L 18 - svar på spm. 3 om, hvordan ministeren vil sikre, at loven ikke fører til en underminering af det lutherske begreb, hvor enhver døbt er præst og som sådan forpligtet på at støtte og oplære hinanden, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse
strafbare handlinger som led i religiøs oplæring) (L 18), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. oktober 2016. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Marianne Jelved (RV) og Mette Bock (LA).
Søren Pind
/
Nicolai Winther
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 15. november 2016
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Helle Carpentier
Sagsnr.: 2016-0037-0161
Dok.: 2125515
Retsudvalget 2016-17
L 18 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse
af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring) (L 18):
”Hvordan vil ministeren sikre, at loven ikke fører til en under-
minering af det lutherske begreb om »det almindelige præste-
dømme«, hvor enhver døbt er præst og som sådan forpligtet på
at støtte og oplære hinanden, og vil ministeren videre redegøre
for, hvordan der skelnes mellem religiøse og almindelige mel-
lemmenneskelig situationer?”
Svar:
Som det fremgår af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1,
vil kriminaliseringen alene omfatte ytringer, der fremsættes som led i reli-
giøs oplæring. Med religiøs oplæring menes, at oplæringen er religiøst
begrundet og har et forkyndende element. Det betyder, at formålet med
oplæringen er at gøre et bestemt budskab kendt og at vinde nye tilhængere
(eller fastholde eksisterende).
Det indebærer bl.a., at almindelig religionsundervisning, der ikke indehol-
der et sådant forkyndende element – og hvor formålet således ikke er at
vinde nye tilhængere mv. – ikke vil være omfattet af kriminaliseringen.
Der vil endvidere alene være tale om oplæring i den nævnte forstand, hvis
den pågældende har en særlig (religiøs) autoritet i forhold til modtageren
eller modtagergruppen, således at den eller disse personer kan anses for
særligt sårbare over for forkynderens påvirkning. Der skal således være et
autoritetsspring mellem de pågældende.
En tilfældig sammensat modtagergruppe, som f.eks. ikke udspringer af en
religiøs menighed eller lignende, i forhold til hvilken forkynderen mv. har
en sådan autoritet, vil således som udgangspunkt falde uden for det krimi-
naliserede område. Det gælder også i forhold til grupper og indlæg på so-
ciale medier mv.
Den nævnte afgrænsning indebærer endvidere, at både religiøse forkynde-
res virksomhed og aktiviteter udøvet af andre, der i situationen ytrer sig
som led i religiøs oplæring i den nævnte forstand, og som i situationen har
den beskrevne autoritet, vil være omfattet.
3
Formålet med at omfatte andre end forkyndere er navnlig at undgå omgå-
else af den foreslåede bestemmelse, f.eks. i en situation hvor en religiøs
forkynder i forbindelse med en handling, hvor der foregår religiøs oplæ-
ring, overlader ”podiet” til én af deltagerne – eventuelt efter forudgående
aftale – og den pågældende herefter som led i den religiøse oplæring frem-
sætter ytringer, der er omfattet af kriminaliseringen. I en sådan situation
må forkynderen således anses for at have tildelt den pågældende en særlig
(religiøs) autoritet. Mere tilfældighedsprægede udtalelser i en sådan sam-
menhæng – f.eks. fordi en deltager selv tager ordet – vil som det klare ud-
gangspunkt ikke være omfattet.