Høringssvar og høringsnotat samt orientering om ny høring, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Høringsnotat.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L91/bilag/1/1690059.pdf
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 91 Bilag 1 Offentligt
Høringsbrev - overgangsordningerne.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L91/bilag/1/1690060.pdf
Side 1/2 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K T: +45 3392 6700 E: ens@ens.dk www.ens.dk Til høringsparterne Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Midlertidig suspension af støtteordninger og indsættelse af loft for støtte til visse anlæg) Hermed fremsendes vedlagte udkast til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Midlertidig suspension af støtteordninger og indsættelse af loft for støtte til visse anlæg) i høring. Ændringerne vedrørende midlertidig suspension af støtteordninger og indsættelse af loft for støtte til visse anlæg indgår i lovforslaget om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning, pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak samt midlertidig suspension af støtteordninger og indsættelse af loft for støtte til visse anlæg m.v.) De andre dele af lovforslaget har allerede været i ekstern høring. Baggrund og indhold Den del af lovforslaget, der nu sendes i høring, består af 2 delelementer: A. Midlertidig suspension af støtteordninger B. Indsættelse af loft for støtte til visse anlæg A. Midlertidig suspendering af støtteordninger Behovet for en bemyndigelse til energi-, forsynings- og klimaministeren til midlertidig at kunne suspendere støtteordninger og overgangsordninger om støtte omfattet af lov om vedvarende energi er aktualiseret ved Europa-Kommissionens afgørelser om godkendelse af visse støtteordninger fra oktober 2014. Europa- Kommissionens afgørelser er tidsbegrænsede til og med 2016 og skal genanmeldes, når der er fundet en traktatmedholdelig finansiering af støtteordningerne. Det foreslås, at der indsættes en bemyndigelse til energi-, forsynings- og klimaministeren til midlertidigt at kunne suspendere afgørelse om og udbetaling af støtte under visse eksisterende støtteordninger og overgangsordninger om støtteordninger omfattet af afgørelserne fra 2014. Formålet er at undgå, at der bliver udbetalt støtte, hvor der på et senere tidspunkt evt. måtte rejses krav om tilbagebetaling på grund af ulovligt statsstøtte. Dette sker ved at give mulighed for midlertidigt at kunne suspendere visse eksisterende ordninger og Kontor/afdeling Center for Energiressourcer Dato 18. november 2016 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 91 Bilag 1 Offentligt Side 2/2 overgangsordninger om støtte, indtil Europa-Kommissionen har godkendt forlængelse af støtteordningerne og overgangsreglerne efter EU’s statsstøtteregler. B. Indsættelse af loft for støtte til visse anlæg Lovforslaget indeholder ligeledes forslag om, at der indsættes et loft for støttens størrelse i visse af de støtteordninger, der er omfattet af Europa-Kommissionens afgørelse af 24. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA.36204 (2013/N) støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg og afgørelse af 28. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA.37122 støtte til husstandsvindmøller og havvindmøller med et forsøgselement. Alle ordningerne vil blive renotificeret i medfør af Europa-Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. Det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt også at have mulighed for at kunne statsstøtteanmelde ordningerne efter den generelle gruppefritagelsesforordningen (Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108) således, at der vil kunne tildeles støtte til nye anlæg fra den 1. januar 2017, hvis Europa-Kommissionen vurderer, at dette kan være en mulighed. Ikrafttrædelse Det forventes, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2017. Høringsfrist Høringssvar til lovforslaget kan fremsendes pr. e-mail til ens@ens.dk med kopi til sbp@ens.dk senest onsdag den 23. november 2016, kl. 12. Eventuelle spørgsmål vedrørende udkast til lovforslag kan rettes til følgende specialkonsulent Pia C. Jensen, tlf. 33 92 68 08, e-mail: pcj@ens.dk, eller fuldmægtig Sanni Baltzer Petersen, tlf. 33 92 67 63, e-mail: sbp@ens.dk, eller specialkonsulent Lauge Stoltze Rasmussen, tlf. 33 92 78 20, e-mail: lsr@ens.dk Det bemærkes, at eventuelle høringssvar vil blive oversendt til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg. Med venlig hilsen Sanni Baltzer Petersen
Høringssvar - VE-loven.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L91/bilag/1/1690063.pdf
Til: Energistyrelsen (ens@ens.dk) Cc: Katrine Fink Elkjær (kfe@ens.dk) Fra: mf.caspersen@newmail.dk (mf.caspersen@newmail.dk) Titel: Høring over udkast til lovforslag om ændring af Lov om fremme af vedvarende Energi - journal nr. 2016 - 5549 Sendt: 05-08-2016 22:20:01 Bilag: 160512 NC STATE University.pdf; Til Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K (Sendt som e-mail) Kragenæs Sejlklub har sammen med nedennævnte samarbejdspartnere repræsenterende 20.000 borgere afgivet adskillige indsigelser mod placering af kystnære havvindmølleparker i indre danske farvande. I den forbindelse skal det understreges, at vor modstand og indsigelser mod ødelæggelse af den blå natur i indre danske farvande omfatter såvel kystnære havvindmølleparker under udbud (Statslige) som kystnære havvindmølleparker uden for udbud (Åben-dør-princippet). Vi har klart markeret, at kystnære havvindmølleparker ikke skal være kystnære, men derimod anbringes ude i Nordsøen under horisonten set fra Jyllands vestkyst. Det kan vore nabolande godt finde ud af. Også DONG med projekter ude på den tyske fastlandssokkel langt fra land. DONG har ligeledes et projekt med en stor havvindmøllepark 120 km fra Englands kyst. Akademirådet har i et høringssvar om kystnære havvindmølleparker udtrykt det således: ”Havvindmøller Havet og udsigten til horisonten tilhører os alle. Horisonten udgør en umistelig kvalitet, som repræsenterer det mest uforandrede naturfænomen i et ellers gennemkultiveret landskab. Akademirådets Landskabsudvalg anbefaler derfor kraftigt, at havvindmøllerne placeres langt ude på havet, at de er uden for synsvidde fra land. Havvindmøller placeret tæt på kysterne forringer den oplevelsesmæssige værdi af både kystlandskaber, kystlinje og horisont. Når argumenterne for en kystnær placering alene begrundes i energi- og anlægsøkonomiske forhold, finder udvalget, at det er udtryk for en uambitiøs energipolitik uden tanke på og respekt for det samfundsmæssige tab af naturkvalitet og æstetik.” Bedre og mere rigtigt kan det ikke udtrykkes! Efter vor opfattelse er det beskæmmende, at en høring om dette lovforslag, som fastsætter begrænset kommunal indsigelsesret og som har til formål økonomisk at tilskynde såvel kommunerne og udvalgte borgere til at acceptere en ødelæggelse af den blå natur og de tilhørende kyster, ikke tilgår Friluftsrådet og sejlsportens interesseorganisationer samt øvrige organisationer med fritidsaktiviteter i vore farvande. Det ser ud som om, at det er en kedelig trend i lovgivningsarbejdet i år: I den nye Lov om maritim Planlægning nr. 615 af 8. juni 2016 har lovgiverne stik imod EU´s intentioner valgt at se bort fra hensynet til bl.a. turisme og rekreativ anvendelse af vore farvande, herunder den betydelige fritidssejlads, som hvert år fylder vore farvande i sommersæsonen. Med hensyn til kystturisme er det fra USA anerkendt, at turisterne fravælger kystområder med kystnære havvindmøller. Rapport vedhæftes. Til Lovforslaget om ændring af Lov om fremme af vedvarende Energi følger følgende kommentarer: · Den kommunale indsigelsesret kan alene finde sted inden for en afstand af 8 km til de opstillede havvindmøller. Denne afstand findes helt utilstrækkelig med de hidtil omtalte møllehøjder på op til 220 meter over havets overflade. Havvindmøller på denne højde forsvinder først under horisonten på en afstand af ca. 120 km. Alle VVM-redegørelser nævner de visuelle problemer med de kystnære havvindmølleparker som betydelige. · Høringsmaterialet omtaler, at alle VVM-redegørelser i forbindelse med kystnære havvindmølleparker er -- AKT 403373 -- BILAG 1 -- [ Høring over udkast til lovforslag om ændring af Lov om fremme af vedvarende Energi … -- Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 91 Bilag 1 Offentligt godkendte. Det er ikke acceptabelt, da der i flere af høringssvarene er påpeget faktuelle fejl, som ikke er blevet rettet. · Det er utilfredsstillende, at nuværende kystnære havvindmølleprojekter under åben-dør-princippet alene skal godkendes af Energistyrelsen. · Kommuner, der ønsker at udnytte deres indsigelsesret bør pålægges bestemmelser for gennemførelse af høring af relevante borgere, grundejere, erhvervsdrivende og foreninger, foreninger med aktiviteter i kystnære farvande. Vi har oplevet borgmestre, som ikke har været meddelsomme om planer om kystnære havvindmølleparker. · De nuværende planer om kystnære havvindmølleparker omfatter ca. 450 MW, hvilket er betydeligt mere end energiforligets aftalte 350 MW svarende til 35 10MW møller. Derfor bør der alene satses på 10 MW møller, som meget nemt kan rummes i en kommende Horns Rev IV havvindmøllepark ude i Nordsøen. · Og så lad os tage en HORNS REV V med, så vi med god samvittighed kan undgå/nedlægge landbaserede vindmøller. · Ud fra ønsket om at undgå en ødelæggelse af den blå natur, ses det ikke hensigtsmæssigt, at private investorer uden videre kan overtage de 5 statslige kystnære havvindmølle