Fremsat den 18. november 2016 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)

Fremsat den 18. november 2016 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om om fremme af vedvarende energi
(Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning, pristillæg og afregningsvilkår for
havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak samt midlertidig suspension af støtteordninger og
indsættelse af loft for støtte til visse anlæg)
§ 1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27.oktober 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 6, indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter
forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte
regler om, at der ikke før Europa-Kommissionens godken-
delse af de pågældende ordninger kan træffes afgørelse om
støtte eller udbetaling af støtte efter følgende bestemmelser:
1) Støtteordningerne i § 41, stk. 4, § 43 a, stk. 7, § 44, stk.
5, samt § 47, stk. 7 og 9.
2) Overgangsordningerne i § 7, stk. 5 og 6, i lov nr. 744 af
1. juni 2015.
3) Overgangsordningerne i § 4, stk. 7-9, i lov nr. 900 af 4.
juli 2013.«
2. I § 15, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Ved havvindmøller etableret uden for udbud er enhver
person over 18 år, jf. dog stk. 3, der ejer en fritidsbolig, der
ligger højst 4,5 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor
udbuddet afholdes, endvidere berettiget til at afgive købstil-
bud, hvis den pågældende har ejet fritidsboligen i mindst to
år, før udbuddet annonceres, jf. § 15, stk. 5, og fritidsboligen
ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning.«
3. I § 15, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:
»Ved havvindmøller etableret uden for udbud er enhver
person over 18 år, jf. dog stk. 3, der ejer en fritidsbolig, der
ligger i en kommune, som har kyststrækning, der ligger in-
den for 16 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor ud-
buddet afholdes endvidere berettiget til at afgive købstilbud,
hvis den pågældende har ejet fritidsboligen i mindst to år før
udbuddet annonceres, jf. § 15, stk. 5, og fritidsboligen ikke
anvendes til erhvervsmæssig udlejning.«
4. I § 15, stk. 5, indsættes efter 1. pkt.:
»Ved udbud af ejerandele i havvindmøller etableret uden
for udbud skal annoncering ske i mindst en lokal og en regi-
onal avis i de købsberettigedes områder.«
5. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Havvindmøller etableret uden for udbud, som er
nettilsluttet efter denne bestemmelses ikrafttræden, og som
opstilles op til 8 km fra kysten, er omfattet af grøn ordning,
jf. stk. 1. Der ydes tilskud med et beløb, som nævnt i stk. 1,
2. pkt. Udbetaling er betinget af, at pågældende vindmølle er
nettilsluttet.
Stk. 3. Er flere kommuner berettiget til tilskud efter stk. 2,
skal tilskudsbeløbet fordeles ligeligt mellem de tilskudsbe-
rettigede kommuner.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.
6. I § 18, stk. 2, der bliver stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»For havvindmøller omfattet af stk. 2, kan ansøgningen
om tilskud indgives fra det tidspunkt, hvor elproduktionstil-
ladelse er givet efter § 29, stk. 1.«
7. I § 18, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1« til: »stk. 1
og 2«, og »stk. 2« ændres til: »stk. 4«.
8. I § 19, stk. 2, ændres »§ 18, stk. 1« til: »§ 18 stk. 1 og 2«.
9. I § 20, stk. 1, ændres »§ 18, stk. 3,« til: »§ 18, stk. 5, samt
afgørelser om fordeling af tilskud truffet efter § 18, stk. 3,«.
10. Efter § 22 indsættes:
»§ 22 b. En kommunalbestyrelse kan gøre indsigelse
mod, at der gives tilladelse til forundersøgelse efter § 23,
Lovforslag nr. L 91 Folketinget 2016-17
Energi-, Forsynings- og Klimamin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2015-5549
CI000199
stk. 4, jf. § 22, for så vidt angår havvindmøller, der planlæg-
ges placeret op til 8 km fra kommunens kyststrækning. Ind-
sigelse skal indgives i forbindelse med høring af relevante
myndigheder inden der træffes afgørelse om forundersøgel-
sestilladelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fremsætte indsigelsen
overfor energi-, forsynings- og klimaministeren.
Stk. 3. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget skal orien-
teres om kommunalbestyrelsens indsigelse, inden energi-,
forsynings- og klimaministeren giver tilladelse til forun-
dersøgelser efter 23, stk. 4, jf. § 22.«
11. I § 23, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
»Gør en kommunalbestyrelse indsigelse efter § 22 b, stk.
1, kan energi-, forsynings- og klimaministeren meddele af-
slag på ansøgning om forundersøgelsestilladelse, med min-
dre der foreligger klima- og miljømæssige eller samfunds-
økonomiske hensyn, der afgørende taler for udnyttelse af
energi i det pågældende område.«
12. § 35, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Der ydes ikke betaling ved nedregulering af Anholt Hav-
vindmøllepark, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 3, af havvind-
mølleparken Horns Rev 3, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4, af
havvindmølleparken Vesterhav Syd, som nævnt i § 37, stk.
2, nr. 5, eller af havvindmølleparken Vesterhav Nord, som
nævnt i § 37, stk. 2, nr. 6, i timer, hvor markedsprisen fastsat
efter § 51, stk. 2, nr. 1, ikke er positiv og der ikke ydes pris-
tillæg, jf. § 37, stk. 5.«
13. § 35, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
»Der ydes ikke betaling ved nedregulering af Anholt Hav-
vindmøllepark, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 3, af havvind-
mølleparken Horns Rev 3, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4, af
havvindmølleparken Vesterhav Syd, som nævnt i § 37, stk.
2, nr. 5, af havvindmølleparken Vesterhav Nord, som nævnt
i § 37, stk. 2, nr. 6, eller af havvindmølleparken Kriegers
Flak, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 7, i timer, hvor markeds-
prisen fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1, ikke er positiv og der
ikke ydes pristillæg, jf. § 37, stk. 5.«
14. I § 35 a, stk. 1, ændres »den 1. januar 2014 eller senere«
til: »i perioden fra og med den 1. januar 2014 til og med den
20. februar 2018«.
15. I § 37, stk. 2, indsættes som nr. 5 og 6:
»5) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Ve-
sterhav Syd udbudt den 20. februar 2015 ydes et pristil-
læg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51,
stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør
47,5 øre pr. kWh
6) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Ve-
sterhav Nord udbudt den 20. februar 2015 ydes et pris-
tillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51,
stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør
47,5 øre pr. kWh.«
16. § 37, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Pristillæg efter stk. 1 ydes således:
1) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken
Horns Rev 2 udbudt den 7. juli 2004 ydes et pristillæg,
som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2,
nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 51,8 øre
pr. kWh.
2) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Rød-
sand 2 udbudt den 7. februar 2008 ydes et pristillæg,
som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2,
nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 62,9 øre
pr. kWh.
3) Til elektricitet produceret på Anholt Havvindmøllepark
udbudt den 30. april 2009 ydes et pristillæg, der fast-
sættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1,
fastsatte markedspris tilsammen udgør 105,1 øre pr.
kWh.
4) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken
Horns Rev 3 udbudt den 6. december 2013 ydes et pris-
tillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51,
stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 77
øre pr. kWh.
5) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Ve-
sterhav Syd udbudt den 20. februar 2015 ydes et pristil-
læg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51,
stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør
47,5 øre pr. kWh.
6) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Ve-
sterhav Nord udbudt den 20. februar 2015 ydes et pris-
tillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51,
stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør
47,5 øre pr. kWh.
7) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Krie-
gers Flak udbudt den 6. maj 2015 ydes et pristillæg, der
fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr.
1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 37,2 øre pr.
kWh.«
17. I § 37, stk. 4, 1. pkt., ændres »og 20 TWh« til: »20
TWh«, og efter »stk. 2, nr. 3 og 4« indsættes: », 8,5 TWh
for havvindmølleparken, der er nævnt i stk. 2, nr. 5, og 9
TWh for havvindmølleparken, der er nævnt i stk. 2, nr. 6«.
18. § 37, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Pristillæg efter stk. 2 og 3 ydes for en elproduktion, som
er fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbuddet,
og som udgør 10 TWh for de havvindmølleparker, der er
nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, 20 TWh for de havvindmøllepar-
ker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4, 8,5 TWh for havvind-
mølleparken, der er nævnt i stk. 2, nr. 5, 9 TWh for havvind-
mølleparken, der er nævnt i stk. 2, nr. 6, og 30 TWh for hav-
vindmølleparken, der er nævnt i stk. 2, nr. 7.«
19. I § 37, stk. 5, ændres »nr. 3 og 4« til: »nr. 3-6«.
20. § 37, stk. 5, 1. pkt., affattes således:
»Der ydes ikke pristillæg for elproduktion fra de havvind-
mølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3-7, i timer, hvor den
markedspris, der er fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1, ikke er
positiv.«
2
21. I § 41, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om
pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den samlede
støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb
svarende til 15 mio. euro.«
22. I § 43 a, stk. 8, indsættes som 2. pkt.:
»For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om
pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den samlede
støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb
svarende til 15 mio. euro.«
23. I § 44, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om
pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den samlede
støtte pr. virksomhed pr. projekt efter stk. 5, maksimalt ud-
gøre et beløb svarende til 15 mio. euro.«
24. I § 47, stk. 8, indsættes efter 1. pkt.:
»For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om
pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den samlede
støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb
svarende til 15 mio. euro.«
25. I § 47, stk. 10, indsættes efter 2. pkt.:
»For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om
pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den samlede
støtte pr. virksomhed pr. projekt kan maksimalt udgøre et
beløb svarende til 15 mio. euro.«
§ 2
I lov nr. 641 af 12. juni 2013 om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og
ligningsloven (Rammer for kystnære havvindmøller og
revision af værditabs- og køberetsordningerne m.v.), som
ændret ved § 3 i lov nr. 900 af 4. juli 2013 og § 5 i lov nr.
744 af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 7, stk. 9, ændres »den 1. januar 2014 eller senere« til:
»i perioden fra og med den 1. januar 2014 til og med den 20.
februar 2018«.
§ 3
Stk.1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Energi-, forsynings-, og klimaministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 5-9, nr. 12 og 13,
samt nr. 15-20. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven
træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3. § 1, nr. 10 og 11, om den kommunale indsigelses-
ret finder ikke anvendelse for ansøgninger om forundersø-
gelsestilladelse modtaget før lovens ikrafttræden. For sådan-
ne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse,
jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan gøre indsigelse mod, at
der gives etableringstilladelse efter § 25 på baggrund af en
forundersøgelsesrapport, der er stillet til rådighed efter § 24,
stk. 4, hvis ansøgningen om forundersøgelsestilladelse mod-
taget før lovens ikrafttræden, og ansøgningen om etable-
ringstilladelse på baggrund af forundersøgelsesrapporten er
modtaget efter lovens ikrafttræden. § 22 b, stk. 2 og 3, samt
§ 23, stk. 4, 3. pkt., om indsigelse mod forundersøgelser ef-
ter § 22 b, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på indsigel-
ser mod etableringstilladelse efter denne bestemmelse. Ind-
sigelse skal indgives i forbindelse med høring af relevante
myndigheder, inden der træffes afgørelse om etableringstil-
ladelse.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og hovedindhold
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Kommunal indsigelsesret samt udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Udvidelse af køberetsordningen
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Udvidelse af den grønne ordning
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Tidsbegrænsning af muligheden for at opnå pristillæg og godtgørelse til elektricitet fra landvindmøller og havvind-
møller etableret uden for udbud
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Tidsbegrænsning af muligheden for at opnå pristillæg og godtgørelse til elektricitet fra havvindmøller etableret uden
for udbud efter overgangsreglen
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Bemyndigelse til midlertidig suspension af støtteordninger
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. Indsættelse af loft for størrelse af støtte til visse anlæg
4
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
7.1. Kommunal indsigelsesret samt udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning
7.2. Pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak
7.3. Tidsbegrænsning af muligheden for at opnå pristillæg og godtgørelse til elektricitet fra landvindmøller og havvind-
møller etableret uden for udbud
7.4. Bemyndigelse til midlertidig suspension af støtteordninger
7.5. Indsættelse af loft for størrelse af støtte til visse anlæg
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og hovedindhold
Lovforslaget indeholder forslag til ændring af lov om frem-
me af vedvarende energi (i det følgende benævnt VE-loven).
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget, der
udmønter den politiske aftale om finansieringen af PSO-
støtteudgifter. Den omfatter finansiering af støtte til hav-
vindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Krie-
gers Flak samt finansiering af den grønne ordning.
Regeringen ønsker med lovforslaget at revidere reglerne for
opstilling af havvindmøller efter ansøgning (projekter etab-
leret uden for udbud, der også benævnes som åben dør pro-
ceduren). I 2015 har projekterne ved Mejl Flak og Jammer-
land Bugt givet anledning til modstand fra især ejere af fri-
tidsboliger, ligesom der er kommunalbestyrelser, der har øn-
sket at have mere indflydelse ved vurderingen af disse pro-
jekter. Regeringen har derfor med opbakning fra forligs-
kredsen bag Energiaftalen 2012 valgt at revidere reglerne
for opstilling af havvindmøller, der etableres uden for ud-
bud, herunder for hvornår der kan gives tilladelse til at fore-
tage forundersøgelser.
Lovforslaget indeholder derfor regler, der fastsætter en be-
tinget kommunal indsigelsesret, som kommunalbestyrelser
kan udnytte, hvis der planlægges opstilling af havvindmøller
op til 8 km fra kommunens kyststrækning. Indsigelsesretten
forslås indført i VE-loven for at give kommunalbestyrelser
mere indflydelse på, om der skal opstilles havvindmøller
langs kommunens kyststrækning. At den kommunale indsi-
gelsesret er betinget, indebærer, at eksempelvis klima- og
miljømæssige samt samfundsøkonomiske hensyn, herunder
hensyn med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossi-
le brændstoffer, reducere udledning af CO2 i den kvoteo-
mfattede sektor og hensynet til forsyningssikkerheden i det
konkrete tilfælde kan være så afgørende, at et projekt gen-
nemføres trods kommunal indsigelse. Såfremt en kommu-
nalbestyrelse gør brug af indsigelsesretten, vil Folketingets
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg blive orienteret om
ansøgningen, inden der træffes afgørelse. Det foreslås, at
ændringen skal gælde for alle ansøgninger om forundersø-
gelsestilladelser, der modtages den 1. januar 2017 eller sene-
re. Det foreslås endvidere, at den kommunale indsigelsesret
også skal gælde i de tilfælde, hvor en ansøgning om forun-
dersøgelsestilladelse er modtaget inden 1. januar 2017,
hvorefter en projektudvikler opgiver sin ret til en godkendt
forundersøgelsesrapport, som derefter stilles til rådighed for
5
andre. Hvis en anden projektudvikler ønsker at ansøge om
etableringstilladelse efter 1. januar 2017, på baggrund af en
sådan forundersøgelsesrapport, skal projektet underlægges
kommunal indsigelsesret.
Det foreslås desuden, at køberetsordningen udvides. Den
forslåede udvidelse indebærer, at kredsen af købsberettigede
personer udvides. I henhold til den eksisterende køberets-
ordning er opstillere af nye vindmølleprojekter forpligtet til
at udbyde minimum 20 pct. af projektet til lokale borgere,
der enten har fast bopæl inden for 4,5 km fra opstillingsste-
det eller i den kommune, hvori der opstilles vindmøller. Ved
havvindmøller gælder det, at lokale borgere er købsberetti-
gede, hvis de har bopæl i en kommune, der har kyststræk-
ning inden for 16 km fra opstillingsstedet. Ved udvidelsen af
køberetsordningen gives ejere af fritidsboliger mulighed for
at erhverve andele i havvindmølleprojekter, der etableres
uden for udbud. For at være købsberettiget skal man have
ejet sin fritidsbolig i mindst to år inden udbuddet annonce-
res.
Det foreslås endvidere, at kredsen af kommunalbestyrelser,
der kan få del i den grønne ordning, udvides, så det nu også
bliver muligt for kommuner at modtage tilskud fra ordnin-
gen, når der opstilles havvindmøller tæt på kommunens ky-
ster. Den grønne ordning giver kommunalbestyrelser mulig-
hed for at søge om tilskud til initiativer, som kommer kom-
munens borgere til gavn, hvis der opstilles landvindmøller i
kommunen. Med den forslåede ændring vil dette også gælde
ved opstilling af havvindmøller, hvis de opstilles uden for
udbud. Udvidelsen omfatter kun havvindmøller, der opstil-
les op til 8 km fra kysten. Midlerne i den grønne ordning op-
gøres på baggrund af et tilskud på 0,4 øre pr. kWh i 22.000
fuldlasttimer pr. vindmølle. Dette svarer til en ramme på
88.000 kr. pr. MW installeret effekt. Midlerne til den grønne
ordning finansieres ikke af opstilleren, men p.t. via PSO
(Public service Obligation), der opkræves hos danske elfor-
brugere. I tilfælde hvor flere kommuner har kyststrækning
op til 8 km fra opstillingsstedet, skal midlerne fordeles lige-
ligt mellem kommunerne.
Lovforslaget er en udmøntning af Aftalen, som blev indgået
mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Det
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre,
Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folke-
parti om den danske energipolitik 2012-2020 (i det følgende
benævnt Energiaftalen 2012).
Aftalen indebar oprindeligt, at der skulle udbydes 500 MW
kystnære havvindmøller i Danmark (heraf 50 MW forsøgs-
havvindmøller) samt udbud af havvindmølleparken Horns
Rev 3 på 400 MW og havvindmølleparken Kriegers Flak på
600 MW. I alt en udbygning med vindkraft på havet på
1.500 MW. Ved Aftale om tilbagerulning af FSA m.v. og
lempelser af PSO af 14. juli 2014 blev udbuddet af kystnære
havvindmøller reduceret til 400 MW, hvoraf 50 MW blev
fastholdt til en forsøgsordning.
Udbuddet af 350 MW kystnære havvindmølleparker indebar
oprindeligt seks udpegede kystnære havvindmølleområder:
Vesterhav Syd, Vesterhav Nord, Sæby, Sejerø Bugt, Små-
landsfarvandet og Bornholm. Som udmøntning af Energiaf-
talen 2012 og Aftale om tilbagerulning af FSA m.v. og lem-
pelser af PSO blev de seks kystnære havvindmølleparker
sendt i udbud den 20. februar 2015. Området ved Sejerø
Bugt blev i foråret 2016 trukket ud af udbuddet grundet hen-
synet til habitatreglerne om fuglebeskyttelse. Den 12. sep-
tember 2016 orienterede energi-, forsyning- og klimamini-
steren partierne bag Energiaftalen 2012 om, at det laveste
bud indgivet på det kystnære havvindmøller omfatter områ-
derne i Vesterhav Syd med 170 MW og Vesterhav Nord
med 180 MW med et budpris på 47,5 øre pr. kWh.
Havvindmølleparken Kriegers Flak blev udbudt den 6. maj
2015 som en bygge- og anlægskoncession i medfør af afsnit
III i det dagældende udbudsdirektiv, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31. december 2004 om
samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentli-
ge vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrak-
ter og offentlige bygge- og anlægskontrakter. Den 9. novem-
ber 2016 orienterede energi-, forsyning- og klimaministeren
partierne bag Energiaftalen 2012 om at det laveste indkom-
ne tilbud på Kriegers Flak er 37,2 øre/kWh.
Lovforslaget indeholder regler om pristillæg og afregnings-
vilkår, som skal gælde både for havvindmølleparkerne Ve-
sterhav Syd og Vesterhav Nord, der vil blive opstillet som
resultat af det kystnære havvindmølleudbud, og for havvind-
mølleparken Kriegers Flak. Reglerne om pristillæg og afreg-
ningsvilkår fremgår af udbudsbetingelserne, og med lovfor-
slaget foreslås disse vilkår lovfæstet i VE-loven.
Herudover foreslås det at tidsbegrænse muligheden for at
opnå pristillæg og eventuel godtgørelse til elektricitet fra
landvindmøller og havvindmøller etableret uden for udbud
ved at indsætte et seneste tidspunkt for nettilslutning som
betingelse for at opnå støtte. Denne tidsbegrænsning indsæt-
tes, da det ikke anses for muligt at få statsstøttegodkendt en
forlængelse af ordningen i den nuværende form i medfør af
de nye retningslinjer for statsstøtte.
Endvidere er formålet med lovforslaget er at indsætte en be-
myndigelse til energi-, forsynings- og klimaministeren til, at
kunne midlertidigt suspendere afgørelse om og udbetaling af
støtte under eksisterende støtteordninger og overgangsord-
ninger om støtteordninger indtil Europa-Kommissionen har
godkendt forlængelse af støtteordningernes og overgangs-
ordningernes bagvedliggende statsstøttegodkendelser.
Endelig er formålet med lovforslaget at indsætte et loft for
støttens størrelse i de støtteordninger, der i dag er omfattet
af Europa-Kommissionens afgørelse af 24. oktober 2014
vedr. statsstøttesag SA. 36204 (2013/N) støtte til solcellean-
6
læg og øvrige vedvarende energianlæg og afgørelse af 28.
oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA. 37122 støtte til hus-
standsvindmøller og havvindmøller med et forsøgselement.
De dele af støtteordningerne, som skal videreføres efter
statsstøttegodkendelsernes udløb med udgangen af 2016,
bliver anmeldt i medfør af Europa-Kommissionens Ret-
ningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi
2014-2020, men der ønskes ligeledes mulighed for, at kunne
anmelde ordningerne under gruppefritagelsesforordningen
(Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni
2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det
indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108) så-
ledes, at der vil kunne tildeles støtte til nye anlæg, som om-
fattes af ordningerne fra den 1. januar 2017.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Kommunal indsigelsesret
2.1.1. Gældende ret
Tilladelse til udnyttelse af energi fra vind på søterritoriet og
i den eksklusive økonomiske zone gives efter reglerne i VE-
lovens §§ 22-29.
Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 1, at adgangen til at ud-
nytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eks-
klusive økonomiske zone alene tilkommer den danske stat,
og at forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi
kun kan finde sted efter tilladelse fra energi-, forsynings og
klimaministeren. Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 2, at
tilladelse til at foretage forundersøgelser enten gives efter
indkaldelse af ansøgninger ved et udbud eller efter modta-
gelse af ansøgning.
Ved ansøgning uden for udbud gives tilladelse til at foretage
forundersøgelser efter VE-lovens § 22 og § 23, stk. 4. Det
fremgår af § 23, stk. 4, at ved ansøgning uden for udbud, gi-
ver ministeren tilladelse til forundersøgelser til områder,
hvor udnyttelse af energi vurderes relevant, jf. § 22, og an-
søgeren skønnes at have den fornødne tekniske og finansiel-
le kapacitet til at gennemføre forundersøgelserne. Det vil
bero på en konkret vurdering, hvorvidt udnyttelse af energi
er relevant. Der kan ikke gives tilladelse, hvis etablering af
produktionsanlæg på forhånd må anses for udelukket, f.eks.
pga. hensyn til miljø, sikkerhed, skibsfart, fiskeri m.v., jf.
bemærkningerne til § 22, stk. 10 og 11 i forslaget til lov nr.
641 af 12. juni 2013, jf. Folketingstidende 2012-2013, tillæg
A, side 40-41.
Det fremgår endvidere af § 23, stk. 4, at hvis flere søger til-
ladelse for samme område, gives tilladelse til den, som først
fremsender en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af
betingelserne herfor.
Det fremgår af VE-lovens § 24, at når forundersøgelserne er
afsluttet, indsendes en forundersøgelsesrapport til energi-,
forsynings og klimaministeren, som tager stilling til, om
rapporten kan godkendes. Det fremgår endvidere af bestem-
melsen, at hvis forundersøgelsesrapporten godkendes, har
ansøgeren ret til udnyttelse af den godkendte rapport efter
bestemmelserne i § 24, stk. 2-4, til at ansøge om etablerings-
tilladelse efter § 25. Af stk. 2 fremgår det, at ansøgeren in-
den for 3 måneder efter godkendelse af forundersøgelsesrap-
porten skal meddele, om denne ønsker at opføre et produkti-
onsanlæg på lokaliteten. Inden for samme frist, kan retten
overdrages til en anden. Af stk. 3 fremgår det, at hvis ener-
gi-, forsynings- og klimaministeren modtager et rettidigt til-
sagn som angivet i stk. 2, fastsættes en frist for modtagelse
af ansøgning om etableringstilladelse efter § 25. Der kan
stilles krav om sikkerhedsstillelse for gennemførelse af pro-
jektet. Det fremgår af § 24, stk. 4, at hvis energi-, forsy-
nings- og klimaministeren ikke modtager et rettidigt tilsagn
omfattet af stk. 2, eller hvis en frist efter stk. 3 ikke overhol-
des, kan ministeren uden vederlag til ansøgeren stille forun-
dersøgelsesrapporten til rådighed for andre, der herefter har
mulighed for at søge om etableringstilladelse efter § 25.
Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 2, at der meddeles tilla-
delse til etablering af elproduktionsanlæg til ansøgere, der
har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse efter § 24,
stk. 1, 2 eller 4, og som skønnes at have den fornødne tekni-
ske og finansielle kapacitet.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I Danmark gives tilladelser til opstilling af havvindmøller
efter to forskellige procedurer: ved udbud eller uden for ud-
bud (efter ansøgning også benævnt ”åben dør procedure”).
Uden for udbud er det projektudvikleren selv, der tager ini-
tiativ til at etablere havvindmøller på en selvvalgt lokalitet
ved at indsende en ansøgning om tilladelse til at foretage
forundersøgelser på lokaliteten. Den nuværende åben dør
procedure blev indført med elforsyningsloven i 1999.
