Høringssvar og høringsnotat samt orientering om ny høring, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Høringsnotat.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L91/bilag/1/1690059.pdf

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 91 Bilag 1
Offentligt


Høringsbrev - overgangsordningerne.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L91/bilag/1/1690060.pdf

Side 1/2
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
Til høringsparterne
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi (Midlertidig suspension af støtteordninger og indsættelse af loft for
støtte til visse anlæg)
Hermed fremsendes vedlagte udkast til lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi (Midlertidig suspension af støtteordninger og indsættelse af loft
for støtte til visse anlæg) i høring.
Ændringerne vedrørende midlertidig suspension af støtteordninger og indsættelse
af loft for støtte til visse anlæg indgår i lovforslaget om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi (Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og
den grønne ordning, pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparkerne
Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak samt midlertidig suspension af
støtteordninger og indsættelse af loft for støtte til visse anlæg m.v.) De andre dele
af lovforslaget har allerede været i ekstern høring.
Baggrund og indhold
Den del af lovforslaget, der nu sendes i høring, består af 2 delelementer:
A. Midlertidig suspension af støtteordninger
B. Indsættelse af loft for støtte til visse anlæg
A. Midlertidig suspendering af støtteordninger
Behovet for en bemyndigelse til energi-, forsynings- og klimaministeren til
midlertidig at kunne suspendere støtteordninger og overgangsordninger om støtte
omfattet af lov om vedvarende energi er aktualiseret ved Europa-Kommissionens
afgørelser om godkendelse af visse støtteordninger fra oktober 2014. Europa-
Kommissionens afgørelser er tidsbegrænsede til og med 2016 og skal
genanmeldes, når der er fundet en traktatmedholdelig finansiering af
støtteordningerne.
Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse til energi-, forsynings- og
klimaministeren til midlertidigt at kunne suspendere afgørelse om og udbetaling af
støtte under visse eksisterende støtteordninger og overgangsordninger om
støtteordninger omfattet af afgørelserne fra 2014. Formålet er at undgå, at der
bliver udbetalt støtte, hvor der på et senere tidspunkt evt. måtte rejses krav om
tilbagebetaling på grund af ulovligt statsstøtte. Dette sker ved at give mulighed for
midlertidigt at kunne suspendere visse eksisterende ordninger og
Kontor/afdeling
Center for Energiressourcer
Dato
18. november 2016
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 91 Bilag 1
Offentligt
Side 2/2
overgangsordninger om støtte, indtil Europa-Kommissionen har godkendt
forlængelse af støtteordningerne og overgangsreglerne efter EU’s statsstøtteregler.
B. Indsættelse af loft for støtte til visse anlæg
Lovforslaget indeholder ligeledes forslag om, at der indsættes et loft for støttens
størrelse i visse af de støtteordninger, der er omfattet af Europa-Kommissionens
afgørelse af 24. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA.36204 (2013/N) støtte til
solcelleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg og afgørelse af 28. oktober 2014
vedr. statsstøttesag SA.37122 støtte til husstandsvindmøller og havvindmøller med
et forsøgselement.
Alle ordningerne vil blive renotificeret i medfør af Europa-Kommissionens
Retningslinjer for statsstøtte miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. Det vurderes, at
det vil være hensigtsmæssigt også at have mulighed for at kunne
statsstøtteanmelde ordningerne efter den generelle gruppefritagelsesforordningen
(Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier
af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108) således, at der vil kunne tildeles støtte til nye anlæg fra den 1. januar 2017,
hvis Europa-Kommissionen vurderer, at dette kan være en mulighed.
Ikrafttrædelse
Det forventes, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2017.
Høringsfrist
Høringssvar til lovforslaget kan fremsendes pr. e-mail til ens@ens.dk med kopi til
sbp@ens.dk
senest onsdag den 23. november 2016, kl. 12.
Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til følgende
specialkonsulent Pia C. Jensen, tlf. 33 92 68 08, e-mail: pcj@ens.dk, eller
fuldmægtig Sanni Baltzer Petersen, tlf. 33 92 67 63, e-mail: sbp@ens.dk, eller
specialkonsulent Lauge Stoltze Rasmussen, tlf. 33 92 78 20, e-mail: lsr@ens.dk
Det bemærkes, at eventuelle høringssvar vil blive oversendt til Folketingets Energi-,
Forsynings- og Klimaudvalg.
Med venlig hilsen
Sanni Baltzer Petersen


Høringssvar - VE-loven.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L91/bilag/1/1690063.pdf

Til: Energistyrelsen (ens@ens.dk)
Cc: Katrine Fink Elkjær (kfe@ens.dk)
Fra: mf.caspersen@newmail.dk (mf.caspersen@newmail.dk)
Titel: Høring over udkast til lovforslag om ændring af Lov om fremme af vedvarende Energi - journal nr. 2016 - 5549
Sendt: 05-08-2016 22:20:01
Bilag: 160512 NC STATE University.pdf;
Til
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
(Sendt som e-mail)
Kragenæs Sejlklub har sammen med nedennævnte samarbejdspartnere repræsenterende 20.000 borgere
afgivet adskillige indsigelser mod placering af kystnære havvindmølleparker i indre danske farvande. I den
forbindelse skal det understreges, at vor modstand og indsigelser mod ødelæggelse af den blå natur i indre
danske farvande omfatter såvel kystnære havvindmølleparker under udbud (Statslige) som kystnære
havvindmølleparker uden for udbud (Åben-dør-princippet).
Vi har klart markeret, at kystnære havvindmølleparker ikke skal være kystnære, men derimod anbringes ude i
Nordsøen under horisonten set fra Jyllands vestkyst. Det kan vore nabolande godt finde ud af. Også DONG med
projekter ude på den tyske fastlandssokkel langt fra land. DONG har ligeledes et projekt med en stor
havvindmøllepark 120 km fra Englands kyst.
Akademirådet har i et høringssvar om kystnære havvindmølleparker udtrykt det således:
”Havvindmøller
Havet og udsigten til horisonten tilhører os alle. Horisonten udgør en umistelig kvalitet, som repræsenterer det
mest uforandrede naturfænomen i et ellers gennemkultiveret landskab. Akademirådets Landskabsudvalg
anbefaler derfor kraftigt, at havvindmøllerne placeres langt ude på havet, at de er uden for synsvidde fra land.
Havvindmøller placeret tæt på kysterne forringer den oplevelsesmæssige værdi af både kystlandskaber,
kystlinje og horisont. Når argumenterne for en kystnær placering alene begrundes i energi- og
anlægsøkonomiske forhold, finder udvalget, at det er udtryk for en uambitiøs energipolitik uden tanke på og
respekt for det samfundsmæssige tab af naturkvalitet og æstetik.”
Bedre og mere rigtigt kan det ikke udtrykkes!
Efter vor opfattelse er det beskæmmende, at en høring om dette lovforslag, som fastsætter begrænset
kommunal indsigelsesret og som har til formål økonomisk at tilskynde såvel kommunerne og udvalgte borgere
til at acceptere en ødelæggelse af den blå natur og de tilhørende kyster, ikke tilgår Friluftsrådet og sejlsportens
interesseorganisationer samt øvrige organisationer med fritidsaktiviteter i vore farvande.
Det ser ud som om, at det er en kedelig trend i lovgivningsarbejdet i år:
I den nye Lov om maritim Planlægning nr. 615 af 8. juni 2016 har lovgiverne stik imod EU´s intentioner valgt at
se bort fra hensynet til bl.a. turisme og rekreativ anvendelse af vore farvande, herunder den betydelige
fritidssejlads, som hvert år fylder vore farvande i sommersæsonen. Med hensyn til kystturisme er det fra USA
anerkendt, at turisterne fravælger kystområder med kystnære havvindmøller. Rapport vedhæftes.
Til Lovforslaget om ændring af Lov om fremme af vedvarende Energi følger følgende kommentarer:
· Den kommunale indsigelsesret kan alene finde sted inden for en afstand af 8 km til de opstillede
havvindmøller. Denne afstand findes helt utilstrækkelig med de hidtil omtalte møllehøjder på op til 220
meter over havets overflade. Havvindmøller på denne højde forsvinder først under horisonten på en
afstand af ca. 120 km. Alle VVM-redegørelser nævner de visuelle problemer med de kystnære
havvindmølleparker som betydelige.
· Høringsmaterialet omtaler, at alle VVM-redegørelser i forbindelse med kystnære havvindmølleparker er
-- AKT 403373 -- BILAG 1 -- [ Høring over udkast til lovforslag om ændring af Lov om fremme af vedvarende Energi … --
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 91 Bilag 1
Offentligt
godkendte. Det er ikke acceptabelt, da der i flere af høringssvarene er påpeget faktuelle fejl, som ikke er
blevet rettet.
· Det er utilfredsstillende, at nuværende kystnære havvindmølleprojekter under åben-dør-princippet
alene skal godkendes af Energistyrelsen.
· Kommuner, der ønsker at udnytte deres indsigelsesret bør pålægges bestemmelser for gennemførelse af
høring af relevante borgere, grundejere, erhvervsdrivende og foreninger, foreninger med aktiviteter i
kystnære farvande. Vi har oplevet borgmestre, som ikke har været meddelsomme om planer om
kystnære havvindmølleparker.
· De nuværende planer om kystnære havvindmølleparker omfatter ca. 450 MW, hvilket er betydeligt
mere end energiforligets aftalte 350 MW svarende til 35 10MW møller. Derfor bør der alene satses på 10
MW møller, som meget nemt kan rummes i en kommende Horns Rev IV havvindmøllepark ude i
Nordsøen.
· Og så lad os tage en HORNS REV V med, så vi med god samvittighed kan undgå/nedlægge landbaserede
vindmøller.
· Ud fra ønsket om at undgå en ødelæggelse af den blå natur, ses det ikke hensigtsmæssigt, at private
investorer uden videre kan overtage de 5 statslige kystnære havvindmølle projekter.
Med venlig hilsen
Flemming Caspersen
Kragenæs Sejlklub
På vegne af:
Kragenæs Sejlklub og en række danske sejlklubber
V/Flemming Caspersen, formand Kragenæs Sejlklub, mf.caspersen@newmail.dk, telefon: 24620442.
Danmarks Fritidssejler Union
Formand Bent Hansen, bent@baph.dk, telefon: 26393521.
Omø Beboer & Grundejerforening
Formand Dorthe Winther, dw@danske-smaaoer.dk, telefon: 58199183.
Vejrø Gruppen
Administrerende Direktør Lea Lohse, ll@vejroe.dk, telefon: 30306184.
