Fremsat den 16. november 2016 af forsvarsministeren (Peter Christensen)

Fremsat den 16. november 2016 af forsvarsministeren (Peter Christensen)
Forslag
til
Lov om ændring af beredskabsloven
(Sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg)
§ 1
I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10.
juni 2009, som ændret ved lov nr. 514 af 26. maj 2014 og
ved § 1 i lov nr. 634 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
1. Efter kapitel 7 indsættes:
»Kapitel 7 a
Fysisk beskyttelse af nukleart materiale og nukleare anlæg
§ 37 a. Den, der bruger, opbevarer eller transporterer nu-
kleart materiale, som udnyttes til fredelige formål, skal træf-
fe sikringsmæssige foranstaltninger mod tyveri eller anden
uretmæssig tilegnelse af materialet.
Stk. 2. Den, der bruger, opbevarer eller transporterer nu-
kleart materiale, som udnyttes til fredelige formål, og den,
der driver et nukleart anlæg, skal træffe sikringsmæssige
foranstaltninger til beskyttelse af materialet og anlægget
mod sabotage.
§ 37 b. Sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart ma-
teriale og nukleare anlæg, jf. § 37 a og § 37 c, stk. 2, skal
fremgå af en sikringsplan, som skal indsendes til og godken-
des af Beredskabsstyrelsen forud for brug, opbevaring eller
transport af nukleart materiale og forud for drift af et nukle-
art anlæg. Beredskabsstyrelsens godkendelse kan ske på
nærmere angivne vilkår og for en tidsbegrænset periode.
Stk. 2. Ændrer de forhold, der har ligget til grund for god-
kendelse af en sikringsplan, sig væsentligt efterfølgende,
skal en revideret sikringsplan godkendes af Beredskabssty-
relsen.
Stk. 3. Beredskabsstyrelsen kan træffe afgørelse om, at
godkendelse af en sikringsplan bortfalder, såfremt den, der
bruger, opbevarer, eller transporterer nukleart materiale, el-
ler den, der driver et nukleart anlæg, ikke inden en nærmere
angivet frist har indsendt og opnået godkendelse af en revi-
deret sikringsplan.
§ 37 c. Beredskabsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse
af forpligtelserne efter §§ 37 a og 37 b, samt regler, som ud-
stedes i medfør af stk. 2.
Stk. 2. Beredskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om
sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og
nukleare anlæg, jf. § 37 a, og om sikringsplaner, jf. § 37 b.«
2. I § 70 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. I regler, som udstedes i medfør af § 37 c, stk. 2,
kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestem-
melser i reglerne, herunder om straf for forsøg på overtræ-
delse af bestemmelserne.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2. Godkendelse af en sikringsplan, som Beredskabs-
styrelsen før lovens ikrafttrædelse har meddelt til den, der
bruger, opbevarer eller transporterer nukleart materiale, og
den, der driver et nukleart anlæg, forbliver gyldige indtil den
1. juni 2017, hvorefter der skal foreligge en sikringsplan,
som er godkendt efter § 37 b, stk. 1.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 83 Folketinget 2016-17
Forsvarsmin., j.nr. 2016/007709
AG000756
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Lovforslagets hovedindhold
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Forsvarsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
3.2. Fastsættelse af regler om fysisk beskyttelse af nukleart materiale og nukleare anlæg
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Forsvarsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
3.3. Beredskabsstyrelsens opgaver
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Forsvarsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Kongeriget Danmark har tilsluttet sig IAEA-konventionen
om fysisk beskyttelse af nukleart materiale og nukleare an-
læg (Convention on the Physical Protection of Nuclear Ma-
terial and Nuclear Facilities) og er dermed forpligtet til at
sikre, at der bl.a. etableres et retligt system vedrørende sik-
ringsmæssige foranstaltninger (fysisk beskyttelse) af nukle-
art materiale og nukleare anlæg. Det lovmæssige system
skal endvidere omfatte tilsyn.
Efter IAEA-konventionen om fysisk beskyttelse af nukle-
art materiale og nukleare anlæg, herefter »konventionen«,
skal nukleart materiale, der udnyttes til fredelige formål, be-
skyttes mod tyveri og anden uretmæssig tilegnelse, og nu-
kleart materiale og nukleare anlæg skal beskyttes mod sabo-
tage.
Beredskabsstyrelsen har hidtil varetaget opgaver vedrø-
rende sikringsmæssige foranstaltninger gennem en fast ad-
ministrativ praksis, hvor styrelsen bl.a. i forbindelse med in-
ternational transport af nukleart materiale, som er gået gen-
nem Danmark eller er foretaget med skib indregistreret i
Danmark, har påset, at der har været truffet de konkrete sik-
ringsmæssige foranstaltninger, som følger af konventionen
eller er udtrykt i eksempelvis anbefalinger fra IAEA.
Hensigten med lovforslaget er at skabe et lovgrundlag for
de forpligtelser, som påhviler den, der bruger, opbevarer el-
ler transporterer nukleart materiale, og den, der driver nukle-
art anlæg, samt Beredskabsstyrelsens opgaver i den forbin-
delse.
Med lovforslaget foreslås det, at den, der bruger, opbeva-
rer eller transporterer nukleart materiale, der udnyttes til fre-
delige formål, pålægges at træffe sikringsmæssige foran-
staltninger mod tyveri eller anden uretmæssig tilegnelse.
Lovforslaget pålægger endvidere den, der bruger, opbeva-
rer eller transporterer nukleart materiale, der udnyttes til fre-
delige formål, og den, der driver et nukleart anlæg, at træffe
sikringsmæssige foranstaltninger til beskyttelse mod sabota-
ge.
Efter lovforslaget fastsætter Beredskabsstyrelsen nærmere
regler om sikringsmæssige foranstaltninger mod tyveri eller
anden uretmæssig tilegnelse for nukleart materiale, sikrings-
mæssige foranstaltninger til beskyttelse af nukleart materiale
og nukleare anlæg mod sabotage og om sikringsplaner.
Reglerne vil fastlægge, hvilke generelle krav om sikrings-
mæssige foranstaltninger der skal gælde for nukleart mate-
riale og nukleare anlæg.
De sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materia-
le og nukleare anlæg skal fremgå af en sikringsplan, som
skal godkendes af Beredskabsstyrelsen. Godkendelsen skal
opnås forud for brug, opbevaring eller transport af nukleart
materiale og forud for drift af nukleare anlæg.
Det foreslås, at Beredskabsstyrelsen udøver tilsyn med
overholdelse af reglerne om sikringsmæssige foranstaltnin-
ger. Styrelsens tilsyn vil navnlig have fokus på, om den, der
bruger, opbevarer eller transporterer nukleart materiale, og
den, der driver et nukleart anlæg, har truffet de sikringsmæs-
sige foranstaltninger, som vedkommende er forpligtet til at
træffe efter reglerne herom, og som indgår i en sikringsplan,
og om der er sket væsentlige ændringer i de forhold, som
ligger til grund for en sikringsplan.
Konventionen gælder ikke for nukleart materiale, der an-
vendes til eller er bestemt til militære formål eller for nukle-
are anlæg, der indeholder sådant nukleart materiale. Lovfor-
slaget angår således alene nukleart materiale, der udnyttes til
2
fredelige formål, og nukleare anlæg, der indeholder sådant
nukleart materiale.
