Henvendelse af 17/11-16 fra KPMG

Tilhører sager:

Aktører:


    L 27 KPMG.docx

    https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L27/bilag/6/1688942.pdf

    Fra: Rose Bjare, Peter [mailto:peter.bjare@kpmg.com]
    Sendt: 17. november 2016 08:40
    Til: 'juraogsamfundsoekonomi@skm.dk'
    Cc: 'lea.wermelin@ft.dk'; 'mads.fallesen@ft.dk'; 'tina.gronlund@ft.dk'
    Emne: l27 - Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikke-almennyttige uddelinger - Supplerende spm. til
    høringssvar
    TIL SKATTEMINISTERIET
    Vi skal hermed stille supplerende spørgsmål til vores henvendelse i går.
    Skatteministeriets provenuberegning er formentlig baseret på, at den forudsatte reduktion af fondenes
    uddelinger med 200 mio.kr. sker i uddelinger til ikke almennyttige formål. I så fald vil der ikke komme noget
    ekstraprovenu fra fondenes reduktion i sine uddelinger, da dette provenu allerede indgår i de 200 mio.kr.
    En lang række fonde har imidlertid blandede formål, dvs. udover at støtte familie- og erhvervsmæssige
    formål, støtter de også almennyttige formål.
    Det er således ikke givet på forhånd, at det vil være de ikke almennyttige formål, der kommer til at
    finansiere de 200 mio.kr. Der kan således også være fonde, der vil finansiere de 200 mio.kr. med penge, de
    ellers ville have uddelt til almennyttige formål. Den del af finansieringen, der tages fra uddelinger til det
    almennyttige formål vil udover at give et ekstra skatteprovenu i form af mistet uddelingsfradrag, samtidigt
    have en samfundseffekt i form af forringet vilkår for det almennyttige arbejde.
    Vi skal derfor anmode Skatteministeriet om at svare på, hvorvidt der i provenuberegningen er taget højde
    for, at de 200 mio.kr. eventuelt også vil blive finansieret med uddelinger, der ellers ville være gået til
    almennyttige formål?
    Vi skal samtidigt spørge til, om der kan være et EU retligt statsstøtteelement, såfremt bestemte
    erhvervsgrupper kan få nedsat deres beskatningsgrundlag, hvis de modtager støtte fra erhvervsdrivende
    fonde, der har til formål at støtte de pågældende erhvervsgrupper, og hvorvidt en sådan ordning kræver
    godkendelse hos EU? Der kan således være brancher, hvor en del af branchen modtager støtte fra fonde
    (uden at fonden har ejerskab i de pågældende virksomheder), men hvor andre dele af branchen ikke gør.
    Vi skal endelig opfordre til at tænke i en alternativ model, hvor der fortsat gives fradrag for de ikke
    almennyttige uddelinger herunder udvidet til også at gælde for udenlandske modtagere, men hvor
    fradragsretten er betinget af en minimumsbeskatning hos modtageren. En sådan løsning ses også at være i
    overensstemmelse med EU-retten, da der ikke vil blive gjort forskel på en dansk og udenlandsk modtager af
    uddelingen.
    Med venlig hilsen / Kind regards
    Peter Rose Bjare
    Partner
    Mob: +45 5374 7025
    www.kpmgacor.dk
    Se vores seneste TaxTube om social sikring her
    Skatteudvalget 2016-17
    L 27 Bilag 6
    Offentligt