projekter. Med venlig hilsen Flemming Caspersen Kragenæs Sejlklub På vegne af: Kragenæs Sejlklub og en række danske sejlklubber V/Flemming Caspersen, formand Kragenæs Sejlklub, mf.caspersen@newmail.dk, telefon: 24620442. Danmarks Fritidssejler Union Formand Bent Hansen, bent@baph.dk, telefon: 26393521. Omø Beboer & Grundejerforening Formand Dorthe Winther, dw@danske-smaaoer.dk, telefon: 58199183. Vejrø Gruppen Administrerende Direktør Lea Lohse, ll@vejroe.dk, telefon: 30306184. NC STATE University Center for Environmental and Resource Economic Policy Thirteen Offshore Wind Turbines April 3, 2016 Energy, Research New study shows near-shore wind farms are likely to negatively impact coastal tourism. The U.S. is among the global leaders in installed wind energy capacity, but as a new study by CEnREP researchers highlights, offshore wind resources have not yet been harnessed in the U.S. A frequently noted impediment to offshore wind development is the vocal concern by coastal communities that offshore wind farms will alter ocean views. CEnREP Director, Laura Taylor, and coauthors Sanja Lutzeyer and Dan Phaneuf, wanted to explore this question and understand how a utility-scale offshore wind farm could impact coastal tourism. In particular, the researchers were interested in how families who rent vacation properties along North Carolina beaches would react to a utility-scale wind farm placed at the beach by their rental. -- AKT 403373 -- BILAG 2 -- [ Kragenæs Sejlklub ] -- To find out, Taylor and coauthors surveyed people who had just rented a vacation property along the N.C. coast. As part of the survey, respondents were asked whether or not they would re-rent their vacation property if the view over the ocean included wind turbines. Respondents were shown digitally altered photos that included either 64, 100 or 144 turbines placed 5, 8, 12, or 18 miles out to sea (see below for examples). The results were surprising. Eighty percent of respondents would either not come back to the same vacation spot if turbines were built offshore, or said they would require such large price discounts to re-rent at the same location as to be unrealistic. “We were somewhat surprised about the strong dislike for viewing turbines from their vacation rental properties, especially given the large majority of respondents said they supported wind energy development,” said Taylor. Specifically, 65% of respondents thought offshore wind energy should be encouraged in NC waters after completing the survey, while only 14% thought it should be discouraged. The remaining 21% were unsure or had no opinion. A positive story that emerges from the standpoint of wind energy development is that twenty percent of respondents said they would be willing to rent a home at the same location, without any change in price, if turbines were further than 8 miles from shore. “In this case, even though some renters may leave the market, new ones with preferences like this group should fill their places, leaving rents unchanged overall,” said Taylor. However, if 144 turbines are placed 5 miles from shore, this same group would require about a five percent discount in price to come back and rent a vacation house. “Wind energy creates global public benefits by offsetting carbon-intensive energy sources,” says Taylor, but their study underscores that these benefits can come with local costs. The costs to local tourism-based economies will depend on the proximity of the turbines to shore. For markets that rely on weekly vacation property rentals during the peak season, these costs could be non-trivial if utility-scale wind farms are placed as close as five miles from shore. “It is important to understand the tradeoffs and engage with local communities in an open manner early in the process. Hopefully, our study will help shed light on potential options that work for both wind energy developers and coastal communities whose economic vitality depends on tourism.” See also: News Services, Working Paper Media Contacts: Laura Taylor, 919/513-3761 or laura_taylor@ncsu.edu Matt Shipman, News Services, 919/515-6386 or matt_shipman@ncsu.edu Sample images from the survey are presented below. The images were taken off the Town of Nags Head, NC and digitally altered to include 144 wind turbines. 144 turbines at 5 miles (click image to enlarge) 144 turbines at 12 miles (click image to enlarge) Posted in Energy, Research CEnREP Welcomes New Faculty Affiliates ! "#$ % $ & $$$&$ % $ & !' ( ) * + , - ' ! !. " !' ,, , . ,/ + , - ' ' !. ' 0 ' " !' 1 . , 0 0 0/ ,- " . !' % ' "!00 , ! ,! .' 1 & ' / 1 ! ' 2 3 % 4 - ! 0 . ,' ' - ! 5 ' !' ' - ' 5 ' / "!00 , .' - ' !. ) % & ) & . -! ) ( 0 0/ ! ' %1 1 % 4 - 0 '- ' 0 ' ' -' ! - - ! ' - 4 & )2 ' , ' !' ' 0 ' ' !' 0! ! 5'' ' ' ' , ' !' % 6 ' & '- ' . , 7 !.'! ) ) " ' "!0, , ' !' %- 6 %1 89& 2 8- " . ! % 6 ' 3 0 ' , 0 ,- " . , ' ! ' . ! % 6 ' & '- ' ,' ' "! 0 !. ' 1 ! 1 ,,- : "!0 ;/ < & = ' ! /0 ! ' . ! % 6 ' , > -, ? & :,1 .' ! ! ' ! '! ' !' 0 ' !' '! "!0, %! %1 ' , '!' 4 ,1 "! 0 ' , "0 ! ' ' , ! % ' ' ! '& 7 '5 ' . 7 - 4 ,! ! ) * "!0 -- AKT 403373 -- BILAG 3 -- [ Vindmølleindustrien ] -- ) 2 >5 % '5 - 4 @ ! . ,, - 4 0 !' 0 ,- " . !' , .' ! ! ' ! .1 . ./ ' %1 ,! ' - . " "0 - 1 !' - - , ' '! % & =0 . ,' 0 0 , ' ! 0 ' . '! !. 5 ' / "!00 , 0 - & ' . 0 ' ' !' / 0/ 0/ - . , " ' ,/ '& A . 0 0 0 ' %. ' !' ' , 0. ! ' / . ! !' , , "!00 , - - ' ' ' !' , , B"!00 , .' 1 % 4 - B B"!00 , .' ,5 " - % ' % 4 . - - B& ' ' /0 ' 0 0/ 5 !' . ,' , ' 0 0 - 1 5 ' / % 6 ' .' 1 0 ' -' ! - - ! ' - 4 , . ,% " ' %1 !,, ,1 , ' ,1 . 0 ' !' / 1 % 4 - . ! 0 , 0 . ' /'' . 1 0 ' ! 1 % ! / 0 , . 1 0 ' ! 1 ' - 0 0 1 ' - - & ! + , - ' ! ! % , . !. ,,- ! ' ! ! ' 0 ' ' % ! / % 4 & ' !. !' C ) ' & & % ' . ! 6 " ' .! ' / '' , ' "! ,- " %1 ! - !. 0'& . ,- ' %! ! ! 4 ' 1 ' . , 1 ! ' !' '! , 0 ' ' . ,,- %0 6 !,.- ,/ " 5 ' - 5 %1 ' ! ' '& + , - ' . ' 4 ' ! ' !' ' ,, 10 , . ! 6 ! ' ! 0 "0 !' 0' " 5 ! ' - . !' . 5 ,!, ' 0/ !' - ' . - ' ! ' ' . ' ' . ! ,,- & + , - ' ,/ . !' . ,- 0 ' ,, .! ' / !' , ' ! ! , !. ! %1 ! , . - ' ! 1. ,' D !,.- ,/ " 5 !. '! . - 5'' !. ' %1 / , 1 D& A ,/ ' ' ,, " 5 0 ' , - . ' , - ' ,, D:!,.- ,/ " 5 ! .& 0/ !' 0- !' - 5'' !. ' %1 / , 1 !. !. '5 . " ' . 5 " %.5 !. ! ,! ' !' ! ,!. % ' ! !,.- , " 5 D& 7' 0! ' !,.- , " 5 0 . 0/ !' 5 ' / "!00 , 0 - 5 ' - 4 5 ' % - ' . ,& ' !,, .!'' ,! )* 1 6- ' . !' !. % 6 ! ! 4 , , ,,- ! !,.- ,/ " 5 , ' ! '! 0 - ' !. . - ' ! ' ' . ,,- ! ! '' ,! 1 , . ! 6 - ' . ' ! . " ' !,, . '' & ,- , !' % ' % ' ( , . ! 5 ' 0 .!4' /0 ,,- ! % ! . %& " # + , - ' ' '' ! !. ' 0! ' . ' - 0! 0 6 1 ! , ' ,, C )) ' & .! ' /'' & A ,/ ' C)) + , - ' !' %1% - 6! ' " ' ' %1 ) . , 1 !' D ,,- ! '5 "! ,- " . !' . , /'' ' ' , % ' !. "!00 , '! ' - . - - !. '! !. ( , . ! ,,- 5 ' ' / D& = ! /'' D % ' D ( ,& , , - - 5 , ' %! , 0 ' 0 . 1 '! " 6 . . ,' "0 ' '' . 0 ' ' ' .' - - & $ ; 0. ! ' .! ' / - !. 5 ' / , % ' ( , . ! 5 ' & ' '1 , ' ! ' , " %! 89 , 1. ,' . , ! ' . ( ,E ; 0. ! ' .! ' / 0 !' , . ! . ' , , ,,- . ( ,& + , - ' %. ' !' . .. ' 1 !' ,,- , ) , !. '! .1 ' ! !. , ,,- , ,& + , - ' !'- 0 ! ' / , ! , 0 '1 8 0 " % " . - ' Til: Katrine Fink Elkjær (kfe@ens.dk), Energistyrelsen (ens@ens.dk) Cc: Ingeborg Kolind Michelsen (ikkmi@efkm.dk), claus.kvist.hansen@ft.dk (claus.kvist.hansen@ft.dk), jan.callesen@ft.dk (jan.callesen@ft.dk), pia.adelsteen@ft.dk (pia.adelsteen@ft.dk), ib.poulsen@ft.dk (ib.poulsen@ft.dk), jan.messmann@ft.dk (jan.messmann@ft.dk), christiansborg@enhedslisten.dk (christiansborg@enhedslisten.dk), radikale@radikale.dk (radikale@radikale.dk), Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (efkm@efkm.dk), thomas.danielsen@ft.dk (thomas.danielsen@ft.dk), Marie Thorlacius-Ussing (marit@efkm.dk), mikkel.dencker@ft.dk (mikkel.dencker@ft.dk), partikontoret@partikontoret.dk (partikontoret@partikontoret.dk), df@ft.dk (df@ft.dk), venstre@venstre.dk (venstre@venstre.dk), landskontoret@enhedslisten.dk (landskontoret@enhedslisten.dk), info@liberalalliance.dk (info@liberalalliance.dk), alternativet@alternativet.dk (alternativet@alternativet.dk), sf@sf.dk (sf@sf.dk), Søren Egge Rasmussen (Soren.Egge.Rasmussen@ft.dk), info@konservative.dk (info@konservative.dk), jacob.jensen@ft.dk (jacob.jensen@ft.dk), torsten.schack.pedersen@ft.dk (torsten.schack.pedersen@ft.dk), lisbeth.poulsen@ft.dk (lisbeth.poulsen@ft.dk), pia.olsen.dyhr@ft.dk (pia.olsen.dyhr@ft.dk), zenia.stampe@ft.dk (zenia.stampe@ft.dk), andreas.steenberg@ft.dk (andreas.steenberg@ft.dk), christian.poll@ft.dk (christian.poll@ft.dk), maria.gjerding@ft.dk (maria.gjerding@ft.dk), karin.gaardsted@ft.dk (karin.gaardsted@ft.dk), lea.wermelin@ft.dk (lea.wermelin@ft.dk), kristian.lorentzen@ft.dk (kristian.lorentzen@ft.dk), kirsten.brosbol@ft.dk (kirsten.brosbol@ft.dk), erik.christensen@ft.dk (erik.christensen@ft.dk), bjarne.laustsen@ft.dk (bjarne.laustsen@ft.dk), ane.halsboe@ft.dk (ane.halsboe@ft.dk), mette.abildgaard@ft.dk (mette.abildgaard@ft.dk), villum.christensen@ft.dk (villum.christensen@ft.dk), carsten.bach@ft.dk (carsten.bach@ft.dk), carl.holst@ft.dk (carl.holst@ft.dk), marcus.knuth@ft.dk (marcus.knuth@ft.dk), jens.joel@ft.dk (jens.joel@ft.dk), ekn@ekn.dk (ekn@ekn.dk) Fra: az@solenergidanmark.dk (az@solenergidanmark.dk) Titel: "ny lovændring med tilbagevirkende kraft" Høring om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Sendt: 05-08-2016 10:53:03 Bilag: Lovforslag høringsversion.pdf; 2015.06.01 - LOV nr 744 - BU441.pdf; Kære Energistyrelse Solenergi Danmark gør hermed indsigelse imod at energistyrelsen og klima og energiministeriet vil ændre lov 744 af 1/6- 2015 med tilbagevirkende kraft, for at