L 18 - svar på spm. 10 om ministerens kommentar til henvendelse af 1/11-16 fra Hans-Ole Bækgaard, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse - spm. 10 [DOK2125565].docm

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L18/spm/10/svar/1359248/1688667.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af
visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring) (L 18), som Folke-
tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. november 2016.
Søren Pind
/
Nicolai Winther
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 16. november 2016
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Helle Carpentier
Sagsnr.: 2016-0037-0161
Dok.: 2125565
Retsudvalget 2016-17
L 18 endeligt svar på spørgsmål 10
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 10 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til
lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billi-
gelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring) (L 18):
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 1. november
2016 fra Hans-Ole Bækgaard, jf. L 18 - bilag 2.”
Svar:
1. Folketingets Retsudvalg har anmodet Justitsministeriet om at kommen-
tere henvendelsen af 1. november 2016 fra Hans-Ole Bækgaard (L 18 –
bilag 2).
Henvendelsen henviser bl.a. til de tre høringssvar, der blev indsendt af
Indre Mission, Luthersk Mission og Grundtvigsk Forum forud for frem-
sættelsen af lovforslaget.
Justitsministeriet har i den kommenterede høringsoversigt (L 18 – bilag 1)
kommenteret en række udsagn og anbefalinger, som fremgår af de oven-
nævnte høringssvar, og der kan derfor i det hele henvises til høringsover-
sigten, herunder navnlig oversigtens pkt. 2.1 og 2.2.
2. For så vidt angår spørgsmål 1-4 i henvendelsen kan Justitsministeriet
oplyse følgende:
2.1. Som anført under pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget er der set eksempler på, at der findes religiøse forkyndere i Dan-
mark, som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte pa-
rallelle retsopfattelser.
På den baggrund har regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti den 31. maj 2016
indgået en politisk delaftale om kriminalisering af udtrykkelig billigelse af
visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring.
Afgrænsningen til alene at gælde religiøs oplæring – og ikke andre former
for oplæring eller påvirkning – skal ses i sammenhæng med, at personer,
der foretager religiøs oplæring, har en særlig position i forhold til at påvir-
ke deres menighed mv.
Religiøse forkyndere og andre, der foretager religiøs oplæring, taler såle-
des ud fra en generel betragtning med en særlig indsigt og autoritet i for-
3
hold til personer, der må anses for at være særligt sårbare over for forkyn-
derens påvirkning, når de f.eks. opsøger og deltager i et fællesskab om
religiøse handlinger og/eller søger religiøs vejledning.
Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre af-
grænsningen af den personkreds, der kan blive omfattet af kriminaliserin-
gen, hvis betingelserne for strafansvar i øvrigt er opfyldt.
2.2. Det er ligeledes fastlagt i den politiske delaftale indgået den 31. maj
2016 mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, at der skal være tale om
udtrykkelig billigelse af terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest,
pædofili, frihedsberøvelse, tvang eller flerkoneri som led i religiøs oplæ-
ring.
Det kan hertil oplyses, at det fremgår af de specielle bemærkninger til lov-
forslagets § 1, nr. 1, at udtrykket ”udtrykkelig billigelse” skal forstås i
overensstemmelse med det tilsvarende udtryk i straffelovens § 136, stk. 2,
om offentlig udtrykkelig billigelse af terrorhandlinger. Det nævnte udtryk
bygger således på en eksisterende lovmodel, som kendes fra en anden be-
stemmelse i straffeloven.
På den baggrund finder Justitsministeriet ikke anledning til at ændre det
pågældende led i gerningsindholdet i den foreslåede bestemmelse.
2.3. I forhold til udtrykket ”danske værdier”, som bl.a. er omtalt i lov-
forslagets indledning under pkt. 1 i de almindelige bemærkninger, bemær-
kes, at den politiske aftale indgået mellem regeringen og Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti den 31. maj 2016
– som den ovennævnte politiske delaftale om kriminalisering af udtrykke-
lig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring er en
del af – er rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske
love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser.
Det kan hertil oplyses, at det nævnte udtryk ikke indgår i gerningsindhol-
det i den foreslåede bestemmelse, hvorefter den, der som led i religiøs op-
læring udtrykkeligt billiger terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest,
pædofili, frihedsberøvelse, tvang eller flerkoneri, straffes med bøde eller
fængsel indtil 3 år.