NC STATE University
Center for Environmental and Resource
Economic Policy
Thirteen Offshore Wind Turbines
April 3, 2016 Energy, Research
New study shows near-shore wind farms are likely to negatively impact coastal tourism.
The U.S. is among the global leaders in installed wind energy capacity, but as a new study
by CEnREP researchers highlights, offshore wind resources have not yet been harnessed in the U.S.
A frequently noted impediment to offshore wind development is the vocal concern by coastal
communities that offshore wind farms will alter ocean views.
CEnREP Director, Laura Taylor, and coauthors Sanja Lutzeyer and Dan Phaneuf, wanted to explore
this question and understand how a utility-scale offshore wind farm could impact coastal
tourism. In particular, the researchers were interested in how families who rent vacation properties
along North Carolina beaches would react to a utility-scale wind farm placed at the beach by their
rental.
-- AKT 403373 -- BILAG 2 -- [ Kragenæs Sejlklub ] --
To find out, Taylor and coauthors surveyed people who had just rented a vacation property along
the N.C. coast. As part of the survey, respondents were asked whether or not they would re-rent
their vacation property if the view over the ocean included wind turbines. Respondents were shown
digitally altered photos that included either 64, 100 or 144 turbines placed 5, 8, 12, or 18 miles out
to sea (see below for examples).
The results were surprising.
Eighty percent of respondents would either not come back to the same vacation spot if turbines
were built offshore, or said they would require such large price discounts to re-rent at the same
location as to be unrealistic.
“We were somewhat surprised about the strong dislike for viewing turbines from their vacation
rental properties, especially given the large majority of respondents said they supported wind
energy development,” said Taylor. Specifically, 65% of respondents thought offshore wind energy
should be encouraged in NC waters after completing the survey, while only 14% thought it should
be discouraged. The remaining 21% were unsure or had no opinion.
A positive story that emerges from the standpoint of wind energy development is that twenty
percent of respondents said they would be willing to rent a home at the same location, without any
change in price, if turbines were further than 8 miles from shore. “In this case, even though some
renters may leave the market, new ones with preferences like this group should fill their places,
leaving rents unchanged overall,” said Taylor. However, if 144 turbines are placed 5 miles from
shore, this same group would require about a five percent discount in price to come back and rent a
vacation house.
“Wind energy creates global public benefits by offsetting carbon-intensive energy sources,” says
Taylor, but their study underscores that these benefits can come with local costs. The costs to local
tourism-based economies will depend on the proximity of the turbines to shore. For markets that
rely on weekly vacation property rentals during the peak season, these costs could be non-trivial if
utility-scale wind farms are placed as close as five miles from shore. “It is important to understand
the tradeoffs and engage with local communities in an open manner early in the process. Hopefully,
our study will help shed light on potential options that work for both wind energy developers and
coastal communities whose economic vitality depends on tourism.”
See also: News Services, Working Paper
Media Contacts: Laura Taylor, 919/513-3761 or laura_taylor@ncsu.edu
Matt Shipman, News Services, 919/515-6386 or matt_shipman@ncsu.edu
Sample images from the survey are presented below. The images were taken off the Town of Nags
Head, NC and digitally altered to include 144 wind turbines.
144 turbines at 5 miles (click image to enlarge)
144 turbines at 12 miles (click image to enlarge)
Posted in Energy, Research
CEnREP Welcomes New Faculty Affiliates
! "#$ % $ &
$$$&$ % $ &
!' ( ) *
+ , - ' ! !. " !' ,, , .
,/
+ , - ' ' !. ' 0 ' " !' 1 . , 0 0
0/ ,- " . !' % ' "!00 , ! ,! .' 1
& ' / 1 ! '
2 3 % 4 - ! 0 . ,' ' - ! 5 '
!' ' - ' 5 ' / "!00 , .' - ' !. )
% & ) & . -! ) ( 0 0/ ! ' %1 1
% 4 - 0 '- ' 0 ' ' -' ! - - ! '
- 4 &
)2 ' , ' !' ' 0 ' ' !' 0! !
5'' ' ' ' , ' !' % 6 ' & '- ' .
, 7 !.'! ) ) " ' "!0,
, ' !' %- 6 %1 89&
2 8- " . ! % 6 ' 3 0 '
, 0 ,- " . , ' ! ' . !
% 6 ' & '- ' ,' ' "! 0 !. ' 1
! 1 ,,- : "!0 ;/
< & = ' ! /0 ! ' . ! % 6 ' , > -,
? & :,1 .' ! ! ' ! '! ' !' 0 ' !' '!
"!0, %! %1 ' , '!' 4 ,1 "!
0 ' , "0 ! ' ' , ! % ' ' ! '&
7 '5 ' .
7 - 4
,! !
) * "!0
-- AKT 403373 -- BILAG 3 -- [ Vindmølleindustrien ] --
)
2 >5 % '5 - 4 @ ! . ,,
- 4 0 !' 0 ,- " . !' , .' ! ! '
! .1 . ./ ' %1 ,! ' - . " "0 - 1 !' -
- , ' '! % &
=0 . ,' 0 0 , ' ! 0 ' . '! !.
5 ' / "!00 , 0 - & ' . 0 ' ' !'
/ 0/ 0/ - . , " ' ,/ '&
A . 0 0 0 ' %. ' !' ' ,
0. ! ' / . ! !' , , "!00 , - -
' ' ' !' , , B"!00 , .' 1 % 4 - B
B"!00 , .' ,5 " - % ' % 4 . - - B& '
' /0 ' 0 0/ 5 !' . ,' , ' 0
0 - 1 5 ' / % 6 ' .' 1 0 ' -' !
- - ! ' - 4 , . ,% " ' %1 !,, ,1 ,
' ,1 . 0 ' !' / 1 % 4 - . ! 0 ,
0 . ' /'' . 1 0 ' ! 1 % ! / 0 , . 1 0 ' ! 1
' - 0 0 1 ' - - &
!
+ , - ' ! ! % , . !. ,,- !
' ! ! ' 0 ' ' % ! / % 4 & '
!. !' C ) ' & & % ' . ! 6 " ' .! ' /
'' , ' "! ,- " %1 ! - !. 0'&
. ,- ' %! ! ! 4 ' 1 ' . , 1 ! ' !'
'! , 0 ' ' . ,,- %0 6 !,.- ,/
" 5 ' - 5 %1 ' ! ' '&
+ , - ' . ' 4 ' ! ' !' ' ,, 10 ,
. ! 6 ! ' ! 0 "0 !' 0' " 5 ! '
- . !' . 5 ,!, ' 0/ !' - '
. - ' ! ' ' . ' ' . !
,,- &
+ , - ' ,/ . !' . ,- 0
' ,, .! ' / !' , ' ! ! , !. ! %1
! , . - ' ! 1. ,'
D !,.- ,/ " 5 !. '! . - 5'' !. '
%1 / , 1 D&
A ,/ ' ' ,, " 5 0 ' ,
- . ' , - ' ,, D:!,.- ,/ " 5 ! .&
0/ !' 0- !' - 5'' !. ' %1 / , 1
!. !. '5 . " ' . 5 " %.5 !.
! ,! ' !' ! ,!. % ' ! !,.- ,
" 5 D&
7' 0! ' !,.- , " 5 0 . 0/ !'
5 ' / "!00 , 0 - 5 ' - 4 5 '
% - ' . ,&
' !,, .!'' ,! )* 1 6- ' . !' !. % 6
! ! 4 , , ,,- ! !,.- ,/ " 5
, ' ! '! 0 - ' !. . - ' ! ' '
. ,,- ! ! '' ,! 1 , . ! 6 -
' . ' ! . " ' !,, . '' &
,- , !' % ' % ' ( , . ! 5 ' 0 .!4' /0
,,- ! % ! . %&
" #
+ , - ' ' '' ! !. ' 0! ' . ' - 0!
0 6 1 ! , ' ,, C )) ' & .! ' /'' &
A ,/ ' C)) + , - ' !' %1%
- 6! ' " ' ' %1 ) . , 1 !' D ,,- ! '5 "!
,- " . !' . , /'' ' ' , % ' !.
"!00 , '! ' - . - - !. '! !. ( , . ! ,,-
5 ' ' / D& = ! /'' D % ' D ( ,& , ,
- - 5 , ' %! , 0 ' 0 . 1 '! " 6 .
. ,' "0 ' '' . 0 ' ' ' .' - - &
$
; 0. ! ' .! ' / - !. 5 ' / , % ' (
, . ! 5 ' & ' '1 , ' ! ' , " %! 89
, 1. ,' . , ! ' . (
,E
; 0. ! ' .! ' / 0 !' , . ! .
' , , ,,- . ( ,& + , - ' %. '
!' . .. ' 1 !' ,,- , ) , !. '!
