L 13 - svar på spm. 54 om det vil være i overensstemmelse med lovforslaget om ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven, hvis kommuner forlanger foreningers underskrift på demokratiske chartre og lignende tekster som forudsætning for at tildele økonomiske støtte, fra kulturministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svarudkast L 13 - spm.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L13/spm/54/svar/1360753/1690864.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 16/03108-91 Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 22. november 2016 Folketingets Kulturudvalg har den 17. november 2016, efter ønske fra Marianne Jelved (RV), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 54 (Lov nr. 13), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: Vil det være i overensstemmelse med lovforslaget om ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven, hvis kommuner forlanger foreningers underskrift på demokratiske chartre og lignende tekster som forudsætning for at tildele økonomiske støtte? Der hen- vises til artiklen på altinget.dk den 17. november 2016 om, at Aarhus Kommune indfø- rer et ”demokratisk charter”, som islamiske foreninger skal skrive under på, hvis de vil være med i samarbejde om antiradikalisering, og at Aarhus Kommune overvejer at bru- ge deres charter som betingelse for tilskud til folkeoplysning. Svar: Folkeoplysningsloven stiller en række krav til foreninger, som ønsker at søge om støtte efter loven. Med lovforslaget udvides blandt andet formålsbestemmelsen, sådan at for- eninger hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, ikke kan få tilskud eller anvises loka- ler efter folkeoplysningsloven. Vurderer en kommune, at en given forening, der søger om støtte, opfylder lovens krav, kan kommunen ikke stille supplerende krav udover folkeoplysningslovens bestemmel- ser, som betingelse for at modtage støtte i henhold til folkeoplysningsloven. Bertel Haarder Kulturudvalget 2016-17 L 13 endeligt svar på spørgsmål 54 Offentligt