Især to kystnære havvindmølleprojekter ved hhv. Mejl Flak
og Jammerland Bugt har i 2015 givet anledning til modstand
fra bl.a. ejere af fritidsboliger, ligesom der er kommunalbe-
styrelser, der har ønsket at have mere indflydelse ved vurde-
ringen af disse projekter. Regeringen har derfor med opbak-
ning fra forligskredsen bag Energiaftale 2012 valgt at øge
kommunalbestyrelsernes indflydelse ved vurderingen af,
hvornår der skal etableres havvindmøller ud for kommunens
kyststrækning. Lovforslaget har til formål at tilgodese dette
hensyn ved, at der indføres en betinget indsigelsesret for
kommunalbestyrelserne. Lovforslaget skal ses i sammen-
hæng med, at energi-, forsynings- og klimaministeren tilba-
gekalder sin delegation af beslutningskompetence vedrøren-
de tildeling af forundersøgelsestilladelse til Energistyrelsen
således, at det fremover er ministeren, der træffer afgørelse
om tilladelse til at foretage forundersøgelser. Kommuner,
som kan gøre brug af indsigelsesretten, skal have kyststræk-
ning op til 8 km fra den ansøgte placering af havvindmøller.
7
Såfremt en kommunalbestyrelse gør brug af indsigelsesret-
ten, vil Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
blive orienteret om ansøgningen, inden der træffes afgørel-
se.
Det, at den kommunale indsigelsesret er betinget indebærer,
at klima- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske hen-
syn, herunder eksempelvis hensyn med henblik på at ned-
bringe afhængigheden af fossile brændstoffer, reducere ud-
ledning af CO2 i den kvoteomfattede sektor og hensynet til
forsyningssikkerheden i det konkrete tilfælde kan være så
afgørende, at et projekt gennemføres trods kommunal indsi-
gelse.
Grænsen på 8 km er valgt, da det vurderes, at vindmøller
opstillet længere væk end 8 km ikke påvirker kyststræknin-
gen væsentligt. Vindmøller placeret mere end 8 km fra ky-
sten kan stadig ses, men sigtbarheden vil spille en stor rolle
for synligheden af møllerne. For eksempel kan dis sløre eller
helt fjerne synligheden af vindmøllerne.
Det foreslås endvidere, at den kommunale indsigelsesret og-
så skal gælde i de tilfælde, hvor en ansøgning om forunders-
øgelsestilladelse er modtaget inden 1. januar 2017, hvorefter
en projektudvikler opgiver sin ret til en godkendt forunders-
øgelsesrapport, som derefter stilles til rådighed for andre.
Hvis en anden projektudvikler efter den 1. januar 2017 eller
senere, sender ansøgning om etableringstilladelse på bag-
grund af en sådan forundersøgelsesrapport, skal projektet
underlægges kommunal indsigelsesret i forbindelse med
myndighedshøringen af ansøgningen. Dette foreslås indført
for at sikre, at et projekt ikke henlægger i flere år, hvorefter
en ny projektudvikler eventuelt kan realisere projektet uden
projektet først underlægges kommunal indsigelsesret. Det
vurderes mest rimeligt, for både lokale borgere og kommu-
ner, at et projekt i disse tilfælde underlægges kommunal ind-
sigelsesret.
2.2. Køberetsordningen
2.2.1. Gældende ret
Køberetsordningen er en af fire ordninger i VE-loven, som
har til hensigt at fremme lokalbefolkningens accept af og
engagement i udbygningen med vindmøller på land. Energi-
net.dk administrerer alle fire ordninger.
Køberetsordningen er reguleret i VE-lovens §§ 13-17. Kø-
beretsordningen har til formål at øge den lokale interesse og
opbakning til opstilling af nye, moderne vindmøller ved at
sikre lokale borgere retten til at købe ejerandele i vindmøl-
ler. Køberetsordningen forpligter opstillere af nye vindmøl-
leprojekter til at udbyde minimum 20 pct. af projektet til lo-
kale borgere inden nettilslutning af møllerne. De 20 pct. af
vindmølleprojektet, som skal udbydes, beregnes på bag-
grund af den samlede beregnede gennemsnitlige elprodukti-
on i en 20-årig periode. Det er opstilleren, der står for ud-
buddet og har ansvaret for at udbuddet overholder de i loven
fastsatte krav. Som udgangspunkt er alle vindmøller på
mindst 25 meter omfattet af køberetsordningen. Følgende
vindmøller er desuden ikke omfattet:
– Vindmøller, der etableres efter udbud i et område, som
er udpeget til store havvindmølleparker.
– Vindmøller, der indgår i en havvindmøllepark, der etab-
leres mere end 16 km fra kystlinjen.
– Vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation
(husstandsmøller).
– Vindmøller, der er prototypecertificeret efter regler fast-
sat af energi-, forsynings- og klimaministeren.
– Vindmøller, som efter energi-, forsyning- og klimamini-
sterens afgørelse må betegnes som prototypemøller, hvis
der ikke er fastsat regler om certificering.
Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 1, at enhver person over
18 år, jf. dog stk. 3, som er bopælsregistreret i CPR på en
adresse, der ligger højest 4,5 km fra opstillingsstedet i den
periode, hvor udbuddet afholdes, er berettiget til at afgive
købstilbud. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at hvis
der opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra
den nærmeste mølle.
For et havvindmølleprojekt fremgår det af VE-lovens § 15,
stk. 2, at personer, der er bopælsregistreret i CPR-registret
længere væk fra opstillingsstedet end 4,5 km, men i en kom-
mune, som har en kyststrækning, der ligger inden for 16 km
fra opstillingsstedet, i den periode, hvor udbuddet af købe-
retsandele afholdes (når udbuddet vedrører havvindmøller),
også er berettiget til at afgive købstilbud.
Kravet om bopælsregistrering i CPR-registret betyder, at
ejere af fritidsboliger ikke er købsberettigede, selvom fri-
tidsboligen er beliggende som angivet ovenfor, medmindre
ejerne har lovlig folkeregistreret fast bopæl på adressen. Det
fremgår af § 15, stk. 3, at personer, som direkte eller indi-
rekte ejer andele i hele eller dele af vindmølleprojektet, hel-
ler ikke er berettigede til at afgive købstilbud. Hvis en per-
son har indgået aftale med en opstiller om forkøbsret til køb
af ejerandele, vil dette forhold være at sidestille med ejer-
skab, og disse personer vil ikke efterfølgende også kunne
købe andele efter køberetsordningen. De vil til gengæld
kunne eje andele i de øvrige 80 pct. af vindmølleprojektet.
Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 4, at enhver person om-
fattet af § 15, stk. 1 har fortrinsret til køb af op til 50 andele.
Personkredsen i § 15, stk. 2, kan kun købe andele efter for-
trinsretten efter 1. pkt. er opfyldt.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
8
Som en følge af manglende opbakning og kritik af projekter
fra bl.a. ejere af fritidsboliger ønsker regeringen at udvide
ordningen til fritidsboliger.
Køberetsordningen foreslås udvidet til at omfatte ejere af
fritidsboliger i tilfælde, hvor der udbydes andele i havvind-
mølleprojekter, som etableres uden for udbud (efter åben
dør procedure). Det foreslås, at man skal have ejet sin fri-
tidsbolig i minimum to år for at være berettiget til at købe
andele i et lokalt vindmølleprojekt. Det er vurderingen, at
det er relevant at fremme accepten af opstilling af vindmøl-
ler i nærområdet blandt såvel ejere af fritidsboliger som de
lokale fastboende beboere. Ejere af fritidsboliger kan lige-
som lokale fastboende have udsigt til havvindmøller, hvis
møllerne opstilles nær fritidsboligen. Opstilleren afgør selv,
hvorledes ejeren af fritidsboligen skal dokumentere, at fri-
tidsboligen ligger inden for den fastsatte grænse, og at per-
sonen har ejet fritidsboligen i mindst to år forud for udbud-
det. Dokumentation for ejerskab kan eksempelvis foreligge
ved krav om, at ejeren med en tingbogsattest skal dokumen-
tere, at vedkommende ejer fritidsboligen og har ejet den i
mindst to år. Opstiller har via eksempelvis hjemmesiden bo-
ligejer.dk mulighed for at tjekke, om oplysningerne er kor-
rekte. Det er opstilleren, som står for udbuddet af andelene.
Det foreslås, at der opstilles krav om, at man skal have ejet
fritidsboligen i mindst to år, før udbuddet annonceres for at
undgå misbrug af ordningen, hvor eksempelvis en eller flere
personer køber en fritidsbolig alene for at købe ejerandele i
et vindmølleprojekt. Personer, der alene køber et fritidshus
for at erhverve ejerandele i et vindmølleprojekt, vil savne
tilknytning til lokalområdet. Det foreslås endvidere, at per-
soner, der anvender deres fritidsbolig til erhvervsmæssig ud-
lejning, som defineret i henhold til sommerhusloven, heller
ikke er omfattet. Sådanne personer vil heller ikke have den
fornødne tilknytning til lokalområdet. Det er dog undtagel-
ser for private ejere af fritidsboliger, som delvis udlejer i pe-
rioder, hvor ejeren ikke selv benytter boligen.
En købsberettiget ejer af en fritidsbolig, som ligger tættere
på opstillingsstedet end 4,5 km, har fortrinsret til køb af op
til 50 køberetsandele frem for en købsberettiget ejer, hvis
fritidsbolig ligger længere væk. Dette fremgår af VE-lovens
§ 15, stk. 4, og gælder for den nuværende personkreds, dvs.
personer med fast bopæl inden for 4,5 km fra opstillingsste-
det. De samme regler foreslås at gælde for ejere af fritidsbo-
liger.
2.3. Udvidelse af den grønne ordning
2.3.1. Gældende ret
Den grønne ordning blev oprettet i 2009 og er en anden af
de fire ordninger i VE-loven, som har til hensigt at fremme
lokalbefolkningens accept af og engagement i udbygningen
med vindmøller på land. Den grønne ordning er reguleret i
VE-lovens §§ 18-20.
Det fremgår af VE-lovens § 18, stk. 1, at der med den grøn-
ne ordning kan ydes tilskud til initiativer, som iværksættes
for at fremme lokal accept af opstillingen af nye vindmøller
på land, som er nettilsluttet den 21. februar 2008 eller sene-
re, bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i egen for-
brugsinstallation. Der ydes et tilskud med et beløb, som sva-
rer til 0,4 øre pr. kWh for 22.000 fuldlasttimer for hver vind-
mølle. Udbetaling af tilskud er betinget af, at den pågælden-
de vindmølle er blevet nettilsluttet.
Af VE-lovens § 18, stk. 2, fremgår, at en kommunalbesty-
relse kan ansøge Energinet.dk om tilsagn om tilskud fra den
grønne ordning. Ansøgningen om tilskud kan indgives i for-
bindelse med behandlingen af ansøgning om opstillingen af
vindmøller i medfør af lov om planlægning eller senere.
VE-lovens § 18, stk. 3, regulerer, hvilke udgifter den grønne
ordning dækker. Energinet.dk kan give tilsagn om tilskud til
udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder til:
1) anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller re-
kreative værdier i kommunen og
2) kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger
m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af
vedvarende energikilder i kommunen.
Den grønne ordning opererer med to økonomiske rammer:
en tilsagnsramme og en udbetalingsramme. Tilsagnsrammen
opgøres på baggrund af planlagte vindmøller og giver kom-
munerne et overblik over det økonomiske potentiale. Udbe-
talingsrammen udgør den faktiske sum, som kommunen kan
disponere over ved ansøgning om udbetaling fra ordningen.
I henhold til VE-lovens § 19, stk. 1, godkender Energinet.dk
udbetaling af tilskud fra den grønne ordning på grundlag af
ansøgning fra kommunalbestyrelsen. Af § 19, stk. 2, frem-
går, at tilskud udbetales inden for en udbetalingsramme for
hver kommune, som beregnes af Energinet.dk. Udbetalings-
rammen udgøres af beløb som nævnt i § 18, stk. 1, for vind-
møller, der er blevet nettilsluttet, med fradrag af allerede ud-
betalte tilskud.
Energinet.dk’s afgørelser om meddelelse af tilsagn om til-
skud kan ikke indbringes for en anden administrativ myn-
dighed, jf. § 20, stk. 1.
Tilskuddet i medfør af den grønne ordning er statsstøttegod-
kendt af Europa-Kommissionen den 11. marts 2009 (stats-
støttesag N 354/2008) i henhold til den dagældende EF-trak-
tats art. 87, stk. 3 (nu TEUF artikel 107, stk. 3) og udløber
den 21. februar 2018.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den grønne ordning foreslås udvidet til fremadrettet også at
omfatte havvindmøller etableret uden for udbud, der er pla-
ceret op til 8 km fra kysten. Midlerne til den nuværende
9
grønne ordning finansieres i dag over elforbrugernes PSO-
betaling og opgøres på baggrund af et tilskud på 0,4 øre pr.
kWh i 22.000 fuldlasttimer pr. vindmølle. Dette svarer til en
ramme på 88.000 kr. pr. MW installeret effekt.
Europa-Kommissionen har udtrykt betænkelighed over det
danske PSO-system, og der skal findes en langsigtet løsning
på den sag før den 1. januar 2017. I forhold til finansiering
af den grønne ordning henvises derfor til lovforslaget, der
udmønter den politiske aftale om PSO.
Flere kommuner kan have kyststrækning op til 8 km fra op-
stillingsstedet. Der afsættes dog en samlet pulje for hvert
vindmølleprojekt. Hvis mere end en kommune er berettiget
til tilskud, fordeles puljen ligeligt mellem alle berørte kom-
muner.
Der kan opstå en situation, hvor to kommuner har kyststræk-
ning op til 8 km fra en havvindmøllepark, men hvor den ene
kommune alene har udsigt til en lille del af parken, mens
den anden har udsigt til hele parken. Risikoen for dette sce-
narie vurderes dog at være meget lille. De fleste havvind-
mølleprojekter har desuden en vis størrelse, hvilket medfø-
rer, at puljen forventes at være relativt stor, og hver kommu-
ne får derfor gode muligheder for at få støtte til at etablere
projekter, der er i overensstemmelse med den grønne ord-
ning. Det vurderes endvidere, at en ligelig fordeling er ad-
ministrativt mest hensigtsmæssig, da det ikke på forhånd er
muligt at opstille en model, der tager højde for alle mulige
scenarier i fremtiden.
Det er ved at blive undersøgt nærmere med Europa-Kom-
missionen, om udvidelsen af ordningen udgør statsstøtte.
Hvis Kommissionen vurderer, at udvidelsen ikke udgør
statsstøtte, skal ordningen ikke statsstøtteanmeldes. Om-
vendt skal ordningen statsstøtteanmeldes hvis Kommissio-
nen mener, at en udvidelse af ordningen udgør statsstøtte, og
ordningen kan i givet fald først blive sat i kraft i det omfang
og fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens
godkendelse efter statsstøttereglerne.
2.4. Tidsbegrænsning af muligheden for at opnå pristillæg
og godtgørelse til elektricitet fra landvindmøller og hav-
vindmøller etableret uden for udbud
2.4.1 Gældende ret
Efter VE-lovens § 35 a omhandler bestemmelsen elektricitet
produceret på vindmøller nettilsluttet den 1. januar 2014 el-
ler senere bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen for-
brugsinstallation, jf. § 41 (husstandsvindmøller), havvind-
møller omfattet af § 35 b (havvindmøller, der indgår i for-
søgsprojekter) og § 37 (havvindmøller etableret efter ud-
bud). Bestemmelsen omfatter således landvindmøller og
havvindmøller etableret uden for udbud (efter åben dør pro-
cedure).
Bestemmelsen indebærer, at der ydes pristillæg med loft
over støtten og eventuelt godtgørelse for balanceringsom-
kostninger til elektricitet fra landvindmøller og havvindmøl-
ler etableret uden for udbud. Støtten ydes til elektricitet, der
afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet.
Støtteordningen er godkendt af Europa-Kommissionen til og
med den 20. februar 2018. Der er ikke indsat nogen tidsbe-
grænsning af muligheden for at opnå pristillæg og eventuel
godtgørelse til elektricitet fra landvindmøller og havvind-
møller etableret uden for udbud i de gældende regler, jf. VE-
lovens § 35 a. Det betyder, at potentielle støttemodtagere ik-
ke umiddelbart ud fra de gældende regler kan se, at der ale-
ne kan ydes pristillæg og eventuel godtgørelse til elektricitet
fra landvindmøller og havvindmøller etableret uden for ud-
bud, som nettilsluttes inden den 21. februar 2018.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Pristillæg og eventuelt godtgørelse til elektricitet fra land-
vindmøller og havvindmøller etableret uden for udbud, som
fremgår af VE-lovens § 35 a, er godkendt af Europa-Kom-
mission den 23. juli 2013 (statsstøttesag SA. 35089
2012/N). Støtteordningen er godkendt efter de tidligere gæl-
dende retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse
(2008/C 82/01). Statsstøttegodkendelsen udløber den 21. fe-
bruar 2018. Det betyder, at der ikke kan udbetales støtte til
elektricitet fra landvindmøller og havvindmøller etableret
uden for udbud, som nettilsluttes den 21. februar 2018 eller
senere efter de gældende regler, jf. VE-lovens § 35 a. Denne
tidsbegrænsning vurderes nødvendig at indsætte i de gæl-
dende regler, da det ikke anses for muligt at få godkendt en
forlængelse af ordningen i den nuværende form i medfør af
Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til mil-
jøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01). Med
indsættelse af tidsbegrænsningen gøres støttemodtagere op-
mærksom på, at for at kunne opnå pristillæg og eventuel
godtgørelse efter VE-lovens § 35 a skal nettilslutning være
sket senest den 20. februar 2018. Det betyder, at der ikke
kan ydes prisstillæg og eventuel godtgørelse efter § 35 a i
VE-loven til elektricitet fra vindmøller, der nettilsluttes efter
den 20. februar 2018.
2.5. Pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparker-
ne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak
2.5.1. Gældende ret
VE-lovens § 37 fastsætter regler om pristillæg til elektricitet
produceret på havvindmølleparkerne Horns Rev 2, Rødsand
2, Anholt Havvindmøllepark og Horns Rev 3, som er udbudt
efter bestemmelserne i VE-lovens § 23.
10
Efter § 37, stk. 2, ydes pristillæg således:
1) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken
Horns Rev 2 udbudt den 7. juli 2004 ydes et pristillæg, som
fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1,
fastsatte markedspris tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh.
2) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Rød-
sand 2 udbudt den 7. februar 2008 ydes et pristillæg, som
fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1,
fastsatte markedspris tilsammen udgør 62,9 øre pr. kWh.
3) Til elektricitet produceret på Anholt Havvindmøllepark
udbudt den 30. april 2009 ydes et pristillæg, der fastsættes
således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte mar-
kedspris tilsammen udgør 105,1 øre pr. kWh.
4) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken
Horns Rev 3 udbudt den 6. december 2013 ydes et pristil-
læg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2,
nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 77 øre pr. kWh.
VE-lovens § 37, stk. 4, fastsætter afregningsvilkår for hav-
vindmølleparken Horns Rev 2, havvindmølleparken Rød-
sand 2, Anholt Havvindmøllepark og havvindmølleparken
Horns Rev 3.
Efter § 37, stk. 4, ydes pristillæg efter stk. 2 og 3 for en el-
produktion, som er fremstillet i overensstemmelse med vil-
kårene i udbuddet, og som udgør 10 TWh for de havvind-
mølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2 (Horns Rev 2
og Rødsand 2), og 20 TWh for de havvindmølleparker, der
er nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4 (Anholt Havvindmøllepark og
Horns Rev 3). Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra tidspunk-
tet for havvindmølleparkens nettilslutning.
Det fremgår af § 37, stk. 5, 1. pkt., at der ikke ydes pristil-
læg for elproduktion for Anholt Havvindmøllepark og hav-
vindmølleparken Horns Rev 3 i timer, hvor markedsprisen,
der er fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1, ikke er positiv. Det be-
tyder, at der ikke ydes pristillæg, når markedsprisen er nega-
tiv eller nul. For Anholt Havvindmøllepark gælder dette dog
højst i 300 timer pr. kalenderår. At markedsprisen er negativ
betyder, at elproducenterne må betale for at komme af med
deres strøm.
VE-lovens § 37 om pristillæg skal forstås bl.a. under inddra-
gelse af lovens § 35, som regulerer spørgsmålet om betaling
til elproducenten for tab som følge af nedregulering, jf. § 34,
herunder regler om de situationer, hvor der ikke ydes beta-
ling ved nedregulering, jf. § 35, stk. 3.
Det fremgår af § 35, stk. 3, at der ikke ydes betaling, hvis
nedreguleringen er en følge af force majeure. Det fremgår
endvidere af bestemmelsen, at der ikke ydes betaling ved
nedregulering af Anholt Havvindmøllepark og af havvind-
mølleparken Horns Rev 3 i timer, hvor den fastsatte mar-
kedspris ikke er positiv, og der derfor ikke ydes pristillæg.
Lovens § 35 fastsætter regler om betaling ved tab i forbin-
delse med nedregulering. Ifølge lovens § 34 kan Energi-
net.dk påbyde nedregulering ved reduktion eller afbrydelse
af elproduktion, hvis dette er nødvendigt på grund af bl.a.
kapacitetsbegrænsninger i det sammenhængende transmissi-
onsnet.
De nugældende bestemmelser fastsætter således ikke, hvor-
dan elektricitet produceret på havvindmølleparkerne Vester-
hav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak ydes. Det er der-
for nødvendigt at ændre bestemmelserne, så de også kom-
mer til at omfatte disse havvindmølleparker.
2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.2.1. Havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav
Nord
Som led i opfølgningen på Energiaftalen 2012 og Aftale om
tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO blev der den
20. februar 2015 udbudt 350 MW kystnære havvindmøller.
Beslutningen om at lade et kystnært udbud indgå som del af
det energipolitiske forlig af marts 2012 afspejlede et politisk
ønske om at holde omkostningerne til udbygningen og der-
med borgeres og virksomheders elregning nede. Det er alt
andet lige billigere at bygge kystnært end længere ude på
havet, da havdybderne generelt er lavere, og fundamentsom-
kostningerne dermed er mindre. Desuden mindskes omkost-
ningerne til drift og vedligehold, når sejltiden ud til møllerne
er kortere. Endelig skønnes det, at omkostningerne til nettil-
slutning vil være lavere pga. større nærhed til kyster.
Udbuddet blev offentliggjort ved udbudsbekendtgørelse nr.
2015/S 039-065965 den 25. februar 2015 som supplement
til den Europæiske Unions Tidende. Endeligt udbudsmateri-
ale blev offentliggjort den 29. april 2016. Der var frist for
modtagelse af endeligt tilbud den 1. september 2016.
Den 12. september 2016 orienterede energi-, forsyning- og
klimaministeren partierne bag Energiaftalen 2012 om, at det
bedste tilbud var afgivet på havvindmølleparkerne Vester-
hav Syd og Vesterhav Nord med et budpris (pristillæg plus
markedspris) på 47,5 øre pr. kWh. Energistyrelsen kan ind-
gå koncessionsaftale og meddele tilladelse efter VE-lovens
§ 23 efter at ministeren har accepteret tilbuddet.
Vedtagelsen af dette lovforslag er et nødvendigt skridt for,
at koncessionshaveren kan vide sig sikker på at oppebære
det pristillæg, som indgår i koncessionshaverens endelige
tilbud og påbegynde selve etableringen af havvindmøllepar-
kerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord og i tide opføre dis-
se. Dette kan også være afgørende for, at koncessionshave-
ren kan træffe endelig investeringsbeslutning.
11
Med lovforslaget foreslås indsat nye bestemmelser i §§ 35
og 37 om pristillæg og andre afregningsvilkår, der tager høj-
de for udbudsvilkårene for de udbudte kystnære havvind-
mølleparker. Parkerne er placeret i Vesterhavet og får hhv.
navnet Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Størrelsen af bud-
prisen er for begge parker 47,5 øre pr. kWh. Antallet af støt-
teberettigede TWh er 8,5 TWh for Vesterhav Syd og 9 TWh
for Vesterhav Nord.
Koncessionsaftalen er betinget af, at Folketinget senest den
1. januar 2017 vedtager de nødvendige ændringer af VE-lo-
ven med henblik på at sikre koncessionshaveren pristillæg-
get.
Herudover skal der være sikret en finansiering af kommende
pristillæg, inden et forbehold vedrørende dette i koncessi-
onsaftalen kan bortfalde.
Ifølge forbeholdet er udbetalingen af pristillægget afhængig
af at der senest den 1. januar 2017 er fundet en langsigtet
traktatmedholdelig finansieringsløsning af pristillægget af et
flertal af Folketingets partier, og at denne løsning kan accep-
teres af Europa-Kommissionen. Det henvises til lovforsla-
get, der udmønter den politiske aftale om PSO.
Pristillægget vil tidligst komme til udbetaling i 2019.
Hvis ovennævnte forbehold ikke kan fjernes (lovforbeholdet
og finansieringsforbeholdet), vil koncessionsaftalen falde
bort, medmindre der inden for de gældende udbudsregler
kan indgås anden aftale.
2.5.2.2. Havvindmølleparken Kriegers Flak
Udbuddet af havvindmølleparken Kriegers Flak er en del af
den energipolitiske aftale, som er indgået i marts 2012 mel-
lem den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Ra-
dikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk
Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti.
Ved Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af
PSO blev aftalen om udbud af Kriegers Flak bekræftet og
tidsplanen tilpasset.
Havvindmølleparken Kriegers Flak vil få en effekt på mel-
lem 590-610 MW og placeres på Kriegers Flak, der ligger i
Østersøen i farvandet mellem Bornholm og Møn. Havvind-
møllerne vil producere elektricitet svarende til mere end
600.000 hustandes forbrug.
Kriegers Flak blev sendt i udbud den 6. maj 2015 som en
bygge- og anlægskoncession i medfør af afsnit III i det da-
gældende udbudsdirektiv, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv nr. 2004/18/EF af 31. december 2004 om samord-
ning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vare-
indkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og
offentlige bygge- og anlægskontrakter.
Udbuddet blev offentliggjort ved udbudsbekendtgørelse nr.
