift over progressionsknæk på 84.600 kr. 150 pct. * ((9.) – 84.600) 78.045
12. Registreringsafgift før fradrag i afgiften 10. + 11. 166.875
Fradrag i afgiften
13. Nedslag for energieffektivitet -4.000 * (20-16) -16.000
14. Nedslag for selealarmer (3 stk.) -600
15. Samlet registreringsafgift - dog mindst 20.000 kr. fratrukket ned-
slag for selealarmer
12. + 13. + 14. 150.275
16. Bilens pris inkl. moms og registreringsafgift v. skalaknæk på
84.600 kr.
3. + 15. 300.275
3
Værdiafgift v. skalaknæk på 106.600 kr.
17. Registreringsafgift under progressionsknæk på 106.600 kr. 105 pct. *106.600 111.930
18. Registreringsafgift over progressionsknæk på 106.600 kr. 150 pct. * ((9.) –
106.600)
45.045
19. Samlet registreringsafgift - dog mindst 20.000 kr. fratrukket ned-
slag for selealarmer
17. + 18. + 13. + 14. 140.375
20. Bilens pris inkl. moms og registreringsafgift v. skalaknæk på
106.600 kr.
3. + 19. 290.375
21. Ændring i registreringsafgift 15. – 19. -9.900
De øvrige afgiftssatser, beløbsgrænser, tillæg og fradrag
foreslås bibeholdt uændret.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 15. januar 2017.
Det foreslås dog, at loven gives virkning fra fremsættelsen
af lovforslaget, dvs. fra og med den 22. november 2016.
Baggrunden for, at det foreslås, at reglerne får virkning
tilbage fra fremsættelsen, er, at en forhøjelse af skalaknæk-
ket som foreslået er en ændring af registreringsafgiften af
betydelig størrelsesorden. Hvis loven ikke gives virkning fra
lovforslagets fremsættelse, må det forventes, at der ikke re-
gistreres dyrere biler og motorcykler med en værdi over ska-
laknækket i perioden, fra finanslovsaftalen offentliggøres, til
en reduktion får virkning. Da der er sammenhæng mellem
bilsalget og registrering, må der forventes at ville opstå en
tilsvarende opbremsning af bilsalget.
På baggrund af Skatteministeriets beregninger skønnes
det, at salget af personbiler over skalaknækket vil udgøre ca.
75 pct. af det samlede personbilsalg i november og decem-
ber 2016. Det skønnes endvidere, at der vil blive solgt ca.
38.000 personbiler i november og december 2016 ved uæn-
drede regler, hvoraf 28.500 forventes at være personbiler
over skalaknækket.
Efter offentliggørelse af finanslovsaftalen og indtil lovfor-
slaget er vedtaget i Folketinget og kan træde i kraft, vil der
forventeligt være ca. 55 dage, hvor salget af biler med en
værdi over skalaknækket potentielt bremses, svarende til ca.
25.000 personbiler.
På baggrund af Skatteministeriets beregninger skønnes
det, at gennemsnitsprisen for personbiler med en værdi over
skalaknækket udgør ca. 115.000 kr. ekskl. registreringsafgift
og moms. Dermed vil det udskudte salg på 25.000 personbi-
ler potentielt kunne svare til en omsætning hos bilforhand-
lerne på ca. 2,9 mia. kr. ekskl. moms og registreringsafgift.
Det vurderes, at konsekvenserne for bilbranchen af en sådan
opbremsning af bilsalget vil være så alvorlige, at det er nød-
vendigt at afbøde effekterne heraf ved at give loven virkning
tilbage fra fremsættelsen af lovforslaget.
Vedtagelse af lovforslaget medfører dermed, at ejere af bi-
ler og motorcykler, der indregistreres efter lovforslagets
fremsættelse, får gavn af nedsættelsen af registreringsafgif-
ten. Modsat indebærer en vedtagelse af lovforslaget, at godt-
gørelsen for ejere af biler og motorcykler, som fra fremsæt-
telsen den 22. november til og med den 14. januar 2017 an-
moder om eksportgodtgørelse, må forventes at blive lavere
end den ville havde været, hvis loven ikke havde fået virk-
ning fra fremsættelsen af lovforslaget. En tilsvarende model,
hvor loven havde virkning fra lovforslagets fremsættelse,
fandt anvendelse i forbindelse med nedsættelsen af registre-
ringsafgiften i 2015, jf. lov nr. 1892 af 29. december 2015.
Forslaget omfatter alle køretøjer, hvoraf der beregnes af-
gift efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2,
dvs. nye og brugte køretøjer samt køretøjer, som den 22. no-
vember 2016 eller senere anmeldes til registrering efter reg-
lerne om forholdsmæssig betaling af registreringsafgift.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Ved et strukturelt niveau for bil- og motorcykelsalget,
svarende til at bestanden af personbiler og motorcykler ud-
skiftes på hhv. 15 og 30 år, skønnes det, at en forhøjelse af
skalaknækket for personbiler med 22.000 kr. fra 84.600 kr.
til 106.600 kr. og for motorcykler med 6.900 kr. fra 26.700
kr. til 33.600 kr. vil medføre et umiddelbart mindreprovenu
på ca. 100 mio. kr. i 2016 og 725 mio. kr. i årene efter, jf.
tabel 1.
Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at
udgøre 25 mio. kr. i 2016 og 250 mio. kr. i 2017 faldende til
225 mio. kr. i 2020. Den varige virkning efter tilbageløb og
adfærd skønnes at udgøre 200 mio. kr.
4
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af skalaknæk – strukturelt personbil- og motorcykelsalg
Mio. kr. (2017-niveau)
Varig virk-
ning
2016 2017 2018 2019 2020
Umiddelbart provenu -725 -100 -725 -725 -725 -725
Provenu efter adfærd og tilbage-
løb
-200 -25 -250 -250 -225 -225
Tages der i 2016 og i 2017 udgangspunkt i det budgettere-
de salg af personbiler og motorcykler i forbindelse med for-
slag til finanslov for 2017 og i de efterfølgende år med et
strukturelt niveau for salget, svarende til at bestanden af per-
sonbiler og motorcykler udskiftes på henholdsvis 15 og 30
år, skønnes det, at lovforslaget vil indebære et umiddelbart
mindreprovenu fra registreringsafgift på ca. 125 mio. kr. i
2016 og 1.050 mio. kr. i 2017 faldende til ca. 725 mio. kr.
fra 2018. I varig virkning udgør det umiddelbare mindrepro-
venu 725 mio. kr., jf. tabel 2. Idet det budgetterede salg i
2016 og 2017 forventes at overstige det strukturelle person-
bil- og motorcykelsalg, er det umiddelbare mindreprovenu
større i 2016 og 2017 end under antagelse af strukturelt salg.
Mindreprovenuet vedrører helt overvejende personbiler.
Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes at
udgøre ca. 50 mio. kr. i 2016 og 350 mio. kr. i 2017 falden-
de til ca. 225 mio. kr. i 2020. I varig virkning skønnes min-
dreprovenuet efter tilbageløb og adfærd at udgøre ca. 200
mio. kr., jf. tabel 2.
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af skalaknæk – budgetteret personbil- og motorcykelsalg i
2016 og 2017
Mio. kr. (2017-niveau)
Varig virk-
ning
2016 2017 2018 2019 2020
Finansårsvirk-
ning 2017
Umiddelbart provenu -725 -125 -1.050 -725 -725 -725 -875
Provenu efter adfærd og tilbage-
løb
-200 -50 -350 -225 -225 -225 -250
Adfærdseffekterne består særligt i, at den lavere registre-
ringsafgift pr. personbil og motorcykel forventes at føre til,
at der sælges flere og dyrere personbiler og motorcykler.
Dette skønnes på kort sigt at reducere mindreprovenuet pri-
mært i form af øgede indtægter fra registreringsafgift og fra
moms på salg af biler. Efterhånden som det højere salg slår
igennem på bilparken, reduceres mindreprovenuet yderlige-
re grundet afledte effekter fra ejer- og udligningsafgift, an-
svarsforsikringsafgift og brændstofafgifter inkl. moms. Den
lavere varige virkning opgjort efter tilbageløb og adfærd
sammenholdt med provenuvirkningerne i 2017-2020 afspej-
ler således, at de afledte effekter indtræffer gradvist med ud-
skiftningen af bilparken.
Der er endvidere et mindre tilbageløb af moms og andre
afgifter, idet udgifterne til bil reduceres. Hermed øges for-
bruget af andre varer, hvilket vil øge statens indtægter fra
moms og andre afgifter.
Endelig består adfærdseffekterne i en positiv arbejdsud-
budseffekt, idet den lavere afgift forventes at øge arbejdsud-
buddet.
Reduktionen af registreringsafgiften ved forhøjelse af ska-
laknækket medfører ikke direkte en ændring af skatteudgif-
ter. Reduktionen mindsker imidlertid alt andet lige værdien
af de skatteudgifter, der er i registreringsafgiften for person-
biler og motorcykler, og som afhænger af skalaknækket. Det
gælder f.eks. de fradrag for sikkerhedsudstyr, der gives i den
afgiftspligtige værdi.
Det skønnes, at SKATs omkostninger udgør 250.000 kr.
til brug for tilretning af Køretøjsregisteret, herunder udvik-
ling af programmer til brug for tilbagebetaling og efterop-
krævning. Til den faktiske håndtering af tilbagebetaling- og
efterbetalingssager skal skønsmæssigt anvendes 2-3 års-
værk, der alle skal bruges i januar-marts 2017. De skønnede
omkostninger, herunder årsværk, vil kunne afholdes inden
for SKATs eksisterende ramme.
De foreslåede ændringer har ingen økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for regioner og kommuner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Reduktionen af registreringsafgiften for personbiler og
motorcykler ved forhøjelse af skalaknækket forventes først
og fremmest at berøre private. Under forudsætning af, at 10
pct. af personbilerne benyttes af erhvervslivet, skønnes re-
duktionen for nye personbiler at medføre en varig umiddel-
bar lempelse for erhvervslivet på ca. 70 mio. kr.
