L 18 - svar på spm. 1 om, hvorfor man vil bryde med den tillid, der ligger i tavshedsløftet jf. Danske Lov 2-5-20, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse
strafbare handlinger som led i religiøs oplæring) (L 18), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 31. oktober 2016. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Marianne Jelved (RV) og Mette Bock (LA).
Søren Pind
/
Nicolai Winther
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 15. november 2016
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Helle Carpentier
Sagsnr.: 2016-0037-0161
Dok.: 2125482
Retsudvalget 2016-17
L 18 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse
af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring) (L 18):
”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor man vil bryde med
den tillid, der ligger i tavshedsløftet jf. Danske Lov 2-5-20, og
hvorledes forkyndere skal have mulighed for at forsvare sig
mod anklager om billigelse af kriminelle handlinger fremsagt
ved en fortrolig samtale?”
Svar:
Som det fremgår af pkt. 2.2.5 i den kommenterede høringsoversigt (L 18 –
bilag 1), følger det af den politiske delaftale indgået den 31. maj 2016 mel-
lem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Fol-
keparti og Det Konservative Folkeparti, at både ytringer fremsat i offentli-
ge og ikke-offentlige sammenhænge skal være omfattet af kriminaliserin-
gen.
Denne afgrænsning af strafansvaret skyldes, at den form for billigelse af
visse strafbare handlinger, som det er hensigten at ramme med lovforsla-
get, må forventes i vidt omfang også at finde sted i sådanne sammenhæn-
ge. Hvis kriminaliseringen skal have den tilsigtede effekt, er det derfor
nødvendigt at afgrænse anvendelsesområdet på den anførte måde.
Bevisbyrden i sager om overholdelse af den foreslåede bestemmelse på-
hviler anklagemyndigheden. Justitsministeriet er i den forbindelse op-
mærksom på, at det i en række tilfælde vil kunne være vanskeligt at bevi-
se, at betingelserne for at pålægge strafansvar efter bestemmelsen er op-
fyldt, når ytringerne er fremsat i en ikke-offentlig sammenhæng.
For så vidt angår forholdet mellem den foreslåede kriminalisering og en
sjælesørgers eventuelle tavshedspligt bemærkes, at såfremt der i praksis
måtte opstå spørgsmål om strafansvar i sådanne sammenhænge, vil
spørgsmålet vedrørende afgivelse af forklaring i forbindelse med efter-
forskningen og/eller hovedforhandlingen i en straffesag skulle afgøres i
overensstemmelse med almindelige straffeprocessuelle regler og princip-
per.