2. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 6.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L6/bilag/5/1692242.pdf

    Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 0. november 2016
    2. udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
    (Indførelse af ret til at få indsat en markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes
    navn)
    [af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)]
    1. Ændringsforslag
    Enhedslistens, Alternativets og Socialistisk Folkepartis
    medlemmer af udvalget har stillet 8 ændringsforslag til lov-
    forslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2016 og var til
    1. behandling den 11. oktober 2016. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigs-
    udvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den
    23. juni 2016 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret
    2015-16) SOU alm. del – bilag 328. Den 5. oktober 2016
    sendte social- og indenrigsministeren de indkomne hørings-
    svar og et notat herom til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 11 spørgsmål til social- og indenrigs-
    ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    [ ]
    Dansk Folkepartis, Venstres, Liberal Alliances og Det
    Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bakker op
    om lovforslaget, men kan ikke støtte Enhedslistens, SF’s og
    Alternativets ændringsforslag. Formålet med lovforslaget L
    6 er at styrke indsatsen mod identitetsmisbrug - ikke at be-
    skytte borgere mod overgældsætning. Ændringsforslagene
    udgør således en grundlæggende ændring af lovforslaget og
    har ikke undergået et grundigt lovforberedende arbejde,
    hvor relevante myndigheder, brancheforeninger og interes-
    seorganisationer har været inddraget. Det er ifølge DF, V,
    LA og KF problematisk - navnlig fordi ændringsforslagene
    påvirker både virksomheder og borgere.
    Ændringsforslagene er motiveret i et ønske om at imøde-
    gå overgældsætning, hvilket V, DF, LA og KF som ud-
    gangspunkt ser positivt på. Men overgældsætning er ofte ud-
    tryk for komplekse problemstillinger, hvor årsagerne til bor-
    gernes økonomiske problemer f.eks. kan være sygdom,
    overforbrug, borgerens beskæftigelsessituation, sociale pro-
    blemer så som misbrug, ludomani og kriminalitet. Disse
    problemer skal efter V, DF, LA og KF’s opfattelse løses
    ved, at der tages hånd om målgruppens egentlige problemer
    og udarbejdes løsninger, der passer til den enkelte borger.
    Ændringsforslagene løser ikke sådanne mere grundlæggen-
    de problemer bag overgældsætning og giver heller ikke de
    pågældende borgere et effektivt redskab til at undgå yderli-
    gere gældsætning. Ændringsforslagene indebærer nemlig en
    frivillig ordning, hvor en borger, som er i risiko for over-
    gældsætning, uden videre på egen hånd kan ophæve en eksi-
    sterende registrering om manglende kreditværdighed i CPR
    og efterfølgende søge at indgå nye kreditaftaler. Med andre
    ord vil ændringsforslagene reelt ikke hjælpe personer, som
    er i risiko for overgældsætning. Ændringsforslagene inde-
    bærer endelig en ordning, som umiddelbart vil være vanske-
    lig at administrere for virksomhederne. F.eks. vil det være
    frivilligt for virksomhederne, om de overhovedet vil tilgå
    Til lovforslag nr. L 6 Folketinget 2016-17
    Journalnummer
    DokumentId
    Social- og Indenrigsudvalget 2016-17
    (Omtryk - 17-11-2016 - 2. udkast til betænkning) L 6 Bilag 5
    Offentligt
    oplysningerne i CPR, og hvis de gør, er det ikke nærmere
    reguleret, hvilken betydning virksomhederne skal tillægge
    oplysningen. Samtidig står det ikke klart, hvordan ordningen
    spiller sammen med den kreditværdighedsvurdering, som
    kreditgivere skal foretage efter kreditaftaleloven inden ind-
    gåelse af en kreditaftale.
    V, DF, LA og KF opfordrer i stedet til, at social- og in-
    denrigsministeren undersøger mulighederne for at tilveje-
    bringe en effektiv og anvendelig ordning, hvor borgere kan
    advares mod kredit begrundet i usikkerhed om borgerens
    egen betalingsevne.