Brugtbilpriserne afhænger af priserne på nye biler og for-
ventes derfor at falde som følge af afgiftsnedsættelsen. For
5
de erhverv, som ejer en personbil eller motorcykel af en vis
værdi, vil reduktionen derfor som udgangspunkt medføre et
kapitaltab. Kapitaltabet må forventes at være størst for ejer-
ne af biler i mellemklassen og opefter, da afgiftslempelsen
vil være størst for disse. Jo nyere en bil er, jo større vil kapi-
taltabet endvidere alt andet lige være. Værdien af kapitalta-
bet for personbiler skønnes med betydelig usikkerhed at ud-
gøre i størrelsesordenen 0,5 mia. kr. for erhvervslivet.
Kapitaltabet vil alene blive realiseret ved videresalg. For
leasingselskaber, som betaler forholdsmæssig registrerings-
afgift, forventes kapitaltabet endvidere som udgangspunkt
ikke at blive realiseret ved videresalg. Dette skyldes, at eje-
ren kan vælge at afregne afgift for den periode, som køretø-
jet har kørt under ordningen med forholdsmæssig betaling af
registreringsafgift. Ved efterfølgende videresalg skal der
herefter ske afgiftsberigtigelse på ny. Hvis videresalget sker
den 22. november 2016 eller senere, vil den resterende regi-
streringsafgift blive beregnet på baggrund af det forhøjede
skalaknæk. For en nærmere beskrivelse af handlemuligheder
vedrørende køretøjer, for hvilke der betales forholdsmæssig
registreringsafgift, henvises til bemærkningerne til § 2, stk.
5.
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring
hos Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER).
6. Administrative konsekvenser for borgerne
For de, som via tredjemand får indregistreret en personbil
eller motorcykel i perioden fra lovforslagets fremsættelse til
lovens ikrafttræden, og som skal have tilbagebetalt registre-
ringsafgift efterfølgende, kan der være en begrænset admini-
strativ belastning. Tilsvarende gør sig gældende for dem,
som eksporterer en personbil eller motorcykel i denne perio-
de, og som er berørt af afgiftsændringen.
7. Miljømæssige konsekvenser
Nedsættelsen af registreringsafgiften må forventes at bi-
drage til flere biler og motorcykler. Det må forventes at øge
CO2-udledningen fra vejtransporten samt udledningen af
skadelige stoffer, der bidrager til den lokale luftforurening.
CO2-udledningen fra vejtransporten skønnes med betyde-
lig usikkerhed at blive øget med i størrelsesordenen 2.100 t
CO2 årligt, som følge af flere nye personbiler. Efterhånden
som ændringen slår igennem på hele bilparken, skønnes
CO2-effekten at udgøre i størrelsesordenen 28.500 t årligt.
8. Forholdet til EU-retten
Loven vil som udkast blive notificeret i overensstemmelse
med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU
om en informationsprocedure med hensyn til tekniske for-
skrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester
(kodifikation). Der er tale om en skattemæssig foranstalt-
ning, som ikke er omfattet af en stand still-periode, og æn-
dringen kan dermed umiddelbart sættes i kraft.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Tidspunktet for finanslovsforhandlingerne og det forhold,
at visse af lovforslagets elementer skal have virkning fra og
med fremsættelsestidspunktet, indebærer en tidsmæssigt
presset proces. Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen
sendt i høring med frist den 29. november 2016 hos følgen-
de myndigheder og organisationer;
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
AutoBranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Indu-
striforening i Danmark, AutoCamperRådet, borger- og rets-
sikkerhedschefen i SKAT, Business Danmark, Camping-
branchen, Campingrådet, Centralforeningen af Taxiforenin-
ger i Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danish Opera-
tors, Danmarks Motor Union, Dansk Aktionærforening,
Dansk AutoGenbrug, Dansk Automat Brancheforening,
Dansk Automobil Sports Union, Dansk Automobilforhand-
ler Forening, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler
Union, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Lokalsyn,
Dansk Taxi Råd, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske
Advokater, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd,
Danske Synsvirksomheder, DANVA, De Danske Bilimpor-
tører, Den Danske Bilbranche, DI, ERFAgruppen-Bilsyn,
FDL, FDM, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrå-
det, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen
Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, Greenpeace Dan-
mark, HORESTA, International Transport Danmark, KL,
Kraka, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede,
Landsskatteretten, Mineralolie Brancheforeningen, Motor-
cykel Forhandler Foreningen, Motorcykel Importør forenin-
gen, Motorhistorisk Samråd, Nationalt Center for Miljø og
Energi, Partnerskabet for brint og brændselsceller, Rejsear-
rangører i Danmark, Sammenslutningen af Karosseribygge-
re og Autooprettere i Danmark, Skatteankestyrelsen, SRF
Skattefaglig Forening og VisitDenmark.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Loven skønnes med betydelig usikker-
hed at indebære et umiddelbart min-
dreprovenu fra registreringsafgift på
ca. 125 mio. kr. i 2016 og 1.050 mio.
kr. i 2017 faldende til ca. 725 mio. kr.
i 2020. I varig virkning udgør det
6
umiddelbare mindreprovenu 725 mio.
kr.
Mindreprovenuet efter tilbageløb og
adfærd skønnes at udgøre ca. 50 mio.
kr. i 2016 og 350 mio. kr. i 2017 fal-
dende til ca. 225 mio. kr. i 2020. I va-
rig virkning skønnes mindreprovenuet
efter tilbageløb og adfærd at udgøre
ca. 200 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Det skønnes, at SKATs omkostninger
udgør 250.000 kr. til brug for tilret-
ning af Køretøjsregisteret, herunder
udvikling af programmer til brug for
tilbagebetaling og efteropkrævning.
