Skriftlig fremsættelse (18. november 2016)

Tilhører sager:

Aktører:


    CI200

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L91/20161_L91_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (18. november 2016)
    Energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om fremme af
    vedvarende energi (Kommunal indsigelsesret, udvidelse af
    køberetsordningen og den grønne ordning, pristillæg og
    afregningsvilkår for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd,
    Vesterhav Nord og Kriegers Flak samt midlertidig
    suspension af støtteordninger og indsættelse af loft for støtte
    til visse anlæg).
    (Lovforslag nr. L 91)
    Med dette forslag foreslår regeringen at revidere reglerne
    for den såkaldte åben-dør-ordning for havvindmøller. Flere
    projekter under ordningen har i 2015 givet anledning til
    modstand fra lokale borgere, herunder især sommerhusejere,
    ligesom der er kommunalbestyrelser, der har ønsket at have
    mere indflydelse ved vurderingen af disse projekter. Det
    foreslås derfor, at reglerne revideres på tre områder: indfø-
    relse af en betinget kommunal indsigelsesret og udvidelse af
    køberetsordningen og den grønne ordning.
    Den kommunale indsigelsesret kan udnyttes af kommu-
    nalbestyrelser, hvis der planlægges opstilling af havvind-
    møller op til 8 km fra kommunens kyststrækning. Indsigel-
    sesretten giver kommunalbestyrelser mere indflydelse i for-
    hold til, om der skal opstilles kystnære havvindmøller langs
    kommunens kyststrækning. Herudover foreslås køberetsord-
    ningen udvidet således, at personer, der ejer en fritidsbolig
    under nærmere bestemte kriterier, får mulighed for at købe
    andele i havvindmølleprojekter, når vindmøllerne etableres
    uden for udbud. Det foreslås desuden, at kredsen af kommu-
    ner, der kan få del i den grønne ordning, udvides, så det nu
    også bliver muligt for kommuner at modtage tilskud fra ord-
    ningen, når der opstilles havvindmøller tæt på kommunens
    kyster.
    Lovforslaget indeholder endvidere en lovfæstelse af pris-
    tillæg og andre afregningsvilkår for havvindmølleparkerne
    Vesterhav Syd, Vesterhav Nord (de kystnære havvindmølle-
    parker) og Kriegers Flak. Begge udbud er en del af Ener-
    giaftalen fra 2012.
    Derudover foreslår regeringen, at energi-, forsynings- og
    klimaministeren får bemyndigelse til at kunne midlertidigt
    suspendere sagsbehandling om afgørelse om og udbetaling
    af støtte under visse eksisterende støtteordninger og over-
    gangsordninger om støtteordninger, indtil Europa-Kommis-
    sionen har godkendt forlængelse af støtteordningerne og
    overgangsreglerne efter EU’s statsstøtteregler.
    Endvidere foreslår regeringen, at der indsættes et loft for
    støttens størrelse i visse af de støtteordninger, der er omfat-
    tet af Europa-Kommissionens afgørelse af 24. oktober 2014
    vedr. statsstøttesag SA. 36204 (2013/N) støtte til solcellean-
    læg og øvrige vedvarende energianlæg og afgørelse af 28.
    oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA. 37122 støtte til hus-
    standsvindmøller og havvindmøller med et forsøgselement.
    Alle ordningerne vil blive renotificeret i medfør af Europa-
    Kommissionens Retningslinjer for statsstøtte til miljø og
    energi 2014-2020. Det vurderes dog, at det vil være hen-
    sigtsmæssigt også at have mulighed for at kunne statsstøt-
    teanmelde ordningerne efter den generelle gruppefritagel-
    sesforordning (Kommissionens forordning (EU) Nr.
    651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes for-
    enelighed med det indre marked i henhold til traktatens arti-
    kel 107 og 108) således, at der vil kunne tildeles støtte til
    nye anlæg fra den 1. januar 2017, hvis Europa-Kommissio-
    nen vurderer, at dette kan være en mulighed.
    Endelig indeholder lovforslaget indsættelse af en tidsbe-
    grænsning for at opnå pristillæg til landvindmøller og hav-
    vindmøller etableret uden for udbud. Det betyder, at der ik-
    ke kan udbetales støtte til elektricitet fra landvindmøller og
    havvindmøller etableret uden for udbud, som nettilsluttes
    den 21. februar 2018 eller senere. Det skal hertil bemærkes,
    at tidsbegrænsningen vil gælde uanset, om den skrives ind i
    lovgivningen eller ej, idet den følger statsstøttegodkendel-
    sens udløb. Indsættelsen af tidsbegrænsningen er således af
    ordens- og oplysningsmæssige grunde.
    Udvalgte dele af lovforslaget har allerede været sendt i
    høring. De resterende dele af lovforslaget vil blive sendt i
    høring samtidig med fremsættelse i Folketinget med en frist
    på fem dage. Lovforslaget ønskes færdigbehandlet inden jul
    med henblik på ikrafttræden den 1. januar 2017.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 91 Folketinget 2016-17
    Energi-, Forsynings- og Klimamin.,
    Energistyrelsen, j.nr. 2015-5549
    CI000200