Med lovforslaget opfylder Kongeriget Danmark de inter-
nationale forpligtelser inden for fysisk beskyttelse af nukle-
art materiale og nukleare anlæg.
2. Baggrund
Formålet med konventionen er dels, at nukleare fissile
materialer, som kan indgå i eksempelvis våbenproduktion,
sikres mod at komme uvedkommende i hænde, dels at nu-
kleart materiale og nukleare anlæg beskyttes mod sabotage.
Konventionen blev åbnet for underskrift hos IAEA i 1980
og trådte i kraft i februar 1987. I 2005 blev der på baggrund
af en række landes ønske om at udvide konventionens an-
vendelsesområde vedtaget en ændring af konventionen. Æn-
dringen af konventionen trådte i kraft i maj 2016, efter at 2/3
af medlemsstaterne til konventionen havde tiltrådt ændrin-
gen.
Danmark ratificerede den oprindelige konvention i 1991
og tiltrådte ændringen af konventionen i maj 2010.
Ved ratifikation af den oprindelige konvention tog Dan-
mark forbehold for konventionens gyldighed for Færøerne.
Ved tiltrædelsen af ændringen til konventionen tog Dan-
mark forbehold for ændringens gyldighed for Færøerne og
Grønland. Den oprindelige konvention og ændringen til den-
ne er således gældende for Danmark, mens kun den oprinde-
lige konvention er gældende for Grønland. Hverken den op-
rindelige konvention eller ændringen til denne er gældende
for Færøerne.
Konventionen angik oprindelig sikring af nukleart mate-
riale under brug, opbevaring og transport – først og frem-
mest under og i forbindelse med international transport.
Konventionen omfatter efter ændringen også sikring af nu-
kleart materiale og nukleare anlæg mod sabotage.
Konventionen angår nukleare materialer, der udnyttes til
fredelige formål, og som med kun et begrænset antal forar-
bejdningstrin er egnet til at indgå i produktion af kernevå-
ben. Mindre forarbejdet nukleart materiale, såsom malm
med indhold af uran, er ikke omfattet af konventionen.
Konventionen angår anlæg, hvor sådant nukleart materiale
produceres, oparbejdes, bruges, håndteres, opbevares eller
bortskaffes, når skade på anlægget eller forstyrrelse af an-
lægget kan føre til væsentlig bestråling eller betydeligt ud-
slip af radioaktivt materiale.
Efter konventionen skal medlemsstaterne sikre, at nukleart
materiale under brug, opbevaring og transport er beskyttet
mod tyveri eller anden uretmæssig tilegnelse, og at nukleart
materiale og nukleare anlæg sikres mod sabotage.
Efter konventionen påhviler det medlemsstaterne at etab-
lere et lovmæssigt grundlag angående sikringen af nukleart
materiale og nukleare anlæg. Det lovmæssige grundlag skal
omfatte et system vedrørende evaluering og licensudstedelse
eller anden form for autorisation til sikring af, at der træffes
de rette og fornødne sikringsmæssige foranstaltninger for
nukleart materiale og nukleare anlæg, ligesom det lovmæssi-
ge grundlag skal indeholde et system for tilsyn med de sik-
ringsmæssige foranstaltninger på nukleare anlæg og ved
transport af nukleart materiale.
Det påhviler endvidere medlemsstaterne at udpege den
myndighed, som skal være ansvarlig for det lovmæssige
grundlag.
Konventionen indeholder en række konkrete sikringsmæs-
sige foranstaltninger, der som minimum skal etableres under
og i forbindelse med international transport af nukleart ma-
teriale. Foranstaltningernes nærmere omfang og karakter af-
spejler karakteren og mængden af nukleart materiale. Jo me-
re anvendeligt til eksempelvis fremstilling af våben materia-
let måtte være, desto stærkere sikringsmæssige foranstalt-
ninger skal gælde, ligesom foranstaltningernes omfang og
karakter også afspejler mængden af det pågældende materia-
le. Disse sikringsmæssige foranstaltninger omfatter eksem-
pelvis, jf. Annex 1 til konventionen, at der skal være be-
grænset adgang til opbevaringsfaciliteter, at opbevaringsfa-
ciliteter skal være overvågede, at personer med adgang til
opbevaringsfaciliteter skal være sikkerhedsgodkendte, at der
i forbindelse med transport skal foreligge transport- og tids-
plan, og at der for visse transporters vedkommende skal
etableres overvågning (eskorte).
Efter konventionen gælder et fundamentalt princip om
proportionalitet, jf. konventionens artikel 2A, punkt 3 –
»Fundamental Principle H: Graded Approach«, hvorefter
omfanget og karakteren af sikringsforanstaltninger skal ba-
seres på en trusselsvurdering, karakteren og mængden af det
aktuelle nukleare materiale eller nukleare anlæg og de risici,
der vil være forbundet med tyveri eller anden uretmæssig
tilegnelse af nukleart materiale eller sabotage mod nukleart
materiale eller nukleart anlæg. Der kan således være behov
for at etablere yderligere, specifikke sikringsmæssige foran-
staltninger ud over de foranstaltninger, konventionen konk-
ret anviser.
Kongeriget Danmark har efterlevet de forpligtelser, der
følger af konventionen, men der har ikke været etableret et
egentligt retsgrundlag. Beredskabsstyrelsen har varetaget
opgaver vedrørende sikringsmæssige foranstaltninger gen-
nem en administrativ praksis. Beredskabsstyrelsen har såle-
des i forbindelse med international transport af nukleart ma-
teriale, der udnyttes til fredelige formål, som er gået gennem
Danmark eller er foretaget med skib indregistreret i Dan-
mark, påset, at der har været truffet som minimum de kon-
krete sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materia-
le, som er pligtmæssige efter konventionen.
Antallet af internationale transporter af nukleart materiale
gennem Danmark udgør almindeligvis færre end én ugentlig
transport, og antallet af transporter af nukleart materiale
med dansk indregistreret skib eller fly er meget beskedent.
Beredskabsstyrelsen har desuden som nuklear tilsynsmyn-
dighed ført tilsyn med en række forhold på ét nukleart an-
læg, herunder med de forhold af sikringsmæssige karakter,
som fremgår af konventionen.
3
3. Lovforslaget
3.1. Forpligtelser vedrørende sikringsmæssige
foranstaltninger
3.1.1. Gældende ret
Efter konventionen påhviler det medlemsstaterne at etab-
lere et retligt system, hvorved nukleart materiale, der udnyt-
tes til fredelige formål, beskyttes mod tyveri og anden uret-
mæssig tilegnelse i forbindelse med brug, opbevaring og
transport, og hvorved nukleart materiale og nukleare anlæg
beskyttes mod sabotage.
Konventionen angiver en række konkrete krav om be-
stemte sikringsmæssige foranstaltninger mod tyveri af nu-
kleart materiale under international transport. Derudover
gælder der krav om, at der skal etableres sikringsmæssige
foranstaltninger til beskyttelse af nukleart materiale og nu-
kleare anlæg mod sabotage, men konventionen omfatter ik-
ke herved konkrete bestemmelser om foranstaltningernes
nærmere karakter.
