L 20 - svar på spm. 2 om, hvorvidt der kan indkaldes sagkyndige i en retssag ud over det almindelige syn og skøn, hvis parterne ikke er enige om behovet, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse REU 2 (L 20) [DOK2122261].docm

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L20/spm/2/svar/1359324/1688805.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven (L 20), som Folketingets Retsudvalg har stillet
til justitsministeren den 2. november 2016. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Søren Pind
/
Lars Solskov Lind
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Civilafdelingen
Dato: 17. november 2016
Kontor: Procesretskontoret
Sagsbeh: Louise Falkenberg
Sagsnr.: 2016-0037-0162
Dok.: 2122261
Retsudvalget 2016-17
L 20 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejeloven (L 20):
”Kan ministeren redegøre for, hvorvidt der kan indkaldes sag-
kyndige i en retssag ud over det almindelige syn og skøn, hvis
parterne ikke er enige om behovet?”
Svar:
Det foreslås med lovforslaget, at der indføres mulighed for, at parterne i
civile retssager med rettens tilladelse kan vælge at supplere eller erstatte
bevisførelse i form af syn og skøn med sagkyndige erklæringer, som par-
terne hver især indhenter, efter at retssagen er anlagt. Det er en forudsæt-
ning for at anvende sådanne sagkyndige erklæringer, at parterne er enige
om at anmode retten om tilladelse hertil.
Sagkyndige, som med rettens tilladelse har afgivet ensidigt indhentede
erklæringer, kan indkaldes til at afgive forklaring i retten i tilknytning til
den skriftlige erklæring. Det foreslås i den forbindelse, at de sagkyndige
som udgangspunkt kan overvære afhøringen af hinanden og eventuelle
skønsmænd, og at de med rettens tilladelse kan rådføre sig med hinanden,
inden de svarer.
For så vidt angår sagkyndige erklæringer, som sagens parter har indhentet
forud for, at retssagen er anlagt, indebærer lovforslaget, at den udvidede
adgang for parterne i en civil retssag til at fremlægge sådanne ensidigt ind-
hentede erklæringer, som har udviklet sig i retspraksis, lovfæstes.
I de tilfælde, hvor en part fremlægger en sagkyndig erklæring, som er ind-
hentet før sagsanlægget, vil en eventuel afhøring i retten af den sagkyndige
være begrænset til uddybning af den sagkyndiges egen erklæring. Dette
svarer til, hvad der følger af retspraksis, og lovforslaget medfører ikke
nogen ændring heri.
Lovforslaget omfatter alene sagkyndige erklæringer, som efter deres ka-
rakter svarer til syn og skøn. Sagkyndige erklæringer af mere generel ka-
rakter, der afgives uden konkret undersøgelse af genstande eller personer,
men alene på grundlag af foreliggende viden, er således ikke omfattet. Det
samme gælder sagkyndige erklæringer indhentet fra organer som f.eks.
Retslægerådet, der har et særligt lovmæssigt grundlag for at afgive sag-
kyndige udtalelser til brug ved afgørelsen af retstvister, idet sådanne er-
klæringer ikke kan anses som ensidigt indhentet. Fremlæggelse af sagkyn-
3
dige erklæringer, der ikke er omfattet af lovforslaget, vil således – som det
også er tilfældet i dag – efter rettens bestemmelse kunne fremlægges, uan-
set om parterne er enige herom.