Til den faktiske håndtering af tilbage-
betaling- og efterbetalingssager skal
skønsmæssigt anvendes 2-3 årsværk,
der alle skal bruges i januar-marts
2017. De skønnede omkostninger vil
kunne afholdes inden for SKATs eksi-
sterende ramme.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Loven skønnes at medføre en varig
umiddelbar lempelse for erhvervslivet på
ca. 70 mio. kr.
Erhvervslivet forventes at få et kapital-
tab på eksisterende personbiler og mo-
torcykler. Kapitaltabet for personbiler
skønnes med betydelig usikkerhed at
udgøre i størrelsesordenen 0,5 mia. kr.
Kapitaltab realiseres alene ved videre-
salg. For leasingselskaber, som betaler
forholdsmæssig registreringsafgift, vil
det dog som udgangspunkt ikke blive
realiseret.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget er samtidig med fremsættel-
sen sendt i høring hos Erhvervsstyrelsens
Team Effektiv Regulering (TER).
Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Der kan være en begrænset admini-
strativ belastning for borgere, der ind-
registrerer eller eksporterer en bil eller
motorcykel i perioden fra lovforslagets
fremsættelse til lovens ikrafttræden.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Den samlede afgiftslempelse må for-
ventes at bidrage til flere biler og mo-
torcykler. Det må forventes at øge
CO2-udledningen fra vejtransporten
samt udledningen af skadelige stoffer,
der bidrager til den lokale luftforure-
ning.
Forholdet til EU-retten Loven vil som udkast blive notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn
til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodi-
fikation). Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, som ikke er omfattet af en
stand still-periode, og ændringen kan dermed umiddelbart sættes i kraft.
7
Overimplementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Ved registrering af blandt andet personbiler, motorcykler
og autocampere i Køretøjsregisteret betales registreringsaf-
gift, jf. registreringsafgiftslovens §§ 4-5 a.
For nye motorcykler udgør afgiften 105 pct. af 9.600 kr.
til og med 26.700 kr. (2017-niveau) og 150 pct. af resten af
køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. § 4, stk. 1, nr. 1.
For nye personbiler udgør afgiften 105 pct. af køretøjets
afgiftspligtige værdi til og med 84.600 kr. (2017-niveau) og
150 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. § 4,
stk. 1, nr. 2.
For autocampere udgør afgiften 105 pct. af køretøjets af-
giftspligtige værdi til og med 84.600 kr. (2017-niveau) og
150 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi. Efter
gældende ret gives der desuden i visse tilfælde fradrag for
beboelsesindretning, og afgiften skal efter fradrag mindst
udgøre 0 kr. af de første 12.100 kr. og mindst 60 pct. af re-
sten af køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. registreringsaf-
giftslovens § 5 a, stk. 2.
Afgiften for brugte køretøjer beregnes på samme måde
som for nye køretøjer. Tillæg og fradrag nedsættes dog som
udgangspunkt forholdsmæssigt svarende til værdiforskellen
mellem det brugte køretøj og et tilsvarende nyt køretøj, jf. §
4, stk. 7. Et brugt køretøjs alder regnes fra første registre-
ring, jf. § 4, stk. 8.
Den afgiftspligtige værdi for et nyt køretøj, jf. § 8, stk. 1,
1. pkt., beregnes ud fra køretøjets almindelige pris, inklusive
moms, men uden registreringsafgift, ved salg til en bruger
her i landet på registreringstidspunktet eller, hvis SKAT in-
den køretøjets registrering udsteder bevis for afgiftsberigti-
gelsen, på tidspunktet for bevisets udstedelse.
Det foreslås, at registreringsafgiften nedsættes ved at ska-
laknækket forhøjes fra 84.600 kr. til 106.600 kr. for person-
biler og fra 26.700 til 33.600 kr. for motorcykler (2017-ni-
veauer). For at sikre konsistens i registreringsafgiftsloven
angives alle berørte kroneværdier dog fortsat i 2010-niveau i
de enkelte bestemmelser.
Såfremt de foreslåede ændringer vedtages, vil afgiften så-
ledes for nye personbiler udgøre 105 pct. af køretøjets af-
giftspligtige værdi til og med 106.600 kr. (2017-niveau) og
150 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi.
Tilsvarende vil afgiften for motorcykler udgøre 105 pct. af
9.600 kr. til og med 33.600 kr. (2017-niveau) og 150 pct. af
resten af køretøjets afgiftspligtige værdi.
For autocampere vil afgiften udgøre 105 pct. af køretøjets
afgiftspligtige værdi til og med 106.600 kr. (2017-niveau)
og 150 pct. af resten af køretøjets afgiftspligtige værdi. Efter
gældende ret gives der desuden i visse tilfælde fradrag for
beboelsesindretning, og afgiften skal efter fradrag mindst
udgøre 0 kr. af de første 12.100 kr. og mindst 60 pct. af re-
sten af køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. registreringsaf-
giftslovens § 5 a, stk. 2.
De øvrige afgiftssatser, beløbsgrænser, tillæg og fradrag i
registreringsafgiftsloven foreslås ikke ændret.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 15. januar
2017.
