L 13 - svar på MFU spm. 50 om en konkret vurdering af de konkrete formuleringer, der står i det link til Jehovas Vidners hjemmeside, fra kulturministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svarudkast L 13 - spm.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L13/spm/50/svar/1360187/1689821.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 16/03108-84 Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 18. november 2016 Folketingets Kulturudvalg har den 14. november 2016, efter ønske fra (MFU) Rune Lund (EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 50 (Lov nr. 13), som jeg hermed skal be- svare. Spørgsmål: Af ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 15 fremgår, at det vil ”bero på den konkrete adfærd, herunder karakteren og styrken”, om det vil være omfattet af lovforslaget, når en forening opfordrer til generelt ikke at stemme ved danske valg. Vil ministeren give en konkret vurdering af de konkrete formuleringer, der står i det link til Jehovas Vid- ners hjemmeside, som fremgår af spørgsmål nr. 15? Svar: Det er kommunerne, der konkret skal bedømme en ansøgning fra en forening, som sø- ger om støtte efter folkeoplysningsloven. Det skal ske ud fra en række forhold, som er nærmere omtalt i mit svar på L 13 – spm. 1. Derfor kan og vil jeg ikke give en konkret vurdering af, hvad et trossamfund skriver på deres hjemmeside. Enhver må danne en forening, organisation m.v. - det er ikke det, regeringen med lovforslaget ønsker at gribe ind over for, men alle foreninger skal ikke nødvendigvis have offentlig støtte. I det omfang Jehovas Vidner søger om støtte efter folkeoplysningsloven, skal den på- gældende kommune – som med alle andre foreninger - konkret vurdere, om Jehovas Vidner lever op til lovens foreningskrav og formål ud fra ansøgningen og beskrivelsen af foreningen og dens aktiviteter m.v. Bertel Haarder Kulturudvalget 2016-17 L 13 endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt
Svarudkast L 13 - spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L13/spm/50/svar/1360187/1689822.pdf
Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 16/03108-6 Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 11. november 2016 Folketingets Kulturudvalg har den 13. oktober 2016, efter ønske fra (MFU) Rune Lund (EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 1 (Lov nr. 13), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål: Vil det være omfattet af lovforslaget (jf. bemærkningernes punkt 3.1.3.2.2.), hvis en forening argumenterer for dødsstraf, sådan som den praktiseres i USA? Svar: Jeg vil gerne understrege, at der med lovforslaget ikke ønskes at gribe ind i den frie debatkultur, da der skal fortsat være plads til, at meninger kan brydes i de folkeoply- sende foreninger - også yderligtgående synspunkter. Langt de fleste folkeoplysende foreninger bygger på et grundlag, som er foreneligt med lovens formål, og deres muligheder for støtte vil ikke blive berørt af lovforslaget. Det er kommunerne, der konkret skal vurdere, om en forening lever op til folkeoplys- ningslovens formålsbestemmelser - ligesom kommunerne er forpligtet til i dag. Det vil også være kommunerne fremadrettet, der skal vurdere om foreningens formål og ad- færd underminerer eller modarbejder demokrati eller grundlæggende friheds- og men- neskerettigheder. Vurderingen skal ske ud fra følgende forhold: Kommunen skal lægge vægt på karakteren og styrken af de handlinger, som er omfattet af lovforslaget, idet handlingen skal have til formål eller bidrage til at modarbejde eller underminere demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Endvidere skal kommune vurdere, om der er tale om et debatarrangement i lovens for- stand, hvor der vil der være vide rammer for at udveksle synspunkter, herunder også yderliggående synspunkter fx om indførelse af dødsstraf. Derfor vil det ikke i sig selv indebære, at foreningens formål eller adfærd kan siges at modarbejde eller undermine- re demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Kulturudvalget 2016-17 L 13 endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt Side 2 Desuden skal kommunen vurdere, om adfærden kan henregnes til foreningen, fx om adfærden er udvist af en person med tilknytning til foreningen, ligesom der skal lægges vægt på, om handlingen har sammenhæng med foreningens aktiviteter. Et medlem af en forening kan godt i en helt anden sammenhæng fremføre synspunkter, som ikke vil kunne henregnes til foreningen. Samtidig skal kommunen vurdere, om foreningen har taget passende skridt for at imø- degå en adfærd, som er i strid med lovens formålsbestemmelser. I givet fald vil det ikke få indflydelse på støtten til foreningen. Generelt gælder det, at kommunens eventuelle sanktion mod en forening skal være proportionel med handlingen. Bertel Haarder