bremse igangsatte solcelleprojekter og husstandsmøller fra før 1/7-2015. Nedenstående del i lovforslaget ”markeret med gult” skal helt fjernes fra lovforslag af 20/6-2016. Det er en lovændring med tilbagevirkende kraft, som har til hensigt at ramme solcelleprojekter startet inden 1/7-2015 under nuværende gældende lovgivning: 1. I § 7, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »ejeren af anlægget«: », og at Energinet.dk har truffet afgørelse herom senest den 31. december 2017 på baggrund af en ansøgning modtaget af Energinet.dk senest den 1. juli 2017«. Solenergi Danmark har de sidste 4,5 år arbejdet med disse projekter og brugt adskillige millioner på dette, og vedtages denne lov vil det forhindre vore projekter. Som energistyrelsen er bekendt med tager lokalplanproces 12-36 måneder og nettilslutning tager herudover 12-48 måneder dvs. i alt mellem 24-84 måneder, dette er samme tid som det tager at tilslutte landvindmøller. Med nuværende lovforslag har vi en deadline godt 10 mdr. fra nu hvilket er en urealistisk deadline når vi ved at nettilslutningen vil tage mellem 12 og 48 måneder for projekter som vi allerede har lokalplan på og yderlige 12-36 måneder for projekter som er i proces ved kommunerne. Energinet har tilmed uretmæssig tvunget vore projekter over i Energiklagenævnet som yderlig forsinker processen med minimum 5 måneder. Det er diskriminerede lovgivning på samme måde som hasteloven d. 3. maj 2016 hvor i lukkede for projekter startet efter 1/7-2016 med tilbagevirkende kraft. Denne gang vil i ramme samtlige projekter Solenergi Danmark har startet mellem 20. nov. 2012 og frem til 3. maj 2016 hvilket er 4,5 års arbejde for vores vedkommende, det er en skandale helt uden proportioner. Jeg har hele tiden kørt med åbne kort overfor energinet og energistyrelsen og det er forrykt at i tilpasser lovgivningen for at lukke vore projekter bare fordi de er billigere for samfundet end det Dansk Energi’s medlemmer kan levere havvind og fossilenergi til. De fleste ved at tilslutning af solcelleparker koster ca. en tiendedel af havvind, nettab for havvind er ydermere ca. tre til fem gange højere end solcelleparker og så har Lars Lilleholt redegjort for at solceller på 60/40 ordningen er den billigste samfundsøkonomiske grønne investering og at 60/40 ordningen kun koster under en fjerdedel af hvad havvind koster. Lilleholts beregninger er endog pessimistiske, virkeligheden er at solcelleanlæg vil holde 2-4 gange længere end havvind og at solceller dermed vil være 2-4 gange billigere for samfundet end ministerens beregninger viser. Hvis man opsætter 3.600 MW solceller fremfor 400 MW ved Horns Rev 3, vil man om året med 3.600 MW solceller producere over dobbelt så mange kilowatt timer for 8% mindre end det koster for Horns Rev 3. Dvs. disse kilowatt timer vil vel og mærket koste under det halve af hvad man betaler for havvind fra Hors Rev 3. Sammenligner men med Anholt havvindmølle park vil prisen for solcellestrømmen kun koste ca. en tredjedel pr. kWh. Havvindmøller støttes tilmed i 50.000 kWh pr. installeret kW, hvor Solceller i støtteperioden kun støttes i 17.000 kWh pr. installeret kW. -- AKT 403373 -- BILAG 4 -- [ ny lovændring med tilbagevirkende kraft Høring om ændring af lov om fremme af vedv… -- Hvad kan Solenergi Danmark gøre? Klima og energiministeriet og Energistyrelsen har sørget for at det praktisk talt bliver umuligt for os at gøre noget, magteliten i Danmark sammen med Dansk Energi og embedsmændene har politikerne i de store gamle partier i deres hule hånd. Vi er ”underdog” i dette spil, en helt urimelig kamp, en david imod goliat kamp, som nok vil kræve et mirakel og hjælp fra medierne for at retfærdigheden vil ske fyldest. Bare fordi vi ønsker at omstille Danmark på den billigste måde til stabil og langtidsholdbar vedvarende energi. Grunden til at Dansk Energi er imod er at deres medlemmers monopol vil blive brudt og de risikerer at miste op mod 15% af deres markedsandele til danske borgere og pensionskasser med projekter etableret af små og mellemstore virksomheder som Solenergi Danmark, fremfor projekter fra de store virksomheder som sidder på monopolet pt. Bliver dette vedtaget har den rige magtelite i Danmark endnu engang på få måneder have misbrugt deres indflydelse, til at ændre loven imod alt rationel og samfundsøkonomisk logik. Det er idioti at værste grad, og dette magtmisbrug burde ikke kunne finde sted i et land som Danmark. Der findes åbenbart ingen hæderlige mennesker i energistyrelsen og klima og energiministeriet længere, det er virkelig grotesk at det udelukkende er embedsmænd med skjulte agendaer. Energiordførerne på Christiansborg er ligeledes rundforvirrede, da Lilleholt og co. ikke har informeret om hvad der i virkeligheden foregår bag tæppet og det er jo langt fra demokratisk at Dansk Energi og magteliten styrer loven ift. deres forgodtbefindende. Deadlinen energistyrelsen fremsætter er unødvendig (der er ikke fremsat deadlines for hvor lang tid etablering af landvindmøller og havvind må tage) og den er så stram at klima og energistyrelsen godt ved at den vil berøre alle vore projekter. Dette er en forsætlig handling til skade for solcelleprojekter som er i proces under nuværende lovgivning. At indsætte en ny deadline, er en skærpende handling. Det er tilmed en latterliggørelse af befolkningen og os, som ønsker den billigste grønne omstilling, det er idioti at samfundet skal tvinges til at betale for dyr havvind og beskidt fossil energi når der findes bedre og langt billigere alternativer, men dette tilgodeser selvfølgelig ikke magteliten. Og hvis ministeren og energistyrelsen spiller dumme og siger ”vi vidste ikke loven ville være tilbagevirkende og ødelæggende for jeres projekter” i er nu bekendt med det og gennemføres lovændringen vil det som sagt have store økonomiske konsekvenser for os som energistyrelsen og folketinget iht. gældende lovgivning er nødt til at kompensere for. Som med vindmøller, vil det også for solceller tage 2-8 år inden solcelleprojekter etableres, på baggrund af byggetilladelser og nettilslutning. Lilleholt og kompagni syntes selvfølgelig det er smart at snige denne lovændring ind, da Dansk Energi’s kartel og monopol så forbliver intakt, men det er umoralsk og imod al etik at skræddersy lovgivningen bare for at ramme en virksomhed som har fulgt loven og som har fået verificeret af energistyrelsen at det er helt i orden af sammensætte større anlæg på 60/40 øre loven. Kompetente medlemmer af folketinget burde gribe ind overfor denne umoralske og skruppelløse ageren og ligeledes helt fjerne Dansk Energi’s indflydelse i dansk politik. Dansk Energi og energistyrelsen har ligeledes fremsat bekendtgørelse 999 som ligeledes sætter en deadline ift. husstandsmøller og loven er lidt kryptisk formuleret og med paragraf 23 prøver de måske også at bremse solcelleprojekter. Det er retspraksis at man ikke går ind og lovgiver for at skade enkelte individer og virksomheder der har fulgt loven. Dette har klima og energiministeriet og energistyrelsen nu af flere omgange gjort de sidste måneder og det hører ingen steder hjemme. Ministerens fremlægning i pressen var ligeledes fabrikeret og falsk for at ramme os og andre virksomheder som udelukkende har fulgt loven. Et justitsmord er når nogen straffes uretmæssig for en forbrydelse de ikke har gjort, og dette er anden gang indenfor få måneder Lilleholt og klima og energiministeriet straffer Solenergi Danmark for at følge loven. Lilleholt har kendt til vore projekter gennem flere år. At Lars Lilleholt og kompagni nu gentagene gange ændrer lovene med tilbagevirkende kraft er en forsætlig handling, udelukkende for at skade os og til gavn for hans venner i Dansk Energi og sin tidligere arbejdsplads, ministeren er direkte inhabil til at sidde på posten som klima minister grundet hans fortid i fossilbranchen. Solcelleparker på 60/40 er langt billige og mere langtidsholdbare end vindmøller og det tjener selvfølgelig ikke Dansk Energi’s medlemmer, da de vil miste markedsandele til decentral energi. Deres ageren om udelukkende centralt styret energi, har nu sat konkurrenceevnen helt ud af spil, Dansk Energi’s medlemmer har et monopol hvor ingen andre kan byde ind til den grønne omstilling. Der er intet sagligt eller samfundsøkonomisk argument for at solcellelovgivningen skal ændres og slet ikke med tilbagevirkende kraft, solceller er billigere, holder meget længere end vindmøller, hvad er det dårlige? Vi kan ikke stole på dansk lovgivning og jeg risikerer nu hus og hjem for at have fulgt loven, det er helt skørt. De virkelig skurke i dette slipper, de har misbrugt deres indflydelse og kanalisere penge over til dyr havvind og fossilenergi på bekostning af danske skatteborgere. Lilleholt, klimaministeriet, energistyrelsen og Dansk Energi har arbejdet sammen for at forvride billedet for Danskerne, Notat Att.: Energistyrelsen Til ens@ens.dk cc kfe@ens.dk Høring om ændring af VE-Lov ift. kommunal indsigelsesret, køberetsord- ningen og den grønne ordning, kystnære og frist for overgangsordning for solcelleanlæg m.v. Dansk Energi takker for muligheden for at komme med bemærkninger til høringen. Med æn- dringerne til VE loven er der grundlæggende fundet et fornuftigt kompromis, som øger kommu- nernes indflydelse i forhold til etablering af kystnære havvindmøller under åben dør, men som samtidig sikrer, at vindmølleparker kan opføres med begrundelse i samfundsmæssige hensyn på trods af en indsigelse. Ligeledes bakkes der grundlæggende op om de andre tiltag, foreslået i udkastet. Dansk Energi understreger samtidig nødvendigheden af at skabe stabilitet og ro om den eksisterende energiaftale, herunder finansiering. De mange forslag til ændringer sår tvivl om grundlaget for den grønne omstilling, hvilket øger risikoen for at danske og udenlandske investorer mister tillid til fremtidige danske projekter, hvilket fordyrer den grønne omstilling. Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning Dansk Energi har forståelse for begrundelsen for at indføre en betinget kommunal indsigelses- ret til havvindmølleparker op til 8 km fra kysten. Det er ligeledes fornuftigt, at en eventuel kom- munal indsigelse skal fremsættes tidligt i processen. Dansk Energi opfordrer i denne sammen- hæng til, at Ministerens behandling af indsigelsen ligeledes behandles hurtigt, og at det nærme- re beskrives, hvilke kriterier som kan begrunde, at et projekt kan gennemføres trods kommunal indsigelse. Udvidelse af køberetsordning til ejere af fritidsboliger, er overvejende positive. Dansk Energi henleder dog opmærksomheden på Afgifts- og Tilskudsanalysen del 6, hvor det beskrives, at køberetsordningen i mange tilfælde ikke har resulteret i en bred lokal ejerkreds, men i stedet har givet få lokale personer med betydelige midler mulighed for at købe store andele i projek- terne. Grundlæggende er det ikke nødvendigt med en tvungen køberetsordning, da investorer frivilligt vil tilbyde lokale ejerandele, hvis de vurderer, at sandsynligheden for, at projektet kan gennemføres, øges. Udvidelse af den grønne ordning er positiv. Det fremmer kommunalbestyrelsernes engagement i vindmølleplanlægning og den lokale accept af nye vindmølleprojekter. Dog er det bekymrende at udvide en ordning, hvor den fremtidige finansiering er usikker. Som det beskrives i materialet er det forventeligt, at et kystnært projekt under åben dør kan være markant større end et projekt på land, hvilket vil resultere i øgede omkostninger. Dok. ansvarlig: CSJ Sekretær: ILA Sagsnr.: s2016-520 Doknr: d2016-10893-7.0 05-08-2016 -- AKT 403373 -- BILAG 5 -- [ Dansk Energi ] -- 2 Pristillæg og afregningsvilkår for de kystnære havvindmølleparker, der blev sendt i udbud den 20. februar 2015 Dansk Energi understreger nødvendigheden af at finde en langvarig løsning for finansieringen af den grønne omstilling, herunder det kystnære udbud. Den nuværende usikkerhed vil få inve- storerne til at forhøje deres risikopræmie, hvilket vil gøre projekterne dyrere og modvirke den positive udvikling med faldende støttesatser til havvind, som illustreret ved Horns Rev 3 og se- nest Borssele i Holland. Frist i overgangsordning for solcelleanlæg m.v. Det er fornuftigt at indsætte en frist i overgangsreglen således, at Energinet.dk ikke fortsætter med at modtage ansøgninger efter en periode, hvor ansøgere har haft rimelig mulighed for at ansøge om pristillæg efter overgangsreglen. Med venlig hilsen Dansk Energi Cassia Simons Januario Til: Energistyrelsen (ens@ens.dk) Cc: Katrine Fink Elkjær (kfe@ens.dk) Fra: 'lars@green-ways.dk' (lars@green-ways.dk) Titel: Høringssvar - j.nr. 2016-5549 - udkast til lovforslag om ændring af lov om vedvarende energi Sendt: 05-08-2016 09:56:58 Energistyrelsen Angående indsættelsen af frist i overgangsordningen for solcelleanlæg m.v., så har det hele tiden været Styrelsens holdning, at borgere, der har disponeret og igangsat et projekt og har disponeret omkostninger i tillid til de gældende regler, de skal ikke rammes af ændringer. Så kom først indsættelsen af tilslutningskravet til nettet pr. 1.1.2016 og nu ultimativt 1. juli 2017. Begge forslag er lovgivning med tilbagevirkende kraft. Der er flere projekter, der allerede er blevet ramt af regelændringen, og som ikke kan gennemføres alene som følge heraf. Dertil kommer, at regelsættet en gang for alle stoppe alle gamle projekter. Det første forslag har haft vidtgående effekt pga. Energinet. Dk’s fortolkning af de indførte regler med tilbagevirkende kraft, så det er ikke rimeligt at indføre yderligere begrænsende regler på området og sætte en endelig stopper for gamle projekter fra før 1. juli 2015. Vi må tale om få projekter og hvis de fortsat henlægger pr. 1.7.2017, så er det nok ikke særligt sandsynligt, at de kan gennemføres. Principielt er jeg modstander af forslaget, som alene fremsendes pga. en rimelighedsbetragtning og der har endnu ikke været meget rimelighed i de reparationspakker, der har været fremsat på dette område. Hvis argumentet havde været en tilpasning / strømligning af regler i relation til EU-lovgivningen, så kunne det til nød være accepteret, men dette er ikke tilfældet og derfor bør forslaget ikke fremsættes. Hvis forslaget alligevel fremsendes, så bør tidsfristen nedsættes fra 6 til 3 måneder hos Energinet.dk. Energinet.dk har opnået den fornødne erfaring på nuværende tidspunkt til at kunne træffe afgørelser hurtigere end 6 måneder. Hvis man virkelig mener, at det tager 6 måneder, så skal man i stedet se på de ressourcer, som Energinet.dk anvender på området og desuden lade Energinet.dk gennemgå en Lean-proces på deres procedure. Det er min erfaring med Energinet.dk, at der kan vindes rigtig meget procestid ved en anden intern tilrettelæggelse af deres procedure. Dårlige procedure skal ikke komme borgerne til skade, men bør i stedet vendes indad med den nødvende optimering af interne processer i Energinet.dk til følge. Derfor en procestid på max. 3 måneder. Dertil kommer, at den også bør pålægges Energinet.dk en tilsvarende tidsfrist på 3 måneder uanset, hvornår en anmodning er modtaget. Vi taler om projekter, som allerede er forhåndsregistret hos Energinet.dk senest 31. oktober 2015, hvorfor mange af de stamdata, som Energinet.dk indsamler allerede må være på plads. Endelig bør det ikke være således, at såfremt Energinet.dk ikke kan nå det indenfor 6 måneder f.eks. pga. manglende ressourcer eller at ressourcerne anvendes på udflytningen, så bortfalder muligheden for at opnå pristillæg efter de omtalte støtteordninger. Jeg vil derfor foreslå, at forslaget udgør og at det ikke fremsættes. Med venlig hilsen Lars Riise Speciale i investeringer i alternativ energi Green Ways Måløv Byvej 229, 2760 Måløv – indgang G (besøg) Lærkevangen 7 - 3520 Farum (post) Tlf: +45 40 86 54 15 E-mail: lars@green-ways.dk www.green-ways.dk Skype: lars.riise1 Linkedin: http://dk.linkedin.com/pub/lars-riise/2/114/895 -- AKT 403373 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar - j.nr. 2016-5549 - udkast til lovforslag om ændring af lov om vedvarende … -- Please note that this e-mail may contain confidential information. If you are not an authorized recipient of the e-mail, please inform the sender by using the reply function. At the same time you should delete the e- mail from your system without resending or copying it. The recipient opens the e-mail at his own risk. The sender assumes no responsibility for any loss or damage arising from the receipt or use of this e-mail. Att.: Energistyrelsen Til ens@ens.dk Cc kfe@ens.dk J.nr.: JLL 5. august 2016 Høring om Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi 3F har modtaget ovennævnte høring og fremsender hermed vores bemærkninger til ændringsforslagene. For 3F er det vigtigt, at de love der vedtages omhandlende VE, har langsigtede perspektiver og at der ikke med større eller mindre mellemrum, fremsættes ændringsforslag til allerede vedtagne love, som medvirker til, at skabe usikkerhed om fremtiden, både for investorer og for de virksomheder der skal byde på opgaverne. 3F finder, at de mange forslag til ændringer sår tvivl om grundlaget for den grønne omstilling i Danmark, og det kan medføre både en fordyrelse af den grønne omstilling og medvirke til, at Danmark ikke fortsat er det grønne udstillingsvindue, som vi har brystet os af at være igennem mange år, og det vil være til skade for eksportmarkedet. Begge dele vil dermed medføre job tab, i stedet for jobskabelse og vækst, som vi har brug for i Danmark. Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordninger og den grønne ordning 3F har forståelse for, at der indføres en betinget kommunal indsigelsesret til havvindmølleparker op til 8 km fra kysten. Og vi er enig, i at indsigelsesretten skal fremsættes tidligt i processen, det skal dog samtidig sikres at Ministerens behandling af indsigelsen ligeledes sker hurtigt, og at de nærmere omstændigheder, som begrunder at et projekt kan gennemføres trods kommunal indsigelse beskrives. Vi er ligeledes enige i de andre initiativer under dette punkt, som energiforligskredsen har aftalt. Pristillæg og afregningsvilkår for visse kystnære havvindmølleparker. Fra 3F side, er vi meget bekymret over den usikkerhed som det fremsatte forslag medfører, idet vi finder, at der sås tvivl om den langsigtede finansiering af den grønne omstilling, som Energiaftalen 2012 skabte. -- AKT 403373 -- BILAG 7 -- [ 3F ] -- - 2 - Vi er af den klare opfattelse, at denne usikkerhed om pristillæg og afregningsvilkår, vil betyde fordyrelse af de kystnære havvindmølleparker, modsat de tendenser vi har set i forbindelse med opførelse af Horns Rev 3 og Borssele i Holland, som medfører faldende støttesatser. Og denne usikkerhed og fordyrelse vil betyde job tab og faldende vækst i danske virksomheder. Venlig hilsen Jesper Lund-Larsen Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K 27. juni 2016 Høringssvar fra Danmarks Vindmølleforening til udkast til forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning, afregningsvilkår for visse kystnære havvindmølleparker m.v.) Danmarks Vindmølleforening er enig i de foreslåede ændringer mht. kommunal indsigelsesret. Da der på et tidligere tidspunkt var forslag