Det foreslås i stk. 2, at loven har virkning fra lovforslagets
fremsættelse, dvs. fra og med den 22. november 2016. Bag-
grunden herfor er, at en reduktion af registreringsafgiften
ved forhøjelse af skalaknækket til 106.600 kr. for personbi-
ler og til 33.600 kr. for motorcykler er en ændring af regi-
streringsafgiften af betydelig størrelsesorden. Hvis loven ik-
ke har virkning fra lovforslagets fremsættelse, må det for-
ventes, at der ikke registreres dyrere biler og motorcykler
med en værdi over skalaknækket i perioden, fra finanslovs-
aftalen offentliggøres, til en reduktion får virkning. Da der
er sammenhæng mellem bilsalget og registrering, må der i
så fald forventes at opstå en tilsvarende opbremsning af bil-
salget. Der henvises til bemærkningerne i afsnit 3.2.
Det foreslås, at køretøjer, som er anmeldt til registrering i
henhold til reglerne i registreringsafgiftsloven den 22. no-
vember 2016 eller senere, skal være omfattet af forslagets §
1. Det betyder, at køretøjer, som efter gældende regler af-
giftsberigtiges på baggrund af det hidtidige skalaknæk, fra
lovforslagets fremsættelse skal afgiftsberigtiges på baggrund
af det forhøjede skalaknæk. At loven har virkning fra frem-
sættelsen er således i denne sammenhæng til gunst for de af-
giftspligtige.
Da loven først træder i kraft den 15. januar 2017, vil der
for køretøjer, der er omfattet af registreringsafgiftslovens §
4, stk. 1, nr. 1 og 2, som anmeldes til registrering i perioden
fra og med den 22. november 2016 til og med den 14. januar
2017, ske afgiftsberigtigelse efter de gældende regler, dvs.
efter de regler og afgiftssatser, som fremgår af lovbekendt-
gørelse nr. 29 af 10. januar 2014, som ændret ved lov nr.
1892 af 29. december 2015. SKATs sagsbehandling i for-
hold til de omhandlede køretøjer fortsætter dermed uændret
til og med den 14. januar 2017.
Efter lovens ikrafttræden vil registreringsafgiften herefter
blive genberegnet med udgangspunkt i de foreslåede æn-
dringer af skalaknækket, jf. lovforslagets § 1. For køretøjer,
som efter de gældende regler har betalt afgift efter den høje-
ste sats på 150 pct. for den del af køretøjets afgiftspligtige
8
værdi, der overstiger det hidtidige skalaknæk, genberegnes
afgiften således efter det forhøjede skalaknæk, og der bereg-
nes afgift på 105 pct. op til det nye skalaknæk og 150 pct. af
resten af den afgiftspligtige værdi. En difference i den af-
giftspligtiges favør vil blive udbetalt i overensstemmelse
med stk. 6.
Genberegningen foretages med udgangspunkt i køretøjets
reelle handelspris, dvs. den pris, som er grundlag for bilens
faktiske afgiftsberigtigelse i perioden fra lovforslagets frem-
sættelse og til lovens ikrafttræden. Der tages således ikke i
forbindelse med genberegningen hensyn til, at køretøjets
handelspris måske ville have været en anden, hvis handlen
først var foretaget efter lovens ikrafttræden.
Ovenstående er også gældende for udenlandske firmakø-
retøjer, leasingkøretøjer og køretøjer, der registreres med
henblik på tidsbegrænset anvendelse i Danmark, som er af-
giftsberigtiget efter reglerne i registreringslovens § 4, stk. 1,
nr. 1 og 2, hvoraf der betales forholdsmæssig registrerings-
afgift efter §§ 3 a-3 c. For leasingkøretøjer vil det være et
anliggende mellem parterne, hvorvidt regulering af registre-
ringsafgiften efterfølgende skal afspejles i en ændret lea-
singydelse.
Det følger af stk. 3, at køretøjer, som anmeldes til registre-
ring fra og med fremsættelsen af lovforslaget den 22. no-
vember 2016 til og med den 14. januar 2017 afgiftsberigti-
ges efter de hidtil gældende regler. Dette følger allerede af
gældende ret, men anføres alligevel af væsentlige informati-
onshensyn. Det følger desuden af bestemmelsen, at det be-
løb, som udgøres af forskelsbeløbet mellem afgiftsberegnin-
gen efter de gældende regler og afgiftsberegningen efter lov-
forslagets § 1, vil blive tilbagebetalt af SKAT til den, der
har betalt afgiften af det pågældende køretøj, dvs. enten til
den registrerede virksomhed, jf. registreringsafgiftslovens
§§ 14 og 15, en ikke-registreret virksomhed, jf. registre-
ringsafgiftslovens §§ 19 og 20, eller en privat person, som
på egen hånd har foretaget registrering af et køretøj. Det på-
hviler SKAT af egen drift at foretage tilbagebetalingen.
Såfremt den virksomhed, som modtager tilbagebetalingen
fra SKAT, har indbetalt registreringsafgiften på vegne af kø-
beren af det pågældende køretøj, og virksomhedens udgift
således i relation til registreringsafgiften er blevet overvæl-
tet på køberen, bør virksomheden viderebetale beløbet til
køberen. Viderebetaling af overvæltede afgiftsbeløb er et
privatretligt anliggende. I købskontrakter, som indgås i den
omhandlede periode, bør parterne tage højde for dette for-
hold.