    [ ]
    Enhedslistens, Alternativets og Socialistisk Folkepartis
    medlemmer af udvalget støtter lovforslagets intention om en
    mulighed for markering i CPR-registret med det formål at
    hjælpe kreditgivere til at undgå kreditgivning til personer,
    der har stjålet en anden persons identitet, og som forsøger
    ulovligt at optage lån eller kredit i andres navn. Det vil hjæl-
    pe både de kreditgivende virksomheder og de personer, der
    er udsat for identitetstyveri.
    EL, ALT og SF finder det dog vigtigt, at forslaget ikke
    betyder en ansvarsforskydning, således at borgere, der ikke
    benytter muligheden for en markering, kan anses for at være
    mindre ansvarsfri over for en kreditor, der har givet lån eller
    anden kredit til en person, der ulovligt har misbrugt borge-
    rens identitet. Der henvises i den forbindelse til svar på
    spørgsmål 4, hvoraf det fremgår, at forslaget ikke har et så-
    dant formål.
    EL, ALT og SF ønsker desuden, at samme mulighed for
    at kunne indsætte en markering i CPR bør tilgå de borgere,
    der har problemer med overgældsætning. Foreninger for ud-
    satte og andre, der arbejder med borgere med høj gæld, har i
    årevis ønsket en mulighed for, at man frivilligt kan markere
    sig selv som en ”dårlig betaler”, således at overgældsætning
    i højere grad kan undgås ved, at kreditor simpelthen afviser
    f.eks. at yde et lån på baggrund af markeringen. Det er parti-
    ernes opfattelse, at det bør være muligt at give den støtte i
    form af at få indsat en markering i CPR til borgere med pro-
    blemer med overgældsætning på lige fod med borgere, der
    er udsat for identitetstyveri. EL, ALT og SF har derfor stillet
    ændringsforslag om dette. Dog er det ikke hensigtsmæssigt,
    at den samme markering bruges til begge formål, da menne-
    sker som har været udsat for identitetstyveri dermed fejlag-
    tigt kan blive forvekslet med dårlige betalere, hvorfor det er
    nødvendigt at have to forskellige markeringer.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (EL, ALT og SF), tiltrådt af: < >
    Til titlen
    1) I undertitlen indsættes efter »navn«: »eller på grund af
    usikkerhed om egen betalingsevne«
    [konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 3]
    Til § 1
    2) I det under nr. 2 foreslåede § 29, stk. 3, indsættes efter
    »vedkommende«: »på grund af misbrug eller risiko for mis-
    brug af vedkommendes identitet«.
    [Præcisering]
    3) Efter det under nr. 2 foreslåede § 29, stk. 3, indsættes
    som nyt stykke:
    »Stk. 4. Enhver, der er fyldt 15 år, har ret til ved henven-
    delse til sin bopælskommune at få indsat en markering i
    CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgiv-
    ning på grund af usikkerhed om egen betalingsevne, med
    henblik på at oplysning herom fra CPR kan videregives til
    offentlige myndigheder og private i overensstemmelse med
    §§ 31, 32, 38, 39 og 42.«
    Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
    [Mulighed for markering i CPR af, at en person ønsker at
    advare mod kreditgivning på grund af usikkerhed om egen
    betalingsevne]
    4) I det under nr. 3 foreslåede § 29, stk. 3, 2. pkt., der bli-
    ver stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »stk. 3«: »og 4«, og »en
    sådan markering« ændres til: »sådanne markeringer«.
    [Konsekvensændring]
    5) Efter det i nr. 4 foreslåede § 38, stk. 2, nr. 5, indsættes
    som nyt nummer:
    »6) eventuel markering af, at vedkommende ønsker at ad-
    vare mod kreditgivning på grund af usikkerhed om
    egen betalingsevne, jf. § 29, stk. 4,«.
    Nr. 5-10 bliver herefter nr. 7-12.
    [Videregivelse af oplysning om, at vedkommende ønsker at
    advare mod kreditgivning på grund af usikkerhed om egen
    betalingsevne]
    6) Efter det i nr. 6 foreslåede § 42 stk. 2, nr. 5, indsættes
    som nyt nummer:
    »6) eventuel markering af, at vedkommende ønsker at ad-
    vare mod kreditgivning på grund af usikkerhed om
    egen betalingsevne, jf. § 29, stk. 4,«.
    Nr. 5-9 bliver herefter nr. 7-11.