Beredskabsstyrelsen har hidtil varetaget opgaver vedrø-
rende sikringsmæssige foranstaltninger gennem en admini-
strativ praksis. Der har imidlertid ikke været et egentligt ret-
ligt grundlag for Beredskabsstyrelsens varetagelse af opga-
verne.
Beredskabsstyrelsens administrative praksis har omfattet
en tæt dialog med bl.a. transportører af nukleart materiale
angående de sikringsmæssige foranstaltninger vedrørende
de internationale transporter, som har været foretaget gen-
nem Danmark eller med dansk indregistreret skib. De på-
gældende har forud for gennemførelse af transporter frem-
sendt en beskrivelse af de sikringsmæssige foranstaltninger,
der er blevet truffet for pågældende transporter, til Bered-
skabsstyrelsen. På dette grundlag har Beredskabsstyrelsen
kunnet konstatere, at de rette og fornødne foranstaltninger,
herunder de konkrete foranstaltninger, som følger af kon-
ventionen, er blevet etableret.
Beredskabsstyrelsen har desuden som nuklear tilsynsmyn-
dighed ført tilsyn med en række forhold på ét nukleart an-
læg, herunder med de forhold af sikringsmæssig karakter,
som fremgår af konventionen. Beredskabsstyrelsen har såle-
des ført tilsyn med den del af den tidligere Atomstation Ri-
sø, som udgør et nukleart anlæg i konventionens forstand.
Atomstation Risøs anlæg er i dag overdraget til den statslige
virksomhed Dansk Dekommissionering. Beredskabsstyrel-
sen har i den forbindelse inddraget konventionens krav om
sikringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og
nukleare anlæg.
3.1.2. Forsvarsministeriets overvejelser og lovforslagets
hovedindhold
Beredskabsstyrelsen har som anført hidtil varetaget opga-
verne gennem administrativ praksis, hvorved det har været
godtgjort, at de påkrævede sikringsmæssige foranstaltninger
i alle tilfælde har været truffet. Det er imidlertid et krav efter
konventionen, at opgaverne varetages i medfør af et retligt
system, som skal indeholde bestemmelser om påkrævede
sikringsmæssige foranstaltninger og et system for tilsyn, jf.
konventionens artikel 2 A – »Fundamental Principle C: Le-
gislative and Regulatory Framework«.
På den baggrund foreslås det, at der i beredskabsloven
indsættes et nyt kapitel (7 a) om fysisk beskyttelse af nukle-
art materiale og nukleare anlæg.
Det foreslås, at den, der bruger, opbevarer eller transporte-
rer nukleart materiale, der udnyttes til fredelige formål, skal
træffe sikringsmæssige foranstaltninger mod tyveri eller an-
den uretmæssig tilegnelse af nukleart materiale. Endvidere
foreslås det, at den, der bruger, opbevarer eller transporterer
nukleart materiale, der udnyttes til fredelige formål, og den,
der driver et nukleart anlæg, skal træffe sikringsmæssige
foranstaltninger til beskyttelse af nukleart materiale og det
nukleare anlæg mod sabotage.
De sikringsmæssige foranstaltninger, som den, der bruger,
opbevarer eller transporterer nukleart materiale, og den, der
driver et nukleart anlæg, skal træffe, vil fremgå af regler,
som Beredskabsstyrelsen fastsætter, jf. nedenfor under afsnit
3.2.2.
Det foreslås også, at de sikringsmæssige foranstaltninger
skal indeholdes i en sikringsplan, som skal fremsendes til
Beredskabsstyrelsen, der forud for brug, opbevaring eller
transport af nukleart materiale og forud for drift af nukleart
anlæg godkender sikringsplanen. Sikringsplanen skal udar-
bejdes af den, der bruger, opbevarer eller transporterer nu-
kleart materiale, og den, der driver et nukleart anlæg, og
skal nærmere angive og beskrive de sikringsmæssige foran-
staltninger, som vedkommende etablerer.
Det foreslås endvidere, at ændrer de forhold, der ligger til
grund for en sikringsplan, sig væsentligt efterfølgende, skal
sikringsplanen revideres og på ny godkendes af Beredskabs-
styrelsen.
De nærmere regler om udformning og fremsendelse af
sikringsplaner vil fremgå af regler, som Beredskabsstyrelsen
fastsætter, jf. nedenfor under afsnit 3.2.2.
3.2. Fastsættelse af regler om fysisk beskyttelse af nukleart
materiale og nukleare anlæg
3.2.1. Gældende ret
Konventionen angiver en række konkrete sikringsmæssige
foranstaltninger mod tyveri eller anden uretmæssig tilegnel-
se, der skal gælde for forskellige former for nukleart mate-
riale, der udnyttes til fredelige formål, under og i forbindelse
med internationale transporter. Efter konventionen skal nu-
kleart materiale og nukleare anlæg desuden beskyttes mod
sabotage, men konventionen angiver ikke herved de konkre-
te sikringsmæssige foranstaltninger, der skal gælde.
Som anført i afsnit 3.1.1. har der ikke været et egentligt
retligt grundlag for Beredskabsstyrelsens varetagelse af op-
gaverne vedrørende sikringsmæssige foranstaltninger, og
der har derfor ikke været fastsat regler om de sikringsmæssi-
ge foranstaltninger, der skal gælde konkret for nukleart ma-
4
teriale og nukleare anlæg for at beskytte mod henholdsvis
tyveri eller anden uretmæssig tilegnelse og sabotage.
3.2.2. Forsvarsministeriets overvejelser og lovforslagets
hovedindhold
Det er Forsvarsministeriets vurdering, at regler om de
konkrete sikringsmæssige foranstaltninger, der skal gælde
for at modvirke tyveri og anden uretmæssig tilegnelse af nu-
kleart materiale i forbindelse med henholdsvis brug, opbeva-
ring og transport og som konkret vil afhænge af eksempelvis
mængde/vægt, og de tilsvarende regler angående at modvir-
ke sabotage mod nukleart materiale og nukleare anlæg, vil
have et omfang og en sådan teknisk karakter, at disse regler
mest hensigtsmæssigt fastsættes af Beredskabsstyrelsen i en
bekendtgørelse.
Det foreslås derfor, at Beredskabsstyrelsen får hjemmel til
at fastsætte regler om de sikringsmæssige foranstaltninger
for nukleart materiale og nukleare anlæg, som skal gælde
generelt. Dette skal ses i lyset af styrelsens faglige kompe-
tence indenfor fysisk beskyttelse af nukleart materiale og
nukleare anlæg.
De regler, Beredskabsstyrelsen vil fastsætte, vil angå de
konkrete sikringsmæssige foranstaltninger mod tyveri eller
anden uretmæssig tilegnelse i forbindelse med internationale
transporter, som konventionen angiver. Herudover vil regle-
rne indeholde krav om tilsvarende sikringsmæssige foran-
staltninger mod tyveri eller anden uretmæssig tilegnelse for
nukleart materiale i forbindelse med brug, opbevaring og in-
denlandske transporter, og krav om sikringsmæssige foran-
staltninger for at modvirke sabotage mod nukleart materiale
og nukleare anlæg.