Det foreslås på denne baggrund, at det i stk. 3 fastslås, at
en køber af et køretøj omfattet af lovforslagets § 1, som an-
meldes til registrering i perioden fra lovforslagets fremsæt-
telse til lovens ikrafttræden, alene kan rette et efterfølgende
krav om tilbagebetaling af en del af registreringsafgiften
mod den, der skal svare afgift efter registreringsafgiftslo-
vens almindelige regler, som har indbetalt registreringsafgif-
ten til SKAT, og til hvem SKAT dermed er forpligtet til at
tilbagebetale en del af registreringsafgiften – typisk en for-
handler. Med en direkte hjemmel i loven sikres det, at det
ikke overlades til parterne at aftale, hvem der har krav på til-
bagebetaling fra SKAT. Det foreslåede har til hensigt at sik-
re, at det undgås, at SKATs tilbagebetaling af registrerings-
afgift kommer til at afhænge af indholdet og fortolkningen
af den indgåede aftale i de enkelte sager.
Det følger af stk. 4, at eksportgodtgørelse af køretøjer,
som er afgiftsberigtiget efter reglerne i registreringsafgifts-
lovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og som afmeldes med henblik
på eksportgodtgørelse efter §§ 7 b-7 d, i perioden fra lovfor-
slagets fremsættelse til lovens ikrafttræden, udbetales på
baggrund af de hidtil gældende regler, dvs. efter de regler og
afgiftssatser, som fremgår af lovbekendtgørelse nr. 29 af 10.
januar 2014, som ændret ved lov nr. 1892 af 29. december
2015. Dette følger allerede af gældende ret, men anføres al-
ligevel af væsentlige informationshensyn. SKATs sagsbe-
handling i forhold til de omhandlede køretøjer fortsætter
dermed uændret til og med den 14. januar 2017.
Efter lovens ikrafttræden opkræver SKAT det forskelsbe-
løb, der opstår for køretøjer, hvor der er beregnet godtgørel-
se på grundlag af det hidtidige skalaknæk, og hvor der efter
lovforslagets § 1 i stedet skal beregnes godtgørelse på
grundlag af det forhøjede skalaknæk, hos den, der skal svare
afgift efter registreringsafgiftslovens almindelige regler. Be-
løbet opkræves efter loven er trådt i kraft i overensstemmel-
se med stk. 6.
At loven gives virkning fra fremsættelsen, jf. stk. 2, vil
være til ugunst for dem, som afmelder et køretøj med hen-
blik på eksportgodtgørelse i perioden fra lovforslagets frem-
sættelse og til lovens ikrafttræden. Hvor der efter de gælden-
de regler beregnes godtgørelse på grundlag af det hidtidige
skalaknæk, skal godtgørelsen efter forslaget beregnes på
grundlag af det forhøjede skalaknæk, og den vil dermed bli-
ve mindre for køretøjer af en vis værdi.
Det følger af stk. 5, at afgiftsdifferencer, jf. § 3 a, stk. 7 og
§ 3 b, stk. 7, af køretøjer, som er afgiftsberigtiget efter regle-
rne i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, i perio-
den fra lovforslagets fremsættelse til lovens ikrafttræden op-
kræves eller tilbagebetales på baggrund af de hidtil gælden-
de regler, dvs. efter de regler og afgiftssatser, som fremgår
af lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014, som ændret
ved lov nr. 1892 af 29. december 2015. Dette følger allerede
af gældende ret, men anføres alligevel af væsentlige infor-
mationshensyn. SKATs sagsbehandling i forhold til de om-
handlede køretøjer fortsætter dermed uændret til og med den
14. januar 2017.
Efter lovens ikrafttræden opkræver eller tilbagebetaler
SKAT det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer omfattet af
1. pkt., hvor der er beregnet afgiftsdifference på grundlag af
det hidtidige skalaknæk, og hvor der efter lovforslagets § 1
alene skal beregnes afgiftsdifference på grundlag af det for-
højede skalaknæk, hos eller til den, der skal svare afgift efter
registreringsafgiftslovens almindelige regler. Beløbet op-
kræves eller tilbagebetales efter loven er trådt i kraft, jf. stk.
6.
Udenlandske firmakøretøjer, jf. registreringsafgiftslovens
§ 3 a, jf. § 1, stk. 4, leasingkøretøjer, jf. § 3 b, og køretøjer,
der tilhører en udlænding, og som benyttes her i landet i for-
9
bindelse med et tidsbegrænset ophold, jf. § 3 c, kan anmel-
des til registrering under en ordning med betaling af for-
holdsmæssig registreringsafgift. Når en kontrakt ophører, el-
ler køretøjet på anden måde udgår af ordningen, har køre-
tøjsejeren tre valgmuligheder.
