L 18 - svar på spm. 16 om, hvorvidt en præst, der taler til et politisk Grundlovsmøde, vil være omfattet af lovforslaget, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse - spm. 16 [DOK2131515].docm
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L18/spm/16/svar/1359667/1689333.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring) (L 18), som Folke- tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. november 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Søren Pind / Nicolai Winther Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 17. november 2016 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Helle Carpentier Sagsnr.: 2016-0037-0161 Dok.: 2131515 Retsudvalget 2016-17 L 18 endeligt svar på spørgsmål 16 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 16 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billi- gelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring) (L 18): ”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt en præst, der taler til et politisk Grundlovsmøde, og som i sin tale blandt en række po- litiske punkter argumenterer for, at Guds lov står over Grund- loven, og som i den forbindelse billiger f.eks. flerkoneri, vil være omfattet af lovforslaget?” Svar: Den foreslåede kriminalisering omfatter ytringer, der indeholder en ud- trykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæ- ring. Det fremgår af den politiske delaftale om kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring indgået den 31. maj 2016 mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Fol- keparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, at et ar- rangement under åben himmel vil kunne udvikle sig fra politisk debat, som ikke vil være omfattet af kriminaliseringen, til religiøs oplæring med et forkyndende element, hvilket vil være omfattet af kriminaliseringen. Som det fremgår af pkt. 2.1.3 under de almindelige bemærkninger til lov- forslaget, har konteksten for en (bestemt) ytring således bl.a. betydning for, om der er tale om en ytring fremsat som led i religiøs oplæring, og om ytringen dermed er omfattet af kriminaliseringen. Hertil kommer, at der alene vil være tale om oplæring i den nævnte for- stand, hvis den pågældende har en særlig (religiøs) autoritet i forhold til modtagergruppen, således at disse personer kan anses for særligt sårbare over for forkynderens påvirkning. Der skal således være et autoritetsspring mellem de pågældende. En tilfældig sammensat modtagergruppe, som f.eks. ikke udspringer af en religiøs menighed eller lignende, i forhold til hvilken forkynderen mv. har en sådan autoritet, vil således som udgangspunkt falde uden for det krimi- naliserede område.