2015/S 090-161094 af 9. maj 2015 som supplement til den
Europæiske Unions Tidende. Udkast til endelige udbudsbe-
tingelser blev offentliggjort i juni 2016. Der var frist for
modtagelse af endeligt tilbud den 8. november 2016.
Tildelingskriteriet er laveste pris på grundlag af størrelsen af
prisen i øre pr. kWh, som udbetales for 30 TWh (svarende
til 50.000 fuldlasttimer for 600 MW). Der forventes at blive
ydet pristillæg til 10-12 års elproduktion. Dog kan pristil-
lægget maksimalt ydes i 20 år fra tidspunktet for nettilslut-
ningen af Kriegers Flak. Koncessionen vil blive tildelt den
tilbudsgiver, der afgiver tilbud med laveste pris.
Der var frist den 8. november 2016 for afgivelse af endeligt
og bindende tilbud. Den 9. november 2016 orienterede ener-
gi-, forsyning- og klimaministeren partierne bag Energiafta-
len 2012 om det laveste indkomne tilbud i udbuddet af Krie-
gers Flak til en budpris på 37,2 øre/kWh. Den endelige til-
budspris skal godkendes af energiforligskredsen, inden mi-
nisteren kan acceptere tilbuddet, og Energistyrelsen kan ind-
gå koncessionsaftalen med den vindende tilbudsgiver (kon-
cessionshaveren).
I udkastet til koncessionsaftalen fremgår det, at koncessio-
nen mellem Energistyrelsen og vinderen af udbuddet er be-
tinget af, at Folketinget vedtager de i lovforslaget foreslåede
ændringer af VE-loven inden den 1. april 2017.
Som nævnt ovenfor, har Europa-Kommissionen problemati-
seret PSO-systemet, og finansieringen af pristillægget for
havvindmølleparken Kriegers Flak er afhængig af vedtagel-
sen af en langsigtet traktatmedholdelig finansieringsløsning
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget der
udmønter den politiske aftale om PSO.
I udbudsbetingelserne er der derfor indsat forbehold om, at
koncessionsaftalen vil bortfalde den 1. april 2017, hvis der
ikke er opnået enighed blandt et flertal af Folketingets parti-
er om en traktatmedholdelig finansiering af pristillægget for
havvindmølleparken Kriegers Flak, som kan accepteres af
Europa-Kommissionen.
Selve udbetalingen af pristillægget vil tidligst kunne ske fra
januar 2019, hvor ilandføringsanlægget er klar til at føre
elektricitet i land.
Da lovforslaget indfører en ny støtteordning til havvindmøl-
leparken Krigers Flak, som indeholder elementer af stats-
støtte, skal det notificeres i henhold til EU’s statsstøttereg-
ler. Der er i udbudsbetingelserne indsat et forbehold om, at
12
koncessionsaftalen vil bortfalde, hvis ikke Europa-Kommis-
sionen senest den 1. april 2017 har godkendt Krigers Flak
udbuddet efter EU’s statsstøtteregler. I det tilfælde vil kon-
cessionsaftalen falde bort med mindre der indgås anden afta-
le mellem Energistyrelsen og koncessionshaver.
Hvis betingelserne for ovennævnte forbehold ikke kan op-
fyldes, vil koncessionsaftalen falde bort, medmindre der in-
den for de gældende udbudsregler kan indgås anden aftale.
2.6. Tidsbegrænsning af muligheden for at opnå pristillæg
og godtgørelse til elektricitet fra havvindmøller etableret
uden for udbud efter overgangsreglen
2.6.1 Gældende ret
Med lov nr. 641 af 12. juni 2013 blev støtten til elektricitet
fra bl.a. havvindmøller etableret uden for udbud ændret.
Ændringen indebar, at der bl.a. blev indsat et loft for støtten.
Der blev imidlertid indsat en overgangsregel i lov nr. 641 af
12. juni 2013, således at der kan ydes støtte uden loft efter
de tidligere gældende regler.
Det følger af overgangsreglen, at havvindmøller, som nettil-
sluttes den 1. januar 2014 eller senere på baggrund af udnyt-
telse af en forundersøgelsestilladelse, som klima-, energi- og
bygningsministeren har modtaget ansøgning om inden den
15. juni 2013, er berettiget til pristillæg efter § 36 i lov om
fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074
af 8. november 2011, i stedet for § 35 a i lov om fremme af
vedvarende energi, jf. § 7, stk. 9, i lov nr. 641 af 12. juni
2013.
Bestemmelsen skal sikre, at vindmølleejere, som har opnået
eller ansøgt om forundersøgelsestilladelse efter den dagæl-
dende lovgivning, inden overgangsreglen trådte i kraft den
15. juni 2013, ikke opnår en ringere afregning som følge af,
at vindmøllerne først nettilsluttes efter den 1. januar 2014.
Bestemmelsen gælder for havvindmølleprojekter, som alle-
rede har modtaget forundersøgelsestilladelse (og eventuelt
også etableringstilladelse) og eventuelle andre projekter,
som måtte modtage forundersøgelsestilladelse inden den 15.
juni 2013, hvis ansøgningerne fører til nettilslutning af vind-
møllerne. Herudover omfatter bestemmelsen vindmøller,
hvor energi-, forsynings- og klimaministeren har modtaget
ansøgning om forundersøgelsestilladelse, men ikke givet
forundersøgelsestilladelse til ansøger inden den 15. juni
2013, hvis ansøger opretholder ansøgningen, og i øvrigt op-
fylder betingelserne for at opnå forundersøgelsestilladelse.
Der er ikke indsat nogen tidsbegrænsning af muligheden for
at opnå pristillæg og godtgørelse efter overgangsreglen. Det
betyder, at potentielle støttemodtagere ikke ud fra de gæl-
dende regler kan se, at der alene kan ydes pristillæg og godt-
gørelse til elektricitet fra landvindmøller og havvindmøller
etableret uden for udbud, som nettilsluttes inden den 21. fe-
bruar 2018. Det betyder, at der ikke kan ydes prisstillæg og
eventuel godtgørelse efter overgangsreglen til elektricitet fra
havvindmøller etableret uden for udbud, der nettilsluttes ef-
ter den 20. februar 2018.
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Pristillæg og eventuelt godtgørelse til elektricitet fra hav-
vindmøller etableret uden for udbud efter § 36, jf. over-
gangsreglen § 7, stk. 9, i lov nr. 641 af 12. juni 2013, er god-
kendt af Europa-Kommission den 11. marts 2009 (statsstøt-
tesag N 354/2008) og ændring af støtteordningen blev god-
kendt af Europa-Kommission den 23. juli 2013 (statsstøtte-
sag SA. 35089 2012/N). Støtteordningen er godkendt efter
de tidligere gældende retningslinjer for statsstøtte til miljø-
beskyttelse (2008/C 82/01). Statsstøttegodkendelsen har en
varighed på 10 år fra den 21. februar 2008 til den 21. februar
2018. Det betyder, at der ikke kan udbetales støtte til elektri-
citet fra landvindmøller og havvindmøller etableret uden for
udbud, som nettilsluttes den 21. februar 2018 eller senere ef-
ter overgangsreglen. Denne tidsbegrænsning vurderes nød-
vendig at indsætte i de gældende regler, da det ikke anses
for muligt at få godkendt en forlængelse af ordningen i den
nuværende form i medfør af Europa-Kommissionens ret-
ningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi
2014-2020 (2014/C 200/01). Med indsættelse af tidsbe-
grænsningen gøres potentielle støttemodtagere opmærksom
på, at for at kunne opnå pristillæg og eventuel godtgørelse
efter VE-lovens § 36, jf. overgangsreglen § 7, stk. 9, i lov
nr. 641 af 12. juni 2013, skal nettilslutning være sket senest
den 20. februar 2018.
2.7. Bemyndigelse til midlertidig suspension af støtteordning
2.7.1. Gældende ret
Efter lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016 har energi-, forsynings-
og klimaministeren ikke en klar bemyndigelse til at midlerti-
digt suspendere afgørelser om og udbetalinger af støtte om-
fattet af eksisterende støtteordninger og overgangsregler om
støtteordninger, indtil Europa-Kommissionen har godkendt
forlængelse af støtteordningernes og overgangsreglernes ef-
ter EU´s statsstøtteregler.
2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Behovet for en bemyndigelse til at midlertidigt suspendere
støtteordninger og overgangsordninger om støtte omfattet
lov om vedvarende energi er aktualiseret ved Europa-Kom-
missionens afgørelser om godkendelse af visse støtteordnin-
ger fra oktober 2014. Det drejer sig om støtteordninger om-
fattet af Europa-Kommissionens afgørelse af 24. oktober
13
2014 vedr. statsstøttesag SA. 36204 (2013/N) støtte til sol-
celleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg og afgørelse
af 28. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA. 37122 støtte til
husstandsvindmøller og havvindmøller med et forsøgsele-
ment.
Europa-Kommissionens afgørelser er tidsbegrænsede til og
med 2016 og skal genanmeldes, når der er fundet en traktat-
medholdelig finansiering af støtteordningerne. Da Europa-
Kommissionens sagsbehandlingstider i visse sager kan vise
sig længere end oprindeligt forudsat, er bemyndigelsen rele-
vant i forhold til afgørelserne fra oktober 2014.
Europa-Kommissionens afgørelser er altid tidsbegrænsede.
Tidsbegrænsningen har som konsekvens, at der ikke vil kun-
ne tildeles støtte efter statsstøttegodkendelsens udløb til nye
anlæg, som ønskes omfattet af ordningen, uden at tilsidesæt-
te Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse. Det un-
derstreges, at statsstøttegodkendelsernes tidsbegrænsning
gælder, uanset om den måtte fremgå af den danske lovgiv-
ning. Det skyldes, at det uanset lovens ordlyd ikke efter EU-
retten er muligt at opnå en bedre retsstilling end den, som
følger af Europa-Kommissionens afgørelser om statsstøtte.
Det betyder, at der ikke vil kunne tildeles støtte til nye an-
læg, der nettilsluttes den 1. januar 2017 eller senere, med
mindre ordningerne genanmeldes til Europa-Kommissionen.
Det drejer sig om solceller, andre VE-teknologier, bl.a. bøl-
gekraft, små biogasanlæg op til og med 6 kW, små biomas-
seanlæg op til og med 6 kW samt husstandsvindmøller, samt
de overgangsordninger, som knytter sig til disse støtteord-
ninger, dvs. visse overgangsordninger i medfør af lov nr.
900 af 4. juli 2013 og lov nr. 744 af 1. juni 2015.
Det foreslås derfor, at energi-, forsynings- og klimaministe-
ren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om midlerti-
dig suspension af de i forslaget angivne støtteordninger og
overgangsregler, således at der ikke træffes afgørelse om og
udbetaling af støtte for de midlertidigt suspenderede støtte-
ordninger. Det er hensigten med denne bemyndigelse, at den
kan bruges i dette tilfælde, hvor forlængelse af de angivne
støtteordninger og overgangsordninger skal renotificeres.
Dette har ikke indvirkning på udbetaling af støtte til elpro-
duktionsanlæg, som allerede inden udgangen af 2016 blev
omfattet af en af ovenstående ordninger.
Formålet med bestemmelsen er, at energi-, forsynings- og
klimaministeren fastsætter regler om, at der ikke træffes af-
gørelser og udbetales støtte i strid med statsstøtteretten for
anlæg som nettilsluttes den 1. januar 2017 eller senere. På
denne måde skabes der ikke usikkerhed for berørte støtte-
modtagere om eventuel tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte.
På denne baggrund forventes energi-, forsynings- og klima-
ministeren at udstede en bekendtgørelse om suspension af
de pågældende støtteordninger med virkning fra den 1. janu-
ar 2017.
2.8. Indsættelse af loft for størrelsen af støtte til visse anlæg
2.8.1. Gældende ret
Efter § 41 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, kan der ydes
pristillæg til vindmøller tilsluttet i egen forbrugsinstallation
inden for en årlig pulje på 1 MW i 2016.
Efter § 43 a, stk. 7, kan der ydes pristillæg til elproduktions-
anlæg på 6 kW eller derunder, som alene anvender gasser.
Efter § 44, stk. 5, kan der ydes pristillæg til anlæg, der pro-
ducerer elektricitet ved stirlingmotorer, og andre særlige el-
produktionsanlæg med biomasse som energikilde på 6 kW
eller derunder.
Efter § 47, stk. 7, kan der inden for en pulje på 20 MW år-
ligt i 5 år fra og med 2013 ydes forhøjet pristillæg til solcel-
leanlæg.
Efter § 47, stk. 9, i lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016 kan der ydes
pristillæg til andre VE-teknologier, bl.a. bølgekraft, der ikke
er omfattet af lovens § 47, stk. 4-8.
Alle ordningerne er omfattet af Europa-Kommissionens
statsstøttegodkendelser SA. 36204 og SA. 37122 er tidsbe-
grænsede til udgangen af 2016.
Det betyder anlæggene skal være nettilsluttet senest den 31.
december 2016, idet tidsbegrænsningen indebærer, at der ik-
ke vil kunne tildeles støtte til anlæg, der nettilsluttes fra den
1. januar 2017 eller senere.
Der gælder ikke noget loft for samlet støtte pr virksomhed
pr projekt i medfør af de ovenstående gældende støtteord-
ninger.
2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Europa-Kommissionen traf afgørelser om godkendelse af
visse støtteordninger i oktober 2014. Det drejer sig om afgø-
relse af 24. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA. 36204
(2013/N) støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende ener-
gianlæg og afgørelse af 28. oktober 2014 vedr. statsstøttesag
SA. 37122 støtte til husstandsvindmøller og havvindmøller
med et forsøgselement. Afgørelserne er efterfølgende blevet
korrigeret af Europa-Kommissionen den 18. december 2014.
Europa-Kommissionen tidsbegrænsede afgørelserne til og
med 2016. Det betyder, at der ikke vil kunne tildeles støtte
til nye anlæg, der nettilsluttes den 1. januar 2017 eller sene-
14
re, med mindre ordningerne genanmeldes til Europa-Kom-
missionen. Det drejer sig om solceller, andre VE-teknologi-
er, bl.a. bølgekraft, små biogasanlæg op til og med 6 kW,
små biomasseanlæg op til og med 6 kW, husstandsvindmøl-
ler og forsøgsmøller på havet.
Alle ordningerne vil blive renotificeret i medfør af Europa-
Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til miljøbe-
skyttelse og energi 2014-2020.
Det vurderes dog, at det vil være hensigtsmæssigt også at
have mulighed for at kunne statsstøtteanmelde ordningerne
efter den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommis-
sionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om
visse kategorier af støttes forenelighed med det indre mar-
ked i henhold til traktatens artikel 107 og 108) således, at
der vil kunne tildeles støtte efter ordningerne fra den 1. ja-
nuar 2017, hvis Europa-Kommissionen vurderer, at dette
kan være en mulighed. Da anmeldelse i henhold til den ge-
nerelle gruppefritagelsesforordning ikke forudsætter Euro-
pa-Kommissionens godkendelse, vil dette være en mere
smidig løsning end at anmelde ordningerne i medfør af
Europa-Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til mil-
jøbeskyttelse og energi 2014-2020.
Et af kravene under den generelle gruppefritagelsesforord-
ning er, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt
maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at dette loft på den samlede
støtte lovfæstes, så det af loven klart fremgår, at der er et
loft for tildeling af støtte.
Det foreslås derfor, at indsætte et loft på 15 mio. euro i lo-
vens § 41, stk. 6, § 43 a, stk. 8, § 44, stk. 6 samt § 47, stk. 8
og 10, således at der udtrykkeligt angives det maksimale
støttebeløb i overensstemmelse med kravet efter den gene-
relle gruppefritagelsesforordning.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Forslaget om udvidelse af den grønne ordning vil betyde en
stigning i udgiften til ordningen og dermed højere PSO-ud-
gifter ved en udbygning med havvindmøller etableret uden
for udbud. Midlerne til den grønne ordning finansieres i dag
af PSO og opgøres på baggrund af et tilskud på 0,4 øre pr.
kWh. Tilskuddet gives i 22.000 fuldlasttimer pr. vindmølle.
Dette svarer til 88.000 kr. pr. megawatt installeret effekt.
PSO-tariffen opkræves i dag hos husholdninger og virksom-
heder over elregningen. Eventuelle økonomiske konsekven-
ser for det offentlige afhænger dog af den langsigtede PSO-
løsning. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforsla-
get der udmønter den politiske aftale om PSO.
Gør en kommunalbestyrelse brug af den foreslåede betinge-
de indsigelsesret, kan det medføre øget eller ændret admini-
stration i kommunerne. Kommunalbestyrelserne pålægges
dog ikke at bruge indsigelsesretten, og kan dermed frit afve-
je om den eventuelt øgede administration opvejer eventuel
effekt af indsigelsen. Det vurderes derudover ikke at være
væsentligt mere byrdefuldt end afgivelse af høringssvar,
som kommunalbestyrelsen har mulighed for under de gæl-
dende regler.
Den grønne ordning administreres af Energinet.dk. Udvidel-
sen af den grønne ordning kan medføre en mindre forøgelse
af sagsbehandlingen. Der gennemføres dog få projekter efter
åben dør proceduren, og udvidelsen forventes derfor ikke at
have større administrative konsekvenser for Energinet.dk,
og det forventes, at den evt. mindre forøgelse kan dækkes af
den eksisterende bevilling.
For så vidt angår pristillæg og afregningsvilkår for havvind-
mølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers
Flak, kan de foreslåede ændringer medføre en forøgelse af
Energinet.dk’s opgaver i forbindelse med den administration
af pristillæg, som Energinet.dk allerede varetager efter gæl-
dende ret. Det er forventningen, at Energinet.dk vil afholde
omkostningerne hertil på samme måde, som Energinet.dk i
dag afholder omkostninger i forbindelse med administration
af PSO-finansierede pristillæg efter VE-loven. Det betyder,
at omkostninger til administration vedrørende udbetaling af
pristillæg til koncessionshaver forventes afholdt inden for
Energinet.dk’s eksisterende bevilling.
Den vindende koncessionshaver af det kystnære udbud vil
opnå støtte svarende til forskellen imellem 47,5 øre og el-
markedsprisen i 17,5 TWh. Koncessionshaver vil opnå støt-
te til elektricitet produceret på havvindmølleparken Vester-
hav Syd for 8,5 TWh, mens det vil være for 9 TWh for hav-
vindmølleparken Vesterhav Nord. Dette betyder et samlet
støttebehov på 3,6 mia. kr. (faste 2016 priser med elprisfor-
ventning svarende til Energistyrelsens PSO-fremskrivning
august 2016) i perioden 2020-2031.
Den vindende koncessionshaver af havvindmølleparken
Kriegers Flak vil opnå støtte til elektricitet produceret på
havvindmølleparken Kriegers Flak for 30 TWh (svarende til
50.000 fuldlasttimer for 600 MW) i overensstemmelse med
vilkårene i udbuddet. De havvindmøller, der etableres efter
udbuddet af Kriegers Flak, afregnes med et variabelt pristil-
læg, som er relateret direkte til den producerede elektricitet.
Størrelsen af tillægget er forskellen mellem markedsprisen
og tilbudsprisen på 37,2 øre/kWh. Det betyder et samlet
støttebehov på 3,5 mia. kr. (faste 2016 priser med elprisfor-
ventning svarende til Energistyrelsens PSO-fremskrivning
august 2016) i perioden 2020-2031.
15
Finansieringen af støtten til de kystnære havvindmølleparker
og Kriegers Flak afhænger af den langsigtede løsning på
PSO-sagen. Der henvises her til lovforslaget der udmønter
den politiske aftale om PSO.
Forslaget skønnes derudover ikke at have yderligere konse-
kvenser af betydning for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Den betingede indsigelsesret udgør en øget risiko for projek-
tudvikleren, da kommunens opbakning kan få betydning for
projektets gennemførelse. Kommunen skal fremsætte en
eventuel indsigelse i forbindelse med myndighedshøringen,
inden der meddeles forundersøgelsestilladelse. Indsigelses-
muligheden falder dermed tidligt i projektforløbet, og forsla-
get vurderes derfor ikke at have økonomiske konsekvenser
for opstilleren.
Vindmølleopstilleren har ansvar for, at andele sælges til
købsberettigede i henhold til køberetsordningen. Forslaget
medfører ikke ændringer i antallet af udbudte andele. Det
forventes, at opstiller via eksempelvis boligejer.dk vil skulle
undersøge, hvordan det kan kontrolleres, om ejere af fritids-
boliger er købsberettigede. Det skønnes ikke at have væsent-
lige erhvervsøkonomiske konsekvenser for opstiller.
Udvidelse af den grønne ordning vil formentlig medføre en
stigning i udgiften til ordningen og dermed betyde højere
PSO-udgifter. Udvidelsen vil derudover betyde forøgede ad-
ministrative omkostninger hos Energinet.dk.
Midlerne til den nuværende grønne ordning finansieres i dag
af PSO og opgøres på baggrund af et tilskud på 0,4 øre pr.
KWh. Tilskuddet gives i 22.000 fuldlasttimer pr. vindmølle.
Dette svarer til 88.000 kr. pr. MW installeret effekt. Med
projekter på 150 MW vil det medføre en omkostning på
13,2 mio. kr. I det omfang den betingede indsigelsesret vil
medføre, at færre projekter uden for udbud realiseres, vil der
være en generel PSO-besparelse. Den nuværende meget lave
elpris betyder, at mange projekter ikke er rentable med det
nuværende støtteniveau. Stigningen i PSO-udgifter som føl-
ge af udvidelsen af den grønne ordning er beskeden i for-
hold til den samlede PSO-udgift, og forventes derfor ikke at
øge PSO-betalingen for virksomheder og husholdninger. Fi-
nansiering af den grønne ordning afhænger af den langsigte-
de løsning på PSO-sagen. Der henvises her til lovforslaget
der udmønter den politiske aftale om PSO.
Af de forventede udgifter til havvindmølleparkerne Vester-
hav Syd og Vesterhav Nord forventes erhvervslivet at skulle
betale ca. halvdelen. Støtteperioden forventes at strække sig
over ca. 12 år, og den samlede udgift for erhvervslivet må
forventes samlet set at blive op til ca. 1,8 mia. kr.
For havvindmølleparken Kriegers Flak vil forslaget medføre
højere udgifter til støtte til vedvarende energi, som p.t. bli-
ver finansieret over PSO. Meromkostningen for den enkelte
virksomhed vil med den nuværende finansiering i høj grad
være afhængig af de enkelte virksomheders elforbrug. Med
en vindende budpris på 37,2 øre/kWh forventes den samlede
støtte med den nuværende forventning til udviklingen elpri-
sen at udgøre 3,5 mia. kr. (i faste 2016-priser), hvoraf er-
hvervslivet forventes at skulle betale ca. halvdelen. Støtten
afhænger af udviklingen i elprisen og den endelige udbuds-
pris. Derfor er dette skøn over støtten til Kriegers Flak be-
hæftet med betydelig usikkerhed.
Som nævnt ovenfor er finansieringen af støtten til de kyst-
nære havvindmølleparker og Kriegers Flak afhængig af den
langsigtede løsning på PSO-sagen. Der henvises til lovfor-
slaget der udmønter den politiske aftale om PSO.
Forslaget vil have positive erhvervsøkonomiske konsekven-
ser for den virksomhed, der har vundet retten til at opføre
havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.
Den vindende koncessionshaver opnår støtte på 47,5 øre pr.
kWh i de første 50.000 fuldlasttimer. Forslaget vil endvidere
have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for den
virksomhed, der vinder retten til at opføre havvindmøllepar-
ken Kriegers Flak. Den vindende koncessionshaver vil opnå
støtte svarende til differencen mellem tilbudsprisen på 37,2
øre/kWh og markedsprisen for 30 TWh produceret elektrici-
tet.
Da koncessionshaver selv skal sikre etablering af parkerne
Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak, vil denne
skulle investere et milliardbeløb i anlægningsomkostninger
til f.eks. møller, fundamenter og kabler. Dertil kommer
selve logistikken i forbindelse med anlægsarbejdet, som
f.eks. tilpasning af havneanlæg, leje af installationsfartøjer,
udbygning af nettilslutning på land etc. Desuden skal kon-
cessionshaver sikre drift og vedligehold, samt nedtagning af
parken ved endt levetid. Forslaget forventes derfor også at
have en generel positiv virkning ikke bare for den danske
havvindmøllebranche, så som leverandører af vindmøller og
fundamenter, men også for de relaterede underleverandører,
som f.eks. ev. danske vinge-producenter, komponentleve-
randører, servicevirksomheder, installationsvirksomheder,
havne, lokale smedeværksteder, etc. Efter anlægsfasen afta-
ger den positive effekt for underleverandører. Der vil stadig
i driftsfasen være en serviceaktivitet, som typisk er lokalt
forankret.
Eventuelle økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v. vil først blive vurderet i forbindelse med
brug af bestemmelsen om midlertidig suspension af en eller
flere støtteordninger eller overgangsordninger om støtte om-
fattet af lov om vedvarende energi.
Indsættelse af et loft for den samlede støtte pr. virksomhed
pr. projekt vurderes umiddelbart ikke at få betydning for
16
omfanget af udbetaling af støtte i medfør af disse ordninger,
ud fra de økonomiske forudsætninger, som gælder for ord-
ningerne i dag.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Indførslen af en bemyndigelse til energi-, forsynings- og kli-
maministeren til at midlertidigt suspendere de i forslaget an-
givne støtteordninger eller overgangsordninger om støtte,
hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte, at støtteordningerne fra en bestemt dato er suspende-
ret vil medføre, at anlægsejere vil skulle meddeles, at ord-
ningen er midlertidigt suspenderet fra den dato ministeren
har fastsat og der ikke kan træffes afgørelse om støtte eller
udbetaling af støtte så længe ordningen er suspenderet. En
regel om suspension af en støtteordning eller en overgangs-
ordning for en støtteordning vil først kunne ophæves i det
omfang og fra den dato Europa-Kommissionens afgørelse
måtte foreligge.