De regler, Beredskabsstyrelsen vil fastsætte, vil eksempel-
vis omfatte krav om, at der i forbindelse med transport skal
foreligge transport- og tidsplan, og at der for visse transpor-
ters vedkommende skal etableres eskorte, at der skal være
begrænset adgang til og adgangskontrol til de steder, hvor
bestemte former for nukleart materiale bruges eller opbeva-
res, aflåsning af opbevaringsfaciliteter, etablering af fysiske
sikringsforanstaltninger omkring nukleare anlæg i form af
indhegning, overvågning og adgangskontrol samt etablering
af alarmeringsanlæg med alarmoverførsel til bestemte myn-
digheder.
3.3. Beredskabsstyrelsens opgaver
3.3.1. Gældende ret
Efter konventionen skal medlemsstaterne etablere eller
udpege en myndighed, som skal være ansvarlig for at imple-
mentere det retlige grundlag for de sikringsmæssige foran-
staltninger, og den pågældende myndighed skal være uaf-
hængig af myndigheder, der virker for at fremme eller ud-
nytte kernekraft, jf. konventionens artikel 2A – »Fundamen-
tal Principle D; Competent Authority«.
Som anført i afsnit 3.1.1 har Beredskabsstyrelsen hidtil
varetaget opgaverne vedrørende sikringsmæssige foranstalt-
ninger for at modvirke tyveri og anden uretmæssig tilegnel-
se af nukleart materiale og sikringsmæssige foranstaltninger
til beskyttelse af nukleart materiale og nukleare anlæg mod
sabotage. Beredskabsstyrelsen har varetaget opgaverne gen-
nem administrativ praksis.
3.3.2. Forsvarsministeriets overvejelser og lovforslagets
hovedindhold
Forsvarsministeriet finder, at Beredskabsstyrelsen fortsat
skal varetage opgaver vedrørende sikringsmæssige foran-
staltninger mod tyveri og anden uretmæssig tilegnelse af nu-
kleart materiale og sikringsmæssige foranstaltninger til be-
skyttelse af nukleart materiale og nukleare anlæg mod sabo-
tage.
Som anført under afsnit 3.2.2. foreslås det, at Beredskabs-
styrelsen skal fastsætte regler om de sikringsmæssige foran-
staltninger, som skal gælde generelt for nukleart materiale
og nukleare anlæg.
Det foreslås endvidere, at sikringsmæssige foranstaltnin-
ger for nukleart materiale og nukleare anlæg skal beskrives i
en sikringsplan, som skal fremsendes til Beredskabsstyrel-
sen til godkendelse forud for brug, opbevaring eller trans-
port af nukleart materiale og drift af nukleart anlæg.
Den, der bruger, opbevarer eller transporterer nukleart
materiale, der udnyttes til fredelige formål, og den, der dri-
ver et nukleart anlæg, skal således i en sikringsplan beskrive
de konkrete sikringsmæssige foranstaltninger, som vil blive
truffet. Beredskabsstyrelsen skal ved gennemgang af sik-
ringsplanen konstatere, at der forud for brug, opbevaring og
transport af nukleart materiale, herunder når nukleart mate-
riale under international transport skal føres gennem Dan-
mark eller transporten foretages med dansk indregistreret
skib eller fly, og forud for drift af nukleart anlæg, vil blive
truffet de rette og fornødne sikringsmæssige foranstaltninger
mod tyveri eller anden uretmæssig tilegnelse og sabotage. I
givet fald godkender Beredskabsstyrelsen sikringsplanen.
Sikringsplanen vil angå de sikringsmæssige foranstaltnin-
ger for nukleart materiale og nukleare anlæg, der skal træf-
fes på grundlag af de forhold, som er gældende på et givent
tidspunkt. Det kan efterfølgende vise sig, at disse sikrings-
mæssige foranstaltninger ikke længere er de rette eller til-
strækkelige. Eksempelvis kan der som følge af et generelt
forhøjet trusselsniveau eller på baggrund af en konkret vur-
dering om forhøjet risiko for tyveri eller anden uretmæssig
tilegnelse eller sabotage være behov for at revidere sikrings-
planen.
Det foreslås derfor, at der skal fremsendes en revideret
sikringsplan til godkendelse, såfremt de forhold, der ligger
til grund for sikringsplanen, ændres væsentligt. Det foreslås
herunder, at Beredskabsstyrelsen kan træffe afgørelse om, at
en tidligere godkendelse af en sikringsplan bortfalder, så-
fremt der ikke inden en nærmere angivet frist er indsendt og
opnået godkendelse af en revideret sikringsplan.
Beredskabsstyrelsens afgørelser herom kan påklages til
Forsvarsministeriet efter den almindelige retsgrundsætning
om, at en underordnet myndigheds forvaltningsafgørelse
kan påklages til en overordnet myndighed.
5
Efter konventionen skal medlemsstaternes lovmæssige
grundlag, hvormed konventionen implementeres, indeholde
et system for tilsyn med, at regler om sikringsmæssige for-
anstaltninger for nukleart materiale og nukleare anlæg over-
holdes.
Det foreslås derfor, at Beredskabsstyrelsen skal føre tilsyn
med overholdelse af den godkendte sikringsplan for nukleart
materiale og nukleare anlæg. Beredskabsstyrelsens tilsyn vil
omfatte at påse, at den, der bruger, opbevarer eller transpor-
terer nukleart materiale eller driver et nukleart anlæg har
truffet de sikringsmæssige foranstaltninger, der er indeholdt
i den godkendte sikringsplan. Det kan eksempelvis omfatte
tilsyn med fysiske sikringsforanstaltninger såsom indheg-
ning, aflåsning, adgangskontrol og adgangsbegrænsning
m.v. Beredskabsstyrelsen vil tilrettelægge konkrete tilsyn
sammen med transportører og den, der bruger eller opbeva-
rer nukleart materiale, og den, der driver nukleart anlæg. I
forbindelse med Beredskabsstyrelsens tilsynsaktiviteter vil
der ikke blive tale om anvendelse af tvangsindgreb.
Beredskabsstyrelsens varetagelse af opgaver i medfør af
dette lovforslag vil i øvrigt som hidtil ske i samarbejde med
andre relevante myndigheder, herunder bl.a. Sundhedssty-
relsen, Strålebeskyttelse (SIS), politiet og Søfartsstyrelsen.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Der er i dag ét anlæg i Danmark, som udgør et nukleart
anlæg i konventionens forstand. Det omfatter faciliteter fra
den tidligere Atomstation Risø, hvis anlæg i dag er overdra-
get til den statslige virksomhed Dansk Dekommissionering,
som har til opgave at afvikle de hidtidige anlæg på Risø.
For Dansk Dekommissionerings virksomhed gælder »Be-
tingelser for drift og afvikling«, som bl.a. indeholder en
række krav angående sikringsmæssige foranstaltninger. Med
lovforslaget vil der som administrativ konsekvens skulle ud-
arbejdes en selvstændig sikringsplan, hvorved de krav om
sikringsmæssige foranstaltninger, der i dag er indeholdt i be-
tingelserne for drift og afvikling skal overføres til sikrings-
planen, som herefter vil udgøre en selvstændig beskrivelse
af de sikringsmæssige foranstaltninger på Dansk Dekom-
missionering.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Med lovforslaget etableres et lovgrundlag for fysisk be-
skyttelse af nukleart materiale og nukleare anlæg, der følger
af Kongeriget Danmarks internationale forpligtelser.
Efter den nugældende administrative praksis træffes der
allerede i dag de sikringsmæssige foranstaltninger for nukle-
art materiale under internationale transporter, der kører gen-
nem Danmark, som er angivet i konventionen. Der vil såle-
des efter lovforslaget gælde tilsvarende krav om sikrings-
mæssige foranstaltninger, som efter den nugældende admi-
nistrative praksis.
Konventionens krav om sikringsmæssige foranstaltninger
gælder for hele transporten, og der stilles således tilsvarende
krav i Danmarks nabolande, som ligeledes har tiltrådt kon-
ventionen. Da transporter gennem Danmark i praksis sker til
eller fra Danmarks nabolande, vurderes det, at der ikke med
lovforslaget almindeligvis vil blive stillet krav til de enkelte
transporter, som ikke allerede vil blive stillet af de nabolan-
de, som transporter sker til eller fra. Det vurderes på den
baggrund, at lovforslaget ikke i forhold til transporter af nu-
kleart materiale vil have selvstændige økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser.
Der har ikke hidtil været tilfælde af brug eller opbevaring
af nukleart materiale – udover ved Dansk Dekommissione-
ring – som efter konventionen har skullet være omfattet af
sikringsmæssige foranstaltninger. Det vurderes på den bag-
grund, at lovforslaget ikke vil have selvstændige økonomi-
ske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet i for-
hold til brug eller opbevaring af nukleart materiale.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. oktober
2016 til den 26. oktober 2016 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Danmarks Rederiforening, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Dansk Institut for Internationale studier,
Dansk Dekommissionering, Danske Maritime, Dansk Trans-
port og Logistik, Danske Advokater, Danske Speditører,
Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Dommer-
forening, Domstolsstyrelsen, Erhvervsflyvningens Sammen-
slutning, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, KL,
Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rigsrevisionen, Vestre
Landsret og Østre Landsret.
10. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
6
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Der skal ved Dansk Dekommissionering
udarbejdes en sikringsplan, hvor de krav
om sikringsmæssige foranstaltninger,
der i dag er indeholdt i betingelser for
drift og afvikling, skal overføres til.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget har ikke EU-retlige konsekvenser
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at der efter kapitel 7 indsættes et nyt kapitel
7 a med overskriften »Fysisk beskyttelse af nukleart mate-
riale og nukleare anlæg.«
Det foreslås at indsætte et nyt § 37 a, stk. 1, hvorefter den,
der bruger, opbevarer eller transporterer nukleart materiale,
som udnyttes til fredelige formål, skal træffe sikringsmæssi-
ge foranstaltninger mod tyveri eller anden uretmæssig tileg-
nelse af materialet.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at uvedkommen-
de ikke får adgang til nukleart materiale.
Efter bestemmelsen påhviler ansvaret for at træffe sikrings-
mæssige foranstaltninger den, der bruger, opbevarer eller
transporterer nukleart materiale.
Brug af nukleart materiale til fredelige formål omfatter ek-
sempelvis anvendelse af naturligt eller beriget uran som re-
aktorbrændsel i forbindelse med energiproduktion eller i
skibe og satellitter, som drives af reaktorer. Opbevaring af
nukleart materiale omfatter eksempelvis lagring eller opma-
gasinering af beholdninger af nukleart materiale til senere
brug eller salg. Efter omstændighederne kan også omlast-
ning, som foregår over nogen tid, og altså ikke blot er en in-
tegreret del af en transport, have karakter af opbevaring.
Transport af nukleart materiale omfatter, at en forsendelse af
nukleart materiale overføres fra én facilitet til en anden faci-
litet. Såfremt den facilitet, hvorfra forsendelsen afsendes, er
beliggende i en anden stat, end hvortil forsendelsen er be-
stemt, er der tale om international transport.
Ved nukleart materiale forstås det materiale, som konven-
tionen definerer som nukleart materiale. Det omfatter pluto-
nium med undtagelse af det, hvor koncentrationen af pluto-
nium-238 overstiger 80 %; uran-233; uran beriget med iso-
topen 235 eller 233; uran med den samme isotopsammen-
sætning som i naturligt forekommende uran med undtagelse
af malm eller rester af malm; og et hvilket som helst mate-
riale, der indeholder en eller flere af ovenstående.
Ved »uran beriget med isotopen 235 eller 233« forstås
uran med et indhold af isotopen 235 eller 233 eller begge i
en mængde, hvor størrelsesforholdet af summen af disse iso-
toper i forhold til isotopen 238 overstiger størrelsesforholdet
mellem isotopen 235 og isotopen 238, som det forekommer
i naturen.
Ved uretmæssig tilegnelse forstås – udover tyveri – ek-
sempelvis røveri, underslæb og ulovlig omgang med hitte-
gods.
Bestemmelsen indeholder ikke en nærmere angivelse af,
hvilke sikringsmæssige foranstaltninger der skal træffes for
at beskytte mod tyveri eller anden uretmæssig tilegnelse. De
sikringsmæssige foranstaltninger, som skal iværksættes, vil
dels fremgå af de regler, som Beredskabsstyrelsen fastsætter
i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 37 c, stk. 2, jf.
bemærkningerne til denne bestemmelse, og vil dels kunne
blive fastsat som vilkår for godkendelse af sikringsplan, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 37 b, stk. 1.
Det foreslås at indsætte et nyt § 37 a, stk. 2, hvorefter den
der bruger, opbevarer eller transporterer nukleart materiale,
som udnyttes til fredelige formål, og den, der driver et nu-
7
kleart anlæg, skal træffe sikringsmæssige foranstaltninger til
beskyttelse af materialet og anlægget mod sabotage.
Formålet med bestemmelsen er at medvirke til at sikre, at
der ikke kan udøves sabotage mod nukleart materiale og nu-
kleare anlæg.
Efter bestemmelsen påhviler ansvaret for at træffe sikrings-
mæssige foranstaltninger den, der bruger, opbevarer eller
transporterer nukleart materiale, og den, der driver nukleart
anlæg.
Den, der driver et nukleart anlæg omfatter den, til hvem
fornødne myndighedstilladelser til anlæggelse og drift, ek-
sempelvis efter atomanlægsloven (lov nr. 170 af 16. maj
1962), er meddelt.
Bestemmelsen indeholder ikke en nærmere angivelse af,
hvilke sikringsmæssige foranstaltninger der skal træffes for
at beskytte nukleart materiale og nukleare anlæg mod sabo-
tage. De sikringsmæssige foranstaltninger, som skal iværk-
sættes, vil dels fremgå af de regler, som Beredskabsstyrelsen
fastsætter i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 37 c,
stk. 2, jf. bemærkningerne til denne bestemmelse, og vil dels
kunne blive fastsat som vilkår for godkendelse af en sik-
ringsplan, jf. den foreslåede bestemmelse i § 37 b, stk. 1.
På nukleare anlæg skal der efter stk. 1 og 2 således træffes
sikringsmæssige foranstaltninger vedrørende henholdsvis
nukleart materiale og det nukleare anlæg. Disse sikrings-
mæssige foranstaltninger vil dog i vidt omfang være over-
ensstemmende, således at eksempelvis en foranstaltning ve-
drørende adgangsbegrænsning til anlægget tillige vil tilgo-
dese et tilsvarende sikringsmæssigt behov vedrørende nukle-
art materiale.
