L 18 - svar på spm. 14 om, hvorvidt politisk undervisning og oplæring i et politisk parti, vil være omfattet af loven, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 14 vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af
visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring) (L 18), som Folke-
tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. november 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Søren Pind
/
Nicolai Winther
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 17. november 2016
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Helle Carpentier
Sagsnr.: 2016-0037-0161
Dok.: 2131504
Retsudvalget 2016-17
L 18 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 14 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billi-
gelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring) (L 18):
”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt politisk undervisning og
oplæring i et politisk parti, som søger at legitimere sine politi-
ske holdninger med henvisning til kristendommen eller islam,
vil være omfattet af loven?”
Svar:
Som det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1,
vil kriminaliseringen alene omfatte visse ytringer, der fremsættes som led i
religiøs oplæring. Med religiøs oplæring menes, at oplæringen er religiøst
begrundet og har et forkyndende element. Det betyder, at formålet med
oplæringen er at gøre et bestemt budskab kendt og at vinde nye tilhængere
(eller fastholde eksisterende).
Det indebærer bl.a., at almindelig religionsundervisning, der ikke indehol-
der et sådant forkyndende element – og hvor formålet således ikke er at
vinde nye tilhængere mv. – ikke vil være omfattet af kriminaliseringen.
Der vil endvidere alene være tale om oplæring i den nævnte forstand, hvis
den pågældende har en særlig (religiøs) autoritet i forhold til modtageren
eller modtagergruppen, således at den eller disse personer kan anses for
særligt sårbare over for forkynderens påvirkning. Der skal således være et
autoritetsspring mellem de pågældende.
En tilfældig sammensat modtagergruppe, som f.eks. ikke udspringer af en
religiøs menighed eller lignende, i forhold til hvilken forkynderen mv. har
en sådan autoritet, vil således som udgangspunkt falde uden for det krimi-
naliserede område. Det gælder også i forhold til grupper og indlæg på so-
ciale medier mv.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 7 til lovforslaget fra
Folketingets Retsudvalg.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse
strafbare handlinger som led i religiøs oplæring) (L 18), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. oktober 2016. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Marianne Jelved (RV) og Mette Bock (LA).
Søren Pind
/
Nicolai Winther
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 15. november 2016
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Helle Carpentier
Sagsnr.: 2016-0037-0161
Dok.: 2125528
Retsudvalget 2016-17
L 18 endeligt svar på spørgsmål 14
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse
af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring) (L 18):
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan det sikres, at lovens
udsondring af religiøs undervisning og forkyndelse ikke fører
til en vilkårlig begrænsning af ytringsfriheden?”
Svar:
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til, hvor-
dan lovforslaget har defineret begrebet ”religiøs oplæring” som led i af-
grænsningen af strafansvaret.
Justitsministeriet kan i den forbindelse henvise til de specielle bemærknin-
ger til lovforslagets § 1, nr. 1, hvoraf bl.a. følgende fremgår:
”Kriminaliseringen vil alene omfatte ytringer, der fremsættes
som led i religiøs oplæring. Med religiøs oplæring menes, at
oplæringen er religiøst begrundet og har et forkyndende ele-
ment. Det betyder, at formålet med oplæringen er at gøre et be-
stemt budskab kendt og at vinde nye tilhængere (eller fastholde
eksisterende).
Det indebærer bl.a., at almindelig religionsundervisning, der
ikke indeholder et sådant forkyndende element – og hvor for-
målet således ikke er at vinde nye tilhængere mv. – ikke vil
være omfattet af kriminaliseringen.
Der vil endvidere alene være tale om oplæring i den nævnte
forstand, hvis den pågældende har en særlig (religiøs) autoritet
i forhold til modtageren eller modtagergruppen, således at den
eller disse personer kan anses for særligt sårbare over for for-
kynderens påvirkning. Der skal således være et autoritetsspring
mellem de pågældende.
En tilfældig sammensat modtagergruppe, som f.eks. ikke ud-
springer af en religiøs menighed eller lignende, i forhold til
hvilken forkynderen mv. har en sådan autoritet, vil således som
udgangspunkt falde uden for det kriminaliserede område. Det
gælder også i forhold til grupper og indlæg på sociale medier
mv.
Den nævnte afgrænsning indebærer endvidere, at både religi-
øse forkynderes virksomhed og aktiviteter udøvet af andre, der
i situationen ytrer sig som led i religiøs oplæring i den nævnte
forstand, vil være omfattet.
3
Formålet med at omfatte andre end forkyndere er navnlig at
undgå omgåelse af den foreslåede bestemmelse, f.eks. i en situ-
ation hvor en religiøs forkynder i forbindelse med en handling,
hvor der foregår religiøs oplæring, giver ordet til én af delta-
gerne – eventuelt efter forudgående aftale – og den pågælden-
de herefter som led i den religiøse oplæring fremsætter ytrin-
ger, der er omfattet af kriminaliseringen. I en sådan situation
må forkynderen således anses for at have tildelt den pågælden-
de en særlig (religiøs) autoritet. Mere tilfældighedsprægede ud-
talelser i en sådan sammenhæng – f.eks. fordi en deltager selv
tager ordet – vil som det klare udgangspunkt ikke være omfat-
tet.
Religiøs oplæring vil bl.a. – udover ”gudstjenester” og andre
religiøse handlinger – kunne omfatte den undervisning, in-
struktion eller vejledning (oplæring), der finder sted på kor-
anskoler, bibelskoler, i visse religiøse studiekredse mv., men
også i forbindelse med almindelig konfirmationsforberedelse.”