Ejeren kan vælge at betale restafgiften, jf. § 3 a, stk. 8, § 3
b, stk. 10, og § 3 c, stk. 4. Der vil i denne situation skulle
betales afgift på baggrund af den oprindeligt beregnede af-
gift. Det betyder, at køretøjer, som senest den 21. november
2016 er anmeldt til registrering under en ordning med for-
holdsmæssig betaling af registreringsafgift, ved udgang af
ordningen skal betale den oprindeligt beregnede restafgift,
dvs. på baggrund af det hidtidige skalaknæk, også selv om
udgangen af ordningen først sker den 22. november 2016 el-
ler senere.
Ejeren kan endvidere vælge alene at afregne afgift for den
periode, dvs. det antal måneder, som køretøjet har kørt un-
der ordningen. Ved efterfølgende videresalg skal der heref-
ter ske afgiftsberigtigelse på ny, jf. § 3 a, stk. 8, § 3 b, stk.
10, og § 3 c, stk. 4. Det vil eksempelvis sige, at der ved vi-
deresalg af en forhenværende leasingpersonbil skal ske af-
giftsberigtigelse efter samme regler, som er gældende for en
almindelig, brugt, importeret personbil. Den efterfølgende
afgiftsberigtigelse skal ske på baggrund af det forhøjede
skalaknæk, hvis det brugte køretøj anmeldes til registrering
den 22. november 2016 eller senere. Køretøjets almindelige
pris, jf. lovens § 10, stk. 1, på tidspunktet for afgiftsberigti-
gelsen lægges til grund, men kan ikke overstige køretøjets
pris som nyt, jf. § 10, stk. 2.
Endelig kan ejeren vælge at få værdisat køretøjet på ny
(værditabsberegning), jf. § 3 a, stk. 7, og § 3 b, stk. 7. Denne
mulighed eksisterer ikke, for så vidt angår køretøjer omfattet
af § 3 c. Ved en værditabsberegning vurderes køretøjets ak-
tuelle afgiftspligtige værdi, jf. registreringsafgiftslovens §
10. Ud fra denne værdi beregnes registreringsafgiften på ny.
Beregningen af afgiftsdifferencer i henhold til § 3 a, stk.
7, og § 3 b, stk. 7, sker på baggrund af lovforslagets § 1,
dvs. på baggrund af det forhøjede skalaknæk, når anmodnin-
gen herom er fremsat den 22. november 2016 eller senere.
Indtil loven træder i kraft den 15. januar 2017, jf. lovforsla-
gets § 2, stk. 1, administrerer SKAT efter gældende regler,
det vil sige, at der i ovennævnte periode for de omfattede
køretøjer beregnes afgiftsdifferencer på baggrund af det hid-
tidige skalaknæk. SKAT vil herefter genberegne afgiftsdif-
ferencerne på baggrund af det foreslåede forhøjede skala-
knæk og opkræve forskelsbeløbet.
For en leasingpersonbil, hvoraf der er betalt en forholds-
mæssig del af registreringsafgiften efter registreringsafgifts-
lovens § 3 b, stk. 2, ved indgåelse af en leasingkontrakt se-
nest den 21. november 2016, dvs. på baggrund af det hidti-
dige skalaknæk, kan der således ved kontraktens ophør den
22. november 2016 eller senere ske en genberegning af den
forholdsmæssige registreringsafgift i leasingperioden, jf. § 3
b, stk. 7. Beregningen foretages på baggrund af det forhøje-
de skalaknæk og modregnes herefter i den oprindeligt bereg-
nede afgift, som er betalt ved kontraktindgåelse.
Forbruget af afgift i den periode, hvor køretøjet har kørt
under en ordning med betaling af forholdsmæssig registre-
ringsafgift, vil være højere med et skalaknæk på 106.600
kr., end med et skalaknæk på 84.600. Det betyder, at det be-
løb, som kan tilbagebetales til ejeren af køretøjet, eller som
modregnes i SKATs krav mod ejeren af køretøjet, vil blive
mindre som følge af nedsættelsen af registreringsafgiften.
Dette kan illustreres med nedenstående eksempel:
Eksempel på beregning af afgiftsdifference:
En personbil nyregistreres i 2014 og leases i 36 måneder.
Den fulde registreringsafgift opgøres til 167.159 kr.
Bilen pris inkl. registreringsafgift udgør 317.159 kr.
Ved leasing i 36 måneder skal der, jf. registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 2, betales en forholdsmæssig registreringsafgift på
39 pct. af den fulde registreringsafgift, svarende til 65.192 kr. (167.159 kr. x 0,39)
Den ikke-betalte afgift udgør 101.967 kr. (167.159 kr. – 65.192 kr.)
I 2017, når leasingperioden udløber, opgøres bilens aktuelle handelspris, inkl. moms og registreringsafgift, til 206.500 kr.
Bilen er således nedskrevet i værdi til omkring 65,1 pct. af den oprindelige nypris (206.500 kr. / 317.159 kr.)
Den del af registreringsafgiften, der endnu ikke er betalt, findes ved at ”regne baglæns” ud fra bilens handelspris inkl. moms
og registreringsafgift.
Ved en afgiftssats på 150 pct. og et skalaknæk på 84.600 udgør den del af registreringsafgiften, der endnu ikke er betalt,
104.439 kr.
10
Forskellen mellem den oprindeligt opgjorte fulde registreringsafgift og den del af registreringsafgiften, der endnu ikke er
betalt, kan således beregnes til 62.720 kr. (167.159 kr. – 104.439 kr.).