Det foreslås at indsætte et nyt § 37 b, stk. 1, hvorefter sik-
ringsmæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nu-
kleare anlæg, jf. § 37 a og § 37 c, stk. 2, skal fremgå af en
sikringsplan, som skal indsendes til og godkendes af Bered-
skabsstyrelsen forud for brug, opbevaring eller transport af
nukleart materiale og forud for drift af et nukleart anlæg.
Beredskabsstyrelsens godkendelse kan ske på nærmere an-
givne vilkår og for en tidsbegrænset periode.
Efter konventionen påhviler det medlemsstaterne at etab-
lere et lovmæssigt system, som gennem evaluering og licen-
sudstedelse eller anden form for autorisation skal sikre, at
der træffes de rette og fornødne sikringsmæssige foranstalt-
ninger for nukleart materiale og nukleare anlæg. Krav om
fremsendelse af sikringsplan og godkendelse af denne følger
således konventionen med hensyn til evaluering og licen-
sudstedelse eller anden form for autorisation.
Efter bestemmelsen skal den, der bruger, opbevarer eller
transporterer nukleart materiale, der udnyttes til fredelige
formål, og den, der driver et nukleart anlæg, i en sikrings-
plan beskrive de sikringsmæssige foranstaltninger, som vil
blive truffet forud for brug, opbevaring eller transport af nu-
kleart materiale og forud for drift af nukleart anlæg. Sikrings-
planen indsendes til og godkendes af Beredskabsstyrelsen.
Sikringsplaner vil for transporter angå de sikringsmæssige
foranstaltninger for en konkret transport, mens sikringspla-
ner for brug og opbevaring af nukleart materiale og for drift
af nukleart anlæg vil angå de sikringsmæssige foranstaltnin-
ger af mere permanent karakter, som skal forhindre tyveri
eller anden uretmæssig tilegnelse og sabotage.
I sikringsplanen skal det fremgå, hvordan de sikringsmæs-
sige foranstaltninger vil blive opfyldt. Med sikringsplanen
skal der således redegøres for, at der træffes de rette og for-
nødne sikringsmæssige foranstaltninger.
Beredskabsstyrelsen godkender sikringsplanen, såfremt
styrelsen finder, at de sikringsmæssige foranstaltninger i det
konkrete tilfælde er de rette og tilstrækkelige. I det omfang
Beredskabsstyrelsen finder, at de i sikringsplanen anførte
beskrevne sikringsmæssige foranstaltninger ikke er de rette
eller ikke er de fornødne, vil Beredskabsstyrelsen anmode
om, at der indføjes andre eller yderligere sikringsmæssige
foranstaltninger i sikringsplanen, før denne godkendes. Be-
redskabsstyrelsen kan dog også fastsætte de yderligere, spe-
cifikke sikringsmæssige foranstaltninger som vilkår for god-
kendelse af sikringsplanen, som den foreligger, eksempelvis
af tidsmæssige grunde.
Beredskabsstyrelsen vil i forbindelse med godkendelse af
sikringsplaner for nukleare anlæg inddrage Sundhedsstyrel-
sen, Strålebeskyttelse (SIS), som sammen med Beredskabs-
styrelsen er nuklear tilsynsmyndighed for at sikre overens-
stemmelse mellem de sikringsmæssige hensyn og de øvrige
hensyn, de nukleare tilsynsmyndigheder skal varetage.
Idet behovet for visse sikringsmæssige foranstaltninger
kan ændre sig eksempelvis på grund af et generelt ændret
trusselsniveau eller i forbindelse med nye internationale
krav eller internationale anbefalinger om andre eller nye sik-
ringsmæssige foranstaltninger, kan Beredskabsstyrelsens
godkendelse af en sikringsplan ske for en tidsbegrænset pe-
riode. Inden udløbet af en fastsat tidsbegrænset periode skal
der fremsendes en revideret sikringsplan, som på ny skal
godkendes af Beredskabsstyrelsen efter stk. 1.
Det foreslås at indsætte et nyt § 37 b, stk. 2, hvorefter det
vil gælde, at ændrer de forhold, der har ligget til grund for
godkendelse af en sikringsplan, sig væsentligt efterfølgende,
skal en revideret sikringsplan godkendes af Beredskabssty-
relsen.
Såfremt den, der bruger, opbevarer eller transporterer nu-
kleart materiale, der udnyttes til fredelige formål, og den,
der driver et nukleart anlæg bliver opmærksom på, at de for-
hold, der ligger til grund for sikringsplanen vil eller har
ændret sig væsentligt, skal vedkommende af egen drift udar-
bejde en revideret sikringsplan, som skal godkendes af Be-
redskabsstyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1.
Det kan for eksempel være på baggrund af ændrede fysiske
forhold, hvor nukleart materiale bruges eller opbevares eller
på nukleart anlæg – eksempelvis ved om- og tilbygninger –
eller på baggrund af oplysninger om en konkret forøget risi-
ko for tyveri eller anden uretmæssig tilegnelse af nukleart
materiale eller oplysninger om påtænkt sabotage mod nukle-
art materiale eller et nukleart anlæg.
Såfremt det er Beredskabsstyrelsen, der bliver bekendt
med ændrede forhold, vil Beredskabsstyrelsen rette henven-
delse til den, der bruger, opbevarer eller transporterer nukle-
8
art materiale, der udnyttes til fredelige formål, og den, der
driver et nukleart anlæg, og anmode om, at der udarbejdes
en revideret sikringsplan, som skal godkendes af Bered-
skabsstyrelsen.
Det foreslås at indsætte et nyt § 37 b, stk. 3, hvorefter Be-
redskabsstyrelsen kan træffe afgørelse om, at godkendelse af
en sikringsplan bortfalder, såfremt den, der bruger, opbeva-
rer, eller transporterer nukleart materiale, eller den, der dri-
ver et nukleart anlæg, ikke inden en nærmere angivet frist
har indsendt og opnået godkendelse af en revideret sikrings-
plan.
Som anført i bemærkningerne til stk. 2 skal den, der bru-
ger, opbevarer eller transporterer nukleart materiale, der ud-
nyttes til fredelige formål, og den, der driver et nukleart an-
læg udarbejde en revideret sikringsplan – som skal godken-
des af Beredskabsstyrelsen efter den foreslåede bestemmelse
i stk. 1 – hvis vedkommende bliver opmærksom på, at de
forhold, der ligger til grund for sikringsplanen vil eller har
ændret sig væsentligt. Tilsvarende gælder, hvis Beredskabs-
styrelsen bliver bekendt med ændrede forhold og derfor an-
moder om, at der udarbejdes en revideret sikringsplan.
Såfremt der ikke er sket en fornøden revision efter stk. 2,
kan Beredskabsstyrelsen træffe afgørelse om, at en tidligere
godkendelse af en sikringsplan efter stk. 1 bortfalder, hvis
der ikke inden en nærmere angivet frist er indsendt og opnå-
et godkendelse af en revideret sikringsplan. Dette vil i givet
fald medføre, at den, der bruger, opbevarer, eller transporte-
rer nukleart materiale, eller den, der driver et nukleart anlæg
herefter ikke længere opfylder kravene i den foreslåede § 37
a og § 37 b, stk. 1.