    [Videregivelse af oplysning om, at vedkommende ønsker at
    advare mod kreditgivning på grund af usikkerhed om egen
    betalingsevne]
    7) I nr. 7 indsættes efter »jf. § 29, stk. 3«: »,eller marke-
    ring af, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgiv-
    ning på grund af usikkerhed om egen betalingsevne, jf. § 29,
    stk. 4«.
    [Ændring i bilag 1 i CPR-loven som følge af ændringsfor-
    slag nr. 3]
    2
    Til § 2
    8) Datoen »1. januar 2017« ændres til: »1. juli 2017«.
    [Ændret ikrafttrædelsestidspunkt]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Ændringsforslaget indebærer, at undertitlen på lovforsla-
    get ændres som følge af ændringsforslag nr. 3.
    Til nr. 2
    Der er tale om en præcisering som følge af ændringsfor-
    slag nr. 3.
    Til nr. 3
    Ændringsforslaget indebærer, der tilvejebringes hjemmel
    til, at enhver, der er fyldt 15 år, har ret til ved henvendelse
    til sin bopælskommune at få indsat en markering i CPR om,
    at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning på
    grund af usikkerhed om egen betalingsevne. Der kan f.eks.
    være tale om, at borgeren mangler betalingsevne eller ople-
    ver vanskeligheder ved at administrere sin økonomi.
    Baggrunden for ændringsforslaget er, at foreninger for
    socialt udsatte og andre, der arbejder med borgere med høj
    gæld, i årevis ønsket en mulighed for, at man frivilligt kan
    markere sig selv som en »dårlig betaler«, således at over-
    gældsætning i højere grad kan undgås ved, at kreditor sim-
    pelthen afviser f.eks. at yde et lån på baggrund af markerin-
    gen. Det er EL’s, ALT’s og SF’s opfattelse, at det bør være
    muligt at give denne støtte i form af at få indsat en marke-
    ring i CPR til borgere med problemer med overgældsætning
    på lige fod med borgere, der er udsat for identitetstyveri.
    Markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod,
    at der ydes kredit til vedkommende selv på grund af usikker-
    hed om egen betalingsevne, er ikke blandt de personoplys-
    ninger, der er opregnet i bilag 1 til CPR-loven, og CPR-lo-
    ven indeholder derfor ikke hjemmel til at registrere oplys-
    ninger herom. Det er derfor i dag ikke muligt at få indsat en
    markering i CPR om, at vedkommende ønsker at advare
    mod kreditgivning på grund af usikkerhed om egen beta-
    lingsevne.
    Med ændringsforslaget vil enhver person, der af forskel-
    lige årsager ønsker at advare mod kreditgivning på grund af
    usikkerhed om egen betalingsevne, have mulighed for at re-
    gistrere dette i CPR, således at vedkommendes navn og op-
    lysningen herom fra CPR kan videregives til offentlige myn-
    digheder og private virksomheder med en berettiget interes-
    se heri. Det vil ikke fremgå at CPR, på hvilken baggrund re-
    gistreringen har fundet sted.
    Ændringsforslaget bygger på frivillighed. Det vil således
    være frivilligt for borgerne, om de ønsker at få indsat en
    markering i CPR om advarsel mod kreditgivning til
    vedkommende selv. Det vil også være frivilligt for virksom-
    hederne, om de ønsker adgang til oplysninger herom fra
    CPR.
    Markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod
    kreditgivning på grund af usikkerhed om egen betalingsev-
    ne, vil kunne indgå i virksomhedernes stillingtagen til, om
    der i et konkret tilfælde er grundlag for at yde lån eller kre-
    dit til den pågældende borger. Ændringsforslaget regulerer
    ikke, hvilken betydning virksomhederne skal tillægge en så-
    dan markering i CPR.
    En markering i CPR om, at en borger ønsker at advare
    mod kreditgivning på grund af usikkerhed om sin egen beta-
    lingsevne, kan – efter kreditgiverens skøn – indgå i den kre-
    ditværdighedsvurdering, som kreditgivere skal foretage i
    henhold til kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1. Kreditværdig-
    hedsvurderingen skal foretages, inden en kreditaftale indgås.
