Betænkning afgivet d. 15/11-16

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet - L 11.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L11/bilag/7/1690338.pdf

    Betænkning afgivet af Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget den 15. november 2016
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af udlændingeloven
    (Ændring af Flygtningenævnets sammensætning m.v.)
    [af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2016 og var til
    1. behandling den 11. oktober 2016. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Udlændinge-, Integra-
    tions- og Boligudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og udlændinge-, integrations- og boligmini-
    steren sendte den 19. august 2016 dette udkast til udvalget,
    jf. UUI alm. del – bilag 227 (folketingsåret 2015-16). Den 6.
    oktober 2016 sendte udlændinge-, integrations- og boligmi-
    nisteren de indkomne høringssvar og et notat herom til ud-
    valget.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-
    slaget til vedtagelse uændret.
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget så gerne
    Flygtningenævnet nedlagt, og partiet har også inden somme-
    ren 2016 foreslået, at Dansk Flygtningehjælp ikke længere
    får mulighed for at udnævne en repræsentant til Flygtnin-
    genævnet, jf. beslutningsforslag nr. 111 (folketingsåret
    2015-16). Man kan have forskellige holdninger til Dansk
    Flygtningehjælp, men Dansk Flygtningehjælp er en privat
    interesseorganisation, en politisk organisation, som har lagt
    sine lodder i vægtskålen, også i forhold til, hvordan dansk
    flygtningepolitik skal føres. Det gælder for enhver privat in-
    teresseorganisation, at den har sine egne interesser og frem-
    mer sine egne mål. Dermed kan der også sås tvivl om orga-
    nisationens uvildighed og den udpegelse, som de foretager,
    og derfor skal Dansk Flygtningehjælp heller ikke have plads
    i Flygtningenævnet efter DF’s opfattelse.
    DF kvitterer for lovforslaget, da partiet selv tidligere har
    foreslået noget lignende.
    Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller
    lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
    Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget
    bemærker, at den foreslåede reduktion i antallet af medlem-
    mer af Flygtningenævnet fra de nuværende fem til tre, idet
    man fratager Udenrigsministeriet og Dansk Flygtningehjælp
    retten til at udpege medlemmer, vil medføre et tab af faglig-
    hed i forbindelse med Flygtningenævnets behandling af
    asylsager.
    Partierne ser ingen habilitets- eller uafhængighedsproble-
    matik i, at en ikkestatslig organisation indstiller medlemmer,
    hvilket Advokatrådet jo fortsat vil gøre efter dette lovfor-
    slags vedtagelse. Medlemmer udpeget af Dansk Flygtninge-
    hjælp er ikke ansat i organisationen og kan siges at besidde
    en højere grad af uafhængighed end de ministerielt udpege-
    de medlemmer af nævnet. De er personligt udpeget på grund
    af deres kompetence inden for området og mister ikke deres
    medlemskab af nævnet, hvis de skifter ansættelsesforhold.
    Ministerielt udpegede nævnsmedlemmer er derimod ikke på
    samme måde personligt udpegede og mister deres plads i
    nævnet, når de skifter arbejdsgiver. Derved er de ikke i sam-
    me grad uafhængige som medlemmer indstillet af Dansk
    Flygtningehjælp. Skulle man diskutere spørgsmål om habili-
    tet eller uafhængighed, er det efter partiernes opfattelse me-
    re relevant at diskutere, om Udlændinge-, Integrations- og
    Boligministeriet bør udpege medlemmer til nævnet, efter-
    som ministeriet er overordnet myndighed for den styrelse,
    der har truffet asylafgørelserne i første instans.
    Radikale Venstres medlemmer af udvalget beklager dybt,
    at regeringen og dens parlamentariske støtter nu igen ønsker
    at sætte Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet uden
    for døren, når det handler om flygtninge. Dansk Flygtninge-
    hjælp er dem, der har ekspertviden om flygtninges situation.
    Eksperterne udpeget af Dansk Flygtningehjælp er udpeget,
    Til lovforslag nr. L 11 Folketinget 2016-17
    AX019201
    Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
    L 11 Bilag 7
    Offentligt
    netop fordi de har ekspertviden om flygtninges forhold og
    situation, både i de krigszoner og nærområder, som de flyg-
    ter fra, og her, hvor de kommer til. Det er deres pligt at be-
    skrive og påpege flygtninges forhold. Flygtninges forhold
    har desuden at gøre med udenrigs- og sikkerhedspolitiske
    forhold, og det er udenrigsministeren og ikke udlændinge-,
    integrations- og boligministeren, der har kompetencen på
    det område. RV finder det derfor besynderligt at udelukke
    Udenrigsministeriet.
    Et andet mindretal i udvalget (S) stemmer hverken for el-
    ler imod lovforslaget ved 3. behandling.
    Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at
    de medlemmer af Flygtningenævnet, der er udpeget af
    Dansk Flygtningehjælp, har udført et godt stykke arbejde –
    S har i hvert fald ikke grund til at tro andet. Partiet mener
    ikke, der kan rejses tvivl om det seriøse arbejde, der er ud-
    ført af de medlemmer, der er udpeget af Dansk Flygtninge-
    hjælp. Omvendt er Dansk Flygtningehjælp samtidig en poli-
    tisk interesseorganisation, der spiller en rolle i den udlæn-
    dingepolitiske debat i Danmark. Og på den baggrund kan
    det heller ikke afvises, at der kan være fornuft i at holde or-
    ganisationen ude af et domstolslignende organ, der admini-
    strerer dansk udlændingelovgivning. Der er altså både argu-
    menter, der taler for og imod en ændring af sammensætnin-
    gen af Flygtningenævnet, men det afgørende for S er stadig
    væk, at diskussionen bredes ud til at omhandle flere spørgs-
    mål i asylproceduren, at diskussionen om sammensætningen
    af nævnet tages på en bedre og mere oplyst baggrund, og at
    vi får en mere grundig embedsmandsundersøgelse af asyl-
    proceduren. Derfor stemmer S hverken for eller imod lov-
    forslaget.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Martin Henriksen (DF) fmd. Peter Skaarup (DF) Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Peter Kofod Poulsen (DF)
    Merete Dea Larsen (DF) Marcus Knuth (V) Britt Bager (V) Preben Bang Henriksen (V) Louise Schack Elholm (V)
    Erling Bonnesen (V) Jan E. Jørgensen (V) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Christina Egelund (LA) Naser Khader (KF)
    Dan Jørgensen (S) Kaare Dybvad (S) Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) nfmd. Mattias Tesfaye (S)
    Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Søren Egge Rasmussen (EL) Roger Matthisen (ALT) Josephine Fock (ALT) Lotte Rod (RV)
    Sofie Carsten Nielsen (RV) Kirsten Normann Andersen (SF) Holger K. Nielsen (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 11
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge-, integrations- og bolig-
    ministeren
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    5 1. udkast til betænkning
    6 2. udkast til betænkning
    3