Det foreslås at indsætte et nyt § 37 c, stk. 1, hvorefter Be-
redskabsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af forplig-
telserne efter §§ 37 a og 37 b, samt regler, som udstedes i
medfør af stk. 2.
Efter konventionen skal medlemsstaternes lovmæssige
grundlag og retlige regulering indeholde et system for tilsyn
med, at regler og krav om sikringsmæssige foranstaltninger
for nukleart materiale og nukleare anlæg overholdes.
Beredskabsstyrelsens tilsyn vil konkret omfatte at påse, at
den, der bruger, opbevarer eller transporterer nukleart mate-
riale, og den, der driver et nukleart anlæg, har truffet de sik-
ringsmæssige foranstaltninger, der er indeholdt i den god-
kendte sikringsplan. Det kan eksempelvis omfatte tilsyn
med fysiske sikringsforanstaltninger såsom indhegning, af-
låsning, adgangskontrol og adgangsbegrænsning m.v. og for
transporters vedkommende eksempelvis, om der er etableret
gps-registrering, om transport- og tidsplan følges og om der
er etableret eskorte, når det følger af sikringsplanen.
Beredskabsstyrelsen vil tilrettelægge konkrete tilsyn sam-
men med transportører og den, der bruger eller opbevarer
nukleart materiale, og den, der driver nukleart anlæg. I for-
bindelse med Beredskabsstyrelsens tilsynsaktiviteter vil der
ikke blive tale om anvendelse af tvangsindgreb.
Det foreslås at indsætte et nyt § 37 c, stk. 2, hvorefter Be-
redskabsstyrelsen fastsætter nærmere regler om sikrings-
mæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare
anlæg, jf. § 37 a, og om sikringsplaner, jf. § 37 b.
Der er herved tale om regler om henholdsvis sikringsmæs-
sige foranstaltninger mod tyveri eller anden uretmæssig til-
egnelse for nukleart materiale, om sikringsmæssige foran-
staltninger til beskyttelse af nukleart materiale og nukleare
anlæg mod sabotage, og om sikringsplaner, hvormed det be-
skrives, hvilke sikringsmæssige foranstaltninger der skal
træffes i konkrete tilfælde.
De regler, Beredskabsstyrelsen fastsætter om sikrings-
mæssige foranstaltninger, vil tage udgangspunkt i konven-
tionens bestemmelser.
Konventionen anviser visse forskellige, konkrete sikrings-
mæssige foranstaltninger mod tyveri eller anden uretmæssig
tilegnelse, der skal gælde for nukleart materiale under og i
forbindelse med international transport afhængig af type og
mængde. Disse foranstaltninger omfatter, at der skal være
begrænset adgang til opbevaringsfaciliteter, at opbevarings-
faciliteter skal være overvågede, at personer med adgang til
opbevaringsfaciliteter skal være sikkerhedsgodkendte, at der
i forbindelse med transport skal foreligge en transport- og
tidsplan, og at der for visse transporters vedkommende skal
etableres eskorte.
De regler, Beredskabsstyrelsen vil fastsætte om sikrings-
mæssige foranstaltninger mod tyveri eller anden uretmæssig
tilegnelse for nukleart materiale, vil indeholde krav om at
tilsvarende sikringsmæssige foranstaltninger skal gælde i
forbindelse med brug, opbevaring og indenlandske transpor-
ter af nukleart materiale.
De regler, Beredskabsstyrelsen vil fastsætte om sikrings-
mæssige foranstaltninger til beskyttelse af nukleart materiale
og nukleare anlæg mod sabotage vil eksempelvis omfatte fy-
siske sikringsforanstaltninger omkring steder, hvor nukleart
materiale bruges eller opbevares, og omkring nukleare an-
læg i form af indhegning, aflåsning, overvågning, adgangs-
begrænsning, adgangskontrol og adgangsregistrering, og at
der skal være etableret alarmeringsanlæg med alarmoverfør-
sel til bestemte myndigheder. I forbindelse med transporter
kan sikringsmæssige foranstaltninger mod sabotage eksem-
pelvis omfatte, at der skal foreligge en transport- og tids-
plan, gps-registrering under hele transporten, og at der for
visse transporters vedkommende skal etableres eskorte.
Til nr. 2
Det foreslås at indsætte et nyt § 70, stk. 5, hvorefter det vil
gælde, at i regler, som udstedes i medfør af § 37 c, stk. 2,
kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestem-
melser i reglerne, herunder om straf for forsøg på overtræ-
delse af bestemmelserne.
Efter konventionen påhviler det medlemsstaterne at sikre,
at en række konkrete handlinger skal være strafbare. Det
omfatter eksempelvis tilegnelse af nukleart materiale ved ty-
veri, røveri, underslæb, bedrageri, uretmæssig transport eller
overførsel af nukleart materiale (eksempelvis uden fornøden
godkendelse) og forsætlige skadelige handlinger mod nukle-
art anlæg, hvorved der sker eller er risiko for dødsfald eller
9
væsentlig skade på personer, ejendom eller miljø. Forsøg på
de handlinger, som efter konventionen skal gøres strafbare,
skal ligeledes være strafbare.
En række af de handlinger, der efter konventionen skal
være forbundet med straf, er i dag strafbare efter anden lov-
givning, eksempelvis efter bestemmelser i straffeloven om
tyveri (jf. § 276), røveri (jf. § 288), underslæb (jf. § 278) og
om den, anvender eller beskadiger et nukleart anlæg med
den følge, at der sker udslip af radioaktive stoffer eller frem-
kaldes fare derfor (jf. § 192 b). Enkelte handlinger kan dog
ikke umiddelbart anses som omfattet af anden lovgivning,
eksempelvis transport af visse former for nukleart materiale
uden fornøden tilladelse/autorisation.
Efter forslaget vil det gælde, at der i de regler om sikrings-
mæssige foranstaltninger og om sikringsplaner, som udste-
des i medfør af § 37 c, stk. 2, kan fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelserne i disse regler. Det vil indgå,
at straf af bøde efter disse regler gælder, medmindre højere
straf er hjemlet i den øvrige lovgivning. Det kan eksempel-
vis være tilfældet efter førnævnte bestemmelser i straffelo-
ven.
Efter straffelovens § 21, stk. 3, gælder, at for så vidt ikke
andet er bestemt, straffes forsøg kun, når der for lovovertræ-
delsen kan idømmes en straf, der overstiger fængsel i fire
måneder. Ved forsøg forstås efter straffelovens § 21, stk. 1,
»handlinger, som sigter til at fremme eller bevirke udførel-
sen af en forbrydelse«, når denne ikke fuldbyrdes.
Uden bestemmelse herom vil forsøg på overtrædelse af
bestemmelser om sikringsmæssige foranstaltninger og sik-
ringsplaner, der er udstedt i medfør af § 37 c, stk. 2, og
manglende indhentelse af godkendelse efter § 37 b, stk. 1,
således ikke kunne straffes, medmindre højere straf end bø-
de er hjemlet i anden lovgivning. Det vil derfor i de regler,
der udstedes i medfør af § 37 c, stk. 2, blive fastsat, at for-
søg kan straffes, hvorefter konventionens krav herom opfyl-
des.