.1 ' ! !. , ,,- , ,&
+ , - ' !'- 0 ! ' / , ! , 0 '1
8 0 "
%
" . - '
Til: Katrine Fink Elkjær (kfe@ens.dk), Energistyrelsen (ens@ens.dk)
Cc: Ingeborg Kolind Michelsen (ikkmi@efkm.dk), claus.kvist.hansen@ft.dk (claus.kvist.hansen@ft.dk), jan.callesen@ft.dk
(jan.callesen@ft.dk), pia.adelsteen@ft.dk (pia.adelsteen@ft.dk), ib.poulsen@ft.dk (ib.poulsen@ft.dk),
jan.messmann@ft.dk (jan.messmann@ft.dk), christiansborg@enhedslisten.dk (christiansborg@enhedslisten.dk),
radikale@radikale.dk (radikale@radikale.dk), Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (efkm@efkm.dk),
thomas.danielsen@ft.dk (thomas.danielsen@ft.dk), Marie Thorlacius-Ussing (marit@efkm.dk), mikkel.dencker@ft.dk
(mikkel.dencker@ft.dk), partikontoret@partikontoret.dk (partikontoret@partikontoret.dk), df@ft.dk (df@ft.dk),
venstre@venstre.dk (venstre@venstre.dk), landskontoret@enhedslisten.dk (landskontoret@enhedslisten.dk),
info@liberalalliance.dk (info@liberalalliance.dk), alternativet@alternativet.dk (alternativet@alternativet.dk), sf@sf.dk
(sf@sf.dk), Søren Egge Rasmussen (Soren.Egge.Rasmussen@ft.dk), info@konservative.dk (info@konservative.dk),
jacob.jensen@ft.dk (jacob.jensen@ft.dk), torsten.schack.pedersen@ft.dk (torsten.schack.pedersen@ft.dk),
lisbeth.poulsen@ft.dk (lisbeth.poulsen@ft.dk), pia.olsen.dyhr@ft.dk (pia.olsen.dyhr@ft.dk), zenia.stampe@ft.dk
(zenia.stampe@ft.dk), andreas.steenberg@ft.dk (andreas.steenberg@ft.dk), christian.poll@ft.dk
(christian.poll@ft.dk), maria.gjerding@ft.dk (maria.gjerding@ft.dk), karin.gaardsted@ft.dk (karin.gaardsted@ft.dk),
lea.wermelin@ft.dk (lea.wermelin@ft.dk), kristian.lorentzen@ft.dk (kristian.lorentzen@ft.dk), kirsten.brosbol@ft.dk
(kirsten.brosbol@ft.dk), erik.christensen@ft.dk (erik.christensen@ft.dk), bjarne.laustsen@ft.dk
(bjarne.laustsen@ft.dk), ane.halsboe@ft.dk (ane.halsboe@ft.dk), mette.abildgaard@ft.dk (mette.abildgaard@ft.dk),
villum.christensen@ft.dk (villum.christensen@ft.dk), carsten.bach@ft.dk (carsten.bach@ft.dk), carl.holst@ft.dk
(carl.holst@ft.dk), marcus.knuth@ft.dk (marcus.knuth@ft.dk), jens.joel@ft.dk (jens.joel@ft.dk), ekn@ekn.dk
(ekn@ekn.dk)
Fra: az@solenergidanmark.dk (az@solenergidanmark.dk)
Titel: "ny lovændring med tilbagevirkende kraft" Høring om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Sendt: 05-08-2016 10:53:03
Bilag: Lovforslag høringsversion.pdf; 2015.06.01 - LOV nr 744 - BU441.pdf;
Kære Energistyrelse
Solenergi Danmark gør hermed indsigelse imod at energistyrelsen og klima og energiministeriet vil ændre lov 744 af 1/6-
2015 med tilbagevirkende kraft, for at bremse igangsatte solcelleprojekter og husstandsmøller fra før 1/7-2015.
Nedenstående del i lovforslaget ”markeret med gult” skal helt fjernes fra lovforslag af 20/6-2016. Det er en lovændring
med tilbagevirkende kraft, som har til hensigt at ramme solcelleprojekter startet inden 1/7-2015 under nuværende
gældende lovgivning:
1. I § 7, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »ejeren af anlægget«: », og at Energinet.dk har truffet
afgørelse herom senest den 31. december 2017 på baggrund af en ansøgning modtaget af
Energinet.dk senest den 1. juli 2017«.
Solenergi Danmark har de sidste 4,5 år arbejdet med disse projekter og brugt adskillige millioner på dette, og vedtages
denne lov vil det forhindre vore projekter. Som energistyrelsen er bekendt med tager lokalplanproces 12-36 måneder og
nettilslutning tager herudover 12-48 måneder dvs. i alt mellem 24-84 måneder, dette er samme tid som det tager at
tilslutte landvindmøller. Med nuværende lovforslag har vi en deadline godt 10 mdr. fra nu hvilket er en urealistisk
deadline når vi ved at nettilslutningen vil tage mellem 12 og 48 måneder for projekter som vi allerede har lokalplan på og
yderlige 12-36 måneder for projekter som er i proces ved kommunerne. Energinet har tilmed uretmæssig tvunget vore
projekter over i Energiklagenævnet som yderlig forsinker processen med minimum 5 måneder. Det er diskriminerede
lovgivning på samme måde som hasteloven d. 3. maj 2016 hvor i lukkede for projekter startet efter 1/7-2016 med
tilbagevirkende kraft. Denne gang vil i ramme samtlige projekter Solenergi Danmark har startet mellem 20. nov. 2012 og
frem til 3. maj 2016 hvilket er 4,5 års arbejde for vores vedkommende, det er en skandale helt uden proportioner. Jeg har
hele tiden kørt med åbne kort overfor energinet og energistyrelsen og det er forrykt at i tilpasser lovgivningen for at lukke
vore projekter bare fordi de er billigere for samfundet end det Dansk Energi’s medlemmer kan levere havvind og
fossilenergi til.
De fleste ved at tilslutning af solcelleparker koster ca. en tiendedel af havvind, nettab for havvind er ydermere ca. tre til
fem gange højere end solcelleparker og så har Lars Lilleholt redegjort for at solceller på 60/40 ordningen er den billigste
samfundsøkonomiske grønne investering og at 60/40 ordningen kun koster under en fjerdedel af hvad havvind koster.
Lilleholts beregninger er endog pessimistiske, virkeligheden er at solcelleanlæg vil holde 2-4 gange længere end havvind
og at solceller dermed vil være 2-4 gange billigere for samfundet end ministerens beregninger viser.
Hvis man opsætter 3.600 MW solceller fremfor 400 MW ved Horns Rev 3, vil man om året med 3.600 MW solceller
producere over dobbelt så mange kilowatt timer for 8% mindre end det koster for Horns Rev 3. Dvs. disse kilowatt timer
vil vel og mærket koste under det halve af hvad man betaler for havvind fra Hors Rev 3. Sammenligner men med Anholt
havvindmølle park vil prisen for solcellestrømmen kun koste ca. en tredjedel pr. kWh. Havvindmøller støttes tilmed i
50.000 kWh pr. installeret kW, hvor Solceller i støtteperioden kun støttes i 17.000 kWh pr. installeret kW.
-- AKT 403373 -- BILAG 4 -- [ ny lovændring med tilbagevirkende kraft Høring om ændring af lov om fremme af vedv… --
Hvad kan Solenergi Danmark gøre? Klima og energiministeriet og Energistyrelsen har sørget for at det praktisk talt bliver
umuligt for os at gøre noget, magteliten i Danmark sammen med Dansk Energi og embedsmændene har politikerne i de
store gamle partier i deres hule hånd. Vi er ”underdog” i dette spil, en helt urimelig kamp, en david imod goliat kamp, som
nok vil kræve et mirakel og hjælp fra medierne for at retfærdigheden vil ske fyldest.
Bare fordi vi ønsker at omstille Danmark på den billigste måde til stabil og langtidsholdbar vedvarende energi. Grunden til
at Dansk Energi er imod er at deres medlemmers monopol vil blive brudt og de risikerer at miste op mod 15% af deres
markedsandele til danske borgere og pensionskasser med projekter etableret af små og mellemstore virksomheder som
Solenergi Danmark, fremfor projekter fra de store virksomheder som sidder på monopolet pt.
Bliver dette vedtaget har den rige magtelite i Danmark endnu engang på få måneder have misbrugt deres indflydelse, til
at ændre loven imod alt rationel og samfundsøkonomisk logik. Det er idioti at værste grad, og dette magtmisbrug burde
ikke kunne finde sted i et land som Danmark. Der findes åbenbart ingen hæderlige mennesker i energistyrelsen og klima
og energiministeriet længere, det er virkelig grotesk at det udelukkende er embedsmænd med skjulte agendaer.
Energiordførerne på Christiansborg er ligeledes rundforvirrede, da Lilleholt og co. ikke har informeret om hvad der i
virkeligheden foregår bag tæppet og det er jo langt fra demokratisk at Dansk Energi og magteliten styrer loven ift. deres
forgodtbefindende.
Deadlinen energistyrelsen fremsætter er unødvendig (der er ikke fremsat deadlines for hvor lang tid etablering af
landvindmøller og havvind må tage) og den er så stram at klima og energistyrelsen godt ved at den vil berøre alle vore
projekter. Dette er en forsætlig handling til skade for solcelleprojekter som er i proces under nuværende lovgivning. At
indsætte en ny deadline, er en skærpende handling. Det er tilmed en latterliggørelse af befolkningen og os, som ønsker
den billigste grønne omstilling, det er idioti at samfundet skal tvinges til at betale for dyr havvind og beskidt fossil energi
når der findes bedre og langt billigere alternativer, men dette tilgodeser selvfølgelig ikke magteliten. Og hvis ministeren
og energistyrelsen spiller dumme og siger ”vi vidste ikke loven ville være tilbagevirkende og ødelæggende for jeres
projekter” i er nu bekendt med det og gennemføres lovændringen vil det som sagt have store økonomiske konsekvenser
for os som energistyrelsen og folketinget iht. gældende lovgivning er nødt til at kompensere for.
Som med vindmøller, vil det også for solceller tage 2-8 år inden solcelleprojekter etableres, på baggrund af
byggetilladelser og nettilslutning. Lilleholt og kompagni syntes selvfølgelig det er smart at snige denne lovændring ind, da
Dansk Energi’s kartel og monopol så forbliver intakt, men det er umoralsk og imod al etik at skræddersy lovgivningen bare
for at ramme en virksomhed som har fulgt loven og som har fået verificeret af energistyrelsen at det er helt i orden af
sammensætte større anlæg på 60/40 øre loven.
Kompetente medlemmer af folketinget burde gribe ind overfor denne umoralske og skruppelløse ageren og ligeledes helt
fjerne Dansk Energi’s indflydelse i dansk politik. Dansk Energi og energistyrelsen har ligeledes fremsat bekendtgørelse 999
som ligeledes sætter en deadline ift. husstandsmøller og loven er lidt kryptisk formuleret og med paragraf 23 prøver de
måske også at bremse solcelleprojekter. Det er retspraksis at man ikke går ind og lovgiver for at skade enkelte individer og
virksomheder der har fulgt loven. Dette har klima og energiministeriet og energistyrelsen nu af flere omgange gjort de
sidste måneder og det hører ingen steder hjemme. Ministerens fremlægning i pressen var ligeledes fabrikeret og falsk for
at ramme os og andre virksomheder som udelukkende har fulgt loven.
Et justitsmord er når nogen straffes uretmæssig for en forbrydelse de ikke har gjort, og dette er anden gang indenfor få
måneder Lilleholt og klima og energiministeriet straffer Solenergi Danmark for at følge loven. Lilleholt har kendt til vore
projekter gennem flere år. At Lars Lilleholt og kompagni nu gentagene gange ændrer lovene med tilbagevirkende kraft er
en forsætlig handling, udelukkende for at skade os og til gavn for hans venner i Dansk Energi og sin tidligere arbejdsplads,
ministeren er direkte inhabil til at sidde på posten som klima minister grundet hans fortid i fossilbranchen.