fremme om, at kommunerne skulle have ret til at sige nej til kystnære møller, foreslog vi fra Danmarks Vindmølleforening, at der blev indført en ”høringsret” for de involverede kommuner, men at den endelige beslutning vedr. alle møller placeret på vand tages af ministeren efter høring i udvalget. Det er denne ramme, der er beskrevet i lovforslaget. Vi anser det for underordnet, om kommunernes ret til at udtale sig kaldes en høringsret eller indsigelsesret. Danmarks Vindmølleforening er ligeledes enig i den foreslåede udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning mht. kystnære møller. Forslagene er indlysende rigtige. Foreningen har ingen nye synspunkter på afsnittet om pristillæg og afregningsvilkår for kystnære havvindmølleparker. Det er velbegrundede tilretninger. - Vi har bemærket, at der i høringsbrevet tages forbehold for at det kystnære havvindmølleudbud eventuelt aflyses. Der er ikke er brug for lovgivningen, hvis vindmøllerne ikke opføres. Vi vil stærkt understrege, at vi anser det for en helt usandsynlig udgang på den igangværende debat, at et flertal af folketingets - og herunder regeringens – medlemmer løber fra beslutninger, de selv har taget. Konsekvenserne mht. mistillid til Folketinget og fordyrelse af den grønne omstilling vil være katastrofale, hvis borgerne ikke kan stole på politikerne og politikerne ikke skelner mellem øjeblikkelige besparelser og økonomisk fordelagtige langsigtede investeringer. Med venlig hilsen Asbjørn Bjerre -- AKT 403373 -- BILAG 8 -- [ Danmarks Vindmølleforening ] -- Side 1 af 1 Det er vg Klosterport 4 E, 1.sal DK - 8000 Aarhus C Tel: +45 86 76 04 44 www.ve.dk CVR/SE nr. 8320 9313 D 7.september 2016 R Gunnar Boye Olesen E olesen@ve.dk Tek.: +45 86760444 Fax+4586227096 VedvarendeEnergis kommentar til ændring af lov om fremme af vedvarende energi (om Kriegers Flak) VedvarendeEnergi foreslår at der indsættes et maksimum for den elpris, der kan betales til en vindmøllepark på Kriegers Flak på højst 70 øre/kWh. Såfremt intet bud er under dette beløb, foreslås at en tilsvarende kapacitet i stedet udbydes til kystnære møller med samme betingelser. De høje priser, der betales for havmølleparker som mølleparken ved Anholt, har gjort omstillingen til vedvarende energi unødvendigt dyr og har øget modstanden mod omstillingen til vedvarende energi. Derfor mener vi det er vigtigt at dette uheldige forløb ikke gentages med projektet på Kriegers Flak. Uddybning og flere oplysninger ved politisk koordinator Gunnar Boye Olesen. -- AKT 403373 -- BILAG 12 -- [ VE-om-kriegersflak-priser (2) ] -- Til: kfe@ens.dk (Katrine Fink Elkjær) Fra: Katrine Fink Elkjær () Titel: VS: Høring af lovforslaget vedrørende Lov om fremme af vedvarende energi (Pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparken Kriegers Flak). Sendt: 07-09-2016 09:35:16 Fra: Martin Birk [mailto:mb@lejesager.dk] Sendt: 30. august 2016 14:13 Til: Energistyrelsens officielle postkasse Cc: Maria Gry Stigø; 'Bjørn Holmgaard' Emne: Høring af lovforslaget vedrørende Lov om fremme af vedvarende energi (Pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparken Kriegers Flak). Att. Maria Gry Stigø I forbindelse med høringen af det ovennævnte lovforslag, så har jeg følgende to/tre bemærkninger, som jeg håber kan blive besvaret og indgå i forarbejderne til lovforslaget: 1) Hvorledes vil Staten sikre sig, at udbuddet er i overensstemmelse med EU´s udbudsregler om koncessionsudbud? Følgende fremgår af forarbejderne: ”Kriegers Flak blev sendt i udbud den 6. maj 2015 som en bygge- og anlægskoncession i medfør af afsnit III i det dagældende udbudsdirektiv, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. december 2004…” Staten har således anvendt et såkaldt koncessionsudbud, hvor vinderen opnår en statsgaranti for en minimumsindtægt i en længere periode (anslået til 10-12 år i lovforslaget). Et koncessionsudbud skal overholde reglen i præambel nr. 19 i koncessionsdirektivet [2014/23/EU], da dette giver udtryk for EU-domstolens holdning til koncessionsaftaler. Præambel nr. 19 udtaler: ”Såfremt sektorspecifik regulering eliminerer risikoen ved at give koncessionshaver garanti for, at indtægter og udgifter fra investeringer og omkostninger, der er afholdt i forbindelse med udførelsen af kontrakten, udlignes, bør en sådan kontrakt ikke anses for en koncession i henhold til dette direktiv.” Der fremgår intet om sikringen af lovforslagets overholdelse af EU-retten vedrørende dette spørgsmål. Staten må dog ikke give en garanti, der i strid med ovennævnte ordlyd i præamblen. 2) Er udbuddet ikke i strid med EU-lovgivningen (2014/C 200/01) – og har/eller vil Staten gøre EU-kommissionen opmærksom på, at Staten anvender udbudsformen: ”Udbud mod forhandling” i forbindelse med Kriegers Flak- udbuddet? Det fremgår af lovforslaget, at Staten tilsyneladende har anvendt udbudsformen: ”Udbud mod forhandling”, da tilbudsgiverne skal afgive mere et tilbud (”Den endelige tilbudspris”). Da der gives støttestøtte til opførelse af vindmøllerne på Kriegers Flak skal Staten søge om godkendelse hertil hos EU- kommissionen. I den forbindelse skal kravene i ”Retningslinjer for stat[s]støtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020”, (2014/C 200/01). I den sammenhæng er pkt. 80 interessant. Den udtaler: ”80. Hvis støtten ydes til støttemodtageren gennem et udbud baseret på klare, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier, kan støtten nå op på 100 % af de støtteberettigede omkostninger (53). En sådan udbud skal være ikke-diskriminerende og sikre deltagelse af et tilstrækkeligt stort antal virksomheder. Endvidere skal budgettet i udbudsproceduren være bindende forstået på den måde, at ikke alle deltagere kan modtage støtte. Endelig skal støtten ydes på basis af det første bud indgivet af tilbudsgiveren, således at efterfølgende forhandlinger udelukkes.” [Min fremhævelse.] Som det ses af sidste punktum, så er der et forbud mod ”Udbud mod forhandling”. Dette udgør en mulig problemstilling i forbindelse med lovforslaget. Proces Hvis du mener, at jeg ikke er berettiget til at afgive høringssvar til det kommende lovforslag, så må du meget gerne sende -- AKT 403373 -- BILAG 13 -- [ VS Høring af lovforslaget vedrørende Lov om fremme af vedvarende energi (Pristill… -- disse spørgsmål over til Energiudvalget med henblik på, at jeg kan få en besvarelse af spørgsmålene. Hvis der er spørgsmål til ovenstående, så er du naturligvis velkommen til at kontakte mig telefonisk. Med venlig hilsen Martin Birk Seniorjurist Tlf. 40 45 55 46 /SBP sbp@danskerhverv.dk Side 1/1 Energistyrelsen Att.: Katrine Elkjær Amaliegade 46 1256 København K. 15. februar 2016 Høringssvar vedrørende ændring af lov om fremme af vedvarende energi Dansk Erhverv ønsker, at initiativer til fremme af vedvarende energi er omkostningseffektive, og at ordningerne indrettes, og den tilhørende finansiering sker på en måde, der belaster erhvervsli- vets konkurrenceevne mindst muligt. Det er således hensigtsmæssigt, at udbuddet af de besluttede kystnære havvindmølleparker sker samlet, så der opstår konkurrence mellem de forskellige placeringsmuligheder, hvilket alt andet lige må forventes at resultere i et lavere pristillægsniveau. Hensynet til omkostningseffektivitet bør ligeledes kendetegne overvågning af støtteordningerne til biogas, hvor Dansk Erhverv støtter en effektiv dansk overvågningsmekanisme, der kan sikre, at producenterne ikke overkompenseres. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, finansieres støtteordningerne til fremme af vedvarende energiproduktion af PSO-betalinger, der medfører en belastning af dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Det er positivt, at energi-, forsynings- og klimaministeren anerkender det konkurrencemæssige problem, som de stigende PSO-udgifter medfører, og har taget initiativ til lempelser. Dansk Er- hverv vil imidlertid understrege, at lempelser bør ske på en sektorneutral måde og ikke være iso- leret til udvalgte (elintensive) brancher. Lempelser forbeholdt udvalgte brancher vil således øge den eksisterende og uhensigtsmæssige tarif- og afgiftsmæssige forvridning mellem forskellige dele af erhvervslivet. Med venlig hilsen Søren Büchmann Petersen Energipolitisk chef -- AKT 403373 -- BILAG 14 -- [ Dansk Erhverv - Høringssvar Lov om fremme af vedvarende energi ] -- ½ Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi – pristillæg og afregningsvilkår for de kystnære havvindmølleparker og ændring af støtteordninger til biogas DI takker for lejligheden til at kommentere på udkastet til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi fra 2014 sætter rammerne for, hvordan støtte til vedvarende energi skal udformes. Kommissionen har gjort det helt klart, at formålet er at markedsorientere støtte til vedvarende energi i langt højere grad end tilfældet har været hidtil, med henblik på en mere omkostningseffektiv udbygning med vedvarende energi. Fra og med 1. januar 2016 tilsiger retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi at støtte til vedvarende energi ydes som et tillæg (premium) til markedsprisen. Dette er i lovforslaget fortolket som et flydende tillæg, der ændrer sig modsat markedsprisen på el, med henblik på at sikre operatøren en fast afregningspris, jf. § 37, stk. 2. Med andre ord fjernes prisrisikoen fuldstændigt fra operatøren, hvilket gør systemet mindre markedskonformt, påvirker driftsbeslutninger og mindsker incitamentet til at forbedre teknologien. Niveauet for risikoeksponering er afgørende for støttesystemers effektivitet samt udvikling i VE-teknologiernes