L 13 - svar på spm. 45 om artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om ret til respekt for privatliv og familieliv i lovforslaget generelt tillægges mindre betydning end andre artikler i menneskerettighedserklæringen, fra kulturministeren

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 16/03108-70
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
11. november 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 4. november 2016 stillet mig følgende spørgsmål, nr.
45 (Lov nr. 13), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Det fremgår af bemærkningernes punkt 3.1.3.2.1, at der med ”grundlæggende friheds-
og menneskerettigheder” sigtes til bl.a. den Europæiske Menneskerettighedskonventi-
on, og at aktiviteter, hvor der opfordres til at afskaffe eller afgørende indskrænke rund-
læggende rettigheder såsom ytringsfriheden eller religionsfriheden, vil kunne føre til
fratagelse af tilskud. I bemærkningernes punkt 3.1.3.2.2 hedder det imidlertid, at det
ikke vil være omfattet af lovforslaget, ”hvis en forening f.eks. argumenterer for, at reg-
lerne om udvisning ved dom skal strammes på en måde, som ikke vil være foreneligt
med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis om retten til respekt for
familielivet”. Ministeren bedes på den baggrund redegøre for, om artikel 8 i Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonvention om ret til respekt for privatliv og familieliv i
lovforslaget generelt tillægges mindre betydning end andre artikler i menneskeret-
tighedserklæringen, og hvad er baggrunden i givet fald herfor? Såfremt nogle artikler
og grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention gene-
relt vil skulle tillægges større betydning end andre i den fremtidige forvaltning af folke-
oplysningsloven, bedes ministeren redegøre for, hvor stor betydning de forskellige artik-
ler hver især vil blive tillagt.
Svar:
Artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om ret
til bl.a. familieliv tillægges ikke mindre betydning i lovforslaget end andre bestemmel-
sesartikler i EMRK. Eksemplet kunne ligeså vel have vedrørt en forening, der argu-
menterer for, at straffelovens bestemmelser om freds- og æreskrænkelser skal ændres
på en måde, som ikke vil være forenelig med Den Europæiske Menneskerettighedsdom-
stols praksis om ytringsfrihed. Eksemplet kunne også have vedrørt en forening, der
kritiserer en bestemt afgørelse fra Menneskerettighedsdomstolen om religionsfriheden.
Det i spørgsmålet nævnte uddrag fra lovbemærkningerne er et blandt flere eksempler
på, at der stilles visse krav til karakteren og styrken af de handlinger, som er omfattet
Kulturudvalget 2016-17
L 13 endeligt svar på spørgsmål 45
Offentligt
Side 2
af lovforslaget. Dertil kommer, at det i øvrigt altid vil være tale om en konkret vurde-
ring baseret på omstændighederne i den enkelte sag, jf. også mit svar på L 13 – spm. 1.
Det nævnte eksempel om reglerne om udvisning er derfor også fulgt op af en bemærk-
ning om, at ”en sådan handling har ikke en karakter, som indebærer, at retten til re-
spekt for familielivet som sådan afskaffes eller afgørende indskrænkes i det danske
samfund.”
Det er således ikke enhver handling, der søger at fremme et syspunkt, der er i strid
med demokratiet eller grudlæggende friheds- og menneskerettigheder, som vil være
omfattet af lovforslaget, da handlingen skal have til formål eller bidrage til at modar-
bejde eller underminere demokrati eller grundlæggende rettigheder.
Bertel Haarder


Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 16/03108-6
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
11. november 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 13. oktober 2016, efter ønske fra (MFU) Rune Lund
(EL), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 1 (Lov nr. 13), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil det være omfattet af lovforslaget (jf. bemærkningernes punkt 3.1.3.2.2.), hvis en
forening argumenterer for dødsstraf, sådan som den praktiseres i USA?
Svar:
Jeg vil gerne understrege, at der med lovforslaget ikke ønskes at gribe ind i den frie
debatkultur, da der skal fortsat være plads til, at meninger kan brydes i de folkeoply-
sende foreninger - også yderligtgående synspunkter.
Langt de fleste folkeoplysende foreninger bygger på et grundlag, som er foreneligt med
lovens formål, og deres muligheder for støtte vil ikke blive berørt af lovforslaget.
Det er kommunerne, der konkret skal vurdere, om en forening lever op til folkeoplys-
ningslovens formålsbestemmelser - ligesom kommunerne er forpligtet til i dag. Det vil
også være kommunerne fremadrettet, der skal vurdere om foreningens formål og ad-
færd underminerer eller modarbejder demokrati eller grundlæggende friheds- og men-
neskerettigheder.
Vurderingen skal ske ud fra følgende forhold:
Kommunen skal lægge vægt på karakteren og styrken af de handlinger, som er omfattet
af lovforslaget, idet handlingen skal have til formål eller bidrage til at modarbejde eller
underminere demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
Endvidere skal kommune vurdere, om der er tale om et debatarrangement i lovens for-
stand, hvor der vil der være vide rammer for at udveksle synspunkter, herunder også
yderliggående synspunkter fx om indførelse af dødsstraf. Derfor vil det ikke i sig selv
indebære, at foreningens formål eller adfærd kan siges at modarbejde eller undermine-
re demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
Kulturudvalget 2016-17
L 13 endeligt svar på spørgsmål 45
Offentligt
Side 2
Desuden skal kommunen vurdere, om adfærden kan henregnes til foreningen, fx om
adfærden er udvist af en person med tilknytning til foreningen, ligesom der skal lægges
vægt på, om handlingen har sammenhæng med foreningens aktiviteter. Et medlem af
en forening kan godt i en helt anden sammenhæng fremføre synspunkter, som ikke vil
kunne henregnes til foreningen.
Samtidig skal kommunen vurdere, om foreningen har taget passende skridt for at imø-
degå en adfærd, som er i strid med lovens formålsbestemmelser. I givet fald vil det ikke
få indflydelse på støtten til foreningen. Generelt gælder det, at kommunens eventuelle
sanktion mod en forening skal være proportionel med handlingen.
Bertel Haarder