Solcelleparker på 60/40 er langt billige og mere langtidsholdbare end vindmøller og det tjener selvfølgelig ikke Dansk
Energi’s medlemmer, da de vil miste markedsandele til decentral energi. Deres ageren om udelukkende centralt styret
energi, har nu sat konkurrenceevnen helt ud af spil, Dansk Energi’s medlemmer har et monopol hvor ingen andre kan
byde ind til den grønne omstilling.
Der er intet sagligt eller samfundsøkonomisk argument for at solcellelovgivningen skal ændres og slet ikke med
tilbagevirkende kraft, solceller er billigere, holder meget længere end vindmøller, hvad er det dårlige? Vi kan ikke stole på
dansk lovgivning og jeg risikerer nu hus og hjem for at have fulgt loven, det er helt skørt. De virkelig skurke i dette slipper,
de har misbrugt deres indflydelse og kanalisere penge over til dyr havvind og fossilenergi på bekostning af danske
skatteborgere.
Lilleholt, klimaministeriet, energistyrelsen og Dansk Energi har arbejdet sammen for at forvride billedet for Danskerne,
Notat
Att.: Energistyrelsen
Til ens@ens.dk
cc kfe@ens.dk
Høring om ændring af VE-Lov ift. kommunal indsigelsesret, køberetsord-
ningen og den grønne ordning, kystnære og frist for overgangsordning for
solcelleanlæg m.v.
Dansk Energi takker for muligheden for at komme med bemærkninger til høringen. Med æn-
dringerne til VE loven er der grundlæggende fundet et fornuftigt kompromis, som øger kommu-
nernes indflydelse i forhold til etablering af kystnære havvindmøller under åben dør, men som
samtidig sikrer, at vindmølleparker kan opføres med begrundelse i samfundsmæssige hensyn
på trods af en indsigelse. Ligeledes bakkes der grundlæggende op om de andre tiltag, foreslået
i udkastet. Dansk Energi understreger samtidig nødvendigheden af at skabe stabilitet og ro om
den eksisterende energiaftale, herunder finansiering. De mange forslag til ændringer sår tvivl
om grundlaget for den grønne omstilling, hvilket øger risikoen for at danske og udenlandske
investorer mister tillid til fremtidige danske projekter, hvilket fordyrer den grønne omstilling.
Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning
Dansk Energi har forståelse for begrundelsen for at indføre en betinget kommunal indsigelses-
ret til havvindmølleparker op til 8 km fra kysten. Det er ligeledes fornuftigt, at en eventuel kom-
munal indsigelse skal fremsættes tidligt i processen. Dansk Energi opfordrer i denne sammen-
hæng til, at Ministerens behandling af indsigelsen ligeledes behandles hurtigt, og at det nærme-
re beskrives, hvilke kriterier som kan begrunde, at et projekt kan gennemføres trods kommunal
indsigelse.
Udvidelse af køberetsordning til ejere af fritidsboliger, er overvejende positive. Dansk Energi
henleder dog opmærksomheden på Afgifts- og Tilskudsanalysen del 6, hvor det beskrives, at
køberetsordningen i mange tilfælde ikke har resulteret i en bred lokal ejerkreds, men i stedet
har givet få lokale personer med betydelige midler mulighed for at købe store andele i projek-
terne. Grundlæggende er det ikke nødvendigt med en tvungen køberetsordning, da investorer
frivilligt vil tilbyde lokale ejerandele, hvis de vurderer, at sandsynligheden for, at projektet kan
gennemføres, øges.
Udvidelse af den grønne ordning er positiv. Det fremmer kommunalbestyrelsernes engagement
i vindmølleplanlægning og den lokale accept af nye vindmølleprojekter. Dog er det bekymrende
at udvide en ordning, hvor den fremtidige finansiering er usikker. Som det beskrives i materialet
er det forventeligt, at et kystnært projekt under åben dør kan være markant større end et projekt
på land, hvilket vil resultere i øgede omkostninger.
Dok. ansvarlig: CSJ
Sekretær: ILA
Sagsnr.: s2016-520
Doknr: d2016-10893-7.0
05-08-2016
-- AKT 403373 -- BILAG 5 -- [ Dansk Energi ] --
2
Pristillæg og afregningsvilkår for de kystnære havvindmølleparker, der blev sendt i udbud den
20. februar 2015
Dansk Energi understreger nødvendigheden af at finde en langvarig løsning for finansieringen
af den grønne omstilling, herunder det kystnære udbud. Den nuværende usikkerhed vil få inve-
storerne til at forhøje deres risikopræmie, hvilket vil gøre projekterne dyrere og modvirke den
positive udvikling med faldende støttesatser til havvind, som illustreret ved Horns Rev 3 og se-
nest Borssele i Holland.
Frist i overgangsordning for solcelleanlæg m.v.
Det er fornuftigt at indsætte en frist i overgangsreglen således, at Energinet.dk ikke fortsætter
med at modtage ansøgninger efter en periode, hvor ansøgere har haft rimelig mulighed for at
ansøge om pristillæg efter overgangsreglen.
Med venlig hilsen
Dansk Energi
Cassia Simons Januario
Til: Energistyrelsen (ens@ens.dk)
Cc: Katrine Fink Elkjær (kfe@ens.dk)
Fra: 'lars@green-ways.dk' (lars@green-ways.dk)
Titel: Høringssvar - j.nr. 2016-5549 - udkast til lovforslag om ændring af lov om vedvarende energi
Sendt: 05-08-2016 09:56:58
Energistyrelsen
Angående indsættelsen af frist i overgangsordningen for solcelleanlæg m.v., så har det hele tiden været Styrelsens
holdning, at borgere, der har disponeret og igangsat et projekt og har disponeret omkostninger i tillid til de gældende
regler, de skal ikke rammes af ændringer.
Så kom først indsættelsen af tilslutningskravet til nettet pr. 1.1.2016 og nu ultimativt 1. juli 2017. Begge forslag er
lovgivning med tilbagevirkende kraft. Der er flere projekter, der allerede er blevet ramt af regelændringen, og som ikke
kan gennemføres alene som følge heraf.
Dertil kommer, at regelsættet en gang for alle stoppe alle gamle projekter.
Det første forslag har haft vidtgående effekt pga. Energinet. Dk’s fortolkning af de indførte regler med tilbagevirkende
kraft, så det er ikke rimeligt at indføre yderligere begrænsende regler på området og sætte en endelig stopper for gamle
projekter fra før 1. juli 2015.
Vi må tale om få projekter og hvis de fortsat henlægger pr. 1.7.2017, så er det nok ikke særligt sandsynligt, at de kan
gennemføres. Principielt er jeg modstander af forslaget, som alene fremsendes pga. en rimelighedsbetragtning og der har
endnu ikke været meget rimelighed i de reparationspakker, der har været fremsat på dette område. Hvis argumentet
havde været en tilpasning / strømligning af regler i relation til EU-lovgivningen, så kunne det til nød være accepteret, men
dette er ikke tilfældet og derfor bør forslaget ikke fremsættes.
Hvis forslaget alligevel fremsendes, så bør tidsfristen nedsættes fra 6 til 3 måneder hos Energinet.dk. Energinet.dk har
opnået den fornødne erfaring på nuværende tidspunkt til at kunne træffe afgørelser hurtigere end 6 måneder. Hvis man
virkelig mener, at det tager 6 måneder, så skal man i stedet se på de ressourcer, som Energinet.dk anvender på området
og desuden lade Energinet.dk gennemgå en Lean-proces på deres procedure. Det er min erfaring med Energinet.dk, at der
kan vindes rigtig meget procestid ved en anden intern tilrettelæggelse af deres procedure. Dårlige procedure skal ikke
komme borgerne til skade, men bør i stedet vendes indad med den nødvende optimering af interne processer i
Energinet.dk til følge. Derfor en procestid på max. 3 måneder.
Dertil kommer, at den også bør pålægges Energinet.dk en tilsvarende tidsfrist på 3 måneder uanset, hvornår en
anmodning er modtaget. Vi taler om projekter, som allerede er forhåndsregistret hos Energinet.dk senest 31. oktober
2015, hvorfor mange af de stamdata, som Energinet.dk indsamler allerede må være på plads.
Endelig bør det ikke være således, at såfremt Energinet.dk ikke kan nå det indenfor 6 måneder f.eks. pga. manglende
ressourcer eller at ressourcerne anvendes på udflytningen, så bortfalder muligheden for at opnå pristillæg efter de
omtalte støtteordninger.
Jeg vil derfor foreslå, at forslaget udgør og at det ikke fremsættes.
Med venlig hilsen
Lars Riise
Speciale i investeringer i alternativ energi
Green Ways
Måløv Byvej 229, 2760 Måløv – indgang G (besøg)
Lærkevangen 7 - 3520 Farum (post)
Tlf: +45 40 86 54 15
E-mail: lars@green-ways.dk
www.green-ways.dk
Skype: lars.riise1
Linkedin: http://dk.linkedin.com/pub/lars-riise/2/114/895
-- AKT 403373 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar - j.nr. 2016-5549 - udkast til lovforslag om ændring af lov om vedvarende … --
Please note that this e-mail may contain confidential information. If you are not an authorized recipient of
the e-mail, please inform the sender by using the reply function. At the same time you should delete the e-
mail from your system without resending or copying it. The recipient opens the e-mail at his own risk. The
sender assumes no responsibility for any loss or damage arising from the receipt or use of this e-mail.
Att.: Energistyrelsen
Til ens@ens.dk
Cc kfe@ens.dk
J.nr.: JLL 5. august 2016
Høring om Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
3F har modtaget ovennævnte høring og fremsender hermed vores
bemærkninger til ændringsforslagene.
For 3F er det vigtigt, at de love der vedtages omhandlende VE, har
langsigtede perspektiver og at der ikke med større eller mindre mellemrum,
fremsættes ændringsforslag til allerede vedtagne love, som medvirker til, at
skabe usikkerhed om fremtiden, både for investorer og for de virksomheder
der skal byde på opgaverne.
3F finder, at de mange forslag til ændringer sår tvivl om grundlaget for den
grønne omstilling i Danmark, og det kan medføre både en fordyrelse af den
grønne omstilling og medvirke til, at Danmark ikke fortsat er det grønne
udstillingsvindue, som vi har brystet os af at være igennem mange år, og det
vil være til skade for eksportmarkedet.
Begge dele vil dermed medføre job tab, i stedet for jobskabelse og vækst,
som vi har brug for i Danmark.
Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordninger og den grønne
ordning
3F har forståelse for, at der indføres en betinget kommunal indsigelsesret til
havvindmølleparker op til 8 km fra kysten. Og vi er enig, i at
indsigelsesretten skal fremsættes tidligt i processen, det skal dog samtidig
sikres at Ministerens behandling af indsigelsen ligeledes sker hurtigt, og at de
nærmere omstændigheder, som begrunder at et projekt kan gennemføres
trods kommunal indsigelse beskrives.
