L 20 - svar på spm. 4, om der kan tilkendes den ene part i en civil retssag fri proces, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven. (Sagkyndig bevisførelse m.v.). (Spørgsmål 4)
Aktører:
Besvarelse REU 4 (L 20) [DOK2122243].docm
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L20/spm/4/svar/1359321/1688799.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (L 20), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. november 2016. Spørgsmålet er stillet efter øn- ske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF). Søren Pind / Lars Solskov Lind Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 17. november 2016 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Louise Falkenberg Sagsnr.: 2016-0037-0162 Dok.: 2122243 Retsudvalget 2016-17 L 20 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven (L 20): ”Kan ministeren redegøre for, om der kan tilkendes den ene part i en civil retssag fri proces for dermed at muliggøre, at denne part får mulighed for at indhente sagkyndige til retssa- gen?” Svar: Der kan i henhold til retsplejelovens § 325 efter ansøgning meddeles fri proces i en civil retssag til personer, der opfylder de økonomiske betingel- ser, og som ikke har en retshjælpsforsikring eller anden forsikring, der dækker omkostningerne ved sagen. De almindelige betingelser for fri proces fremgår i øvrigt af retsplejelovens §§ 327 og 328. Retsplejelovens § 329 indeholder desuden en generel hjemmel til at meddele fri proces, når særlige grunde taler for det, selv om de almindelige betingelser for fri proces ikke er opfyldt. Der er ikke efter de gældende regler mulighed for at meddele en part fri proces alene med henblik på at indhente sagkyndig bistand i forbindelse med en civil retssag. En bevilling om fri proces indebærer som udgangspunkt, at statskassen betaler de udgifter, som med føje er afholdt i forbindelse med sagen, jf. retsplejelovens § 331, stk. 1, nr. 3. Dette gælder bl.a. udgifter til syn og skøn og udgifter til sagkyndig bistand. Retten kan dog i henhold til retsplejelovens § 332, stk. 2, pålægge den part, der har fri proces, helt eller delvist at erstatte statens udgifter ved den fri proces, i det omfang udgifterne ikke kan pålægges modparten, hvis par- tens forhold, herunder som disse er efter udfaldet af sagen, taler for det. Bestemmelsen vil efter omstændighederne kunne anvendes i tilfælde, hvor den part, der har fri proces, har foranstaltet en bevisførelse af tvivlsom værdi, f.eks. ved at stille en række overflødige spørgsmål til en sagkyndig.