konkurrenceevne. Fremadrettet bør støtte til vedvarende energi i højere grad følge intentionerne i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi. Ligeledes i forbindelse med § 37, stk. 2, nummer 4 og 5, foreslås det at tilføje ’kystnære’, således, at det klargøres, at der er tale om kystnære havvindmølleparker. For så vidt angår biogas støtter DI, at der indføres en definition af hvilke typer biomassebaseret gas, der er støtteberettiget. Endvidere er det formålstjenstligt at Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Sendt pr. e-mail til: ens@ens.dk kfe@ens.dk 15. februar 2016 -- AKT 403373 -- BILAG 15 -- [ Høringssvar DI Kystnære havvindmølleparker og ændring af støtteordninger... ] -- præcisere, at den biogas, der indgår i opfyldelsen af virksomheders iblandingspligt efter biobrændstofloven, ikke er støtteberettiget. I forbindelse med kravet om udlevering af oplysninger, der er nødvendige for at opgøre omkostningerne ved biogasproduktion og -anvendelse, ønsker DI at påpege, at sådanne oplysninger på virksomhedsniveau nødvendigvis må holdes fortrolige af konkurrencehensyn. Med henblik på at sikre kapital og investorer til området er det samtidigt vigtigt, at sikre langsigtede og stabile rammevilkår. Med venlig hilsen Jens Dandanell Petersen Chefkonsulent Side 1 Klosterport 4 E, 1.sal DK - 8000 Aarhus C Tel: +45 86 76 04 44 www.ve.dk CVR/SE nr. 8320 9313 D 15.februar 2016 R Gunnar Boye Olesen E olesen@ve.dk Tek.: +45 86760444 Fax+4586227096 VedvarendeEnergis kommentar og forslag til revision af lov om fremme af vedvarende energi Vi mener det er forkert at fjerne godtgørelsen på 1,8 øre/kWh for vindmøller til indpasning af vindkraften i elsystemet for møller, der er mere end 20 år (§1 stk. 4ff). Vi foreslår at dette ændres ved revisionen, enten ved at beholde godtgørelsen eller give ældre møller en kompensation for den manglende godtgørelse. Vi vurderer at det ikke vil være muligt at drive mange af møllerne over 20 år videre uden denne godtgørelse, og at samfundet derfor vil gå glip af den billige og miljøvenlige el, som disse ældre møller kan producere. Vi mener ikke at der er grund til at yde mere i pristillæg til de udbudte havmøller end hvad tilsvarende projekter kan realiseres for ved almindelige afregningsregler, svarende til regler for landmøller, dog sikret med en garanteret pris. Derfor foreslår vi at der ansættes en maksimumsværdi for pristillæg + elmarkedspris på 65 øre/kWh og at pristillæg kun gives for 22.000 fuldlasttimer, ikke 50.000 fuldlasttimer sóm det er tifældet for eksisterende havmøller. Dette foreslår vi indføjet i §1 stk. 6 og 7. Et højere pristillæg vil give en uforholdsmæssig stor pris for el fra de kystnære møller, til skade for forbrugerne og for omstillingen til vedvarende energi. Vi foreslår at tilskud for biogasanlæg gives for en tidsbegrænset periode på 15 år med mulighed for regulering efter 10 år, hvis økonomien er væsentligt ændret for anlæggene i form af højere eller lavere priser på alternativt brændsel. Ved at give støtten i en tidsbegrænset periode sikres en kendt tidshorisont for investorerne, som ikke er begrænset af de 10 år som EU-godkendelsen af støtteordningen varer. Vi foreslår at der sættes en tidsgrænse for behandlingstiden for godkendelse af tilskud, så investorerne ikke møder barrierer i form af lang sagsbehandling. Uddybning og flere oplysninger ved politisk koordinator Gunnar Boye Olesen -- AKT 403373 -- BILAG 16 -- [ Miljøorganisationen VedvarendeEnergi høringssvar ] --
Høringsversion (midlertidig suspension af støtteordninger og indsættelse af loft for støtte til visse anl=e6g).pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L91/bilag/1/1690061.pdf
1 UDKAST til Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi m.v. (Midlertidig suspension af støtteordninger og indsættelse af loft for støtte til visse anlæg) § 1 I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, foretages følgende ændringer: 1. I § 2, stk. 6, indsættes som stk. 7: »Stk. 7. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte regler om, at der ikke før Europa-Kommissionens godkendelse af de pågældende ordninger kan træffes afgørelse om støtte eller udbetaling af støtte efter følgende bestemmelser: 1) Støtteordningerne i § 41, stk. 4, § 43 a, stk. 7, § 44, stk. 5, samt § 47, stk. 7 og 9. 2) Overgangsordningerne i § 7, stk. 5 og 6, i lov nr. 744 af 1. juni 2015. 3) Overgangsordningerne i § 4, stk. 7-9, i lov nr. 900 af 4. juli 2013.« 2. I § 41, stk. 5, indsættes som 2. pkt.: »For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.« 3. I § 43 a, stk. 8, indsættes som 2. pkt.: »For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.« 4. I § 44, stk. 6, indsættes som 2. pkt.: »For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt efter stk. 5, maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.« 5. I § 47, stk. 8, indsættes efter 1. pkt.: Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 91 Bilag 1 Offentligt 2 »For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.« 6. I § 47, stk. 10, indsættes efter 2. pkt.: »For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.« 3 1. Indledning Formålet med lovforslaget er at indsætte en bemyndigelse til energi-, forsynings- og klimaministeren til midlertidigt, at kunne suspendere afgørelse om og udbetaling af støtte under eksisterende støtteordninger og overgangsordninger om støtteordninger indtil Europa- Kommissionen har godkendt forlængelse af støtteordningernes og overgangsreglernes bagvedliggende statsstøttegodkendelser. Endvidere er formålet med lovforslaget, at indsætte et loft for støttens størrelse i de støtteordninger, der i dag er omfattet af Europa-Kommissionens afgørelse af 24. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA.36204 (2013/N) støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg og afgørelse af 28. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA.37122 støtte til husstandsvindmøller og havvindmøller med et forsøgselement. De dele af støtteordningerne, som skal videreføres efter statsstøttegodkendelsernes udløb med udgangen af 2016, bliver anmeldt i medfør af Europa-Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 men der ønskes ligeledes mulighed for, at kunne anmelde ordningerne under gruppefritagelsesforordningen (Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108) således, at der vil kunne tildeles støtte til nye anlæg, som omfattes af ordningerne fra den 1. januar 2017. 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1. Bemyndigelse til midlertidig suspension af støtteordninger 2.1.1. Gældende ret Efter lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016 har energi-, forsynings- og klimaministeren ikke bemyndigelse til midlertidigt at suspendere afgørelser om og udbetalinger af støtte omfattet af eksisterende støtteordninger og overgangsregler om støtteordninger, indtil Europa-Kommissionen har godkendt forlængelse af støtteordningernes og overgangsreglernes efter EU´s statsstøtteregler. 2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Behovet for en bemyndigelse til midlertidigt at kunne suspendere støtteordninger og overgangsordninger om støtte omfattet lov om vedvarende energi er aktualiseret ved Europa- Kommissionens afgørelser om godkendelse af visse støtteordninger fra oktober 2014. Det drejer sig om støtteordninger omfattet af Europa-Kommissionens afgørelse af 24. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA.36204 (2013/N) støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg og afgørelse af 28. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA.37122 støtte til husstandsvindmøller og havvindmøller med et forsøgselement. 4 Europa-Kommissionens afgørelser er tidsbegrænsede til og med 2016 og skal genanmeldes, når der er fundet en traktatmedholdelig finansiering af støtteordningerne. Da Europa-Kommissionens sagsbehandlingstider i visse sager kan vise sig længere end oprindeligt forudsat, er bemyndigelsen relevant i forhold til afgørelserne fra oktober 2014. Europa-Kommissionens afgørelser er altid tidsbegrænsede. Tidsbegrænsningen har som konsekvens, at der ikke vil kunne tildeles støtte efter statsstøttegodkendelsens udløb til nye anlæg, som ønskes omfattet af ordningen, uden at tilsidesætte Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse. Det understreges, at statsstøttegodkendelsernes tidsbegrænsning gælder, uanset om den måtte fremgå af den danske lovgivning. Det skyldes, at det uanset lovens ordlyd ikke efter EU-retten er muligt at opnå en bedre retsstilling end den, som følger af Europa- Kommissionens afgørelser om statsstøtte. Det betyder, at der ikke vil kunne tildeles støtte til nye anlæg, der nettilsluttes den 1. januar 2017 eller senere, med mindre ordningerne genanmeldes til Europa-Kommissionen. Det drejer sig om solceller, andre VE-teknologier, bl.a. bølgekraft, små biogasanlæg op til og med 6 kW, små biomasseanlæg op til og med 6 kW samt husstandsvindmøller, samt de overgangsordninger, som knytter sig til disse støtteordninger, dvs. visse overgangsordninger i medfør af lov nr. 900 af 4. juli 2013 og lov nr. 744 af 1. juni 2015. Det foreslås derfor, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om midlertidig suspension af de i forslaget angivne støtteordninger og overgangsregler, således at der ikke træffes afgørelse om og udbetaling af støtte for de midlertidigt suspenderede støtteordninger. Det er hensigten med denne bemyndigelse, at den kan bruges i dette tilfælde, hvor forlængelse af de angivne støtteordninger og overgangsordninger skal renotificeres. Dette har ikke indvirkning på udbetaling af støtte til elproduktionsanlæg, som allerede inden udgangen af 2016 blev omfattet af en af ovenstående ordninger. Formålet med bestemmelsen er, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om, at der ikke træffes afgørelser og udbetales støtte i strid med statsstøtteretten for anlæg som nettilsluttes den 1. januar 2017 eller senere. På denne måde skabes der ikke usikkerhed for berørte støttemodtagere om eventuel tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte. På denne baggrund forventes energi-, forsynings- og klimaministeren at udstede en bekendtgørelse om suspension af de pågældende støtteordninger med virkning fra den 1. januar 2017. 