Vi er ligeledes enige i de andre initiativer under dette punkt, som
energiforligskredsen har aftalt.
Pristillæg og afregningsvilkår for visse kystnære havvindmølleparker.
Fra 3F side, er vi meget bekymret over den usikkerhed som det fremsatte
forslag medfører, idet vi finder, at der sås tvivl om den langsigtede
finansiering af den grønne omstilling, som Energiaftalen 2012 skabte.
-- AKT 403373 -- BILAG 7 -- [ 3F ] --
- 2 -
Vi er af den klare opfattelse, at denne usikkerhed om pristillæg og
afregningsvilkår, vil betyde fordyrelse af de kystnære havvindmølleparker,
modsat de tendenser vi har set i forbindelse med opførelse af Horns Rev 3 og
Borssele i Holland, som medfører faldende støttesatser.
Og denne usikkerhed og fordyrelse vil betyde job tab og faldende vækst i
danske virksomheder.
Venlig hilsen
Jesper Lund-Larsen
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
27. juni 2016
Høringssvar fra Danmarks Vindmølleforening til udkast til forslag
til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
(Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og den grønne
ordning, afregningsvilkår for visse kystnære havvindmølleparker m.v.)
Danmarks Vindmølleforening er enig i de foreslåede ændringer mht.
kommunal indsigelsesret.
Da der på et tidligere tidspunkt var forslag fremme om, at kommunerne
skulle have ret til at sige nej til kystnære møller, foreslog vi fra Danmarks
Vindmølleforening, at der blev indført en ”høringsret” for de involverede
kommuner, men at den endelige beslutning vedr. alle møller placeret på
vand tages af ministeren efter høring i udvalget.
Det er denne ramme, der er beskrevet i lovforslaget.
Vi anser det for underordnet, om kommunernes ret til at udtale sig kaldes
en høringsret eller indsigelsesret.
Danmarks Vindmølleforening er ligeledes enig i den foreslåede udvidelse af
køberetsordningen og den grønne ordning mht. kystnære møller.
Forslagene er indlysende rigtige.
Foreningen har ingen nye synspunkter på afsnittet om pristillæg og
afregningsvilkår for kystnære havvindmølleparker.
Det er velbegrundede tilretninger.
-
Vi har bemærket, at der i høringsbrevet tages forbehold for at det
kystnære havvindmølleudbud eventuelt aflyses. Der er ikke er brug for
lovgivningen, hvis vindmøllerne ikke opføres.
Vi vil stærkt understrege, at vi anser det for en helt usandsynlig udgang på
den igangværende debat, at et flertal af folketingets - og herunder
regeringens – medlemmer løber fra beslutninger, de selv har taget.
Konsekvenserne mht. mistillid til Folketinget og fordyrelse af den grønne
omstilling vil være katastrofale, hvis borgerne ikke kan stole på politikerne
og politikerne ikke skelner mellem øjeblikkelige besparelser og økonomisk
fordelagtige langsigtede investeringer.
Med venlig hilsen
Asbjørn Bjerre
-- AKT 403373 -- BILAG 8 -- [ Danmarks Vindmølleforening ] --
Side 1 af 1
Det er vg
Klosterport 4 E, 1.sal
DK - 8000 Aarhus C
Tel: +45 86 76 04 44
www.ve.dk
CVR/SE nr. 8320 9313
D 7.september 2016
R Gunnar Boye Olesen
E olesen@ve.dk
Tek.: +45 86760444
Fax+4586227096
VedvarendeEnergis kommentar til ændring af
lov om fremme af vedvarende energi (om
Kriegers Flak)
VedvarendeEnergi foreslår at der indsættes et maksimum for den elpris, der kan
betales til en vindmøllepark på Kriegers Flak på højst 70 øre/kWh. Såfremt intet bud
er under dette beløb, foreslås at en tilsvarende kapacitet i stedet udbydes til
kystnære møller med samme betingelser.
De høje priser, der betales for havmølleparker som mølleparken ved Anholt, har
gjort omstillingen til vedvarende energi unødvendigt dyr og har øget modstanden
mod omstillingen til vedvarende energi. Derfor mener vi det er vigtigt at dette
uheldige forløb ikke gentages med projektet på Kriegers Flak.
Uddybning og flere oplysninger ved politisk koordinator Gunnar Boye Olesen.
-- AKT 403373 -- BILAG 12 -- [ VE-om-kriegersflak-priser (2) ] --
Til: kfe@ens.dk (Katrine Fink Elkjær)
Fra: Katrine Fink Elkjær ()
Titel: VS: Høring af lovforslaget vedrørende Lov om fremme af vedvarende energi (Pristillæg og afregningsvilkår for
havvindmølleparken Kriegers Flak).
Sendt: 07-09-2016 09:35:16
Fra: Martin Birk [mailto:mb@lejesager.dk]
Sendt: 30. august 2016 14:13
Til: Energistyrelsens officielle postkasse
Cc: Maria Gry Stigø; 'Bjørn Holmgaard'
Emne: Høring af lovforslaget vedrørende Lov om fremme af vedvarende energi (Pristillæg og afregningsvilkår for
havvindmølleparken Kriegers Flak).
Att. Maria Gry Stigø
I forbindelse med høringen af det ovennævnte lovforslag, så har jeg følgende to/tre bemærkninger, som jeg håber kan
blive besvaret og indgå i forarbejderne til lovforslaget:
1) Hvorledes vil Staten sikre sig, at udbuddet er i overensstemmelse med EU´s udbudsregler om koncessionsudbud?
Følgende fremgår af forarbejderne:
”Kriegers Flak blev sendt i udbud den 6. maj 2015 som en bygge- og anlægskoncession i medfør af afsnit III i det dagældende
udbudsdirektiv, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. december 2004…”
Staten har således anvendt et såkaldt koncessionsudbud, hvor vinderen opnår en statsgaranti for en minimumsindtægt i
en længere periode (anslået til 10-12 år i lovforslaget).
Et koncessionsudbud skal overholde reglen i præambel nr. 19 i koncessionsdirektivet [2014/23/EU], da dette giver udtryk
for EU-domstolens holdning til koncessionsaftaler. Præambel nr. 19 udtaler:
”Såfremt sektorspecifik regulering eliminerer risikoen ved at give koncessionshaver garanti for, at indtægter og udgifter fra
investeringer og omkostninger, der er afholdt i forbindelse med udførelsen af kontrakten, udlignes, bør en sådan kontrakt ikke
anses for en koncession i henhold til dette direktiv.”
Der fremgår intet om sikringen af lovforslagets overholdelse af EU-retten vedrørende dette spørgsmål. Staten må dog ikke
give en garanti, der i strid med ovennævnte ordlyd i præamblen.
2) Er udbuddet ikke i strid med EU-lovgivningen (2014/C 200/01) – og har/eller vil Staten gøre EU-kommissionen
opmærksom på, at Staten anvender udbudsformen: ”Udbud mod forhandling” i forbindelse med Kriegers Flak-
udbuddet?
Det fremgår af lovforslaget, at Staten tilsyneladende har anvendt udbudsformen: ”Udbud mod forhandling”, da
tilbudsgiverne skal afgive mere et tilbud (”Den endelige tilbudspris”).
Da der gives støttestøtte til opførelse af vindmøllerne på Kriegers Flak skal Staten søge om godkendelse hertil hos EU-
kommissionen. I den forbindelse skal kravene i ”Retningslinjer for stat[s]støtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020”,
(2014/C 200/01). I den sammenhæng er pkt. 80 interessant. Den udtaler:
”80. Hvis støtten ydes til støttemodtageren gennem et udbud baseret på klare, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, kan
støtten nå op på 100 % af de støtteberettigede omkostninger (53). En sådan udbud skal være ikke-diskriminerende og sikre
deltagelse af et tilstrækkeligt stort antal virksomheder. Endvidere skal budgettet i udbudsproceduren være bindende forstået på
den måde, at ikke alle deltagere kan modtage støtte. Endelig skal støtten ydes på basis af det første bud indgivet af
tilbudsgiveren, således at efterfølgende forhandlinger udelukkes.” [Min fremhævelse.]
Som det ses af sidste punktum, så er der et forbud mod ”Udbud mod forhandling”. Dette udgør en mulig problemstilling i
forbindelse med lovforslaget.
Proces
Hvis du mener, at jeg ikke er berettiget til at afgive høringssvar til det kommende lovforslag, så må du meget gerne sende
-- AKT 403373 -- BILAG 13 -- [ VS Høring af lovforslaget vedrørende Lov om fremme af vedvarende energi (Pristill… --
disse spørgsmål over til Energiudvalget med henblik på, at jeg kan få en besvarelse af spørgsmålene.
Hvis der er spørgsmål til ovenstående, så er du naturligvis velkommen til at kontakte mig telefonisk.
Med venlig hilsen
Martin Birk
Seniorjurist
Tlf. 40 45 55 46
/SBP
sbp@danskerhverv.dk
Side 1/1
Energistyrelsen
Att.: Katrine Elkjær
Amaliegade 46
1256 København K.
15. februar 2016
Høringssvar vedrørende ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Dansk Erhverv ønsker, at initiativer til fremme af vedvarende energi er omkostningseffektive, og
at ordningerne indrettes, og den tilhørende finansiering sker på en måde, der belaster erhvervsli-
vets konkurrenceevne mindst muligt.
Det er således hensigtsmæssigt, at udbuddet af de besluttede kystnære havvindmølleparker sker
samlet, så der opstår konkurrence mellem de forskellige placeringsmuligheder, hvilket alt andet
lige må forventes at resultere i et lavere pristillægsniveau.
Hensynet til omkostningseffektivitet bør ligeledes kendetegne overvågning af støtteordningerne
til biogas, hvor Dansk Erhverv støtter en effektiv dansk overvågningsmekanisme, der kan sikre, at
producenterne ikke overkompenseres.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, finansieres støtteordningerne til fremme af
vedvarende energiproduktion af PSO-betalinger, der medfører en belastning af dansk erhvervslivs
konkurrenceevne.
Det er positivt, at energi-, forsynings- og klimaministeren anerkender det konkurrencemæssige
problem, som de stigende PSO-udgifter medfører, og har taget initiativ til lempelser. Dansk Er-
hverv vil imidlertid understrege, at lempelser bør ske på en sektorneutral måde og ikke være iso-
leret til udvalgte (elintensive) brancher.