Det bemærkes, at forpligtelserne efter konventionen ikke
er begrænset til fysiske personers handlinger, hvorfor også
selskaber m.v. (juridiske personer) skal kunne straffes. Mu-
ligheden for at pålægge selskaber m.v. strafansvar følger al-
lerede i dag af beredskabslovens § 70, stk. 5.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2017.
Det foreslås endvidere med stk. 2, at godkendelse af en
sikringsplan, som Beredskabsstyrelsen før lovens ikrafttræ-
delse har meddelt til den, der bruger, opbevarer eller trans-
porterer nukleart materiale, og den, der driver et nukleart an-
læg, forbliver gyldige indtil den 1. juni 2017, hvorefter der
skal foreligge en sikringsplan, som er godkendt efter § 37 b,
stk. 1.
Såfremt Beredskabsstyrelsen inden lovens ikrafttræden
har godkendt planer for sikringsmæssige foranstaltninger,
forbliver disse planer således gyldige som sikringsplaner
indtil 1. juni 2017. Sådanne planer kan eksempelvis angå
transport af nukleart materiale, som skal foregå efter lovens
ikrafttrædelse, og kun hvis transporten skal finde sted efter
den 1. juni 2017, vil Beredskabsstyrelsen efter denne be-
stemmelse skulle godkende en ny plan for de sikringsmæssi-
ge foranstaltninger.
Til § 3
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grøn-
land, men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sæt-
tes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som
de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bestemmelsen vedrører forholdet til Færøerne og Grøn-
land.
Lovforslaget har bl.a. til hensigt at skabe et lovgrundlag
for de forpligtelser, som påhviler den, der bruger, opbevarer
eller transporterer nukleart materiale, og den, der driver et
nukleart anlæg. Disse forpligtelser gælder for så vidt både i
Danmark og i Grønland.
Grønlands Landsstyre, Naalakkersuisut, har ved brev af
16. december 2015 anmodet regeringen om at ophæve det
territoriale forbehold for Grønland for så vidt angår bl.a. æn-
dringen af IAEA-konventionen om fysisk beskyttelse af nu-
kleart materiale (nu Konventionen om fysisk beskyttelse af
nukleart materiale og nukleare anlæg) og om at iværksætte
de nødvendige lovgivningsmæssige og administrative tiltag
til opfyldelse af Kongeriget Danmarks konventionsforplig-
telser i relation til Grønland. Henvendelsen er et led i den
dansk-grønlandske opfølgning på Rapport om udvinding og
eksport af uran fra 2013 (uranrapporten). Som opfølgning på
uranrapporten blev der den 26. januar 2016 endvidere indgå-
et aftale mellem den danske regering og Naalakkersuisut ve-
drørende de særlige udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspoliti-
ske forhold, der knytter sig til udvinding og eksport af uran
og andre radioaktive stoffer i Grønland. Samarbejdsaftalen
udgør en ramme for det samlede aftalekompleks på uran-
området. Lovforslaget afspejler såvel samarbejdsaftalen som
aftalekomplekset på uran-området i øvrigt, herunder det i af-
talekomplekset beskrevne myndighedssamarbejde mellem
Beredskabsstyrelsen og den grønlandske råstofmyndighed.
Der er i forlængelse heraf også etableret en fælles forståelse
mellem Danmark og Grønland om Konventionen om fysisk
beskyttelse af nukleart materiale og nukleare anlæg.
En ophævelse af det territoriale forbehold for Grønland
tilsiger, at dette lovforslags bestemmelser om fysisk beskyt-
telse sættes i kraft for Grønland.
Konventionen gælder ikke for Færøerne, idet der ved så-
vel ratifikation af den oprindelige konvention som ved til-
trædelse til ændringen af konventionen blev taget forbehold
for gyldighed for Færøernes vedkommende. Der er ingen
aktuelle overvejelser om at ophæve det territoriale forbehold
for Færøerne.
10
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 660
af 10. juni 2009, som ændret ved lov nr. 514 af 26.
maj 2014 og ved § 1 i lov nr. 634 af 8. juni 2016,
foretages følgende ændringer:
1. Efter kapitel 7 indsættes:
»Kapitel 7 a
Fysisk beskyttelse af nukleart materiale og nukle-
are anlæg
§ 37 a. Den, der bruger, opbevarer eller trans-
porterer nukleart materiale, som udnyttes til frede-
lige formål, skal træffe sikringsmæssige foran-
staltninger mod tyveri eller anden uretmæssig til-
egnelse af materialet.
Stk. 2. Den, der bruger, opbevarer eller transpor-
terer nukleart materiale, som udnyttes til fredelige
formål, og den, der driver et nukleart anlæg, skal
træffe sikringsmæssige foranstaltninger til beskyt-
telse af materialet og anlægget mod sabotage.
§ 37 b. Sikringsmæssige foranstaltninger for nu-
kleart materiale og nukleare anlæg, jf. § 37 a og §
37 c, stk. 2, skal fremgå af en sikringsplan, som
skal indsendes til og godkendes af Beredskabssty-
relsen forud for brug, opbevaring eller transport af
nukleart materiale og forud for drift af et nukleart
anlæg. Beredskabsstyrelsens godkendelse kan ske
på nærmere angivne vilkår og for en tidsbegrænset
periode.
Stk. 2. Ændrer de forhold, der har ligget til grund
for godkendelse af en sikringsplan, sig væsentligt
efterfølgende, skal en revideret sikringsplan god-
kendes af Beredskabsstyrelsen.
Stk. 3. Beredskabsstyrelsen kan træffe afgørelse
om, at godkendelse af en sikringsplan bortfalder,
såfremt den, der bruger, opbevarer, eller transpor-
terer nukleart materiale, eller den, der driver et nu-
kleart anlæg, ikke inden en nærmere angivet frist
11
har indsendt og opnået godkendelse af en revide-
ret sikringsplan.
§ 37 c. Beredskabsstyrelsen fører tilsyn med
overholdelse af forpligtelserne efter §§ 37 a og 37
b, samt regler, som udstedes i medfør af stk. 2.
Stk. 2. Beredskabsstyrelsen fastsætter nærmere
regler om sikringsmæssige foranstaltninger for nu-
kleart materiale og nukleare anlæg, jf. § 37 a, og
om sikringsplaner, jf. § 37 b.«
2. I § 70, indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
§ 70. - - -
Stk. 2-4. - - -
Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridi-
ske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens 5. kapitel. Begås overtrædelsen af staten, en
kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i
lov om kommunerne styrelse, kan der pålægges
staten, kommunen eller det kommunale fællesskab
bødeansvar.
»Stk. 5. I regler, som udstedes i medfør af § 37
c, stk. 2, kan der fastsættes straf af bøde for over-
trædelse af bestemmelser i reglerne, herunder om
straf for forsøg på overtrædelse af bestemmelser-
ne.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2. Godkendelse af en sikringsplan, som Be-
redskabsstyrelsen før lovens ikrafttrædelse har
meddelt til den, der bruger, opbevarer eller trans-
porterer nukleart materiale, og den, der driver et
nukleart anlæg, forbliver gyldige indtil den 1. juni
2017, hvorefter der skal foreligge en sikringsplan,
som er godkendt efter § 37 b, stk. 1.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske og grønlandske for-
hold tilsiger.
12