L 9 - svar på MFU spm. 6 om, hvordan det forholder sig med valghemmeligheden i andre lande, fra social- og indenrigsministeren

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 17. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 6 vedrørende lovforslag nr. L 9 til social- og indenrigsministeren, som
blev besvaret foreløbigt den 8. november 2016, og som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Magnus Heunicke (S).
Spørgsmål nr. 6:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan det forholder sig med valghemmeligheden i
andre lande, der har erfaringer med lignende ordninger, hvor vælgere med behov for
hjælp har mulighed for at medbringe en personligt udpeget hjælper, når vedkommen-
de skal afgive sin stemme ved et valg.”
Svar:
Social- og Indenrigsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet via Uden-
rigsministeriet indhentet bidrag fra de danske ambassader i Finland, Norge og Sveri-
ge.
Baggrunden for, at Social- og Indenrigsministeriet har udvalgt Finland, Norge og Sve-
rige, er, at ministeriet i forbindelse med fremsættelsen den 9. oktober 2008 af det tidli-
gere lovforslag om ændring af reglerne om hjælp til stemmeafgivningen (L 17, FT
2008-2009) – hvorefter hjælp til stemmeafgivningen i alle tilfælde skulle ydes af to
personer – havde undersøgt retstilstanden på dette område i netop de tre lande. Un-
dersøgelsen i 2008 viste, at Finland, Norge og Sverige i forskelligt omfang havde ind-
ført mulighed for at få hjælp til stemmeafgivningen. Der henvises det tidligere lov-
forslags bemærkninger.
Social- og Indenrigsministeriet kan på baggrund af de indhentede bidrag til brug for
besvarelsen af spørgsmålet oplyse følgende:
I Finland har vælgere, der har behov for hjælp til stemmeafgivningen, mulighed for at
få hjælp enten af en personligt udpeget hjælper eller af en officiel valghjælper, der
arbejder på valgstedet.
De officielle valghjælpere er udvalgt af valgbestyrelsen, og der er mindst én valghjæl-
per på hvert valgsted. Den personligt udpegede hjælper kan ikke være en person, der
stiller op til det pågældende valg. En personligt udpeget hjælper anvendes blandt an-
det af vælgere, der er blinde eller har andre former for handicap, men også af vælge-
re, der for eksempel på grund af sygdom ikke kan lave markeringer på stemmesedlen.
Det er valgbestyrelsen på valgstedet, som afgør, hvilke vælgere der kan udpege en
personlig hjælper. Hjælperens navn skrives i valgprotokollen af valgbestyrelsen.
En hjælper er forpligtet til at følge vælgerens anvisninger og holde de oplysninger
hemmeligt, som hjælperen får at vide i forbindelse med stemmeafgivning. Valghem-
meligheden sikres ved, at vælgeren selv udpeger en hjælper, som vælgeren stoler på.
Sagsnr.
2016 - 7705
Doknr.
411522
Dato
16-11-2016
Social- og Indenrigsudvalget 2016-17
L 9 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
2
I Norge kan vælgere, som har behov for det, selv anmode stemmestyret om at få nød-
vendig hjælp ved stemmeafgivningen. Vælgere, der har behov for det, har således ret
til at få hjælp af en valgfunktionær fra stemmestyret, hvilket er hovedreglen, når der
ydes hjælp ved stemmeafgivningen. Vælgere med alvorlig psykisk eller fysisk funkti-
onsnedsættelse har dog mulighed for selv at udpege en ekstra hjælper blandt de per-
soner, der er til stede i valglokalet, dvs. at de kan udpege en ekstra hjælper efter eget
valg. Hensigten hermed er at beskytte vælgerne mod utilbørlig påvirkning. Muligheden
for selv at udpege en hjælper tilkommer dermed kun vælgere med alvorlig psykisk
eller fysisk funktionsnedsættelse, og der skal i alle tilfælde, hvor der ydes hjælp til
stemmeafgivningen, være en valgfunktionær til stede.
Det er vælgeren selv, der skal udpege den ekstra hjælper. Hvis en anden end vælge-
ren henvender sig til stemmestyret for at hjælpe en vælger, bør stemmestyret tage
kontakt til vælgeren for at sikre sig, at det er vælgerens eget ønske at få hjælp af den
pågældende. Det er vigtigt, at stemmestyret prøver at sikre, at der ikke foregår pres
mod eller utilbørlig påvirkning af vælgeren.
Den norske valglovgivning pålægger stemmestyret at gøre hjælperen opmærksom på,
at vedkommende har tavshedspligt om en vælgers stemmeafgivning. Stemmestyre-
medlemmerne og valgfunktionærerne er offentlige tjenestemænd i den norske forvalt-
ningslovs forstand og er dermed underlagt dennes regler om tavshedspligt, herunder
tavshedspligt om kendskab til enkeltpersoners stemmeafgivning.
I Sverige har vælgere med behov herfor mulighed for at få hjælp til stemmeafgivnin-
gen. Vælgere, som godt kan komme til valglokalet, men som på grund af handicap
eller andre forhold ikke har mulighed for selv at udfylde sin stemmeseddel, har mulig-
hed for at få hjælp enten af en personligt udpeget medhjælper eller af en myndig-
hedsperson på valgstedet.
Myndighedspersonerne har tavshedspligt, hvorved valghemmeligheden betragtes som
sikret. Personligt udpegede medhjælpere har derimod ikke tavshedspligt, hvorfor det i
disse tilfælde påhviler vælgeren at gøre op med sig selv, om vælgeren er tryg ved at
få hjælp af den personligt udpegede medhjælper.
Vælgere, der på grund af sygdom, handicap, alder eller anden årsag ikke har mulig-
hed for at forlade sit hjem, kan stemme via bud ved brug af specielt valgmateriale.
Buddet kan for eksempel være et familiemedlem eller en hjemmeplejer og skal på
forhånd godkendes af myndighederne. Der er derudover blandt andet mulighed for, at
landpostbude kan fungere som stemmebud.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann