L 23 - svar på spm. 5 om ministeren vil sikre, at lovforslag fremadrettet sendes i høring hos alle relevante høringsparter, herunder navnlig de parter der har anmodet om at blive høringspart, fra erhvervs- og vækstministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: erhvervs- og vækstministeren
- Adressat: erhvervs- og vækstministeren
- Stiller: Thomas Jensen
- Stiller: Lisbeth Bech-Nielsen
- Stiller: René Gade
- Stiller: Pelle Dragsted
L 23 - Svar på spm. 5.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L23/spm/5/svar/1359391/1688910.pdf
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 17. november 2016 Besvarelse af spørgsmål 5 ad L 23 stillet af udvalget den 9. november 2016 efter ønske fra Thomas Jensen (S), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Pelle Dragsted (EL) og René Gade (ALT) Spørgsmål: Vil ministeren sikre, at lovforslag fremadrettet sendes i høring hos alle relevante høringsparter, herunder navnlig de parter der har anmodet om at blive høringspart? Svar: Vi vil fremover – ligesom i dag – offentliggøre alle lovforslag på Hø- ringsportalen. Her har alle interessenter mulighed for at se den konkrete høring og afgive et høringssvar. På samme vis vil vi tilsikre, at relevante høringsparter modtager lovforslaget i høring. Vedrørende Oxfam/IBIS og deres ønske om at være høringspart, vil jeg sørge for, at Erhvervsstyreslsen fremadrettet sender lovudkast på sel- skabs-, regnskabs- og hvidvaskområdet i høring hos Oxfam/IBIS. Vedr. Oxfam/IBIS kan jeg i øvrigt henvise til min besvarelse af spm. 1 ad L 23. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 35 29 10 01 CVR-nr 10 09 24 85 evm@evm.dk www.evm.dk Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 23 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt
L 23 - Svar på spm. 5 - Bilag 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L23/spm/5/svar/1359391/1688911.pdf
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 17. november 2016 Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 23 stillet af udvalget den 7. november 2016 Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24/10-16 fra Oxfam/IBIS, jf. L 23 – bilag 4. Svar: Det fremgår af henvendelsen fra NGO’en Oxfam/IBIS, at de ønsker der fremsættes et forslag om registrering af reelle ejere. De anfører endvide- re, at de er utilfredse med ikke have været på lovforslagets høringsliste, da lovforslaget var i høring. Oxfam/IBIS anfører desuden, at ændringen af oplysningskravene i årsregnskabsloven udhuler kravene til virksomhe- der, gør at selskabsstrukturer ikke kan afdækkes og de vurderer, at oplys- ningskravet ikke vil udgøre en væsentlig administrativ byrde for virk- somhederne. Derudover efterspørger de, at Danmark bør gå forrest for at skabe transparens i virksomheders regnskaber. Når det kommer til ønsket fra Oxfam/IBIS om, at der fremsættes et lov- forslag, der skal sikre, at der indføres krav om registrering af reelle ejere, kan jeg oplyse, at dette allerede er vedtaget ved lov nr. 262 af 16. marts 2016. Reglerne forventes at træde i kraft 1. januar 2017. I forhold til Oxfam/IBIS efterspørgsel om at være en del af faste hørings- lister og deres anmodninger om at være høringspart på regnskabs- og selskabsområdet, kan jeg oplyse, at Erhvervs- og Vækstministeriet altid bestræber sig på at sende lovforslag i høring hos alle relevante parter. Erhvervsstyrelsen, der foretager den konkrete sammensætning af hørings- listen, har desværre ikke denne gang været opmærksom på Oxfam/IBIS´ ønske, hvilket beklages. Erhvervsstyrelsen har oplyst mig, at de ikke umiddelbart har kunnet finde tidligere henvendelser fra Oxfam/IBIS om at blive høringspart. Oxfam/IBIS vil fremover modtage høringer fra Erhvervsstyrelsen på regnskabsområdet, selskabsområdet og hvidvaskområdet. Høringen af lovforslaget har i øvrigt, som alle offentlige høringer, været offentligt tilgængelig på høringsportalen, og der er fri adgang for alle interessenter til at afgive høringssvar. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 35 29 10 01 CVR-nr 10 09 24 85 evm@evm.dk www.evm.dk Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 23 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt 2/2 For så vidt angår oplysningskravene i årsregnskabsloven, så mener jeg ikke, at danske virksomheder skal pålægges unødige byrder, der belaster dem i den internationale konkurrence. Jeg blev kontaktet af en række sto- re danske virksomheder, som gjorde mig opmærksom på, at det skaber væsentlige administrative byrder, at undtagelsesmuligheden for visse oplysningskrav om datter- og associerede virksomheder er blevet fjernet ved seneste ændring af årsregnskabsloven i 2015. Som følge af henven- delsen, bad jeg Erhvervsstyrelsen om at se på forholdet. Det viste, at und- tagelsesmuligheden kunne bibeholdes i henhold til regnskabsdirektivet, og at der er flere lande, herunder Sverige og Storbritannien, som har en lignende undtagelsesmulighed. Det forhold, at vi giver virksomhederne mulighed for under visse betin- gelser at undlade at oplyse om egenkapital og resultat for deres datter- og associerede virksomheder medfører ikke, at man ikke kan se strukturen i koncernen. Virksomhederne skal således fortsat oplyse om navn, hjem- sted, retsform og ejerandel for datter- og associerede virksomheder, lige- som egenkapital og resultat for deres datter- og associerede virksomheder vil fremgå samlet i deres koncernregnskab. Generelt mener jeg, at åbenhed om danske virksomheders forhold er vig- tigt. Men samtidig mener jeg, at kravene til åbenhed primært skal håndte- res på europæisk plan, så vi ikke går enegang i Danmark. Derfor støtter regeringen også Kommissionens forslag om land-for-land rapportering til offentligheden vedrørende skatteoplysninger, der forhandles i øjeblikket og som skal sikre den fornødne gennemsigtighed omkring selskabers regnskabsforhold på europæisk plan. Med venlig hilsen Troels Lund Poulsen