Lempelser forbeholdt udvalgte brancher vil således øge den eksisterende og uhensigtsmæssige
tarif- og afgiftsmæssige forvridning mellem forskellige dele af erhvervslivet.
Med venlig hilsen
Søren Büchmann Petersen
Energipolitisk chef
-- AKT 403373 -- BILAG 14 -- [ Dansk Erhverv - Høringssvar Lov om fremme af vedvarende energi ] --
½
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi – pristillæg og afregningsvilkår for de kystnære
havvindmølleparker og ændring af støtteordninger til biogas
DI takker for lejligheden til at kommentere på udkastet til lovforslag om ændring af lov
om fremme af vedvarende energi.
Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi fra 2014 sætter
rammerne for, hvordan støtte til vedvarende energi skal udformes. Kommissionen har
gjort det helt klart, at formålet er at markedsorientere støtte til vedvarende energi i langt
højere grad end tilfældet har været hidtil, med henblik på en mere omkostningseffektiv
udbygning med vedvarende energi.
Fra og med 1. januar 2016 tilsiger retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og
energi at støtte til vedvarende energi ydes som et tillæg (premium) til markedsprisen.
Dette er i lovforslaget fortolket som et flydende tillæg, der ændrer sig modsat
markedsprisen på el, med henblik på at sikre operatøren en fast afregningspris, jf. § 37,
stk. 2. Med andre ord fjernes prisrisikoen fuldstændigt fra operatøren, hvilket gør
systemet mindre markedskonformt, påvirker driftsbeslutninger og mindsker incitamentet
til at forbedre teknologien. Niveauet for risikoeksponering er afgørende for
støttesystemers effektivitet samt udvikling i VE-teknologiernes konkurrenceevne.
Fremadrettet bør støtte til vedvarende energi i højere grad følge intentionerne i
retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi.
Ligeledes i forbindelse med § 37, stk. 2, nummer 4 og 5, foreslås det at tilføje ’kystnære’,
således, at det klargøres, at der er tale om kystnære havvindmølleparker.
For så vidt angår biogas støtter DI, at der indføres en definition af hvilke typer
biomassebaseret gas, der er støtteberettiget. Endvidere er det formålstjenstligt at
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
Sendt pr. e-mail til:
ens@ens.dk
kfe@ens.dk
15. februar 2016
-- AKT 403373 -- BILAG 15 -- [ Høringssvar DI Kystnære havvindmølleparker og ændring af støtteordninger... ] --
præcisere, at den biogas, der indgår i opfyldelsen af virksomheders iblandingspligt efter
biobrændstofloven, ikke er støtteberettiget.
I forbindelse med kravet om udlevering af oplysninger, der er nødvendige for at opgøre
omkostningerne ved biogasproduktion og -anvendelse, ønsker DI at påpege, at sådanne
oplysninger på virksomhedsniveau nødvendigvis må holdes fortrolige af
konkurrencehensyn.
Med henblik på at sikre kapital og investorer til området er det samtidigt vigtigt, at sikre
langsigtede og stabile rammevilkår.
Med venlig hilsen
Jens Dandanell Petersen
Chefkonsulent
Side 1
Klosterport 4 E, 1.sal
DK - 8000 Aarhus C
Tel: +45 86 76 04 44
www.ve.dk
CVR/SE nr. 8320 9313
D 15.februar 2016
R Gunnar Boye Olesen
E olesen@ve.dk
Tek.: +45 86760444
Fax+4586227096
VedvarendeEnergis kommentar og forslag til
revision af lov om fremme af vedvarende
energi
Vi mener det er forkert at fjerne godtgørelsen på 1,8 øre/kWh for vindmøller til
indpasning af vindkraften i elsystemet for møller, der er mere end 20 år (§1 stk. 4ff).
Vi foreslår at dette ændres ved revisionen, enten ved at beholde godtgørelsen eller
give ældre møller en kompensation for den manglende godtgørelse. Vi vurderer at
det ikke vil være muligt at drive mange af møllerne over 20 år videre uden denne
godtgørelse, og at samfundet derfor vil gå glip af den billige og miljøvenlige el, som
disse ældre møller kan producere.
Vi mener ikke at der er grund til at yde mere i pristillæg til de udbudte havmøller
end hvad tilsvarende projekter kan realiseres for ved almindelige afregningsregler,
svarende til regler for landmøller, dog sikret med en garanteret pris. Derfor foreslår
vi at der ansættes en maksimumsværdi for pristillæg + elmarkedspris på 65
øre/kWh og at pristillæg kun gives for 22.000 fuldlasttimer, ikke 50.000
fuldlasttimer sóm det er tifældet for eksisterende havmøller. Dette foreslår vi
indføjet i §1 stk. 6 og 7. Et højere pristillæg vil give en uforholdsmæssig stor pris for
el fra de kystnære møller, til skade for forbrugerne og for omstillingen til
vedvarende energi.
Vi foreslår at tilskud for biogasanlæg gives for en tidsbegrænset periode på 15 år
med mulighed for regulering efter 10 år, hvis økonomien er væsentligt ændret for
anlæggene i form af højere eller lavere priser på alternativt brændsel.
Ved at give støtten i en tidsbegrænset periode sikres en kendt tidshorisont for
investorerne, som ikke er begrænset af de 10 år som EU-godkendelsen af
støtteordningen varer.
Vi foreslår at der sættes en tidsgrænse for behandlingstiden for godkendelse af
tilskud, så investorerne ikke møder barrierer i form af lang sagsbehandling.
Uddybning og flere oplysninger ved politisk koordinator Gunnar Boye Olesen
-- AKT 403373 -- BILAG 16 -- [ Miljøorganisationen VedvarendeEnergi høringssvar ] --


Høringsversion (midlertidig suspension af støtteordninger og indsættelse af loft for støtte til visse anl=e6g).pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L91/bilag/1/1690061.pdf

1
UDKAST
til
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi m.v.
(Midlertidig suspension af støtteordninger og indsættelse af loft for støtte til visse anlæg)
§ 1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 6, indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat
udvalg fastsætte regler om, at der ikke før Europa-Kommissionens godkendelse af de pågældende
ordninger kan træffes afgørelse om støtte eller udbetaling af støtte efter følgende bestemmelser:
1) Støtteordningerne i § 41, stk. 4, § 43 a, stk. 7, § 44, stk. 5, samt § 47, stk. 7 og 9.
2) Overgangsordningerne i § 7, stk. 5 og 6, i lov nr. 744 af 1. juni 2015.
3) Overgangsordningerne i § 4, stk. 7-9, i lov nr. 900 af 4. juli 2013.«
2. I § 41, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den
samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.«
3. I § 43 a, stk. 8, indsættes som 2. pkt.:
»For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den
samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.«
4. I § 44, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den
samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt efter stk. 5, maksimalt udgøre et beløb svarende til 15
mio. euro.«
5. I § 47, stk. 8, indsættes efter 1. pkt.:
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 91 Bilag 1
Offentligt
2
»For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den
samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.«
6. I § 47, stk. 10, indsættes efter 2. pkt.:
»For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den
samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.«
3
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at indsætte en bemyndigelse til energi-, forsynings- og
klimaministeren til midlertidigt, at kunne suspendere afgørelse om og udbetaling af støtte under
eksisterende støtteordninger og overgangsordninger om støtteordninger indtil Europa-
Kommissionen har godkendt forlængelse af støtteordningernes og overgangsreglernes
bagvedliggende statsstøttegodkendelser.
Endvidere er formålet med lovforslaget, at indsætte et loft for støttens størrelse i de støtteordninger,
der i dag er omfattet af Europa-Kommissionens afgørelse af 24. oktober 2014 vedr. statsstøttesag
SA.36204 (2013/N) støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg og afgørelse af 28.
oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA.37122 støtte til husstandsvindmøller og havvindmøller med et
forsøgselement. De dele af støtteordningerne, som skal videreføres efter statsstøttegodkendelsernes
udløb med udgangen af 2016, bliver anmeldt i medfør af Europa-Kommissionens Retningslinjer for
statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 men der ønskes ligeledes mulighed for, at kunne
anmelde ordningerne under gruppefritagelsesforordningen (Kommissionens forordning (EU) Nr.
651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i
henhold til traktatens artikel 107 og 108) således, at der vil kunne tildeles støtte til nye anlæg, som
omfattes af ordningerne fra den 1. januar 2017.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Bemyndigelse til midlertidig suspension af støtteordninger
2.1.1. Gældende ret
Efter lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016 har
energi-, forsynings- og klimaministeren ikke bemyndigelse til midlertidigt at suspendere afgørelser
om og udbetalinger af støtte omfattet af eksisterende støtteordninger og overgangsregler om
støtteordninger, indtil Europa-Kommissionen har godkendt forlængelse af støtteordningernes og
overgangsreglernes efter EU´s statsstøtteregler.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Behovet for en bemyndigelse til midlertidigt at kunne suspendere støtteordninger og
overgangsordninger om støtte omfattet lov om vedvarende energi er aktualiseret ved Europa-
Kommissionens afgørelser om godkendelse af visse støtteordninger fra oktober 2014. Det drejer sig
om støtteordninger omfattet af Europa-Kommissionens afgørelse af 24. oktober 2014 vedr.
statsstøttesag SA.36204 (2013/N) støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg og
afgørelse af 28. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA.37122 støtte til husstandsvindmøller og
havvindmøller med et forsøgselement.
4
Europa-Kommissionens afgørelser er tidsbegrænsede til og med 2016 og skal genanmeldes, når der
er fundet en traktatmedholdelig finansiering af støtteordningerne. Da Europa-Kommissionens
sagsbehandlingstider i visse sager kan vise sig længere end oprindeligt forudsat, er bemyndigelsen
relevant i forhold til afgørelserne fra oktober 2014.
Europa-Kommissionens afgørelser er altid tidsbegrænsede. Tidsbegrænsningen har som
konsekvens, at der ikke vil kunne tildeles støtte efter statsstøttegodkendelsens udløb til nye anlæg,
som ønskes omfattet af ordningen, uden at tilsidesætte Europa-Kommissionens
statsstøttegodkendelse. Det understreges, at statsstøttegodkendelsernes tidsbegrænsning gælder,
uanset om den måtte fremgå af den danske lovgivning. Det skyldes, at det uanset lovens ordlyd ikke
efter EU-retten er muligt at opnå en bedre retsstilling end den, som følger af Europa-
Kommissionens afgørelser om statsstøtte.