Forslaget skønnes derudover ikke at have yderligere konse-
kvenser af betydning for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Indførelse af betinget kommunal indsigelsesret samt udvi-
delse af køberetsordningen og den grønne ordning for hav-
vindmøller etableret uden for udbud vil isoleret set ikke ha-
ve nogen miljømæssige konsekvenser. Lovforslaget kan dog
medføre, at der opstilles færre havvindmøller, idet opstilling
op til 8 km fra kysten de facto vil kræve kommunal opbak-
ning. I Energistyrelsens seneste basisfremskrivning fra 2015
er der forventet en udbygning med havmøller etableret uden
for udbud på mellem 20 og 150 MW frem til 2020.
For havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord
og Kriegers Flak vil lovændringen isoleret set ikke have no-
gen miljømæssige konsekvenser. Lovforslaget vil dog mu-
liggøre opførelsen af to kystnære havvindmølleparker samt
opførelse af havvindmølleparken Kriegers Flak, som har be-
tydning for opfyldelse af målsætninger om udbygning med
vedvarende energi. På kortere sigt er Danmark forpligtet til
at reducere drivhusgasudledningerne uden for kvotesystemet
med 20 pct. i 2020 sammenlignet med 2005. Danmarks in-
ternationale klimaforpligtelser for 2030 er endnu ikke fast-
lagt, men forventes at udgøre en reduktion på 36-40 pct.
uden for kvotesystemet som en del af EU’s målsætninger for
2030. Disse mål berøres ikke umiddelbart af havvindmølle-
parkerne, da elproduktion altovervejende er omfattet af kvo-
tesystemet. Havvindmølleparkernes etablering vil først og
fremmest have betydning for det nationale danske CO2-ud-
slip inden for kvotesektoren, idet elektricitet produceret fra
parkerne bl.a. vil erstatte elektricitet produceret ved fossile
brændsler i kvoteomfattede kraftværker. Det skønnes, at ud-
bygningen med 350 MW kystnær vindkapacitet i 2020, når
den er fuldt indfaset, vil reducere den nationale danske CO2-
udledning med ca. 0,3 mio. tons årligt og at en udbygning på
600 MW ved Kriegers Flak vil reducere den nationale CO2-
udledning med ca. 0,5 mio. tons årligt inden for kvotesekto-
ren, når havvindmøllerne forventeligt er fuldt indfaset fra
2022.
Der er udarbejdet godkendte VVM-redegørelser for hav-
vindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og for
Kriegers Flak.
7. Forholdet til EU-retten
7.1. Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordnin-
gen og den grønne ordning
Køberetsordningen er i sin nuværende form i overensstem-
melse med den frie etableringsret i TEUF artikel 49. Der er i
den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om en ordning
rettet mod lokale beboere med henblik på at fremme accep-
ten af opstilling af vindmøller. Udvidelsen af køberetsord-
ningen vurderes ligeledes at være i overensstemmelse med
TEUF artikel 49, idet kravet om to års ejerskab samt udeluk-
kelsen af personer, der i erhvervsmæssigt regi udlejerboli-
gen, tager højde for, at forudsætningen om lokal forankring
fortsat er til stede. Den lokale tilknytning er et afgørende ar-
gument i forhold til, om ordningen er i overensstemmelse
med den fri etableringsret i TEUF artikel 49.
Den eksisterende grønne ordning for landvindmøller blev
godkendt af Europa-Kommissionen i marts 2009, jf. Euro-
pa-Kommissionens afgørelse af 11. marts 2009, Statsstøtte-
sag nr. N 354/2008 - Danmark. Her vurderede Kommissio-
nen, at tilskuddet udgør lovlig statsstøtte i henhold til EF-
traktatens art. 87, stk. 1, (Europa-Kommissionens afgørelse
af 11. marts 2009, Statsstøttesag nr. N 354/2008 – Dan-
mark). Det er ved at blive undersøgt nærmere med Europa-
Kommissionen, om udvidelsen af den grønne ordning udgør
statsstøtte. Hvis Europa-Kommissionen vurderer, at udvidel-
sen ikke udgør statsstøtte, skal ordningen ikke statsstøttean-
meldes. Omvendt skal ordningen statsstøtteanmeldes hvis
Europa-Kommissionen mener, at en udvidelse af ordningen
udgør statsstøtte, og ordningen kan i givet fald først blive sat
i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Euro-
pa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne.
Europa-Kommissionen har problematiseret, at den danske
PSO-betaling pålægges al elektricitet, der forbruges, uanset
om elektriciteten er produceret i Danmark eller i et andet
EU/EØS-land, men at producenter af elektricitet i andre EU/
EØS-lande ikke har adgang til de støtteordninger, som beta-
lingen finansierer. Der er fundet en midlertidig løsning på
sagen ved, at Europa-Kommissionen har givet tilsagn om, at
Danmark gennemfører pilotudbud af 20 MW solcelleanlæg i
2015-2016, hvor minimum 2,4 MW skal åbnes op for pro-
17
ducenter beliggende i andre EU/EØS-lande. Det er dog end-
nu ikke afklaret, hvordan spørgsmålet om den potentielle
diskrimination af udenlandsk elektricitet løses efter 2016.
Det danske Folketing skal inden udgangen af 2016 have
vedtaget en langsigtet traktatmedholdelig finansiering af den
danske VE-udbygning.
Såfremt Europa-Kommissionen vurderer, at udvidelsen af
den grønne ordning udgør statsstøtte, er finansieringen be-
tinget af, at der findes en langsigtet PSO-løsning, som Euro-
pa-Kommissionen kan acceptere efter statsstøttereglerne.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget der
udmønter den politiske aftale om PSO.
7.2. Pristillæg og afregningsvilkår havvindmølleparkerne
Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak
Udbuddet af de kystnære havvindmølleparker blev notifice-
ret til Europa-Kommissionen den 4. august 2016 efter EU’s
statsstøtteregler, og Europa-Kommissionen har godkendt
statsstøtten ved afgørelse af 3. oktober 2016 – SA. 43751
(2016/N).
Som nævnt ovenfor har Europa-Kommissionen udtrykt be-
tænkelighed over det danske PSO-system, og der skal findes
en langsigtet løsning på denne sag senest den 1. januar 2017.
Koncessionen for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og
Vesterhav Nord er derfor endvidere betinget af, at der senest
den 1. januar 2017 er opnået enighed blandt et flertal af Fol-
ketingets partier om en traktatmedholdelig finansiering af
pristillægget, og at Europa-Kommissionen har accepteret
denne løsning.
Koncessionen for Kriegers Flak, dvs. retten for koncessions-
havere til at etablere og nettilslutte havvindmølleparken, er
gjort betinget af, at Europa-Kommissionen godkender, at
statsstøtten vil være forenelig med EU’s statsstøtteregler.
Udbuddet er anmeldt til Europa-Kommissionen i juli 2016,
og det forventes, at der vil foreligge en afgørelse fra Europa-
Kommissionen i statsstøttesagen senest den 1. april 2017.
Koncessionen for Kriegers Flak er endvidere betinget af, at
der senest den 1. april 2017 er opnået enighed blandt et fler-
tal af Folketingets partier om en traktatmedholdelig finan-
siering af pristillægget, og at Europa-Kommissionen har ac-
cepteret denne løsning.
Vedrørende finansieringen henvises til lovforslaget, der ud-
mønter den politiske aftale om PSO.
7.3. Tidsbegrænsning af muligheden for at opnå pristillæg
og godtgørelse til elektricitet fra landvindmøller og hav-
vindmøller etableret uden for udbud
Den støtte, der i medfør af VE-lovens § 35 a ydes til elektri-
citet produceret på vindmøller, som er nettilsluttet den 1. ja-
nuar 2014 eller senere, blev statsstøttegodkendt af Europa-
Kommission den 23. juli 2013 med udløb den 21. februar
2018, jf. statsstøttesag SA. 35089 2012/N. Det betyder, at
der ikke kan udbetales støtte til elektricitet fra landvindmøl-
ler og havvindmøller etableret uden for udbud, som nettil-
sluttes den 21. februar 2018 eller senere. Den samme tidsbe-
grænsning gør sig gældende for at opnå pristillæg og godt-
gørelse til elektricitet fra havvindmøller etableret uden for
udbud efter overgangsreglen i medfør af § 7, stk. 9, i lov nr.
641 af 12. juni 2013.
Denne tidsbegrænsning vurderes nødvendig at indsætte i de
gældende regler, da det ikke anses for muligt at få statsstøt-
tegodkendt en forlængelse af ordningen i den nuværende
form i medfør af Europa-Kommissionens retningslinjer for
statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C
200/01). Med indsættelse af tidsbegrænsningen gøres det
klart for potentielle støttemodtagere, at nettilslutning skal
være sket senest den 20. februar 2018 for at kunne opnå
pristillæg og eventuel godtgørelse efter VE-lovens § 35 a el-
ler § 36 i medfør af § 7, stk. 9, i lov nr. 641 af 12. juni 2013.
7.4. Bemyndigelse til midlertidig suspension af støtteordnin-
ger
Indsættelse af en bemyndigelse i § 2 er med til at sikre over-
holdelse af den udløbsdato, som måtte gælde efter Europa-
Kommissionens statsstøttegodkendelser.
Europa-Kommissionens statstøttegodkendelser er tidsbe-
grænsede, og Danmark er forpligtet til at renotificere støtte-
ordninger, såfremt de ønskes forlænget udover den god-
kendte periode. Danmark vil skulle anmelde støtteordnin-
gerne med henblik på at få godkendt ordningerne ud over
den godkendte periode, hvis de opfylder kravene i Europa-
Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyt-
telse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01).
Henset til Europa-Kommissionens sagsbehandlingstider i
denne typer sager, vurderes det nødvendigt med en bemyn-
digelse til energi-, forsynings- og klimaministeren, om at
kunne suspendere støtteordningerne indtil ordningerne igen
er renotificerede og hvis nødvendigt godkendt af Europa-
Kommissionen. Dette skal ses i lyset af, at statsstøttegod-
kendelserne er tidsbegrænset til og med 31. december 2016
og anmeldelse af de angivne ordninger vil ske i forlængelse
af dette forslag, og at der er fundet en traktatmedholdelig fi-
nansiering af støtteordningerne, jf. Kommissionens proble-
matisering af om det danske PSO-system indeholder en po-
tentiel diskrimination af importeret VE-elektricitet. Det be-
mærkes, at der har været situationer hvor Europa-Kommissi-
onen ikke har godkendt forlængelsen af eksisterende støtte-
ordninger eller overgangsordninger fordi en forlængelse ik-
18
ke har været anset for forenelig med statsstøttereglerne
fremadrettet.
Med en sådan bemyndigelse kan energi-, forsynings- og kli-
maministeren sikre, at der ikke sker udbetaling af ulovlig
statsstøtte af anlægsejere, der efterfølgende skal kræves til-
bagebetalt. Skulle Europa-Kommissionen ikke godkende
forlængelse af en renotificeret støtteordning vil ordningen
skulle ophæves ved lov og ordningen vil dermed blive luk-
ket for tilgang af nye anlæg.
7.5. Indsættelse af loft for støtte til visse anlæg
Europa-Kommissionen traf afgørelser om godkendelse af
visse støtteordninger i oktober 2014. Det drejer sig om afgø-
relse af 24. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA. 36204
(2013/N) støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende ener-
gianlæg og afgørelse af 28. oktober 2014 vedr. statsstøttesag
SA. 37122 støtte til husstandsvindmøller og havvindmøller
med et forsøgselement. Afgørelserne er efterfølgende blevet
korrigeret af Europa-Kommissionen den 18. december 2014.
Europa-Kommissionen tidsbegrænsede afgørelserne til og
med 2016, svarende til varigheden af den midlertidige PSO-
løsning. Det fremgår ligeledes af afgørelserne, at ordninger-
ne skal genanmeldes, såfremt der skal kunne tildeles støtte
til nye anlæg efter udgangen af 2016. Det drejer sig om sol-
celler, andre VE-teknologier, bl.a. bølgekraft, små biogasan-
læg op til og med 6 kW, små biomasseanlæg op til og med 6
kW, husstandsvindmøller og forsøgsmøller på havet.
Alle ordningerne vil blive renotificeret i medfør af Europa-
Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til miljøbe-
skyttelse og energi 2014-2020.
Samtidig ønskes der ligeledes at være mulighed for, at ord-
ningerne kan statsstøtteanmeldes efter den generelle gruppe-
fritagelsesforordning (Kommissionens forordning (EU) Nr.
651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes for-
enelighed med det indre marked i henhold til traktatens arti-
kel 107 og 108), hvis Europa-Kommissionen vurderer, at
dette kan være en mulighed, da dette vil være en mere smi-
dig løsning, end at anmelde ordningerne i medfør af Europa-
Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til miljøbe-
skyttelse og energi 2014-2020, således, at der vil kunne til-
deles støtte efter ordningerne fra den 1. januar 2017.
Et af kravene under den generelle gruppefritagelsesforord-
ning er, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt
maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at dette loft på den samlede
støtte lovfæstes, så det af loven klart fremgår, at der er et
loft for tildeling af støtte. De krav, der i øvrigt stilles under
den generelle gruppefritagelsesforordning, er allerede fastsat
eller vil kunne fastsættes på bekendtgørelsesniveau. Ændrin-
gerne skal være udarbejdet, inden forlængelserne kan træde
i kraft og anmeldes til Europa-Kommissionen.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har tidligere været delt i to lovforslag, der har
været i høring på forskellige tidspunkter.
Et udkast til lovforslaget (Kommunal indsigelsesret, udvi-
delse af køberetsordningen og den grønne ordning, pristil-
læg og afregningsvilkår for havvindmølleparkerne Vester-
hav Syd og Vesterhav Nord, og frist for overgangsordning
for husstandsvindmøller, solcelleanlæg m.v.) har i perioden
fra den 17. juni til den 5. august 2016 været sendt i høring
hos nedenstående myndigheder og organisationer m.v.:
Aalborg Portland A/S, Advokatrådet – Advokatsamfundet,
Altinex Oil Denmark A/S, Akademisk Arkitektforening,
Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsgiverne, Boligselskabernes Landsfor-
ening, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen
for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Hus-
standsvindmøller, Branchen Forbrugerelektronik, Bygge-,
Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum,
Byggeskadefonden, CEPOS, CEVEA, CO2frit. dk, CO-in-
dustri, Concito, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og
Metrologifond), Danmarks Naturfredningsforening, Dan-
marks Rederiforening, Danmarks Teknisk Universitet
(DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsfor-
ening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek,
Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendoms-
mæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Faci-
lities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gart-
neri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC),
Dansk Geotermi ApS, Dansk Solcelleforening, Dansk Solv-
arme Forening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logis-
tik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation,
Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder (DAN-
SKE ARK), Danske Havne, Danske Regioner, Danske Ud-
lejere, DANVAK, De Frie Energiselskaber, Miljøpartiet De
Grønne, Debra – Energibranchen, DELTA Dansk Elektro-
nik, Det Økologiske Råd, DI – Organisation for erhvervsli-
vet, DONG Energy A/S, DONG E&P, DTU – Afdelingen
for myndighedsbetjening, DTU – Afdelingen for vindenergi,
Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum
Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen,
Energitilsynet, Energisammenslutningen, Energitjenesten,
E. ON Danmark A/S, GreenTech Advisors A/S, European
Energy, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Forenin-
gen af Danske solcelleejere, Foreningen Danske Kraftvar-
meværker, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), For-
eningen for Slutbrugere af Energi, Frederiksberg Kommune,
Frie Elforbrugere, FSR Danske Revisorer, Gaia Solar A/S,
Greenpeace, Green Ways, GTS (Godkendt teknologisk Ser-
vice), Hess ApS, HOFOR Vind A/S, Håndværksrådet, Indu-
19
kraft sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i
Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelli-
gent Energi, IT-Branchen, Kalk og Teglværksforeningen,
KL, KL-Økonomisk sekretariat, Den Kooperative arbejdsgi-
ver- og interesseorganisation i Danmark (Kooperationen),
Københavns Kommune, Københavns Kommune Teknik- og
Miljøforvaltning, Københavnskommune - Økonomiforvalt-
ning, Københavns universitet, Landbrug & Fødevarer,
Landsorganisationen i Danmark (LO), LCA Center, Lands-
byggefonden, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøl-
ler, Landsforeningen af Solcelleejere, Læsø Forsyning A/S,
Mærsk Olie og Gas A/S, Mærsk Drilling, NGF Nature Ener-
gy, NEAS Energy A/S, NOAH Energi og Klima, Nordisk
Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Olie Gas Dan-
mark, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Reel Energi
Oplysning (REO), Rønland Havvindmøllepark A/S, SE, So-
lar Elements A/S, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Sta-
tens Byggeforskningsinstitut, Statoil A/S, Tekniq, Teknolo-
gisk Institut, THYmøllen Aps, Varmepumpefabrikantfor-
eningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, VELTEK –
VVS- og ElTekniske Leverandørers Brancheforening, Ven-
dia Solar ApS, Verdens Skove, Vestas Wind Systems A/S,
Viasol, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, Wind
Estate A/S, WPD offshore Denmark A/S, WWF Verdensna-
turfonden, Økologisk Landsforening, Østkraft, Aalborg Uni-
versitet, Aarhus Universitet.
Den del af lovforslaget der vedrører midlertidig suspension
af støtteordninger og indsættelse af loft for støtte til visse
anlæg er sendt i ny høring samtidigt med fremsættelsen af
lovforslaget.
Et udkast til lovforslaget (Pristillæg og afregningsvilkår for
havvindmølleparken Kriegers Flak) har i perioden fra den
12. august til den 7. september 2016 været sendt i høring
hos nedenstående myndigheder og organisationer m.v.:
Aalborg Portland A/S, Aalborg Stift – Katastrofeberedskab,
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark
A/S, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energio-
mrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverne,
Banedanmark, Boligselskabernes Landsforening, Born-
holms regionskommune, Brancheforeningen for Biogas, Bo-
ralex Europe S. A., Brancheforeningen for Decentral Kraft-
varme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Bran-
chen Forbrugerelektronik, Byggeriforeningen, Bygge-, An-
lægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum,
Byggeskadefonden, CEPOS, CEVEA, CO2frit. Dk, CO-in-
dustri, Concito, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og
Metrologifond), Danish Cable Protection Committee
(DKCPC), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfred-
ningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sports-
fiskerforbund, Danmarks Teknisk Universitet (DTU), Dan-
marks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk
Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),
Dansk Biobrændsel og kulimportør Association (DBKA) –
CM Biomass, Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center
for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi,
Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM),
Dansk Fjernvarme, Dansk, Fritidsfiskerforbund, Dansk In-
dustri - Organisation for erhvervslivet, Dansk Ontologisk
forening, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Ga-
steknisk Center (DGC), Dansk Geotermi ApS, Dansk Sejl-
union, Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcel-
leforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk sportsdykker-
forbund, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik
(DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Dan-
ske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE
ARK), Danske Havne, Danske Regioner, Danske Udlejere,
DANVAK, De Frie Energiselskaber, Miljøpartiet De Grøn-
ne, Debra – Energibranchen, DELTA Dansk Elektronik, Det
Økologiske Råd, DONG Energy A/S, DONG E&P, DONG
Energy Wind Power A/S, DTU – Afdelingen for myndig-
hedsbetjening, DTU – Afdelingen for vindenergi, EnBW
Energie Baden-Württemberg AG, Energi- og olieforum.dk,
Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenæv-
net, Energisammenslutningen, Energitilsynet, Energisam-
menslutningen, Energitjenesten, E. ON, European Energy,
Fagligt Fælles Forbund (3F), Ferskvandsfiskeriforeningen
for Danmark, Finansrådet, Foreningen af Danske solcelle-
ejere, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af
Energi, Frederiksberg Kommune, Frie Elforbrugere, Friluft-
srådet, FSR Danske Revisorer, Gaia Solar A/S, Greenpeace,
Green Tech Advisor, Green Ways, GTS (Godkendt teknolo-
gisk Service), HOFOR Vind A/S, Hess ApS, HMN Natur-
gas I/S, Håndværksrådet, Indukraft sekretariatet c/o Dansk
Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for
produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen,
Kalk og Teglværksforeningen, KL, KL-Økonomisk sekreta-
riat, Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation
i Danmark (Kooperationen), Københavns Kommune, Kø-
benhavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltning, Køben-
havnskommune – Økonomiforvaltning, Københavns Uni-
versitet, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Dan-
mark (LO), LCA Center, Landsbyggefonden, Landsforenin-
gen Levende Hav, Landsforeningen Naboer til Kæmpevind-
møller, Landsforeningen af Solcelleejere, Mærsk Olie og
Gas A/S, Mærsk Drilling, NGF Nature Energy, NEAS Ener-
gy A/S, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for
Vedvarende Energi, Noreco, Olie Gas Danmark, Organisati-
on for Vedvarende Energi, Risø DTU, Plastindustrien, Real-
kreditforeningen, Region Hovedstaden, Region Sjælland,
Region Syd, Reel Energi Oplysning (REO), SE, SEAS-
NVE, Solar Elements A/S, Solaropti, Solenergi Danmark
A/S, Statens Byggeforskningsinstitut, Statoil A/S, Tekniq,
Teknologisk Institut, Varmepumpefabrikantforeningen, Vat-
tenfall, Vedvarende Energi, VELTEK – VVS- og ElTekni-
ske Leverandørers Brancheforening, Vendia Solar ApS,
Verdens Skove, Vestas Wind Systems A/S, Viasol, Vikinge-
skibsmuseet, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien,
WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Øst-
kraft, Aalborg, Universitet, Aarhus Universitet.
20
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Eventuelt øgede udgifter for Energi-
net.dk i forbindelse med administra-
tion af tilskudsordningerne til den
grønne ordning samt for administra-
tion af pristillæg.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Forøgelse af opgaver for Energi-
net.dk i forbindelse med administra-
tion af den grønne ordning samt for
administration af pristillæg.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Forslaget vil have erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser for de virksomhe-
der, der vinder retten til at opføre
havvindmølleparkerne.
Forslaget om at udvide den grønne
ordning vil medføre højere PSO-ud-
gifter. Med projekter på 150 MW, vil
det medføre en omkostning på 13,2
mio. kr.
Støtteudgifterne for pristillægget til
havvindmølleparkerne Vesterhav
Syd og Vesterhav Nord forventes at
være på 3,6 mia. kr., hvor erhvervsli-
vet forventes at betale halvdelen.
Erhvervslivet forventes at skulle be-
tale ca. halvdelen af de forøgende
støtteomkostninger på skønsmæssigt
13,5 mia. kr. til havvindmølleparken
Kriegers Flak ved den nuværende
forventning til udviklingen i elprisen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Havvindmølleparkernes etablering
vil først og fremmest have betydning
for det nationale danske CO2-udslip,
idet elektricitet produceret fra par-
kerne, bl.a. vil fortrænge elektricitet
produceret ved fossiler brændsler.
Det vurderes, at udbygningen med
350 MW kystnær vindkapacitet i
2020, når den er fuldt indfaset, vil
reducere den nationale danske CO2-
udledning med ca. 0,3 mio. tons år-
ligt og at en udbygning på 600 MW
vil reducere den nationale CO2-ud-
ledning med ca. en halv million tons
årligt inden for kvotesektoren, når
havvindmøllerne forventeligt er fuldt
indfaset fra 2022.
Den kommunale indsigelsesret samt
udvidelse af køberetsordningen og
den grønne ordning vil isoleret set
ikke have nogen miljømæssige kon-
sekvenser
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
21
Forholdet til EU-retten Køberetsordningen er i sin nuværende form i overensstemmelse med den
frie etableringsret i TEUF artikel 49. Der er i den forbindelse lagt vægt på,
at der er tale om en ordning rettet mod lokale beboere med henblik på at
fremme accepten af opstilling af vindmøller. Udvidelsen af køberetsord-
ningen vurderes ligeledes at være i overensstemmelse med TEUF artikel
49, idet kravet om to års ejerskab samt udelukkelsen af personer, der i er-
hvervsmæssigt regi udlejerboligen, tager højde for, at forudsætningen om
lokal forankring fortsat er til stede. Den lokale tilknytning er et afgørende
argument i forhold til, om ordningen er i overensstemmelse med den fri
etableringsret i TEUF artikel 49.
Den eksisterende grønne ordning for landvindmøller blev godkendt af
Europa-Kommissionen i marts 2009, jf. Europa-Kommissionens afgørelse
af 11. marts 2009, Statsstøttesag nr. N 354/2008 - Danmark. Her vurdere-
de Kommissionen, at tilskuddet udgør lovlig statsstøtte i henhold til EF-
traktatens art. 87, stk. 1, (Europa-Kommissionens afgørelse af 11. marts
2009, Statsstøttesag nr. N 354/2008 – Danmark). Det er ved at blive un-
dersøgt nærmere med Europa-Kommissionen, om udvidelsen af den grøn-
ne ordning udgør statsstøtte. Hvis Europa-Kommissionen vurderer, at ud-
videlsen ikke udgør statsstøtte, skal ordningen ikke statsstøtteanmeldes.
Omvendt skal ordningen statsstøtteanmeldes hvis Europa-Kommissionen
mener, at en udvidelse af ordningen udgør statsstøtte, og ordningen kan i
givet fald først blive sat i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som føl-
ger af Europa-Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne.
Europa-Kommissionen har problematiseret, at den danske PSO-betaling
pålægges al elektricitet, der forbruges, uanset om elektriciteten er produce-
ret i Danmark eller i et andet EU/EØS-land, men at producenter af elektri-
citet i andre EU/EØS-lande ikke har adgang til de støtteordninger, som be-
talingen finansierer. Der er fundet en midlertidig løsning på sagen ved, at
Europa-Kommissionen har givet tilsagn om, at Danmark gennemfører pi-
lotudbud af 20 MW solcelleanlæg i 2015-2016, hvor minimum 2,4 MW
skal åbnes op for producenter beliggende i andre EU/EØS-lande. Det er
dog endnu ikke afklaret, hvordan spørgsmålet om den potentielle diskrimi-
nation af udenlandsk elektricitet løses efter 2016. Det danske Folketing
skal inden udgangen af 2016 have vedtaget en langsigtet traktatmedholde-
lig finansiering af den danske VE-udbygning.