Leasingselskabet skal hermed have tilbagebetalt 2.492 kr. (65.192 kr. – 62.720 kr.).
Ved en afgiftssats på 150 pct. og et skalaknæk på 106.600 udgør den del af registreringsafgiften, der endnu ikke er betalt,
101.777 kr.
Forskellen mellem den oprindeligt opgjorte fulde registreringsafgift og den del af registreringsafgiften, der endnu ikke er
betalt, kan således beregnes til 65.382 kr. (167.159 kr. – 101.777 kr.)
Leasingselskabet skal hermed efterbetale 190 kr. (65.382 kr. – 65.192 kr.).
Det foreslås i stk. 6, at efter- og tilbagebetalingskrav som
følge af reglerne i stk. 3-5 forfalder den 31. marts 2017. Be-
løbet forrentes fra forfaldsdagen efter reglerne i rentelovens
§ 5, stk. 1, dvs. til en årlig rente, der svarer til den fastsatte
referencesats med et tillæg på 8 procentpoint.
Til § 3
Registreringsafgiftsloven gælder ikke for Færøerne og
Grønland. Det foreslås derfor, at denne ændringslov heller
ikke gælder for Færøerne og Grønland.
11
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer
m.v. (registreringsafgiftsloven), jf. lovbekendtgø-
relse nr. 29 af 10. januar 2014, som ændret ved § 1
i lov nr. 1503 af 23. december 2014, § 24 i lov nr.
1532 af 27. december 2014, § 1 i lov nr. 1889 af
29. december 2015, lov nr. 1892 af 29. december
2015 og § 1 i lov nr. 650 af 8. juni 2016, foretages
følgende ændringer:
§ 4. Afgiften beregnes for nye køretøjer og for
genopbyggede køretøjer, der skal afgiftsberigtiges
efter § 7, af køretøjets afgiftspligtige værdi med
følgende satser:
1) Motorcykler: 105 pct. af 8.900-24.900 kr.
(2010-niveau) og 150 pct. af resten.
2) Andre køretøjer, jf. dog §§ 5-6 a: 105 pct. af
79.000 kr. (2010-niveau) og 150 pct. af resten.
Stk. 2-11. - - -
1. I § 4, stk. 1, nr. 1, ændres »24.900 kr.« til:
»31.400 kr.«
2. I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres »79.000 kr.« til:
»99.600 kr.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. januar 2017.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med den 22.
november 2016.
Stk. 3. Køretøjer, som anmeldes til registrering i
perioden fra og med den 22. november 2016 til og
med den 14. januar 2017, afgiftsberigtiges efter de
hidtil gældende regler. Den, der skal svare afgift
efter registreringsafgiftslovens almindelige regler,
har krav på tilbagebetaling af det forskelsbeløb,
der opstår for køretøjer, som er afgiftsberigtiget
efter de hidtil gældende regler, men som efter lo-
vens ikrafttræden skal afgiftsberigtiges efter sat-
serne i § 1. Told- og skatteforvaltningen tilbagebe-
taler efter lovens ikrafttræden forskelsbeløbet til
den, der skal svare afgift efter registreringsafgifts-
lovens almindelige regler. Krav om tilbagebeta-
ling af registreringsafgift kan af en køber af et kø-
retøj, som ikke selv har forestået registreringen af
køretøjet, alene rettes imod den, der skal svare af-
12
gift efter registreringsafgiftslovens almindelige
regler.
Stk. 4. For køretøjer, som er afgiftsberigtiget ef-
ter registreringsafgiftslovens § 4, og for hvilke der
i perioden fra og med den 22. november 2016 til
og med den 14. januar 2017 er fremsat anmodning
om eksportgodtgørelse efter registreringsafgiftslo-
vens §§ 7 b-7 d, sker eksportgodtgørelsen efter de
hidtil gældende regler. Told- og skatteforvaltnin-
gen opkræver efter lovens ikrafttræden hos den
godtgørelsesberettigede det forskelsbeløb, der op-
står for køretøjer, for hvilke der er beregnet godt-
gørelse efter de hidtil gældende regler, men hvor
der efter lovens ikrafttræden skal beregnes godt-
gørelse efter satserne i § 1.
Stk. 5. For køretøjer, som er afgiftsberigtiget ef-
ter registreringsafgiftslovens § 4, og for hvilke der
i perioden fra og med den 22. november 2016 til
og med den 14. januar 2017 er fremsat anmodning
om beregning af afgiftsdifferencer efter registre-
ringsafgiftslovens § 3 a, stk. 7, og § 3 b, stk. 7,
sker beregningen efter de hidtil gældende regler.
Told- og skatteforvaltningen opkræver efter lo-
vens ikrafttræden hos den, der skal svare afgift ef-
ter registreringsafgiftslovens almindelige regler
det forskelsbeløb, der opstår for køretøjer, for
hvilke der er beregnet afgiftsdifference efter de
hidtil gældende regler, men hvor der efter lovens
ikrafttræden skal beregnes afgiftsdifference efter
satserne i § 1.
Stk. 6. Efter- og tilbagebetalingskrav som følge
af stk. 3-5 forfalder den 31. marts 2017 og forren-
tes fra forfaldsdagen efter reglerne i rentelovens §
5, stk. 1.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
13