Det betyder, at der ikke vil kunne tildeles støtte til nye anlæg, der nettilsluttes den 1. januar 2017
eller senere, med mindre ordningerne genanmeldes til Europa-Kommissionen. Det drejer sig om
solceller, andre VE-teknologier, bl.a. bølgekraft, små biogasanlæg op til og med 6 kW, små
biomasseanlæg op til og med 6 kW samt husstandsvindmøller, samt de overgangsordninger, som
knytter sig til disse støtteordninger, dvs. visse overgangsordninger i medfør af lov nr. 900 af 4. juli
2013 og lov nr. 744 af 1. juni 2015.
Det foreslås derfor, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om midlertidig suspension af de i forslaget angivne støtteordninger og overgangsregler,
således at der ikke træffes afgørelse om og udbetaling af støtte for de midlertidigt suspenderede
støtteordninger. Det er hensigten med denne bemyndigelse, at den kan bruges i dette tilfælde, hvor
forlængelse af de angivne støtteordninger og overgangsordninger skal renotificeres. Dette har ikke
indvirkning på udbetaling af støtte til elproduktionsanlæg, som allerede inden udgangen af 2016
blev omfattet af en af ovenstående ordninger.
Formålet med bestemmelsen er, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om, at
der ikke træffes afgørelser og udbetales støtte i strid med statsstøtteretten for anlæg som nettilsluttes
den 1. januar 2017 eller senere. På denne måde skabes der ikke usikkerhed for berørte
støttemodtagere om eventuel tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte. På denne baggrund forventes
energi-, forsynings- og klimaministeren at udstede en bekendtgørelse om suspension af de
pågældende støtteordninger med virkning fra den 1. januar 2017.
2.2. Indsættelse af loft for størrelsen af støtte til visse anlæg
2.2.1. Gældende ret
Efter § 41 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober
2016, kan der ydes pristillæg til vindmøller tilsluttet i egen forbrugsinstallation inden for en årlig
pulje på 1 MW i 2016.
5
Efter § 43 a, stk. 7, kan der ydes pristillæg til elproduktionsanlæg på 6 kW eller derunder, som alene
anvender gasser.
Efter § 44, stk. 5, kan der ydes pristillæg til anlæg, der producerer elektricitet ved stirlingmotorer,
og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde på 6 kW eller derunder.
Efter § 47, stk. 7, kan der inden for en pulje på 20 MW årligt i 5 år fra og med 2013 ydes forhøjet
pristillæg til solcelleanlæg.
Efter § 47, stk. 9, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27.
oktober 2016 kan der ydes pristillæg til andre VE-teknologier, bl.a. bølgekraft, der ikke er omfattet
af lovens § 47, stk. 4-8.
Alle ordningerne er omfattet af Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelser SA.36204 og
SA.37122 og er tidsbegrænsede til udgangen af 2016.
Det betyder anlæggene skal være nettilsluttet senest den 31. december 2016, idet tidsbegrænsningen
indebærer, at der ikke vil kunne tildeles støtte til anlæg, der nettilsluttes fra den 1. januar 2017 eller
senere.
Der gælder ikke noget loft for samlet støtte pr virksomhed pr projekt i medfør af de ovenstående
gældende støtteordninger.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Europa-Kommissionen traf afgørelser om godkendelse af visse støtteordninger i oktober 2014. Det
drejer sig om afgørelse af 24. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA.36204 (2013/N) støtte til
solcelleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg og afgørelse af 28. oktober 2014 vedr.
statsstøttesag SA.37122 støtte til husstandsvindmøller og havvindmøller med et forsøgselement.
Afgørelserne er efterfølgende blevet korrigeret af Europa-Kommissionen den 18. december 2014.
Europa-Kommissionen tidsbegrænsede afgørelserne til og med 2016. Det betyder, at der ikke vil
kunne tildeles støtte til nye anlæg, der nettilsluttes den 1. januar 2017 eller senere, med mindre
ordningerne genanmeldes til Europa-Kommissionen. Det drejer sig om solceller, andre VE-
teknologier, bl.a. bølgekraft, små biogasanlæg op til og med 6 kW, små biomasseanlæg op til og
med 6 kW, husstandsvindmøller og forsøgsmøller på havet.
Alle ordningerne vil blive renotificeret i medfør af Europa-Kommissionens Retningslinjer for
statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020.
Det vurderes dog, at det vil være hensigtsmæssigt også at have mulighed for, at kunne
statsstøtteanmelde ordningerne efter den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommissionens
forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det
indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108) således, at der vil kunne tildeles støtte efter
ordningerne fra den 1. januar 2017, hvis Europa-Kommissionen vurderer, at dette kan være en
6
mulighed. Da anmeldelse i henhold til den generelle gruppefritagelsesforordning ikke forudsætter
Europa-Kommissionens godkendelse, vil dette være en mere smidig løsning end at anmelde
ordningerne i medfør af Europa-Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og
energi 2014-2020.
Et af kravene under den generelle gruppefritagelsesforordning er, at den samlede støtte pr.
virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro. Det vurderes
hensigtsmæssigt, at dette loft på den samlede støtte lovfæstes, så det af loven klart fremgår, at der er
et loft for tildeling af støtte.
Det foreslås derfor, at indsætte et loft på 15 mio. euro i lovens § 41, stk. 6, § 43 a, stk. 8, § 44, stk. 6
samt § 47, stk. 8 og 10, således at der udtrykkeligt angives det maksimale støttebeløb i
overensstemmelse med kravet efter den generelle gruppefritagelsesforordning.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser erhvervslivet m.v.
Eventuelle økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. vil først kunne
vurderes i forbindelse med brug af bestemmelsen om midlertidig suspension af en eller flere
støtteordninger eller overgangsordninger om støtte omfattet af lov om vedvarende energi.
Indsættelse af et loft for den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt vurderes umiddelbart ikke at
få betydning for omfanget af udbetaling af støtte i medfør af disse ordninger, ud fra de økonomiske
forudsætninger, som gælder for ordningerne i dag.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
Indførslen af en bemyndigelse til energi-, forsynings- og klimaministeren til midlertidigt at kunne
suspendere de i forslaget angivne støtteordninger eller overgangsordninger om støtte, hvorefter
energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte, at støtteordningerne fra en bestemt dato er
suspenderet vil medføre, at anlægsejere vil skulle meddeles, at ordningen er midlertidigt
suspenderet fra den dato ministeren har fastsat og der ikke kan træffes afgørelse om støtte eller
udbetaling af støtte så længe ordningen er suspenderet. En regel om suspension af en støtteordning
eller en overgangsordning for en støtteordning vil først kunne ophæves i det omfang og fra den dato
Europa-Kommissionens afgørelse måtte foreligge.
Forslaget skønnes derudover ikke at have yderligere konsekvenser af betydning for borgerne.
6. Forholdet til EU-retten
Bemyndigelse til midlertidig suspension af støtteordninger
7
Indsættelse af en bemyndigelse i § 2 er med til at sikre overholdelse af den udløbsdato, som måtte
gælde efter Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelser.
Europa-Kommissionens statstøttegodkendelser er tidsbegrænsede, og Danmark er forpligtet til at
renotificere støtteordninger, såfremt de ønskes forlænget udover den godkendte periode. Danmark
vil skulle anmelde støtteordningerne med henblik på at få godkendt ordningerne ud over den
godkendte periode, hvis de opfylder kravene i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte
til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01).
Henset til Europa-Kommissionens sagsbehandlingstider i denne typer sager, vurderes det
nødvendigt med en bemyndigelse til energi-, forsynings- og klimaministeren, om at kunne
suspendere støtteordningerne indtil ordningerne igen er renotificerede og hvis nødvendigt godkendt
af Europa-Kommissionen. Dette skal ses i lyset af, at statsstøttegodkendelserne er tidsbegrænset til
og med 31. december 2016 og anmeldelse af de angivne ordninger vil ske i forlængelse af dette
forslag, og at der er fundet en traktatmedholdelig finansiering af støtteordningerne, jf.
Kommissionens problematisering af om det danske PSO-system indeholder en potentiel
diskrimination af importeret VE-elektricitet. Det bemærkes, at der har været situationer hvor
Europa-Kommissionen ikke har godkendt forlængelsen af eksisterende støtteordninger eller
overgangsordninger fordi en forlængelse ikke har været anset for forenelig med statsstøttereglerne
fremadrettet.
Med en sådan bemyndigelse kan energi-, forsynings- og klimaministeren sikre, at der ikke sker
udbetaling af ulovlig statsstøtte af anlægsejere, der efterfølgende skal kræves tilbagebetalt. Skulle
Europa-Kommissionen ikke godkende forlængelse af en renotificeret støtteordning vil ordningen
skulle ophæves ved lov og ordningen vil dermed blive lukket for tilgang af nye anlæg.
Indsættelse af loft for støtte til visse anlæg
Europa-Kommissionen traf afgørelser om godkendelse af visse støtteordninger i oktober 2014. Det
drejer sig om afgørelse af 24. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA.36204 (2013/N) støtte til
solcelleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg og afgørelse af 28. oktober 2014 vedr.
statsstøttesag SA.37122 støtte til husstandsvindmøller og havvindmøller med et forsøgselement.
Afgørelserne er efterfølgende blevet korrigeret af Europa-Kommissionen den 18. december 2014.
Europa-Kommissionen tidsbegrænsede afgørelserne til og med 2016, svarende til varigheden af den
midlertidige PSO-løsning. Det fremgår ligeledes af afgørelserne, at ordningerne skal genanmeldes,
såfremt der skal kunne tildeles støtte til nye anlæg efter udgangen af 2016. Det drejer sig om
solceller, andre VE-teknologier, bl.a. bølgekraft, små biogasanlæg op til og med 6 kW, små
biomasseanlæg op til og med 6 kW, husstandsvindmøller og forsøgsmøller på havet.
Alle ordningerne vil blive renotificeret i medfør af Europa-Kommissionens Retningslinjer for
statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020.
8
Samtidig ønskes der ligeledes at være mulighed for, at ordningerne kan statsstøtteanmeldes efter
den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17.
juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens
artikel 107 og 108), hvis Europa-Kommissionen vurderer, at dette kan være en mulighed, da dette
vil være en mere smidig løsning, end at anmelde ordningerne i medfør af Europa-Kommissionens
Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, således, at der vil kunne
tildeles støtte efter ordningerne fra den 1. januar 2017.