Såfremt Europa-Kommissionen vurderer, at udvidelsen af den grønne ord-
ning udgør statsstøtte, er finansieringen betinget af, at der findes en lang-
sigtet PSO-løsning, som Europa-Kommissionen kan acceptere efter stats-
støttereglerne.
Indsættelse af en bemyndigelse i § 2 er med til at sikre overholdelse af den
udløbsdato, som måtte gælde efter Europa-Kommissionens statsstøttegod-
kendelser.
Europa-Kommissionens statstøttegodkendelser er tidsbegrænsede, og Dan-
mark er forpligtet til at renotificere støtteordninger, såfremt de ønskes for-
længet udover den godkendte periode. Danmark vil skulle anmelde støtte-
ordningerne med henblik på at få godkendt ordningerne ud over den god-
kendte periode, hvis de opfylder kravene i Europa-Kommissionens ret-
ningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C
200/01).
Henset til Europa-Kommissionens sagsbehandlingstider i denne typer sag-
er, vurderes det nødvendigt med en bemyndigelse til energi-, forsynings-
22
og klimaministeren, om at kunne suspendere støtteordningerne indtil ord-
ningerne igen er renotificerede og hvis nødvendigt godkendt af Europa-
Kommissionen. Dette skal ses i lyset af, at statsstøttegodkendelserne er
tidsbegrænset til og med 31. december 2016 og anmeldelse af de angivne
ordninger vil ske i forlængelse af dette forslag, og at der er fundet en trak-
tatmedholdelig finansiering af støtteordningerne, jf. Kommissionens pro-
blematisering af om det danske PSO-system indeholder en potentiel dis-
krimination af importeret VE-elektricitet. Det bemærkes, at der har været
situationer hvor Europa-Kommissionen ikke har godkendt forlængelsen af
eksisterende støtteordninger eller overgangsordninger fordi en forlængelse
ikke har været anset for forenelig med statsstøttereglerne fremadrettet.
Med en sådan bemyndigelse kan energi-, forsynings- og klimaministeren
sikre, at der ikke sker udbetaling af ulovlig statsstøtte af anlægsejere, der
efterfølgende skal kræves tilbagebetalt. Skulle Europa-Kommissionen ik-
ke godkende forlængelse af en renotificeret støtteordning vil ordningen
skulle ophæves ved lov og ordningen vil dermed blive lukket for tilgang af
nye anlæg.
Europa-Kommissionen traf afgørelser om godkendelse af visse støtteord-
ninger i oktober 2014. Det drejer sig om afgørelse af 24. oktober 2014
vedr. statsstøttesag SA. 36204 (2013/N) støtte til solcelleanlæg og øvrige
vedvarende energianlæg og afgørelse af 28. oktober 2014 vedr. statsstøtte-
sag SA. 37122 støtte til husstandsvindmøller og havvindmøller med et for-
søgselement. Afgørelserne er efterfølgende blevet korrigeret af Europa-
Kommissionen den 18. december 2014.
Europa-Kommissionen tidsbegrænsede afgørelserne til og med 2016, sva-
rende til varigheden af den midlertidige PSO-løsning. Det fremgår ligele-
des af afgørelserne, at ordningerne skal genanmeldes, såfremt der skal
kunne tildeles støtte til nye anlæg efter udgangen af 2016. Det drejer sig
om solceller, andre VE-teknologier, bl.a. bølgekraft, små biogasanlæg op
til og med 6 kW, små biomasseanlæg op til og med 6 kW, husstandsvind-
møller og forsøgsmøller på havet.
Alle ordningerne vil blive renotificeret i medfør af Europa-Kommissio-
nens Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi
2014-2020.
Samtidig ønskes der ligeledes at være mulighed for, at ordningerne kan
statsstøtteanmeldes efter den generelle gruppefritagelsesforordning (Kom-
missionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kate-
gorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens
artikel 107 og 108), hvis Europa-Kommissionen vurderer, at dette kan væ-
re en mulighed, da dette vil være en mere smidig løsning, end at anmelde
ordningerne i medfør af Europa-Kommissionens Retningslinjer for stats-
støtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, således, at der vil kunne
tildeles støtte efter ordningerne fra den 1. januar 2017.
Et af kravene under den generelle gruppefritagelsesforordning er, at den
samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb
svarende til 15 mio. euro. Det vurderes hensigtsmæssigt, at dette loft på
23
den samlede støtte lovfæstes, så det af loven klart fremgår, at der er et loft
for tildeling af støtte. De krav, der i øvrigt stilles under den generelle grup-
pefritagelsesforordning, er allerede fastsat eller vil kunne fastsættes på be-
kendtgørelsesniveau. Ændringerne skal være udarbejdet, inden forlængel-
serne kan træde i kraft og anmeldes til Europa-Kommissionen.
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016 har energi-, forsynings-
og klimaministeren ikke bemyndigelse til at midlertidigt
suspendere afgørelse om og udbetaling af støtte under eksi-
sterende støtteordninger og overgangsregler om støtteord-
ninger, indtil Europa-Kommissionen har godkendt forlæn-
gelse af støtteordningernes og overgangsreglernes bagved-
liggende statsstøttegodkendelser.
Det foreslås at indsætte en bemyndigelse til energi-, forsy-
nings-, og klimaministeren til midlertidig, at kunne suspen-
dere støtteordninger og overgangsordninger om støtte.
Den foreslåede bemyndigelse indebærer, at ministeren ved
bekendtgørelse kan fastsætte regler om, at en eller flere støt-
teordninger eller overgangsordninger om støtte suspenderes
midlertidigt fra datoen for udløbet af den bagvedliggende af-
gørelse fra Europa-Kommissionen, indtil en ny godkendelse
foreligger. Den midlertidige suspension af støtteordninger
eller overgangsordninger om støtte kan kun ophøre fra det
tidspunkt og i det omfang det følger af Europa-Kommissio-
nens afgørelse.
Det drejer sig om solceller, andre VE-teknologier, bl.a. bøl-
gekraft, små biogasanlæg op til og med 6 kW, små biomas-
seanlæg op til og med 6 kW samt husstandsvindmøller, samt
de overgangsordninger, som knytter sig til disse støtteord-
ninger, dvs. visse overgangsordninger i medfør af lov nr.
900 af 4. juli 2013 og lov nr. 744 af 1. juni 2015.
En midlertidig suspension betyder, at der alene kan ydes
støtte til anlæg, som når at blive omfattet af en ordning in-
den den dato, fra hvilken energi-, forsynings- og klimamini-
steren fastsætter en suspension.
I tilfælde af, at der ikke opnås godkendelse fra Europa-
Kommissionen til at videreføre en midlertidigt suspenderet
støtteordning, herunder en overgangsordning, der giver ret
til støtte, vil der kunne være potentielle støttemodtagere,
som ikke vil have opnået ret til støtte forud for udløbet af
statsstøttegodkendelsen. Efter Energi-, Forsynings- og Kli-
maministeriets opfattelse vil fastsættelse af regler om mid-
lertidig suspension af støtteordninger, i det omfang sådanne
regler vil udgøre et indgreb i rettigheder beskyttet af grund-
lovens § 73, ikke i almindelighed udgøre et ekspropriativt
indgreb (”afståelse”) i forhold til de potentielle støttemodta-
gere, der efter gældende ret har mulighed for at søge støtte i
henhold til ordningerne.
Uanset det anførte kan det efter Energi-, Forsynings- og Kli-
maministeriets opfattelse imidlertid ikke på forhånd udeluk-
kes, at der kan forekomme tilfælde, hvor en bekendtgørelse,
der fastsætter regler om midlertidig suspension af visse støt-
teordninger, kan ramme en potentiel støttemodtager, som
har afholdt udgifter i tillid til muligheden for at erhverve ret
til støtte, så økonomisk intensivt og atypisk, at der vil være
tale om ekspropriation. Det må bero på en konkret vurde-
ring, om der i det enkelte tilfælde foreligger ekspropriation.
I vurderingen vil bl.a. indgå den økonomiske betydning af
de ændrede regler samt de nærmere omstændigheder, der
ligger til grund for, at den potentielle støttemodtager ikke
har kunnet opfylde støttebetingelserne forud for suspensio-
nen. Er indgrebet ekspropriativt, vil den pågældende have
krav på erstatning i medfør af grundlovens § 73. Kravet på
erstatning må i mangel af enighed rejses ved domstolene.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.1.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende § 15, stk. 1, at enhver person
over 18 år, jf. dog stk. 3, som er bopælsregistreret i CPR på
en adresse, der ligger højest 4,5 km fra opstillingsstedet i
den periode, hvor udbuddet afholdes, er berettiget til at afgi-
ve købstilbud. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes
afstanden fra den nærmeste mølle.
Kravet om bopælsregistrering i CPR-registret betyder, at
ejere af fritidsboliger ikke er købsberettigede, selvom fri-
tidsboligen er beliggende som angivet ovenfor, medmindre
ejerne har lovlig folkeregistreret fast bopæl på adressen. Det
fremgår af § 15, stk. 3, at personer, som direkte eller indi-
rekte ejer andele i hele eller dele af vindmølleprojektet, hel-
ler ikke er berettigede til at afgive købstilbud. Hvis en per-
son har indgået aftale med en opstiller om forkøbsret til køb
24
af ejerandele, vil dette forhold være at sidestille med ejer-
skab, og disse personer vil ikke efterfølgende også kunne
købe andele efter køberetsordningen. De vil til gengæld
kunne eje andele i de øvrige 80 pct. af vindmølleprojektet.
Det foreslås, at der indsættes som nyt 2. pkt., at når havvind-
møller etableres uden for udbud er enhver person over 18 år,
jf. dog stk. 3, der ejer en fritidsbolig, der ligger højst 4,5 km
fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes
endvidere berettiget til at afgive købstilbud, hvis den pågæl-
dende har ejet fritidsboligen i mindst to år, før udbuddet an-
nonceres, jf. § 15, stk. 5, og fritidsboligen ikke anvendes til
erhvervsmæssig udlejning.
Den foreslåede ændring gælder ved havvindmøller etableret
uden for udbud. Det omfatter den situation, hvor en projek-
tudvikler har indsendt en ansøgning om opstilling af hav-
vindmøller på en selvvalgt placering.
Udbuddet afholdes i en periode på minimum otte uger. Fri-
sten løber fra det tidspunkt, hvor udbuddet annonceres
Køberetsordningen foreslås udvidet for at øge det lokale en-
gagement i forhold til etablering af havvindmøller uden for
udbud. Ejere af fritidsboliger kan ligesom lokale beboere
med fast bopæl have udsigt til havvindmøllerne, hvis møl-
lerne opstilles nær fritidsboligen. Det vurderes i den forbin-
delse, at ejere af fritidsboliger også indgår i lokalmiljøet, og
samtidig har stor interesse i, hvorvidt der opstilles havvind-
møller i nærheden af deres ejendom.
Kravet om to års ejerskab er foreslået for at undgå misbrug
af ordningen, f.eks. ved at en eller flere personer køber en
fritidsbolig alene for at købe ejerandele i et vindmøllepro-
jekt. Sådanne personer vil savne tilknytning til lokalområ-
det. Køberetsordningen er i sin nuværende form i overens-
stemmelse med EU’s indre markedsregler om den frie etab-
leringsret, jf. TEUF artikel 49. Der er i den forbindelse lagt
vægt på, at der er tale om en ordning rettet mod lokale be-
boere med henblik på at fremme accepten af opstilling af
vindmøller i nabolaget. Ejere af fritidsboliger, der udeluk-
kende har opkøbt med henblik på køb af andele i vindmølle-
projekter, vurderes ikke at have den fornødne lokale tilknyt-
ning. Kravet om to års ejerskab tager højde for, at forudsæt-
ningen om lokal tilknytning fortsat er til stede.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et krav om, at perso-
ner, der anvender deres fritidsbolig til erhvervsmæssig ud-
lejning, fortsat ikke er omfattet af køberetsordningen, da de
ligeledes vil savne den fornødne lokale tilknytning, som er
en forudsætning for, at køberetsordningen er i overensstem-
melse med EU-retten. Privatpersoner, der foretager ikke-er-
hvervsmæssig udlejning af deres fritidsbolig i overensstem-
melse med sommerhuslovens regler herom, er således om-
fattet af køberetsordningen.
Private ejere af fritidsboliger skal have tilladelse til at udleje
eller fremleje til ferieformål, hvis det sker erhvervsmæssigt
eller for et længere tidsrum end 1 år. Har ejeren mere end to
fritidsboliger, vil udlejning heraf blive anset for at være er-
hvervsmæssig. Tilladelse til erhvervsmæssig udlejning gives
som altovervejende hovedregel ikke. Der findes dog undta-
gelser til dette udgangspunkt.
Personer, der har tilladelse til erhvervsmæssigt at udleje de-
res fritidsbolig er ikke berettigede til at erhverve køberetsan-
dele i vindmølleprojekter efter denne bestemmelse.
Udlejning af 1-2 fritidsboliger, som ejeren også selv benyt-
ter, anses normalt ikke som erhvervsmæssig udlejning og
kræver derfor ikke tilladelse. Personer der udlejer 1-2 fri-
tidsboliger, som ejeren også selv benytter, hvor udlejningen
sker for mindre end et år, vil derfor være berettigede til at
erhverve køberetsandele i vindmølleprojekter efter denne
bestemmelse.
Hvis flere personer har ejerskab til samme fritidsbolig, er
samtlige ejere berettiget til at afgive købstilbud. Ejere af fri-
tidsboliger, der bor inden for 4,5 km fra opstillingsstedet, får
med lovforslaget, ligesom personer med fast bopæl, der bor
inden for 4,5 km fra opstillingsstedet, fortrinsret til køb af
op til 50 andele af vindmølleprojektet hver, jf. den gældende
§ 15, stk. 4. Fortrinsretten gælder alle ejere af en fritidsbo-
lig, dvs. hvis to personer sammen ejer en fritidsbolig, har
begge personer fortrinsret til køb af op til 50 andele hver.
Ved en ”fritidsbolig” forstås i denne sammenhæng en fri-
tidsbolig af enhver art, uanset zonestatus
f. eks. traditionelle sommerhuse i sommerhusområder, fleks-
boliger, fritidshuse og fritidslejligheder i landzone og byzo-
ne, som lovligt anvendes til feriebolig hvor det gælder, at
der ikke er tilladelse til helårsbeboelse. ”
Til nr. 3
Efter den gældende § 15, stk. 2, er enhver person over 18 år,
som har fast bopæl i den kommune, hvori en vindmølle op-
stilles, berettiget til at afgive købstilbud. Det følger endvide-
re af bestemmelsen, at personer med fast bopæl i en kom-
mune, der har kyststrækning op til 16 km fra opstillingsste-
det, er berettiget til at afgive købstilbud ved opstilling af
havvindmøller etableret uden for udbud og havvindmøller
etableret efter udbud i et område, som er udpeget til kystnæ-
re havvindmølleparker. Det fremgår endvidere af bestem-
melsen, at såfremt der opstilles flere møller i en gruppe, be-
regnes afstanden fra den nærmeste mølle.
Kravet om bopælsregistrering i CPR-registret betyder, at
ejere af fritidsboliger ikke er købsberettigede, selvom fri-
tidsboligen er beliggende som angivet ovenfor, medmindre
ejerne har lovlig folkeregistreret fast bopæl på adressen. Det
fremgår af § 15, stk. 3, at personer, som direkte eller indi-
25
rekte ejer andele i hele eller dele af vindmølleprojektet, hel-
ler ikke er berettigede til at afgive købstilbud. Hvis en per-
son har indgået aftale med en opstiller om forkøbsret til køb
af ejerandele, vil dette forhold være at sidestille med ejer-
skab, og disse personer vil ikke efterfølgende også kunne
købe andele efter køberetsordningen. De vil til gengæld
kunne eje andele i de øvrige 80 pct. af vindmølleprojektet.
Det foreslås at ændre § 15, stk. 2, så der indføres et nyt 2.
pkt. i bestemmelsen hvoraf det fremgår, at når havvindmøl-
ler etableres uden for udbud er enhver person over 18 år, jf.
dog stk. 3, der ejer en fritidsbolig, der ligger i en kommune,
som har en kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra op-
stillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes endvi-
dere berettiget til at afgive købstilbud, hvis den pågældende
har ejet fritidsboligen i mindst to år før udbuddet annonce-
res, jf. § 15, stk. 5, og fritidsboligen ikke anvendes til er-
hvervsmæssig udlejning.
Den foreslåede ændring gælder ved havvindmøller etableret
uden for udbud.
Udbuddet afholdes i en periode på minimum otte uger. Fri-
sten løber fra det tidspunkt, hvor udbuddet annonceres.
Køberetsordningen foreslås udvidet for at øge det lokale en-
gagement i forhold til etablering af havvindmøller uden for
udbud. Det omfatter den situation, hvor en projektudvikler
har indsendt en ansøgning om opstilling af havvindmøller på
en selvvalgt placering. Ejere af fritidsboliger kan ligesom
lokale beboere med fast bopæl have udsigt til havvindmøl-
lerne, hvis møllerne opstilles nær fritidsboligen. Det vurde-
res i den forbindelse, at ejere af fritidsboliger også indgår i
lokalmiljøet og samtidig har stor interesse i, hvorvidt der op-
stilles havvindmøller i nærheden af deres ejendom.
Kravet om to års ejerskab er foreslået for at undgå misbrug
af ordningen f.eks. ved, at en eller flere personer køber en
fritidsbolig, alene for at købe ejerandele i et vindmøllepro-
jekt. Sådanne personer vil savne tilknytning til lokalområ-
det. Køberetsordningen er i sin nuværende form i overens-
stemmelse med EU’s indre markedsregler om den frie etab-
leringsret, jf. TEUF artikel 49. Der er i den forbindelse lagt
vægt på, at der er tale om en ordning rettet mod lokale be-
boere med henblik på at fremme accepten af opstilling af
vindmøller i nabolaget. Ejere af fritidsboliger, der udeluk-
kende har opkøbt med henblik på køb af andele i vindmølle-
projekter, vurderes ikke at have den fornødne lokale tilknyt-
ning. Kravet om to års ejerskab tager højde for, at forudsæt-
ningen om lokal tilknytning fortsat er til stede.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et krav om, at perso-
ner, der anvender deres fritidsbolig til erhvervsmæssig ud-
lejning, fortsat ikke er omfattet af køberetsordningen, da de
ligeledes vil savne den fornødne lokale tilknytning, som er
en forudsætning for, at køberetsordningen er i overensstem-
melse med EU-retten. Privatpersoner, der foretager ikke-er-
hvervsmæssig udlejning af deres fritidsbolig i overensstem-
melse med sommerhuslovens regler herom, er således om-
fattet af køberetsordningen.
Private ejere af fritidsboliger, skal have tilladelse til at udle-
je eller fremleje til ferieformål, hvis det sker erhvervsmæs-
sigt eller for et længere tidsrum end 1 år. Har ejeren mere
end to fritidsboliger vil udlejning heraf blive anset for at væ-
re erhvervsmæssig. Tilladelse til erhvervsmæssig udlejning
gives som altovervejende hovedregel ikke. Der findes dog
undtagelser til dette udgangspunkt.
Personer, der har tilladelse til erhvervsmæssigt at udleje de-
res fritidsbolig er ikke berettigede til at erhverve køberetsan-
dele i vindmølleprojekter efter denne bestemmelse.
Udlejning af 1-2 fritidsboliger, som ejeren også selv benyt-
ter, anses normalt ikke som erhvervsmæssig udlejning og
kræver derfor ikke tilladelse. Personer der udlejer 1-2 fri-
tidsboliger, som ejeren også selv benytter, hvor udlejningen
sker for mindre end et år, vil derfor være berettigede til at
erhverve køberetsandele i vindmølleprojekter efter denne
bestemmelse.
Hvis flere personer har ejerskab til samme fritidsbolig, er
samtlige ejere berettiget til at afgive købstilbud. Personer
der er berettiget til at afgive købstilbud efter § 15, stk. 2, kan
først købe andele når berettigede personer efter § 15, stk. 1,
har haft mulighed for at købe op til 50 andele af vindmølle-
projektet hver.
Ved en ”fritidsbolig” forstås i denne sammenhæng en fri-
tidsbolig af enhver art, uanset zonestatus f. eks. traditionelle
sommerhuse i sommerhusområder, fleksboliger, fritidshuse
og fritidslejligheder i landzone og byzone, som lovligt an-
vendes til feriebolig hvor det gælder, at der ikke er tilladelse
til helårsbeboelse.
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende § 15, stk. 5, at udbud af ejer-
andele til de købsberettigede som minimum skal ske ved ty-
delig annoncering i enten mindst to lokale aviser eller en lo-
kal og en regional avis i de købsberettigedes områder.
Det foreslås, at der i § 15, stk. 5, efter 1. pkt., indsættes en
bestemmelse om, at ved udbud af ejerandele i havvindmøl-
ler etableret uden for udbud skal annoncering ske i mindst
en lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder.
Ændringen foreslås gennemført som en konsekvens af, at
det i lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, foreslås at indføre, at ejere
af fritidsboliger bliver berettigede til at erhverve køberetsan-
dele i havvindmøller uden for udbud, jf. forslaget til æn-
dring af § 15, stk. 1 og stk. 2.
26
Formålet med ændringen er at skabe størst mulig sikkerhed
for, at ejere af fritidsboliger kan gøre sig bekendt med an-
nonceringen af udbuddet. Det forventes, at der er større
sandsynlighed for dette, hvis udbuddet både annonceres i en
lokal avis og en regional avis frem for to lokale aviser. Det
vil også være tilfældet, hvis udbuddet afholdes i vinterhalv-
året, hvor ejere af fritidsboliger eventuelt ikke opholder sig i
området og derfor ikke læser lokalavisen.
Det fremgår endvidere af ændringen, at avisernes distributi-
onsområde skal dække hele det købsberettigede område,
dvs. de kommuner, som har kyststrækning, der ligger inden
for en afstand af 16 km fra opstillingsstedet. Det kan i visse
tilfælde føre til, at der skal annonceres i flere aviser.
Til nr. 5
Efter den gældende § 18 i VE-loven er der oprettet en grøn
ordning, hvorefter kommuner kan søge om tilskud til initia-
tiver, som iværksættes for at fremme lokal accept af opstil-
lingen af nye vindmøller på land, som er nettilsluttet den 21.
februar 2008 eller senere. Der ydes tilskud med et beløb,
som svarer til 0,4 øre pr. kWh for 22.000 fuldlasttimer for
hver vindmølle. Udbetaling af tilskud er betinget af, at den
pågældende vindmølle nettilsluttes. Det fremgår endvidere
af bestemmelsen, at tilsagn om tilskud søges hos Energi-
net.dk, og at der kan gives tilsagn om tilskud til udgifter til
anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative
værdier i kommunen og til kulturelle og informative aktivi-
teter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme ac-
cepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommu-
nen.
Den foreslåede ændring af § 18 indebærer, at der indføres et
nyt stk. 2 og stk. 3 i bestemmelsen.
Det foreslås i det nye stk. 2, at havvindmøller etableret uden
for udbud, som er nettilsluttet efter denne bestemmelses
ikrafttræden, og som opstilles op til 8 km fra kysten, er om-
fattet af den grønne ordning, jf. stk. 1. Der ydes tilskud med
et beløb, som nævnt i stk. 1, 2. pkt. Udbetaling er betinget
af, at pågældende vindmølle er nettilsluttet.
Ændringen omfatter således alene vindmøller, der opstilles
op til 8 km fra kysten. Grænsen på 8 km er valgt, da det vur-
deres, at vindmøller opstillet længere væk end 8 km ikke på-
virker kyststrækningen væsentligt. Vindmøller placeret mere
end 8 km fra kysten kan stadig ses, men sigtbarheden vil
spille en stor rolle, hvor dis kan sløre eller helt fjerne synlig-
heden af vindmøllerne. Der ydes tilskud med et beløb, som
svarer til 0,4 øre pr. kWh for 22.000 fuldlasttimer for hver
vindmølle.
Det foreslås i det nye stk. 3, at hvis flere kommuner er beret-
tiget til tilskud efter stk. 2, skal tilskudsbeløbet fordeles lige-
ligt mellem de tilskudsberettigede kommuner.
Ændringen har til formål at øge det lokale engagement i for-
hold til opstilling af vindmøller, der placeres nær kysten.
Den grønne ordning indebærer, at kommuner, hvorfra der er
udsigt til disse vindmøller kan søge om tilskud til projekter,
der er til gavn for borgerne i kommunen.
Der afsættes en samlet pulje for hvert projekt, og beløbet
fordeles ligeligt mellem alle berørte kommuner. Der kan op-
stå en situation, hvor to kommuner har kyststrækning op til
8 km fra en havvindmøllepark, men hvor der alene er udsigt
til en lille del af parken fra den ene kommune, mens der er
udsigt til hele parken fra den anden kommune. Risikoen for
dette scenarie vurderes dog at være meget lille. De fleste
havvindmølleprojekter har desuden en vis størrelse, hvilket
medfører, at puljen forventes at være relativt stor, og hver
kommune får derfor gode muligheder for at etablere projek-
ter, der er i overensstemmelse med den grønne ordning. Det
vurderes, at en ligelig fordeling er administrativt mest hen-
sigtsmæssig, da det ikke på forhånd er muligt at opstille en
model, der tager højde for alle mulige scenarier i fremtiden.
Til nr. 6
Det fremgår af den gældende § 18, stk. 2, der bliver stk. 4, at
en kommunalbestyrelse kan ansøge Energinet.dk om tilsagn
om tilskud fra den grønne ordning. Ansøgningen om tilsagn
kan indgives i forbindelse med behandlingen af ansøgning
om opstillingen af landvindmøller i medfør af lov om plan-
lægning eller senere.