2.2. Indsættelse af loft for størrelsen af støtte til visse anlæg 2.2.1. Gældende ret Efter § 41 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, kan der ydes pristillæg til vindmøller tilsluttet i egen forbrugsinstallation inden for en årlig pulje på 1 MW i 2016. 5 Efter § 43 a, stk. 7, kan der ydes pristillæg til elproduktionsanlæg på 6 kW eller derunder, som alene anvender gasser. Efter § 44, stk. 5, kan der ydes pristillæg til anlæg, der producerer elektricitet ved stirlingmotorer, og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde på 6 kW eller derunder. Efter § 47, stk. 7, kan der inden for en pulje på 20 MW årligt i 5 år fra og med 2013 ydes forhøjet pristillæg til solcelleanlæg. Efter § 47, stk. 9, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016 kan der ydes pristillæg til andre VE-teknologier, bl.a. bølgekraft, der ikke er omfattet af lovens § 47, stk. 4-8. Alle ordningerne er omfattet af Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelser SA.36204 og SA.37122 og er tidsbegrænsede til udgangen af 2016. Det betyder anlæggene skal være nettilsluttet senest den 31. december 2016, idet tidsbegrænsningen indebærer, at der ikke vil kunne tildeles støtte til anlæg, der nettilsluttes fra den 1. januar 2017 eller senere. Der gælder ikke noget loft for samlet støtte pr virksomhed pr projekt i medfør af de ovenstående gældende støtteordninger. 2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning Europa-Kommissionen traf afgørelser om godkendelse af visse støtteordninger i oktober 2014. Det drejer sig om afgørelse af 24. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA.36204 (2013/N) støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg og afgørelse af 28. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA.37122 støtte til husstandsvindmøller og havvindmøller med et forsøgselement. Afgørelserne er efterfølgende blevet korrigeret af Europa-Kommissionen den 18. december 2014. Europa-Kommissionen tidsbegrænsede afgørelserne til og med 2016. Det betyder, at der ikke vil kunne tildeles støtte til nye anlæg, der nettilsluttes den 1. januar 2017 eller senere, med mindre ordningerne genanmeldes til Europa-Kommissionen. Det drejer sig om solceller, andre VE- teknologier, bl.a. bølgekraft, små biogasanlæg op til og med 6 kW, små biomasseanlæg op til og med 6 kW, husstandsvindmøller og forsøgsmøller på havet. Alle ordningerne vil blive renotificeret i medfør af Europa-Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. Det vurderes dog, at det vil være hensigtsmæssigt også at have mulighed for, at kunne statsstøtteanmelde ordningerne efter den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108) således, at der vil kunne tildeles støtte efter ordningerne fra den 1. januar 2017, hvis Europa-Kommissionen vurderer, at dette kan være en 6 mulighed. Da anmeldelse i henhold til den generelle gruppefritagelsesforordning ikke forudsætter Europa-Kommissionens godkendelse, vil dette være en mere smidig løsning end at anmelde ordningerne i medfør af Europa-Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. Et af kravene under den generelle gruppefritagelsesforordning er, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro. Det vurderes hensigtsmæssigt, at dette loft på den samlede støtte lovfæstes, så det af loven klart fremgår, at der er et loft for tildeling af støtte. Det foreslås derfor, at indsætte et loft på 15 mio. euro i lovens § 41, stk. 6, § 43 a, stk. 8, § 44, stk. 6 samt § 47, stk. 8 og 10, således at der udtrykkeligt angives det maksimale støttebeløb i overensstemmelse med kravet efter den generelle gruppefritagelsesforordning. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 4. Økonomiske og administrative konsekvenser erhvervslivet m.v. Eventuelle økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. vil først kunne vurderes i forbindelse med brug af bestemmelsen om midlertidig suspension af en eller flere støtteordninger eller overgangsordninger om støtte omfattet af lov om vedvarende energi. Indsættelse af et loft for den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt vurderes umiddelbart ikke at få betydning for omfanget af udbetaling af støtte i medfør af disse ordninger, ud fra de økonomiske forudsætninger, som gælder for ordningerne i dag. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne Indførslen af en bemyndigelse til energi-, forsynings- og klimaministeren til midlertidigt at kunne suspendere de i forslaget angivne støtteordninger eller overgangsordninger om støtte, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte, at støtteordningerne fra en bestemt dato er suspenderet vil medføre, at anlægsejere vil skulle meddeles, at ordningen er midlertidigt suspenderet fra den dato ministeren har fastsat og der ikke kan træffes afgørelse om støtte eller udbetaling af støtte så længe ordningen er suspenderet. En regel om suspension af en støtteordning eller en overgangsordning for en støtteordning vil først kunne ophæves i det omfang og fra den dato Europa-Kommissionens afgørelse måtte foreligge. Forslaget skønnes derudover ikke at have yderligere konsekvenser af betydning for borgerne. 6. Forholdet til EU-retten Bemyndigelse til midlertidig suspension af støtteordninger 7 Indsættelse af en bemyndigelse i § 2 er med til at sikre overholdelse af den udløbsdato, som måtte gælde efter Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelser. Europa-Kommissionens statstøttegodkendelser er tidsbegrænsede, og Danmark er forpligtet til at renotificere støtteordninger, såfremt de ønskes forlænget udover den godkendte periode. Danmark vil skulle anmelde støtteordningerne med henblik på at få godkendt ordningerne ud over den godkendte periode, hvis de opfylder kravene i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01). Henset til Europa-Kommissionens sagsbehandlingstider i denne typer sager, vurderes det nødvendigt med en bemyndigelse til energi-, forsynings- og klimaministeren, om at kunne suspendere støtteordningerne indtil ordningerne igen er renotificerede og hvis nødvendigt godkendt af Europa-Kommissionen. Dette skal ses i lyset af, at statsstøttegodkendelserne er tidsbegrænset til og med 31. december 2016 og anmeldelse af de angivne ordninger vil ske i forlængelse af dette forslag, og at der er fundet en traktatmedholdelig finansiering af støtteordningerne, jf. Kommissionens problematisering af om det danske PSO-system indeholder en potentiel diskrimination af importeret VE-elektricitet. Det bemærkes, at der har været situationer hvor Europa-Kommissionen ikke har godkendt forlængelsen af eksisterende støtteordninger eller overgangsordninger fordi en forlængelse ikke har været anset for forenelig med statsstøttereglerne fremadrettet. Med en sådan bemyndigelse kan energi-, forsynings- og klimaministeren sikre, at der ikke sker udbetaling af ulovlig statsstøtte af anlægsejere, der efterfølgende skal kræves tilbagebetalt. Skulle Europa-Kommissionen ikke godkende forlængelse af en renotificeret støtteordning vil ordningen skulle ophæves ved lov og ordningen vil dermed blive lukket for tilgang af nye anlæg. Indsættelse af loft for støtte til visse anlæg Europa-Kommissionen traf afgørelser om godkendelse af visse støtteordninger i oktober 2014. Det drejer sig om afgørelse af 24. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA.36204 (2013/N) støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg og afgørelse af 28. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA.37122 støtte til husstandsvindmøller og havvindmøller med et forsøgselement. Afgørelserne er efterfølgende blevet korrigeret af Europa-Kommissionen den 18. december 2014. Europa-Kommissionen tidsbegrænsede afgørelserne til og med 2016, svarende til varigheden af den midlertidige PSO-løsning. Det fremgår ligeledes af afgørelserne, at ordningerne skal genanmeldes, såfremt der skal kunne tildeles støtte til nye anlæg efter udgangen af 2016. Det drejer sig om solceller, andre VE-teknologier, bl.a. bølgekraft, små biogasanlæg op til og med 6 kW, små biomasseanlæg op til og med 6 kW, husstandsvindmøller og forsøgsmøller på havet. Alle ordningerne vil blive renotificeret i medfør af Europa-Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. 8 Samtidig ønskes der ligeledes at være mulighed for, at ordningerne kan statsstøtteanmeldes efter den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108), hvis Europa-Kommissionen vurderer, at dette kan være en mulighed, da dette vil være en mere smidig løsning, end at anmelde ordningerne i medfør af Europa-Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, således, at der vil kunne tildeles støtte efter ordningerne fra den 1. januar 2017. Et af kravene under den generelle gruppefritagelsesforordning er, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro. Det vurderes hensigtsmæssigt, at dette loft på den samlede støtte lovfæstes, så det af loven klart fremgår, at der er et loft for tildeling af støtte. De krav, der i øvrigt stilles under den generelle gruppefritagelsesforordning, er allerede fastsat eller vil kunne fastsættes på bekendtgørelsesniveau. Ændringerne skal være udarbejdet, inden forlængelserne kan træde i kraft og anmeldes til Europa- Kommissionen. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Efter lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016 har energi-, forsynings- og klimaministeren ikke bemyndigelse til midlertidigt at suspendere afgørelse om og udbetaling af støtte under eksisterende støtteordninger og overgangsregler om støtteordninger, indtil Europa-Kommissionen har godkendt forlængelse af støtteordningernes og overgangsreglernes bagvedliggende statsstøttegodkendelser. Det foreslås at indsætte en bemyndigelse til energi-, forsynings-, og klimaministeren til midlertidig, at kunne suspendere støtteordninger og overgangsordninger om støtte. Den foreslåede bemyndigelse indebærer, at ministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om, at en eller flere støtteordninger eller overgangsordninger om støtte suspenderes midlertidigt fra datoen for udløbet af den bagvedliggende afgørelse fra Europa-Kommissionen, indtil en ny godkendelse foreligger.. Den midlertidige suspension af støtteordninger eller overgangsordninger om støtte kan kun ophøre fra det tidspunkt og i det omfang det følger af Europa-Kommissionens afgørelse. Det drejer sig om solceller, andre VE-teknologier, bl.a. bølgekraft, små biogasanlæg op til og med 6 kW, små biomasseanlæg op til og med 6 kW samt husstandsvindmøller, samt de 9 overgangsordninger, som knytter sig til disse støtteordninger, dvs. visse overgangsordninger i medfør af lov nr. 900 af 4. juli 2013 og lov nr. 744 af 1. juni 2015. En midlertidig suspension betyder, at der alene kan ydes støtte til anlæg, som når at blive omfattet af en ordning inden den dato, fra hvilken energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter en suspension. I tilfælde af, at der ikke opnås godkendelse fra Europa-Kommissionen til at videreføre en midlertidigt suspenderet støtteordning, herunder en overgangsordning, der giver ret til støtte, vil der kunne være potentielle støttemodtagere, som ikke vil have opnået ret til støtte forud for udløbet af statsstøttegodkendelsen. Efter Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfattelse vil fastsættelse af regler om midlertidig suspension af støtteordninger, i det omfang sådanne regler vil udgøre et indgreb i rettigheder beskyttet af grundlovens § 73, ikke i almindelighed udgøre et ekspropriativt indgreb (”afståelse”) i forhold til de potentielle støttemodtagere, der efter gældende ret har mulighed for at søge støtte i henhold til ordningerne. Uanset det anførte kan det efter Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfattelse imidlertid ikke på forhånd udelukkes, at der kan forekomme tilfælde, hvor en bekendtgørelse, der fastsætter regler om midlertidig suspension af visse støtteordninger, kan ramme en potentiel støttemodtager, som har afholdt udgifter i tillid til muligheden for at erhverve ret til støtte, så økonomisk intensivt og atypisk, at der vil være tale om ekspropriation. Det må bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde foreligger ekspropriation. I vurderingen vil bl.a. indgå den økonomiske betydning af de ændrede regler samt de nærmere omstændigheder, der ligger til grund for, at den potentielle støttemodtager ikke har kunnet opfylde støttebetingelserne forud for suspensionen. Er indgrebet ekspropriativt, vil den pågældende have krav på erstatning i medfør af grundlovens § 73. Kravet på erstatning må i mangel af enighed rejses ved domstolene. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1. Til nr. 2 Efter § 41, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016 kan der ydes pristillæg til vindmøller tilsluttet i egen forbrugsinstallation inden for en årlig pulje på 1 MW i 2016. Bestemmelserne om tildeling af støtte inden for en årlig pulje på 1 MW fremgår af lov nr. 1877 af 29. december 2015. Bestemmelserne om støtte inden for en årlig pulje på 1 MW efter 2016 vil blive sat i kraft ved bekendtgørelse efter denne lovs vedtagelse. Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro. Det foreslås, at der indsættes et loft for støtte svarende til begrænsningen i den generelle gruppefritagelsesforordning. 10 Den foreslåede ændring af § 41, stk. 5, indebærer, at udbetaling af støtte til et projekt skal stoppes, når støtten overstiger et beløb svarende til 15 mio. euro. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2. Til nr. 3 Efter § 43 a, stk. 7, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, kan der ydes pristillæg til elproduktionsanlæg på 6 kW eller derunder, som alene anvender gasser. Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro. Det foreslås at der indsættes et loft for støtte svarende til begrænsningen i den generelle gruppefritagelsesforordning. Den foreslåede ændring af § 43 a, stk. 8, indebærer, at udbetalingen af støtten skal stoppes såfremt den overstiger et beløb svarende til 15 mio. euro. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2. Til nr. 4 Efter § 44, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, kan der ydes pristillæg til anlæg, der producerer elektricitet ved stirlingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biomasse som energikilde på 6 kW eller derunder. Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro. Det foreslås at der indsættes et loft for støtte svarende til begrænsningen i den generelle gruppefritagelsesforordning. Den foreslåede ændring af § 44, stk. 6, indebærer, at udbetalingen af støtten skal stoppes såfremt den overstiger et beløb svarende til 15 mio. euro. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2. Til nr. 5 Efter § 47, stk. 7, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, kan der inden for en pulje på 20 MW årligt i 5 år fra og med 2013 ydes forhøjet pristillæg til solcelleanlæg. Der vil efter loven ikke kunne ydes støtte efter 1. januar 2018. Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. Euro. 11 Det foreslås at der indsættes et loft for støtte svarende til begrænsningen i den generelle gruppefritagelsesforordning. Den foreslåede ændring af § 47, stk. 8, indebærer, at udbetalingen af støtten skal stoppes såfremt den overstiger et beløb svarende til 15 mio. euro. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2. Til nr. 6 Efter § 47, stk. 9, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, kan der ydes pristillæg til andre VE-teknologier, bl.a. bølgekraft, der ikke er omfattet af lovens § 47, stk. 4-8. Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro. Det foreslås at der indsættes et loft for støtte svarende til begrænsningen i den generelle gruppefritagelsesforordning. Den foreslåede ændring af § 47, stk. 10, indebærer, at udbetalingen af støtten skal stoppes såfremt den overstiger et beløb svarende til 15 mio. euro. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2. 12 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1141 af 27. oktober 2016, foretages følgende ændringer: 1. I § 2, stk. 6, indsættes som stk. 7: »Stk. 7. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte regler om, at der ikke før Europa-Kommissionens godkendelse af de pågældende ordninger kan træffes afgørelse om støtte eller udbetaling af støtte efter følgende bestemmelser: 1) Støtteordningerne i § 41, stk. 4, § 43 a, stk. 7, § 44, stk. 5, samt § 47, stk. 7 og 9. 2) Overgangsordningerne i § 7, stk. 5 og 6, i lov nr. 744 af 1. juni 2015. 3) Overgangsordningerne i § 4, stk. 7-9, i lov nr. 900 af 4. juli 2013.« § 41. --- Stk. 5. Det er en betingelse for pristillæg efter stk. 4, at vindmøllen nettilsluttes inden 2 år efter afgivelse af tilsagn om pristillæg. Stk. 6-7 2. I § 41, stk. 5, indsættes som 2. pkt.: »For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.« § 43 a. --- Stk. 8. For anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, er valg af pristillæg efter stk. 7 betingelse af Energinet.dk’s tilsagn forud for projektets påbegyndelse. Stk. 9. --- 3. I § 43 a, stk. 8, indsættes som 2. pkt.: »For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.« § 44, stk. --- Stk. 6. For anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, er valg af pristillæg efter stk. 5 betingelse af Energinet.dk’s tilsagn 4. I § 44, stk. 6, indsættes som 2. pkt.: »For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt efter stk. 5, maksimalt udgøre et beløb 13 forud for projektets påbegyndelse. svarende til 15 mio. euro.« § 47. --- Stk. 8. Det er en betingelse for forhøjet pristillæg efter stk. 7, at anlægget nettilsluttes inden 2 år efter afgivelse af tilsagn om forhøjet pristillæg. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgningsproceduren og om fordelingen af puljen efter stk. 7 på forskellige kategorier af anlæg og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i puljen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om forhøjelse af puljen, hvis den årlige pulje ikke er blevet fuldt udnyttet. Stk. 9. --- 5. I § 47, stk. 8, indsættes efter 1. pkt.: »For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.« § 47. --- Stk. 10. Forelektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, ydes alene pristillæg efter stk. 9, hvis anlægget har en installeret effekt på under 500 kW. Pristillægget er endvidere betinget af Energinet.dk’s tilsagn forud for projektets påbegyndelse. 6. I § 47, stk. 10, indsættes efter 2. pkt.: »For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.«