Fremsat den 15. november 2016 af Carolina Magdalene Maier (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19183

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/B23/20161_B23_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 15. november 2016 af Carolina Magdalene Maier (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at gøre det etiske kodeks mod deling af krænkende materiale obligatorisk
    på landets ungdomsuddannelser og i grundskolens udskoling
    Folketinget pålægger børne-, undervisnings- og ligestillingsministeren at gøre det etiske kodeks mod deling af krænkende
    materiale til et obligatorisk arbejdsredskab på landets ungdomsuddannelser og i udskolingen i grundskolen.
    Beslutningsforslag nr. B 23 Folketinget 2016-17
    AX019183
    Bemærkninger til forslaget
    Den 25. september 2016 lancerede regeringen et etisk ko-
    deks mod deling af krænkende materiale. Det etiske kodeks
    består af syv principper, som skal hjælpe med at opbygge en
    god skolekultur, hvor krænkende handlinger ikke vinder
    indpas.
    Kodekset er udviklet, for at skolen – elever, lærere, skole-
    ledere og forældre – kan forebygge og bekæmpe, at unge på
    nettet deler krænkende billeder og videoer af sig selv og hi-
    nanden (»Ellen Trane Nørby offentliggør etisk kodeks«,
    uvm.dk, den 25. oktober 2016). Det etiske kodeks udstikker
    retningslinjer, som uddannelsesinstitutionerne kan lade sig
    inspirere af, men det er i dag frivilligt for ungdomsuddan-
    nelserne, om de vil gøre brug af det.
    Materialet er eksemplarisk udviklet sammen med en lang
    række aktører på området og er blevet både godt og anven-
    deligt for ungdomsuddannelserne.
    Kodekset skal bidrage til at dæmme op for de seneste års
    stigning i tilfælde af unge mennesker, der har fået delt nø-
    genbilleder og sexvideoer mod deres vilje. En undersøgelse
    fra YouGov foretaget for Metroxpress fra januar 2015 viser,
    at hver fjerde dansker mellem 18 og 39 år har sendt nøgen-
    billeder af sig selv til andre og 8 pct. har oplevet, at billeder-
    ne er blevet delt eller videregivet mod deres vilje (»Ofre for
    hævnporno er lette at finde«, Metroxpress, den 1. februar
    2015).
    Samtidig viser tal fra Rigsadvokaten, at der kun rejses til-
    tale i et forsvindende antal anmeldte sager, og politiet ople-
    ver det som næsten umuligt at få fjernet billederne perma-
    nent (»Flere udsættes for hævnporno«, Jyllandsposten, den
    24. januar 2015).
    Tallene viser, at lovgivning om strengere straffe ikke er
    tilstrækkeligt til at løse problemet med ufrivillig deling af
    krænkende materiale. Hævnporno og deling af billeder og
    videoer uden samtykke har en stor social slagside, så det er
    vigtigt, at alle har adgang til ressourcer, oplysning og støtte.
    Som både andre partier, politikere og andre nøgleaktører
    har peget på, er der behov for, at undervisning i digital dan-
    nelse, internetetik og samtykke kommer på skoleskemaet.
    De sociale medier har med internettets udvikling skabt en
    platform for unges sociale interaktion såvel som opbygning
    af identitet og udvikling. De udgør en ramme og et socialt
    vindue, hvor grænsen mellem offentligt og privat udviskes,
    og det giver en udfordring, når unges seksualitet samtidig
    udvikles.
    De seneste års sager om ufrivillig deling af krænkende
    materiale og andre sager om offentliggørelse af pornografi-
    ske optagelser uden samtykke viser, at den etiske dialog og
    afstemningen med hinanden halter efter den teknologiske
    udvikling. Flere forskere peger på, at det er afgørende at
    starte denne dialog på skolerne (»Sociale medier har overha-
    let unges etik«, Kristeligt Dagblad, den 1. april 2016) og
    »Eksperter: Unges seksualitet er blevet digital«, Politiken,
    den 28. august 2016).
    Derfor mener Alternativet, at det etiske kodeks skal gøres
    til en obligatorisk del af undervisningen ikke bare på ung-
    domsuddannelserne, men også i grundskolens udskoling, da
    dialogen med de unge netop skal starte tidligt.
    Alternativet forholder sig fleksibelt til, hvordan det etiske
    kodeks gøres obligatorisk på ungdomsuddannelserne og i
    grundskolens udskoling. Alternativet lægger derfor op til, at
    den konkrete udmøntning af forslaget drøftes i udvalgsbe-
    handlingen.
    Et forslag kan være, at når gymnasieaftalen fra juni 2016
    skal udmøntes, bliver det etiske kodeks f.eks. tænkt ind i af-
    talens ambition om at styrke elevernes digitale kompetencer,
    så de unge lærer at anlægge et kritisk blik på digitale me-
    dier, herunder konsekvenserne af aktiviteter som eksempel-
    vis seksuel mobning (»Aftale mellem regeringen, Socialde-
    mokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radi-
    kale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative
    Folkeparti om styrkede gymnasiale uddannelser« af 3. juni
    2016).
    I forhold til folkeskolens udskoling kan et forslag være, at
    det etiske kodeks tænkes ind i det tværgående emne »It og
    medier«, ligesom det oplagt kan bruges i det obligatoriske
    emne »Sundheds- og seksualundervisning og familiekund-
    skab«.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Carolina Magdalene Maier (ALT):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at gøre det etiske
    kodeks mod deling af krænkende materiale obligatorisk på
    landets ungdomsuddannelser og i grundskolens udskoling.
    (Beslutningsforslag nr. B 23)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3