Det foreslås i det nye 3. pkt., at for havvindmøller omfattet
af stk. 2, kan ansøgningen om tilskud indgives fra det tids-
punkt, hvor elproduktionstilladelse er givet efter § 29, stk. 1.
Det foreslås for at sikre, at det korrekte beløb fremgår af
kommunens tilsagnsramme. Ved opstilling af havvindmølle-
parker er det først på et sent tidspunkt klart, hvor mange
vindmøller projektet omfatter, og dermed hvor mange mid-
ler der skal indsættes på tilsagnsrammen. Det er vurderet, at
tidspunktet efter udstedelse af elproduktionstilladelse, giver
den mest retvisende billede af det endelige projekt, og der-
med de midler kommunen vil kunne disponere i henhold til
den grønne ordning.
Den grønne ordning opererer med to økonomiske rammer:
en tilsagnsramme og en udbetalingsramme. Tilsagnsrammen
opgøres på baggrund af planlagte vindmøller, og giver kom-
munerne et overblik over det økonomiske potentiale. Udbe-
talingsrammen udgør den faktiske sum, som kommunen kan
disponere over ved ansøgning om udbetaling fra ordningen.
27
Til nr. 7
Det fremgår af den gældende § 18, stk. 4, at kommunalbe-
styrelsen kan vælge at ansøge om tilskud som nævnt i § 18,
stk. 1, for en eller flere vindmøller. Derved kan kommunal-
bestyrelsen efter eget valg anvende tilskudsmidler til en
samlet aktivitet eller flere successive aktiviteter. Det frem-
går endvidere af bestemmelsen, at tilskudsbeløbet for en
vindmølle ifølge tilsagnet bortfalder, hvis det efterfølgende
vurderes, at vindmøllen ikke vil blive opstillet. Dette kan
eksempelvis bygge på, at der i en længere periode ikke er
truffet skridt til at gennemføre projektet, eller at meddelte
tilladelser senere bortfalder. Afgørelsen træffes af Energi-
net.dk efter en konkret vurdering.
Det foreslås i § 18, stk. 4, der bliver stk. 6, at stk. 1 ændres
til stk. 1 og 2 og at stk. 2 ændres til stk. 4.
Konsekvensen af ændringerne bliver, at havvindmøller etab-
leret uden for udbud, jf. det foreslåede § 18, stk. 2, også er
omfattet af bestemmelsen. Mens ”stk. 2” ændres til ”stk. 4”,
som en konsekvens af, at § 18, stk. 2, bliver til stk. 4, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 8
Det fremgår af den gældende § 19, stk. 2, at tilskud udbeta-
les inden for en udbetalingsramme for hver kommune, som
beregnes af Energinet.dk. Denne udbetalingsramme udgøres
af et beløb, som nævnt i § 18, stk. 1, dvs. summen af 0,4 øre
pr. kWh for 22.000 fuldlasttimer for vindmøller som er ble-
vet nettilsluttet, idet rammen samtidig reduceres med allere-
de udbetalte tilskud.
Udbetalingsrammen består således af tilskudsmidler, som
kommunalbestyrelsen kan få udbetalt efter godkendt ansøg-
ning. Beløbet beregnes uden forrentning.
Det foreslås, at i § 19, stk. 2, ændres henvisningen til § 18,
stk. 1 til § 18 stk. 1 og 2.
Ændringen medfører, at bestemmelsen også omfatter hav-
vindmøller etableret uden for udbud, jf. det foreslåede § 18,
stk. 2.
Til nr. 9
Det fremgår af den gældende § 20, stk. 1, at Energinet.dk’s
afgørelser om meddelelse af tilsagn om tilskud, som nævnt i
den gældende § 18, stk. 3, ikke kan indbringes for anden ad-
ministrativ myndighed.
Det foreslås, at i § 20, stk. 1, ændres henvisningen til § 18,
stk. 3 til § 18, stk. 5, og derudover foreslås det, at det skal
fremgå, at afgørelser om fordeling af tilskud truffet efter §
18, stk. 3 også er omfattet af § 20, stk. 1.
Ændringen foreslås, som en konsekvens af at det i lovforsla-
get foreslås at indføre et nyt stk. 2 og 3 i § 18, og den gæl-
dende stk. 3 derefter bliver stk. 5.
Til nr. 10
VE-loven indeholder i dag ikke regler om kommunal indsi-
gelsesret.
Det foreslås, at der i loven indsættes en § 22 b, stk. 1-3, som
er ny.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at en kommunalbesty-
relse kan gøre indsigelse mod, at der gives tilladelse til for-
undersøgelse efter § 23, stk. 4, jf. § 22, for så vidt angår
havvindmøller, der planlægges placeret op til 8 km fra kom-
munens kyststrækning. Indsigelse skal indgives i forbindelse
med høring af relevante myndigheder inden der træffes af-
gørelse om forundersøgelsestilladelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der indføres en
betinget kommunal indsigelsesret. Indsigelsesretten medfø-
rer, at kommunalbestyrelser har mulighed for at fremsætte
en betinget indsigelse mod opstilling af havvindmøller etab-
leret uden for udbud i en afstand af 8 km fra kommunens
kyststrækning. At den kommunale indsigelsesret er betinget
indebærer, at klima- og miljømæssige samt samfundsøkono-
miske hensyn, herunder eksempelvis hensyn med henblik på
at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, reduce-
re udledning af CO2 i den kvoteomfattede sektor og hensy-
net til forsyningssikkerheden i det konkrete tilfælde kan væ-
re så afgørende, at et projekt gennemføres trods kommunal
indsigelse.
Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 1, at en indsi-
gelse skal frembringes inden der gives tilladelse til forun-
dersøgelser. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen skal
fremsætte sin eventuelle indsigelse senest i forbindelse med
myndighedshøringen af ansøgningen. Dette foreslås for, at
det på et så tidligt stadie som muligt kan afklares, hvorvidt
en kommunalbestyrelse ikke er interesseret i et vindmølle-
projekt. Dette sikrer, at projektudvikleren ikke gennemfører
forundersøgelser, hvorefter projektet senere bremses. En
forundersøgelsestilladelse er dog ikke en garanti for, at pro-
jektet senere modtager en etableringstilladelse, da forun-
dersøgelserne kan vise, at projektet ikke kan lade sig gøre,
eksempelvis pga. miljøhensyn.
Det er energi-, forsynings- og klimaministeren, der træffer
den endelige afgørelse, jf. det foreslåede § 23, stk. 4. Det in-
debærer, at ministeren træffer afgørelse om udstedelse af
28
forundersøgelsestilladelse under inddragelse af de hensyn,
som varetages efter loven. Det fremgår af den gældende §
23, stk. 4, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan gi-
ve tilladelse til forundersøgelser til områder, hvor udnyttelse
af energi vurderes relevant, jf. § 22. Det vil bero på en konk-
ret vurdering, hvorvidt udnyttelse af energi er relevant.
I tilfælde af, at der foreligger en kommunal indsigelse, vil
det endvidere bero på en konkret vurdering, om der forelig-
ger tungtvejende hensyn til klima- og miljømæssige eller
samfundsøkonomiske hensyn, herunder hensyn med henblik
på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer og
hensynet til forsyningssikkerheden, at et projekt bør gen-
nemføres på trods af den kommunale indsigelse.
Den kommunale indsigelsesret foreslås indført med henblik
på at sikre, at kommunalbestyrelser får mulighed for at få
indflydelse på, om der skal opstilles havvindmøller langs
kommunens kyststrækning.
Det fremgår af forslaget til stk. 2, at kommunalbestyrelsen
skal underrette energi-, forsynings- og klimaministeren, hvis
kommunalbestyrelsen ønsker at anvende indsigelsesretten.
Når energi-, forsynings og klimaministeren modtager en an-
søgning om forundersøgelsestilladelse, sendes den i myn-
dighedshøring hos relevante myndigheder og kommuner.
Det er i forbindelse med denne myndighedshøring, at kom-
munalbestyrelser får mulighed for at fremsætte deres even-
tuelle indsigelse.
Det foreslås i stk. 3, at Energi-, Forsynings- og Klimaudval-
get skal orienteres om en kommunalbestyrelses indsigelse
inden energi-, forsynings- og klimaministeren giver tilladel-
se til forundersøgelser efter 23, stk. 4, jf. § 22.
Bestemmelsen foreslås indført for at sikre, at udvalget ind-
drages og får mulighed for at kommentere sagen. Hvis ud-
valget ikke kan tilslutte sig ministerens beslutning, om enten
at give forundersøgelsestilladelse på trods af den kommuna-
le indsigelse eller afvise ansøgningen om forundersøgelses-
tilladelse, er ministeren ikke bundet heraf.
Til nr. 11
Den gældende § 23, stk. 4, regulerer udstedelse af forun-
dersøgelsestilladelser til havvindmøller, der etableres uden
for udbud. Det fremgår af bestemmelsen, at klima-, energi-
og bygningsministeren kan give tilladelse til forundersøgel-
ser til områder, hvor udnyttelse af energi vurderes relevant,
og hvor ansøgeren skønnes at have den fornødne tekniske
og finansielle kapacitet til at gennemføre forundersøgelser-
ne. Det fremgår endvidere, at hvis flere søger om tilladelse
til samme område, gives tilladelse til den, som først frem-
sender en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af betin-
gelserne herfor. Det vil bero på en konkret vurdering, hvor-
vidt udnyttelse af energi er relevant.
Det foreslås i § 23, stk. 4, at der indsættes et 3. pkt. hvoraf
det fremgår, at gør en kommunalbestyrelse indsigelse efter §
22 b, stk. 1, kan energi-, forsynings- og klimaministeren
meddele afslag på ansøgning forundersøgelsestilladelse,
med mindre der foreligger klima- og miljømæssige eller
samfundsøkonomiske hensyn, der afgørende taler for udnyt-
telse af energi i det pågældende område.
Den foreslåede ændring indebærer, at der indføres en tilfø-
jelse til stk. 4, hvoraf det fremgår, at hvis en kommunalbe-
styrelse benytter sin indsigelsesret efter det foreslåede § 22
b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, kan energi-, forsy-
nings- og klimaministeren meddele afslag på ansøgning om
tilladelse til forundersøgelser, jf. § 22 stk. 1, på baggrund af
kommunalbestyrelsens indsigelse.
Det gælder dog ikke i tilfælde, hvor der foreligger klima- og
miljømæssige eller samfundsøkonomiske hensyn. Det inde-
bærer bl.a. hensyn med henblik på at nedbringe afhængighe-
den af fossile brændstoffer, reducere udledning af CO2 i den
kvoteomfattede sektor og hensynet til forsyningssikkerhe-
den, der i det konkrete tilfælde kan være afgørende, at et
projekt bør gennemføres trods kommunal indsigelse.
Tilføjelsen foreslås for at kommunalbestyrelser får større
indflydelse ved vurderingen af, om der skal etableres hav-
vindmøller tæt på kommunens kyststrækning.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets
forslag til § 22 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 12
Efter § 35, stk. 1, yder Energinet.dk betaling til elproducen-
ten for tab som følge af nedregulering, jf. § 34, som foreta-
ges i 25 år fra meddelelsen af tilladelse til udnyttelse af
energi på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zo-
ne, jf. § 29.
Ifølge § 34 kan Energinet.dk påbyde nedregulering ved re-
duktion eller afbrydelse af elproduktion, hvis dette er nød-
vendigt på grund af blandt andet kapacitetsbegrænsninger i
det sammenhængende transmissionsnet.
Efter § 35, stk. 2, opgøres indtægtstabet ved fastsættelse af
betalingen med udgangspunkt i salg af elproduktionen under
de aktuelle forhold ved:
1. en pris svarende til den i § 37, stk. 2, nævnte samlede
værdi af markedspris og pristillæg i den periode, hvor
dette pristillæg ydes, og
29
2. en pris svarende til den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte
markedspris pr. kWh efter det tidspunkt, hvor pristil-
lægget er ophørt efter § 37, stk. 4 og 6, eller fravalgt ef-
ter § 53, stk. 2.
Efter den gældende § 35, stk. 3, ydes der ikke betaling, hvis
nedreguleringen er en følge af force majeure.
Efter den gældende § 35, stk. 3, 2. pkt., ydes der ikke beta-
ling ved nedregulering af Anholt Havvindmøllepark, som
nævnt i § 37, stk. 2, nr. 3, eller af havvindmølleparken
Horns Rev 3 som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4, i timer, hvor
den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er po-
sitiv og der ikke ydes pristillæg, jf. § 37, stk. 5.
Efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsættes markedsprisen for elektri-
citet produceret på anlæg omfattet af § 37 på timebasis som
spotprisen for elektricitet i det pågældende område. Med
spotpris for elektricitet menes den timepris, som den nordi-
ske elbørs, Nordpool, angiver pr. kWh på spotmarkedet for
det pågældende område, jf. § 51, stk. 3.
Det foreslås at nyaffatte § 35, stk. 3, 2. pkt., så bestemmel-
sen også omfatter havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og
Vesterhav Nord.
¬Den foreslåede ændring indebærer, at reglerne for udbeta-
ling af pristillæg, der gælder efter § 35, stk. 3, i VE-loven,
også omfatter havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Ve-
sterhav Nord, således at det af bestemmelsen fremgår, at der
ikke ydes betaling ved nedregulering af parkerne i timer,
hvor den fastsatte markedspris ikke er positiv. Det fremgår
tillige af de økonomiske vilkår for afregning i udbudsbetin-
gelserne for udbuddet af både de kystnære havvindmøllepar-
ker, at der ikke ydes pristillæg for elproduktion i timer, hvor
markedsprisen ikke er positiv.
Den foreslåede ændring af § 35, stk. 3, 2. pkt., skal således
ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 19 om den
foreslåede ændring af § 37, stk. 4, 1. pkt., hvorefter der for
havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord ik-
ke ydes pristillæg for elproduktion i timer, hvor markedspri-
sen ikke er positiv.
Der tilsigtes ingen ændringer for forholdene angående An-
holt Havvindmøllepark og for havvindmølleparken Horns
Rev 3.
Til nr. 13
I forhold til elproduktion fra havvindmølleparker, som er
etableret efter udbud, yder Energinet.dk under visse nærme-
re angivne betingelser som udgangspunkt betaling for tab,
der følger af nedregulering af elproduktionen, jf. VE-lovens
§ 35.
Efter den gældende § 35, stk. 1, yder Energinet.dk betaling
til elproducenten for tab som følge af nedregulering, jf. § 34,
som foretages i 25 år fra meddelelsen af tilladelse til udnyt-
telse af energi på søterritoriet eller i den eksklusive økono-
miske zone, jf. § 29. Ifølge § 34 kan Energinet.dk påbyde
nedregulering ved reduktion eller afbrydelse af elprodukti-
on, hvis dette er nødvendigt på grund af blandt andet kapaci-
tetsbegrænsninger i det sammenhængende transmissionsnet.
Efter § 35, stk. 2, opgøres indtægtstabet ved fastsættelse af
betalingen med udgangspunkt i salg af elproduktionen under
de aktuelle forhold ved:
1. en pris svarende til den i § 37, stk. 2, nævnte samlede
værdi af markedspris og pristillæg i den periode, hvor
dette pristillæg ydes, og
2. en pris svarende til den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte
markedspris pr. kWh efter det tidspunkt, hvor pristil-
lægget er ophørt efter § 37, stk. 4 og 6, eller fravalgt ef-
ter § 53, stk. 2.
Efter § 35, stk. 3, ydes der ikke betaling, hvis nedregulerin-
gen er en følge af force majeure.
Efter den gældende § 35, stk. 3, 2. pkt., ydes der ikke beta-
ling ved nedregulering af Anholt Havvindmøllepark, som
nævnt i § 37, stk. 2, nr. 3, af havvindmølleparken Horns Rev
3 som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4, af havvindmølleparken Ve-
sterhav Syd som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 5, eller af havvind-
mølleparken Vesterhav Nord som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 6,
i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markeds-
pris ikke er positiv og der ikke ydes pristillæg, jf. § 37, stk.
5.
Efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsættes markedsprisen for elektri-
citet produceret på anlæg omfattet af § 37 på timebasis som
spotprisen for elektricitet i det pågældende område. Med
spotpris for elektricitet menes den timepris, som den nordi-
ske elbørs, Nordpool, angiver pr. kWh på spotmarkedet for
det pågældende område, jf. § 51, stk. 3.
Den foreslåede ændring indebærer, at reglerne for udbeta-
ling af pristillæg, der gælder efter § 35, stk. 3, også omfatter
havvindmølleparken Krigers Flak, således at det af bestem-
melsen fremgår, at der ikke ydes betaling ved nedregulering
af parkerne i timer, hvor den fastsatte markedspris ikke er
positiv. Det fremgår tillige af de økonomiske vilkår for af-
regning i udbudsbetingelserne for havvindmølleparken Kri-
gers Flak, at der ikke ydes pristillæg for elproduktion i ti-
mer, hvor markedsprisen ikke er positiv.
Den foreslåede ændring af § 35, stk. 3, 2. pkt., skal således
ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 20 om ændring
af § 37, stk. 4, 1. pkt., hvorefter der for havvindmølleparken
Krigers Flak ikke ydes pristillæg for elproduktion i timer,
hvor markedsprisen ikke er positiv.
30
Der tilsigtes ikke med lovforslaget ændringer for forholdene
angående Anholt Havvindmøllepark, havvindmølleparken
Horns Rev 3 og havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og
Vesterhav Nord.
§ 35, stk. 2, 2. pkt., nyaffates af lovtekniske årsager, da lov-
forslagets § 1, nr. 13, forventes at træde i kraft senere end
lovforslagets § 1, nr. 12. Bestemmelserne i forslaget om
havvindmølleparken Krigers Flak vil først blive sat i kraft
fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens
godkendelse efter statsstøttereglerne.
Det foreslås, at det fremgår af § 35, stk. 3, 2. pkt., at der ikke
ydes betaling ved nedregulering af Anholt Havvindmølle-
park, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 3, af havvindmølleparken
Horns Rev 3, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4, af havvindmøl-
leparken Vesterhav Syd, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 5, hav-
vindmølleparken Vesterhav Nord som nævnt i § 37, stk. 2,
nr. 6, eller af havvindmølleparken Kriegers Flak, som nævnt
i § 37, stk. 2, nr. 7, i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1,
fastsatte markedspris ikke er positiv og der ikke ydes pristil-
læg. jf. § 37, stk. 5.«
Ændringen medfører, at der ikke ydes betaling for produkti-
onstab som følge af nedregulering af elproduktionen i An-
holt Havvindmøllepark samt havvindmølleparkerne Horns
Rev 3, Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak i ti-
mer, hvor den efter VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte
markedspris ikke er positiv, og der ikke ydes pristillæg i
henhold til VE-lovens § 37, stk. 5. Den foreslåede bestem-
melse afspejler udbudsvilkårene for de fem nævnte havvind-
mølleparker.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med lovforsla-
gets § 1, nr. 19, og den heri foreslåede ændring af VE-lo-
vens § 37, stk. 5, hvorefter der ikke ydes pristillæg for elpro-
duktion fra Anholt Havvindmøllepark samt havvindmølle-
parkerne Horns Rev 3, Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og
Kriegers Flak, i timer, hvor den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fast-
satte markedspris ikke er positiv.
Det bemærkes, at ændringen ikke berører § 35, stk. 3, 1. pkt.
Der ydes således aldrig betaling, hvis nedreguleringen er en
følge af force majeure.
Til nr. 14
§ 35 a i VE-loven vedrører pristillæg og godtgørelse til elek-
tricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra vindmøller net-
tilsluttet senest den 1. januar 2014 eller senere, bortset fra
husstandsvindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstal-
lation, jf. § 41 i VE-loven, og havvindmøller, som indgår i
forsøgsprojekter, samt havvindmøller etableret efter udbud
omfattet af henholdsvis §§ 35 b og 37 i VE-loven.
Bestemmelsen gælder således landvindmøller og havvind-
møller etableret uden for udbud (åben dør procedure) bortset
fra husstandsvindmøller, der er omfattet af VE-lovens § 41,
havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter, der er omfat-
tet af VE-lovens § 35 b og havvindmøller etableret efter ud-
bud omfattet af VE-lovens § 37.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres fra at omhandle elek-
tricitet produceret på vindmøller nettilsluttet den 1. januar
2014 eller senere til at omhandle elektricitet produceret på
vindmøller nettilsluttet i perioden fra og med den 1. januar
2014 til og med den 20. februar 2018. Med den foreslåede
ændring af § 35 a, stk. 1, i VE-loven, tidsbegrænses mulig-
heden for at opnå pristillæg og godtgørelse efter de gælden-
de regler. Det foreslås således, at der alene kan ydes pristil-
læg og godtgørelse fra nettilslutningstidspunktet efter § 35
a, for vindmøller, der er nettilsluttet senest den 20. februar
2018. Den foreslåede ændring i stk. 1 skal ses i sammen-
hæng med, at støtteordningen er godkendt af Europa-Kom-
missionen til og med 20. februar 2018, jf. afsnit 2.4 i de al-
mindelige bemærkninger.
Formålet med den foreslåede ændring er, at det nu fremgår
af § 35 a, stk. 1, at der alene gives pristillæg og godtgørelse
til vindmøller, som nettilsluttes senest den 20. februar 2018.
Ændringen indebærer, at der ikke kan ydes pristillæg og
godtgørelse til elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet
fra vindmøller, der er omfattet af § 35 a, stk. 1, hvis nettil-
slutningen sker den 21. februar 2018 eller senere.
Til nr. 15
I VE-lovens § 37 fastsættes regler om, at der udbetales pris-
tillæg til elektricitet produceret af havvindmøller i de hav-
vindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i VE-
lovens § 23. Af § 37, stk. 2, nr. 1-4, fremgår det hvilket pris-
tillæg, der ydes til hhv. havvindmølleparkerne Horns Rev 2,
Rødsand 2, Anholt og Horns Rev 3.
Den foreslåede ændring indebærer, at der i § 37, stk. 2, ind-
sættes et nyt nr. 5 og 6:
Det foreslås at det af § 37, stk. 2, nr. 5, fremgår, at der til
elektricitet produceret på havvindmølleparken Vesterhav
Syd udbudt den 20. februar 2015 ydes et pristillæg, der fast-
sættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fast-
satte markedspris tilsammen udgør 47,5 øre pr. kWh.
Det foreslås at det af § 37, stk. 2, nr. 6, fremgår, at der til
elektricitet produceret på havvindmølleparken Vesterhav
Nord udbudt den 20. februar 2015 ydes et pristillæg, der
fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1,
fastsatte markedspris tilsammen udgør 47,5 øre pr. kWh.
31
Pristillægget fastsættes således, at pristillægget og den efter
§ 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris (dvs. spotprisen på
det nordiske elmarked, Nordpool) tilsammen udgør 47,5 øre
pr. kWh for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Ve-
sterhav Nord.
Med den foreslåede ændring bliver det muligt at udbetale
pristillæg til vinderen af det kystnære udbud.
Til nr. 16
I VE-lovens § 37 fastsættes regler om, at der udbetales pris-
tillæg til elektricitet produceret af havvindmøller i de hav-
vindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i VE-
lovens § 23. Af § 37, stk. 2, nr. 1-6, fremgår det hvilket pris-
tillæg, der ydes til hhv. havvindmølleparkerne Horns Rev 2,
Rødsand 2, Anholt Havvindmøllepark, Horns Rev 3, Vester-
hav Syd og Vesterhav Nord.
Pristillæg til havvindmølleparker, som udbydes efter VE-lo-
vens § 23, fastsættes i forbindelse med udbuddet af den en-
kelte havvindmøllepark.
Det fremgår af § 37, stk. 2, nr. 1, at der til elektricitet produ-
ceret på havvindmølleparken Horns Rev 2 udbudt den 7. juli
2004 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at pristillæg-
get og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris
(dvs. spotprisen på det nordiske elmarked Nordpool) tilsam-
men udgør 51,8 øre pr. kWh.
Det fremgår af § 37, stk. 2, nr. 2, at der til elektricitet på
havvindmølleparken Rødsand 2 udbudt den 7. februar 2008
ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den ef-
ter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør
62,9 øre pr. kWh.
Det fremgår af § 37, stk. 2, nr. 3, at der til elektricitet produ-
ceret på Anholt Havvindmøllepark udbudt den 30. april
2009 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og
den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen
udgør 105,1 øre pr. kWh.
Det fremgår af § 37, stk. 2, nr. 4, at der til elektricitet produ-
ceret på havvindmølleparken Horns Rev 3 udbudt den 6. de-
cember 2013 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at
dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris til-
sammen udgør 77 øre pr. kWh.
Udbuddet af havvindmølleparken Horns Rev 3 blev offent-
liggjort den 6. december 2013 med modtagelse af endeligt
bud den 16. februar 2015. Den endelige budpris blev god-
kendt af forligskredsen bag Energiaftalen 2012 den 26. fe-
bruar 2015.
Det fremgår af § 37, stk. 2, nr. 5, at der til elektricitet produ-
ceret på havvindmølleparken Vesterhav Syd udbudt den 20.
februar 2015 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at det-
te og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris til-
sammen udgør 47,5 øre pr. kWh.
Havvindmølleparken Vesterhav Syd er omfattet af udbuddet
af de kystnære havvindmølleparker, der blev udbudt den 20.
februar 2015.
Det fremgår af § 37, stk. 2, nr. 6, at der til elektricitet produ-
ceret på havvindmølleparken Vesterhav Nord udbudt den
20. februar 2015 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at
dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris til-
sammen udgør 47,5 øre pr. kWh.
Havvindmølleparken Vesterhav Nord er, ligesom havvind-
mølleparken Vestehav Syd, omfattet af udbuddet af de kyst-
nære havvindmølleparker, der blev udbudt den 20. februar
2015.