Et af kravene under den generelle gruppefritagelsesforordning er, at den samlede støtte pr.
virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro. Det vurderes
hensigtsmæssigt, at dette loft på den samlede støtte lovfæstes, så det af loven klart fremgår, at der er
et loft for tildeling af støtte. De krav, der i øvrigt stilles under den generelle
gruppefritagelsesforordning, er allerede fastsat eller vil kunne fastsættes på bekendtgørelsesniveau.
Ændringerne skal være udarbejdet, inden forlængelserne kan træde i kraft og anmeldes til Europa-
Kommissionen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016 har
energi-, forsynings- og klimaministeren ikke bemyndigelse til midlertidigt at suspendere afgørelse
om og udbetaling af støtte under eksisterende støtteordninger og overgangsregler om
støtteordninger, indtil Europa-Kommissionen har godkendt forlængelse af støtteordningernes og
overgangsreglernes bagvedliggende statsstøttegodkendelser.
Det foreslås at indsætte en bemyndigelse til energi-, forsynings-, og klimaministeren til midlertidig,
at kunne suspendere støtteordninger og overgangsordninger om støtte.
Den foreslåede bemyndigelse indebærer, at ministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om,
at en eller flere støtteordninger eller overgangsordninger om støtte suspenderes midlertidigt fra
datoen for udløbet af den bagvedliggende afgørelse fra Europa-Kommissionen, indtil en ny
godkendelse foreligger.. Den midlertidige suspension af støtteordninger eller overgangsordninger
om støtte kan kun ophøre fra det tidspunkt og i det omfang det følger af Europa-Kommissionens
afgørelse.
Det drejer sig om solceller, andre VE-teknologier, bl.a. bølgekraft, små biogasanlæg op til og med 6
kW, små biomasseanlæg op til og med 6 kW samt husstandsvindmøller, samt de
9
overgangsordninger, som knytter sig til disse støtteordninger, dvs. visse overgangsordninger i
medfør af lov nr. 900 af 4. juli 2013 og lov nr. 744 af 1. juni 2015.
En midlertidig suspension betyder, at der alene kan ydes støtte til anlæg, som når at blive omfattet
af en ordning inden den dato, fra hvilken energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter en
suspension.
I tilfælde af, at der ikke opnås godkendelse fra Europa-Kommissionen til at videreføre en
midlertidigt suspenderet støtteordning, herunder en overgangsordning, der giver ret til støtte, vil der
kunne være potentielle støttemodtagere, som ikke vil have opnået ret til støtte forud for udløbet af
statsstøttegodkendelsen. Efter Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfattelse vil fastsættelse
af regler om midlertidig suspension af støtteordninger, i det omfang sådanne regler vil udgøre et
indgreb i rettigheder beskyttet af grundlovens § 73, ikke i almindelighed udgøre et ekspropriativt
indgreb (”afståelse”) i forhold til de potentielle støttemodtagere, der efter gældende ret har
mulighed for at søge støtte i henhold til ordningerne.
Uanset det anførte kan det efter Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfattelse imidlertid ikke
på forhånd udelukkes, at der kan forekomme tilfælde, hvor en bekendtgørelse, der fastsætter regler
om midlertidig suspension af visse støtteordninger, kan ramme en potentiel støttemodtager, som har
afholdt udgifter i tillid til muligheden for at erhverve ret til støtte, så økonomisk intensivt og
atypisk, at der vil være tale om ekspropriation. Det må bero på en konkret vurdering, om der i det
enkelte tilfælde foreligger ekspropriation. I vurderingen vil bl.a. indgå den økonomiske betydning
af de ændrede regler samt de nærmere omstændigheder, der ligger til grund for, at den potentielle
støttemodtager ikke har kunnet opfylde støttebetingelserne forud for suspensionen. Er indgrebet
ekspropriativt, vil den pågældende have krav på erstatning i medfør af grundlovens § 73. Kravet på
erstatning må i mangel af enighed rejses ved domstolene.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Til nr. 2
Efter § 41, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27.
oktober 2016 kan der ydes pristillæg til vindmøller tilsluttet i egen forbrugsinstallation inden for en
årlig pulje på 1 MW i 2016. Bestemmelserne om tildeling af støtte inden for en årlig pulje på 1 MW
fremgår af lov nr. 1877 af 29. december 2015. Bestemmelserne om støtte inden for en årlig pulje på
1 MW efter 2016 vil blive sat i kraft ved bekendtgørelse efter denne lovs vedtagelse.
Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at den samlede støtte pr. virksomhed pr.
projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.
Det foreslås, at der indsættes et loft for støtte svarende til begrænsningen i den generelle
gruppefritagelsesforordning.
10
Den foreslåede ændring af § 41, stk. 5, indebærer, at udbetaling af støtte til et projekt skal stoppes,
når støtten overstiger et beløb svarende til 15 mio. euro.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 3
Efter § 43 a, stk. 7, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27.
oktober 2016, kan der ydes pristillæg til elproduktionsanlæg på 6 kW eller derunder, som alene
anvender gasser.
Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at den samlede støtte pr. virksomhed pr.
projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.
Det foreslås at der indsættes et loft for støtte svarende til begrænsningen i den generelle
gruppefritagelsesforordning.
Den foreslåede ændring af § 43 a, stk. 8, indebærer, at udbetalingen af støtten skal stoppes såfremt
den overstiger et beløb svarende til 15 mio. euro.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 4
Efter § 44, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27.
oktober 2016, kan der ydes pristillæg til anlæg, der producerer elektricitet ved stirlingmotorer og
andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde på 6 kW eller derunder.
Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at den samlede støtte pr. virksomhed pr.
projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.
Det foreslås at der indsættes et loft for støtte svarende til begrænsningen i den generelle
gruppefritagelsesforordning.
Den foreslåede ændring af § 44, stk. 6, indebærer, at udbetalingen af støtten skal stoppes såfremt
den overstiger et beløb svarende til 15 mio. euro.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 5
Efter § 47, stk. 7, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27.
oktober 2016, kan der inden for en pulje på 20 MW årligt i 5 år fra og med 2013 ydes forhøjet
pristillæg til solcelleanlæg. Der vil efter loven ikke kunne ydes støtte efter 1. januar 2018.
Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at den samlede støtte pr. virksomhed pr.
projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. Euro.
11
Det foreslås at der indsættes et loft for støtte svarende til begrænsningen i den generelle
gruppefritagelsesforordning.
Den foreslåede ændring af § 47, stk. 8, indebærer, at udbetalingen af støtten skal stoppes såfremt
den overstiger et beløb svarende til 15 mio. euro.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
Til nr. 6
Efter § 47, stk. 9, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27.
oktober 2016, kan der ydes pristillæg til andre VE-teknologier, bl.a. bølgekraft, der ikke er omfattet
af lovens § 47, stk. 4-8.
Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at den samlede støtte pr. virksomhed pr.
projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.
Det foreslås at der indsættes et loft for støtte svarende til begrænsningen i den generelle
gruppefritagelsesforordning.
Den foreslåede ændring af § 47, stk. 10, indebærer, at udbetalingen af støtten skal stoppes såfremt
den overstiger et beløb svarende til 15 mio. euro.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.
12
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1141 af 27. oktober 2016,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 6, indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Energi-, forsynings- og klimaministeren
kan efter forelæggelse for et af Folketinget
nedsat udvalg fastsætte regler om, at der ikke
før Europa-Kommissionens godkendelse af de
pågældende ordninger kan træffes afgørelse om
støtte eller udbetaling af støtte efter følgende
bestemmelser:
1) Støtteordningerne i § 41, stk. 4, § 43 a, stk. 7,
§ 44, stk. 5, samt § 47, stk. 7 og 9.
2) Overgangsordningerne i § 7, stk. 5 og 6, i lov
nr. 744 af 1. juni 2015.
3) Overgangsordningerne i § 4, stk. 7-9, i lov nr.
900 af 4. juli 2013.«
§ 41. ---
Stk. 5. Det er en betingelse for pristillæg efter
stk. 4, at vindmøllen nettilsluttes inden 2 år efter
afgivelse af tilsagn om pristillæg.
Stk. 6-7
2. I § 41, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»For projekter hvor der er truffet afgørelse om
tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere
kan den samlede støtte pr. virksomhed pr.
projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til
15 mio. euro.«
§ 43 a. ---
Stk. 8. For anlæg, som er nettilsluttet den 1.
januar 2016 eller senere, er valg af pristillæg
efter stk. 7 betingelse af Energinet.dk’s tilsagn
forud for projektets påbegyndelse.
Stk. 9. ---
3. I § 43 a, stk. 8, indsættes som 2. pkt.:
»For projekter hvor der er truffet afgørelse om
tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere
kan den samlede støtte pr. virksomhed pr.
projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til
15 mio. euro.«
§ 44, stk. ---
Stk. 6. For anlæg, som er nettilsluttet den 1.
januar 2016 eller senere, er valg af pristillæg
efter stk. 5 betingelse af Energinet.dk’s tilsagn
4. I § 44, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»For projekter hvor der er truffet afgørelse om
tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere
kan den samlede støtte pr. virksomhed pr.
projekt efter stk. 5, maksimalt udgøre et beløb
13
forud for projektets påbegyndelse. svarende til 15 mio. euro.«
§ 47. ---
Stk. 8. Det er en betingelse for forhøjet
pristillæg efter stk. 7, at anlægget nettilsluttes
inden 2 år efter afgivelse af tilsagn om forhøjet
pristillæg. Energi-, forsynings- og
klimaministeren fastsætter regler om
ansøgningsproceduren og om fordelingen af
puljen efter stk. 7 på forskellige kategorier af
anlæg og kriterier for udvælgelse, herunder
eventuel lodtrækning, hvis antallet af
ansøgninger overstiger mængden af megawatt i
puljen. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om forhøjelse af puljen, hvis den årlige
pulje ikke er blevet fuldt udnyttet.
Stk. 9. ---
5. I § 47, stk. 8, indsættes efter 1. pkt.:
»For projekter hvor der er truffet afgørelse om
tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere
kan den samlede støtte pr. virksomhed pr.
projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til
15 mio. euro.«
§ 47. ---
Stk. 10. Forelektricitet fra anlæg, som er
nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, ydes
alene pristillæg efter stk. 9, hvis anlægget har en
installeret effekt på under 500 kW. Pristillægget
er endvidere betinget af Energinet.dk’s tilsagn
forud for projektets påbegyndelse.
6. I § 47, stk. 10, indsættes efter 2. pkt.:
»For projekter hvor der er truffet afgørelse om
tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere
kan den samlede støtte pr. virksomhed pr.
projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til
15 mio. euro.«