    Vurderingen skal foretages på baggrund af fyldestgørende
    oplysninger, der, hvor det er nødvendigt, indhentes ved søg-
    ning i relevante databaser.
    Såfremt en borger har fået indsat en markering om, at
    borgeren ønsker at advare mod kreditgivning på grund af
    usikkerhed om sin egen betalingsevne, vil markeringen først
    blive ophævet, når borgeren anmoder herom, jf. herved
    CPR-lovens § 30, stk. 2. Oplysninger om en tidligere indsat
    markering i CPR af, at borgeren ønsker at advare mod kre-
    ditgivning på grund af usikkerhed om egen betalingsevne,
    bevares historisk i CPR.
    Der vil ikke være begrænsninger i forhold til, hvor man-
    ge gange borgeren kan anmode om at få indsat en markering
    i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning
    på grund af usikkerhed om egen betalingsevne, henholdsvis
    få ophævet en allerede indsat markering herom i CPR.
    Ændringsforslaget indebærer, at anmodning om marke-
    ring i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgiv-
    ning på grund af usikkerhed om egen betalingsevne, hen-
    holdsvis anmodning om ophævelse heraf, skal indgives ved
    anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som bo-
    pælskommunen stiller til rådighed. Markering i CPR om, at
    en borger ønsker at advare mod kreditgivning på grund af
    usikkerhed om egen betalingsevne, vil efter registreringen i
    CPR umiddelbart kunne tilgås af virksomheder m.v., som
    ønsker det.
    Aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde, virksomheder og
    andre juridiske personer eller fysiske personer, der driver er-
    hvervsvirksomhed, vil på forskellig vis kunne modtage op-
    lysninger om markering i CPR om, at en borger ønsker at
    advare mod kreditgivning på grund af usikkerhed om egen
    betalingsevne. Det foreslås således fastsat, at oplysning her-
    om på linje med oplysninger om ubeskyttet navn og adresse
    kan tilgås af private efter nærmere angivne betingelser såvel
    i forbindelse med den videregivelsesadgang, som Social- og
    Indenrigsministeriet varetager i medfør af CPR-lovens kapi-
    tel 10, som i forbindelse med enkeltforespørgsler til en kom-
    munalbestyrelse i medfør af CPR-lovens kapitel 12. Marke-
    ringerne vil blive udstillet via CPR-systemets eksisterende
    grænseflader.
    Såvel registrering af den foreslåede markering i CPR
    henholdsvis ophævelse heraf samt videregivelse af sådanne
    oplysninger vurderes at være omfattet af persondatalovens §
    6 om behandling af almindelige, ikke-følsomme oplysnin-
    ger, idet det bemærkes, at oplysning om, hvad der er årsag
    til den frivillige registrering, ikke skal oplyses af borgeren
    og dermed ikke vil fremgå af CPR. Behandlingen vil bl.a.
    skulle ske under iagttagelse af persondatalovens § 5, hvoref-
    3
    ter oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god
    databehandlingsskik, ligesom reglerne om oplysningspligt
    for den dataansvarlige, jf. persondatalovens §§ 28 og 29,
    henholdsvis den registreredes indsigtsret, jf. persondatalo-
    vens § 31, finder anvendelse.
    Registrering af den foreslåede markering henholdsvis op-
    hævelse heraf vil alene ske efter borgerens egen anmodning
    og dermed med borgerens udtrykkelige samtykke og efter
    nærmere information til borgeren om beskyttelsens betyd-
    ning m.v.
    Til nr. 4
    Der er tale om en konsekvensændring af ændringsforslag
    nr. 3.
    Til nr. 5
    Ændringsforslaget indebærer, at markeringen om, at en
    borger ønsker at advare mod kreditgivning på grund af usik-
    kerhed om egen betalingsevne, skal kunne videregives fra
    CPR som en af de oplysninger, der kan udleveres til private
    efter CPR-lovens § 38, stk. 2 og § 42, stk. 2.
    Til nr. 6
    Ændringsforslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen
    kan videregive oplysninger om en person, der har fået indsat
    en markering i CPR for at advare mod, at der ydes kredit til
    vedkommende selv på grund af usikkerhed om egen beta-
    lingsevne.