Det foreslås, at bestemmelsen nyaffattes således, at det af §
37, stk. 2, nr. 7, som er ny, fremgår, at der til elektricitet
produceret på havvindmølleparken Kriegers Flak udbudt
den 6. maj 2015 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at
dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris til-
sammen udgør 37,2 øre pr. kWh. Havvindmølleparken Krie-
gers Flak blev udbudt den 6. maj 2015. Med den foreslåede
ændring bliver det muligt at udbetale pristillæg til vinderen
af udbuddet af havvindmølleparken Kriegers Flak.
For alle de nævnte havvindmølleparker gælder det, at den
efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris er spotprisen på
det nordiske elmarked, Nordpool.
§ 37, stk. 2, nyaffattes af lovtekniske årsager da lovforsla-
gets § 1, nr. 16, forventes at træde i kraft senere end lovfor-
slagets § 1, nr. 15. Bestemmelserne i forslaget om havvind-
mølleparken Krigers Flak vil først blive sat i kraft fra det
tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendel-
se efter statsstøttereglerne.
Der tilsigtes ingen ændringer af § 37, stk. 2, nr. 1-6.
Til nr. 17
Efter den gældende § 37, stk. 4, ydes pristillæg efter stk. 2
og 3 for en elproduktion, som er fremstillet i overensstem-
melse med vilkårene i udbuddet, og som udgør 10 TWh for
de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, og
20 TWh for de havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr.
3 og 4. Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra tidspunktet for
havvindmølleparkens nettilslutning.
32
Den gældende § 37 regulerer således de pristillæg for elpro-
duktion fra havvindmølleparker, der hidtil er realiseret efter
afholdelse af EU-udbud, og som udmønter de vilkår, der er
meddelt ved koncession.
Det foreslås i § 37, stk. 4, 1. pkt., at der i bestemmelsen ind-
sættes en angivelse af, at der for havvindmølleparken Ve-
sterhav Syd, der er nævnt i stk. 2, nr. 5, ydes pristillæg for
en elproduktion som udgør 8,5 TWh, og at der for havvind-
mølleparken Vesterhav Nord, der er nævnt i stk. 2, nr. 6,
ydes pristillæg for en elproduktion som udgør 9 TWh. ¬
Den foreslåede ændring af § 37, stk. 4, indebærer, at be-
stemmelsen tillige omfatter regler om betaling af pristillæg
for den el, der eventuelt måtte blive produceret af havvind-
mølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.
Antallet af TWh beregnes på følgende måde: antallet af
MW*50.000 fuldlasttimer/ 1.000.000.
Det foreslås med lovforslaget, at der for havvindmøllepar-
ken Vesterhav Syd ydes et pristillæg for en elproduktion på
8,5 TWh. For havvindmølleparken Vesterhav Nord ydes et
pristillæg for en elproduktion på 9 TWh.
Lovforslaget indebærer ingen ændringer i § 37, stk. 4, 2.
pkt., hvorefter pristillægget ydes i højst 20 år fra tidspunktet
for havvindmølleparkernes nettilslutning. Havvindmøllepar-
kerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord vil således også
blive omfattet af denne regel.
Ifølge udbudsbetingelserne for de kystnære havvindmølle-
parker skal koncessionshaveren inden den 31. december
2020 nettilslutte den eller de kystnære havvindmølleparker,
der er omfattet af det vindende tilbud, til det kollektive el-
net.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at udbudsbetingelserne
for de kystnære havvindmølleparker herudover indeholder
en bestemmelse om, at den støttede elproduktion kan ned-
sættes, hvis parken ikke er nettilsluttet før den 31. december
2020. Hvis mindre end 95 pct. af parkens planlagte kapacitet
er nettilsluttet på dette tidspunkt, reduceres den tilskudsbe-
rettigede produktion med 0,1 TWh. For hvert halve år heref-
ter, hvor der endnu ikke er nettilsluttet mindst 95 pct. af par-
kens kapacitet, vil den tilskudsberettigede produktion heref-
ter blive reduceret med yderligere 0,1 TWh. Ved vurderin-
gen af hvor stor en del af parkens kapacitet der er nettilslut-
tet, vil en mølles kapacitet blive medregnet som nettilsluttet
fra det tidspunkt, hvor den har leveret den første kWh til det
kollektive elforsyningsnet. Dette gælder, selv om senere tek-
niske problemer midlertidigt måtte sætte møllen ud af drift.
Det er dog også efter udbudsbetingelserne muligt for kon-
cessionshaveren at få forlænget fristen for nettilslutning af
hele havvindmølleparken ved forsinkelse, som skyldes visse
nærmere angivne omstændigheder. Det kan f.eks. være æn-
dringer i etableringstilladelsen eller VVM-tilladelsen, som
leder til forsinkelse, og som kræves af Energistyrelsen eller
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), forsin-
kelser i nettilslutning der ikke skyldes koncessionshaverens
forhold, beslutning om opsættende virkning truffet af Ener-
giklagenævnet i anledning af klage over eksempelvis etable-
ringstilladelsen, eller ved nedbør, lav temperatur, stærk vind
eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet,
når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang,
end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn eller
ved brand, strejker, lockout eller hærværk. Koncessionsha-
veren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset
ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.
Såfremt der måtte opstå en situation, hvor etableringen af en
eller flere af parkerne, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord,
bliver forsinket og koncessionshaveren som følge af ud-
budsbetingelserne alene bliver berettiget til pristillæg for en
mindre elproduktion end de i koncessionsaftalen aftalte
TWh, fremsætter energi-, forsynings- og klimaministeren et
lovforslag om nedsættelse af den mængde elproduktion,
hvortil der kan ydes pristillæg.
Til nr. 18
VE-lovens § 37 regulerer de pristillæg for elproduktion fra
havvindmølleparker, der hidtil er realiseret efter afholdelse
af EU-udbud, og som udmønter de vilkår, der er meddelt
ved koncession.
Efter den gældende § 37, stk. 4, ydes for havvindmøllepar-
ken Horns Rev 2 og havvindmølleparken Rødsand 2 et pris-
tillæg for en elproduktion på 10 TWh, for Anholt Havvind-
møllepark og Havvindmølleparken ydes et pristillæg for en
elproduktion på 20 TWh, for havvindmølleparken Vesterhav
Syd ydes et pristillæg for en elproduktion på 8,5 TWh, og
for havvindmølleparken Vesterhav Nord ydes et pristillæg
for en elproduktion på 9 TWh.
En elproduktion på 10 TWh for havvindmølleparkerne
Horns Rev 2 og Rørsand 2 svarer til en årlig elproduktion i
50.000 fuldlasttimer fra 200 MW vindmøller, som er den
forudsatte produktion ifølge udbudsvilkårene. En fuldlastti-
me er produktionen i en time med vindmøllens installerede
effekt.
Elproduktionen skal være fremstillet i overensstemmelse
med vilkårene i udbuddet. Det indebærer, at det er en betin-
gelse for at få pristillæg, at elproducenten har opfyldt vilkår
i tilladelsen om, hvor stor en elproduktionskapacitet der skal
være nettilsluttet inden en given frist fra udstedelsen af tilla-
delsen.
33
For samtlige havvindmølleparker omfattet af VE-lovens §
37 gælder endvidere, at pristillægget ydes i højst 20 år fra
tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning, jf. VE-
lovens § 37, stk. 4, 2. pkt., som ikke foreslås ændret ved det-
te lovforslag.
I forhold til Horns Rev 2, skal denne bestemmelse ses i sam-
menhæng med, at der i udbuddet var stillet vilkår om, at der
skal opstilles en elproduktionskapacitet på 200 MW i hav-
vindmølleparken Horns Rev 2. Det fremgik tillige af ud-
budsvilkårene, at der skulle være en mindste elproduktions-
kapacitet på 194 MW inden for en given frist og en maksi-
mal kapacitet på 215 MW. Undergrænsen på 194 MW gav
en vis fleksibilitet ved valget mellem vindmølletyper med
forskellig kapacitet. Udbudsvilkårene for Horns Rev 2 inde-
holdt også andre elementer af betydning for beregning af
pristillæg, herunder om måling af den leverede elektricitet
og om opgørelse af den installerede elproduktionskapacitet.
I forhold til havvindmølleparken Horns Rev 3 skal det be-
mærkes, at udbudsbetingelserne indeholder en bestemmelse
om, at den støttede elproduktion på 20 TWh kan nedsættes,
hvis parken ikke er nettilsluttet før den 1. januar 2020. Det
fremgår således af udbudsbetingelserne, at koncessionshaver
vil være forpligtet til at installere en kapacitet på mindst 390
MW og højst 410 MW med levering af en maksimal effekt
på 400 MW til det kollektive elforsyningsnet. Hvis mindre
end 95 pct. af parkens planlagte kapacitet er nettilsluttet før
den 1. januar 2020, vil den tilskudsberettigede produktion
ifølge udbudsbetingelserne kunne reduceres med 0,2 TWh
til 19,8 TWh. For hvert halve år herefter, hvor der endnu ik-
ke er nettilsluttet mindst 95 pct. af den planlagte kapacitet,
vil den tilskudsberettigede produktion ifølge udbudsbetin-
gelserne kunne blive reduceret med yderligere 0,2 TWh.
Ved vurderingen af, hvor stor en del af parkens kapacitet,
der er nettilsluttet, vil en vindmølles kapacitet blive medreg-
net som nettilsluttet fra det tidspunkt, hvor den har leveret
den første kWh til det kollektive elforsyningsnet. Dette gæl-
der, selv om senere tekniske problemer midlertidigt måtte
sætte møllen ud af drift. Vilkåret har til formål at give en
kommende koncessionshaver økonomiske incitamenter til at
opføre og tilslutte hele havvindmølleparken til det kollektive
elforsyningsnet før den 1. januar 2020.
Det er dog også efter udbudsbetingelserne muligt for kon-
cessionshaveren at få forlænget fristen for nettilslutning af
hele havvindmølleparken ved forsinkelse, som skyldes visse
nærmere angivne omstændigheder. Det kan f.eks. være ned-
bør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som for-
hindrer eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekom-
mer i væsentligt større omfang, end det er sædvanligt for
den pågældende årstid og egn. Det kan f.eks. også være for-
hold, der opstår uden koncessionshaverens skyld, og over
hvilke koncessionshaveren ikke er herre, f.eks. krig, usæd-
vanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lockout eller
hærværk. Koncessionshaveren skal dog søge forsinkelsen
undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med
rimelighed kan kræves.
Såfremt der måtte opstå en situation, hvor koncessionshave-
ren som følge af udbudsbetingelserne alene bliver berettiget
til pristillæg for en mindre elproduktion end 20 TWh, frem-
sætter energi-, forsyning- og klimaministeren et lovforslag
om nedsættelse af den mængde elproduktion, hvortil der kan
ydes pristillæg.
For havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav
Nord, beregnes antallet af TWh på følgende måde: antallet
af MW*50.000 fuldlasttimer/ 1.000.000.
Ifølge udbudsbetingelserne for de kystnære havvindmølle-
parker skal koncessionshaveren inden den 31. december
2020 nettilslutte havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og
Vesterhav Nord, til det kollektive elnet.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at udbudsbetingelserne
for de kystnære havvindmølleparker herudover indeholder
en bestemmelse om, at den støttede elproduktion kan ned-
sættes, hvis parken ikke er nettilsluttet før den 31. december
2020. Hvis mindre end 95 pct. af parkens planlagte kapacitet
er nettilsluttet på dette tidspunkt, reduceres den tilskudsbe-
rettigede produktion med 0,1 TWh. For hvert halve år heref-
ter, hvor der endnu ikke er nettilsluttet mindst 95 pct. af par-
kens kapacitet, vil den tilskudsberettigede produktion heref-
ter blive reduceret med yderligere 0,1 TWh. Ved vurderin-
gen af hvor stor en del af parkens kapacitet der er nettilslut-
tet, vil en mølles kapacitet blive medregnet som nettilsluttet
fra det tidspunkt, hvor den har leveret den første kilowatt-ti-
me til det kollektive elforsyningsnet. Dette gælder, selv om
senere tekniske problemer midlertidigt måtte sætte møllen
ud af drift.
Det er dog også efter udbudsbetingelserne muligt for kon-
cessionshaveren at få forlænget fristen for nettilslutning af
hele havvindmølleparken ved forsinkelse, som skyldes visse
nærmere angivne omstændigheder. Det kan f.eks. være æn-
dringer i etableringstilladelsen eller ændringer i VVM-tilla-
delsen, som leder til forsinkelse, og som kræves af Energi-
styrelsen eller Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning
(SVANA), forsinkelser i nettilslutning der ikke skyldes kon-
cessionshaverens forhold, beslutning om opsættende virk-
ning truffet af Energiklagenævnet i anledning af klage over
eksempelvis etableringstilladelsen, eller ved nedbør, lav
temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer el-
ler forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væ-
sentligt større omfang, end det er sædvanligt for den pågæl-
dende årstid og egn eller ved brand, strejker, lockout eller
hærværk. Koncessionshaveren skal dog søge forsinkelsen
undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med
rimelighed kan kræves.
34
Såfremt der måtte opstå en situation, hvor etableringen af en
eller flere af parkerne, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord,
bliver forsinket og koncessionshaveren som følge af ud-
budsbetingelserne alene bliver berettiget til pristillæg for en
mindre elproduktion end de i koncessionsaftalen aftalte
TWh, fremsætter energi-, forsynings- og klimaministeren et
lovforslag om nedsættelse af den mængde elproduktion,
hvortil der kan ydes pristillæg.
Det foreslås at nyaffatte § 37, stk. 4 således, at pristillæg ef-
ter stk. 2 og 3 ydes for en elproduktion, som er fremstillet i
overensstemmelse med vilkårene i udbuddet, og som udgør
10 TWh for havvindmølleparkerne Horns Rev 2 og Rørsand
2, 20 TWh for havvindmølleparkerne Anholt Havvindmølle-
park og Horns Rev 3, 8,5 TWh for havvindmølleparken Ve-
sterhav Syd, 9 TWh for havvindmølleparken Vesterhav
Nord, og0 TWh for havvindmølleparken Kriegers Flak.
Den fåreslåede ændring indebærer, at der for havvindmølle-
parken Kriegers Flak ydes et pristillæg for en elproduktion
på 30 TWh.
Der tilsigtes ingen ændringer af § 37, stk. 4 for så vidt angår
bestemmelserne om havvindmølleparkerne Horns Rev 2,
Rødsand 2, Anholdt Havvindmøllepark og havvindmølle-
parkerne Horn Rev 3, Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.
Koncessionsaftalen, som er en del af udbudsbetingelserne
for havvindmølleparken Kriegers Flak, indeholder en be-
stemmelse om, at den støttede elproduktion på 30 TWh kan
nedsættes, hvis havvindmølleparken ikke er nettilsluttet før
den 1. januar 2022. Det fremgår således af udbudsbetingel-
serne, at hvis mindre end 95 pct. af havvindmølleparkens
planlagte kapacitet er nettilsluttet på dette tidspunkt, reduce-
res den tilskudsberettigede produktion med 0,3 TWh. For
hvert halve år herefter, hvor der endnu ikke er nettilsluttet
mindst 95 pct. af havvindmølleparkens kapacitet, vil den til-
skudsberettigede produktion herefter blive reduceret med
yderligere 0,3 TWh.
Ved vurderingen af, hvor stor en del af havvindmøllepar-
kens kapacitet der er nettilsluttet, vil en havvindmølles ka-
pacitet blive medregnet som nettilsluttet fra det tidspunkt,
hvor den har leveret den første kilowatt-time til det kollekti-
ve elforsyningsnet. Dette gælder, selv om senere tekniske
problemer midlertidigt måtte sætte havvindmøllen ud af
drift.
Det er dog også efter udbudsbetingelserne for begge udbud
muligt for koncessionshaveren at få forlænget fristen for
nettilslutning af hele havvindmølleparken ved forsinkelse,
som skyldes visse nærmere angivne omstændigheder. Det
kan f.eks. være ændringer i etableringstilladelsen, som leder
til forsinkelse, og som kræves af Energistyrelsen, forsinkel-
ser i nettilslutning der ikke skyldes koncessionshaverens
forhold, beslutning om opsættende virkning truffet af Ener-
giklagenævnet i anledning af klage over eksempelvis etable-
ringstilladelsen, eller ved nedbør, lav temperatur, stærk vind
eller andet vejrlig, som forhindrer eller forsinker arbejdet,
når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større omfang,
end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn eller
ved brand, strejker, lockout eller hærværk. Koncessionsha-
veren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset
ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.
Såfremt der måtte opstå en situation, hvor etableringen af
Kriegers Flak, bliver forsinket og koncessionshaveren som
følge af udbudsbetingelserne alene bliver berettiget til pris-
tillæg for en mindre elproduktion end de i koncessionsafta-
len aftalte TWh, fremsætter energi-, forsynings- og klima-
ministeren et lovforslag om nedsættelse af den mængde el-
produktion, hvortil der kan ydes pristillæg.
Af lovtekniske årsager nyaffattes § 37, stk. 4, 1. pkt., da lov-
forslagets § 1, nr. 18, forventes at træde i kraft senere end
lovforslagets § 1, nr. 17. Bestemmelserne i forslaget om
havvindmølleparken Krigers Flak vil først blive sat i kraft
fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens
godkendelse efter statsstøttereglerne.
Til nr. 19
Efter den gældende bestemmelse i § 37, stk. 5, ydes der ikke
pristillæg for elproduktion for Anholt Havvindmøllepark og
havvindmølleparken Horns Rev 3 i timer, hvor markedspri-
sen ikke er positiv. For Anholt Havvindmøllepark gælder
denne undtagelse fra pristillæg dog højst i 300 timer pr. ka-
lenderår.
Det foreslås i lovforslaget, at henvisningen i § 37, stk. 5,
ændres fra nr. 3 og 4 til nr. 3-6.
Ændringen medfører, at § 37, stk. 5 også regulerer havvind-
mølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Ligesom
for Anholt Havvindmøllepark og havvindmølleparken
Horns Rev 3, forslås det, i overensstemmelse med udbuds-
betingelserne, at det for havvindmølleparkerne Vesterhav
Syd og Vesterhav Nord, ikke ydes pristillæg for produktion i
timer, hvor markedsprisen ikke er positiv. Den årlige be-
grænsning på timer, hvor der ikke ydes pristillæg, foreslås
dog ikke videreført til havvindmølleparkerne Vesterhav
Syd, Vesterhav Nord.
Til nr. 20
Efter den gældende § 37, stk. 5, 1. pkt. fremgår, at der ikke
ydes pristillæg for elproduktion fra Anholt Havvindmølle-
park og havvindmølleparkerne Horns Rev 3, Vesterhav Syd
og Vesterhav Nord, i timer, hvor den markedspris, der er
fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1, ikke er positiv.
35
Baggrunden for at der ikke ydes pristillæg for elproduktion i
timer, hvor markedsprisen ikke er positiv er, at der er blevet
indført negative spotpriser på Nordpool i perioder, hvor ud-
buddet af elektricitet overstiger efterspørgslen. Dette har
kun været aktuelt i meget begrænset omfang. Den årlige be-
grænsning på 300 timer, hvor der ikke ydes pristillæg, er
dog ikke videreført til havvindmølleparkerne Horns Rev 3,
Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Således foreslås det i
overensstemmelse med udbudsbetingelserne for havvind-
mølleparkerne, at der ikke ydes pristillæg for produktion i ti-
mer, hvos spotprisen ikke er positiv. Der er ikke tilsvarende
bestemmelser for havvindmølleparkerne Horns Rev 2 og
Rødsand 2, da negative spotpriser er introduceret efter ud-
buddet af disse parker.
Det foreslås at nyaffatte § 37, stk. 5, 1. pkt., således at der
ikke ydes pristillæg for elproduktion fra de havvindmølle-
parker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3-7, i timer, hvor den mar-
kedspris, der er fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1, ikke er posi-
tiv.
Den foreslåede ændring indebærer, at bestemmelsen også
omfatter havvindmølleparken Kriegers Flak. Bestemmelsen
skal ses i sammenhæng med lovforslagets forslag til nyaffat-
telse af § 37, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.
Ligesom for Anholt Havvindmøllepark og havvindmøllepar-
kerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, foreslås det, i
overensstemmelse med udbudsbetingelserne, at det for hav-
vindmølleparken Kriegers Flak, ikke ydes pristillæg for pro-
duktion i timer, hvor markedsprisen ikke er positiv.
§ 37, stk. 5, 1. pkt. nyaffattes af lovtekniske årsager, da lov-
forslagets § 1, nr. 20, forventes at træde i kraft senere end
lovforslagets § 1, nr. 19. Bestemmelserne i forslaget om
havvindmølleparken Krigers Flak vil først blive sat i kraft
fra det tidspunkt, som følger af Europa-Kommissionens
godkendelse efter statsstøttereglerne.
Til nr. 21
Efter § 41, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016 kan der ydes
pristillæg til vindmøller tilsluttet i egen forbrugsinstallation
inden for en årlig pulje på 1 MW i 2016. Bestemmelserne
om tildeling af støtte inden for en årlig pulje på 1 MW frem-
går af lov nr. 1877 af 29. december 2015. Bestemmelserne
om støtte inden for en årlig pulje på 1 MW efter 2016 vil
blive sat i kraft ved bekendtgørelse efter denne lovs vedta-
gelse.
Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at
den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan
udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.
Det foreslås, at der indsættes et loft for støtte svarende til
begrænsningen i den generelle gruppefritagelsesforordning.
Den foreslåede ændring af § 41, stk. 5, indebærer, at udbeta-
ling af støtte til et projekt skal stoppes, når støtten overstiger
et beløb svarende til 15 mio. euro.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.2.
Til nr. 22
Efter § 43 a, stk. 7, i lov om fremme af vedvarende energi,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, kan der
ydes pristillæg til elproduktionsanlæg på 6 kW eller derun-
der, som alene anvender gasser.
Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at
den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan
udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.
Det foreslås at der indsættes et loft for støtte svarende til be-
grænsningen i den generelle gruppefritagelsesforordning.
Den foreslåede ændring af § 43 a, stk. 8, indebærer, at udbe-
talingen af støtten skal stoppes såfremt den overstiger et be-
løb svarende til 15 mio. euro.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.2.
Til nr. 23
Efter § 44, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, kan der
ydes pristillæg til anlæg, der producerer elektricitet ved stir-
lingmotorer og andre særlige elproduktionsanlæg med biom-
asse som energikilde på 6 kW eller derunder.
Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at
den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan
udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.
Det foreslås at der indsættes et loft for støtte svarende til be-
grænsningen i den generelle gruppefritagelsesforordning.
Den foreslåede ændring af § 44, stk. 6, indebærer, at udbeta-
lingen af støtten skal stoppes såfremt den overstiger et beløb
svarende til 15 mio. euro.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.2.
Til nr. 24
36
Efter § 47, stk. 7, i lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, kan der in-
den for en pulje på 20 MW årligt i 5 år fra og med 2013
ydes forhøjet pristillæg til solcelleanlæg. Der vil efter loven
ikke kunne ydes støtte efter 1. januar 2018.
Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at
den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan
udgøre et beløb svarende til 15 mio. Euro.
Det foreslås at der indsættes et loft for støtte svarende til be-
grænsningen i den generelle gruppefritagelsesforordning.
Den foreslåede ændring af § 47, stk. 8, indebærer, at udbeta-
lingen af støtten skal stoppes såfremt den overstiger et beløb
svarende til 15 mio. euro.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.2.
Til nr. 25
Efter § 47, stk. 9, i lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016, kan der
ydes pristillæg til andre VE-teknologier, bl.a. bølgekraft, der
ikke er omfattet af lovens § 47, stk. 4-8.
Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at
den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan
udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro.
Det foreslås at der indsættes et loft for støtte svarende til be-
grænsningen i den generelle gruppefritagelsesforordning.
Den foreslåede ændring af § 47, stk. 10, indebærer, at udbe-
talingen af støtten skal stoppes såfremt den overstiger et be-
løb svarende til 15 mio. euro.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.2.
Til § 2
Til nr. 1
Havvindmøller, som nettilsluttes den 1. januar 2014 eller se-
nere på baggrund af udnyttelse af en forundersøgelsestilla-
delse, som klima-, energi- og bygningsministeren har mod-
taget ansøgning om inden den 15. juni 2013, er berettiget til
pristillæg efter § 36 i lov om fremme af vedvarende energi,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011, i stedet
for § 35 a i lov om fremme af vedvarende energi, jf. § 7, stk.
9, i lov nr. 641 af 12. juni 2013.
Det foreslås, at der alene kan ydes pristillæg og godtgørelse
fra nettilslutningstidspunktet efter § 36 i VE-loven, jf. § 7,
stk. 9, i lov nr. 641 af 12. juni 2013, for vindmøller, der er
nettilsluttet senest den 20. februar 2018.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres fra, at omhandle elek-
tricitet produceret på vindmøller nettilsluttet den 1. januar
2014 eller senere til at omhandle elektricitet produceret på
vindmøller nettilsluttet i perioden fra og med den 1. januar
2014 til og med den 20. februar 2018. Med den foreslåede
ændring af § 7, stk. 9, i lov nr. 641 af 12. juni 2013 tidsbe-
grænses muligheden for at opnå pristillæg og godtgørelse ef-
ter bestemmelsen. Den foreslåede ændring i stk. 1 skal ses i
sammenhæng med, at støtteordningen er godkendt af Euro-
pa-Kommissionen til og med 20. februar 2018, jf. afsnit
1.2.3 og 2.4 i de almindelige bemærkninger.
Formålet med den foreslåede ændring er, at det nu fremgår
af § 7, stk. 9, i lov nr. 641 af 12. juni 2013, at der alene gi-
ves pristillæg og godtgørelse til vindmøller efter bestemmel-
sen, som nettilsluttes senest den 20. februar 2018.
Ændringen indebærer, at der ikke kan ydes pristillæg og
godtgørelse til elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet
fra vindmøller, der er omfattet af § 7, stk. 9, i lov nr. 641 af
12. juni 2013, dvs. § 36 i lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8.
november 2011, hvis nettilslutning sker efter den 20. februar
2018.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås i stk. 1, at loven, som er erhvervsrettet, træder i
kraft den 1. januar 2017 med henblik på at sikre overens-
stemmelse med ikrafttrædelsestidspunktet for øvrig er-
hvervsrettet lovgivning, der som udgangspunkt træder i kraft
den 1. juli eller den 1. januar.
Ændringerne for så vidt angår køberetsordningen indføres
med virkning fra den 1. januar 2017, og vil dermed også
gælde for eksisterende projekter, hvor udbuddet af køberets-
andele endnu ikke er gennemført. Ændringen vurderes at ha-
ve en marginal indflydelse for projektudviklers administrati-
on af ordningen, og kan derfor indføres fra 1. januar 2017
for alle projekter, der endnu ikke har gennemført køberets-
ordningen. Ændringen betyder ikke, at der skal udbydes
flere andele end de 20 pct., men alene at kredsen af købebe-
rettigede udvides.
Det foreslås i stk. 2, at energi-, forsyning- og klimaministe-
ren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets §
1, nr. 5-9. Det er ved at blive undersøgt nærmere, om udvi-
delsen af den grønne ordning udgør statsstøtte. Hvis Kom-
missionen vurderer, at udvidelsen ikke udgør statsstøtte,
37
skal ordningen ikke statsstøtteanmeldes. Omvendt skal ord-
ningen statsstøtteanmeldes hvis Kommissionen mener, at en
udvidelse af ordningen udgør statsstøtte, og ordningen kan i
givet fald først blive sat i kraft i det omfang og fra det tids-
punkt, som følger af Europa-Kommissionens godkendelse
efter statsstøttereglerne. Ikrafttrædelse forudsætter endvide-
re, at der findes en langsigtet PSO-løsning, som Europa-
Kommissionen kan acceptere.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at energi-, forsynings- og kli-
maministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lov-
forslagets § 1, nr. 12-13, samt nr. 15-20. Udbuddet af hav-
vindmølleparken Krigers Flak blev anmeldt til Europa-
Kommissionen den 12. juli 2016 efter EU’s statsstøtteregler.
Disse regler kan tidligst sættes i kraft, når Europa-Kommis-
sionens afgørelse i forhold til statsstøttereglerne foreligger.
Pristillægget forventes tidligst at skulle udbetales til konces-
sionshaver fra 2019, hvor havvindmølleparken Kriegers
Flak tidligst kan få elektricitet ført i land.
Ikrafttrædelse af de dele af lovforslaget der vedrører prisstil-
læg og afregningsvilkår for havvindmølleparkerne Vester-
hav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak er endvidere be-
tinget af, at der findes en langsigtet traktatmedholdelig fi-
nansieringsløsning af pristillæggene for havvindmøllepar-
kerne, og at denne løsning er acceptabel for Europa-Kom-
missionen. I udbudsbetingelserne for det kystnære havvind-
mølleparker er der indsat forbehold om, at koncessionsafta-
len vil bortfalde den 1. januar 2017, hvis der ikke er opnået
enighed blandt et flertal af Folketingets partier om en trak-
tatmedholdelig finansiering af pristillægget for havvindmøl-
leparken Kriegers Flak, som kan accepteres af Europa-Kom-
missionen. I udbudsbetingelserne for Kriegers Flak er der
indsat forbehold om, at koncessionsaftalen vil bortfalde den
1. april 2017, hvis der ikke er opnået enighed blandt et fler-
tal af Folketingets partier om en traktatmedholdelig finan-
siering af pristillægget for havvindmølleparken Kriegers
Flak, som kan accepteres af Europa-Kommissionen. Der
fremgår af udbudsbetingelserne for både de kystnære hav-
vindmølleparker og havvindmølleparken Kriegers Flak, at
hvis forbeholdet ikke kan fjernes, vil koncessionsaftalen fal-
de bort, medmindre der inden for de gældende udbudsregler
kan indgås anden aftale.
Det foreslås i stk. 3, at § 22 b og ændringen i § 23, stk. 4, i
lov om fremme af vedvarende energi, som affattet ved den-
ne lovs § 1, nr. 9 og 10, ikke finder anvendelse for ansøg-
ninger om forundersøgelsestilladelse modtaget før lovens
ikrafttræden. Den foreslåede bestemmelse sikrer, at ansøg-
ninger om forundersøgelsestilladelse der er modtaget før
den 1. januar 2017, fortsat kan behandles efter hidtidige
gældende regler, hvor kommunalbestyrelserne ikke har ind-
sigelsesret.
Det foreslås dog i stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan gøre
indsigelse mod, at der gives etableringstilladelse efter VE-
lovens § 25 på baggrund af en forundersøgelsesrapport, der
er stillet til rådighed efter VE-lovens § 24, stk. 4, hvis an-
søgningen om forundersøgelsestilladelse er modtaget før lo-
vens ikrafttræden, og ansøgningen om etableringstilladelse
på baggrund af forundersøgelsesrapporten er modtaget efter
lovens ikrafttræden. Det foreslås, at den foreslåede § 22 b,
stk. 2 og 3, samt foreslåede § 24, stk. 4, 3. pkt., om indsigel-
se mod forundersøgelser efter § 22 b, stk. 1, også finder an-
vendelse på indsigelse mod etableringstilladelse efter denne
bestemmelse.
Formålet med bestemmelsen er, at sikre at den kommunale
indsigelsesret også skal gælde i de tilfælde, hvor en ansøg-
ning om forundersøgelsestilladelse er modtaget før den 1.
januar 2017, hvorefter en projektudvikler opgiver sin ret til
en godkendt forundersøgelsesrapport, som derefter stilles til
rådighed for andre. Hvis en anden projektudvikler ønsker at
ansøge om etableringstilladelse på baggrund af en sådan for-
undersøgelsesrapport, skal projektet underlægges kommunal
indsigelsesret. Dette skal sikre, at et projekt ikke henlægger
i flere år, hvorefter en ny projektudvikler eventuelt kan rea-
lisere projektet uden projektet først underlægges kommunal
indsigelsesret. Det vurderes mest rimeligt, for både lokale
borgere og kommuner, at et projekt i disse tilfælde under-
lægges kommunal indsigelsesret.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets
forslag til § 22 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen kan fremsætte sine
eventuelle indsigelser i forbindelse med myndighedshørin-
gen af ansøgningen om etableringstilladelse.
Til § 4
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grøn-
land. Dette svarer til, hvad der gælder efter VE-loven.
38
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1141 af 29. august 2016, som ændret ved § 1 i lov
nr. 576 af 18. juni 2012, lov nr. 1877 af 29. december 2015,
§ 8 i lov nr. 261 af 16. marts 2016, og § 7 i lov nr. 427 af 18.
maj 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 6, indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter
forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte
regler om, at der ikke før Europa-Kommissionens godken-
delse af de pågældende ordninger kan træffes afgørelse om
støtte eller udbetaling af støtte efter følgende bestemmelser:
1) Støtteordningerne i § 41, stk. 4, § 43 a, stk. 7, § 44, stk.
5, samt § 47, stk. 7 og 9.
2) Overgangsordningerne i § 7, stk. 5 og 6, i lov nr. 744 af
1. juni 2015.
3) Overgangsordningerne i § 4, stk. 7-9, i lov nr. 900 af 4.
juli 2013.«
2. I § 15, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
§ 15. Enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, som er bo-
pælsregistreret i CPR på en adresse, der ligger højest 4,5 km
fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes,
er berettiget til at afgive købstilbud. Opstilles flere møller i
en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.
»Ved havvindmøller etableret uden for udbud er enhver
person over 18 år, jf. dog stk. 3, der ejer en fritidsbolig, der
ligger højst 4,5 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor
udbuddet afholdes endvidere berettiget til at afgive købstil-
bud, hvis den pågældende har ejet fritidsboligen i mindst to
år før udbuddet annonceres, jf. § 15, stk. 5, og fritidsboligen
ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning.«
3. I § 15, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:
Stk. 2. Berettiget til at afgive købstilbud er endvidere enh-
ver person over 18 år, jf. dog stk. 3, som er bopælsregistreret
i CPR på en adresse i den kommune, hvori vindmøllen op-
stilles, i den periode, hvor udbuddet afholdes. Ved havvind-
møller etableret uden for udbud og havvindmøller etableret
efter udbud i et område, som er udpeget til kystnære hav-
vindmølleparker, skal bopælsregistreringen efter 1. pkt. væ-
re i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger inden
for 16 km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i en
gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.
Stk. 3 og 4. ---
»Ved havvindmøller etableret uden for udbud er enhver
person over 18 år, jf. dog stk. 3, der ejer en fritidsbolig, der
ligger i en kommune, som har kyststrækning, der ligger in-
den for 16 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor ud-
buddet afholdes, endvidere berettiget til at afgive købstilbud,
hvis den pågældende har ejet fritidsboligen i mindst to år før
udbuddet annonceres, jf. § 15, stk. 5, og fritidsboligen ikke
anvendes til erhvervsmæssig udlejning.«
Stk. 5. Udbud af ejerandele til de købsberettigede skal som
minimum ske ved tydelig annoncering i enten mindst to lo-
kale aviser eller en lokal og en regional avis i de købsberetti-
gedes områder. Annoncen, hvori udbuddet sker, skal inde-
holde følgende oplysninger:
4. I § 15, stk. 5, indsættes efter 1. pkt.: »Ved udbud af ejer-
andele i havvindmøller etableret uden for udbud skal annon-
cering ske i mindst en lokal og en regional avis i de købsbe-
rettigedes områder.«
39
1-6). ---
Stk. 6-8. ---
5. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
§ 18. Klima-, energi- og bygningsministeren opretter en
grøn ordning, som kan yde tilskud til initiativer, som iværk-
sættes for at fremme lokal accept af opstillingen af nye vind-
møller på land, som er nettilsluttet den 21. februar 2008 eller
senere, bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen for-
brugsinstallation omfattet af § 41. Der ydes tilskud med et
beløb, som svarer til 0,4 øre pr. kWh for 22.000 fuldlastti-
mer for hver vindmølle som nævnt i 1. pkt. Udbetaling af til-
skud er betinget af, at pågældende vindmølle er blevet nettil-
sluttet.
»Stk. 2. Havvindmøller etableret uden for udbud, som er
nettilsluttet efter denne bestemmelses ikrafttræden, og som
opstilles op til 8 km fra kysten, er omfattet af grøn ordning,
jf. stk. 1. Der ydes tilskud med et beløb, som nævnt i stk. 1,
2. pkt. Udbetaling er betinget af, at pågældende vindmølle er
nettilsluttet.
Stk. 3. Er flere kommuner berettiget til tilskud efter stk. 2,
skal tilskudsbeløbet fordeles ligeligt mellem de tilskudsbe-
rettigede kommuner.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse kan ansøge Energinet.dk
om tilsagn om tilskud fra den grønne ordning. Ansøgningen
om tilskud kan indgives i forbindelse med behandlingen af
ansøgning om opstillingen af vindmøller i medfør af lov om
planlægning eller senere.
6. I § 18, stk. 2, der bliver stk. 4, indsættes som 3. pkt.: »For
havvindmøller omfattet af stk. 2, kan ansøgningen om til-
skud indgives fra det tidspunkt, hvor elproduktionstilladelse
er givet efter § 29, stk. 1.«
Stk. 3. ---
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan vælge at ansøge om til-
sagn om tilskud for beløb som nævnt i stk. 1 for en eller
flere vindmøller. Hvis der ikke gives tilladelse som nævnt i
stk. 2 til opstilling af en vindmølle, eller hvis det efterføl-
gende vurderes, at vindmøllen ikke vil blive opstillet, fradra-
ges tilskudsbeløbet for vindmøllen i tilsagnet.
7. I § 18, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1« til: »stk. 1
og 2«, og »stk. 2« ændres til: »stk. 4«.
§ 19. ---
Stk. 2. Tilskud udbetales inden for en udbetalingsramme
for hver kommune, som beregnes af Energinet.dk. Udbeta-
lingsrammen udgøres af beløb som nævnt i § 18, stk. 1, for
vindmøller, som er blevet nettilsluttet, med fradrag af allere-
de udbetalte tilskud.
Stk. 3. ---
8. I § 19, stk. 2, ændres »§ 18, stk. 1« til: »§ 18 stk. 1 og 2«.
§ 20. Energinet.dk’s afgørelser om meddelelse af tilsagn
om tilskud som nævnt i § 18, stk. 3, kan ikke indbringes for
en administrativ myndighed.
Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fast-
sætte nærmere regler om
1-4) ---
9. I § 20, stk. 1, ændres »§ 18, stk. 3,« til: »§ 18, stk. 5, samt
afgørelser om fordeling af tilskud truffet efter § 18, stk. 3,«.
10. Efter § 22 indsættes:
§ 22 ... »§ 22 b. En kommunalbestyrelse kan gøre indsigelse mod,
at der gives tilladelse til forundersøgelse efter § 23, stk. 4, jf.
§ 22, for så vidt angår havvindmøller, der planlægges place-
ret op til 8 km fra kommunens kyststrækning. Indsigelse
skal indgives i forbindelse med høring af relevante myndig-
heder inden der træffes afgørelse om forundersøgelsestilla-
delse.
40
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fremsætte indsigelsen
overfor energi-, forsynings- og klimaministeren.
Stk. 3. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget skal orien-
teres om kommunalbestyrelsens indsigelse inden energi-,
forsynings- og klimaministeren giver tilladelse til forun-
dersøgelser efter 23, stk. 4, jf. § 22.«
11. I § 23, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
§ 23. ---
Stk. 1-3. ---
Stk. 4. Ved ansøgning uden for udbud kan klima-, energi-
og bygningsministeren give tilladelse til forundersøgelser til
områder, hvor udnyttelse af energi vurderes relevant, jf. §
22, og ansøgeren skønnes at have den fornødne tekniske og
finansielle kapacitet til at gennemføre forundersøgelserne.
Søger flere tilladelse for samme område, gives tilladelse til
den, som først fremsender en ansøgning, der dokumenterer
opfyldelse af betingelserne herfor.
Stk. 5. ---
»Gør en kommunalbestyrelse indsigelse efter § 22 b, stk.
1, kan energi-, forsynings- og klimaministeren meddele af-
slag på ansøgning forundersøgelsestilladelse, med mindre
der foreligger klima- og miljømæssige eller samfundsøkono-
miske hensyn, der afgørende taler for udnyttelse af energi i
det pågældende område.«
12. § 35, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
§ 35. ---
Stk. 1 og 2. ---
Stk. 3. Der ydes ikke betaling, hvis nedreguleringen er en
følge af force majeure. Der ydes ikke betaling ved nedregu-
lering af Anholt Havvindmøllepark, som nævnt i § 37, stk.
2, nr. 3, eller af havvindmølleparken Horns Rev 3 som
nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4, i timer, hvor den efter § 51, stk. 2,
nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv og der ikke ydes
pristillæg, jf. § 37, stk. 5.
»Der ydes ikke betaling ved nedregulering af Anholt Hav-
vindmøllepark, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 3, af havvind-
mølleparken Horns Rev 3, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4, af
havvindmølleparken Vesterhav Syd, som nævnt i § 37, stk.
2, nr. 5, eller af havvindmølleparken Vesterhav Nord, som
nævnt i § 37, stk. 2, nr. 6, i timer, hvor den efter § 51, stk. 2,
nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv og der ikke ydes
pristillæg. Jf. § 37, stk. 5.«
13. § 35, stk. 3, 2. pkt., affattes således:
Stk. 4 og 5. --- »Der ydes ikke betaling ved nedregulering af Anholt Hav-
vindmøllepark, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 3, af havvind-
mølleparken Horns Rev 3, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 4, af
havvindmølleparken Vesterhav Syd, som nævnt i § 37, stk.
2, nr. 5, af havvindmølleparken Vesterhav Nord som nævnt i
§ 37, stk. 2, nr. 6, eller af havvindmølleparken Kriegers
Flak, som nævnt i § 37, stk. 2, nr. 7, i timer, hvor den efter §
51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris ikke er positiv og der
ikke ydes pristillæg. Jf. § 37, stk. 5.«
§ 35 a. Denne bestemmelse omhandler
elektricitet produceret på vindmøller nettilsluttet
den 1. januar 2014 eller senere bortset fra
vindmøller, som er tilsluttet i egen
forbrugsinstallation, jf. § 41, og havvindmøller
omfattet af §§ 35 b og 37.
14. I § 35 a, stk. 1, ændres »nettilsluttet fra den 1. januar
2014 eller senere« til: »nettilsluttet i perioden fra og med
den 1. januar 2014 til og med den 20. februar 2018«.
41
Stk. 2-4. ---
15. I § 37, stk. 2, indsættes som nr. 5 og 6:
§ 37. ---
Stk. 2. Pristillæg efter stk. 1 ydes således:
1) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken
Horns Rev 2 udbudt den 7. juli 2004 ydes et pristillæg, som
fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1,
fastsatte markedspris tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh.
2) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Rød-
sand 2 udbudt den 7. februar 2008 ydes et pristillæg, som
fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1,
fastsatte markedspris tilsammen udgør 62,9 øre pr. kWh.
3) Til elektricitet produceret på Anholt Havvindmøllepark
udbudt den 30. april 2009 ydes et pristillæg, der fastsættes
således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte mar-
kedspris tilsammen udgør 105,1 øre pr. kWh.
4) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken
Horns Rev 3 udbudt den 6. december 2013 ydes et pristil-
læg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2,
nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 77 øre pr. kWh.
»5) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Ve-
sterhav Syd udbudt den 20. februar 2015, ydes et pristillæg,
der fastsættes således at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1,
fastsatte markedspris tilsammen udgør 47,5 øre pr. kWh.
6) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Ve-
sterhav Nord udbudt den 20. februar 2015 ydes et pristillæg,
der fastsættes således at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1,
fastsatte markedspris tilsammen udgør 47,5 øre pr. kWh.«
16. § 37, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Pristillæg efter stk. 1 ydes således:
1) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken
Horns Rev 2 udbudt den 7. juli 2004 ydes et pristillæg, som
fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1,
fastsatte markedspris tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh.
2) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Rød-
sand 2 udbudt den 7. februar 2008 ydes et pristillæg, som
fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1,
fastsatte markedspris tilsammen udgør 62,9 øre pr. kWh.
3) Til elektricitet produceret på Anholt Havvindmøllepark
udbudt den 30. april 2009 ydes et pristillæg, der fastsættes
således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte mar-
kedspris tilsammen udgør 105,1 øre pr. kWh.
4) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken
Horns Rev 3 udbudt den 6. december 2013 ydes et pristil-
læg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2,
nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 77 øre pr. kWh.
5) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Ve-
sterhav Syd udbudt den 20. februar 2015 ydes et pristillæg,
der fastsættes således at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1,
fastsatte markedspris tilsammen udgør 47,5 øre pr. kWh.
6) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Ve-
sterhav Nord udbudt den 20. februar 2015 ydes et pristillæg,
der fastsættes således at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1,
fastsatte markedspris tilsammen udgør 47,5 øre pr. kWh.
7) Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Krie-
gers Flak udbudt den 6. maj 2015 ydes et pristillæg, der fast-
sættes således at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsat-
te markedspris tilsammen udgør 37,2 øre pr. kWh.«
stk. 3. ---
42
Stk. 4. Pristillæg efter stk. 2 og 3 ydes for en elproduktion,
som er fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i ud-
buddet, og som udgør 10 TWh for de havvindmølleparker,
der er nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, og 20 TWh for de havvind-
mølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4. Pristillæg ydes
dog højst i 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens
nettilslutning.
17. I § 37, stk. 4, 1. pkt., ændres »og 20 TWh« til: »20
TWh«, og efter »stk. 2, nr. 3 og 4« indsættes: », 8,5 TWh for
havvindmølleparken, der er nævnt i stk. 2, nr. 5, og 9 TWh
for havvindmølleparken, der er nævnt i stk. 2, nr. 6«.
18. § 37, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Pristillæg efter stk. 2 og 3 ydes for en elproduktion, som
er fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbuddet,
og som udgør 10 TWh for de havvindmølleparker, der er
nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, 20 TWh for de havvindmøllepar-
ker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4, 8,5 TWh for havvind-
mølleparken, der er nævnt i stk. 2, nr. 5, 9 TWh for havvind-
mølleparken, der er nævnt i stk. 2, nr. 6, og 30 TWh for hav-
vindmølleparken, der er nævnt i stk. 2, nr. 7.«
Stk. 5. Der ydes ikke pristillæg for elproduktion fra de
havvindmølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3 og 4, i timer,
hvor den markedspris, der er fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1,
ikke er positiv. For den havvindmøllepark, der er nævnt i
stk. 2, nr. 3, gælder dette dog højst i 300 timer pr. kalende-
rår.
19. I § 37, stk. 5, ændres »nr. 3 og 4« til: »nr. 3-6«.
Stk. 6. --- 20. § 37, stk. 5, 1. pkt., affattes således:
»Der ydes ikke pristillæg for elproduktion fra de havvind-
mølleparker, der er nævnt i stk. 2, nr. 3-7, i timer, hvor den
markedspris, der er fastsat efter § 51, stk. 2, nr. 1, ikke er
positiv.«
21. I § 41, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
§ 41. ---
Stk. 5. Det er en betingelse for pristillæg efter stk. 4, at
vindmøllen nettilsluttes inden 2 år efter afgivelse af tilsagn
om pristillæg.
Stk. 6-7
»For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om
pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den samlede
støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb
svarende til 15 mio. euro.«
22. I § 43 a, stk. 8, indsættes som 2. pkt.:
§ 43 a. ---
Stk. 8. For anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016
eller senere, er valg af pristillæg efter stk. 7 betingelse af
Energinet.dk’s tilsagn forud for projektets påbegyndelse.
Stk. 9. ---
»For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om
pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den samlede
støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb
svarende til 15 mio. euro.«
23. I § 44, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
§ 44, stk. ---
Stk. 6. For anlæg, som er nettilsluttet den 1. januar 2016
eller senere, er valg af pristillæg efter stk. 5 betingelse af
Energinet.dk’s tilsagn forud for projektets påbegyndelse.
»For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om
pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den samlede
støtte pr. virksomhed pr. projekt efter stk. 5, maksimalt ud-
gøre et beløb svarende til 15 mio. euro.«
24. I § 47, stk. 8, indsættes efter 1. pkt.:
§ 47. ---
Stk. 8. Det er en betingelse for forhøjet pristillæg efter stk.
7, at anlægget nettilsluttes inden 2 år efter afgivelse af til-
»For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om
pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den samlede
43
sagn om forhøjet pristillæg. Energi-, forsynings- og klima-
ministeren fastsætter regler om ansøgningsproceduren og
om fordelingen af puljen efter stk. 7 på forskellige kategori-
er af anlæg og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel
lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mæng-
den af megawatt i puljen. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om forhøjelse af puljen, hvis den årlige pulje ikke er
blevet fuldt udnyttet.
Stk. 9. ---
støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb
svarende til 15 mio. euro.«
25. I § 47, stk. 10, indsættes efter 2. pkt.:
§ 47. ---
Stk. 10. Forelektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet den 1.
januar 2016 eller senere, ydes alene pristillæg efter stk. 9,
hvis anlægget har en installeret effekt på under 500 kW.
Pristillægget er endvidere betinget af Energinet.dk’s tilsagn
forud for projektets påbegyndelse.
»For projekter hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om
pristillæg den 1. januar 2017 eller senere kan den samlede
støtte pr. virksomhed pr. projekt kan maksimalt udgøre et
beløb svarende til 15 mio. euro.«
§ 2
I lov nr. 641 af 12. juni 2013 om ændring af lov om frem-
me af vedvarende energi, lov om elforsyning og ligningslo-
ven (Rammer for kystnære havvindmøller og revision af
værditabs- og køberetsordningerne m.v.), som ændret ved §
3 i lov nr. 900 af 4. juli 2013 og § 5 i lov nr. 744 af 1. juni
2015, foretages følgende ændringer:
§ 7. ---
Stk. 2-8. ---
Stk. 9. Havvindmøller, som nettilsluttes den 1. januar 2014
eller senere på baggrund af udnyttelse af en forundersøgel-
sestilladelse, som klima-, energi- og bygningsministeren har
modtaget ansøgning om inden den 1. maj 2013, er berettiget
til pristillæg efter § 36 i lov om fremme af vedvarende ener-
gi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011, i ste-
det for § 35 a i lov om fremme af vedvarende energi som
indsat ved denne lovs § 1, nr. 24.
Stk. 10. ---
1. I § 7, stk. 9, ændres »den 1. januar 2014 eller senere« til:
»i perioden fra og med den 1. januar 2014 til og med den 20.
februar 2018«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Energi-, forsynings-, og klimaministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 5-9, nr. 12 og 13,
samt nr. 15-20. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven
træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3. § 1, nr.10 og 11, om den kommunale indsigelsesret
finder ikke anvendelse for ansøgninger om forundersøgel-
sestilladelse modtaget før lovens ikrafttræden. For sådanne
ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf.
dog stk. 4.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan gøre indsigelse mod, at
der gives etableringstilladelse efter § 25 på baggrund af en
44
forundersøgelsesrapport, der er stillet til rådighed efter § 24,
stk. 4, hvis ansøgningen om forundersøgelsestilladelse er
modtaget før lovens ikrafttræden, og ansøgningen om etab-
leringstilladelse på baggrund af forundersøgelsesrapporten
er modtaget efter lovens ikrafttræden. § 22 b, stk. 2 og 3,
samt § 23, stk. 4, 3. pkt., om indsigelse mod forundersøgel-
ser efter § 22 b, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på ind-
sigelser mod etableringstilladelse efter denne bestemmelse.
Indsigelse skal indgives i forbindelse med høring af relevan-
te myndigheder, inden der træffes afgørelse om etablerings-
tilladelse.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
45