    Til nr. 7
    Der er tale om en ændring i bilag 1 i CPR-loven som føl-
    ge af ændringsforslag nr. 3.
    Til nr. 8
    Ændringsforslaget indebærer, at loven først træder i kraft
    den 1. juli 2017, da en særskilt registrering i CPR af forhold
    omkring borgerens usikkerhed om egen betalingsevne vil
    forudsætte yderligere teknisk tilpasning af CPR-systemet.
    Karin Nødgaard (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
    Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V)
    Hans Andersen (V) Thomas Danielsen (V) Anni Matthiesen (V) Merete Riisager (LA) Danny K. Malkowski (LA)
    Anders Johansson (KF) Karen J. Klint (S) Erik Christensen (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
    Troels Ravn (S) fmd. Ane Halsboe-Jørgensen (S) Yildiz Akdogan (S) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL)
    Torsten Gejl (ALT) Marianne Jelved (RV) Andreas Steenberg (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    4
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 6
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 1. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 6
    Spm.nr. Titel
    1 Spm., om det kan komme en borger til skade, hvis borgeren har været
    udsat for identitetstyveri og ikke ønsker at få en markering i CPR, og
    så på et senere tidspunkt igen bliver udsat for identitetstyveri, til so-
    cial- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå
    2 Spm., om en tidligere markering i CPR kan komme borgeren til skade
    ved at markeringen ligger som historik, til social- og indenrigsministe-
    ren, og ministerens svar herpå
    3 Spm. om, hvor mange borgere der har fået et nyt CPR nummer efter
    gældende regler de seneste 5 år, og om der er nogle, der har fået afslag
    på det, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå
    4 Spm. om at redegøre for, hvem der har erstatningsansvaret, når en kre-
    ditor, virksomhed, pengeinstitut eller lignende lider tab som følge af
    identitetstyveri, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar
    herpå
    5 Spm. om, hvordan man kan udforme et ændringsforslag til lovforsla-
    get, som udbygger lovforslaget til at omfatte muligheden for endnu en
    markering i CPR, som kan advare f.eks. kredit- og lånegivere om, at
    personen ikke skal ydes kredit, f.eks. fordi personen har ringe kredit-
    værdighed, svært ved at håndtere privatøkonomien etc., som også Rå-
    det for Socialt udsatte foreslår, til social- og indenrigsministeren, og
    ministerens svar herpå
    6 Spm., om der er mulighed for at skærpe kravene til kreditgivers identi-
    tetskontrol og i givet fald, hvordan dette kunne gøres, til social- og in-
    denrigsministeren, og ministerens svar herpå
    7 Spm. om at bekræfte, at ministeren ikke har til hensigt at ændre på
    hæftelsesforhold, til social- og indenrigsministeren, og ministerens
    svar herpå
    8 Spm. om at yde teknisk bistand til at udforme et ændringsforslag, der
    giver mulighed for at enhver, der er fyldt 15 år, har ret til ved henven-
    delse til sin bopælskommune at få indsat en markering i CPR om, at
    vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning til vedkommende
    selv på grund af manglende kreditværdighed, til social- og indenrigs-
    ministeren, og ministerens svar herpå
    9 Spm. om at redegøre for, hvilke problemstillinger et ændringsforslag,
    der giver ret til at få indsat en markering i CPR om, at man ønsker at
    5
    advare mod kreditgivning til en selv på grund af manglende kreditvær-
    dighed, rejser, til social- og indenrigsministeren, og ministerens svar
    herpå
    10 Spm., om ændringsforslaget giver mulighed for at enhver, der er fyldt
    15 år, har ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få indsat
    en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kre-
    ditgivning til vedkommende selv på grund af usikkerhed om egen be-
    talingsevne med henblik på, at oplysningerne kan videregives til of-
    fentlige myndigheder og private efter CPR lovens bestemmelser, til
    social- og indenrigsministeren, og ministerens svar herpå
    11 Spm. om at oplyse den forventede konkrete procedure for anmodning
    om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgiv-
    ning i vedkommendes navn eller ønsker at advare mod kreditgivning
    pga. usikkerhed om egen betalingsevne, henholdsvis ønsker at ophæve
    disse markeringer, til social- og indenrigsministeren, og ministerens
    svar herpå
    6